VURDERING AF LØSNINGSFORSLAG I FORBINDELSE MED DEN EUROPÆISKE STATSGÆLDSKRISE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VURDERING AF LØSNINGSFORSLAG I FORBINDELSE MED DEN EUROPÆISKE STATSGÆLDSKRISE"

Transkript

1 Modul 0: Speciale 0. semeste, cand.oecon Aalbog Univesitet Afleveet d. 30. maj 202 VURDERING AF LØSNINGSFORSLAG I FORBINDELSE MED DEN EUROPÆISKE STATSGÆLDSKRISE Vejlede: Finn Olesen Skevet af Henik Hanghøj Kaglund

2 Indholdsfotegnelse Summay...2. Statsgældskisens stat i Euopa Poblemstilling i pojektet Oveblik ove pojektet Makoøkonomiske kise og teoien Den keynesianske opbygning af IS-LM Ligevægt på vaemakedet Ligevægt på pengemakedet Sammensætning af IS-LM AS-AD ud fa avanceet makoøkonomisk teoi Aggegeet eftespøgsel (AD) Aggegeet udbud (AS) Ligevægt i AS-AD modellen De teoetiske skoles tilgang til makoøkonomiske kise Keynesianene Monetaistene Foskellen mellem keynesianene og monetaistene Nyklassikene Nykeynesianene Real Business Cycles (RBC) Pobleme ved anvendelse af makoøkonomisk mainsteam teoi Pobleme med empiisk anvendelse af de teoetiske modelle Udviklingen i Euopa Udviklingen i PIIGS-landene Potugal Italien Iland Gækenland Spanien De finansielle makedes eaktion på udviklingen i PIIGS-landene Analyse af foskellige løsningsfoslag ECBs ekspansive pengepolitik Finanspagten og de nationale spaeplane Ekspansiv finanspolitik i PIIGS-landene Nyt Euoland De finansielle makedes olle Konklusion...77 Kildehenvisning...80 Litteatu Data

3 Summay The soveeign debt cisis in Euope evolved in the wake of the financial cisis. In the yeas befoe the cisis in the financial secto, many Euopean govenments handled the economic policy in an iesponsible way. When the financial cisis hit the Euopean continent, the budgets was affected in a vey negative way. Especially Potugal, Italy, Ieland, Geece, and Spain known as the PIIGS came into geat touble. Today these five counties ae chaacteised by low economic gowth ates, high budget deficits, huge soveeign debt, and vey high unemployment ates. Futhemoe the financial secto has begun to lose confidence in these counties, which deepens the touble fo them. Accoding to the desciption used in this pape, Geece is the only one of the counties that is cuently in a soveeign debt cisis. The fou othe counties also have big economic poblems, and ae dependent on how the Euopean economy develops in the months to come. They can end up in a soveeign debt cisis as well. Vaious solutions have been suggested to the Euopean debt cisis. In this pape some of them have been analysed. The solutions handled ae the expansive monetay policy fom the Euopean Cental Bank (ECB), savings plan and the Financial Teaty, expansive fiscal policy, and a new stuctue of the Euozone. The solutions have been analysed by using two macoeconomic models: IS-LM and AS-AD. Futhemoe assumptions of five macoeconomic mainsteam theoies ae applied to undestand, why these solutions ae suggested. The mainsteam schools of economic thoughts included ae Keynesianism, Monetaism, New classical economics, New Keynesian economics, and Real Business Cycles Theoy. The analysis in this pape showed; the policy of ECB is consistent with the appoach of the monetaists, the Financial Teaty is new classical thinking, expansive fiscal policy is consistent with both the old and the new Keynesian appoach, and the new Euozone is elated to the RBC. Depending on which school of economic thoughts the politicians ely on, they will popose the solution elated to this appoach, as the best possible one. Togethe with the big uncetainty about the consequences of the diffeent solutions, the politicians diffeent stands on which solution to ely on, is one of the main easons, why they have not yet ageed on an answe to the cuent economic poblems. Because of the view of the financial secto on the PIIGS not all solutions ae possible ight away. Befoe the expansive fiscal policy can be used, the counties have to ecaptue the confidence of the - 2 -

4 financial secto. The policy of ECB has kept the financial secto unning so fa, but the savings plans soon have to show impact on the budgets to avoid the cisis being wose. Togethe with the est of the Euozone, the PIIGS futhemoe have to decide on how the futue of the Euozone optimally should be. By using this mixtue of the diffeent solutions in the ight way, hopefully the maks of the Euopean soveeign debt cisis will not be that compehensive and the PIIGS will soon be on the ight tack again

5 . Statsgældskisens stat i Euopa Den 5. septembe 2008 kakkede den ameikanske bank- og finanskoncen Lehman Bothes, hvilket blev statskuddet til en vedensomspændende finanskise. Efte en åække med global højkonjunktu begyndte de ameikanske boligejee i sommeen 2007 at vise manglende betalingsevne. Dette va eftefølgende med til at fovæe de ameikanske bankes indtjening og kakket i Lehman Bothes blev altså dåben, de fik bægeet til at flyde ove. Kisen spedte sig i finanssektoen og stoe dele af vedensøkonomien endte i ecession. Omfanget af Finanskisen blev sammenlignet med Den Stoe Depession i 930 ene, de stadig anses fo at væe den støste økonomiske kise i modene tid. I løbet af 200 stilnede de umiddelbae konsekvense af Finanskisen af undt om i veden og de fleste aktøe kunne begynde at se femad igen. Dette va dog ikke tilfældet fo en ække euopæiske lande, de såkaldte PIIGS-lande; Potugal, Italien, Iland, Gækenland og Spanien. I de gode å op til Finanskisen havde de levet ove evne med offentlig ovefobug og stoe undeskud på statsfinansene som følge af dette. Disse undeskud blev dækket ved salg af statsobligatione, hvoved statenes gæld steg. I og med at den globale højkonjunktu sikede landene foholdsvis høje økonomiske vækstate va udsvinget i gælden i fohold til buttonationalpoduktet (BNP) ikke så makant i disse å (se nedenstående figu.). Med Finanskisens indtog fosvandt den økonomiske vækst imidletid, mens landenes gæld blev ved med at vokse, hvilket ses både af figu. og.2. I den sidste af de to figue ses det, hvo meget den samlede offentlige gæld som andel af BNP steg åligt fa 2008 og fem. Figu. Udvikling i offentlig gæld som andel af BNP ( ) % Potugal Italien Iland Gækenland Spanien Kilde: Tal fa Euostat (202-3) - 4 -

6 Figu.2 Udvikling i den samlede offentlige gæld som andel af BNP ( ) Fø % Gækenland Italien Iland Potugal Spanien Kilde: Tal fa Euostat (202-3) Som det også gælde fo pivate, så e gæld ikke kitisk så længe keditoene ha tillid til debitoen. Poblemet e, at jo støe ens gæld blive des støe sandsynlighed e de fo, at keditoene miste tilliden. Fo PIIGS-landene va den voksende gæld ikke et poblem dengang det gik godt med økonomien, men med Finanskisens indtog begyndte keditoene at se mee og mee kitisk på landenes tilbagebetalingsevne. Den faldende tillid afspejlede sig på de finansielle makede, hvo landene skulle betale højee og højee ente på dees statsobligatione (se næmee i kapitel 3). De højee ente pessede landenes tilbagebetalingsevne og de bedte sig en kisestemning i landene. På den måde endte Finanskisen således med at blive den dåbe, de fik bægeet med statsgældspobleme til at flyde ove. Det femgå også af følgende citat fa den danske økonom Toben M. Andesen: [M]ange lande havde stoe pobleme med de offentlige finanse alleede inden finanskisen satte ind. Finanskisen e således kommet oveni uløste pobleme og ha skubbet udviklingen ud ove en kitisk gænse. (Andesen 202, p. 4) Selvom stoe intenationale oganisatione som IMF og EU bidog med økonomiske hjælpepakke til te af landene Potugal, Iland og Gækenland, så endte det fo sidstnævnte med ikke at væe nok. I mats i å indgik gækene en aftale med de pivate investoe 2, som havde udestående i gæske statsobligatione. Med aftalen indvilgede de pivate investoe fivilligt i at afskive en sto del af statsobligationenes hovedstol et såkaldt haicut på 53,5 pocent nominelt. 3 Selvom poblemene State finansiee sig ofte kotsigtet, hvilket løbende give et stot efinansieingsbehov, de vil væe påviket af de højee ente (Andesen 202). 2 Med pivate investoe fostås he banke og ande pivate institutione. Pivate pesone ha ikke mulighed fo at købe statsobligatione. 3 Rent fomelt ombyttes gamle statsobligatione med en pålydende vædi på 00 euo til nye obligatione med en pålydende vædi på 46,50 euo. De nye obligatione ha desuden en lavee ente og en længee løbetid. Reelt blive haicut

7 med statsgælden i Gækenland længe havde væet kendt og diskuteet, så va det føst fa dette tidspunkt, at landet kunne kaakteisees som væende i en decideet statsgældskise jævnfø definitionen anvendt i dette pojekt: Extenal debt cises involve outight default on payment of extenal debt obligations [ ], epudiation [ ] o the estuctuing of debt into tems less favoable to the lende than those in the oiginal contact. 4 (Reinhat & Rogoff 2008, p. 82) Det e således føst, hvis landet fonægte at elle ikke kan leve op til betalingene på statsobligationene elle hvis de indgås en aftale om estuktueing af gælden, at landet kan definees som væende i statsgældskise. Selvom Gækenland i øjeblikket e det eneste land, de kan kaakteisees som væende i statsgældskise, så e fænomenet ikke nyt i økonomisk histoie. Statsgældskise ha fundet sted ove hele veden, og det e ikke i et uvæsentligt antal, hvilket femgå af nedenstående citat fa bogen This Time Is Diffeent : [A]t least 250 soveeign extenal default episodes duing and at least 70 cases of default on domestic public debt. (Reinhad & Rogoff 2008, p.72) Ud af de ovennævnte episode ha 55 fundet sted i Euopa 5, og i fem af disse tilfælde e det gået ud ove Gækenland. Den seneste gæske statsgældskise ligge dog tilbage til Selvom landet ikke ha gennemlevet så mange peiode med kise, så ha de væet af en betydelig længde, da Gækenland siden 829 ha befundet sig i en kisesituation i ove halvdelen af tiden. 7 Selvom statsbankeotten 8 i Gækenland ha enome negative konsekvense fo den gæske befolkning, så e denne hændelse ikke så bekymende ud fa et støe økonomisk pespektiv. Som det ses af tabel. på næste side, så udgø den gæske økonomi nemlig kun 2,4 pocent af det samlede BNP fo Euozonen. Hvis Statsgældskisen spede sig til nogle af de øvige PIIGS-lande kan det tet defo på 73 pocent målt i nutidsvædi. Selvom aftalen officielt e indgået fivilligt, så e nogle keditoe næmest blevet pesset til at undeskive aftalen, da de elles ville isikee at miste hele dees tilgodehavende. 4 Selvom de i citatet kun efeees til statsgældskise i fobindelse med gæld til udlandet, så e definitionen også gældende fo statsgældskise i fobindelse med indenlandsk gæld. 5 Analysen i Reinhad & Rogoff (2008) indeholde 9 af de støste lande i Euopa. Det egentlige tal kan således foventes at væe endnu støe, hvis alle lande i Euopa medtages. 6 Efte Anden Vedenskig e det kun Polen, Rumænien, Rusland og Tykiet, de ha oplevet statsgældskise af de euopæiske lande. Den seneste af disse e dateet tilbage til 998 i Rusland. 7 Længden af kisesituationen e målt ud fa, hvo længe landet ha væet holdt udenfo det intenationale kapitalmaked. Det va blandt andet tilfældet fo Gækenland ove en 53-åig peiode i midten af 800-tallet. 8 Hos de intenationale keditatingbueaue (Moody s og S&P) anvendes samme definition fo en statsbankeot, som e anvendt fo en statsgældskise i dette pojekt. De vil væe mee om atingbueauenes vudeing af PIIGS-landene i afsnit

8 staks blive mee kitisk. Umiddelbat e Potugal og Iland he de mest såbae (Bini Smaghi 202). Støelsesmæssigt e økonomiene i disse to lande lidt minde end Gækenlands, så hvis Statsgældskisen kun byde ud i et af disse lande vil det isoleet set ikke væe katastofalt fo den samlede euopæiske økonomi. Men sammenlagt med situationen i Gækenland vil en eskaleing af Statsgældskisen til et af elle begge disse lande medføe en samlet effekt, de e mee makant. Dette vil øge sandsynligheden fo, at Spanien elle Italien vil blive tukket med ned. Skulle alle fem PIIGS-lande ende i statsgældskise, så e det pludselig ove en tedjedel af den samlede økonomi i Euozonen, som vil væe amt af statsgældskise (se tabel.). Gundet globaliseingen specielt indenfo den finansielle sekto vil ecessionen, de vil komme i de pågældende lande som følge af Statsgældskisen, med sto sandsynlighed bede sig til mange ande økonomie, nå en så sto del af Euopa e amt. Den euopæiske statsgældskise kan således udvikle sig til en global økonomisk kise. Tabel. Andel af Euozone BNP (20) Gækenland 2,4% Potugal,8% Iland,6% Spanien,4% Italien 6,7% Kilde: Tal fa Euostat (202-4) Opgaven e således at undgå, at den euopæiske statsgældskise, de i øjeblikket e begænset til Gækenland, bede sig til ande lande. Spøgsmålet e hvodan denne opgave skal løses. Politikee, økonome og ande kloge hovede e kommet med mange foskellige foslag til, hvodan kisestemningen kan vendes og en global økonomisk kise kan undgås. De e dog ikke enstemmig konsensus omking, hvilke løsningsfoslag de vil væe de mest fodelagtige at vedtage i den nuvæende økonomiske situation. Dette skyldes blandt andet, at de kloge hovede e tilhængee af foskellige etninge indenfo makoøkonomisk teoi de såkaldte makoøkonomiske skole. Op gennem det 20. åhundede va det specielt den keynesianske og den monetaistiske tilgang, de udgjode pæcedens indenfo makoøkonomisk teoi. Mod slutningen af det 20. åhundede vandt to ande makoøkonomiske skole fem, og blev en modene fom fo makoøkonomisk mainsteam teoi. De modene makoøkonomiske skole va nyklassikee og nykeynesianee, de begge va en videebygning på hve af de to gamle mainsteam teoie

9 .. Poblemstilling i pojektet Dette pojekt ha til fomål at sætte nogle af de opstillede løsningsfoslag op mod de gældende antagelse fo makoøkonomisk mainsteam teoi. På den måde kan de opnås en foståelse af, hvofo de kloge hovede ikke kan blive enige om, hvilket løsningsfoslag de e det mest fodelagtige i fobindelse med den euopæiske statsgældskise. De foskellige foslag vil desuden blive vudeet i fohold til den aktuelle økonomiske situation i PIIGS-landene. Pojektet vil således adessee sva på følgende poblemstilling: Hvodan kan en teoetisk kaakteiseing af løsningsfoslag til den euopæiske statsgældskise anvendes, nå foslagene eftefølgende skal vudees i fohold til den aktuelle økonomiske situation i PIIGS-landene?.2. Oveblik ove pojektet Poblemstillingen med den euopæiske statsgældskise e indledende kot blevet pæsenteet og vil eftefølgende blive beabejdet både ud fa et teoetisk og et empiisk synspunkt. I kapitel 2 vil det teoetiske udgangspunkt fo pojektet blive beskevet. He vil de mest anvendte modelle i makoøkonomiske læebøge føst blive gennemgået. Dette gøes fo at få en foståelse af, hvodan økonomien antages ud fa et teoetisk pespektiv. Eftefølgende vil de væe fokus på de makoøkonomiske tilgange, de anses fo at væe mainsteam; den keynesianske, monetaistiske, nyklassiske og nykeynesianske tilgang. Desuden vil teoien om Real Business Cycles blive gennemgået. Den teoetiske gennemgang vil indeholde en kot beskivelse af de gundlæggende pincippe og antagelse bag de foskellige skole fo at få en foståelse af dees tilgange. Efte dette e fastlagt vil den teoetiske tilgang til makoøkonomiske kise blive behandlet med speciel fokus på de foskellige skoles holdning til økonomisk politik i fobindelse hemed. Anvendelsen af makoøkonomisk teoi som analysevæktøj fo en makoøkonomisk kise kan dog ikke ske helt ukitisk. Til sidst i kapitel 2 vil de defo væe fokus på pobleme i fobindelse med teoien specielt i henhold til empiisk anvendelse af de makoøkonomiske modelle. De finansielle makedes manglende olle i de makoøkonomiske modelle vil blandt andet blive diskuteet he. Den litteæe baggund fo dette kapitel e hovedsageligt baseet på læebøgene Macoeconomics: Theoies and Policies (2009) af Richad T. Foyen og Intoducing Advanced Macoeconomics (200) af Pete Bich Søensen og Hans Jøgen Whitta-Jacobsen

10 Selvom Finanskisen blev sammenlignet med Den Stoe Depession, så e ingen kise ens. Det e defo nødvendigt føst at fostå den aktuelle økonomiske situation i de pågældende lande. I kapitel 3 e de således en kot gennemgang af de økonomiske vilkå og udfodinge i PIIGS-landene og i Euopa geneelt. Heunde e de en analyse af de finansielle makedes eaktion på denne udvikling. Nå den teoetiske foståelse af økonomien og den nuvæende økonomiske udvikling e gennemgået e det muligt at vudee nogle af de foskellige løsningsfoslag foeslået i fobindelse med den euopæiske statsgældskise. De foslag de e fokus på e; ECBs ekspansive pengepolitik, Finanspagten og de nationale spaeplane, ekspansiv finanspolitik og Nyt Euoland. De foskellige løsningsfoslag vil føst blive gennemgået, hvoefte elevansen af foslagene diskutees i kapitel 4 med udgangspunkt i den empiiske gennemgang i kapitel 3 og konklusionene fa den teoetiske diskussion i kapitel 2. Det e blandt andet de finansielle makedes olle, de ikke e helt uvæsentlig i denne sammenhæng. Defo vil denne endnu en gang blive diskuteet i slutningen af kapitel 4, inden de til sidst konkludees på den femstillede poblemfomuleing. En altenativ måde at anskue poblemstillingen omking vudeing af løsningsfoslagene kunne have væet gennem de økonome, de kan kaakteises som ealiste. Som det også vil blive påpeget senee i pojektet, så e økonomien i konstant foanding. Det kan defo væe svæt at anvende en bestemt model til at analysee den nuvæende økonomiske situation, hvis modellen blev udviklet mens ande økonomiske fohold va gældende. De ealistiske økonome e i stedet tilhængee af modelle udviklet på baggund af den nuvæende økonomiske situation. På den måde blive modellene mee detaljeede og pæcise, men de kæve en sto abejdsindsats til udvikling og løbende tilpasning af modellene. Omvendt kan makoøkonomisk mainsteam teoi næsten altid anvendes til at give en oveodnet vudeing af den økonomiske udvikling. Vudeingen blive selvfølgelig ikke så pæcis ved anvendelse af mainsteam teoi, men i dette pojekt e det vudeet tilstækkeligt at kunne vudee de opstillede løsningsfoslag ud fa de oveodnede tendense. Pojektet e defo afgænset til at indeholde mainsteam teoiene, mens den ealistiske tilgang e favalgt

11 2. Makoøkonomiske kise og teoien Inden de senee i dette pojekt vil væe mee fokus på den euopæiske statsgældskise og analyse af løsningsfoslagene fobundet hemed vil det teoetiske gundlag føst blive gennemgået. Denne gennemgang vil føst pæsentee to velkendte makoøkonomiske modelle, IS-LM og AS-AD, de anvendes i de fleste læebøge. Fø den egentlige gennemgang af den makoøkonomiske model e det nødvendigt med en foståelse af, hvad de menes med makoøkonomi og makoøkonomiske kise. Økonomi blev i 920 af den bitiske økonom Alfed Mashall defineet som: study of mankind in the odinay business of life; it examines that pat of individual and social action which is most closely connected with the attainment and with the use of the mateial equisites of well-being. (Foyen 2009, p.2). Nå de snakkes om makoøkonomi, et begeb som føste gang blev bugt i 933 af den noske økonom Ragna Fisch, hentydes de til den akkumuleede effekt af økonomi. Alle elemente i økonomien betagtes således he som en helhed. Nå de snakkes om makoøkonomiske kise, e det demed økonomien som en helhed, de ikke fungee. Dette må siges at væe tilfældet omking den euopæiske statsgældskise. Makoøkonomien e meget afhængig af den (økonomiske) politik, de føes både nationalt, men eftehånden også mee og mee intenationalt. Ofte ses det, at politikene ikke kan blive enige om hvilken politisk kus de skal vælges. Udove politikenes foskellige ideologie, så bunde disse uenighede også i politikenes foskellige opfattelse af makoøkonomien. Fo selvom definitionen af makoøkonomi e nogenlunde ens fo alle, så kan opfattelsen af, hvodan økonomien hænge sammen på makoniveau væe meget foskellig. En bestemt måde at opfatte den oveodnede sammenhæng i økonomien på betegnes som en makoøkonomisk skole. De e mange foskellige skole, men igennem de seneste knap 80 å ha specielt to foskellige skole ligget til gund fo mainsteam i makoøkonomisk teoi; keynesiasme og monetaisme. Specielt keynesiasmen, de e udviklet på baggund af idéene fa den engelske økonom John Maynad Keynes og hans bog fa 936 The Geneal Theoy of Employment, Inteest, and Money, ha bidaget med teoetiske modelle, de ha væet bugt vidt omking. Beskivelsen af de makoøkonomiske mainsteam teoie vil defo state med en intoduktion af den keynesianske model om ligevægt på vae- og pengemakedet, IS-LM modellen, og antagelsene bag

12 2.. Den keynesianske opbygning af IS-LM Efte mekantilistene og de klassiske økonome domineede den økonomiske tænkning fem til 930 ene vandt den keynesianske tilgang fem i åene efte Den Stoe Depession på baggund af Keynes bog. Keynes gjode med det teoetiske gundlag i denne bog op med opfattelsen af, at al abejdsløshed va fivillig en opfattelse, de elles havde væet gældende i økonomisk teoi indtil da. Motivationen fo denne nye opfattelse va den massive abejdsløshed i fobindelse med Den Stoe Depession. Makedsøkonomien va tidligee blevet antaget fo at væe udbudsdevet. Udbuddet ville altså skabe sin egen eftespøgsel. Dette va Keynes dog ikke helt enig i. Han va enig i, at udbud ville skabe eftespøgsel, men han mente ikke det va i en tilstækkelig mængde til at skabe fuld beskæftigelse i samfundet. I stedet mente Keynes, at økonomien va eftespøgselsdevet og faktoe som fobug, investeing og ekspot skulle stimulees. Demed gjode han op med antagelsen om en selveguleende makedsøkonomi (Adam Smiths usynlige hånd ). Staten og til dels nationalbanken skulle demed fosøge at påvike eftespøgslen gennem aktivistisk økonomisk politik, fo på den måde at stimulee den økonomiske vækst i landet. Keynes inddagede via foventninge usikkehed i sine modelle, hvilket fik ham til at afvige fa anvendelse af matematiske modelle. I modsætning til nogle ande økonome anekendte Keynes nemlig makoøkonomi som en samfundsvidenskab uden pæcise sva i stedet fo en natuvidenskab, hvo alt gene skal kunne beegnes pæcist. Som han e noteet fo at udtale: It is bette to be oughly ight than pecisely wong (Kuee 200). Gundet de mange foskellige faktoe, de kan påvike makoøkonomien, kan det væe meget svæt at komme med et nøjagtigt sva på, hvodan den påvikes af ændinge i de enkelte faktoe. Denne usikkehed fobundet med makoøkonomiens eaktione e også en af åsagene til, at de findes mee end én makoøkonomisk skole. Keynes tanke e blevet fosimplet til den keynesianske tilgang, de e baseet på ligevægtsmodelle. 9 Keynesiasmen va den heskende teoetiske tilgang indenfo makoøkonomien fa slutningen af Anden vedenskig og fem til 970 ene. I kølvandet på Finanskisen ha teoien baseet på Keynes tanke vundet indpas igen, hvilket de vil blive vendt tilbage til i afsnit 4.3. I det eftefølgende vil IS- LM modellen blive gennemgået ud fa Foyens Macoeconomics: Theoies and Policies (2009). 9 Den keynesianske tilgang e faktisk så fosimplet, at Keynes ikke ville have anset sig selv fo at væe keynesiane den dag i dag. - -

13 2... Ligevægt på vaemakedet Keynesianene state med at tage udgangspunkt i en simpel, lukket økonomi. De e således ingen handel med udlandet, og de e he kun fokus på det indenlandske vae- og pengemakedet. Selvom dette ikke e et ealistisk billede af den vikelige veden, hvo stot set alle vedens lande e involveet i handel med ande lande, ligesom de e flee makede at tage hensyn til end de te medtagede, så e teoien med til at give en fosimplet foståelse af, hvodan økonomien hænge sammen. 0 Modellen ha fokus på det helt kote sigt. Som angivet i foige afsnit mente Keynes, at det va eftespøgslen i samfundet, de va den afgøende fakto fo økonomisk vækst. He blev aktivistisk økonomisk politik angivet som en måde at stimulee eftespøgslen, hvis denne e utilstækkelig. Udove økonomisk politik ses det pivate fobug og investeingene i modellen også som væende af betydning fo den samlede eftespøgsel (E) i en simpel, lukket økonomi. I modellen se det således ud: () E C I G He e eftespøgslen lig det samlede output (), C e det samlede pivate fobug, I e lig de samlede pivate investeinge og G e det samlede offentlige fobug. Det samlede output e med til at geneee indkomst i landet. Den samlede indkomst kan bogene buge på fobug (C), opspaing (S) elle skat (T), som det femgå af nedenstående: (2) C S T Fo bede at fostå den makoøkonomiske sammenhæng angivet i denne model kan nedenstående figu fa Foyen (2009) med fodel anvendes: Figu 2. Cikulæt flow af indkomst og output ved lukket økonomi Kilde: Foyen (2009), p Set i elief til den finansielle kise, så e det specielt det finansielle makeds påvikning, de e manglende he. Læs mee i afsnit

14 Skal de væe balance på vaemakedet, kæve det, at de e ligevægt mellem E og den samlede indkomst. Da det pivate fobug gå diekte fa husholdningene til viksomhedene kan denne fakto ikke væe med til at skabe ubalance mellem den samlede eftespøgsel og indkomst. Det kan desuden antages, at den offentlige sekto tilstæbe også at væe i ligevægt. E de også ligevægt he, så vil modellen indikee, at investeingene skal væe lig den pivate opspaing. (3) S( ) I(, ) Som det femgå af (3), så e opspaingen afhængig af indkomstniveauet. Dette skyldes, at opspaingen kan foventes at væe den del af den disponible indkomst, de ikke buges på fobug. Tendensen til at spae en vis andel af sin disponible indkomst op benævnes opspaingstilbøjeligheden. Det gælde fo opspaingen, at de e en positiv sammenhæng med indkomsten; Jo højee indkomsten e desto støe blive opspaingen også. Fo investeingene e det gældende, at de afhænge af enteniveauet og den samlede eftespøgsel, hvilket ses af (3). Det e hovedsageligt enteniveauet, de e afgøende fo mængden af investeinge, men også de foventede afkast af investeingspojektene ha betydning. Hvo stot et afkast viksomhedene kan fovente at få ud af dees investeinge afhænge af foventningene til den femtidige vækst i banchen. Ved på denne måde at inddage foventningene til femtiden binges ustabilitet ind i modellen. Investeingene e således den mest volatile fakto i modellen, og udsving i de ande faktoe (specielt fobug) opstå hovedsageligt på baggund af ændinge i investeingene. Fosimplet kan foventningene til femtiden antages at afhænge af den samlede eftespøgsel, således at en geneel stigning i outputtet vil føe til øgede investeinge. Omvendt vil investeingene falde, hvis entene stige. Dette hænge sammen med, at et højee enteniveau vil gøe det dyee fo viksomhedene at låne penge, hvis dette e nødvendigt. Ha viksomheden i fovejen finansiel kapital til ådighed kæve et højee enteniveau desuden, at det foventede afkast ved en investeing e højee end det afkast, de kan foventes ved at placee pengene i et entebæende finansielt podukt som fo eksempel obligatione. I sidste ende e det således foholdet mellem investeingene og opspaingen, de e med til at afgøe ligevægten på vaemakedet. Gafisk kan det vises ud fa figu 2.2 på næste side. Fo et givent enteniveau vil de væe et vist antal investeinge. Disse investeinge vil påvike den samlede eftespøgsel og demed indkomsten. Fo at opnå ligevægt i modellen kæve det som nævnt, at investeingene e lig opspaingen. Ud fa investeingene fo det angivne enteniveau kæve det således en vis indkomst, fø opspaingene kan føe til ligevægt. Dette e angivet i del a i nedenstående - 3 -

15 figu 2.2, hvo enteniveau 0 medføe investeings- og opspaingsniveau I 0 og S 0, de opnås ved indkomstniveau 0. I del b sammenkobles de foskellige kombinatione af ente- og indkomstniveaue, de kan skabe ligevægt på vaemakedet, til en et linje; IS-kuven. På vaemakedet vil et højt enteniveau således føe til et lavt indkomstniveau, mens et lavt enteniveau vil føe til et højt indkomstniveau. Figu 2.2 Konstuktion af IS-kuven Kilde: Foyen (2009), p. 20 Hældningen på IS-kuven afhænge af investeingenes entefølsomhed. Som det ses af figu 2.3 på næste side, så ha det sto betydning fo det samlede økonomiske output om mængden af investeinge påvikes meget elle lidt af en ænding i enteniveauet. Hvis antallet af investeinge kun ændes minimalt ved en ænding i enteniveauet, så e entefølsomheden lille. De skal således et stot fald i enteniveauet til fø det vil få synlig positiv indflydelse på det samlede eftespøgselsniveau. Hældningen på IS-kuven vil i det tilfælde væe foholdsvis stejl, hvilket svae til kuven IS i del c i figu 2.3. E entefølsomheden omvendt sto vil det blot kæve en lille ænding i enteniveauet, fø det kan ses på investeingsniveauet og det samlede output. I dette tilfælde vil hældningen på ISkuven væe mee flad, hvilket e symboliseet ved kuven IS i del c i figu 2.3. Netop hvilket ni- Navnet komme fa de engelske benævnelse fo investeinge og opspaing; Investment og Savings

16 veau investeingenes entefølsomhed e på e genstand fo sto diskussion mellem keynesianene og monetaistene, hvilket de vil blive vendt tilbage til i afsnit 2.3. Figu 2.3 Betydning af investeingenes entefølsomhed Kilde: Foyen (2009), p Ligevægt på pengemakedet Den ovenstående ligevægt på vaemakedet skal ses i sammenhæng med pengemakedet. På pengemakedet skal de findes en ligevægt mellem pengeudbuddet ( M ), som også benævnes som s d pengemængden, og pengeeftespøgslen ( M ). Pengeeftespøgslen i et land afhænge af agentenes tilbøjelighed til at holde penge. 2 Den fomue de ikke holdes i penge kan investees i fo eksempel obligatione. Dette vil give entebetalinge, hvis støelse afhænge af det gældende enteniveau. Et højee enteniveau vil således tilskynde agentene til at investee mee i stedet fo at holde penge. Omvendt vil en stigning i indkomsten føe til øget fobug, hvilket vil øge eftespøgslen efte penge. Samlet set kan den samlede pengeeftespøgsel ses som: (4) M d L(, ) 2 Penge ses he som kontante elle kote indlån i pengeinstitutte (hvilket i den finansielle veden betegnes som M)

17 De kan agumentees fo, at pengeudbuddet kan ses som fast i denne sammenhæng, hvilket vil sige, at pengemængden e uafhængig af enteniveauet. Udtykket fo det samlede pengeudbud kan således opgøes som: (5) s s M M 0 Fo at finde ligevægten på pengemakedet skal de to udtyk fo pengeudbud og pengeeftespøgsel sættes ove fo hinanden. På denne måde ses det ud fa (6), at LM-kuven 3 blot e afhængig af indkomst- og enteniveauet: (6) M L(, ) I nedenstående figu 2.4 ses det, hvodan LM-kuven udledes gafisk. Det ses, at et højee indkomstniveau vil føe til en støe pengeeftespøgsel og deaf et højee enteniveau, nå pengeudbuddet holdes konstant. Dette foklae, hvofo LM-kuven e opadgående. Figu 2.4 Konstuktion af LM-kuven Kilde: Foyen (2009), p. Hældningen på LM-kuven afhænge både af pengeeftespøgslens følsomhed ovefo enteniveauet og af pengeeftespøgslens følsomhed ovefo indkomstniveauet. Rentefølsomheden e med til at afgøe hældningen på d M -kuven fo pengeeftespøgslen. Blive pengeeftespøgslen påviket makant ved en lille ænding i enteniveauet så e entefølsomheden sto og d M -kuven vil væe foholdsvis flad. Skal de deimod en støe enteænding til fø pengeeftespøgslen blive påviket vil de væe tale om en lille entefølsomhed og d M -kuven vil væe mee stejl. Antages indkomstfølsomheden i føste omgang at væe nomal vil en sto entefølsomhed føe til en flad LM-kuve, mens en lille entefølsomhed vil føe til en stejl LM-kuve. Indkomstfølsomheden påvike, hvo 3 LM komme fa den engelske betegnelse fo pengeeftespøgsel (Liquidity pefeence) og betegnelsen fo penge (Money)

18 meget d M -kuven foskydes ved en ænding i den samlede indkomst. Ved en lille indkomstfølsomhed vil pengeeftespøgslen ikke blive påviket meget ved en ænding i indkomstniveauet. Renteniveauet vil således helle ikke blive påviket meget, hvilket vil geneee en mee flad LM-kuve. E indkomstfølsomheden støe vil pengeeftespøgslen blive påviket selv ved små ændinge i indkomstniveauet. Rentene vil demed også ænde sig meget i dette tilfælde og en stejlee LMkuve vil væe at fovente. Det e som egel pengeeftespøgslens følsomhed ove fo enteniveauet, de e mest fokus på i de teoetiske diskussione. Pengeeftespøgslens indkomstfølsomhed vil defo væe antaget at væe nomal og konstant i esten af dette pojekt Sammensætning af IS-LM Sammenholdes ligevægtsmodellen fo vaemakedet (IS) med den tilsvaende fo pengemakedet (LM) e det muligt at finde en samlet ligevægt fo økonomien på helt kote sigt. Som det blev udledt tidligee e foholdet mellem ente- og indkomstniveauet negativt på vaemakedet, mens det e positivt på pengemakedet. Det e således muligt at finde et teoetisk ligevægtspunkt fo økonomien, de hvo de to kuve skæe hinanden. Dette femgå af figu 2.5 nedenfo. Figu 2.5 IS-LM modellen Kilde: Foyen (2009), p. 29 Som det blevet pæsenteet, kan økonomisk politik påvike den økonomiske udvikling i et land. Dette kan enten gøes gennem pengepolitik elle finanspolitik. Ved ekspansiv pengepolitik kan pengemængden fo eksempel øges ( M M 0 ), hvilket i henhold til figu 2.4 vil give et lavee enteniveau. Dette femgå af figu 2.6, hvo det også ses, at det lavee enteniveau vil geneee et støe output i økonomien, hvis ligevægten på vaemakedet antages uændet

19 Figu 2.6 Øget pengemængde i IS-LM Kilde: Foyen (2009), p. 37 Blandt andet i henhold til udlandet (som vil blive inddaget i afsnit 2.2) kan et lavee indenlandsk enteniveau væe kitisk. Pengepolitikken kan defo kombinees med en ekspansiv finanspolitik, hvo de offentlige udgifte øges elle skattene sænkes. Det sidste e tilfældet i figu 2.7, hvo T T 0. Det ses, at en kombination af de to politikke give et uændet enteniveau, men at outputtet blive påviket ydeligee i positiv etning i fohold til, hvis kun et af de politiske tiltag blev gennemføt. Figu 2.7 Kombination af penge- og finanspolitik i IS-LM Kilde: Foyen (2009), p. 43 Ud fa ovenstående bude de euopæiske egeingsledee igangsætte en kombination af ekspansiv penge- og finanspolitik, hvilket ville give en økonomisk opblomsting i landene. Som det blev antydet i slutningen af afsnit 2.. e de dog sto uenighed om hældningen på IS-kuven blandt de teoetiske skole. Dette gø sig også gældende fo LM-kuven, hvilket ha indflydelse på effekten - 8 -

20 ved økonomisk politik. I nedenstående tabel 2. ses, hvo effektiv henholdsvis penge- og finanspolitik e afhængig af hældningen på IS- og LM-kuven. Tabel 2. Effektivitet af økonomisk politik ved foskellige hældninge på IS-LM Hældning Pengepolitik Finanspolitik IS LM IS LM Stejl Ineffektiv Meget effektiv Meget effektiv Ineffektiv Nomal Effektiv Effektiv Effektiv Effektiv Flad Meget effektiv Ineffektiv Ineffektiv Meget effektiv Kilde: Inspiation fa Foyen (2009), p , designet af fofatte I henhold til anvendelse af pengepolitiske tiltag, så vil disse væe mest effektive, hvis LM-kuven e stejl og IS-kuven e flad. Som det blev nævnt tidligee, opnås disse hældninge ved entefølsomheden e lille fo pengeeftespøgslen, mens den skal væe sto fo investeingene. Det omvendte gø sig gældende, hvis det finanspolitiske tiltag skal væe meget effektivt. He skal entefølsomheden væe sto fo pengeeftespøgslen og lille fo investeingene, hvilket vil give en flad LM-kuve og en stejl IS-kuve. Hvo IS-LM kuvene i vikeligheden e beliggende i fohold til ovenstående tabel e baggund fo den teoetiske diskussion mellem keynesianee og monetaiste, som de vil blive vendt tilbage til i afsnit AS-AD ud fa avanceet makoøkonomisk teoi Den hidtidige gennemgang af økonomien ha væet baseet på en simpel teoetisk gennemgang af vae- og pengemakedet i en lukket økonomi fo at få en oveodnet foståelse af de økonomiske sammenhænge i et land. Ligevægten på vae- og pengemakedet (IS-LM modellen) danne gundlag fo den aggegeede eftespøgsel (AD), de sammen med det aggegeede udbud (AS) vil blive gennemgået i det eftefølgende fo en åben økonomi. 4 Udgangspunktet vil he væe Søensen & Whitta-Jacobsens Intoducing Advanced Macoeconomics (200) Aggegeet eftespøgsel (AD) I den lidt mee avanceede tilgang til makoøkonomien, de antages i Søensen & Whitta-Jacobsen (200) afhænge pivatfobuget og de pivate investeinge i en lukket økonomi af: 4 Benævnelsen AD komme fa Aggegate Demand, de e den engelske betegnelse fo aggegeet eftespøgsel, mens AS komme fa Aggegate Supply, de betyde aggegeet udbud

21 (7) C C,, ) ( C (8) I I,, ) ( I Det pivate fobug afhænge af skatteaten ( ), de påvike den disponible indkomst, ealenten ( ) 5 og foventningene til den femtidige økonomiske tilstands påvikning af indkomsten( C ). Pivatfobuget afhænge desuden af de pivate agentes fomue. Støelsen på fomuen afhænge af det eale enteniveau, de alleede e en del af udtykket fo det pivate fobug. Defo e fomuen ikke medtaget som en selvstændig vaiabel i (7). Niveauet fo de pivate investeinge afhænge af det samlede output ( ), ealenten og foventningene til den femtidige økonomiske tilstands påvikning af eftespøgsel ( I ). Det antages, at foventningene til den femtidige økonomiske tilstand e ens både med hensyn til pivatfobuget og de pivate investeinge ( ). Eftefølgende vil de defo blive betagtet samlet set som. Investeingsniveauet e desuden også afhængigt af støelsen af kapitalappaatet, men da dette ses som væende konstant på kot sigt, så vil det ikke have indflydelse på analysen he. Pivatfobuget og de pivate investeinge kan samlet ses som den samlede pivate eftespøgsel ( D C I ). Den offentlige eftespøgsel efte gode og sevices e eksogent givet, og den angive sammen med den pivate eftespøgsel det samlede output i en lukket økonomi: (9) D(,,, ) G En stigning i den samlede pivate eftespøgsel elle i det offentlige fobug vil føe til øget output. Af nedenstående femgå det, i hvilken etning den samlede pivate eftespøgsel vil blive påviket af ændinge i de foskellige vaiable: D (0) 0 D C I () (2) (3) 0 D 0 D 0 D D D D 5 Realenten i en lukket økonomi e angivet som den nominelle ente fatukket inflationsaten ( i )

22 Den samlede pivate eftespøgsel vil således stige, hvis de e en stigning i den samlede indkomst 6 elle i foventningene til den femtidige økonomiske tilstand. Omvendt vil en stigning i skatteaten elle ealenten føe til et fald i den samlede pivate eftespøgsel. Udtykket i (9) på foige side dække kun ove den samlede pivate eftespøgsel fa indlandet. Nå de e tale om en åben økonomi vil landet også væe påviket af eftespøgsel fa udlandet (ekspot), ligesom en del af det pivate fobug vil blive bugt på impoteede vae. 7 Foskellen mellem ekspoten ( X ) og impoten (M ) udgø nettoekspoten ( NX ), hvilket femgå af nedenstående (4). Støelsen af impoten afhænge af den eale valutakus ( E ), de tage højde fo foskellen på pisniveauet mellem de to handlende lande samt den anvendte valutakus. (4) NX X E M Den eale valutakus kan definees som den nominelle valutakus ( E ) ganget med det elative fohold mellem det udenlandske ( P ) og det indenlandske pisniveau ( P f ): (5) E EP P f Tages den natulige logaitme af ovenstående, hvoefte de fokusees på ændingen i den eale valutakus fa en peiode til en anden fås nedenstående: He e f (6) e e e f og henholdsvis den udenlandske og den indenlandske inflationsate, mens e e ændingen i den nominelle valutakus. Den eale valutakus vil ænde sig, hvis inflationsniveauet i de to lande ikke e det samme og foskellen mellem de to inflationsniveaue e foskellig fa ænding i den nominelle valutakus. Da PIIGS-landene via euosamabejdet ha fastkuspolitik vil de ikke væe nogen ænding i den nominelle valutakus ( e 0 ). Som det femgå af (7) vil den eale valutakus væe lig den eale valutakus i foige peiode medminde de e inflationsfoskelle mellem landene: f (7) e e 6 D da kun en del af den eksta indkomst vil gå til fobug, mens esten gå til skattebetalinge og opspaing. 7 Teoien bag denne model kæve, at støelsen på landets økonomi e af en støelse, hvo den ikke kan påvike de globale økonomiske pise. Selvom Italien i henhold til tabel. udgø en vis andel af Euozonen, så antages det, at ændinge på det italienske maked ikke vil påvike de oveodnede økonomiske tendense. Da Italien e det støste af PIIGS-landene må det antages, at modellen også kan anvendes fo de fie ande lande

23 De faktoe, de påvike ekspotens støelse e den eale valutakus og indkomstniveauet i udlandet ( f ). Da impoten indgå som en del af pivatfobuget påvikes den udove den eale valutakus af de samme faktoe som pivatfobuget. Udtykket fo henholdsvis ekspoten (8) og impoten (9) kan heefte skives som: f (8) X X ( E, ) (9) M M ( E,,,, ) Ekspoten vil stige, hvis indkomstniveauet i udlandet stige. Ligeledes vil ekspoten foøges, hvis den eale valutakus stige. Omvendt ha den eale valutakus en negativ effekt på impoten, de vil falde ved en stigning i den eale valutakus. De fie øvige faktoe fo impoten ha samme påvikning som de havde på den samlede pivate eftespøgsel. Den eale valutakus ha altså modsatettet betydning fo ekspoten og impoten. Fo at fastlægge, om nettoekspoten e positivt elle negativt påviket af udviklingen i den eale valutakus tages den patielle afledte af ligning (4), hvoved følgende opnås: NX X M (20) E M E E E Hvis de umiddelbae støelse fo ekspot, impot og den eale valutakus benævnes som henholdsvis X 0, M 0 og ovenstående (20) omskives til: E 0 og det samtidig antages, at handelsbalancen e i ligevægt ( X 0 E0 M 0 ) så kan (2) NX E M 0 X E E 0 X M E E M 0 0 Benævnes ekspotens elasticitet i henhold til den eale valutakus med og den tilsvaende vædi fo impoten med M, så kan den samlede elasticitet fo nettoekspoten i henhold til den eale valutakus opgøes som: X NX X E (22) M 0 ( X M ), X og E E X M M E E M

24 Ud fa ovenstående ses det, at nettoekspoten påvikes positivt af den eale valutakus, hvis summen af elasticiteten fo ekspoten og den negative elasticitet fo impoten e ove vædien. Dette antages geneelt at væe tilfældet. 8 Den totale eftespøgsel efte indenlandske vae både fa ind- og udland ( D ~ ) afhænge af den samlede pivate eftespøgsel samt nettoekspoten ( D D NX ). Ud fa dette kan det samlede output ~ i en åben økonomi nu definees som væende påviket af: ~ f (23) D(,,,, E, ) G Påvikningen fa de føste fie faktoe, de ha effekt på den totale eftespøgsel efte indenlandske vae, e de alleede edegjot fo i (0)-(3). Effekten af en indkomststigning i udlandet e positiv, ligesom det blev konkludeet efte (22), at en stigning i den eale valutakus også kan antages at have positiv effekt på den totale eftespøgsel. Dette femgå også af nedenstående: ~ ~ D (24) 0 D f f ~ ~ D (25) 0 DE E Nå det e fastlagt, hvodan det samlede output e påviket af de foskellige faktoe, kan totaldiffeencen til de langsigtede vædie opskives som nedenstående (26). De langsigtede vædie e angivet med en ba ove (fo eksempel ). Skatteaten ses he som væende konstant ( ) og e defo ikke medtaget. (26) ~ D ~ ~ ( ) D ( ) D E ( E E ~ ~ ) D ( ) D f ( f f ) ( G G ) Hvis, de svae til outputtets afvigelse fa det langsigtede (potentielle) niveau fo output, ~ skal isolees på venste siden kæve det, at de dividees igennem med D ), hvilket give: ( 8 Denne konklusion benævnes Mashall-Lene betingelsen og ifølge Søensen & Whitta-Jacobsen (200, p. 702) e den fo det meste opfyldt empiisk

25 (27) ) ( ~ ~ ) ( ~ ~ ) ( ~ ~ E D D D D E E D D ) ( ~ ) ( ~ ~ G G D D D f f f Hvis et lands andel af den globale handel antages at væe konstant, så vil den udenlandske indkomsts indflydelse på den totale eftespøgsel efte indenlandske vae kunne skives som: (28) f f NX D f ~ Fokusees de heefte på den elative ænding fo hve vaiabel (udtykket fo ealenten e alleede angivet som den pocentuelle ænding) samtidig med, at ovenstående udtyk (28) buges, så fås: (29) ) ~ ( ~ ) ( ) ~ ( ~ ) ~ ( ~ E D D D D E E E D D E G G G D G D f f f ) ~ ( ~ Nå den elative ænding i en vaiabel appoksimativt kan ses som ændingen i den natulige logaitme til vaiablen kan ovenstående (29) omskives til: (30) ) ln (ln ) ( ) ( ) ( ) ( f f y y g g e e y y ) ~ ( ~ E D D E, ) ~ ( ~ 2 D D, ) ~ ( 3 D G, D ~ 4 og ) ~ ( ~ 5 D D Afvigelse fa det potentielle output kan således skyldes afvigelse i fohold til det langsigtede niveau fo enten den eale valutakus, ealenten, det offentlige fobug, udlandets indkomstniveau elle foventningene til femtiden. Hvo meget en afvigelse i de undeliggende faktoe vil påvike afvigelsen fa det potentielle niveau afhænge af de pågældende -vædie. E ealenten højee end det langsigtede niveau vil det føe til, at det aktuelle output e lavee end det potentielle output. E ealenten lavee vil det føe til et højee output end det potentielle. De e således en negativ sammenhæng mellem afvigelse fo ealenten og det samlede output. Fo de fie øvige faktoe e de en positiv sammenhæng med outputtet. En positiv afvigelse fa det langsigtede niveau vil såle-

26 des geneee et output, de e højee end det potentielle. Det modsatte gø sig selvfølgelig gældende ved en negativ afvigelse fa de langsigtede niveaue. Det offentlige fobug, den udenlandske indkomst og foventningene til den femtidige økonomiske tilstand e alle eksogent givet og afvigelse i disse faktoe vil femove blive betagtet som eftespøgselschok ( z ). Det vides fa (7), at f e e, mens at den indenlandske ealente på baggund af den udækkede entepaitet 9 kan angives som nedenstående (3) fo en åben økonomi med fastkuspolitik: (3) e f f i i f Hvis agentene i økonomien ha en anelse ationelle foventninge, så foventes det, at den indenlandske inflation vil blive lig den udenlandske ( ). 20 På den måde vil konkuenceevnen i e f landet ikke blive påviket af inflationsniveauet. Selvfølgelig kan de væe afvigelse i den indenlandske og udenlandske ealente på helt kot sigt, men på længee sigt må de ud fa ovenstående foventes at væe ens ( f ). Økonomien kan således siges at væe afhængig af den udenlandske ealente fem fo den indenlandske. Da den udenlandske ealente også e eksogent givet vil ændinge i den også blive betagtet som et eftespøgselschok femove. Hvis den langsigtede eale valutakus fo nemheds skyld antages at væe ( E, så e 0 ), så kan (30) skives som: f (32) y y e ) z ( f f f f z 2 ( ) 3 ( g g) 4 ( y y ) 5 (ln ln ) Afvigelse fa det potentielle output kan således begundes med ændinge i sidste peiodes eale valutakus, afvigelse fa det udenlandske inflationsniveau elle eksogene chok. Isolees den inden- 9 f e Den udækkede entepaitet e angivet som i i e e, men da de unde fastkuspolitik ikke vil væe nogen ændinge i den nominelle valutakus vil den indenlandske nominelle ente væe lig den udenlandske nominelle ente f i i ). ( 20 Ha alle agente ikke ationelle foventninge vil den foventede inflationsate væe andeledes. Agente uden ationelle foventninge fomodes at have statiske foventninge, og vil således fovente, at inflationen blive den samme ( ) som foige peiode. Foventningene til inflationen kan så opstilles således, hvo e lig andelen af agente med ationelle foventninge. Jo støe andelen af agente med statiske foventninge e, desto længee vil tilpasningspeioden mod langsigtet ligevægt væe. Se næmee om dette i afsnit e f

27 landske inflationsate på venste, hvilket kæve, at de dividees igennem med så fås modellen fo den kotsigtede aggegeede eftespøgsel (AD): f (33) e ( y y z) Det indenlandske inflationsniveau blive påviket positivt af stigninge i sidste peiodes eale valutakus, det udenlandske inflationsniveau elle eksogene chok. Omvendt vil sammenhængen mellem inflation og afvigelse i outputtet he væe negativ, da en stigning i inflationsniveauet ud fa (7) vil påvike den eale valutakus og deaf nettoekspoten i negativ etning. I et ( y, ) vindue vil ADkuven defo have en negativ hældning, da den samlede eftespøgsel vil væe faldende ved en højee inflation, hvilket også femgå senee i pojektet af figu 2.8. Hældningen på AD-kuven e afhængig af støelsen på. e alleede defineet i (30), men vil blive ydeligee udledt i afsnit Aggegeet udbud (AS) Modellen fo den aggegeede udbudskuve komme fa teoien om Phillips-kuven, hvo de ses på sammenhængen mellem inflation og abejdsløshed. Den opindelige antagelse e, at en afvigelse fa den natulige abejdsløshed vil føe til inflation elle deflation. Den simple Phillips-kuve kan opstilles på følgende måde: (34) ( u u) Ligesom tidligee angive inflationen, mens u angive abejdsløsheden, u angive den natulige abejdsløshed og angive hvo meget inflationen påvikes af afvigelse fa den natulige abejds- e løshed. I den opindelige model e det antaget, at de ikke foventes nogen inflation ( 0 ). Eftefølgende empiiske studie af udviklingen fo inflationen ha dog vist, at inflation e foventeligt e ( 0 ), selvom de ikke e afvigelse fa den natulige abejdsløshed. Dette ha føt til den foventningspægede Phillips-kuve: e (35) ( u u)

28 Inflationsaten afhænge således af den foventede inflation samt afvigelse fa den natulige abejdsløshed. 2 Inflationsaten kan også blive påviket af ande faktoe, de såkaldte udbudschok. Det kan væe p w ændinge i pisenes makup ( m ), lønningenes makup ( m ) elle det geneelle poduktivitetsniveau ( B ). Udvides den foventningspægede Phillipskuve til at tage højde fo disse udbudschok blive ligningen således: (36) e u u ~ p w ( ) s, ~ m m B s ln ln ln p w m m B Denne sammenhæng kan buges til at vise et systematisk link mellem inflation og output afvigelse ligesom det va tilfældet fo den aggegeede eftespøgsel. Dette kan gøes ved, at den samlede poduktion ses som en kombination af bidag fa industiene ( n ) og abejdsstyken ( L ). angive industienes (kapitalens) bidag til det samlede output. (37) n BL Anvendes definitionen L ( u) N, hvo N e den totale abejdsstyke, kan (37) omskives til nedenstående (38) ved at tage den natulige logaitme. Det e desuden antaget at ln( u) u. (38) y ln n ln B ( )ln N ( ) u Isolees u på venste side, hvilket kæve, at de dividees igennem med ( ), så fås: (39) ln n u ln N ln B y På samme måde kan den natulige abejdsløshed (u ) definees ud fa det natulige output ( ) og tendvædien fo poduktivitetsniveauet ( B ). Indsættes udtykket fo abejdsløsheden (39) og den natulige abejdsløshed i den foventningspægede Phillips-kuve med udbudschok (36), så fås: e ln n ln B y ln n ln B y (40) ln N ln N ~ s 2 E de pisstivhede i økonomien vil det mindske den påvikning, som afvigelse i abejdsløsheden ha på inflationen e via ( )( u u), hvo e andelen af fimae, de kan siges at have pisstivhede. I dette pojekt vil de væe mee fokus på de udbudschok, de kan påvike økonomien end selve pisstivheden

Den stigende popularitet af de afdragsfrie lån har ad flere omgange fået skylden for de kraftigt stigende boligpriser de senere år.

Den stigende popularitet af de afdragsfrie lån har ad flere omgange fået skylden for de kraftigt stigende boligpriser de senere år. 16. septembe 8 Afdagsfie lån og pisstigninge på boligmakedet Den stigende populaitet af de afdagsfie lån ha ad flee omgange fået skylden fo de kaftigt stigende boligpise de senee å. Set ove en længee peiode

Læs mere

Rentesregning: Lektion A1. Forrentningsfaktor, Diskonteringsfaktor, og Betalingsrækker. Overordnede spørgsmål i Rentesregning. Peter Ove Christensen

Rentesregning: Lektion A1. Forrentningsfaktor, Diskonteringsfaktor, og Betalingsrækker. Overordnede spørgsmål i Rentesregning. Peter Ove Christensen Rentesegning: Lektion A1 Foentningsfakto, Diskonteingsfakto, og Pete Ove Chistensen Foå 2012 1 / 49 Oveodnede spøgsmål i Rentesegning Hvoledes kan betalinge sammenlignes, nå betalingene e tidsmæssigt adskilte?

Læs mere

Annuiteter og indekstal

Annuiteter og indekstal Annuitete og indekstal 1 Opspaing og lån Mike Auebach Odense 2010 Hvis man betale til en opspaingskonto i en bank, kan man ikke buge entefomlen til at beegne, hvo mange penge, de vil stå på kontoen. På

Læs mere

Indhold (med link til dokumentet her) Introduktion til låntyper. Begreber. Thomas Jensen og Morten Overgård Nielsen

Indhold (med link til dokumentet her) Introduktion til låntyper. Begreber. Thomas Jensen og Morten Overgård Nielsen Thomas Jensen og Moten Ovegåd Nielsen Annuitetslån I bogens del 2 kan du læse om Pocent og ente (s. 41-66). Vi vil i mateialet he gå lidt videe til mee kompliceede entebeegninge i fobindelse med annuitetslån.

Læs mere

TDC A/S Nørregade 21 0900 København C. Afgørelse om fastsættelse af WACC i forbindelse med omkostningsdokumentation af priserne i TDC s standardtilbud

TDC A/S Nørregade 21 0900 København C. Afgørelse om fastsættelse af WACC i forbindelse med omkostningsdokumentation af priserne i TDC s standardtilbud TC A/S Nøegade 21 0900 København C Afgøelse om fastsættelse af WACC i fobindelse med omkostningsdokumentation af pisene i TC s standadtilbud Sagsfemstilling en 29. juni 2006 modtog TC s notat om den beegningsmæssige

Læs mere

Privatøkonomi og kvotientrækker KLADDE. Thomas Heide-Jørgensen, Rosborg Gymnasium & HF, 2017

Privatøkonomi og kvotientrækker KLADDE. Thomas Heide-Jørgensen, Rosborg Gymnasium & HF, 2017 Pivatøkonomi og kvotientække KLADDE Thomas Heide-Jøgensen, Rosbog Gymnasium & HF, 2017 Indhold 1 Endelige kvotientække 3 1.1 Hvad e en ække?............................ 3 1.2 Kvotientække..............................

Læs mere

Projekt 0.5 Euklids algoritme, primtal og primiske tal

Projekt 0.5 Euklids algoritme, primtal og primiske tal Pojekt 0.5 Euklids algoitme, pimtal og pimiske tal Betegnelse. Mængden af hele tal (positive, negative og nul) betegnes. At et tal a e et helt tal angives med: aî, de læses a tilhøe. Nå vi ha to vilkålige

Læs mere

Annuiteter og indekstal

Annuiteter og indekstal Annuitete og indekstal Mike Auebach Odense, 2010 1 OPSPARING OG LÅN Hvis man betale til en opspaingskonto i en bank, kan man ikke buge entefomlen til at beegne, hvo mange penge, de vil stå på kontoen.

Læs mere

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening - Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2016

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening - Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2016 Regional Udvikling, Miljø og Råstoffe Jodfouening - Offentlig høing Foslag til nye foueningsundesøgelse og opensninge 2016 Decembe 2015 Food En jodfouening kan skade voes fælles gundvand, voes sundhed

Læs mere

Kap. 1: Logaritme-, eksponential- og potensfunktioner. Grundlæggende egenskaber.

Kap. 1: Logaritme-, eksponential- og potensfunktioner. Grundlæggende egenskaber. - 4 - Kap. : Logaitme-, eksponential- og potensfunktione. Gundlæggende egenskabe... Logaitmefunktione. Definition... Ved en logaitmefunktion fostå vi en funktion f, som opfylde følgende te kav: ) Dm(f)

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Ehvevs- og Selskabsstyelsen Måling af viksomhedenes administative byde ved afegning af moms, enegiafgifte og udvalgte miljøafgifte Novembe 2004 Rambøll Management Nøegade 7A DK-1165 København K Danmak

Læs mere

Forløb om annuitetslån

Forløb om annuitetslån Matema10k C-niveau, Fdenlund Side 1 af 7 Foløb om annuitetslån Dette mateiale fokusee på den tpe lån de betegnes annuitetslån. Emnet kan buges som en del af det suppleende stof, og mateialet kan anvendes

Læs mere

Projekt 1.8 Design en optimal flaske

Projekt 1.8 Design en optimal flaske ISBN 978-87-7066-9- Pojekte: Kapitel Vaiabelsammenænge. Pojekt.8 Design en optimal flaske Pojekt.8 Design en optimal flaske Fimaet PatyKids ønske at elancee dees enegidik Enegize. Den skal ave et nyt navn

Læs mere

Dimittendundersøgelse, 2009 Dato: 3. juni 2009

Dimittendundersøgelse, 2009 Dato: 3. juni 2009 Dimittendundesøgelse 2008-2009 Afspændingspædagoguddannelsen Dimittendundesøgelse, 2009 Dato: 3. juni 2009 Opsummeing af undesøgelse foetaget blandt dimittende fa Afspændingspædagoguddannelsen Datagundlag

Læs mere

Projekt 5.2. Anvendelse af Cavalieris princip i areal- og rumfangsberegninger

Projekt 5.2. Anvendelse af Cavalieris princip i areal- og rumfangsberegninger Hvad e matematik? B, i-bog Pojekte: Kapitel 5. Pojekt 5.. Anvendelse af Cavalieis pincip i aeal- og umfangsbeegninge Pojekt 5.. Anvendelse af Cavalieis pincip i aeal- og umfangsbeegninge Den gundlæggende

Læs mere

Etiske dilemmaer i fysioterapeutisk praksis

Etiske dilemmaer i fysioterapeutisk praksis side 06 fysioteapeuten n. 06 apil 2008 AF: FYSIOTERAPEUT, PH.D.-STUDERENDE JEANETTE PRÆSTEGAARD j.paestegaad@oncable.dk Foto: GITTE SKOV fafo.fysio.dk Etiske dilemmae i fysioteapeutisk paksis Hvis vi ikke

Læs mere

Pension og Tilbagetrækning - Ikke-parametrisk Estimation af Heterogenitet

Pension og Tilbagetrækning - Ikke-parametrisk Estimation af Heterogenitet Pension og Tilbagetækning - Ikke-paametisk Estimation af Heteogenitet Søen Anbeg De Økonomiske Råds Sekataiat, DØRS Pete Stephensen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM DREAM Abedspapi 23:2 foeløbig

Læs mere

Gravitationsfeltet. r i

Gravitationsfeltet. r i Gavitationsfeltet Den stoe bitiske fysike Isaac Newton opdagede i 600-tallet massetiltækningsloven, som sige, at to masse m og i den indbydes afstand påvike hinanden med en kaft af følgende støelse, hvo

Læs mere

Hvis man vil lægge 15% til 600, så kan det gøres ved at udregne, hvor meget 15% af 600 er lig med og lægge det til det oprindelige beløb:

Hvis man vil lægge 15% til 600, så kan det gøres ved at udregne, hvor meget 15% af 600 er lig med og lægge det til det oprindelige beløb: 0BRetesegig BTæk i femskivigsfaktoe! I dette tillæg skal vi se, at begebet femskivigsfaktoe e yttigt til at fostå og løse foskellige poblemstillige idefo pocet- og etesegig. 3B. Lægge pocet til elle tække

Læs mere

Praksis om miljøvurdering

Praksis om miljøvurdering Paksis om miljøvudeing Miljøvudeingsdage 2015 Nyee paksis på miljøvudeingsomådet Flemming Elbæk Flemming Elbæk, advokat, HD(Ø) Ansættelse: Advokatfuldmægtig, 2006-2008 Juist, Miljøministeiet, 2008-2012

Læs mere

Ønskekøbing Kommune - netværksanalyse i den administrative organisation

Ønskekøbing Kommune - netværksanalyse i den administrative organisation Ønskekøbing Kommune - netvæksanalyse i den administative oganisation Hvodan vike det i paksis? Elektonisk spøgeskemaundesøgelse Svaene fa undesøgelsen kombinees med alleede eksisteende stamdata i minde

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2010

Trivselsundersøgelse 2010 Tivselsundesøgelse, byggeteknike, kot-og landmålingseknike, psteknolog og bygni (Intenatal) Pinsesse Chalottes Gade 8 København N T: Indhold Indledning... Metode... Tivselsanalyse fo bygni... Styke og

Læs mere

Alt hvad du nogensinde har ønsket at vide om... Del 2. Frank Nasser 2006-2007

Alt hvad du nogensinde har ønsket at vide om... Del 2. Frank Nasser 2006-2007 Alt hvad du nogensinde ha ønsket at vide om... VEKTORER Del 2 Fank Nasse 2006-2007 - 1 - Indledning Vi skal i denne lille note gennemgå det basale teoi om vektoe i planen og i ummet. Stoffet e pæcis det

Læs mere

Projekt 0.5 Euklids algoritme og primiske tal

Projekt 0.5 Euklids algoritme og primiske tal Pojekt 0.5 Euklids algoitme og pimiske tal BETEGNELSER. Mængden af hele tal (positive, negative og nul) betegnes. At et tal a e et helt tal angives med: aî, de læses a tilhøe. Nå vi ha to vilkålige hele

Læs mere

CoCo-obligationer i matematisk modelperspektivering

CoCo-obligationer i matematisk modelperspektivering CoCo-obligatione i matematisk modelpespektiveing CoCo bonds in a mathematical modeling pespective af JENS PRIERGAARD NIELSEN ######-#### THESIS fo the degee of MSc in Business Administation and Management

Læs mere

Procent og eksponentiel vækst - supplerende eksempler

Procent og eksponentiel vækst - supplerende eksempler Eksemple til iveau F, E og D Pocet og ekspoetiel vækst - suppleede eksemple Pocete og decimaltal... b Vækst-fomle... d Fa side f og femefte vises eksemple på bug af vækstfomle. Fomle skives omalt på dee

Læs mere

g-påvirkning i rutsjebane

g-påvirkning i rutsjebane g-påvikning i utsjebane I denne note skal vi indføe begebet g-påvikning fo en peson, som sidde i en vogn, de bevæge sig undt i en utsjebane i et lodet plan. Dette skal vi gøe via begebet elativ bevægelse.

Læs mere

Trigonometri. teori mundtlig fremlæggelse C 2. C v. B v. A v

Trigonometri. teori mundtlig fremlæggelse C 2. C v. B v. A v Tigonometi teoi mundtlig femlæggelse 2 v v B v B Indhold 1. Sætning om ensvinklede teknte og målestoksfohold (uden bevis)... 2 2. Vinkelsummen i en teknt... 2 3. Pythgos sætning om ETVINKLEDE TEKNTE...

Læs mere

p o drama vesterdal idræt musik kunst design

p o drama vesterdal idræt musik kunst design musik dama kunst design filmedie idæt pojektpocespobieenpos itpoblempovokationpodu kt p on to p ot estpobablypogessivpodu ktionpovinspomotionp otesepologpoevefipofil Vestedal Efteskole // Gl. Assensvej

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE. Butiksområde ved Bryggervangen LOKALPLAN NR. C-15.2. 20 kr. BØDKERVÆNGET BRYGGERVANGEN VÆVERGANGEN VALDEMARSGADE

VORDINGBORG KOMMUNE. Butiksområde ved Bryggervangen LOKALPLAN NR. C-15.2. 20 kr. BØDKERVÆNGET BRYGGERVANGEN VÆVERGANGEN VALDEMARSGADE VORDINGBORG KOMMUNE N BØDKERVÆNGET VÆVERGANGEN BRYGGERVANGEN VALDEMARSGADE LOKALPLAN NR. C-15.2 Butiksomåde ved Byggevangen Vodingbog apil 2005 20 k. Lokalplanlægning Planloven indeholde bestemmelse om

Læs mere

HTX Holstebro Jacob Østergaard 20. oktober 2008 3. A Fysik A Accelererede Roterende Legemer 19:03:00

HTX Holstebro Jacob Østergaard 20. oktober 2008 3. A Fysik A Accelererede Roterende Legemer 19:03:00 1 Fomål 1. At bestemme acceleationen fo et legeme med et kendt inetimoment, nå det ulle ned ad et skåplan - i teoi og paksis.. I teoi og paksis at bestemme acceleationen fo et legeme med kendt inetimoment,

Læs mere

Projekt 2.3 Anvendelse af Cavalieris princip i areal- og rumfangsberegninger

Projekt 2.3 Anvendelse af Cavalieris princip i areal- og rumfangsberegninger Pojekt. Anvendelse af Cavalieis pincip i aeal- og umfangsbeegninge Den gundlæggende metode til beegning af aeale af figue, de e bestemt af kumme kuve, a siden oldtiden væe at tilnæme disse med polygone.

Læs mere

Frivillige dyrkningsaftaler i indsatsområder

Frivillige dyrkningsaftaler i indsatsområder Miljøpojekt N. 812 2003 Fivillige dykningsaftale i indsatsomåde Gundlag og mulighede belyst ud fa kvælstofpoblematikken Egon Noe og Andes Højlund Nielsen Danmaks JodbugsFoskning Helene Simoni Thoup og

Læs mere

Stå op fo Odense. Vis, at vi er mange, der arbejder for det samme

Stå op fo Odense. Vis, at vi er mange, der arbejder for det samme Odense Vis, at vi e mange, de abejde fo det samme Inspiation til at spede budskabet om Beskæftigelsesalliancens indsatse på sociale medie. En alliance bestående af odenseanske viksomhede, uddannelsesinstitutione,

Læs mere

praktiske. Der er lavet adskillige undersøgelser at skelne i mellem: ulaboratorieundersøgelser og ufeltundersøgelser.

praktiske. Der er lavet adskillige undersøgelser at skelne i mellem: ulaboratorieundersøgelser og ufeltundersøgelser. Betonø ha den støste vandføingskapacitet Et afløbssystems opgave e at lede vand samt uenhede til ensningsanlæg elle ecipient. Evnen til at gøe dette afhænge af systemets hydauliske egenskabe næmee betegnet

Læs mere

Helikopterprojekt Vejprospektering mellem Sisimiut og Sønderstrømfjord

Helikopterprojekt Vejprospektering mellem Sisimiut og Sønderstrømfjord Helikoptepojekt Vejpospekteing mellem Sisimiut og Søndestømfjod 7.-. august 006 Hold Emil Stüup-Toft, s060480 Vivi Pedesen, s06048 János Hethey, s03793 Moten Bille Adeldam, s00334 Rettelsesblad til tykt

Læs mere

En forhandlingsmodel for løndannelsen

En forhandlingsmodel for løndannelsen MODELGRUPPEN Moten Wene Danmaks Statistik Abejdspapi 30. janua 2003[Udkast] En foandlingsmodel fo løndannelsen Resumé: Afløse foige papi af samme navn. [Koektulæsning og gennemskivning udestå] mo Nøgleod:

Læs mere

Lokalplanlægning. Lokalplanen er bindende for den enkelte grundejer, men handler kun om fremtidige forhold og giver ikke grundejerne handlepligt.

Lokalplanlægning. Lokalplanen er bindende for den enkelte grundejer, men handler kun om fremtidige forhold og giver ikke grundejerne handlepligt. VORDINGBORG KOMMUNE N VOLDGADE ALGADE BAISSTRÆDE LOKALPLAN NR. C-16.1 Centeomåde mellem Algade og Voldgade, Vodingbog Vodingbog juni 2006 20 k. Lokalplanlægning Planloven indeholde bestemmelse om Byådets

Læs mere

Med disse betegnelser gælder følgende formel for en annuitetsopsparing:

Med disse betegnelser gælder følgende formel for en annuitetsopsparing: Matema10k C-iveau, Fydelud Side 1 af 10 Auitetsopspaig De fides mage måde at spae op på. Vi vil he se på de såkaldte auitetsopspaig. Emet ka buges som e del af det suppleede stof, og det ka avedes som

Læs mere

Digital dannelse og kultur

Digital dannelse og kultur Digital dannelse og kultu X X X - - - - - Eleve og medabejdee efteleve skolens etningslinje fo digitale kultu 01-05- til 31-12- X X X X X X X X 99% af alle medabejdee anvende Intanettet som skolens pimæe

Læs mere

Fagstudieordning for tilvalgsuddannelsen i Erhvervsøkonomi (2012-ordning)

Fagstudieordning for tilvalgsuddannelsen i Erhvervsøkonomi (2012-ordning) Fagstudieodning fo tilvalgsuddannelsen i Ehvevsøkonomi (2012-odning) 1 Indledning Til denne uddannelsesspecifikke fagstudieodning knytte sig også Rammestudieodning fo Det Samfundsvidenskabelige Fakultet,

Læs mere

Januar2003/ AM Rentesregning - LÅN & OPSPARING 1/8. Aftager med...% Gange med (1...%) r:=...% Før aftager med...% og bliver til Efter, dvs.

Januar2003/ AM Rentesregning - LÅN & OPSPARING 1/8. Aftager med...% Gange med (1...%) r:=...% Før aftager med...% og bliver til Efter, dvs. Jaua2003/ AM Retesegig - LÅN & OPSPARING 1/8 PROCENT Po cet betyde p. 100" altså hudededele p% = p 100 Decimaltal Ved omskivig fa pocet til decimaltal flyttes kommaet to pladse mod veste 5%=0,05 0,1%=0,001

Læs mere

Magnetisk dipolmoment

Magnetisk dipolmoment Kvantemekanik 9 Side 1 af 8 Magnetisk dipolmoment Klassisk Ifølge EM udtyk (8.16) e det magnetiske dipolmoment af en ladning q i en cikulæ bane med adius givet ved μ = IA (9.1) v q > 0 μ L hvo A = π og

Læs mere

GÆLDENDE SATSBILAG VEDRØRENDE MARKEDSVÆRDIGRUND- LAGET

GÆLDENDE SATSBILAG VEDRØRENDE MARKEDSVÆRDIGRUND- LAGET GÆLDENDE SATSBILAG VEDRØRENDE MARKEDSVÆRDIGRUND- LAGET Anmeldelse af satsbilag fo opgøelse af livsfosikingshensættelse unde fosikingsklasse I til makedsvædi gældende indtil andet anmeldes. Risikoelemente

Læs mere

Magnetisk dipolmoment

Magnetisk dipolmoment Kvantemekanik 9 Side 1 af 9 Magnetisk dipolmoment Klassisk Ifølge EM udtyk (8.16) e det magnetiske dipolmoment af en ladning q i en cikulæ bane med adius givet ved μ = IA (9.1) v q > 0 μ L hvo A = π I

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Uddannelsesodning fo uddannelsen til Gastonom Udstedelsesdato: 9. juni 2011 Udstedt af Det faglige Udvalg fo Gastonomuddannelsen i henhold til bekendtgøelse n. 329 af 28. apil 2009 om uddannelsene i den

Læs mere

Kontakt: - en anden tid et andet tempo! A13 Hobro. Løgstør. Skive. Bjerregrav Hjarbæk Fjord. Skals A13. Hobro/Randers Viborg. Kulturarvsforbindelsen

Kontakt: - en anden tid et andet tempo! A13 Hobro. Løgstør. Skive. Bjerregrav Hjarbæk Fjord. Skals A13. Hobro/Randers Viborg. Kulturarvsforbindelsen Hvolis Jenaldelandsby og Kultuavsfobindelsen, Skive Heedsvejen 135 Veste Bjeegav 9632 Møldup www.jenaldelandsby.dk hvolis@vibog.dk A13 Hobo Løgstø Bjeegav Hjabæk Fjod Skals OL Kontakt: - en anden tid et

Læs mere

Projekt 4. Anlægsøkonomien i Storebæltsforbindelsen hvordan afdrages

Projekt 4. Anlægsøkonomien i Storebæltsforbindelsen hvordan afdrages Pojekt 4. Alægsøkoomie i Stoebæltsfobidelse hvoda afdages lå? Dette pojekt hadle om, hvoda økoomie va skuet samme, da ma byggede Stoebæltsfobidelse. Stoe alægspojekte e æste altid helt elle delvist låefiasieet.

Læs mere

På vej mod Ny Økonomi? 1

På vej mod Ny Økonomi? 1 1 Atiklen belyse følgende spøgsmål: Hvad e Ny Økonomi? Hvofo e begebet opstået? E de noget om snakken? Stå vi ovefo en ny Guldalde? E de opstået en ny sammenhæng mellem vækst og inflation? Og endelig konkludeende:

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø (kort) udarbejdet af NFA (AMI)

Psykisk arbejdsmiljø (kort) udarbejdet af NFA (AMI) Psykisk abejdsmiljø (kot) udabejdet af NFA (AMI) Navn, dato, å Hvilken afdeling abejde du i? Afdelingens navn De følgende spøgsmål handle om dit psykiske abejdsmiljø. Sæt et kyds ud fo hvet spøgsmål ved

Læs mere

Beregningsprocedure for de energimæssige forhold for forsatsvinduer

Beregningsprocedure for de energimæssige forhold for forsatsvinduer Beeninspocedue fo de eneimæssie fohold fo fosatsvindue Nævæende dokument beskive en pocedue til bestemmelse, af de eneimæssie fohold fo fosatsvindue. Det skal notees, at beeninen e baseet på en foeløbi

Læs mere

rekommandation overspændingsafledere til højspændingsnet. Member of DEHN group Udarbejdet af: Ernst Boye Nielsen & Peter Mathiasen,

rekommandation overspændingsafledere til højspændingsnet. Member of DEHN group Udarbejdet af: Ernst Boye Nielsen & Peter Mathiasen, ekommandation ovespændingsafledee til højspændingsnet Udabejdet af: Enst Boye Nielsen & Pete Mathiasen, DESITEK A/S Denne publikation e en ekommandation fo valg af ovespændingsafledee til højspændingsnet

Læs mere

LOKALPLAN 14-027 CENTER- OG BOLIGOMRÅDE VED JØRGEN STEINS VEJ, VESTBJERG

LOKALPLAN 14-027 CENTER- OG BOLIGOMRÅDE VED JØRGEN STEINS VEJ, VESTBJERG LOKALPLAN 14-027 CENTER- OG BOLIGOMRÅDE VED JØRGEN STEINS VEJ, VESTBJERG AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING JUNI 2001 Vejledning En lokalplan fastlægge bestemmelse fo, hvodan aeale, nye bygninge, beplantning,

Læs mere

Wear&Care Brugervejledning. A change for the better

Wear&Care Brugervejledning. A change for the better A change fo the bette Intoduktion Wea&Cae e en smat løsning, de give mulighed fo at følge fugtniveauet i bleen, så den kan skiftes efte behov. Infomationen gå fa en sende på bleen til modtageens smatphone

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER B

ØKONOMISKE PRINCIPPER B ØKONOMISKE PRINCIPPER B 1. årsprøve, 2. semester Mankiw kap. 11: Aggregate Demand I: Building the IS-LM Model Jesper Linaa Fra kapitel 10: Lang sigt vs. kort sigt P LRAS SRAS AD Side 2 Lang sigt vs. kort

Læs mere

VI SEJREDE! Vi kom, vi så,

VI SEJREDE! Vi kom, vi så, Vi kom, vi så, VI SEJREDE! Pojekt JCI Julehjælp Svendbog Hjælp os med at hjælpe ande 2011 afsluttede indsamlingen til tængte bønefamilie i Svendbog med sto succes! Søndag d. 18. dec. va sidste indsamlingsdag

Læs mere

Opsparing og afvikling af gæld

Opsparing og afvikling af gæld Opspaig og afviklig af gæld Opspaig Eksempel 1 Lad os state med at se på et eksempel. 100 Euo idbetales å i tæk på e koto, de foetes med 3 % p.a. Vi ha tidligee beeget e såda kotos udviklig skidt fo skidt:

Læs mere

MEREg BEDRE FØLGERSKAB. VENTETIDg NU! VEDLIGHOLDg SELVREPARATION

MEREg BEDRE FØLGERSKAB. VENTETIDg NU! VEDLIGHOLDg SELVREPARATION MEREg BEDRE. Vi stå ovefo et kæmpe skifte i synet på succes. I stedet fo at ville have mee, vil vi have bede. Vi gå mod mee miljøvenlige, konstuktive og bæedygtige løsninge. CHAUFFØRg FØRERLØS Spildtid

Læs mere

De dynamiske stjerner

De dynamiske stjerner De dynamiske stjene Suppleende note Kuglesymmetiske gasmasse Figu 1 Betelgeuse (Alfa Oionis) e en ød kæmpestjene i stjenebilledet Oion. Den e så sto, at den anbagt i voes solsystem ville nå næsten ud til

Læs mere

DesignMat Den komplekse eksponentialfunktion og polynomier

DesignMat Den komplekse eksponentialfunktion og polynomier DesignMat Den komlekse eksonentialfunktion og olynomie Peben Alsholm Uge 8 Foå 009 Den komlekse eksonentialfunktion. Definitionen Definitionen Den velkendte eksonentialfunktion x! e x vil vi ofte ligesom

Læs mere

CO 2. -regnskab For virksomheden Jammerbugt Kommune

CO 2. -regnskab For virksomheden Jammerbugt Kommune -egnskab Fo viksomheden Jammebugt Kommune Fosidebilledet vise Ryå, de gå ove sine bedde -egnskab fo Jammebugt Kommune Jammebugt Kommune indgik d. 9. oktobe 2009 en klimakommuneaftale med Danmaks Natufedningsfoening.

Læs mere

MAKROØKONOMI FRAKAPITEL9:LANGTSIGTVSKORTSIGT. Forskel i antagelser? Implikation for AS-AD diagram? 1. årsprøve, 2. semester.

MAKROØKONOMI FRAKAPITEL9:LANGTSIGTVSKORTSIGT. Forskel i antagelser? Implikation for AS-AD diagram? 1. årsprøve, 2. semester. FRAKAPITEL9:LANGTSIGTVSKORTSIGT MAKROØKONOMI Forskel i antagelser? Implikation for AS-AD diagram? 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 8 Aggregeret efterspørgsel I Pensum: Mankiw kapitel 10 Claus Thustrup

Læs mere

SUPERLEDNING af Michael Brix Pedersen

SUPERLEDNING af Michael Brix Pedersen UPERLEDNING af Mihael Bix Pedesen Indledning I denne note foudsættes kendskab til de eleentæe egenskabe ved hödingeligningen (se fx Refeene [] elle [3], lidt eleentæe egenskabe ved koplekse tal og Eules

Læs mere

Elektrostatisk energi

Elektrostatisk energi Elektomagnetisme ide 1 af 8 Elektostatik Elektostatisk enegi Fo et legeme, de bevæge sig fa et punkt til et andet, e tilvæksten i potentiel enegi høende til en konsevativ 1 kaft F givet ved minus det abejde,

Læs mere

Lokalplanlægning. Lokalplanen er bindende for den enkelte grundejer, men handler kun om fremtidige forhold og giver ikke grundejerne handlepligt.

Lokalplanlægning. Lokalplanen er bindende for den enkelte grundejer, men handler kun om fremtidige forhold og giver ikke grundejerne handlepligt. VORDINGBORG KOMMUNE NÆSTVEDVEJ N ALGADE MARIENBERGVEJ LOKALPLAN NR. C-2.2 Banegådsomådet, Vodingbog By Vodingbog august 2006 20 k. Lokalplanlægning Planloven indeholde bestemmelse om Byådets et og pligt

Læs mere

Trafikpolitik 2018 Lynghedeskolen

Trafikpolitik 2018 Lynghedeskolen Respekt Engagement Faglighed Ansvalighed Fællesskab Tafikpolitik 2018 Lynghedeskolen På Lynghedeskolen ha vi udabejdet en tafikpolitik. Baggunden fo politikken e et ønske om at skabe sike og tygge skoleveje,

Læs mere

Elektrostatisk energi

Elektrostatisk energi Elektomagnetisme ide 1 af 8 Elektostatik Elektostatisk enegi Fo et legeme, de bevæge sig fa et punkt til et andet, e tilvæksten i potentiel enegi høende til en konsevativ 1 kaft F givet ved minus det abejde,

Læs mere

Om Gear fra Technoingranaggi Riduttori Tilføjelser til TR s katalogmateriale

Om Gear fra Technoingranaggi Riduttori Tilføjelser til TR s katalogmateriale ...when motos must be contolled Om Gea fa Technoinganaggi Riduttoi Tilføjelse til TR s katalogmateiale ISO 9 cetificeing: Technoinganaggi Riduttoi følge ISO 9 pincippene i dees kvalitetsstying. Alle dele

Læs mere

Stillings- og personprofil. Trafik og vejchef

Stillings- og personprofil. Trafik og vejchef Teknik- og Miljøfovaltningens seketaiat Middelfat Kommune Østegade 21 80 Nøe Aaby www.middelfat.dk Stillings- og pesonpofil Tafik- og vejchef Middelfat Kommune Mats 2008 Opdagsgive Adesse Stilling Refeee

Læs mere

AKTUEL ANALYSE. Nye tider på boligmarkedet 24. januar 2007

AKTUEL ANALYSE. Nye tider på boligmarkedet 24. januar 2007 AKTUEL ANALYSE Nye tie på boligmakeet 24. janua 2007 De høje pisstigningstakte på boligmakeet e løjet af, og meget tale fo en fotsat afæmpning i en kommene ti. Sien boligmakeet vente i 1993, e pisene vokset

Læs mere

STATISTIKNOTER Simple multinomialfordelingsmodeller

STATISTIKNOTER Simple multinomialfordelingsmodeller STATISTIKNOTER Simple multinomialfodelingsmodelle Jøgen Lasen IMFUFA Roskilde Univesitetscente Febua 1999 IMFUFA, Roskilde Univesitetscente, Postboks 260, DK-4000 Roskilde. Jøgen Lasen: STATISTIKNOTER:

Læs mere

Cisgene bygplanter. planteforskning.dk Bioteknologi

Cisgene bygplanter. planteforskning.dk Bioteknologi plantefoskning.dk Cisgene bygplante Nyttige egenskabe kan tilføes til femtidens afgøde ved hjælp af genetisk modifikation uden indsættelse af atsfemmede gene. Den nye stategi anvendes bl.a. til udvikling

Læs mere

Hjemmeopgavesæt 3, løsningsskitse

Hjemmeopgavesæt 3, løsningsskitse Hjemmeopgavesæt 3, løsningsskitse Teacher 16. december 2008 Opgave 1 Antag, at Phillipskurven for en økonomi er givet ved (B t er inflationen til tid t, B er den forventede inflation til tid t, : er mark-up

Læs mere

Fremstilling af F1 hybrider i raps ved brug af cytoplasmatiskgenetisk

Fremstilling af F1 hybrider i raps ved brug af cytoplasmatiskgenetisk Femstilling af F1 hybide i aps ved bug af tiskgenetisk hansteilitet, samt faveudspaltning i F2 efte kydsning af hvidblomstet linje med gulblomstet linje. På side 2-3 vises esultatet af en kydsning med

Læs mere

TEORETISK OPGAVE 3. Hvorfor er stjerner så store?

TEORETISK OPGAVE 3. Hvorfor er stjerner så store? TEORETISK OPGAVE 3 Hvofo e stjene så stoe? En stjene e en kuglefomet samling vam gas De fleste stjene skinne pga fusion af hydogen til helium i dees entale omåde I denne opgave skal vi anvende klassisk

Læs mere

Hidsig debat om fleksjobreform Sygemeldte følges tæt i Jammerbugt Når stress ødelægger helbredet

Hidsig debat om fleksjobreform Sygemeldte følges tæt i Jammerbugt Når stress ødelægger helbredet magasin om det ummelige abejdsmaked N. 14 decembe 2010 4. ågang lige mulighede fo alle altid Hidsig debat om fleksjobefom Sygemeldte følges tæt i Jammebugt Nå stess ødelægge helbedet Indhold Fleksicuity

Læs mere

3.0 Rørberegninger. VIDENSYSTEM.dk Bygningsinstallationer Varme Fordelingssystem 3.0 Rørberegning. 3.1 Rørberegningers forudsætninger

3.0 Rørberegninger. VIDENSYSTEM.dk Bygningsinstallationer Varme Fordelingssystem 3.0 Rørberegning. 3.1 Rørberegningers forudsætninger VIDENSYSTEM.dk Bygningsinstallatione Vae Fodelingssyste 3.0 Røbeegning 3.0 Røbeegninge 3.1 Røbeegningens foudsætninge 3. Tyktabsbeegning geneelt 3.3 Paktiske hjælpeidle 3.4 Beegningspincip fo tostengsanlæg

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 13 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 34 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Fra kapitel 33 AD-AS-diagrammet AD: Negativ hældning

Læs mere

Julestjerner af karton Design Beregning Konstruktion

Julestjerner af karton Design Beregning Konstruktion Julestjene af katon Julestjene af katon Design Beegning Konstuktion Et vilkåligt antal takke En vilkålig afstand fa entum ud til spidsene En vilkålig afstand fa entum ud til toppunktene i "indakkene" En

Læs mere

Impulsbevarelse ved stød

Impulsbevarelse ved stød Iulsbevaelse ved stød Iulsbevaelse ved stød Indhold Iulsbevaelse ved stød.... Centalt stød.... Elastisk stød... 3. Uelastisk stød... 4. Iulsbevaelse ved stød...3 5. Centalt elastisk stød...4 6. Centalt

Læs mere

Elementær Matematik. Lineære funktioner og Andengradspolynomiet

Elementær Matematik. Lineære funktioner og Andengradspolynomiet Elementæ Mtemtik Lineæe funktione og Andengdspolynomiet Ole Witt-Hnsen Indhold. Den lineæe funktion.... Stykkevis lineæe funktione.... Andengdspolynomiet.... Pllelfoskydning f koodintsystemet.... Pllelfoskydning

Læs mere

Nr Atom nummer nul Fag: Fysik A Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, august 2009

Nr Atom nummer nul Fag: Fysik A Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, august 2009 N. -9 Atom numme nul Fag: Fysik A Udabejdet af: Michael Bjeing Chistiansen, Åhus Statsgymnasium, august 9 Spøgsmål til atiklen 1. Hvofo vil det væe inteessant, hvis man fo eksempel finde antikulstof i

Læs mere

MuligHeden. www.ikast-brande.dk September 2015. Robuste idéer

MuligHeden. www.ikast-brande.dk September 2015. Robuste idéer www.ikast-bande.dk Septembe 2015 Robuste idée Fitid, oplevelse og en håndsækning til kultuen En en mandeguppe ha sat sig på opgaven som scenemeste og lysfolk i Bakkehuset Skulle Ikasts kultuhus, Bakkehuset,

Læs mere

Sabatiers princip (elevvejledning)

Sabatiers princip (elevvejledning) Sabaties pincip (elevvejledning) Væ på toppen af vulkanen Sammenligning af katalysatoe Fomål I skal måle hvo godt foskellige stoffe vike som katalysato fo udvikling af oxygen fa hydogenpeoxid. I skal sammenligne

Læs mere

Metode til beregning af varmetransmissionskoefficient (U-værdi) for ovenlys

Metode til beregning af varmetransmissionskoefficient (U-værdi) for ovenlys Metode til beenin af vametansmissionskoefficient (U-vædi) fo oven Nævæende notat beskive en metode til beenin af vametansmissionskoefficienten fo oven. Pincippet i beeninspoceduen tae udanspunkt i beeninsmetoden

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Matematik A. Projekt 6 - Centralperspektiv. Stine Andersen og Morten Kristensen

Indholdsfortegnelse. Matematik A. Projekt 6 - Centralperspektiv. Stine Andersen og Morten Kristensen HTX Næstved Matematik A 8 2 Indholdsfotegnelse Indholdsfotegnelse... 2 Indledning... 3 Poblemstilling... 4 Teoi... 5 Vektoe i planet... 5 Vektobestemmelse... 5 Vinkel mellem to vektoe... 6 Vektokoodinate...

Læs mere

Øvelse 15. Tobias Markeprand. 16. december 2008

Øvelse 15. Tobias Markeprand. 16. december 2008 Øvelse 15 Tobias Markeprand 16. december 2008 1 Opgave 19.8 Politik koordinering og verdensøkonomien Betragt en åben økonomi hvor den reale valutakurs er fast og lig 1. Forbrug, investeringer og offentligt

Læs mere

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi.

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. Det har ikke været nødvendigt at skelne mellem 1) Indenlandsk efterspørgsel efter varer 2) Efterspørgsel efter indenlandske varer For den åbne økonomi er

Læs mere

grib chancen 1/3 sæt ord på din drøm

grib chancen 1/3 sæt ord på din drøm gib chancen sæt od på din døm DR e på mange måde alleede i vedensklasse. Og vi skal væe det hele vejen undt. DR i vedensklasse handle om samab: Hvodan skal vi samab i femtiden? Og hvilke vædie skal vi

Læs mere

PÆDAGOGISK KVALITETSEVALUERING

PÆDAGOGISK KVALITETSEVALUERING PÆDAGOGISK KVALITETSEVALUERING - E N M E T O D E, D E R V I R K E R I P R A K S I S HVAD ER PÆDAGOGISK KVALITETSEVALUERING? Pædagogisk Kvalitetsevalueing gø det attaktivt fo ledelse og pesonale at gå pædagogikken

Læs mere

Notat. 18. oktober 2011. Social & Arbejdsmarked

Notat. 18. oktober 2011. Social & Arbejdsmarked Notat Fovaltning: Social & Abejdsmaked Dato: J.n.: B.n.: 18. oktobe Udf diget af: mbf Vedłende: Fłtidspension Notatet sendes/sendt til: Abejdsmakedsudvalget Fłtidspension De ha i de seneste v et en tendens

Læs mere

Obligatorisk erhvervspraktik i 8. klasse

Obligatorisk erhvervspraktik i 8. klasse Obligatoisk ehvevspaktik i 8. klasse Fomål: Fo eleve i 8. klasse kan det væe vanskeligt at have klae foestillinge om abejdslivet og de pesonlige og uddannelsesmæssige kompetence, som abejdsmakedet eftespøge.

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE. Boligområde "Falunparken" LOKALPLAN NR. B-25.2. 20 kr. FALUNVEJ PRINS JØRGENS ALLÈ KØBENHAVNSVEJ

VORDINGBORG KOMMUNE. Boligområde Falunparken LOKALPLAN NR. B-25.2. 20 kr. FALUNVEJ PRINS JØRGENS ALLÈ KØBENHAVNSVEJ VORDINGBORG KOMMUNE N PRINS JØRGENS ALLÈ FALUNVEJ KØBENHAVNSVEJ LOKALPLAN NR. B-25.2 Boligomåde "Falunpaken" Vodingbog mats 2005 20 k. Rettelsesblad til Lokalplan B-25.2 Lokalplan C.17.24.01 Vaehus ved

Læs mere

Kvantemekanik 10 Side 1 af 9 Brintatomet I. Sfærisk harmoniske ( ) ( ) ( ) ( )

Kvantemekanik 10 Side 1 af 9 Brintatomet I. Sfærisk harmoniske ( ) ( ) ( ) ( ) Kvantemekanik 0 Side af 9 Bintatomet I Sfæisk hamoniske Ifølge udtyk (9.7) e Lˆ Lˆ og de eksistee således et fuldstændigt sæt af = 0 samtidige egenfunktione fo ˆL og L ˆ de som antydet i udtyk (9.8) kan

Læs mere

Ejendomsværdibeskatning i Danmark

Ejendomsværdibeskatning i Danmark DET SAMFUNDSVIDENSABEIGE FAUTET Økonomisk Insiu ØBENAVNS UNIVERSITET andidaspeciale aine Gønbæk von Fühen Ringsed Ejendomsvædibeskaning i Danmak Analysee i en anvend geneel ligevægsmodel Vejlede: oul Schou

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE. Boligområde ved Kalvøvej LOKALPLAN NR. B-24.2. 20 kr. Færgegårdsvej Bogøvej. Kalvøvej

VORDINGBORG KOMMUNE. Boligområde ved Kalvøvej LOKALPLAN NR. B-24.2. 20 kr. Færgegårdsvej Bogøvej. Kalvøvej VORDINGBORG KOMMUNE N Fægegådsvej Bogøvej Kalvøvej LOKALPLAN NR. B-24.2 Boligomåde ved Kalvøvej Vodingbog apil 2005 20 k. Lokalplanlægning Planloven indeholde bestemmelse om Byådets et og pligt til at

Læs mere

SHOR S ALGORITME FOR KVANTE FAKTORISERING

SHOR S ALGORITME FOR KVANTE FAKTORISERING SHOR S LGORITME FOR KVTE FKTORISERIG IELS YGRD Det e velkendt at mens det e meget nemt at få en compute til at gange to tal sammen e det meget svæee at gå den anden vej, at få en compute til at faktoisee

Læs mere

LOKALPLAN NR. 360 HENRIETTELUND

LOKALPLAN NR. 360 HENRIETTELUND 1 LOKALPLAN NR. 360 HENRIETTELUND EN KORTFATTET BESKRIVELSE Beliggenhed Langs Kægade i Vop Lokalplanen omfatte et ca. 4,13 ha stot omåde fodelt på 4 pivate ejendomme beliggende fo foden af Tebbestp Bakke

Læs mere

150-året for. medarbejdermagasin. Nyheder fra det årlige møde i det Europæiske Samarbejdsudvalg

150-året for. medarbejdermagasin. Nyheder fra det årlige møde i det Europæiske Samarbejdsudvalg Help goup human elations and copoate cultue medabejdemagasin Sophus Falck blev født fo 150 å siden, og hele Falcks Goup Management va samlet fo at besøge hans gav. Hvofo? Koncenchefen svae på næste side.

Læs mere

diagnostik Skulder fysioterapeuten nr. 05 marts 2009

diagnostik Skulder fysioterapeuten nr. 05 marts 2009 side 08 fysioteapeuten n. 05 mats 2009 diagnostik Skulde Mogens Dam e oplægsholde på fagfestivalen d. 26.-28. mats 2009. Fysioteapeut Mogens Dam ha udvalgt en ække gængse diagnostiske test fo skuldepobleme.

Læs mere