FÆLLES BESLUTNINGSTAGNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FÆLLES BESLUTNINGSTAGNING"

Transkript

1 FÆLLES BESLUTNINGSTAGNING OG FORLIGSPROCEDURE En guide til Europa-Parlamentet som medlovgiver i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure December 2014 Generaldirektoratet for Interne Politikker Direktoratet for Koordinering af Lovgivningsarbejdet og Forlig Enheden for Forlig og Fælles Beslutningstagning DA

2

3 FORORD Det glæder os at kunne fremlægge denne guide til fælles beslutningstagning og forlig, der er udarbejdet af Enheden for Forlig og Fælles Beslutningstagning (CODE) til brug for den ottende valgperiode. Formålet med guiden er at forklare, hvordan Parlamentet tilrettelægger sit arbejde i forbindelse med den fælles beslutningsprocedure, herunder på forligsstadiet, og at give praktiske oplysninger om denne vigtige lovgivningsprocedure, hvor Parlamentet og Rådet arbejder på lige fod om i fællesskab at vedtage EU-lovgivning på forslag fra og sammen med Kommissionen. Med Lissabontraktatens ikrafttræden trådte den fælles beslutningstagning ind i en ny æra. Ikke blot kaldes den nu officielt for "den almindelige lovgivningsprocedure", men den er også blevet hovedreglen for vedtagelse af lovgivning på EU-niveau. Samtidig er der blevet langt flere uformelle trilogforhandlinger i de senere år. Det er derfor af afgørende betydning for Parlamentet, at dets medlemmer har et indgående kendskab til, hvordan den fælles beslutningsprocedure og de interinstitutionelle forhandlinger fungerer, og ved, hvordan de mest effektivt kan yde det størst mulige bidrag til vedtagelsen af EU-lovgivningen. Formålet med guiden er at opfylde dette behov ved at give praktiske oplysninger og baggrundsmateriale, som medlemmerne har brug for til at forberede deres deltagelse i alle den fælles beslutningsprocedurers faser, og beskrive og præcisere den rolle, som de interinstitutionelle trilogforhandlinger og deres centrale institutionelle aktører spiller gennem hele lovgivningsprocessen. Den giver også et overblik over andre vigtige procedurer, hvor Parlamentet spiller en rolle, og de mest relevante statistikker i relation til den fælles beslutningsprocedure. Vi anbefaler guiden til alle, der deltager eller er interesseret i Parlamentets arbejde som medlovgiver. Antonio TAJANI Sylvie GUILLAUME Alexander Graf LAMBSDORFF Næstformænd med ansvar for forlig

4

5 INDHOLD INDLEDNING: FRA FÆLLES BESLUTNINGSTAGNING TIL DEN ALMINDELIGE LOVGIVNINGSPROCEDURE...1 LOVGIVNINGSPROCEDUREN Fremlæggelse af et lovgivningsforslag Førstebehandling Andenbehandling Forlig og tredjebehandling Interinstitutionelle forhandlinger Parlamentets regler for forhandlinger Undertegnelse og offentliggørelse af den vedtagne tekst...23 DE VIGTIGSTE AKTØRER OG DERES ROLLER UNDER DEN FÆLLES BESLUTNINGSPROCEDURE Kommissionen Rådet Parlamentet Andre institutionelle aktører...30 ANDRE PROCEDURER, HVOR PARLAMENTET SPILLER EN ROLLE Delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter Godkendelsesprocedure Høringsprocedure DEN FÆLLES BESLUTNINGSPROCEDURE I TAL...34 NYTTIGE DOKUMENTER OG LINKS...37 BILAG Artikel 294 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde Liste over retsgrundlag der foreskriver den almindelige lovgivnings-procedure i Lissabontraktaten Fælles erklæring om den praktiske gennemførelse af den fælles beslutningsprocedure af 13. juni 2007 (EF-traktatens artikel 251) Forretningsordenens artikel om forlig Forretningsordenens artikel 73 og 74 om interinstitutionelle forhandlinger som led i lovgivningsprocedurer: afgørelse om indledning af forhandlinger Rækkefølgen for udøvelse af formandshvervet for Rådet...59

6

7 1. INDLEDNING: FRA FÆLLES BESLUTNINGSTAGNING TIL DEN ALMINDELIGE LOVGIVNINGSPROCEDURE Med Lissabontraktaten blev fælles beslutningstagning officielt den almindelige lovgivningsprocedure" (artikel 294 i TEUF1) og hovedreglen for vedtagelse af lovgivning på EU-niveau på langt de fleste af EU's arbejdsområder.2 Den fælles beslutningstagning bygger på princippet om lighed mellem det direkte valgte Europa-Parlament, der repræsenterer EU's befolkning, og Rådet som repræsentant for medlemsstaternes regeringer. De to institutioner vedtager på forslag fra Kommissionen EU-lovgivning i fællesskab med lige rettigheder og pligter - ingen af dem kan vedtage lovgivning alene uden den anden parts tilslutning - og begge lovgivere skal godkende en identisk tekst. Det forsøges i denne guide at give et praktisk overblik over den fælles beslutningsprocedure som den vigtigste lovgivningsprocedure for vedtagelse af EUlovgivning.3 I den første del beskrives procedurens forskellige faser som fastlagt i Lissabontraktaten: førstebehandling, andenbehandling og tredjebehandling (forlig). De interinstitutionelle forhandlinger behandles i en særlig del. I den tredje del behandles de forskellige aktører i den fælles beslutningsprocedure. Endelig afsluttes guiden med en kort oversigt over andre relevante procedurer, hvor Parlamentet spiller en rolle. Vigtige milepæle: fra fælles beslutningstagning til den almindelige lovgivningsprocedure Maastrichttraktaten, november 1993: Indførelse af den fælles beslutningsprocedure, som omfattede et begrænset antal lovgivningsområder (hovedsagelig det indre marked). Amsterdamtraktaten, maj 1999: Forenkling af den fælles beslutningsprocedure, som gjorde det muligt at indgå aftaler ved førstebehandlingen. Udvidelse af anvendelsesområdet til over 40 retsgrundlag (herunder transport, miljø, retlige og indre anliggender, beskæftigelse og sociale anliggender). Nicetraktaten, februar 2003: Udvidelse af anvendelsesområdet for den fælles beslutningsprocedure til flere områder. Lissabontraktaten, december 2009: Fælles beslutningstagning bliver officielt "den almindelige lovgivningsprocedure", som dækker 85 af Unionens arbejdsområder (herunder landbrug, fiskeri og den fælles handelspolitik). Fælles erklæring, 1999/2007: vedtaget i 1999, om den praktiske gennemførelse af den fælles beslutningsprocedure. Revideret i 2007,4 hvor man udtrykkeligt anerkender betydningen af "trilogsystemet" i hele den fælles beslutningsprocedure. Traktaten om Den Europæiske Union ("TEU") og traktaten Den Europæiske Unions funktionsmåde ("TEUF"). Se bilag 7.1 for så vidt angår artikel Bilag 7.2 indeholder en fuldstændig liste over de 85 retsgrundlag, der er omfattet af den almindelige lovgivningsprocedure. 3 Af praktiske hensyn anvendes betegnelsen fælles beslutningstagning i hele guiden. 4 Fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen af 13. juni 2007 om den praktiske gennemførelse af den fælles beslutningsprocedure hele teksten findes i bilag

8 2. LOVGIVNINGSPROCEDUREN Den almindelige lovgivningsprocedure (artikel 294 i TEUF) trin for trin F ørstebehandling Forslag fra Kommissionen til Parlamentet og Rådet Parlamentets førstebehandling: godkender forslaget uden ændringer Rådets førstebehandling: godkender Parlamentets holdning uden ændringer Retsakt vedtaget Parlamentets førstebehandling: vedtager ændringer til forslaget Rådets førstebehandling: vedtager ændringer til Parlamentets holdning Rådets førstebehandling: godkender Parlamentets holdning Retsakt vedtaget EP s førstebehandling Rådets førstebehandling A ndenbehandling Parlamentets andenbehandling: godkender Rådets holdning uden ændringer Parlamentets andenbehandling: vedtager ændringer til Rådets holdning Parlamentet afviser Rådets holdning EP s andenbehandling Retsakt vedtaget Retsakt ikke vedtaget Rådets andenbehandling: godkender Parlamentets ændringer Retsakt vedtaget Rådets andenbehandling: godkender ikke alle Parlamentets ændringer Rådets andenbehandling T redjebehandling Forligsudvalget indkaldes for at nå til enighed Tredjebehandling: fælles udkast ikke godkendt af Parlamentet og/eller Rådet Aftale indgået i Forligsudvalget Tredjebehandling: fælles udkast godkendt af Parlamentet og Rådet Ingen aftale i Forligsudvalget Retsakt ikke vedtaget EP s + Rådets tredjebehandling Retsakt ikke vedtaget Retsakt vedtaget

9 Parlamentets og Rådets vigtigste aktører under den fælles beslutningsprocedure Parlamentet Ordføreren Skyggeordførerne Udvalgsformanden Næstformanden med ansvar for forlig Udarbejder det kompetente udvalgs udkast til betænkning og følger sagen nøje under hele proceduren, herunder de interinstitutionelle forhandlinger Udpeges af den politiske gruppe, som har fået sagen tildelt, efter en afgørelse truffet af koordinatorerne og godkendt af det kompetente udvalg Koordinerer ændringsforslag, der udtrykker synspunkter fra andre politiske grupper end ordførerens Udpeges af hver enkelt af de andre politiske grupper Fører forsædet for og leder, sammen med ordføreren, de interinstitutionelle forhandlinger Vælges af udvalget Leder de interinstitutionelle forhandlinger i forligsfasen, sammen med ordføreren Tre ud af 14 næstformænd er ansvarlige for forlig og udnævnes for perioder på to og et halvt år, som kan fornys Rådet Formanden for arbejdsgruppen COREPER I og II Rådet / ministeren Følger sagen nøje under hele proceduren, herunder de interinstitutionelle forhandlinger, på vegne af Rådets formandskab Arbejdsgrupperne består af repræsentanter for medlemsstaterne, der har ansvaret for et bestemt område, og forsædet føres normalt af repræsentanten for den medlemsstat, der har rådsformandskabet Diskuterer vigtige aspekter af forslaget og vedtager mandatet til de interinstitutionelle forhandlinger. Formanden, som er den (stedfortrædende) faste repræsentant for den medlemsstat, der har rådsformandskabet, kan repræsentere Rådet i forhandlingerne Består af de faste repræsentanter (Coreper II) eller deres stedfortrædere (Coreper I), og forsædet føres af den (stedfortrædende) faste repræsentant for den medlemsstat, der har rådsformandskabet Diskuterer undtagelsesvis vigtige aspekter af igangværende lovgivningsprocedurer. Ministeren repræsenterer Rådet i forligsproceduren og, undtagelsesvis, i forhandlingerne under første- og andenbehandlingen Rådet mødes i forskellige sammensætninger, afhængigt af området. Det består af medlemsstaternes ministre med ansvar for det specifikke område, og forsædet føres af ministeren fra den medlemsstat, der har rådsformandskabet 3

10 2.1. Fremlæggelse af et lovgivningsforslag Den fælles beslutningsprocedure indledes med, at Kommissionen forelægger et forslag til lovgivningsmæssig retsakt, der er vedtaget af kommissærkollegiet efter en skriftlig eller mundtlig procedure. Kommissionen har "initiativretten", dvs. kompetencen til at foreslå lovgivning på EUplan (artikel 17 i TEU). Det skal dog bemærkes, at der i særlige tilfælde, der er fastlagt i traktaterne, også kan fremlægges lovgivningsforslag til behandling efter den almindelige lovgivningsprocedure på initiativ af en gruppe af medlemsstater, efter henstilling fra Den Europæiske Centralbank eller på anmodning fra Domstolen (artikel 294, stk. 15, i TEUF).5 Parlamentet og Rådet kan i henhold til henholdsvis artikel 225 og artikel 241 i TEUF anmode Kommissionen om at fremsætte passende forslag med henblik på at opfylde målsætningerne i traktaterne. Tilsvarende kan et borgerinitiativ opfordre Kommissionen til at forelægge passende forslag til gennemførelse af traktaterne, jf. artikel 11 i TEU og artikel 24 i TEUF.6 Kommissionens lovgivningsforslag (til en forordning, et direktiv eller en beslutning) sendes samtidig til Parlamentet og Rådet og fremsendes, hvis det er relevant, til de nationale parlamenter og til Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.7 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER Lovgivningsmæs Vedtages ved en lovgivningsprocedure (fælles beslutningstagning, sige retsakter godkendelse eller høring), artikel 289 i TEUF. (artikel 288 TEUF) Et "direktiv" er en retsakt, der fastsætter et mål, som alle EUmedlemsstaterne skal opnå. Men det er op til de enkelte Direktiv medlemsstater at beslutte, hvordan de vil gennemføre direktivet i deres nationale lovgivning. En "forordning" er en lovgivningsmæssig retsakt, der er almengyldig Forordning og bindende i alle enkeltheder. Den gælder umiddelbart i hele EU. En "afgørelse" er bindende i alle enkeltheder for dem, den angiver at Afgørelse være rettet til (f.eks. en, flere eller alle medlemsstater eller en virksomhed), og gælder umiddelbart. F.eks kan en fjerdedel af medlemsstaterne iværksætte en lovgivningsprocedure på området politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager (artikel 76 i TEUF); statutten og supplerende forskrifter vedrørende statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank kan ændres via den almindelige lovgivningsprocedure på grundlag af en henstilling fra Den Europæiske Centralbank (artikel 40 i protokol 4); der kan oprettes specialretter tilknyttet Retten via den almindelige lovgivningsprocedure på begæring af Domstolen (artikel 257, stk. 1, i TEUF). 6 Kommissionen er ikke forpligtet til at foreslå lovgivning som følge af et borgerinitiativ. Den skal imidlertid i en meddelelse redegøre for sine politiske og retlige konklusioner og forklare, hvilke foranstaltninger den agter at træffe (om nogen), og begrundelsen herfor. 7 Punkt 3.4 indeholder en beskrivelse af de nationale parlamenters, Det Økonomiske og Sociale Udvalgs og Regionsudvalgets rolle. 5 4

11 2.2. Førstebehandling Ved førstebehandlingen behandler Parlamentet og Rådet Kommissionens forslag parallelt. Det er dog Parlamentet, der skal handle først, ved at vedtage Kommissionens forslag uden ændringer, ændre det, herunder som følge af en førstebehandlingsaftale, eller forkaste det. Efter at Parlamentet har vedtaget sin holdning, kan Rådet beslutte at acceptere Parlamentets holdning, hvorefter retsakten er vedtaget, eller det kan ændre Parlamentets holdning og sende forslaget tilbage til Parlamentet til andenbehandling. Parlamentet og Rådet kan på et hvilket som helst tidspunkt indgå en uformel aftale, hvilket fører til en førstebehandlingsaftale (hvis der opnås enighed om en kompromistekst inden Parlamentets førstebehandlingsafstemning) eller en tidlig aftale ved andenbehandlingen (hvis der opnås enighed om en kompromistekst inden Rådets førstebehandlingsafstemning).8 Under hele førstebehandlingen er hverken Parlamentet eller Rådet underlagt nogen frister for, hvornår de skal afslutte deres førstebehandling. Parlamentets førstebehandling Udvalgsstadiet I Parlamentet henviser formanden forslaget til behandling i det kompetente udvalg (det korresponderende udvalg).9 Behandlingen af et forslag fra Kommissionen på udvalgsstadiet kan også involvere flere udvalg i henhold til proceduren for udvalgsudtalelser (artikel 53 i Parlamentets forretningsorden), associerede udvalg (forretningsordenens artikel 54) eller fælles udvalgsmøder og afstemninger (forretningsordenens artikel 55). Se punkt 2.5. for yderligere oplysninger om første- og andenbehandlingsaftaler. Forslagene tildeles på grundlag af udvalgenes respektive sagsområder, som er fastlagt i bilag VI til Parlamentets forretningsorden. Andre udvalg kan anfægte tildelingen af et forslag til det kompetente udvalg: I så fald løses kompetencekonflikten ved en afgørelse truffet af Formandskonferencen på grundlag af en indstilling fra Udvalgsformandskonferencen

12 Involvering af forskellige udvalg under den fælles beslutningsprocedure Det kompetente udvalg ( det korresponderende udvalg ) Det er det udvalg, der har ansvaret for det forberedende arbejde til plenarmøderne i form af udarbejdelse af lovgivningsmæssige betænkninger og initiativbetænkninger, beslutninger eller skriftlige forespørgsler. Det rådgivende udvalg (forretningsordenens artikel 53) Ethvert udvalg kan af det kompetente udvalg blive anmodet om eller på eget initiativ anmode om at afgive udtalelse om spørgsmål, som falder inden for dets sagsområde. Associerede udvalg (forretningsordenens artikel 54) Fælles udvalgsmøder (forretningsordenens artikel 55) Når Formandskonferencen finder, at en sag i næsten lige stort omfang henhører under to eller flere udvalgs kompetence, eller at forskellige dele af sagen henhører under to eller flere udvalgs kompetence, bliver disse udvalg "associeret" og samarbejder i henhold til nogle specifikke regler. Når en sag i næsten lige stort omfang henhører under to eller flere udvalgs kompetence og er af væsentlig betydning, kan Formandskonferencen bestemme, at to eller flere udvalg skal arbejde i fællesskab. I så fald holder de fælles udvalgsmøder og en fælles afstemning om et enkelt udkast til betænkning. Det kompetente udvalg vælger en "ordfører", hvis hovedopgave er at følge sagen nøje under hele proceduren og føre forhandlinger med Rådet og Kommissionen, hvis det er relevant. Ordføreren rådgiver udvalget (under behandlingen på udvalgsplan) og Parlamentet som helhed (på plenarmødet) om, hvordan sagen generelt bør gribes an i forhold til Kommissionens forslag. Ordføreren er ansvarlig for at udarbejde udvalgets "udkast til betænkning og dermed det første medlem til at stille ændringsforslag til Kommissionens forslag. De andre politiske grupper vælger skyggeordførere til at repræsentere deres holdning til forslaget, selv om alle medlemmerne af Parlamentet kan stille ændringsforslag. Ordføreren og skyggeordførerne bistås af det relevante udvalgssekretariat, de ansatte i de politiske grupper, deres parlamentariske assistenter, Juridisk Tjeneste, CODEenheden, de ansvarlige jurist-lingvister og andre relevante tjenestegrene. Det er ikke usædvanligt, at der under udvalgsbehandlingen arrangeres høringer af eksperter eller bestilles undersøgelser eller konsekvensanalyser. Udkastet til betænkning og skyggeordførernes ændringsforslag bliver derefter drøftet i udvalget, på et eller flere udvalgsmøder. Meget ofte føres der, inden udvalget skrider til afstemning, uformelle drøftelser mellem ordføreren og skyggeordførerne i et forsøg på så vidt muligt at nå til enighed mellem de forskellige politiske grupper. Disse drøftelser føres ofte på såkaldte skyggeordføreres møder. Sådanne uformelle 6

13 drøftelser kan føre til, at der stilles såkaldte kompromisændringsforslag, der derefter sættes til afstemning og tager sigte på at samle en række ændringsforslag eller tjene som et alternativ til modstridende ændringsforslag Det korresponderende udvalg vedtager sin betænkning, som har form af ændringer til Kommissionens forslag, med simpelt flertal. Kommissionen er normalt til stede under forhandlingerne i udvalget, og den kan på et af de møder, hvor betænkningen bliver drøftet, eller inden afstemningen blive opfordret til at give udtryk for sin holdning til de foreslåede ændringer. Rådet er også til stede og kan også blive opfordret til at fremsætte bemærkninger. Hvis der er en fælles vilje hos de to lovgivere til at afslutte et bestemt dossier ved førstebehandlingen, kan der blive indledt uformelle forhandlinger med Rådet og Kommissionen efter afstemningen om betænkningen i udvalget. I sådanne tilfælde udgør betænkningen som oftest Parlamentets forhandlingsmandat, og en eventuel aftale mellem lovgiverne skal derefter forelægges udvalget til behandling og godkendelse.10 Afstemning i udvalget: håndsoprækning (til venstre) og afstemning ved navneopråb (til højre). Den Europæiske Union Europa-Parlamentet På plenarmødet Når det kompetente udvalg har vedtaget sin betænkning i form af ændringer til Kommissionens forslag og den ledsagende lovgivningsmæssige beslutning (herunder eventuelt et sæt ændringsforslag, der afspejler forhandlede førstebehandlingsaftaler med Rådet), sættes betænkningen til afstemning på plenarmødet (forretningsordenens artikel 169). Inden der stemmes om vigtige lovgivningsdossierer på plenarmødet, finder der for det meste også en forhandling sted på plenarmødeniveau. Under en sådan forhandling, og før afstemningen, kan EuropaParlamentets formand anmode Kommissionen og Rådet om at tilkendegive deres 10 Se punkt 2.6. angående reglerne om vedtagelse af forhandlingsmandater i Parlamentet. 7

14 holdning til de foreslåede ændringer.11 Der kan stilles yderligere ændringsforslag på plenarmødet, men kun af det kompetente udvalg, en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer. Parlamentet fastlægger derefter med simpelt flertal (dvs. et flertal af de medlemmer, der deltager i afstemningen) sin førstebehandlingsholdning til Kommissionens forslag i form af en lovgivningsmæssig beslutning: Det kan forkaste forslaget som helhed12, godkende det uden ændringer eller, hvad der er det mest almindelige, vedtage ændringer til forslaget. Når Parlamentet har afsluttet sin førstebehandling, kan Kommissionen vedtage et "ændret forslag", som indeholder de af Parlamentets ændringer, som den kan tilslutte sig, i overensstemmelse med den holdning, Kommissionen gav udtryk for på plenarmødet inden Parlamentets førstebehandlingsafstemning. Hvis Parlamentets førstebehandlingsholdning afspejler en aftale indgået under interinstitutionelle forhandlinger, sendes førstebehandlingsholdningen (og aftalen) derefter til Rådet, der vedtager den uden ændringer som sin førstebehandlingsholdning. Lovgivningsproceduren er dermed afsluttet på dette stadie. Flertal: I Parlamentet Simpelt flertal: Flertal af de afgivne stemmer Absolut flertal: Flertal af medlemmerne (for en plenarmødeafstemning i øjeblikket 376 ud af 751 stemmer) I Rådet Simpelt flertal: Kvalificeret flertal: Enstemmighed: Femten medlemsstater for 55% af medlemsstaterne for (dvs. 16 medlemsstater), der repræsenterer mindst 65% af EU's befolkning13 Alle medlemsstater, der stemmer, er for (det forhold, at en medlemsstat undlader at stemme, hindrer ikke vedtagelse med enstemmighed) Efter vedtagelsen af ændringsforslag kan ordføreren eller formanden for det korresponderende udvalg anmode om, at afstemningen om den lovgivningsmæssige beslutning udsættes, og at sagen hjemvises til det kompetente til udvalg til fornyet behandling. 12 Traktaten giver ikke udtrykkeligt mulighed for, at Parlamentet forkaster forslaget ved førstebehandlingen, som det er tilfældet ved andenbehandlingen (artikel 294, stk. 7, litra b), i TEUF). Parlamentet har været af den opfattelse, at det er muligt at forkaste et forslag fra Kommissionen ved førstebehandlingen. Parlamentet har således forkastet forslag ved førstebehandlingen (f.eks. forslaget om europæiske statistikker over sikkerhed mod kriminalitet). Det er dog stadig temmelig usædvanligt, at et forslag fra Kommissionen forkastes. 13 Denne regel om "dobbelt flertal" gælder fra den 1. november Indtil da svarede et kvalificeret flertal til 260 stemmer for (ud af i alt 352), afgivet af mindst 15 medlemsstater, hvilket har været tilfældet siden 1. juli

15 Plenarmøde i Strasbourg. - Den Europæiske Union Europa-Parlamentet Rådets førstebehandling I lighed med Parlamentet indleder Rådet sit forberedende arbejde efter at have modtaget et forslag fra Kommissionen. Forslaget henvises til den relevante arbejdsgruppe til drøftelse.14 Behandlingen af forslaget i den kompetente arbejdsgruppe kan tidsmæssigt falde sammen med Parlamentets behandling af det samme forslag. Når forslaget er blevet drøftet tilstrækkeligt i arbejdsgruppen, og afhængigt af den konkrete sags følsomhed eller betydning, kan drøftelserne begynde eller fortsætte i Coreper og i mere sjældne tilfælde i Rådet. Coreper vedtager også forhandlingsmandatet med henblik på kommende interinstitutionelle 15 forhandlinger. Rådet kan vedtage retsakten med kvalificeret flertal ved førstebehandlingen, hvis det kan godkende alle Parlamentets ændringer (som det er tilfældet, hvis der opnås enighed ved førstebehandlingen16), eller hvis Parlamentet har godkendt forslaget uden ændringer. Hvis Rådet ikke fuldt ud kan acceptere resultatet af Parlamentets førstebehandling, vedtager det sin førstebehandlingsholdning (tidligere kaldet Rådets "fælles holdning") og sender den til Parlamentet med henblik på at gå videre til andenbehandlingen. Rådet giver Parlamentet en fuldstændig redegørelse for de På engelsk benyttes der to betegnelser, "working party" og "working group", for de samme rådsorganer. På dansk benytter man kun betegnelsen "arbejdsgruppe". 15 Se punkt 2.5. for yderligere oplysninger om interinstitutionelle forhandlinger. 16 Se punkt

16 grunde, der har ført til vedtagelsen af dets holdning. Kommissionen giver Parlamentet en udførlig redegørelse for sin holdning. Under første- og andenbehandlingen kan Rådet i princippet kun ændre Kommissionens forslag med enstemmighed. I praksis ændrer Kommissionen dog ofte sit forslag lige før vedtagelsen af Rådets holdning for at gøre det lettere at nå til enighed i Rådet.17 Møde i Rådet. Den Europæiske Union Rådet for Den Europæiske Union 2.3. Andenbehandling Når Parlamentet formelt modtager Rådets førstebehandlingsholdning, begynder andenbehandlingen. Ved andenbehandlingen kan Parlamentet godkende, forkaste eller ændre Rådets førstebehandlingsholdning, normalt inden for fire måneder efter meddelelsen på plenarmødet. Hvis Parlamentet ikke træffer afgørelse inden for fristen, anses retsakten for vedtaget i den affattelse, der fremgår af Rådets førstebehandlingsholdning. Hvis Parlamentet har vedtaget sin førstebehandlingsholdning, uden at der er indgået en aftale med Rådet, er der stadig en mulighed for at nå frem til en aftale inden Parlamentets andenbehandling: en såkaldt "tidlig andenbehandlingsaftale". I så fald Selv om det ikke udtrykkeligt fremgår af traktaten, er der bred enighed om, at Rådet med kvalificeret flertal kan forkaste Kommissionens forslag som helhed. I praksis forkaster Rådet dog normalt ikke formelt Kommissionens forslag. I stedet, og i modsætning til Parlamentet, undlader det at indlede eller fortsætte arbejdet med det pågældende forslag fra Kommissionen, således at dossierne rent faktisk er blokeret. Kommissionen kan på den anden side til enhver tid under førstebehandlingen beslutte at trække sit forslag tilbage eller at ændre det (artikel 293, stk. 2, i TEUF)

17 finder der interinstitutionelle forhandlinger sted efter afstemningen ved førstebehandlingen på plenarmødet. Rådet vedtager derefter formelt resultatet af disse forhandlinger som sin førstebehandlingsholdning og sender den til Parlamentet. Parlamentet afslutter så proceduren ved at vedtage Rådets førstebehandlingsholdning uden ændringer som sin holdning ved andenbehandlingen. Lovgivningsproceduren er dermed afsluttet på dette stadie. Ved andenbehandlingen er de to lovgivere underlagt nogle strenge frister i henhold til traktaten: hver lovgiver har tre måneder, der kan forlænges med én måned. Parlamentets andenbehandling Udvalgsstadiet Ordføreren (sædvanligvis det samme medlem, som udarbejdede betænkningen til førstebehandlingen) udarbejder et udkast til "indstilling" til det kompetente udvalg (det samme udvalg som ved førstebehandlingen). Udkastet til indstilling omfatter ordførerens ændringsforslag. Ordinære medlemmer eller faste stedfortrædere i det kompetente udvalg kan stille yderligere ændringsforslag. Der gælder dog ved andenbehandlingen visse begrænsninger med hensyn til, hvorvidt ændringsforslag kan antages til behandling. Ændringsforslag kan således i henhold til forretningsordenens artikel 69 kun behandles, hvis de har til formål: helt eller delvis at genetablere Parlamentets holdning ved førstebehandlingen at nå til et kompromis mellem Rådets og Parlamentets holdning at ændre en tekstdel i Rådets førstebehandlingsholdning, som ikke indgik i det oprindelige forslag eller afviger i indhold fra dette, eller at tage hensyn til et nyt forhold eller en ny juridisk situation, der er opstået siden førstebehandlingen (såsom en ændring af den politiske tilgang efter valg til Parlamentet). Formanden for det kompetente udvalg og Parlamentets formand afgør, hvorvidt et ændringsforslag kan behandles på henholdsvis udvalgs- og plenarmødestadiet: Deres afgørelse er endelig (forretningsordens artikel 69). Ved andenbehandlingen er der ingen rådgivende eller associerede udvalg. Proceduren for fælles udvalgsmøder gælder dog fortsat. Som ved førstebehandlingen kan udkastet til indstilling og ændringsforslagene fra andre medlemmer end ordføreren blive genstand for uformelle drøftelser mellem ordføreren og skyggeordførerne i et forsøg på så vidt muligt at nå til enighed, og det kan føre til kompromisændringsforslag, som derefter sættes til afstemning. 11

18 Det kompetente udvalg træffer afgørelse med simpelt flertal blandt sine medlemmer (dvs. et flertal af de afgivne stemmer). Efter afstemningen i det kompetente udvalg sættes indstillingen til afstemning på plenarmødet (hvor der kræves absolut flertal for forkastelse eller vedtagelse af ændringsforslag - se nedenfor). Hvis der er en fælles vilje hos de to lovgivere til at få afsluttet et bestemt dossier ved andenbehandlingen, indledes der uformelle forhandlinger med Rådet og Kommissionen efter vedtagelsen af udkastet til indstilling ved andenbehandling i udvalget. I betragtning af fristerne under andenbehandlingen begynder de uformelle kontakter som regel inden afstemningen i udvalget. På plenarmødet Indstillingen ved andenbehandling, som vedtaget i udvalget, eller, hvis der indgås en andenbehandlingsaftale, den aftalte tekst i form af ændringer sættes til afstemning på plenarmødet. Der kan stilles ændringsforslag på plenarmødet, men kun af det kompetente udvalg, en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer. Inden afstemningen på plenarmødet kan Parlamentets formand anmode Kommissionen om at tilkendegive sin holdning og opfordre Rådet til at udtale sig. Parlamentet kan godkende Rådets førstebehandlingsholdning uden ændringer (enten som følge af en tidlig andenbehandlingsaftale, eller fordi de foreslåede ændringer ikke vedtages på plenarmødet). Dette kræver et simpelt flertal af Parlamentets medlemmer (dvs. et flertal af de medlemmer, der deltager i afstemningen). Parlamentet kan også vedtage ændringsforslag til Rådets førstebehandlingsholdning. Hvert af disse ændringsforslag skal ligeledes have tilslutning fra et absolut flertal af Parlamentets medlemmer. Endelig kan Parlamentet forkaste Rådets førstebehandlingsholdning med et absolut flertal af Parlamentets medlemmer (dvs. mindst 376 stemmer for ud af de mulige 751). Hvis Parlamentet godkender eller forkaster Rådets førstebehandlingsholdning, er lovgivningsproceduren afsluttet. I tilfælde af forkastelse kan den kun åbnes igen med et nyt forslag fra Kommissionen. Rådets andenbehandling Når Parlamentet har afsluttet sin andenbehandling og forelagt sin holdning for Rådet, har Rådet yderligere tre måneder (eller fire, hvis der er blevet anmodet om forlængelse af fristen) til at gennemføre sin andenbehandling. Rådet kan ved andenbehandlingen godkende Parlamentets ændringsforslag med kvalificeret flertal, eller med enstemmighed, hvis Kommissionen modsætter sig et af Parlamentets ændringsforslag. I så fald er retsakten vedtaget. 12

19 Hvis Rådet ikke accepterer alle Parlamentets Forligsudvalget i overensstemmelse med traktaten. ændringsforslag, indkaldes 2.4. Forlig og tredjebehandling Forligsproceduren består af forhandlinger mellem Parlamentet og Rådet inden for rammerne af Forligsudvalget med henblik på at nå til enighed om et "fælles udkast". Forligsudvalget består af to delegationer: Rådets delegation, sammensat af en repræsentant for hver medlemsstat (ministre eller deres repræsentanter), og Parlamentets delegation, sammensat af et tilsvarende antal medlemmer af Parlamentet. Forligsudvalget består således af 56 (28+28) medlemmer. Kommissionen er repræsenteret ved den kompetente kommissær og har til opgave at tage alle nødvendige initiativer for at opnå enighed mellem Parlamentet og Rådet. Forligsudvalget skal indkaldes inden for en frist på seks uger (eller otte uger, hvis fristen er blevet forlænget) efter, at Rådet har afsluttet sin andenbehandling og officielt har meddelt Parlamentet, at det ikke er i stand til at godkende alle dets ændringer fra andenbehandlingen. Forligsudvalget nedsættes separat for hvert forslag til retsakt, der kræver forlig, og har seks uger (eller otte uger, hvis fristen er blevet forlænget) til at nå til generel enighed i form af et "fælles udkast". I praksis bliver der normalt indledt uformelle forhandlinger, inden Forligsudvalget formelt indkaldes, fordi der er relativt kort tid til at nå til enighed.18 Hvis Forligsudvalget ikke når til enighed, eller hvis Parlamentet eller Rådet ikke godkender det fælles udkast ved tredjebehandlingen inden for seks uger (eller otte uger, hvis fristen er blevet forlænget), anses retsakten for ikke at være vedtaget. 18 Se punkt 2.5. for yderligere oplysninger om uformelle forhandlinger. 13

20 De væsentligste forskelle mellem behandlingerne fra EP s synsvinkel Ingen tidsfrister Ansvaret ligger primært hos de(t) korresponderende udvalg, mulighed for involvering af associerede og rådgivende udvalg Førstebehandling Der kan stilles ændringsforslag til Kommissionens forslag på udvalgsog på plenarmødestadiet af alle medlemmer ; brede kriterier for antagelse af ændringsforslag til behandling Parlamentet afgør, om Kommissionens forslag skal godkendes, forkastes eller ændres, med simpelt flertal (dvs. et flertal af de medlemmer, der deltager i afstemningen) Tidsfrister: højst 3+1 måneder for Parlamentet og yderligere højst 3+1 måneder for Rådet Ansvaret ligger udelukkende hos de(t) korresponderende udvalg Andenbehandling Der kan stilles ændringsforslag til Rådets holdning på udvalgs- og på plenarmødestadiet ; strenge kriterier for antagelse af ændringsforslag til behandling Parlamentet godkender Rådets førstebehandlingsholdning med simpelt flertal, men forkaster eller ændrer den med absolut flertal Tidsfrister: højst 24 uger (3 x 8 uger), heraf højst 8 uger til selve forligsforhandlingerne Forlig og tredjebehandling Hovedansvaret ligger Forligsudvalget hos Europa-Parlamentets delegation til Ændringsforslag ikke tilladt under tredjebehandlingen: Parlamentet godkender eller forkaster det "fælles udkast" som helhed med simpelt flertal ved én enkelt afstemning Forligsproceduren Den forberedende fase Så snart det bliver klart, at Rådet ikke kan acceptere Parlamentets ændringer, underretter det Parlamentet herom, og der indledes uformelle kontakter mellem de tre institutioner. Enheden for Forlig og Fælles Beslutningstagning (CODE), dvs. Parlamentets administrative enhed med ansvar for bl.a. forlig, indleder forberedelserne til at udpege Parlamentets delegation til Forligsudvalget med 14

21 henblik på at indkalde Forligsudvalget hurtigst muligt, inden for de frister, der er fastsat i traktaten. CODE-sekretariatet bistår Parlamentets delegation under hele forligsproceduren og arbejder tæt sammen med sekretariatet for det relevante parlamentsudvalg og med Parlamentets Juridiske Tjeneste, jurist-lingvister, Pressetjeneste og andre relevante EP-tjenestegrene. Sammensætning og udpegelse af Parlamentets delegation Hver EP-delegation til Forligsudvalget ledes af en af Parlamentets tre næstformænd med ansvar for forlig: De afgør indbyrdes, hvem der har ansvaret for de enkelte forligsprocedurer. Ordføreren og formanden for de(t) kompetente udvalg er i kraft af deres embede også medlemmer af delegationen. Delegationens øvrige medlemmer (normalt 25)19 udpeges af de politiske grupper for hver forligsprocedure.20 De fleste af dem kommer fra det kompetente udvalg eller fra det rådgivende eller associerede udvalg. De politiske grupper skal også udpege et tilsvarende antal stedfortrædere, der kan være til stede ved alle møder i delegation og Forligsudvalget. Som i udvalgene kan de deltage i drøftelserne, men de kan kun stemme, hvis de er stedfortræder for et ordinært medlem. Parlamentets delegations konstituerende møde Parlamentets delegation holder normalt sit konstituerende møde i Strasbourg under mødeperioden. Det konstituerende møde kan undtagelsesvis erstattes af en skrivelse fra delegationens formand til dens medlemmer ("konstituering ved skriftlig procedure"). Hovedformålet med det konstituerende møde i Parlamentets delegation er at give Parlamentets forhandlingsgruppe sædvanligvis den næstformand, der leder delegationen, formanden for det kompetente udvalg og ordføreren/ordførerne mandat til at indlede uformelle forhandlinger med Rådet på trepartsmøder ("triloger"). På konstituerende møder finder der også ofte en kort drøftelse sted af de vigtigste udestående spørgsmål. Kommissionen deltager i alle møder i Parlamentets delegation for at give udtryk for, hvordan man efter dens opfattelse kan få skabt enighed mellem Parlamentet og Rådet, eller besvare anmodninger om mere detaljerede eller "tekniske" oplysninger. Forhandlingerne i forligsfasen I overensstemmelse med den tidsplan for triloger, der aftales mellem Parlamentet og Rådet i begyndelsen af forligsproceduren for et bestemt dossier, afholdes der en række triloger gennem forligsproceduren med henblik på at nå frem til en samlet Der vil være færre øvrige medlemmer af delegationen, hvis forligsproceduren f.eks. involverer pakke af dossierer. I lighed med udnævnelsen af ordførere i udvalgene udpeges medlemmerne af Forligsudvalget af de politiske grupper på grundlag af d'hondt-formlen, efter at Formandskonferencen har besluttet det nøjagtige antal medlemmer af Forligsudvalget for hver enkelt politisk gruppe

22 aftale i Forligsudvalget. Trilogerne under forligsproceduren følger den sædvanlige ordning for triloger som beskrevet i punkt 2.5. Efter hver trilog rapporterer hver enkelt institutions forhandlingsteam tilbage til den respektive delegation. Hovedformålet med delegationsmøderne er at give feedback om forhandlingerne, ajourføre forhandlingsteamets mandat og drøfte eventuelle kompromistekster. Delegationen giver instrukser til forhandlingsteamet om, hvordan forhandlingerne skal fortsættes. Når proceduren er afsluttet, godkender eller forkaster delegationen formelt forligsresultatet. Vedtagelse kræver et absolut flertal af medlemmerne (mindst 15 stemmer for ud af de mulige 28 stemmer). Forligsudvalget Forligsudvalget, der består af repræsentanter for de 28 medlemsstater og 28 medlemmer af Europa-Parlamentet, indkaldes af Parlamentets formand sammen med Rådet. Udvalget indkaldes ofte, når Parlamentets og Rådets standpunkter ligger tilstrækkelig tæt på hinanden til, at uafklarede problemer kan forventes løst. Udvalget skal under alle omstændigheder indkaldes senest seks uger (eller otte uger, hvis fristen er blevet forlænget) efter Rådets andenbehandling for at åbne forligsproceduren formelt. Fra dette tidspunkt har Forligsudvalget yderligere seks uger (eller otte uger, hvis fristen er blevet forlænget) til at nå til generel enighed i form af et fælles udkast. Møderne i Forligsudvalget finder sædvanligvis sted i Bruxelles. Parlamentet og Rådet skiftes til at være værtsinstitution. Møderne lægges normalt, så de starter sidst på eftermiddagen eller først på aftenen, og de kan vare til midnat eller endnu længere. Den næstformand, der er formand for Parlamentets delegation, og den minister, der er formand for Rådet, leder i fællesskab Forligsudvalgets møder. Den relevante kommissær repræsenterer Kommissionen. Det vigtigste arbejdsredskab er det fælles arbejdsdokument i fire kolonner, som udarbejdes af Parlamentets og Rådets forligssekretariater. Forligsaftenerne består normalt af flere trilogmøder og møder i de respektive delegationer, før mødet i Forligsudvalget finder sted. Undertiden afbrydes selve Forligsudvalgsmødet med henblik på trilogforhandlinger for at afklare situationen eller finde kompromiser angående spørgsmål, der fortsat er kontroversielle. Der afholdes også separate interne møder i Parlamentets og Rådets delegation mellem trilogmøderne og de officielle møder i Forligsudvalget. Sådanne møder er nødvendige for at informere de enkelte delegationer om de fremskridt, der er gjort på hvert trin i forhandlingerne, og ajourføre forhandlingsmandatet. Kommissionen kan opfordres til at udarbejde kompromistekster for at gøre det lettere at nå til enighed. Sommetider gøres der brug af erklæringer fra en eller flere af institutionerne eller rapporter og undersøgelser i Kommissionens regi som et middel til at nå til enighed. 16

23 Hvis det er usandsynligt, at der vil blive opnået enighed på det første møde, kan der indkaldes til flere møder, herunder trilogmøder, inden for den frist på seks til otte uger, som er fastsat i traktaten til at nå til enighed. Forligsproceduren kan afsluttes skriftligt, hvis det er hensigtsmæssigt. Hvis det ikke lykkes de to institutioner at nå til enighed i Forligsudvalget, bortfalder hele forslaget.21 Møde i Forligsudvalget - Den Europæiske Union - Europa-Parlamentet Tredjebehandling (efter Forligsudvalget) En aftale, der er indgået i Forligsudvalget, skal bekræftes både af Parlamentet og af Rådet inden for seks uger (eller otte uger, hvis fristen er blevet forlænget) efter godkendelsen af et fælles udkast. De to institutioner stemmer hver for sig om det fælles udkast i den foreliggende form uden nogen mulighed for at ændre det yderligere. Forud for afstemningen om det fælles udkast på plenarmødet afholdes en forhandling. Der stemmes derefter om det fælles udkast på plenarmødet. Til godkendelse kræves simpelt flertal; opnås dette ikke, er det fælles udkast forkastet. Det fælles udkast skal også godkendes med kvalificeret flertal i Rådet, som generelt stemmer efter Parlamentets tredjebehandling.22 Siden 1999 har der været to tilfælde, hvor det ikke er lykkedes Parlamentets og Rådets delegationer at nå til enighed om et fælles udkast i Forligsudvalget (arbejdstidsdirektivet og direktivet om nye levnedsmidler)

24 Det fælles udkast skal således godkendes af både Parlamentet og Rådet for at blive til lov. Hvis en af de to institutioner ikke godkender det fælles udkast, afsluttes lovgivningsproceduren. Den kan kun genoptages med et nyt forslag fra Kommissionen Interinstitutionelle forhandlinger Siden Amsterdamtraktaten, der indførte muligheden for, at de to lovgivere indgår en aftale ved førstebehandlingen, har det været muligt at afslutte en fælles beslutningsprocedure under en hvilken som helst af behandlingsfaserne.23 Denne praksis blev kodificeret i den fælles erklæring om den praktiske gennemførelse af den fælles beslutningsprocedure, hvori det hedder: "Institutionerne samarbejder loyalt under hele proceduren med henblik på at tilnærme deres holdninger mest muligt til hinanden for derved at skabe mulighed for eventuelt at vedtage den pågældende retsakt på et tidligt stadium i proceduren". Tilnærmelsen af holdningerne opnås gennem uformelle interinstitutionelle forhandlinger kaldet triloger. Trilogmøde - Den Europæiske Union - Europa-Parlamentet Rådet har til dato ikke forkastet en aftale indgået i Forligsudvalget. Parlamentet har meget sjældent forkastet aftaler indgået i Forligsudvalget; som eksempler kan nævnes aftalen om direktivforslaget om overtagelsestilbud i 2001 og aftalen om forslaget om adgang til markedet for havnetjenester i For et historisk overblik henvises der til rapporten fra konferencen om 20 år med den fælles beslutningsprocedure den 5. november 2013:

25 Triloger - forklaring Triloger er uformelle trepartsmøder om lovgivningsforslag mellem repræsentanter for Parlamentet, Rådet og Kommissionen. Formålet med disse kontakter er at nå til enighed om en ændringsforslagspakke, som kan accepteres af Rådet og Parlamentet. De kan afholdes på et hvilket som helst tidspunkt i lovgivningsprocessen og kan føre til såkaldte "førstebehandlingsaftaler", "tidlige andenbehandlingsaftaler" eller "andenbehandlingsaftaler" eller til et "fælles udkast" under forligsproceduren. Triloger består af politiske forhandlinger, men der kan forinden blive afholdt forberedende tekniske møder (med deltagelse af de tre institutioners eksperter). De kan dreje sig om spørgsmål om planlægning og tidsplanen eller gå i detaljer om specifikke materielle spørgsmål, ofte på grundlag af kompromistekster. Det vigtigste arbejdsredskab er det såkaldte dokument i fire kolonner: De tre første kolonner præsenterer hver af de tre institutioners respektive holdninger, og den sidste er til kompromisforslag. Under trilogmøderne, som ledes af den af de to lovgivere, der er vært for mødet (dvs. enten Parlamentet eller Rådet), forklarer de enkelte institutioner deres holdninger, og der finder drøftelser sted. Kommissionen fungerer som mægler med det formål at gøre det lettere at nå frem til en aftale mellem de to lovgivere. Deltagerne i trepartsmøderne handler på grundlag af de forhandlingsmandater, som de har fået af deres respektive institutioner: af det kompetente udvalg eller af plenarforsamlingen i Parlamentet, som regel af Coreper i Rådet og af kommissærkollegiet (via gruppen med ansvar for interinstitutionelle forbindelser24) i Kommissionen. De tre delegationer undersøger mulige veje til et kompromis på en uformel måde og rapporterer tilbage eller anmoder om ajourføringer af deres mandater på regelmæssigt grundlag i henhold til deres respektive institutionernes interne regler, dvs. via forhandlingsteamet og/eller i udvalget for Parlamentets vedkommende og i Coreper eller den ansvarlige arbejdsgruppe for Rådets vedkommende (se diagrammet nedenfor). Trilogforhandlingerne føres fra Rådets side af repræsentanter for formandskabet, navnlig formændene for Coreper I og II, men også arbejdsgruppeformænd og undertiden ministre, og fra Parlamentets side af et forhandlingsteam bestående af formanden for det kompetente udvalg, ordføreren og skyggeordførerne (jf. forretningsordenens artikel 73 25). Kommissionen er repræsenteret ved den ansvarlige kontorchef eller direktør og somme tider ved generaldirektøren eller kommissæren. Mens Parlamentets repræsentationsniveau i de politiske forhandlinger er relativ ensartet, afhænger det for Rådets og Kommissionens vedkommende ofte af, hvilket stadie proceduren befinder sig på, og dossierets betydning. I forligsproceduren består Parlamentets forhandlingsteam af formanden for forligsdelegationen (en af næstformændene med ansvar for forlig), udvalgsformanden og ordføreren, Rådet er repræsenteret ved formanden for Coreper I eller II eller den ansvarlige minister, og Kommissionen er repræsenteret ved den ansvarlige generaldirektør eller kommissær. Alle aftaler under triloger er uformelle og "ad referendum" og skal godkendes efter de formelle procedurer, der gælder inden for hver af de tre institutioner. Hvad særlig angår Parlamentet, skal aftalen godkendes ved en afstemning i udvalget om godkendelse af resultatet af forhandlingerne (se forretningsordenens artikel 73). Hyppigheden og antallet af triloger afhænger af det enkelte dossiers karakter og af særlige politiske omstændigheder (f.eks. forestående valg til Europa-Parlamentet). Det roterende formandskab for Rådet giver normalt en drivkraft på Rådets side til at få afsluttet et vist antal dossierer under hvert formandskab Se punkt 3.1. Se punkt 2.6 og bilag

26 Mens den fælles beslutningsprocedure omfatter tre mulige behandlinger, er der fire trin, hvor de to lovgivere efter trilogforhandlinger kan nå til enighed og afslutte lovgivningsproceduren (se også diagrammet nedenfor): 1. Førstebehandlingsaftale. De to lovgivere bliver enige om en kompromistekst inden Parlamentets førstebehandlingsafstemning. Den indgåede aftale vedtages af plenarforsamlingen (Parlamentets førstebehandlingsholdning) og derefter af Rådet (Rådets førstebehandlingsholdning). 2. Tidlig andenbehandlingsaftale. De to lovgivere bliver enige om en kompromistekst efter Parlamentets førstebehandlingsholdning, men inden Rådets førstebehandlingsholdning. Den indgåede aftale vedtages derefter af Rådet (Rådets førstebehandlingsholdning) og derefter af plenarforsamlingen (som Parlamentets andenbehandlingsholdning). 3. Andenbehandlingsaftale. De to lovgivere bliver enige om en kompromistekst inden Parlamentets andenbehandlingsafstemning. Den indgåede aftale vedtages af plenarforsamlingen (Parlamentets andenbehandlingsholdning) og derefter af Rådet (Rådets andenbehandlingsholdning). 4. Forlig. Hvis Rådet ikke accepterer alle Parlamentets ændringsforslag ved andenbehandlingen, kan de to lovgivere blive enige om et fælles udkast i Forligsudvalget. Det fælles udkast skal godkendes ved tredjebehandlingen af både Parlamentet og Rådet. 20

27 Mulige interinstitutionelle forhandlinger under den fælles beslutningsprocedure F ørstebehandling Forslag fra Kommissionen til Parlamentet og Rådet Triloger Parlamentets førstebehandlingsholdning Triloger Rådets førstebehandling: Parlamentets holdning godkendt Førstebehandlingsaftale Rådets førstebehandlingsholdning A ndenbehandling Triloger Parlamentets andenbehandling: Rådets holdning godkendt Tidlig andenbehandlingsaftale Parlamentets andenbehandlingsholdning Rådets andenbehandling: Parlamentets holdning godkendt Andenbehandlingsaftale Rådets andenbehandlingsholdning T redjebehandling Forligsudvalget indkaldes for at nå til enighed Triloger Aftale indgået i Forligsudvalget Parlamentets tredjebehandling: fælles udkast godkendt Rådets tredjebehandling: fælles udkast godkendt Tredjebehandlingsaftale

28 Forhandlingsproces under den fælles beslutningsprocedure Udvalgets forhandlingsmandat Corepers mandat 1. trilog Forhandlingsteam/udvalg Tilbagerapportering og (eventuel) ajourføring af mandatet COREPER / arbejdsgruppe 2. trilog Forhandlingsteam/udvalg Tilbagerapportering og (eventuel) ajourføring af mandatet COREPER / arbejdsgruppe 3. trilog Foreløbig aftale Udvalg Coreper Parlamentet bekræfter aftale Rådet bekræfter aftale Retsakt vedtaget

29 2.6. Parlamentets regler for forhandlinger Parlamentet har med henblik på at harmonisere de interne arbejdsmetoder og gøre lovgivningsproceduren mere gennemsigtig ændret forretningsordenens regler om interinstitutionelle forhandlinger, hvorved det i vid udstrækning har kodificeret den gældende praksis i udvalgene. Siden den 10. december 2012 har en formel afgørelse fra udvalget om at indlede uformelle forhandlinger været påkrævet. Der er en standardprocedure (forretningsordenens artikel 73), hvorefter forhandlingerne kan begynde straks på grundlag af den betænkning, der er vedtaget i udvalget, og en undtagelsesprocedure (forretningsordenens artikel 73 og artikel 74), der finder anvendelse på forhandlinger, der indledes forud for vedtagelse af en betænkning i udvalget og involverer plenarforsamlingen. De to procedurer, der gælder for alle lovgivningsprocedurer, hvor der er planlagt forhandlinger, omfatter nogle vigtige elementer: afgørelsen om at indlede forhandlinger kræver et absolut flertal blandt udvalgets medlemmer og skal fastlægge forhandlingsteamets mandat og sammensætning dokumentation (i form af et dokument i fire kolonner) med angivelse af de berørte institutioners respektive holdninger og kompromisløsninger skal omdeles på forhånd til forhandlingsteamet forhandlingsteamet skal aflægge rapport til udvalget efter hver trilog udvalget skal underrettes om det endelige kompromis og den aftalte tekst skal til formel afstemning i udvalget og, hvis den vedtages, forelægges plenarforsamlingen til behandling. De reviderede regler har bidraget til at skabe mere ensartede arbejdsmetoder i udvalgene vedrørende lovgivningsdossierne og udvidet synligheden af forhandlingsmandatet og gennemsigtigheden af procedurerne i udvalgene og af trilogforhandlingerne. Siden de reviderede regler trådte i kraft, er langt de fleste afgørelser om indledning af forhandlinger om sager under den fælles beslutningsprocedure blevet vedtaget efter standardproceduren (forretningsordenens artikel 73) Undertegnelse og offentliggørelse af den vedtagne tekst Efter at der er indgået en aftale i løbet af den fælles beslutningsprocedure (første-, anden- eller tredjebehandling), og efter jurist-lingvisternes gennemgang, skal formanden for henholdsvis Parlamentet og Rådet undertegne det godkendte fælles udkast, der benævnes "LEX". Parlamentets formand og Rådets formandskab undertegner LEX-tekster i fællesskab, sædvanligvis i forbindelse med plenarmøderne i Strasbourg. 23

30 Vytautas Leškevičius, Litauens viceeuropaminister, og Martin Schulz, formand for EuropaParlamentet, underskriver den nye lovgivning Efter undertegnelsen offentliggøres LEX-teksterne i Den Europæiske Unions Tidende med eventuelle fælles vedtagne erklæringer. 24

31 3. DE VIGTIGSTE AKTØRER OG DERES ROLLER UNDER DEN FÆLLES BESLUTNINGSPROCEDURE 3.1. Kommissionen Kommissionen repræsenterer den almene interesse i Den Europæiske Union som helhed (i modsætning til de enkelte medlemsstaters eller borgeres interesser) og er bl.a. ansvarlig for at foreslå lovgivning, gennemføre beslutninger, overvåge anvendelsen af EU-retten og sikre overholdelsen af Unionens traktater. Kommissionen består af kommissærkollegiet med en formand og 27 kommissærer, dvs. et medlem fra hver medlemsstat.26 Kollegialiteten, som betyder, at alle Kommissionens medlemmer i fællesskab er ansvarlige for de beslutninger og foranstaltninger, der træffes, er det afgørende princip for alle beslutningsprocedurer inden for Kommissionen, det være sig i forbindelse med udarbejdelsen af lovgivningsforslag (f.eks høringer på tværs af tjenestegrenene eller kommissærernes kabinetters møder) eller under de interinstitutionelle forhandlinger (f.eks møder i gruppen med ansvar for interinstitutionelle forbindelser (Groupe des Relations Interinstitutionnelles (GRI)). Rammerne og principperne for Kommissionens beslutningsprocedurer er fastlagt i Kommissionens forretningsorden.27 Traktaten giver Kommissionen kvasi-monopol på lovgivningsinitiativet (artikel 17, stk. 1, i TEU).28 Kommissionen er derfor ansvarlig for at udarbejde næsten alle foreslåede retsakter, navnlig under den fælles beslutningsprocedure. Kommissionen foretager med henblik på udarbejdelsen af et lovgivningsforslag omfattende høringer af interessenter og offentligheden, tager hensyn til rapporter fra eksperter og vedtager grøn- og hvidbøger osv. Den gennemfører desuden i forbindelse med alle lovgivningsforslag (og nogle ikke-lovgivningsmæssige forslag) en konsekvensanalyse for at klarlægge de direkte og indirekte konsekvenser af en foreslået foranstaltning. Kommissionens forslag vedtages af kommissærkollegiet på grundlag af enten en skriftlig procedure (ingen drøftelser blandt kommissærerne) eller en mundtlig procedure (sagen drøftes i kommissærkollegiet), og det offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende ("C"-udgaven). I henhold til traktaterne skal Kommissionen fra den 1. november 2014 bestå af et antal medlemmer, der svarer til to tredjedele af antallet af medlemsstater, medmindre Det Europæiske Råd med enstemmighed beslutter at ændre dette antal (artikel 17, stk. 5, i TEU). I maj 2013 besluttede Det Europæiske Råd, at Kommissionen fortsat skal bestå af et antal medlemmer, der svarer til antallet af medlemsstater; Det Europæiske Råd vil tage denne afgørelse op til revision inden enten udnævnelsen af den første Kommission efter datoen for den 30. medlemsstats tiltrædelse eller udnævnelsen af den næstfølgende Kommission efter den, der skal påbegynde sit arbejde den 1. november 2014, alt efter hvilken dato der kommer først. 27 Kommissionens afgørelse af 24. februar 2010 om ændring af dens forretningsorden, 2010/138/EU, Euratom, EUT L 55 af , s Parlamentet og Rådet kan i overensstemmelse med artikel 225 og 241 i TEUF anmode Kommissionen om at fremsætte passende forslag med henblik på gennemførelse af traktaterne

32 Forslaget sendes samtidig til Parlamentet og Rådet, hvilket markerer begyndelsen på den fælles beslutningsprocedure, og Kommissionen kan til enhver tid ændre eller trække sit forslag tilbage, så længe Rådet ikke har truffet afgørelse (dvs. inden Rådet vedtager sin førstebehandlingsholdning).29 Kommissionen støtter gennem hele lovgivningsproceduren de to lovgivere ved at give tekniske forklaringer, ændre sit forslag og spille rollen som formidler under de interinstitutionelle forhandlinger. Kommissionen fungerer som uvildig mægler", når den forsvarer eller forhandler om sine lovgivningsforslag i alle lovgivningsprocedurens faser, i overensstemmelse med sin initiativret og princippet om ligebehandling af Parlamentet og Rådet.30 På alle stadier af lovgivningsproceduren godkendes Kommissionens holdninger i interinstitutionelle forhandlinger kollegialt via GRI.31 GRI holder møde næsten hver uge, hvor gruppen bl.a. diskuterer og vedtager, hvilken strategi Kommissionen bør følge i de kommende trilogmøder om alle dossierer, der forhandles om. Kommissionens repræsentanter på trilogmøder kan derfor i princippet kun tilslutte sig vigtige ændringer af Kommissionens lovgivningsforslag, som de to medlovgivere bliver enige om, "ad referendum", medmindre eller indtil kommissærkollegiet formelt har godkendt reviderede kommissionsholdninger. I triloger under første- og andenbehandlingen repræsenteres Kommissionen ved det ledende generaldirektorat (normalt ved kontorchefen eller direktøren) eller for politisk vigtige dossierer ved den ansvarlige generaldirektør eller kommissær, bistået af Generalsekretariatet og somme tider af Kommissionens Juridiske Tjeneste Rådet EU-Rådet repræsenterer medlemsstaternes regeringer. Her mødes de nationale ministre fra hver enkelt medlemsstat i en række forskellige sammensætninger alt efter emneområde for at vedtage love og koordinere politikker. Rådet udøver lovgivningsfunktioner sammen med Parlamentet (artikel 16, stk. 1, TEU). Det arbejder på tre forskellige niveauer, der er indbyrdes forbundet: arbejdsgrupper forbereder arbejdet i De Faste Repræsentanters Komité (COREPER), som forbereder arbejdet i de forskellige rådssammensætninger. De møder, der afholdes på alle tre niveauer, ledes I overensstemmelse med protokol nr. 2 til Lissabontraktaten skal Kommissionen sende et udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter samtidig med fremsendelsen til de to lovgivere. De nationale parlamenter kan inden for en frist på otte uger fremsætte begrundede udtalelser om, hvorvidt udkastet til lovgivningsmæssig retsakt overholder nærhedsprincippet. Se punkt 3.4 for yderligere oplysninger. 30 Se rammeaftalen om forbindelserne mellem Parlamentet og Kommissionen, hvorefter Kommissionen skal tage behørigt hensyn til de roller, traktaterne tildeler henholdsvis Parlamentet og Rådet, især hvad angår det grundlæggende princip om ligebehandling. 31 GRI består af de respektive medlemmer af de enkelte kommissærers kabinetter, der har ansvaret for interinstitutionelle relationer. Gruppen ledes af Kommissionens formands kabinet, bistået af Generalsekretariatet og Juridisk Tjeneste

33 af den medlemsstat, der varetager det roterende, seks måneder lange rådsformandskab32. Dagsordenerne for Rådets samlinger afspejler de fremskridt, der er gjort i COREPER og i de relevante arbejdsgrupper og udvalg. De består af A-punkter, der godkendes uden drøftelse efter aftale med COREPER, og B-punkter, der drøftes. COREPER har to forskellige sammensætninger: COREPER I, der består af de faste repræsentanters stedfortrædere, tager sig af de mere tekniske områder, mens COREPER II, der består af permanente repræsentanter, beskæftiger sig med politiske, handelsmæssige, økonomiske og institutionelle spørgsmål33. COREPER's arbejde støttes på sin side af en række arbejdsgrupper og udvalg, der benævnes "Rådets forberedende organer". Disse organers rolle kan sammenlignes med de parlamentariske udvalg i Parlamentet: De mødes regelmæssigt for at behandle lovforslag og tage sig af andre opgaver til forberedelse af Rådets beslutningstagning. De fleste arbejdsgrupper og udvalg, som består af eksperter fra medlemsstaterne, nedsættes af COREPER og sammensættes i forhold til det pågældende emne og til det område, der dækkes af den rådssammensætning, de skal støtte34. Selv om der ikke er nogen formelle krav til, på hvilket niveau der kan opnås forhandlingsmandater (på arbejdsgruppe-, COREPER- eller rådsniveau), er det som regel COREPER, der giver mandatet (med kvalificeret flertal, selv om der i praksis ikke finder afstemning sted), i det mindste for det indledende mandat. I sidste ende er det det formandskab, som repræsenterer Rådet under de interinstitutionelle forhandlinger, som tager stilling til revision af mandater (hvilket eventuelt kan ske i arbejdsgruppen) og til triologbriefinger (som altid er mundtlige). Under forhandlingsfasen om lovgivningsforslag finder der som regel kontakter sted mellem medlovgiverne. I forbindelse med triloger under første- og andenbehandling Formandskabet for Rådet varetages på skift af EU-medlemsstaterne et halvt år ad gangen. I løbet af denne periode på seks måneder (fra 1. januar til 30. juni eller fra 1. juli til 31. december) er medlemsstaten formand for Rådet og leder som sådan møderne i Rådet og dets forberedende organer og repræsenterer Rådet i forbindelserne med de øvrige EU-institutioner. Rækkefølgen for det roterende formandskab udarbejdes af Rådet og ajourføres regelmæssigt: i dets seneste afgørelse (EUT L 1 af , s. 11) af 1. januar 2007 fastlægges rækkefølgen for formandskaberne indtil første halvår 2020 (se listen i bilag 2.6). 33 COREPER II forbereder arbejdet for de rådssammensætninger, der beskæftiger sig med økonomiske og finansielle anliggender, udenrigsanliggender, almindelige anliggender og retlige og indre anliggender. COREPER I forbereder arbejdet for rådssammensætninger, der beskæftiger sig med konkurrenceevne, uddannelse, ungdom, kultur og idræt, beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugere, miljø, transport, telekommunikation og energi og landbrug og fiskeri (kun finansielle anliggender eller tekniske foranstaltninger om veterinær-, plantebeskyttelseseller fødevarelovgivning). 34 Nogle udvalg som Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, Handelspolitikudvalget og Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité er nedsat direkte i henhold til traktaten eller som følge af mellemstatslige afgørelser eller rådsafgørelser. Disse udvalg er for det meste stående udvalg og har ofte en udpeget eller valgt formand. Derudover kan der nedsættes ad hoc-udvalg til specifikke formål, som ophører med at eksistere, når deres formål er opfyldt

34 er Rådet sædvanligvis repræsenteret af den ambassadør, der er formand for COREPER II, eller af den stedfortrædende ambassadør, der er formand for COREPER I, alt efter det aktuelle spørgsmål, og undtagelsesvis af den relevante minister for politisk vigtige sager. Som følge af det store antal triloger og afhængigt af en sags karakter og af, hvilken medlemsstat der varetager det roterende formandskab, ledes triloger ofte af formændene for de relevante arbejdsgrupper. Nyttige kontakter for Parlamentet under forhandlingsfasen er desuden Mertens- og Anticigrupperne for hvert enkelt formandskab35. Under forligsprocedurer består Rådets delegation af repræsentanter for medlemsstaterne, dvs. de faste repræsentanter (COREPER II) eller deres stedfortrædere (COREPER I), afhængigt af den pågældende sag. På møderne i Forligsudvalget repræsenterer en minister den medlemsstat, der varetager formandskabet. Denne person deler formandskabet i udvalget med den næstformand i Parlamentet, som er formand for denne specifikke delegation. De nærmere bestemmelser for den måde, som Rådet arbejder på, er fastlagt i dets forretningsorden36. På samme måde som Parlamentets Sekretariat sikrer Rådets Generalsekretariat koordinering i Rådets beslutningsproces. Det spiller en vigtig rolle som juridisk rådgiver (via dets Juridiske Tjeneste) og tager sig af logistik, protokoller (institutionel hukommelse) og mægling. Og det har en central funktion som støtte for formandskaberne, navnlig efter tiltrædelsen af nye medlemsstater, som ikke har tidligere erfaring med formandskabshvervet Parlamentet I Parlamentet udføres lovgivningsarbejdet af de ansvarlige (eller "korresponderende") parlamentsudvalg37. Hvert enkelt lovforslag, som er henvist til et udvalg, overdrages til en politisk gruppe (som regel efter at udvalgskoordinatorerne har truffet afgørelse herom), som udpeger en "ordfører" til at udarbejde betænkningen på udvalgets vegne. Andre politiske grupper udpeger "skyggeordførere" til at koordinere deres holdning til den pågældende sag. Formanden er ansvarlig for at lede udvalgets og dets koordinatorers møder. Formanden træffer afgørelse om afstemningsprocedurerne og om, hvorvidt ændringsforslag kan antages til behandling. Formanden leder også interinstitutionelle forhandlinger og repræsenterer udvalget både i Parlamentet internt og udadtil. Mertens- og Anticigrupperne forbereder arbejdet i henholdsvis COREPER I og II. Rådets afgørelse 2009/937/EU af 1. december 2009 om vedtagelse af Rådets forretningsorden (EUT L 325 af , s. 35), som ændret. 37 Bilag VI i Parlamentets forretningsorden beskriver de beføjelser og ansvarsområder, der er tildelt hvert af Parlamentets stående udvalg (som der er 20 af ved begyndelsen af den 8. valgperiode)

35 Ved begyndelsen af valgperioden udpeger hver af de politiske grupper et medlem, der skal fungere som koordinator i udvalget. Koordinatorerne holder lukkede møde (de mødes "for lukkede døre") i tilknytning til udvalgsmøderne. Udvalget kan overdrage dem beføjelse til at træffe afgørelse om fordelingen af betænkninger og udtalelser mellem grupperne, om afholdelse af høringer i udvalget, om bestilling af undersøgelser, om udvalgsdelegationer og andre spørgsmål, der har væsentlig betydning, eller som er knyttet til tilrettelæggelsen af udvalgets arbejde. I forbindelse med interinstitutionelle forhandlinger under første- og andenbehandlinger repræsenteres Parlamentet af et forhandlingsteam, der ledes af ordføreren for den pågældende sag, ofte under forsæde af formanden for det/de kompetente udvalg (eller af en af formanden udpeget næstformand), og som også omfatter skyggeordførerne fra hver af de politiske grupper (jf. artikel 73 i EP's forretningsorden)38. De parlamentariske udvalg og deres medlemmer bistås i deres lovgivningsarbejde af udvalgssekretariaterne (som tilrettelægger udvalgsmøderne og arbejdsplanen og yder støtte og rådgivning om udvalgsarbejdet og om betænkninger/udtalelser), de politiske gruppers rådgivere (som yder støtte og rådgivning til deres respektive gruppers koordinatorer og til individuelle medlemmer), MEP'ernes assistenter og andre parlamentariske tjenester, herunder Enheden for Forlig og Fælles Beslutningstagning, Juridisk Tjeneste, Direktoratet for Retsakter, Generaldirektoraterne for Oversættelse og Tolkning og Presseenheden. Ved tredjebehandlinger bistår Enheden for Forlig og Fælles Beslutningstagning EP's delegation under forligsprocduren. De nærmere bestemmelser for den måde, som Parlamentet arbejder på, herunder dets interne organisering og beslutningsprocesser, er fastlagt i dets detaljerede forretningsorden39. Parlamentets politiske organer Formandskonferencen består af Parlamentets formand og formændene for de politiske grupper. Den er ansvarlig for Parlamentets overordnede politiske ledelse og de politiske aspekter af dets aktiviteter, herunder tilrettelæggelsen af Parlamentets arbejde, forbindelserne med Den Europæiske Unions andre institutioner og organer og forbindelserne med tredjelande. Præsidiet består af Parlamentets formand, dets 14 næstformænd (hvoraf tre er ansvarlige for forlig) samt de fem kvæstorer, der har rådgivende funktion. Det beskæftiger sig med administrative og finansielle spørgsmål vedrørende institutionens drift. Udvalgsformandskonferencen består af formændene for alle stående og særlige parlamentariske udvalg. Den fører tilsyn med udviklingen i udvalgenes arbejde og sikrer samarbejde og koordinering mellem udvalgene. Den retter desuden henstillinger til Formandskonferencen om bl.a. dagsordenen for kommende mødeperioder. En detaljeret beskrivelse af den fælles beslutningstagning ses i punkt 2.1 og

36 3.4. Andre institutionelle aktører Nationale parlamenter: Lissabontraktaten er den første EU-traktat, der indeholder en specifik artikel (artikel 12 TEU) om de nationale parlamenters rolle, som består i, at de "bidrager aktivt til, at Unionen kan fungere tilfredsstillende". Traktaten indeholder derudover en række bestemmelser om de nationale parlamenter, som tildeles supplerende rettigheder, herunder retten til at tilkendegive modstand mod lovudkast, som de ikke finder forenelige med nærhedsprincippet. Protokol nr. 1 og 2 til Lissabontraktaten beskriver deres rolle nærmere. Ifølge protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle og protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet har det enkelte nationale parlament otte uger til at afgive en begrundet udtalelse med forklaring på, hvorfor det mener, at det pågældende udkast40 ikke er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Hvert nationalt parlament har to stemmer. I lande, hvor parlamentet har to kamre, har hvert kammer én stemme. Hvis mindst en tredjedel af de nationale parlamenter er af den opfattelse, at et lovudkast ikke er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, skal det tages op til fornyet overvejelse af Kommissionen (eller den anden institution, som det hidrører fra) (såkaldt "gult kort"). Denne tærskel falder til en fjerdedel for et lovudkast, der er forelagt på grundlag af artikel 76 TEUF (strafferetligt samarbejde og politisamarbejde). Efter en fornyet gennemgang kan den institution, som lovudkastet hidrører fra, beslutte at opretholde det, ændre det eller trække det tilbage. Endvidere skal Kommissionen, hvis et simpelt flertal af de nationale parlamenter ikke mener, at et lovudkast er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure tage udkastet op til fornyet overvejelse ("orange kort"). Efter en fornyet overvejelse kan Kommissionen beslutte at opretholde lovudkastet, ændre det eller trække det tilbage. Hvis Kommissionen beslutter at opretholde udkastet, skal den lovgivende myndigheds to parter inden afslutningen af førstebehandlingen overveje, om forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Hvis Parlamentet med simpelt flertal og Rådet med et flertal på 55 % af sine medlemmer mener, at forslaget ikke er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, forkastes det. Det Europæiske Råd: Det Europæiske Råd tilfører Unionen den fremdrift, der er nødvendig for dens udvikling, og fastlægger dens overordnede politiske retningslinjer og prioriteter. Ifølge artikel 15 TEU udøver det ingen lovgivende funktioner. Ikke desto mindre er Det Europæiske Råds konklusioner inden for et Ifølge artikel 3 i protokol nr. 2 "forstås ved udtrykket "udkast til lovgivningsmæssig retsakt" forslag fra Kommissionen, initiativer fra en gruppe medlemsstater, initiativer fra Europa-Parlamentet, anmodninger fra Domstolen, henstillinger fra Den Europæiske Centralbank og anmodninger fra Den Europæiske Investeringsbank, der tager sigte på vedtagelse af en lovgivningsmæssig retsakt"

37 givent politisk område bestemmende for de generelle politiske prioriteter på det pågældende område. Det Europæiske Råd består af medlemsstaternes stats- og regeringschefer samt af sin formand og Kommissionens formand. Den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik deltager i dets arbejde. Det Europæiske Råd træder normalt sammen to gange hvert halvår, men det kan indkaldes til ekstraordinære møder, når situationen krævet det. Den Europæiske Centralbank (ECB, med hjemsted i Frankfurt, Tyskland) forvalter euroen - EU's fælles valuta - og sikrer prisstabilitet i EU. ECB er også ansvarlig for rammerne for og gennemførelsen af EU's økonomiske og monetære politik. I særlige tilfælde, der er fastsat i traktaterne, kan ECB fremsætte henstilling om et forslag til retsakt under den almindelige lovgivningsprocedure (artikel 294, stk. 15, TEUF). Det Økonomiske og Sociale Udvalg (ØSU) er et rådgivende EU-organ, der består af repræsentanter for arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer og for andre aktører, der er repræsentative for civilsamfundet (navnlig på det socioøkonomiske, borgerretlige, faglige og kulturelle område) (artikel 300 og TEUF). Regionsudvalget (RU) er et rådgivende EU-udvalg, der består af repræsentanter for regionale og lokale myndigheder (artikel 300 og TEUF). ØSU og RU skal høres af Kommissionen, Parlamentet og Rådet i de tilfælde, hvor det er fastsat i traktaten (generelt om politikker, der vedrører deres respektive interessesfærer), eller i tilfælde, hvor de sidstnævnte finder det relevant, f.eks. om aktuelle politiske emner. I tilfælde, hvor der under den almindelige lovgivningsprocedure er krav om, at udvalgene skal høres, kan Parlamentet ikke vedtage sin førstebehandlingsholdning, inden det har modtaget udvalgenes udtalelser. Parlamentet, Rådet eller Kommissionen giver ofte udvalgene en frist for fremsættelse af deres udtalelser (artikel 304 og 307 TEUF). Efter fristens udløb kan sagen behandles, uanset at udtalelsen ikke foreligger. De to udvalg kan desuden vedtage udtalelser på eget initiativ. Domstolen (med hjemsted i Luxembourg) fortolker EU's love for at sikre, at de anvendes på samme måde i alle EU-lande. Dens opgave er at sikre overholdelse af lov og ret ved fortolkningen og anvendelsen af traktaterne. Dette gør den ved at løse retstvister mellem EU-stater og EU-institutioner. Enkeltpersoner, selskaber eller organisationer kan også indbringe sager for Domstolen, hvis deres rettigheder er blevet krænket af en EUinstitution. Parlamentet deltager i sager ved Domstolen for at forsvare institutionens interesser, rettigheder og beføjelser, navnlig i sager vedrørende gyldigheden af en retsakt, der er vedtaget af Parlamentet alene eller sammen med Rådet. I særlige tilfælde, der er fastsat i traktaterne, kan Domstolen fremsætte begæring om et forslag til retsakt under den almindelige lovgivningsprocedure (artikel 294, stk. 15, TEUF). 31

38 4. ANDRE PROCEDURER, HVOR PARLAMENTET SPILLER EN ROLLE 4.1. Delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter Det meste af EU's lovgivning, især lovgivning vedtaget under den fælles beslutningstagning, indeholder bestemmelser, der giver Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter eller gennemførselsretsakter. Afgørelser, der træffes under disse procedurer, kan, omend de ofte er af detaljeret eller teknisk karakter, være politisk vigtige og kan have betydelige indvirkninger. Med indførelsen af delegerede retsakter i Lissabontraktaten (artikel 290 TEUF) (almengyldige foranstaltninger til ændring eller udbygning af visse ikke-væsentlige bestemmelser i basisretsakten) har Parlamentet fået styrket sine beføjelser: Det råder nu over en uindskrænket vetoret og kan til enhver tid tilbagekalde Kommissionens beføjelse til at vedtage delgerede retsakter på grundlag af en given basisretsakt. For gennemførselsretsakters vedkommende (artikel 291 TEUF) er Parlamentets beføjelser begrænsede, og der er ingen mulighed for at nedlægge veto. Beslutningen om at delegere Kommissionen delegerede beføjelser eller gennemførelsesbeføjelser samt valget mellem delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter træffes af lovgiver i en basisretsakt, der vedtages under den fælles beslutningsprocedure Godkendelsesprocedure Godkendelsesproceduren indebærer, at Rådet skal opnå Parlamentets godkendelse af et udkast til retsakt. Parlamentet kan godkende eller forkaste udkastet, men ikke ændre det. Denne procedure finder anvendelse a) som en særlig lovgivningsprocedure, f.eks. i forbindelse med oprettelsen af en europæisk anklagemyndighed (artikel 86, stk. 1, TEUF), vedtagelsen af en ordning med egne indtægter og af den flerårige finansielle ramme (artikel 311 og 312 TEUF) og lovgivning, der vedtages med bestemmelsen om nærhedsprincippet som retsgrundlag (artikel 352 TEUF) og b) som en ikke-lovgivningsmæssig procedure i nogle meget specielle tilfælde, f.eks. ved fastslåelse af en grov overtrædelse af grundlæggende værdier (artikel 7 TEU) eller ved ratificering af internationale aftaler på områder, hvor den fælles beslutningsprocedure finder anvendelse (artikel 281, stk. 6, litra a), nr. v), TEUF) Høringsprocedure Høringsproceduren giver Parlamentet mulighed for at udtale sig om et forslag til retsakt. Rådet er ikke retligt forpligtet til at tage hensyn til Parlamentets udtalelse, men ifølge Domstolens retspraksis må Rådet ikke i de tilfælde, hvor traktaten indeholder krav om høring af Parlamentet, træffe en afgørelse uden at have 32

39 modtaget den. Som særlig lovgivningsprocedure finder høring anvendelse i forbindelse med visse foranstaltninger inden for et begrænset antal politikområder (såsom konkurrence, monetær politik, beskæftigelse og socialpolitik samt visse foranstaltninger af beskatningsmæssig art på miljø- og energiområdet). Som ikkelovgivningsmæssig procedure kræves der endvidere høring af Parlamentet i forbindelse med vedtagelse af internationale aftaler under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) 41. En oversigt over retsgrundlag for høringsproceduren findes på Enheden for Forlig og Fælles Beslutningstagnings websted

40 5. DEN FÆLLES BESLUTNINGSPROCEDURE I TAL Den fælles beslutningsprocedure er, siden den blev indført med Maastrichttraktaten i 1993, steget i relativ betydning for hver valgperiode. Dette har i vid udstrækning afspejlet den gradvise udvidelse af anvendelsesområdet for den nuværende "almindelige lovgivningsprocedure" i årenes løb: Ændringerne skete først gradvist med Amsterdam- og siden Nicetraktaten, mens Lissabontraktaten, der trådte i kraft i december 2009, udgjorde en egentlig omkalfatring af EU's lovgivningsmæssige rammer og markerede begyndelsen på en ny æra. I syvende valgperiode, efter Lissabontraktatens ikrafttræden, var næsten 90 % af alle lovgivningsforslag, der blev vedtaget af Kommissionen, underlagt den almindelige lovgivningsprocedure. Som det fremgår af figur 1 var dette en betydelig stigning i forhold til fjerde (21 %), femte (42 %) og sjette (49 %) valgperiode. Det er endvidere værd at bemærke, at der skete et væsentligt fald i det samlede antal lovgivningsforslag vedtaget af Kommissionen under den syvende valgperiode, nemlig med ca. 40 % til 658 forslag sammenlignet med de foregående tre valgperioder. Figur 1: Fordelingen af lovgivningsforslag mellem samarbejdsproceduren, høringsproceduren og den fælles beslutningsprocedure pr. valgperiode42 Disse data er baseret på datoerne for, hvornår lovforslagene blev vedtaget af Kommissionen. Se Valgperioderne for denne og de følgende figurer og tabeller er: , , og

41 Som en fortsættelse af den tendens, der allerede kunne konstateres i de foregående valgperioder, steg antallet og andelen af aftaler på et tidligt stadie i proceduren ("tidlige aftaler", dvs. førstebehandlingsaftaler eller tidlige andenbehandlingsaftaler) yderligere i , mens aftaler indgået ved forlig (i reglen kun meget vanskelige sager) i udpræget grad blev undtagelsen (se figur 2). 93% af alle vedtagne sager med fælles beslutningstagning var "tidlige aftaler" i syvende valgperiode, i forhold til 54% og 82% i hhv. femte og sjette valgperiode. Tilsvarende er antallet af sager vedtaget ved tredjebehandling faldet betragteligt: Mellem den femte og sjette valgperiode faldt det fra 88 til 23, og i løbet af syvende valgperiode gik kun ni sager helt til forligsprocedure, hvoraf de otte blev vedtaget ved tredjebehandlingen. Figur 2: Procentdel af sager med fælles beslutningstagning vedtaget ved første-, tidlig anden-, anden- eller tredjebehandling, pr. valgperiode siden Figur 3 viser antallet af vedtagne sager pr. år i valgperioden, og der kan her aflæses en cyklisk tendens, der er sammenfaldende med de parlamentariske lovgivningscyklusser: Tallene er næsten konstant stigende i løbet af hver valgperiode, med en betydelig forøgelse i det afsluttende år. 35

42 Figur 3: Antallet af sager med fælles beslutningstagning vedtaget i løbet af hvert år i valgperioderne Tendenserne vedrørende den gennemsnitlige længde af de fælles beslutningsprocedurer (se tabel 1) er snævert forbundet med udviklingen hen imod førstebehandlingsaftaler. Lige siden den femte valgperiode ( ), hvor den gennemsnitlige tid for vedtagelsen af sager med fælles beslutningstagning var 22 måneder, er der sket en gradvis nedgang i den gennemsnitlige samlede tid for proceduren, til 21 måneder i og yderligere ned til 19 måneder i den syvende valgperiode. Denne reduktion af procedurens gennemsnitstid kan forklares ved det betydelige fald i antal sager vedtaget ved anden- og tredjebehandling. Den gennemsnitlige tid er dog steget for første- og andenbehandlingsaftaler mellem valgperioderne og : med seks måneder for sager afsluttet ved førstebehandling og med otte måneder for sager ved andenbehandling Førstebehandling 11 måneder 16 måneder 17 måneder Andenbehandling 24 måneder 29 måneder 32 måneder Tredjebehandling 31 måneder 43 måneder 29 måneder 22 måneder 21 måneder 19 måneder Samlet gennemsnitlig tid Table 1: Samlet længde af den fælles beslutningsprocedure for sager vedtaget ved første-, anden- og tredjebehandling og samlet gennemsnitlige længde for alle sager med fælles beslutningstagning. For perioden : sager vedtaget mellem 1. maj i det første år og 30. april det følgende år; for perioden : sager vedtaget mellem 14. juli i det første år og 13. juli i det følgende år, undtagen for , som løber indtil 30. juni

HÅNDBOG FOR DEN ALMINDELIGE LOVGIVNINGSPROCEDURE

HÅNDBOG FOR DEN ALMINDELIGE LOVGIVNINGSPROCEDURE HÅNDBOG FOR DEN ALMINDELIGE LOVGIVNINGSPROCEDURE HÅNDBOG FOR DEN ALMINDELIGE LOVGIVNINGSPROCEDURE Bemærkning Denne publikation er udarbejdet af Generalsekretariatet for Rådet og er udelukkende til orientering.

Læs mere

Håndbog for den almindelige lovgivningsprocedure

Håndbog for den almindelige lovgivningsprocedure DA GENERALSEKRETARIATET FOR RÅDET Håndbog for den almindelige lovgivningsprocedure PRAKTISKE VEJLEDNINGER OKTOBER 2010 Håndbog for den almindelige lovgivningsprocedure OKTOBER 2010 Bemærkning Denne brochure

Læs mere

Budgetudvalget ARBEJDSDOKUMENT. om Lissabontraktatens betydning for den årlige budgetprocedure

Budgetudvalget ARBEJDSDOKUMENT. om Lissabontraktatens betydning for den årlige budgetprocedure EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetudvalget 9.2.2010 ARBEJDSDOKUMENT om Lissabontraktatens betydning for den årlige budgetprocedure Budgetudvalget Ordførere: Sidonia ElŜbieta Jędrzejewska og László Surján

Læs mere

HÅNDBOG ALMINDELIGE LOVGIVNINGSPROCEDURE

HÅNDBOG ALMINDELIGE LOVGIVNINGSPROCEDURE HÅNDBOG OM DEN ALMINDELIGE LOVGIVNINGSPROCEDURE Europa-Parlamentet (207) En guide til Parlamentet som medlovgiver November 207 Generaldirektoratet for Interne Politikker Direktoratet for Koordinering af

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.12.2016 COM(2016) 798 final 2016/0399 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om tilpasning af en række retsakter inden for retlige anliggender,

Læs mere

8529/17 kf/kf/ef 1 DRI

8529/17 kf/kf/ef 1 DRI Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. april 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0110 (COD) 8529/17 ORIENTERENDE NOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters

Læs mere

***II UDKAST TIL INDSTILLING VED ANDENBEHANDLING

***II UDKAST TIL INDSTILLING VED ANDENBEHANDLING Europa-Parlamentet 2014-2019 Transport- og Turismeudvalget 2013/0013(COD) 21.10.2016 ***II UDKAST TIL INDSTILLING VED ANDENBEHANDLING om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-

Læs mere

(Meddelelser) EUROPA-PARLAMENTET. Forretningsorden for Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (2011/C 229/01) PRÆAMBEL

(Meddelelser) EUROPA-PARLAMENTET. Forretningsorden for Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (2011/C 229/01) PRÆAMBEL 4.8.2011 Den Europæiske Unions Tidende C 229/1 II (Meddelelser) MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER EUROPA-PARLAMENTET Forretningsorden for Konferencen af

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik ***I UDKAST TIL BETÆNKNING

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik ***I UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik 11. januar 2002 FORELØBIG 2001/0267(COD) 2001/0268(COD) ***I UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

***I UDKAST TIL BETÆNKNING

***I UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 26.3.2013 2012/0364(COD) ***I UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et EU-program til støtte

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed ***I UDKAST TIL BETÆNKNING

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed ***I UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 2008/0045(COD) 26.6.2008 ***I UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af

Læs mere

9901/17 ht/jb/ef 1 DGD 2A

9901/17 ht/jb/ef 1 DGD 2A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 1. juni 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2015/0287 (COD) 9901/17 NOTE fra: til: Formandskabet Rådet Tidl. dok. nr.: 9641/17 + ADD 1 Komm. dok. nr.: 15251/15

Læs mere

10728/16 ADD 1 tm/top/hm 1 DGB 2C

10728/16 ADD 1 tm/top/hm 1 DGB 2C Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. februar 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2012/0266 (COD) 10728/16 ADD 1 UDKAST TIL RÅDETS BEGRUNDELSE Vedr.: PHARM 43 SAN 284 MI 478 COMPET 402 CODEC

Læs mere

P7_TA(2010)0380 Finansieringsinstrument til fremme af demokrati og menneskerettigheder på verdensplan ***I

P7_TA(2010)0380 Finansieringsinstrument til fremme af demokrati og menneskerettigheder på verdensplan ***I P7_TA(2010)0380 Finansieringsinstrument til fremme af demokrati og menneskerettigheder på verdensplan ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 21. oktober 2010 om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

10729/4/16 REV 4 ADD 1 lma/lma/ef 1 DRI

10729/4/16 REV 4 ADD 1 lma/lma/ef 1 DRI Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. marts 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2012/0267 (COD) 10729/4/16 REV 4 ADD 1 RÅDETS BEGRUNDELSE Vedr.: PHARM 44 SAN 285 MI 479 COMPET 403 CODEC 978

Læs mere

Íñigo Méndez de Vigo medlemmerne af konventet Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Nærhedsprincippet

Íñigo Méndez de Vigo medlemmerne af konventet Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Nærhedsprincippet DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 30. maj 2002 (03.06) (OR. fr) CONV 71/02 NOTE fra: til: Vedr.: Íñigo Méndez de Vigo medlemmerne af konventet Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Nærhedsprincippet

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.4.2012 COM(2012) 155 final 2012/0077 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1098/2007 af 18. september

Læs mere

***I BETÆNKNING. DA Forenet i mangfoldighed DA. Europa-Parlamentet A8-0359/

***I BETÆNKNING. DA Forenet i mangfoldighed DA. Europa-Parlamentet A8-0359/ Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument A8-0359/2015 7.12.2015 ***I BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengen-grænsekodeks)

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 16. august 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 16. august 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 16. august 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0190 (COD) 11483/17 PECHE 302 CODEC 1282 FORSLAG fra: modtaget: 16. august 2017 til: Komm. dok. nr.:

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål ***II UDKAST TIL INDSTILLING VED ANDENBEHANDLING. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål ***II UDKAST TIL INDSTILLING VED ANDENBEHANDLING. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål FORELØBIG 2001/0174(COD) 29. november 2001 ***II UDKAST TIL INDSTILLING VED ANDENBEHANDLING om Rådets fælles holdning med henblik på

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om ændring af forordning (EU) nr. 1380/2013 om den fælles fiskeripolitik

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om ændring af forordning (EU) nr. 1380/2013 om den fælles fiskeripolitik EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.8.2017 COM(2017) 424 final 2017/0190 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 1380/2013 om den fælles fiskeripolitik

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Strasbourg, den 13.11.2018 COM(2018) 744 final 2018/0385 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om tilpasning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender Udvalget for Andragender 2018/2096(INI) 5.9.2018 UDKAST TIL BETÆNKNING om Ombudsmandens strategiske undersøgelse OI/2/2017 af gennemsigtigheden

Læs mere

* BETÆNKNING. DA Forenet i mangfoldighed DA. Europa-Parlamentet A8-0112/

* BETÆNKNING. DA Forenet i mangfoldighed DA. Europa-Parlamentet A8-0112/ Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument A8-0112/2019 28.2.2019 * BETÆNKNING om forslag til Rådets afgørelse om ændring af afgørelse nr. 940/2014/EU vedrørende varer, der kan indrømmes fritagelse for

Læs mere

TOLDKODEKSUDVALGET. Toldkodeksudvalgets forretningsorden, som vedtaget af. Gruppen for Almindelige Toldforskrifter. under Toldkodeksudvalget

TOLDKODEKSUDVALGET. Toldkodeksudvalgets forretningsorden, som vedtaget af. Gruppen for Almindelige Toldforskrifter. under Toldkodeksudvalget EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR BESKATNING OG TOLDUNIONEN TOLDPOLITIK B1 Generelle toldlovgivningsspørgsmål og toldprocedurer af økonomisk betydning Bruxelles, den 5. december 2001 TAXUD/741/2001

Læs mere

***I UDKAST TIL BETÆNKNING

***I UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Fiskeriudvalget 18.9.2012 2012/0077(COD) ***I UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1098/2007

Læs mere

GENEREL REVISION AF FORRETNINGSORDENEN. En kort oversigt over de vigtigste ændringer Januar 2017

GENEREL REVISION AF FORRETNINGSORDENEN. En kort oversigt over de vigtigste ændringer Januar 2017 GENEREL REVISION AF FORRETNINGSORDENEN En kort oversigt over de vigtigste ændringer Januar 2017 1 DA Europa-Parlamentet GD Ledelsestjenesterne Europa-Parlamentet GD Interne Politikker GENEREL REVISION

Læs mere

DeFasteRepræsentantersKomité(1.afdeling) 2. Europa-Parlamentetharendnuikkevedtagetsinførstebehandlingsudtalelse.

DeFasteRepræsentantersKomité(1.afdeling) 2. Europa-Parlamentetharendnuikkevedtagetsinførstebehandlingsudtalelse. ConseilUE RÅDETFOR DENEUROPÆISKEUNION Bruxeles,den20.november2012(29.11) (OR.en) Interinstitutionelsag: 2012/0075(COD) PUBLIC 16260/12 LIMITE DENLEG109 AGRI759 SAN279 CODEC2680 NOTE fra: til: Komm.forsl.nr.:

Læs mere

***I BETÆNKNING. DA Forenet i mangfoldighed DA. Europa-Parlamentet A8-0070/

***I BETÆNKNING. DA Forenet i mangfoldighed DA. Europa-Parlamentet A8-0070/ Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument A8-0070/2017 23.3.2017 ***I BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013 for så vidt angår specifikke

Læs mere

Europa-Parlamentet, der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2012)0172),

Europa-Parlamentet, der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2012)0172), P7_TA-PROV(2014)0265 Indførsel af ris med oprindelse i Bangladesh ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 2. april 2014 om forslag til Europa- Parlamentets og Rådets forordning om indførsel

Læs mere

- der henviser til Rådets fælles holdning (8558/2/ C5-0296/2003) 1,

- der henviser til Rådets fælles holdning (8558/2/ C5-0296/2003) 1, P5_TA-PROV(2003)0456 Europæisk jernbaneagentur ***II Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

Læs mere

Side 3: Vejledende oversigt: de foreslåede artikler vedrørende medlemskab af Unionen i forhold til de eksisterende traktater

Side 3: Vejledende oversigt: de foreslåede artikler vedrørende medlemskab af Unionen i forhold til de eksisterende traktater DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 2. april 2003 (03.04) (OR. fr) CONV 648/03 NOTE fra: til: Vedr.: præsidiet konventet Afsnit X: Medlemskab af Unionen Dokumentets indhold: Side 2: De

Læs mere

***I BETÆNKNING. DA Forenet i mangfoldighed DA. Europa-Parlamentet A8-0012/

***I BETÆNKNING. DA Forenet i mangfoldighed DA. Europa-Parlamentet A8-0012/ Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument A8-0012/2018 30.1.2018 ***I BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilpasning af en række retsakter inden for retlige anliggender,

Læs mere

***I UDKAST TIL BETÆNKNING

***I UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 2015/0026(COD) 4.3.2015 ***I UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Europa-Parlamentets

Læs mere

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.12.2014 COM(2014) 727 final ANNEX 1 BILAG til Forslag til Rådets afgørelse om den holdning, Unionen skal indtage i Underudvalget vedrørende Sundhed og Plantesundhed,

Læs mere

DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET. Bruxelles, den 26. februar 2003 (27.02) (OR. fr) CONV 571/03 NOTE

DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET. Bruxelles, den 26. februar 2003 (27.02) (OR. fr) CONV 571/03 NOTE DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 26. februar 2003 (27.02) (OR. fr) CONV 571/03 NOTE fra: til: Vedr.: præsidiet konventet Udkast til artikel 24-33 i forfatningstraktaten INDLEDNING Konventet

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 29 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 29 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 29 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 9. juni 2015 Forslag om bedre lovgivning i EU Europa-Kommissionen fremlagde

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. november 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. november 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. november 2017 (OR. en) 14291/17 ADD 1 COLAC 123 CFSP/PESC 1007 FORSLAG fra: modtaget: 13. november 2017 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Jordi AYET PUIGARNAU,

Læs mere

* UDKAST TIL BETÆNKNING

* UDKAST TIL BETÆNKNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Økonomi- og Valutaudvalget 2016/0406(CNS) 9.10.2018 * UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem

Læs mere

*** UDKAST TIL HENSTILLING

*** UDKAST TIL HENSTILLING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 20.10.2014 2013/0418(NLE) *** UDKAST TIL HENSTILLING om forslag til Rådets afgørelse om Den Europæiske Unions tiltrædelse

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE. om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en global miljøpagt

Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE. om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en global miljøpagt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 19.3.2018 COM(2018) 138 final Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en global miljøpagt DA DA BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND

Læs mere

10278/13 sr/js/js/lao/ams/gj 1 DG E 2 A

10278/13 sr/js/js/lao/ams/gj 1 DG E 2 A RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 5. juni 2013 (07.06) (OR. en) 10278/13 Interinstitutionel sag: 2012/0185 (COD) TRANS 291 CODEC 1275 RAPPORT fra: generalsekretariatet til: Rådet Tidl. dok.

Læs mere

Skrivelse af 16. oktober 2012 fra præsidiet i det spanske Deputeretkammer og det spanske Senat til formanden for Europa-Parlamentet

Skrivelse af 16. oktober 2012 fra præsidiet i det spanske Deputeretkammer og det spanske Senat til formanden for Europa-Parlamentet Skrivelse af 16. oktober 2012 fra præsidiet i det spanske Deputeretkammer og det spanske Senat til formanden for Europa-Parlamentet Præsidiet i Deputeretkammeret og i Senatet har på deres respektive møder

Læs mere

*** HENSTILLING. DA Forenet i mangfoldighed DA. Europa-Parlamentet A8-0081/

*** HENSTILLING. DA Forenet i mangfoldighed DA. Europa-Parlamentet A8-0081/ Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument A8-0081/2019 21.2.2019 *** HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af ordningen mellem Den Europæiske Union på den ene side og

Læs mere

* UDKAST TIL BETÆNKNING

* UDKAST TIL BETÆNKNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Økonomi- og Valutaudvalget 2017/0349(CNS) 28.2.2018 * UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem

Læs mere

***I BETÆNKNING. DA Forenet i mangfoldighed DA. Europa-Parlamentet A8-0329/

***I BETÆNKNING. DA Forenet i mangfoldighed DA. Europa-Parlamentet A8-0329/ Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument A8-0329/2016 14.11.2016 ***I BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen for

Læs mere

EU-toldkontingenter for oksekød af høj kvalitet, svinekød, fjerkrækød, hvede og blandsæd af hvede og rug samt klid og andre restprodukter ***I

EU-toldkontingenter for oksekød af høj kvalitet, svinekød, fjerkrækød, hvede og blandsæd af hvede og rug samt klid og andre restprodukter ***I EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 VEDTAGNE TEKSTER Foreløbig udgave P8_TA-PROV(2015)0055 EU-toldkontingenter for oksekød af høj kvalitet, svinekød, fjerkrækød, hvede og blandsæd af hvede og rug samt klid og

Læs mere

* UDKAST TIL BETÆNKNING

* UDKAST TIL BETÆNKNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Økonomi- og Valutaudvalget 2018/0006(CNS) 17.5.2018 * UDKAST TIL BETÆNKNING om udkast til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2017 COM(2017) 792 final 2017/0350 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv (EU) 2016/97 for så vidt angår anvendelsesdatoen

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Strasbourg, den 14.2.2017 COM(2017) 85 final 2017/0035 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 182/2011 om de generelle regler

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRINGSFORSLAG * til Kommissionens forslag

EUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRINGSFORSLAG * til Kommissionens forslag 6.3.2019 A8-0439/6 Ændringsforslag 6 Pavel Svoboda for Retsudvalget Betænkning A8-0439/2018 Tiemo Wölken Udkast til ændring af protokol nr. 3 vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol (02360/2018

Læs mere

***I UDKAST TIL BETÆNKNING

***I UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 11.10.2013 2013/0130(COD) ***I UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring

Læs mere

L 84/8 Den Europæiske Unions Tidende

L 84/8 Den Europæiske Unions Tidende L 84/8 Den Europæiske Unions Tidende 23.3.2006 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 473/2006 af 22. marts 2006 om gennemførelsesbestemmelser til den fællesskabsliste over luftfartsselskaber med driftsforbud

Læs mere

Forslag til forordning (COM(2017)0734 C8-0420/ /0326(COD)) EUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRINGSFORSLAG * til Kommissionens forslag

Forslag til forordning (COM(2017)0734 C8-0420/ /0326(COD)) EUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRINGSFORSLAG * til Kommissionens forslag 9.0.208 A8-053/ 00-00 ÆNDRINGSFORSLAG 00-00 af Økonomi- og Valutaudvalget Betænkning Othmar Karas, Pervenche Berès Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds hjemsted A8-053/208 Forslag til forordning (COM(207)0734

Læs mere

***I UDKAST TIL BETÆNKNING

***I UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 23.10.2013 2013/0192(COD) ***I UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af

Læs mere

* UDKAST TIL BETÆNKNING

* UDKAST TIL BETÆNKNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Økonomi- og Valutaudvalget 2015/0296(CNS) 26.2.2016 * UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem

Læs mere

9271/17 taa/kb/bh 1 DGG 3 A

9271/17 taa/kb/bh 1 DGG 3 A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. maj 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0014 (COD) 9271/17 ENT 128 MI 425 CODEC 830 NOTE fra: til: formandskabet Rådet Tidl. dok. nr.: 8646/17 ENT

Læs mere

***I BETÆNKNING. DA Forenet i mangfoldighed DA. Europa-Parlamentet A8-0369/2017(COD)

***I BETÆNKNING. DA Forenet i mangfoldighed DA. Europa-Parlamentet A8-0369/2017(COD) Europa-Parlamentet 2014-2019 Plenarmøde A8-0369/2017(COD) 23.11.2017 ***I BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1295/2013 om oprettelse af

Læs mere

* UDKAST TIL BETÆNKNING

* UDKAST TIL BETÆNKNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Økonomi- og Valutaudvalget 2018/0124(CNS) 13.7.2018 * UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF for så vidt angår

Læs mere

(EØS-relevant tekst) (2014/287/EU)

(EØS-relevant tekst) (2014/287/EU) 17.5.2014 L 147/79 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE af 10. marts 2014 om fastsættelse af kriterier for etablering og evaluering af europæiske netværk af referencecentre og deres medlemmer og for lettelse

Læs mere

FORRETNINGSORDENER OG PROCESREGLEMENTER

FORRETNINGSORDENER OG PROCESREGLEMENTER L 82/56 FORRETNINGSORDENER OG PROCESREGLEMENTER FORRETNINGSORDEN FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS TILSYNSRÅD DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS TILSYNSRÅD HAR under henvisning til Rådets forordning (EU) nr. 024/203

Læs mere

10579/1/15 REV 1 ADD 1 IPJ 1 DPG

10579/1/15 REV 1 ADD 1 IPJ 1 DPG Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 15. december 2015 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2013/0015 (COD) 10579/1/15 REV 1 ADD 1 TRANS 230 CODEC 987 PARLNAT 148 RÅDETS BEGRUNDELSE Vedr.: Rådets

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. december 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. december 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. december 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0324 (NLE) 14372/16 COEST 299 PHYTOSAN 36 VETER 123 WTO 324 UD 235 ENFOCUSTOM 188 LOVGIVNINGSMÆSSIGE

Læs mere

***I UDKAST TIL BETÆNKNING

***I UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 12.1.2015 2014/0096(COD) ***I UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indbyrdes

Læs mere

***I EUROPA-PARLAMENTETS HOLDNING

***I EUROPA-PARLAMENTETS HOLDNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Konsolideret lovgivningsdokument 11.12.2018 EP-PE_TC1-COD(2018)0371 ***I EUROPA-PARLAMENTETS HOLDNING fastlagt ved førstebehandlingen den 11. december 2018 med henblik på vedtagelse

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.5.2014 COM(2014) 290 final 2014/0151 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og dens

Læs mere

***I UDKAST TIL BETÆNKNING

***I UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 30.5.2013 2013/0062(COD) ***I UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.12.2016 COM(2016) 818 final 2016/0411 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1008/2008 om fælles regler for

Læs mere

*** UDKAST TIL HENSTILLING

*** UDKAST TIL HENSTILLING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 16.7.2013 2013/0177(NLE) *** UDKAST TIL HENSTILLING om forslag til Rådets afgørelse om bemyndigelse af Østrig og Malta til i Den Europæiske Unions interesse at

Læs mere

*** UDKAST TIL HENSTILLING

*** UDKAST TIL HENSTILLING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 25.10.2012 2012/0120(NLE) *** UDKAST TIL HENSTILLING om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af Nagoya-Kuala Lumpurtillægsprotokollen

Læs mere

* UDKAST TIL BETÆNKNING

* UDKAST TIL BETÆNKNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 6.9.2016 2016/0808(CNS) * UDKAST TIL BETÆNKNING om udkast til Rådets gennemførelsesafgørelse om godkendelse

Læs mere

***I UDKAST TIL BETÆNKNING

***I UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 18.12.2009 2008/0195(COD) ***I UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.6.2014 COM(2014) 382 final 2014/0202 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 604/2013 for så vidt angår fastlæggelse

Læs mere

***I BETÆNKNING. DA Forenet i mangfoldighed DA. Europa-Parlamentet A8-0324/

***I BETÆNKNING. DA Forenet i mangfoldighed DA. Europa-Parlamentet A8-0324/ Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument A8-0324/2016 11.11.2016 ***I BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om erstatning af listerne over insolvensbehandlinger og insolvensbehandlere

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0170 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0170 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0170 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.3.2013 COM(2013) 170 final 2013/0090 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, som Unionen skal indtage i

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Strasbourg, den 12.2.2019 COM(2019) 88 final 2019/0040 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om visse aspekter af jernbanesikkerhed og -forbindelser med hensyn

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.3.2014 COM(2014) 193 final ANNEX 1 BILAG til Forslag til Rådets afgørelse om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede Udvalg,

Læs mere

***I UDKAST TIL BETÆNKNING

***I UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 23.11.2012 2012/0202(COD) ***I UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring

Læs mere

***I UDKAST TIL BETÆNKNING

***I UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Retsudvalget 11.11.2014 2014/0190(COD) ***I UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om visse procedurer for anvendelsen af stabiliserings-

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION EUROPA-PARLAMENTET

DEN EUROPÆISKE UNION EUROPA-PARLAMENTET DEN EUROPÆISKE UNION EUROPA-PARLAMENTET RÅDET Strasbourg, den 14. september 2016 (OR. en) 2013/0279 (COD) LEX 1688 PE-CONS 36/16 STATIS 54 COMPET 437 UD 173 CODEC 1115 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Læs mere

Retsudvalget ARBEJDSDOKUMENT

Retsudvalget ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 17.4.2013 ARBEJDSDOKUMENT om opfølgning af delegationen af lovgivningsmæssige beføjelser og medlemsstaternes kontrol med Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelserne

Læs mere

* UDKAST TIL BETÆNKNING

* UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetudvalget 20.2.2014 2011/0185(CNS) * UDKAST TIL BETÆNKNING om udkast til Rådets forordning om metoderne og proceduren for overdragelse af de traditionelle egne indtægter

Læs mere

5560/14 ADD 1 lao/js/mc 1 DG E 2 A

5560/14 ADD 1 lao/js/mc 1 DG E 2 A RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 17. marts 2014 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2011/0398 (COD) 5560/14 ADD 1 AVIATION 15 ENV 52 CODEC 149 UDKAST TIL RÅDETS BEGRUNDELSE Vedr.: Rådets førstebehandlingsholdning

Læs mere

***I UDKAST TIL BETÆNKNING

***I UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 Retsudvalget 2009 2009/0035(COD) 20.3.2009 ***I UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF om årsregnskaberne

Læs mere

* BETÆNKNING. DA Forenet i mangfoldighed DA. Europa-Parlamentet A8-0206/

* BETÆNKNING. DA Forenet i mangfoldighed DA. Europa-Parlamentet A8-0206/ Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument A8-0206/2016 16.6.2016 * BETÆNKNING om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af ændringsprotokollen til aftalen mellem Det Europæiske

Læs mere

ANNEX BILAG. til. forslag til en interinstitutionel aftale

ANNEX BILAG. til. forslag til en interinstitutionel aftale EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.5.2018 COM(2018) 323 final ANNEX BILAG til forslag til en interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.5.2018 COM(2018) 289 final 2018/0142 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring og berigtigelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.6.2018 C(2018) 3568 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 7.6.2018 om ændring af delegeret forordning (EU) 2015/2446 for så vidt angår betingelserne

Læs mere

Hermed følger til delegationerne den delvis afklassificerede udgave af ovennævnte dokument.

Hermed følger til delegationerne den delvis afklassificerede udgave af ovennævnte dokument. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. juni 2015 (OR. en) 10817/10 EXT 4 DELVIS AFKLASSIFICERING af dokument: af: 8. juni 2010 ny status: Vedr.: 10817/2010 RESTREINT UE Offentlig FREMP 27 JAI

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.4.2019 COM(2019) 207 final 2019/0100 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i det samarbejdsudvalg,

Læs mere

1. Baggrund COSAC-mødet i Paris den november 2008 vil blive et møde præget af debatten om COSAC s rolle og fremtidige funktion.

1. Baggrund COSAC-mødet i Paris den november 2008 vil blive et møde præget af debatten om COSAC s rolle og fremtidige funktion. Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets repræsentant ved EU Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008 COSAC Udviklingen i samarbejdet

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 4. april 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 4. april 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 4. april 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0090 (NLE) 7538/16 WTO 75 MAP 13 MI 187 FORSLAG fra: modtaget: 1. april 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.:

Læs mere

***II UDKAST TIL INDSTILLING VED ANDENBEHANDLING

***II UDKAST TIL INDSTILLING VED ANDENBEHANDLING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 2011/0156(COD) 8.5.2013 ***II UDKAST TIL INDSTILLING VED ANDENBEHANDLING om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik

Læs mere

DET EUROPÆISKE UDVALG FOR SYSTEMISKE RISICI

DET EUROPÆISKE UDVALG FOR SYSTEMISKE RISICI 3.4.2014 DA Den Europæiske Unions Tidende C 98/3 DET EUROPÆISKE UDVALG FOR SYSTEMISKE RISICI DET EUROPÆISKE UDVALG FOR SYSTEMISKE RISICIS AFGØRELSE af 27. januar 2014 om en koordineringsramme for de kompetente

Læs mere

INDLEDENDE KAPITEL. Artikel 1. Denne forordnings supplerende karakter

INDLEDENDE KAPITEL. Artikel 1. Denne forordnings supplerende karakter L 179/72 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS FORORDNING (EU) Nr. 673/2014 af 2. juni 2014 om nedsættelse af et mæglingspanel og forretningsordenen for dette (ECB/2014/26) STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

Læs mere

GSC.TFUK. Bruxelles, den 9. januar 2019 (OR. en) XT 21105/1/18 REV 1. Interinstitutionel sag: 2018/0427 (NLE) BXT 124

GSC.TFUK. Bruxelles, den 9. januar 2019 (OR. en) XT 21105/1/18 REV 1. Interinstitutionel sag: 2018/0427 (NLE) BXT 124 Bruxelles, den 9. januar 2019 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2018/0427 (NLE) XT 21105/1/18 REV 1 BXT 124 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse af aftalen

Læs mere

14950/14 jn/js/ikn 1 DG G 2B

14950/14 jn/js/ikn 1 DG G 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 4. november 2014 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2013/0400 (CNS) 14950/14 FISC 182 ECOFIN 1002 RAPPORT fra: til: formandskabet Rådet Tidl. dok. nr.: 14532/14

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. maj 2018 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. maj 2018 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. maj 2018 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2018/0175 (NLE) 9373/18 FORSLAG fra: modtaget: 25. maj 2018 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: WTO 138 SERVICES 44 FDI

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.9.2014 COM(2014) 594 final 2014/0276 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om åbning og forvaltning af en række EU-toldkontingenter for oksekød

Læs mere