Danmarks Nationalbank

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks Nationalbank"

Transkript

1 Danmarks Naionalbank Kvar al so ver sig 3. kvaral Del D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K

2 KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL 202, Del 2 De lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens ur, "Banker's clock", der blev egne il Naionalbank-byggerie. De er illad a kopiere fra publikaionen, forudsa a Danmarks Naionalbank udrykkelig anføres som kilde. De er ikke illad a ændre eller forvanske indholde. Kvaralsoversigen er ilgængelig på Naionalbankens websed: under publikaioner. Kvaralsoversigen oversæes il engelsk. Ansvarshavende redakør: Per Callesen Redakør: Niels Lynggård Hansen Redakionen er afslue den 4. sepember 202. Kvaralsoversigen kan rekvireres ved henvendelse il: Danmarks Naionalbank, Kommunikaion, Havnegade 5, 093 København K Telefon (direke) eller Ekspediionsider, mandag-fredag kl Rosendahls - Schulz Grafisk A/S ISSN (Online) ISSN

3 Indhold Realøkonomiske effeker af finanspoliik... Søren Hove Ravn, Økonomisk Afdeling. Ariklen indeholder en oversig over den nyere, empiriske lieraur om de samfundsøkonomiske effeker af ændringer af finanspoliikken. E af de cenrale resulaer fra denne lieraur har være, a finanspoliikkens virkning ikke er konsan, men kan variere over id og sed, og er særk afhængig af en række økonomiske forhold. Endvidere præseneres i ariklen e ny, empirisk sudie af finanspoliikkens virkning i Danmark. Resulaerne viser, a e ekspansiv finanspoliisk indgreb på kor sig kan have en beydelig effek på de reale bruonaionalproduk, BNP. Imidlerid afager virkningen ganske hurig, i ak med a selve indgrebe afrappes. Dee yder på, a de aflede effeker af finanspoliiske ændringer er relaiv små. Endelig viser analysen, a virkningen af finanspoliik i Danmark er bleve sørre i de senese o årier sammenligne med i 970'erne og 980'erne. Dee hænger sandsynligvis sammen med, a Danmark i dag fører en roværdig faskurspoliik og har fokus på holdbarheden af de offenlige finanser. Finanspoliik i makroøkonomiske modeller Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling Ariklen belyser effekerne af finanspoliik i Danmark i en DSGE-model sammenligne med virkningen i en makroøkonomerisk model som MONA. Analysen viser, a MONA og den anvende DSGE-model giver forholdsvis ens bud på effekerne på BNP af en midleridig gældsfinansiere konjunkursabiliserende finanspoliik. Der er dog på nogle punker markane forskelle med hensyn il de bagvedliggende srukurer og mekanismer, der leder frem il resulaerne. En gældsfinansiere signing i de offenlige varekøb svarende il pc. af BNP, som eferfølgende afrappes med ca. 20 pc. pr. kvaral bevirker, a de reale BNP siger med ca. 0,4 pc. i MONA og ca. 0,6 i DSGE-modellen i de førse kvaral efer forøgelsen af de offenlige varekøb. Forskellene skal speciel ses i sammenhæng med forskellige anagelser om forvenningsdannelse og fremadskuende adfærd i modelleringen af virksomheder og husholdninger. 5. årgang, nr. 3

4

5 Realøkonomiske effeker af finanspoliik Søren Hove Ravn, Økonomisk Afdeling. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Finanspoliikken spiller en cenral rolle i den økonomiske sabiliseringspoliik. Dee gælder ikke minds i Danmark, hvor faskurspoliikken medfører, a pengepoliik ikke kan bruges il a sabilisere de økonomiske konjunkurer. Derfor er de vigig a forså finanspoliikkens virkning på økonomien. Inden for den akademiske lieraur er der imidlerid beydelig uenighed om, hvilke og i særdeleshed hvor sore effeker, der kan opnås ved e give finanspoliisk indgreb. Formåle med denne arikel er a belyse hvilke effeker, der på e empirisk grundlag kan forvenes af finanspoliiske ændringer i de offenlige forbrug i Danmark. Dee indbefaer dels en oversig over eksiserende empiriske sudier af finanspoliik, dels en ny empirisk analyse af finanspoliikkens virkning i Danmark. 2 Som følge af den finansielle krise har cenralbanker verden over nedsa renen il mege lave niveauer, æ på nul. Dermed er mulighederne for a simulere økonomien via den radiionelle renekanal udøme. 3 Poliikerne har samidig grebe il finanspoliikken, som er bleve lempe krafig i en række lande. De krafige lempelser af finanspoliikken har, i kombinaion med uenigheden bland økonomer om effeken af disse lempelser, skab en il ider ophede deba. Dee gælder især i USA, som gennemføre en krafig lempelse af finanspoliikken (den såkalde American Recovery and Reinvesmen Ac) i februar 2009, mid i den finansielle krise og umiddelbar efer præsiden Barack Obamas ilræden. Beregningerne bag denne lempelse byggede på en anagelse om, a den såkalde finanspoliiske muliplikaor var,6, jf. Romer og Bernsein (2009). De beyder, a en signing i de offenlige forbrug på én dollar medfører en signing i bruonaionalproduke, BNP, på,6 dol- Forfaeren akker Torben M. Andersen, Aarhus Universie; Henrik Jensen, Københavns Universie; og Moren O. Ravn, Universiy College London, for værdifulde forslag og kommenarer i forbindelse med udarbejdelsen af ariklen. Evenuelle ilbageværende mangler i ariklen sam synspunker og konklusioner sår alene for forfaerens regning. 2 De skal undersreges, a ariklens fokus er på midleridige, konjunkurpoliiske ændringer af finanspoliikken, som fx en midleridig signing i de offenlige varekøb, og ikke på langsigede, srukurelle reformer ree mod a sikre finanspoliisk holdbarhed. 3 En lang række cenralbanker har siden supplere den lave rene med såkalde kvaniaive lempelser, som beskreve af eksempelvis Blomquis mfl. (20).

6 2 lar. Denne anagelse er bleve kriisere for a være for opimisisk. De er bleve fremfør, a der mangler både eoreisk og empirisk belæg for en så høj finanspoliisk muliplikaor i USA, jf. bl.a. Barro (2009) og Cogan mfl. (200). I kølvande på denne deba er der opsåe en fornye ineresse for nye, empiriske analyser af finanspoliikkens virkning. Her ænkes dels på de konkree, direke effeker, fx a en signing i de offenlige varekøb fører il øge beskæfigelse hos de virksomheder, der leverer varer il de offenlige, men også de mere indireke effeker. De indireke effeker dækker fx over, a de nyansae får en højere indkoms og dermed forøgede forbrugsmuligheder, sam ændringer i eksempelvis forbrugs- og opsparingsadfærden hos husholdninger og virksomheder. De samlede realøkonomiske effeker af finanspoliik kan derfor kun udregnes via en økonomisk model, og enhver model er basere på anagelser og forudsæninger om økonomiens sammenhænge, som kan diskueres. De er derfor nyig, a de realøkonomiske effeker af finanspoliik løbende underkases analyse inden for forskellige modelrammer, og der er da også fremkomme en lang række empiriske sudier inden for de senese par år. E af fokusområderne har være a undersøge effekerne af finanspoliik under forskellige økonomiske omsændigheder; eksempelvis under forskellige valuakursregimer, under henholdsvis høj- og lavkonjunkurer eller i perioder med mege lave rener. Andre har forsøg a sammenligne resulaerne fra forskellige, økonomeriske meoder. Tilsammen har dee bidrage il a belyse baggrunden for de il ider modsridende resulaer i lierauren, som har være en af årsagerne il den sore uenighed bland økonomer om effekerne af finanspoliik. I særdeleshed er de bleve klar, a de ikke giver mening a ale om én finanspoliisk muliplikaor, jf. fx Favero mfl. (20) og Parker (20). Derimod varierer muliplikaoren over id og sed, og afhænger af en række økonomiske forhold. Den konkree udformning af de finanspoliiske indgreb, sam ikke minds finansieringen af dee, har også beydning for virkningen. Eksempelvis vil virkningen af finanspoliik afhænge af, om der foreages ændringer på indægs- eller udgifssiden, ligesom ændringer af forskellige yper af offenlige udgifer kan have forskellige virkninger. Dee undersreger vigigheden af a undersøge finanspoliikkens virkning i Danmark i e landespecifik sudie, jf. afsni 5, frem for blo a overføre resulaerne fra andre lande il en dansk koneks. En række nyere, inernaionale sudier har benye de eferhånden beydelige anal analyser på område il a afgrænse, hvad man kan kalde en slags konfidensinerval for den finanspoliiske muliplikaor. Under normale økonomiske omsændigheder opsummerer Hall (2009)

7 3 FINANSPOLITISK MULTIPLIKATOR I UDVALGTE EMPIRISKE STUDIER Figur.,6,2 0,8 0,4 0,0 Blanchard og Peroi (2002) Barro og Redlick (20) Gali mfl. (2007) Nakamura og Seinsson (20) Beesma og Giuliodori (20) Ravn og Spange (202) Ramey (20a) Ilzezki mfl. (200) Anm.: Figuren angiver hovedresulaerne i de respekive sudier, som bør sammenlignes med forsigighed. Alle de vise muliplikaorer relaerer sig il offenlig forbrug. Muliplikaorerne i de o søjler længs il højre (Ilzezki mfl., 200 og Ramey, 20a) angiver den akkumulerede muliplikaor, dvs. den akkumulerede signing i BNP i forhold il den akkumulerede signing i de offenlige forbrug over e anal år. Effekerne i de øvrige sudier angiver muliplikaoren i samme periode, som finanspoliikken ændres. I sudie af Ravn og Spange (202) er den umiddelbare og den akkumulerede muliplikaor ens. eksempelvis, a muliplikaoren for offenlig forbrug ypisk esimeres il a ligge mellem 0,7 og for USA. Ramey (20b) angiver e inerval på mellem 0,8 og,5. Nyere sudier yder på, a muliplikaoren for en lille åben økonomi med en roværdig fas valuakurs, som Danmark, ypisk ligger i den høje ende af dee inerval. Heril knyer der sig dog en vis usikkerhed, ide resulaerne i lierauren for lande med fase valuakurser ypisk er basere på informaion om en række økonomier, hvoraf en del ikke minder om den danske økonomi. Figur. sammenligner muliplikaoren fra en række af de mere fremrædende sudier af finanspoliikkens virkning i forskellige lande. Figuren illusrerer den beydelige spændvidde af muliplikaorens sørrelse i lierauren. Dee kan henføres il såvel uenighed om finanspoliikkens virkning som forskelle i landenes økonomiske srukur. Denne arikel indeholder endvidere nye, empiriske resulaer om finanspoliikkens virkning i Danmark. Dealjerne bag dee sudie er beskreve i e arbejdspapir af Ravn og Spange (202). Hovedkonklusionen fra denne analyse er, a eksraordinære, korsigede ændringer af finanspoliikken kan have en relaiv sor, men også emmelig korvarig I e measudie, hvor effekerne fra en række sudier sammenlignes, finder Rusnak (20) en muliplikaor på omkring 0,6. Dee sudie medager dog ikke resulaerne fra en række nyere bidrag, som fokuserer specifik på effeken i små åbne økonomier med fase valuakurser.

8 4 virkning i Danmark. Mere præcis esimeres den finanspoliiske muliplikaor for offenlig forbrug a være omkring,3, som illusrere i figur.. Imidlerid afager effeken hurig; beydelig hurigere end i sudier for andre lande. Allerede efer e år er den finanspoliiske muliplikaor ikke længere signifikan sørre end nul. Virkningen på BNP af e ekspansiv finanspoliisk indgreb afager således i ak med, a selve indgrebe afrappes. De yder på, a de aflede effeker af ændringer i de offenlige forbrug i Danmark er beskedne. En ændring af finanspoliikken giver med andre ord en akiviesvirkning, som sor se svarer il den direke effek. Den mege korvarige effek siller høje krav il den finanspoliiske proces, og il imingen af finanspoliiske indgreb, som ofe virker med en vis forsinkelse, jf. bl.a. Friedman (962). Førs skal behove for e indgreb afdækkes, dernæs skal indgrebe udformes og vedages, og endelig skal virkningen sæe ind i praksis. De kan med andre ord være svær a dosere finanspoliiske indgreb på en måde, så effeken sæer ind på de ønskede idspunk. Korsige diskreionær finanspoliik er derfor i praksis ikke e særlig velegne insrumen il en løbende, ambiiøs finjusering af den økonomiske udvikling i Danmark. Finanspoliikken bør i sede ilreelægges med e mellemfrise og sabiliesorienere sige, så såvel perioder med overophedning som perioder med sor arbejdsløshed undgås. Herved sikres, a der er plads il, a de auomaiske sabilisaorer kan virke og dermed bidrage il udjævning af de korsigede konjunkurudsving. Analysen viser endvidere, a effeken af finanspoliik er bleve sørre i Danmark i de senese årier sammenligne med i 970'erne og 980'erne. Dee hænger sandsynligvis sammen med, a Danmark i dag fører en roværdig faskurspoliik. Tidligere risikerede finanspoliiske indgreb blo a føre il manglende illid il de offenlige finansers holdbarhed, med deraf følgende risiko for renesigninger. Med roværdighed omkring faskurspoliikken sam holdbare offenlige finanser er denne risiko mindre. Dee forøger muligheden for, a finanspoliikken kan opnå de ønskede realøkonomiske effeker. På denne baggrund kan de konkluderes, a finanspoliik i Danmark kan have en beydelig virkning. Da implemenering af finanspoliiske indgreb er en idskrævende proces, beyder den korvarige effek imidlerid, a en egenlig finjusering af økonomien via finanspoliik i praksis næppe er mulig. Finanspoliik bør i sede anvendes med e mellemfrise sige. Endvidere må man, hvis man ønsker a lempe finanspoliikken De auomaiske sabilisaorer dækker eksempelvis over, a skaeprovenue auomaisk siger, når bruonaionalproduke siger, fordi skaebasen øges, eller a udgiferne il arbejdsløshedsundersøelse er lave i en højkonjunkur, fordi arbejdsløsheden er relaiv lav.

9 5 i en økonomisk krise, også være villig il a sramme den i gode ider, således a der føres en symmerisk finanspoliik. På den måde sikres den langsigede, finanspoliiske holdbarhed, som er nødvendig for a bevare roværdigheden omkring Danmarks økonomi. 2. EMPIRISKE STUDIER AF FINANSPOLITIK Dee afsni indeholder en oversig over den nyere, empiriske lieraur om de økonomiske effeker af finanspoliik. Sædvanligvis foreages sådanne sudier inden for rammerne af en såkald vekor-auoregressiv (VAR)-model. VAR-modeller er særlig velegnede il a sudere de dynamiske sammenhænge mellem flere, gensidig afhængige makroøkonomiske variable, eksempelvis mellem offenlige indæger og udgifer, bruonaionalproduk, forbrug og inveseringer. For a kunne foreage en al ande lige-beregning af effekerne af finanspoliiske ilag er de imidlerid nødvendig a idenificere de underliggende, diskreionære finanspoliiske ændringer, også kalde de srukurelle, finanspoliiske sød. Dee gøres ypisk ved a lægge eoreisk funderede (såkald srukurelle) resrikioner på VAR-modellen. Den mes benyede, srukurelle VAR (SVAR)-model i finanspoliiske analyser er udvikle af Blanchard og Peroi (2002). Modellen bygger på en anagelse om, a de ager id for poliikerne a ændre finanspoliikken i kølvande på ændringer i de økonomiske konjunkurer. Førs skal behove for e finanspoliisk indgreb afdækkes, dernæs skal indgrebe vedages via den poliiske besluningsproces, og endelig skal de implemeneres i praksis. Blanchard og Peroi anager, a denne proces ilsammen varer mere end e kvaral. De beyder ikke, a finanspoliikken ikke kan ændre sig i løbe af e kvaral. De sker eksempelvis, hvis forskellige komponener af de offenlige forbrug vokser hurigere end planlag. Blanchard og Peroi anager blo, a den del af finanspoliikken, som direke skyldes ændringer i de økonomiske konjunkurer, ikke kan ændres inden for e kvaral, ide der dog ages højde for de auomaiske sabilisaorer. Sørrelsen af disse kan beregnes separa, jf. Olesen og Winher (2009). Derefer kan de såkald diskreionære finanspoliiske ændringer isoleres, og deres effek esimeres, jf. boks 2. for en eknisk gennemgang. 2 2 Der henvises i øvrig il oversigsarikler af Coenen mfl. (20) og Hebous (20). De er afgørende for anvendelsen af denne meode, a analysen foreages på kvaralsvise daa, ide den akive del af finanspoliikken eksempelvis kan ændres i forbindelse med de årlige finanslovsforhandlinger, hvorfor den underliggende anagelse næppe er opfyld med årlige daa. Nyere sudier anyder dog, a meoden også kan give revisende resulaer på årlige daa, se fx Born og Müller (202).

10 6 TEKNISK GENNEMGANG AF BLANCHARD OG PEROTTI (2002) Boks 2. Blanchard og Peroi (2002) opsiller og esimerer følgende VAR-model: p i i Y AY U i () Y er en vekor, som indeholder de re variable: Y = [T, G, X ]'. T er e neomål for skaer frarukke ransfereringer, G angiver offenlig forbrug, og X angiver BNP. Maricerne A i er koefficien-maricerne fra regressionen. I en VAR-model som denne anages en lineær sammenhæng mellem variablene, ligesom koefficienerne anages a være konsane. U = [, g, x ]' indeholder residualerne fra regressionen af Y mod sine egne laggede værdier p kvaraler ilbage, hvor Blanchard og Peroi sæer p = 4. For a beregne effeken af e finanspoliisk sød er de nødvendig a idenificere de srukurelle sød i modellen. Disse kan beegnes med e g,e,ex '. Blanchard og Peroi opsiller følgende srukurelle ligningssysem, som relaerer de srukurelle sød il residualerne U : g a x a2e e, (2) g g b x b2e e, (3) x c c g x e. (4) 2 Ligning (2) angiver, a uvenede, observerede ændringer i neoskaeprovenue inden for e kvaral kan skyldes bevægelser i BNP, srukurelle sød il de offenlige forbrug, eller underliggende, srukurelle ændringer i skaeprovenue. Tilsvarende gælder for uvenede ændringer i de offenlige forbrug ifølge ligning (3). Endelig angiver ligning (4), a uvenede ændringer i BNP inden for e kvaral kan skyldes uvenede bevægelser i skaerne eller i de offenlige forbrug eller srukurelle sød il BNP. Eksempler på sidsnævne kunne være eknologiske fremskrid eller reformer, som øger arbejdsudbudde. Modellen bygger på en anagelse om, a poliikerne ikke kan nå a ændre de offenlige forbrug eller skaerne som reakion på økonomiske hændelser inden for samme kvaral, som hændelsen opsår. De beyder mere specifik, a paramerene a og b, som angiver hvordan henholdsvis neoskaeprovenue og de offenlige forbrug ændrer sig, når BNP ændrer sig, kun afspejler effeken af de såkalde auomaiske sabilisaorer. Evenuelle diskreionære ændringer af finanspoliikken, der vedages som følge af en given ændring i BNP, vil derimod være nul inden for perioden, og vil førs opræde i de følgende kvaraler. Dermed kan a og b forolkes som den auomaiske elasicie af henholdsvis neoskaeprovenu og offenlig forbrug med hensyn il ændringer i BNP. Blanchard og Peroi benyer informaion fra bl.a. OECD om elasicieen af forskellige skaeyper med hensyn il BNP, og udregner på denne baggrund en samle elasicie af skaeprovenue. For de offenlige forbrug sæes den auomaiske elasicie il 0, ide de anvende mål for offenlig forbrug ikke vurderes a indeholde komponener, som auomaisk siger eller falder med BNP. For a idenificere de øvrige paramere i syseme ovenfor udregner Blanchard og Peroi de konjunkurrensede residualer; konj, = a x ; og g konj, = g b x. Da disse er x ukorrelerede med de srukurelle sød il BNP ( e ) kan de bruges som insrumener for og g i en insrumen-variabel regression af x mod og g, hvorved paramerene c og c 2 kan esimeres.

11 7 FORTSAT Boks 2. Endelig skal paramerene a 2 og b 2 findes. Disse paramere angiver, hvordan skaerne reagerer på ændringer i de offenlige forbrug og omvend. De er nødvendig a anage, a en af disse paramere er nul, svarende il a en af de o variable reagerer på den anden, men ikke omvend. Blanchard og Peroi demonsrerer, a resulaerne er uafhængige af, hvilken af disse o paramere der sæes lig nul. Når den ene parameer sæes lig nul, kan den anden umiddelbar esimeres ved en simpel regression. Når alle paramere i syseme er idenificere, kan de srukurelle sød beregnes ud fra residualerne. De srukurelle sød har en eoreisk, økonomisk forolkning, og kan derfor bruges il a udlede meningsfylde al ande lige-sammenhænge. Blanchard og Peroi (2002) anvender meoden il a sudere effekerne af finanspoliik i USA i perioden De finder beydelige og saisisk signifikane effeker af finanspoliiske indgreb. For offenlig forbrug er den finanspoliiske muliplikaor omkring 0,8-0,9 i de førse kvaral efer indgrebe. De svarer il, a en signing i de offenlige forbrug på krone umiddelbar vil forøge BNP med øre. Den maksimale effek på BNP viser sig førs 3-4 år efer indgrebe, hvor muliplikaoren er omkring,3. Blanchard og Peroi finder derudover, a den finanspoliiske muliplikaor for skaeleelser er mindre; omkring 0,7 i de førse kvaral. Den maksimale effek opnås efer -2 år, hvor muliplikaoren er omkring 0,8. 2 Blanchard og Peroi esimerer også en udvide VAR-model, hvor forskellige komponener af forsyningsbalancen føjes il de re ovennævne variable. Dermed kan effeken på disse komponener undersøges. Resulaerne fra dee sudie er bl.a., a højere offenlig forbrug medfører en modera signing i de privae forbrug, men e fald i de privae inveseringer sam eksporen. Endvidere finder Blanchard og Peroi, a skaeleelser fører il en signing i de privae forbrug og en korvarig signing i inveseringerne. En lang række empiriske sudier benyer denne srukurelle VARilgang, dog ypisk udvide il flere end re variable, og ofe uden skaer i regressionen. 3 Sudier på amerikanske daa omfaer bl.a. Gali mfl. (2007), Peroi (2007), Caldara og Kamps (2008) og Auerbach og Gorodnichenko (202a). Sammenfaende finder disse sudier, a den finanspo- 2 3 Se også Winher (2009) for en diskussion af finanspoliiske muliplikaoreffeker. Disse resulaer opnås, når daa anvendes i niveauer, og modellen indeholder en deerminisisk rend. Anvendes i sede daa i differencer (sokasisk rend), er effekerne omren de samme i førse kvaral. Til gengæld siger muliplikaoren for skaeændringer il omkring,3 efer e par år, mens muliplikaoren for offenlig forbrug hurig falder il omkring 0,6 og bliver saisisk insignifikan. De skal her nævnes, a hvis skaer udelades af modellen, og med en fashold anagelse om, a elasicieen af de offenlige forbrug med hensyn il BNP såvel som modellens øvrige variable er nul, da er Blanchard og Perois meode idenisk med en almindelig Choleski-dekomponering.

12 8 liiske muliplikaor for offenlig forbrug er mellem 0,7 og i de førse kvaral efer indgrebe. Den maksimale effek opnås ypisk efer -2 år, hvor muliplikaoren er omkring eller lige over. De flese af disse sudier finder endvidere, a de privae forbrug siger i kølvande på en signing i de offenlige forbrug. Barro og Redlick (20) benyer en lid anderledes ilgang, og finder en muliplikaor på omkring 0,5 for signinger i miliærudgiferne i USA. For andre lande end USA er resulaerne ofe noge anderledes. Peroi (2005) undersøger effekerne af finanspoliik i USA, Canada, Sorbriannien, Ausralien og Tyskland med daa fra omkring Han finder, a effeken på BNP er posiiv i alle disse lande, men dog kun sørre end én i USA og Tyskland. Ravn mfl. (202) suderer e sammensa daasæ for Ausralien, Canada, Sorbriannien og USA for perioden og finder en muliplikaor på omkring 0,5 i førse kvaral. De finder dog, a virkningen er relaiv korvarig. Rusnak (20) præsenerer e measudie, hvor esimaerne fra en lang række sudier sammenfaes. Her er en af konklusionerne, a de esimerede effeker for USA sysemaisk er højere end esimaerne for andre lande. 3. FINANSPOLITIK I EN LILLE ÅBEN ØKONOMI Fælles for hovedparen af de ovennævne sudier er, a de beskæfiger sig med sore økonomier, ypisk USA, hvor udenrigshandel spiller en mindre beydningsfuld rolle end i Danmark, og hvor valuakursen er flydende. Resulaerne fra disse sudier kan derfor ikke umiddelbar overføres il en dansk koneks. I eorien adskiller effekerne af finanspoliik i en lille åben økonomi med en fas valuakurs sig nemlig væsenlig fra effekerne i en sor og lang mere lukke økonomi med flydende valuakurs. I en sor økonomi, som den amerikanske, vil effekerne af højere offenlig forbrug bl.a. afhænge af, i hvor sor omfang den øgede offenlige eferspørgsel vil ske på bekosning af priva, indenlandsk akivie; såkald "crowding ou". De kan fx være ilfælde, hvis de højere offenlige forbrug medfører e lavere priva forbrug, fordi husholdningerne forvener højere skaer i fremiden, jf. eorien om Ricardiansk Ækvivalens. I en lille åben økonomi som den danske vil denne fakor også have beydning for finanspoliikkens virkning. For Danmarks vedkommende er der imidlerid minds o andre, væsenlige effeker, som gør sig gældende. De o effeker rækker i hver sin rening i forhold il, hvor krafig virkning finanspoliikken kan for- Hvis analysen begrænses il perioden efer 980 finder Peroi dog, a effeken er mindre, ide muliplikaoren findes a være mindre end én i USA og Tyskland, og æ på nul i de øvrige lande.

13 9 venes a have i Danmark. Hvilken af disse effeker, der er sørs, er i sidse ende e empirisk spørgsmål. For de førse vil signinger i de offenlige forbrug i en åben økonomi som den danske i e vis omfang gå il indkøb af imporerede varer og jeneser. De vil ligeledes gøre sig gældende ved skaeleelser, som vil blive anvend il højere priva forbrug, herunder også forbrug af imporvarer. Denne "lækageeffek" beyder al ande lige, a den finanspoliiske muliplikaor vil være lavere i en mege åben økonomi. Beesma og Giuliodori (20) finder på baggrund af daa for en række EU-lande, a finanspoliiske lempelser er mindre effekive i lande, hvor impor og ekspor udgør en sor andel af BNP, sammenligne med lande med en lavere impor- og eksporandel. De anyder, a lækageeffeken er beydelig for Danmarks vedkommende, hvilke medfører en lav muliplikaoreffek af finanspoliiske indgreb. På den anden side er de afgørende for effeken af en finanspoliisk lempelse i Danmark, hvilken effek den øgede offenlige eferspørgsel har på den udenlandske eferspørgsel efer danske varer og jeneser. Da den udenlandske eferspørgsel i høj grad er påvirke af prisen på danske varer, har valge af valuakursregime derfor sor beydning for effekerne af finanspoliik i en lille åben økonomi. Som beskreve herunder vil en roværdig fas valuakurs række i rening af en relaiv sor effek af finanspoliiske indgreb, ide renen ved en fas valuakurs er definere af reneudviklingen i de land, der føres faskurspoliik overfor, og derfor ikke ændres, når finanspoliikken ændres. Dee yder på en høj muliplikaor i Danmark. For a illusrere beydningen af valge af valuakursregime kan de være nyig a konsulere den klassiske Mundell-Fleming-model, jf. Fleming (962) og Mundell (963). Berag en midleridig signing i de offenlige forbrug i en lille åben økonomi. Dee vil på kor sig medføre højere produkion sam e opadgående pres på renen og på landes valuakurs. Under en fas valuakurs, som vel a mærke er roværdig, vil cenralbanken modvirke dee pres ved a øge pengemængden eller sæe renen ned. Dee skaber grobund for en sor signing i BNP, hvilke resulerer i en høj finanspoliisk muliplikaor, som illusrere i de højre panel i figur 3.. Under flydende valuakurser illader cenralbanken i sede, a såvel renen som valuakursen siger. Signingen i valuakursen gør, a landes varer bliver dyrere for udenlandske købere. Dee fører il en forværring af bealingsbalancens løbende poser via e fald i eksporen, som modsvarer signingen i de offenlige forbrug. Over id er der med andre ord fuld crowding ou, og ingen effek på BNP, som vis i figurens vensre panel. Den finanspoliiske muliplikaor bliver dermed nul.

14 0 EKSPANSIV FINANSPOLITIK I MUNDELL-FLEMING MODELLEN Figur 3. Valuakurs Valuakurs LM LM LM' e' e IS' e IS' IS IS y BNP y y' BNP Anm.: Panele il vensre viser effeken af en finanspoliisk ekspansion under flydende valuakurser. Ekspansionen rykker IS-kurven il højre. Som resula siger valuakursen, mens BNP er uændre. Panele il højre viser den ilsvarende siuaion under en fas valuakurs. Her modsvares den ekspansive finanspoliik af en renenedsæelse eller en signing i pengemængden, hvorved LM-kurven rykker il højre. Derved fasholdes en uændre valuakurs. I sede siger BNP. Cenral i denne forklaring er alså, hvad der sker med renen, når de offenlige forbrug øges. De samme gør sig gældende, når effeken af finanspoliiske indgreb analyseres i mere moderne, generelle ligevægsmodeller med fremadskuende agener, se eksempelvis Corsei mfl. (20), Nakamura og Seinsson (20) sam Pedersen (202). På grund af disse modellers dynamiske naur skelnes der her mellem den kore rene, som fassæes af cenralbanken, og den lange rene, som besemmes på de finansielle markeder. Under en fas valuakurs er den kore, nominelle rene lås fas il den udenlandske rene; ev. illag en risikopræmie. Da der i dag er høj roværdighed omkring den danske faskurspoliik, er denne risikopræmie ganske lille for Danmarks vedkommende. Vi ser derfor bor fra risikopræmien i dee sudie. Berag en midleridig signing i de offenlige forbrug. En sådan signing vil ypisk medføre højere inflaion. Under en roværdig fas valuakurs, hvor den nominelle rene ikke ændres, vil der derfor ske e fald i den kore realrene, hvilke fører il en signing i den økonomiske akivie. Derfor er den finanspoliiske muliplikaor relaiv høj. Bemærk imidlerid, a da vi kun berager en midleridig signing i de offenlige forbrug, vil denne ikke medføre nogen ændring i de relaive prisforhold mellem ind- og udland på lang sig. Under en fas valuakurs må de indenlandske relaive priser derfor før eller siden fal- Leeper (200) og Davig og Leeper (20) finder, a udviklingen i reneniveaue også har sor beydning for effekerne af finanspoliik i en "lukke" økonomi, som fx USA.

15 de ilbage il deres oprindelige niveau. De beyder, a den langsigede realrene må sige for a udligne de iniiale fald i den kore realrene. Signingen i den langsigede realrene lægger en dæmper på akiviesniveaue også på kor sig, og dermed på den finanspoliiske muliplikaor. Dee kan sammenlignes med effeken af højere offenlig forbrug under flydende valuakurser inden for den samme, såkalde nykeynesianske modelramme. Her anages de ofe, a cenralbanken fassæer den kore rene via en såkald Taylor-regel. De beyder, a cenralbanken sæer renen med henblik på a sabilisere inflaionen omkring e fassa inflaionsmål og BNP omkring des poenielle niveau. Hvis regeringen besluer a øge de offenlige forbrug, vil dee føre il en signing i såvel produkion som inflaion på kor sig. Cenralbanken vil derfor se sig nødsage il a hæve den kore (nominelle og reale) rene for a dæmpe den økonomiske akivie. Jo krafigere renesigning, jo lavere bliver den finanspoliiske muliplikaor. Corsei mfl. (20) demonsrerer, a ved realisiske sørrelser af renesigningen vil muliplikaoren derfor være lavere under flydende end under fase valuakurser. På grund af den flydende valuakurs behøver de indenlandske prisniveau ikke a vende ilbage il de oprindelige niveau. Den lange realrene siger dog alligevel, ide den kore realrene i e anal perioder efer signingen i de offenlige forbrug vil ligge højere end ellers på grund af Taylor-reglen, jf. Corsei mfl. (20). Empiriske sudier for åbne økonomier finder over en bred kam, a finanspoliik har en krafigere virkning under en fas valuakurs. E nylig sudie af Ilzezki mfl. (200) suderer effeken på e sor daasæ for 44 lande, inkl. Danmark, sammensa af kvaralsvise daasæ over perioder af forskellig længde. Forfaerne følger meoden fra Blanchard og Peroi (2002) beskreve ovenfor. De finder, a den finanspoliiske muliplikaor i lande med fas valuakurs er sørre end én, mens den er negaiv eller i bedse fald nul under flydende kurser. Mere præcis esimerer de, a den akkumulerede muliplikaor for offenlig forbrug er,4 på lang sig for lande, der, som Danmark, har valg en fas valuakurs. Den akkumulerede muliplikaor angiver den akkumulerede signing i BNP i forhold il den akkumulerede signing i de offenlige forbrug. En signing i de offenlige forbrug medfører i disse lande således en signing i BNP, som er signifikan sørre end den ilsvarende effek i lande med flydende valuakurs. Ilzezki mfl. (200) Corsei mfl. (20) viser dog også, a hvis den midleridige signing i de offenlige forbrug annonceres samidig med en dealjere plan for a finansiere signingen via lavere offenlig forbrug og højere skaer i fremiden, så kan den finanspoliiske muliplikaor under flydende kurser være på sørrelse med muliplikaoren under en fas valuakurs.

16 2 finder endvidere søe il forklaringen om, a denne forskel kan ilskrives en mere akkomoderende reneudvikling i lande med fas valuakurs, relaiv il lande med flydende kurser, hvor renen enderer mod a sige. Desuden observerer de en signing i de privae forbrug under fase kurser, men e fald under flydende kurser. Derimod finder de ikke egn på en forværring af bealingsbalancens løbende poser under flydende valuakurser i modsæning il Mundell-Flemingmodellens forudsigelser. I e lignende sudie basere på daa fra 7 OECD-lande for perioden , også inkl. Danmark, når Corsei mfl. (202) frem il samme overordnede konklusion: Den finanspoliiske muliplikaor er højere under fase valuakurser. Corsei mfl. (202) analyserer beydningen af valge af valuakursregime ved a udvide den radiionelle Blanchard- Peroi-meode med en eksra regression, hvor en række dummyvariable indgår. Forfaerne beinger således på, a der ikke er finansiel krise, sam a den offenlige gæld ikke oversiger en vis grænse. Under disse beingelser finder de en finanspoliisk muliplikaor på 0,6 under fase kurser, og omkring nul under flydende kurser. I begge ilfælde observeres e fald i de privae forbrug. Beesma og Giuliodori (20) finder for e udsni af 4 EU-lande en muliplikaor på omkring,2 på kor sig og op mod,5 efer e år. Som nævn finder disse forfaere dog også, a effeken er mindre i de mes åbne af disse økonomier, heribland Danmark. For disse lande er muliplikaoren lige under. Nakamura og Seinsson (20) suderer effeken af offenlig forbrug il miliærudgifer på værs af saer i USA. Hver enkel sa i USA udgør i sig selv en lille åben økonomi karakerisere ved sor samhandel med sine naboer sam en fas valuakurs. Præcis som Danmark. Derfor kan effekerne af finanspoliik i de enkele, amerikanske saer i e vis omfang sammenlignes med effekerne i Danmark. Basere på daa fra perioden finder Nakamura og Seinsson en finanspoliisk muliplikaor på omkring,5. Dee er sor se på linje med resulae fra Ilzezki mfl. (200). Samle se yder den nyere empiriske lieraur således på, a effeken af en uændre nominel rene under en fas valuakurs overskygger lækageeffeken. De skal dog nævnes, a gruppen af lande med fase valuakurser er relaiv heerogen. Desuden er Danmark bland de "mes åbne" lande i gruppen; dvs. e af de lande, som har en relaiv sor udenrigshandel. Nakamura og Seinsson udnyer, a miliærudgiferne i USA kan anages a være uafhængige af den akuelle økonomiske siuaion i hver enkel sa, og dermed eksogene. Deres esimerede muliplikaor er en relaiv muliplikaor, dvs. a den måler akivieseffeken i den pågældende sa relaiv il andre saer. Den er derfor ikke direke sammenlignelig med de øvrige rapporerede muliplikaorer.

17 3 4. ALTERNATIVE METODER Som omal i afsni 2 har Blanchard og Perois srukurelle vekorauoregressive model danne skole inden for lierauren. Denne model, udvide il a beskrive en lille åben økonomi, danner også grundlag for den empiriske analyse af finanspoliik i Danmark i afsni 5. Meoden har, som alle andre, dog også sine svagheder. Der er derfor udvikle en række alernaive ilgange, som hver især forsøger a age højde for disse problemer. Bl.a. har nyere sudier udfordre den implicie anagelse i SVAR-modellen om, a finanspoliikkens virkning alid er den samme, jf. boks 4.. E af kriikpunkerne af SVAR-meoden er, a den ikke opfanger såkalde forvenningseffeker. Ofe vil e finanspoliisk indgreb ikke komme som e lyn fra en klar himmel. I de omfang fremadskuende husholdninger og virksomheder forvener e fremidig finanspoliisk indgreb, vil de age højde for dee i deres besluninger vedrørende forbrug, inveseringer mv., allerede inden indgrebe i praksis gennemføres. Med andre ord har de finanspoliiske indgreb effek, allerede før de offenlige forbrug eller skaeprovenue ændres. Derimod viser indgrebe sig førs i naionalregnskabsallene, og dermed i SVAR-meoden, når de endelig implemeneres. Der er derfor en risiko for, a meoden ikke er i sand il a esimere effekerne af finanspoliik korrek. En alernaiv ilgang, som i højere grad er i sand il a opfange poenielle forvenningseffeker, er foreslåe af Ramey og Shapiro (998) og Ramey (20a). Disse forfaere foreager en nøje undersøgelse af, hvornår nyhedsmagasiner som Business Week ændrede deres forvenning il udviklingen i miliærudgiferne. På denne baggrund idenificeres fire ekspansioner. Herefer konsrueres en dummy-variabel, som anager værdien én i de kvaral, hvor den førse omale af ekspansionen blev regisrere, og nul i alle andre kvaraler. De drejer sig om Koreakrigen (3. kvaral 950), Vienamkrigen (. kvaral 965), Carer- Reagan-oprusningen (. kvaral 980) og oprusningen efer. sepember-angrebene (3. kvaral 200). Hver af disse hændelser kan rimeligvis anages a være uafhængige af den amerikanske konjunkursiuaion. De kan derfor berages som eksogene sød. Som beskreve af Ramey (20a) kan den konsruerede dummyvariabel herefer medages som en forklarende variabel i en VAR-model, som derudover indeholder offenlig og priva forbrug, BNP, og ev. andre variable. På denne måde kan effeken af en signing i de offenlige forbrug esimeres ved a berage e sød il dummy-variablen. Ramey og Shapiro (998) og Ramey (20a) finder via denne meode en finanspoliisk muliplikaor for offenlig forbrug på omkring én for USA.

18 4 FINANSPOLITIK UNDER SÆRLIGE OMSTÆNDIGHEDER Boks 4. Som beskreve i afsni 3 har valge af valuakursregime beydning for finanspoliikkens virkning. Dee er imidlerid lang fra de enese forhold, som kan påvirke effekerne af finanspoliik. De samme gælder nemlig for en lang række andre paramere, som beskriver de økonomiske miljø, hvor e give finanspoliisk indgreb foreages. Denne boks beskriver nogle af de vigigse forhold, der bør ages højde for, når effekerne af finanspoliik evalueres. Auerbach og Gorodnichenko (202a) undersøger empirisk, hvordan effekerne af finanspoliik varierer med de økonomiske konjunkurer. De gøres ved a udvide den velkende SVAR-model, således a høj- og lavkonjunkurer modelleres som o forskellige regimer, som økonomien skifer mellem a befinde sig i. Resulaerne viser, a finanspoliikken har en væsenlig sørre virkning i lavkonjunkurer end under økonomiske opsving. Specifik finder forfaerne, a den finanspoliiske muliplikaor i USA er mellem nul og 0,5 under opsving, men mellem og,5 i lavkonjunkurer. Der kan være forskellige årsager il denne forskel. Eksempelvis kan risikoen for, a øge offenlig eferspørgsel blo ersaer priva eferspørgsel, forvenes a være sørre i højkonjunkurer, mens lavkonjunkurer er karakerisere ved lavere kapaciesudnyelse. Desuden er renen ypisk lavere under lavkonjunkurer, hvilke er gunsig for virkningen af ekspansiv finanspoliik, jf. afsni 3. Auerbach og Gorodnichenko (202b) finder lignende resulaer på baggrund af daa for en række OECD-lande. Tagkalakis (2008) viser, ligeledes på baggrund af daa for en række OECD-lande, a en del af forklaringen kan være, a de privae forbrug reagerer forskellig på finanspoliik under henholdsvis høj- og lavkonjunkurer. De kan virke konrainuiiv a berage effeken af en signing i de offenlige udgifer under en højkonjunkur, hvor finanspoliikken snarere bør srammes. Forklaringen er, a i sudie af Auerbach og Gorodnichenko så vel som i øvrige VAR-baserede sudier anages finanspoliik a virke symmerisk. Med andre ord vil de ekspansive effeker af højere offenlig forbrug numerisk se svare il de konrakive effeker af ilsvarende fald i de offenlige forbrug. I virkeligheden kan en reidig sramning af finanspoliikken under en højkonjunkur være med il a afdæmpe den næse konjunkurnedgang. Sådanne effeker opfanges ikke nødvendigvis i den ype af sudier, som er omal her. En særlig gren af lierauren har beskæfige sig med eoreiske sudier af effekerne af finanspoliik i siuaioner, hvor den nominelle rene har ram den nedre nulgrænse; en såkald likvidiesfælde. Chrisiano mfl. (20) og Eggersson (20) er eksempler herpå. Disse sudier demonsrerer, a den finanspoliiske muliplikaor for offenlig forbrug i sådanne siuaioner kan være særlig høje; mellem 2,0 og 2,5. Forklaringen på dee resula er, a en signing i de offenlige forbrug øger inflaionen. Dee sænker både den kore og den lange realrene, ide den nominelle rene anages a forblive nul i e anal perioder. Derfor opnås en sor effek på BNP. Merens og Ravn (200b) finder dog, a muliplikaoren er lang lavere, hvis økonomien er havne i likvidiesfælden som følge af en selvopfyldende bølge af pessimisme og lav forbruger- og erhvervsillid. Her er som nævn ale om eoreiske resulaer, som er opnåe ved modelsimulaioner. De er vanskelig a undersøge disse effeker empirisk, bl.a. fordi nulreneepisoder er relaiv sjældne. Desuden kan de være svær a isolere effeken af den lave rene, da disse episoder ofe falder sammen med andre unormale omsændigheder, fx en finansiel krise. Corsei mfl. (202) finder empirisk belæg for, a finanspoliik er væsenlig mere effekiv neop under finansielle kriser.

19 5 FORTSAT Boks 4. En anden fakor, som kan påvirke effekerne af finanspoliik, er niveaue for den offenlige gæld. Hvis gælden i forvejen er høj, vil den privae sekor forvene, a en yderligere lempelse af finanspoliikken snar må modsvares af en sramning, så den finanspoliiske holdbarhed sikres. Dee vil mindske virkningen af e finanspoliisk indgreb (Suherland, 997). Ved e høj gældsniveau er der endvidere mulighed for, a en lempelse af finanspoliikken vil føre il højere rener, hvis finansmarkederne miser illiden il holdbarheden af de offenlige finanser. Disse eoreiske overvejelser ser ud il a blive bakke op af empiriske sudier. Eksempelvis finder Ilzezki mfl. (200), a finanspoliikkens virkning ændres, hvis den offenlige gæld oversiger 60 pc. af BNP. I så fald har en lempelse ingen effek på kor sig, og en konrakiv effek på længere sig. Lignende resulaer præseneres af Corsei mfl. (202) og Peroi (999). Disse resulaer er forbunde med lierauren om såkalde ekspansive finanspoliiske sramninger (expansionary fiscal conracions). Eksempelvis fremhæver Giavazzi og Pagano (990) og Bergman og Huchison (200), a den beydelige sramning af finanspoliikken i Danmark i 982 blev eferfulg af e økonomisk opsving. Denne sramning fald dog sammen med flere andre reformer, bl.a. indførelsen af faskurspoliikken sam suspensionen af dyridsreguleringen. De kan derfor være svær a isolere effeken af den finanspoliiske sramning, jf. Chrisensen og Topp (997). Mere generel har lierauren om ekspansive finanspoliiske sramninger producere blandede resulaer, som ikke giver anledning il klare konklusioner. Bemærk den lille, men beydningsfulde forskel på sudier, hvor renens nedre nulgrænse er bindende, og sudier af en lille åben økonomi med fas valuakurs: Ved renens nedre nulgrænse vil højere offenlig forbrug sænke både den kore og den lange realrene, som omal i eksen. Derfor bliver effeken af en finanspoliisk lempelse mege sor. I en lille åben økonomi med fas valuakurs vil højere offenlig forbrug føre il e fald i den kore realrene, men en signing i den lange rene, jf. afsni 3. Signingen i den lange realrene dæmper effeken af en finanspoliisk lempelse, som derfor bliver mindre end ved renens nedre nulgrænse. De finder endvidere, a en signing i de offenlige forbrug fører il e fald i de privae forbrug; modsa fx Blanchard og Peroi (2002). Der knyer sig imidlerid også en række problemer il denne meode. For de førse er resulaerne basere på relaiv få hændelser. Dee beyder, a resulaerne er mege følsomme, da de i høj grad er dreve af nogle få observaioner, jf. Peroi (20). Endvidere bygger resulaerne på e mege lang daasæ, som er sårbar over for srukurelle ændringer. Endelig kan man sille spørgsmålsegn ved, om de økonomiske effeker af oprusningen under 2. Verdenskrig er speciel informaive om virkningen af finanspoliiske ilag i dag. Anvend på danske daa er der yderligere de problem, a der i nyere id ikke forekommer beydelige miliære oprusninger eller andre sore ændringer i de offenlige forbrug, som med rimelighed kan anages a være eksogene. På denne baggrund vurderes meoden ikke a være speciel anvendelig for Danmark. Eksempelvis har en række forfaere argumenere for, a amerikansk pengepoliik ændrede sig fundamenal og permanen i saren af 980'erne. Se fx Taylor (999).

20 6 Nyere sudier anyder desuden, a forskellen på resulaerne fra den udbrede SVAR-meode og den forvenningsbaserede ilgang ikke er voldsom sor. Peroi (20) viser således, a de o meoder giver omren samme konklusioner, når de anvendes på de samme daasæ, især hvis der korrigeres for enkele mege indflydelsesrige observaioner. Som vis af Merens og Ravn (200a) giver SVAR-meoden revisende resulaer, så længe kun en begrænse del af de finanspoliiske indgreb er forvenede. Resulaerne fra Peroi (20) anyder, a dee er opfyld for USA. E ande alernaiv il SVAR-ilgangen er foreslåe af Mounford og Uhlig (2009). Denne meode anvender såkalde foregnsresrikioner (sign resricions). De beyder fx, a sød il de offenlige forbrug idenificeres ved, a de medfører en posiiv ændring i de offenlige forbrug i fire kvaraler i ræk. Tilsvarende anagelser benyes il a idenificere andre sød. En af fordelene ved denne meode er, a de, modsa SVARmeoden, ikke er nødvendig a gøre nogen anagelser om, hvilke variable der reagerer på hinanden, jf. boks.. Grundlæggende baserer foregnsresrikioner sig dog blo på e alernaiv sæ af anagelser, som ikke nødvendigvis er mindre problemaiske end anagelserne bag SVAR-meoden. Desuden er konklusionerne i Mounford og Uhlig (2009) ikke afgørende forskellige fra resen af lierauren. 2 De vurderes derfor, a der ikke er nogen væsenlig gevins ved a benye denne meode frem for SVAR-meoden. Derudover er SVAR-ilgangen for nylig bleve kriisere for, a de esimerede effeker af finanspoliik er mege følsomme over for værdierne af visse paramere, jf. Caldara og Kamps (202). De gælder især for de anvende, auomaiske elasicieer af henholdsvis de offenlige forbrug og skaeprovenue med hensyn il ændringer i BNP. Caldara og Kamps (202) demonsrerer, a selv små ændringer i disse elasicieer fører il markan anderledes resulaer på amerikanske daa. Som beskreve i afsni 5 gør dee sig også gældende for danske daa. Endelig er de en underliggende anagelse i den grundlæggende SVAR-model, a finanspoliikkens virkning er konsan. Derimod har nyere sudier vis, a effekerne i høj grad er afhængige af den økonomiske siuaion på idspunke for indgrebe. Favero mfl. (20) argumenerer på den baggrund for, a de ikke giver mening a ale om den finanspoliiske muliplikaor som en besem, konsan sørrelse. Som 2 Se Fry og Pagan (20) for en kriisk diskussion af anvendelsen af foregnsresrikioner. De konkluderer, a foregnsresrikioner primær bør anvendes i kombinaion med mere radiionelle anagelser. Den væsenligse forskel er, a Mounford og Uhlig (2009) finder, a skaeleelser er bedre end offenlig forbrug il a simulere økonomien, modsa eksempelvis Blanchard og Peroi (2002).

21 7 beskreve i boks 4. undersøger en række nyere sudier dee gennem udvidelser af SVAR-modellen, såvel som ved alernaive ilgange. 5. FINANSPOLITIKKENS VIRKNING I DANMARK: ET EMPIRISK STUDIE De foregående afsni har gennemgåe meoden bag, og resulaerne fra, en række af de vigigse eksiserende sudier af finanspoliik. I dee afsni præseneres resulaerne fra e ny empirisk sudie af finanspoliikkens virkning i Danmark. Dealjerne bag dee sudie er beskreve i e nylig arbejdspapir, se Ravn og Spange (202). Den anvende meode følger SVAR-ilgangen (Blanchard og Peroi, 2002), som vi modificerer il a beskrive en lille åben økonomi. Modellen i boks 2. udvides derfor med en variabel, som beskriver den økonomiske udvikling i udlande. Her benyes e væge gennemsni af BNP i Tyskland og Sverige, som er Danmarks o vigigse samhandelsparnere. Desuden korrigeres for bevægelser i den globale økonomi, som påvirker såvel Danmark som Tyskland og Sverige, ide vi medager amerikansk BNP i regressionen. Se boks 5. for en beskrivelse af den anvende specifikaion. Modellen esimeres med daa fra MONA-daabanken. Der kan argumeneres for, a skife il faskurspoliikken i 982 repræsenerer e regimeskife. I vores forerukne specifikaion anvender vi derfor daa for perioden Da modellen indeholder en rend, indgår samlige variable i log-niveauer. Som en robushedsanalyse præseneres også resulaer opnåe med en specifikaion i log-differencer. Resulaerne fra VAR-modellen kan repræseneres i form af impulsrespons-funkioner. En impuls-respons angiver effeken på modellens endogene variable i periode +, +2 osv. som følge af e enkel, srukurel sød il en af variablene i periode. Berag førs de dynamiske effeker af en midleridig signing i de offenlige forbrug. Eksperimene er udforme således, a de offenlige forbrug hæves med mia. kr. i é kvaral, og derefer falder ilbage mod de oprindelige niveau i løbe af en række kvaraler, som illusrere i figur 5.. De anages, a signingen kommer uvene og uannoncere. Der kan fx være ale om en pludselig vedage, eksogen signing i de offenlige forbrug. Der kan dog også vare ale om en uilsige signing som følge af e skred i budgee indenfor en komponen af de offenlige forbrug, som ikke er akiv vedage, men som viser sig i daa. Der er således ale om e silisere eksperimen, som er designe med henblik på sammenlignelighed med ilsva- 2 Desuden anvender vi de privae forbrug i sede for skaeprovenue, jf. boks 5.. Ide MONA-daabanken går ilbage il 97 medages perioden senere som e robushedsjek.

22 8 FORLØB AF OFFENTLIGT FORBRUG Figur 5.,5,0 0,5 0,0-0, Kvaraler efer indgreb Anm.: De fuld oprukne linjer viser den esimerede effek (responsen) på signingen (impulsen) i de offenlige forbrug, mens de siplede linjer angiver 95 pc. konfidensgrænser for den esimerede effek. EMPIRISK MODEL FOR EFFEKTEN AF FINANSPOLITIK I DANMARK Boks 5. Vi opsiller en VAR-model for de empiriske effeker af finanspoliik i en lille åben økonomi med en fas valuakurs. Variablene i modellen er: Dansk BNP (Y ), priva forbrug (C ), offenlig varekøb (G ), udenlandsk handelsvæge BNP (F ), sam amerikansk BNP (Z ). For F bruger vi e væge gennemsni af BNP i Tyskland og Sverige, hvor vægene er udregne ud fra landes andel i beregningen af den effekive kronekurs; se Pedersen og Plagborg-Møller (200). I VAR-modellen indgår desuden en konsan, en rend (Tr ) sam en dummy (D ) for den nylige, finansielle krise. Sidsnævne sæes il én fra og med 4. kvaral 2008 og frem. Alle variable er i fase priser. Hvis vi samler de endogene variable i vekoren X = [ F G C Y ]', kan specifikaionen skrives som: X D Tr p A X q i i i j 0 B Z j j u Maricerne,, sam A i og B i er koefficien-maricerne fra regressionen, mens vekoren u indeholder residualerne. Basere på forskellige es sæes analle af lags for både endogene (p) og eksogene (q) variable lig med o. Bemærk, a amerikansk BNP (Z ) ikke indgår bland de endogene variable i X, men kun opræder på højresiden. Dee afspejler, a bevægelser i amerikansk økonomi påvirker økonomien i både Danmark, Tyskland og Sverige. Derimod anages de, a der ikke er nogen påvirkning i den modsae rening. De anages videre, a bevægelser i dansk økonomi er påvirke af, men ikke kan påvirke, den økonomiske udvikling i Tyskland og Sverige.

Bankernes renter forklares af andet end Nationalbankens udlånsrente

Bankernes renter forklares af andet end Nationalbankens udlånsrente N O T A T Bankernes rener forklares af ande end Naionalbankens udlånsrene 20. maj 2009 Kor resumé I forbindelse med de senese renesænkninger fra Naionalbanken er bankerne bleve beskyld for ikke a sænke

Læs mere

Vækst på kort og langt sigt

Vækst på kort og langt sigt 12 SAMFUNDSØKONOMEN NR. 1 MARTS 2014 VÆKST PÅ KORT OG LANG SIGT Væks på kor og lang sig Efer re års silsand i dansk økonomi er de naurlig, a ineressen for a skabe økonomisk væks er beydelig. Ariklen gennemgår

Læs mere

Baggrundsnotat: Estimation af elasticitet af skattepligtig arbejdsindkomst

Baggrundsnotat: Estimation af elasticitet af skattepligtig arbejdsindkomst d. 02.11.2011 Esben Anon Schulz Baggrundsnoa: Esimaion af elasicie af skaepligig arbejdsindkoms Dee baggrundsnoa beskriver kor meode og resulaer vedrørende esimaionen af elasicieen af skaepligig arbejdsindkoms.

Læs mere

EPIDEMIERS DYNAMIK. Kasper Larsen, Bjarke Vilster Hansen. Henriette Elgaard Nissen, Louise Legaard og

EPIDEMIERS DYNAMIK. Kasper Larsen, Bjarke Vilster Hansen. Henriette Elgaard Nissen, Louise Legaard og EPDEMER DYAMK AF Kasper Larsen, Bjarke Vilser Hansen Henriee Elgaard issen, Louise Legaard og Charloe Plesher-Frankild 1. Miniprojek idefagssupplering, RUC Deember 2007 DLEDG Maemaisk modellering kan anvendes

Læs mere

Finanspolitik i makroøkonomiske modeller

Finanspolitik i makroøkonomiske modeller 33 Finanspoliik i makroøkonomiske modeller Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling 1 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Finanspoliik og pengepoliik er radiionel se de o vigigse økonomiske insrumener il sabilisering

Læs mere

Produktionspotentialet i dansk økonomi

Produktionspotentialet i dansk økonomi 51 Produkionspoeniale i dansk økonomi Af Asger Lau Andersen og Moren Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling 1 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den økonomiske udvikling er i Danmark såvel som i alle andre

Læs mere

Makroøkonomiprojekt Kartoffelkuren - Hensigter og konsekvenser Efterår 2004 HA 3. semester Gruppe 13

Makroøkonomiprojekt Kartoffelkuren - Hensigter og konsekvenser Efterår 2004 HA 3. semester Gruppe 13 Side 1 af 34 Tielblad Dao: 16. december 2004 Forelæser: Ben Dalum og Björn Johnson Vejleder: Ger Villumsen Berglind Thorseinsdoir Charloa Rosenquis Daniel Skogemann Lise Pedersen Maria Rasmussen Susanne

Læs mere

Udlånsvækst drives af efterspørgslen

Udlånsvækst drives af efterspørgslen N O T A T Udlånsvæks drives af eferspørgslen 12. januar 211 Kor resumé Der har den senese id være megen fokus på bankers og realkrediinsiuers udlån il virksomheder og husholdninger. Især er bankerne fra

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale til de digitale eksamensopgaver med adgang til internettet. stx141-matn/a-05052014

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale til de digitale eksamensopgaver med adgang til internettet. stx141-matn/a-05052014 Maemaik A Sudenereksamen Forberedelsesmaeriale il de digiale eksamensopgaver med adgang il inernee sx141-matn/a-0505014 Mandag den 5. maj 014 Forberedelsesmaeriale il sx A ne MATEMATIK Der skal afsæes

Læs mere

Finansministeriets beregning af gab og strukturelle niveauer

Finansministeriets beregning af gab og strukturelle niveauer Noa. november (revidere. maj ) Finansminiseries beregning af gab og srukurelle niveauer Vurdering af oupugabe (forskellen mellem fakisk og poeniel produkion) og de srukurelle niveauer for ledighed og arbejdssyrke

Læs mere

Estimation af markup i det danske erhvervsliv

Estimation af markup i det danske erhvervsliv d. 16.11.2005 JH Esimaion af markup i de danske erhvervsliv Baggrundsnoa vedrørende Dansk Økonomi, eferår 2005, kapiel II Noae præsenerer esimaioner af markup i forskellige danske erhverv. I esimaionerne

Læs mere

Funktionel form for effektivitetsindeks i det nye forbrugssystem

Funktionel form for effektivitetsindeks i det nye forbrugssystem Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh. augus 007 Funkionel form for effekiviesindeks i de nye forbrugssysem Resumé: Der findes o måder a opskrive effekiviesudvidede CES-funkioner med o

Læs mere

Arbejdspapir nr. 17/2005. Titel: Beregning af den strukturelle offentlige saldo 1. Forfatter: Michael Skaarup (msk@fm.dk)

Arbejdspapir nr. 17/2005. Titel: Beregning af den strukturelle offentlige saldo 1. Forfatter: Michael Skaarup (msk@fm.dk) Arbejdspapir nr. 17/5 Tiel: Beregning af den srukurelle offenlige saldo 1 Forfaer: Michael Skaarup (msk@fm.dk) Henvendelse: Michael Lund Nielsen (mln@fm.dk) Resumé: I arbejdspapire redegøres for den meode

Læs mere

Realøkonomiske effekter af finanspolitik

Realøkonomiske effekter af finanspolitik Realøkonomiske effekter af finanspolitik Søren Hove Ravn, Økonomisk Afdeling. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Finanspolitikken spiller en central rolle i den økonomiske stabiliseringspolitik. Dette gælder

Læs mere

MAKRO 2 ENDOGEN VÆKST

MAKRO 2 ENDOGEN VÆKST ENDOGEN VÆKST MAKRO 2 2. årsprøve Forelæsning 7 Kapiel 8 Hans Jørgen Whia-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f09/makro I modeller med endogen væks er den langsigede væksrae i oupu pr. mand endogen besem.

Læs mere

Øresund en region på vej

Øresund en region på vej OKTOBER 2008 BAG OM NYHEDERNE Øresund en region på vej af chefkonsulen Ole Schmid Sore forvenninger il Øresundsregionen Der var ingen ende på, hvor god de hele ville blive når broen blev åbne, og Øresundsregionen

Læs mere

Efterspørgslen efter læger 2012-2035

Efterspørgslen efter læger 2012-2035 2013 5746 PS/HM Eferspørgslen efer læger 2012-2035 50000 45000 40000 35000 30000 25000 20000 15000 10000 5000 Anal eferspurge læger i sundhedsudgifalernaive Anal eferspurge læger i finanskrisealernaive

Læs mere

Pensionsformodel - DMP

Pensionsformodel - DMP Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Marin Junge og Tony Krisensen 19. sepember 2003 Pensionsformodel - DMP Resumé: Vi konsruerer ind- og udbealings profiler for pensionsformuerne. I dee ilfælde kigger

Læs mere

KAPACITET AF RUF SYSTEMET KAN DET LADE SIG GØRE?

KAPACITET AF RUF SYSTEMET KAN DET LADE SIG GØRE? KAPACITET AF RUF SYSTEMET KAN DET LADE SIG GØRE? Af Torben A. Knudsen, Sud. Poly. & Claus Rehfeld, Forskningsadjunk Cener for Trafik og Transporforskning (CTT) Danmarks Tekniske Uniersie Bygning 115, 800

Læs mere

Eksponentielle sammenhänge

Eksponentielle sammenhänge Eksponenielle sammenhänge y 800,95 1 0 1 y 80 76 7, 5 5% % 1 009 Karsen Juul Dee häfe er en forsäelse af häfe "LineÄre sammenhänge, 008" Indhold 14 Hvad er en eksponeniel sammenhäng? 53 15 Signing og fald

Læs mere

Udkast pr. 27/11-2003 til: Equity Premium Puzzle - den danske brik

Udkast pr. 27/11-2003 til: Equity Premium Puzzle - den danske brik Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jakob Nielsen 27. november 2003 Claus Færch-Jensen Udkas pr. 27/11-2003 il: Equiy Premium Puzzle - den danske brik Resumé: Papire beskriver udviklingen på de danske

Læs mere

Sammenhæng mellem prisindeks for månedstal, kvartalstal og årstal i ejendomssalgsstatistikken

Sammenhæng mellem prisindeks for månedstal, kvartalstal og årstal i ejendomssalgsstatistikken 6. sepember 2013 JHO Priser og Forbrug Sammenhæng mellem prisindeks for månedsal, kvaralsal og årsal i ejendomssalgssaisikken Dee noa gennemgår sammenhængen mellem prisindeks for månedsal, kvaralsal og

Læs mere

Dynamik i effektivitetsudvidede CES-nyttefunktioner

Dynamik i effektivitetsudvidede CES-nyttefunktioner Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Grane Høegh. augus 006 Dynamik i effekiviesudvidede CES-nyefunkioner Resumé: I dee papir benyes effekiviesudvidede CES-nyefunkioner il a finde de relaive forbrug

Læs mere

RETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Efterårssemestret 2003

RETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Efterårssemestret 2003 RETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Eferårssemesre 2003 Generelle bemærkninger Opgaven er den redje i en ny ordning, hvorefer eksamen efer førse semeser af makro på 2.år

Læs mere

Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir II

Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir II Hvordan ville en rendyrke dual indkomsskaemodel virke i Danmark? Simulering af en ensare ska på al kapialindkoms Arbejdspapir II Ændre opsparingsadfærd Skaeminiserie 2007 2007.II Arbejdspapir II - Ændre

Læs mere

Appendisk 1. Formel beskrivelse af modellen

Appendisk 1. Formel beskrivelse af modellen Appendisk. Formel beskrivelse af modellen I dee appendiks foreages en mere formel opsilning af den model, der er beskreve i ariklen. Generel: Renen og alle produenpriser - eksklusiv lønnen - er give fra

Læs mere

Ny ligning for usercost

Ny ligning for usercost Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh 8. okober 2008 Ny ligning for usercos Resumé: Usercos er bleve ændre frem og ilbage i srukur og vil i den nye modelversion have noge der minder om

Læs mere

FitzHugh Nagumo modellen

FitzHugh Nagumo modellen FizHugh Nagumo modellen maemaisk modellering af signaler i nerve- og muskelceller Torsen Tranum Rømer, Frederikserg Gymnasium Fagene maemaik og idræ supplerer hinanden god inden for en lang række emner.

Læs mere

Undervisningsmaterialie

Undervisningsmaterialie The ScienceMah-projec: Idea: Claus Michelsen & Jan Alexis ielsen, Syddansk Universie Odense, Denmark Undervisningsmaerialie Ark il suderende og opgaver The ScienceMah-projec: Idea: Claus Michelsen & Jan

Læs mere

Institut for Matematiske Fag Matematisk Modellering 1 UGESEDDEL 4

Institut for Matematiske Fag Matematisk Modellering 1 UGESEDDEL 4 Insiu for Maemaiske Fag Maemaisk Modellering 1 Aarhus Universie Eva B. Vedel Jensen 12. februar 2008 UGESEDDEL 4 OBS! Øvelseslokale for hold MM4 (Jonas Bæklunds hold) er ændre il Koll. G3 på IMF. Ændringen

Læs mere

Prisdannelsen i det danske boligmarked diagnosticering af bobleelement

Prisdannelsen i det danske boligmarked diagnosticering af bobleelement Hovedopgave i finansiering, Insiu for Regnskab, Finansiering og Logisik Forfaer: Troels Lorenzen Vejleder: Tom Engsed Prisdannelsen i de danske boligmarked diagnosicering af bobleelemen Esimering af dynamisk

Læs mere

Dansk pengeefterspørgsel

Dansk pengeefterspørgsel 45 Dansk pengeeferspørgsel 98 Allan Bødskov Andersen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING I den økonomiske lieraur har pengeeferspørgselsfunkioner ilrukke sig beydelig opmærksomhed. De skyldes

Læs mere

Den erhvervspolitiske værdi af støtten til den danske vindmølleindustri

Den erhvervspolitiske værdi af støtten til den danske vindmølleindustri N N N '(7.2120,6.( 5c' 6 (. 5 ( 7 $ 5, $ 7 ( 7 Den erhvervspoliiske værdi af søen il den danske vindmølleindusri Svend Jespersen Arbejdspapir 2002:3 Sekreariae udgiver arbejdspapirer, hvori der redegøres

Læs mere

Bilag 1E: Totalvægte og akseltryk

Bilag 1E: Totalvægte og akseltryk Vejdirekorae Side 1 Forsøg med modulvognog Slurappor Bilag 1E: Toalvæge og ryk Bilag 1E: Toalvæge og ryk Dee bilag er opdel i følgende dele: 1. En inrodukion il bilage 2. Resulaer fra de forskellige målesaioner,

Læs mere

Afrapportering om danske undertekster på nabolandskanalerne

Afrapportering om danske undertekster på nabolandskanalerne 1 Noa Afrapporering om danske underekser på nabolandskanalerne Sepember 2011 2 Dee noa indeholder: 1. Indledning 2. Baggrund 3. Rammer 4. Berening 2010 5. Økonomi Bilag 1. Saisik over anal eksede programmer

Læs mere

Fysikrapport: Vejr og klima. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ann-Sofie N. Schou og Camilla Jensen

Fysikrapport: Vejr og klima. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ann-Sofie N. Schou og Camilla Jensen Fysikrappor: Vejr og klima Maila Walmod, 13 HTX, Rosklide I gruppe med Ann-Sofie N Schou og Camilla Jensen Afleveringsdao: 30 november 2007 1 I dagens deba høres orde global opvarmning ofe Men hvad vil

Læs mere

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2009. Marianne Frank Hansen og Mathilde Louise Barington

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2009. Marianne Frank Hansen og Mathilde Louise Barington Danmarks fremidige befolkning Befolkningsfremskrivning 29 Marianne Frank Hansen og Mahilde Louise Baringon Augus 29 Indholdsforegnelse Danmarks fremidige befolkning... 1 Befolkningsfremskrivning 29...

Læs mere

Modellering af benzin- og bilforbruget med bilstocken bestemt på baggrund af samlet forbrug

Modellering af benzin- og bilforbruget med bilstocken bestemt på baggrund af samlet forbrug Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* 13. maj 2005 Modellering af benzin- og bilforbruge med bilsocken besem på baggrund af samle forbrug Resumé: Dee redje papir om en ny model for biler og benzin

Læs mere

Kan den danske forbrugsudvikling benyttes til at bestemme inflationsforventninger?

Kan den danske forbrugsudvikling benyttes til at bestemme inflationsforventninger? 59 Kan den danske forbrugsudvikling benyes il a besemme inflaionsforvenninger? Michael Pedersen, Økonomisk Afdeling INFLATIONSFORVENTNINGER Realrenen angiver låneomkosningerne (eller afkase af en placering

Læs mere

BAT Nr. 6 oktober 2006. Skatteminister Kristian Jensen vil erstatte 2.700 medarbejdere med postkort!

BAT Nr. 6 oktober 2006. Skatteminister Kristian Jensen vil erstatte 2.700 medarbejdere med postkort! B A T k a r e l l e BAT Nr. 6 okober 2006 I BAT har vi med ineresse bemærke de 13 nye iniiaiver, som Beskæfigelsesminiseren har iværksa med de formål a gøre de leere for danske virksomheder a få udenlandsk

Læs mere

DiploMat Løsninger til 4-timersprøven 4/6 2004

DiploMat Løsninger til 4-timersprøven 4/6 2004 DiploMa Løsninger il -imersprøven / Preben Alsholm / Opgave Polynomie p er give ved p (z) = z 8 z + z + z 8z + De oplyses, a polynomie også kan skrives således p (z) = z + z z + Vi skal nde polynomies

Læs mere

Badevandet 2010 Teknik & Miljø - -Maj 2011

Badevandet 2010 Teknik & Miljø - -Maj 2011 Badevande 2010 Teknik & Miljø - Maj 2011 Udgiver: Bornholms Regionskommune, Teknik & Miljø, Naur Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Udgivelsesår: 2011 Tiel: Badevande, 2010 Teks og layou: Forside: Journalnummer:

Læs mere

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Nulkuponobligationer

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Nulkuponobligationer Dagens forelæsning Ingen-Arbirage princippe Claus Munk kap. 4 Nulkuponobligaioner Simpel og generel boosrapping Nulkuponrenesrukuren Forwardrener 2 Obligaionsprisfassæelse Arbirage Værdien af en obligaion

Læs mere

Lindab Comdif. Fleksibilitet ved fortrængning. fortrængningsarmaturer. Comdif er en serie af luftfordelingsarmaturer til fortrængningsventilation.

Lindab Comdif. Fleksibilitet ved fortrængning. fortrængningsarmaturer. Comdif er en serie af luftfordelingsarmaturer til fortrængningsventilation. comfor forrængningsarmaurer Lindab Comdif 0 Lindab Comdif Ved forrængningsvenilaion ilføres lufen direke i opholds-zonen ved gulvniveau - med lav hasighed og underemperaur. Lufen udbreder sig over hele

Læs mere

En model til fremskrivning af det danske uddannelsessystem

En model til fremskrivning af det danske uddannelsessystem En model il fremskrivning af de danske uddannelsessysem Peer Sephensen og Jonas Zangenberg Hansen December 27 Side 2 af 22 1. Indledning De er regeringens mål a øge befolkningens uddannelsesniveau. Befolkningens

Læs mere

I dette appendiks uddybes kemien bag enzymkinetikken i Bioteknologi 2, side 60-72.

I dette appendiks uddybes kemien bag enzymkinetikken i Bioteknologi 2, side 60-72. Bioeknologi 2, Tema 4 5 Kineik Kineik er sudier af reakionshasigheden hvor man eksperimenel undersøger de fakorer, der påvirker reakionshasigheden, og hvor resulaerne afslører reakionens mekanisme og ransiion

Læs mere

tegnsprog Kursuskatalog 2015

tegnsprog Kursuskatalog 2015 egnsprog Kursuskaalog 2015 Hvordan finder du di niveau? Hvor holdes kurserne? Hvordan ilmelder du dig? 5 Hvad koser e kursus? 6 Tegnsprog for begyndere 8 Tegnsprog på mellemniveau 10 Tegnsprog for øvede

Læs mere

Øger Transparens Konkurrencen? - Teoretisk modellering og anvendelse på markedet for mobiltelefoni

Øger Transparens Konkurrencen? - Teoretisk modellering og anvendelse på markedet for mobiltelefoni DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Øger Transarens Konkurrencen? - Teoreisk modellering og anvendelse å markede for mobilelefoni Bjørn Kyed Olsen Nr. 97/004 Projek- & Karrierevejledningen

Læs mere

Dokumentation for regelgrundskyldspromillen

Dokumentation for regelgrundskyldspromillen Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Marcus Mølbak Inghol 17. okober 2012 Dokumenaion for regelgrundskyldspromillen Resumé: I dee modelgruppepapir dokumeneres konsrukionen af en idsrække for regelgrundskyldspromillen

Læs mere

Hvor bliver pick-up et af på realkreditobligationer?

Hvor bliver pick-up et af på realkreditobligationer? Hvor bliver pick-up e af på realkrediobligaioner? Kvanmøde 2, Finansanalyikerforeningen 20. April 2004 Jesper Lund Quaniaive Research Plan for dee indlæg Realkredi OAS som mål for relaiv værdi Herunder:

Læs mere

BAT Nr. 3 maj 2006. Den 4. april fremsatte EU kommissionen et revideret forslag til et Servicedirektiv.

BAT Nr. 3 maj 2006. Den 4. april fremsatte EU kommissionen et revideret forslag til et Servicedirektiv. B A T k a r e l l e Nr. 3 maj 2006 Den 4. april fremsae EU kommissionen e revidere forslag il e Servicedirekiv. Side 3 De økonomiske miniserier er i skarp konkurrence om, hvem der kan fremmane sørs flaskehalspanik

Læs mere

Bilbeholdningen i ADAM på NR-tal

Bilbeholdningen i ADAM på NR-tal Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh 4. april 2008 Bilbeholdningen i ADAM på NR-al Resumé: Dee papir foreslår a lade bilbeholdningen i ADAM være lig den officielle bilbeholdning fra Naionalregnskabe.

Læs mere

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2006. Marianne Frank Hansen, Lars Haagen Pedersen og Peter Stephensen

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2006. Marianne Frank Hansen, Lars Haagen Pedersen og Peter Stephensen Danmarks fremidige befolkning Befolkningsfremskrivning 26 Marianne Frank Hansen, Lars Haagen Pedersen og Peer Sephensen Juni 26 Indholdsforegnelse Forord...4 1. Indledning...6 2. Befolkningsfremskrivningsmodellen...8

Læs mere

PENGEPOLITIKKENS INDFLYDELSE PÅ AKTIEMARKEDET

PENGEPOLITIKKENS INDFLYDELSE PÅ AKTIEMARKEDET HANDELSHØJSKOLEN I ÅRHUS INSTITUT FOR FINANSIERING CAND.MERC. FINANSIERING KANDIDATAFHANDLING VEJLEDER: MICHAEL CHRISTENSEN UDARBEJDET AF: JULIE LINDBJERG NIELSEN PENGEPOLITIKKENS INDFLYDELSE PÅ AKTIEMARKEDET

Læs mere

Betydelig reallønsfremgang i byggeriet

Betydelig reallønsfremgang i byggeriet B A T k a r e l l e BAT N r. 4 j u n i 2 0 0 7 Ifølge generaladvoka ved EF-Domsolen må fagforeninger gennemføre faglige kampskrid med de formål a få en udenlandsk virksomhed, der udfører en opgave i e

Læs mere

Multivariate kointegrationsanalyser - En analyse af risikopræmien på det danske aktiemarked

Multivariate kointegrationsanalyser - En analyse af risikopræmien på det danske aktiemarked Cand.merc.(ma)-sudie Økonomisk nsiu Kandidaafhandling Mulivariae koinegraionsanalyser - En analyse af risikopræmien på de danske akiemarked Suderende: Louise Wellner Bech flevere: 9. april 9 Vejleder:

Læs mere

Med RUT kan myndighederne effektivisere deres kontrolindsats

Med RUT kan myndighederne effektivisere deres kontrolindsats B A T k a r e l l e BAT Nr. 2 april 2008 I indeværende folkeingssamling skal Folkeinge beslue en ændring af Øsafalen med de formål a sramme op omkring regisreringen og konrollen af udsaionerende virksomheder.

Læs mere

PROSPEKT FOR. Hedgeforeningen Jyske Invest

PROSPEKT FOR. Hedgeforeningen Jyske Invest Prospek PROSPEKT FOR Hedgeforeningen Jyske Inves Ansvar for prospek Hedgeforeningen Jyske Inves er ansvarlig for prospekes indhold. Vi erklærer herved, a oplysningerne i prospeke os bekend er rigige og

Læs mere

FARVEAVL myter og facts Eller: Sådan får man en blomstret collie!

FARVEAVL myter og facts Eller: Sådan får man en blomstret collie! FARVEAVL myer og facs Eller: Sådan får man en blomsre collie! Da en opdræer for nylig parrede en blue merle æve med en zobel han, blev der en del snak bland colliefolk. De gør man bare ikke man ved aldrig

Læs mere

Modellering af den Nordiske spotpris på elektricitet

Modellering af den Nordiske spotpris på elektricitet Modellering af den Nordiske spopris på elekricie Speciale Udarbejde af: Randi Krisiansen Oecon. 10. semeser Samfundsøkonomi, Aalborg Universie 2 RANDI KRISTIANSEN STUDIENUMMER 20062862 Tielblad Uddannelse:

Læs mere

Sundhedsudgifter og finanspolitisk holdbarhed

Sundhedsudgifter og finanspolitisk holdbarhed 1 Sundhedsudgifer og finanspoliisk holdbarhed Marianne Frank Hansen, Danish Raional Economic Agens Model, DREAM Lars Haagen Pedersen, De Økonomiske Råds Sekrearia, DØRS Working Paper 2010:2 Sekreariae

Læs mere

En-dimensionel model af Spruce Budworm udbrud

En-dimensionel model af Spruce Budworm udbrud En-dimensionel model af Sprce dworm dbrd Kenneh Hagde Mandr p Niel sen o g K asper j er ing Søby Jensen, ph.d-sderende ved oskilde Universie i hhv. maemaisk modellering og maemaikkens didakik. Maemaisk

Læs mere

2 Separation af de variable. 4 Eksistens- og entydighed af løsninger. 5 Ligevægt og stabilitet. 6 En model for forrentning af kapital med udtræk

2 Separation af de variable. 4 Eksistens- og entydighed af løsninger. 5 Ligevægt og stabilitet. 6 En model for forrentning af kapital med udtræk Oversig Mes repeiion med fokus på de sværese emner Modul 3: Differenialligninger af. orden Maemaik og modeller 29 Thomas Vils Pedersen Insiu for Grundvidenskab og Miljø vils@life.ku.dk 3 simple yper differenialligninger

Læs mere

Logaritme-, eksponential- og potensfunktioner

Logaritme-, eksponential- og potensfunktioner Logarime-, eksponenial- og poensfunkioner John Napier (550-67. Peer Haremoës Niels Brock April 7, 200 Indledning Eksponenial- og logarimefunkioner blev indfør på Ma C niveau, men dengang havde vi ikke

Læs mere

Fremadrettede overenskomster i byggeriet

Fremadrettede overenskomster i byggeriet B A T k a r e l l e Nr. 2 april 2007 Mange unge i dag ved ikke, hvad fagforeningen sår for, og de er fagforeningens forpligigelse a videregive arven il de kommende generaioner. Side 4 Ny forskning fra

Læs mere

Porteføljeteori: Investeringsejendomme i investeringsporteføljen. - Med særligt fokus på investering gennem et kommanditselskab

Porteføljeteori: Investeringsejendomme i investeringsporteføljen. - Med særligt fokus på investering gennem et kommanditselskab Poreføljeeori: Inveseringsejendomme i inveseringsporeføljen - Med særlig fokus på invesering gennem e kommandiselskab Jonas Frøslev (300041) MSc in Finance Aarhus Universie, Business and Social Sciences

Læs mere

Teknisk baggrundsnotat om de finanspolitiske udfordringer frem mod 2040

Teknisk baggrundsnotat om de finanspolitiske udfordringer frem mod 2040 Grønlands Økonomiske Råd, okober 21 Teknisk baggrundsnoa om de finanspoliiske udfordringer frem mod 24 Indhold Del I: Model og meode...3 1. Finansindikaoren...3 1.1. Den offenlige ineremporale budgeresrikion

Læs mere

1. Aftalen... 2. 1.A. Elektronisk kommunikation meddelelser mellem parterne... 2 1.B. Fortrydelsesret for forbrugere... 2 2. Aftalens parter...

1. Aftalen... 2. 1.A. Elektronisk kommunikation meddelelser mellem parterne... 2 1.B. Fortrydelsesret for forbrugere... 2 2. Aftalens parter... Gener el l ebe i ngel s erf orl ever i ngogdr i f af L ok al Tel ef onens j enes er Ver s i on1. 0-Febr uar2013 L ok al Tel ef onena/ S-Pos bok s201-8310tr anbj er gj-k on ak @l ok al el ef onen. dk www.

Læs mere

8.14 Teknisk grundlag for PFA Plus: Bilag 9-15 Indholdsforegnelse 9 Bilag: Indbealingssikring... 3 1 Bilag: Udbealingssikring... 4 1.1 Gradvis ilknyning af udbealingssikring... 4 11 Bilag: Omkosninger...

Læs mere

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2013. Marianne Frank Hansen & Peter Stephensen

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2013. Marianne Frank Hansen & Peter Stephensen Danmarks fremidige beflkning Beflkningsfremskrivning 213 Marianne Frank Hansen & Peer Sephensen Juli 213 Side 2 af 132 Indhldsfregnelse 1 Indledning... 6 1.1 Opbygningen af beflkningsmdellen... 8 1.2 Viale

Læs mere

Data og metode til bytteforholdsberegninger

Data og metode til bytteforholdsberegninger d. 3. maj 203 Daa og meode il byeforholdsberegninger Dee noa redegør for daagrundlage og beregningsmeoden bag byeforholdsberegningerne i Dansk Økonomi, forår 203.. Daagrundlag Daagrundlage for analysen

Læs mere

Beregning af prisindeks for ejendomssalg

Beregning af prisindeks for ejendomssalg Damarks Saisik, Priser og Forbrug 2. april 203 Ejedomssalg JHO/- Beregig af prisideks for ejedomssalg Baggrud: e radiioel prisideks, fx forbrugerprisidekse, ka ma ofe følge e ideisk produk over id og sammelige

Læs mere

MAKRO 2 KAPITEL 7: GRÆNSER FOR VÆKST? SOLOW-MODELLEN MED NATURRESSOURCER. - uundværlig i frembringelsen af aggregeret output og. 2.

MAKRO 2 KAPITEL 7: GRÆNSER FOR VÆKST? SOLOW-MODELLEN MED NATURRESSOURCER. - uundværlig i frembringelsen af aggregeret output og. 2. KAPITEL 7: GRÆNSER FOR VÆKST? SOLOW-MODELLEN MED NATURRESSOURCER MAKRO 2 2. årsprøve Klassisk syn: JORDEN/NATUREN er en produkionsfakor, som er - uundværlig i frembringelsen af aggregere oupu og Forelæsning

Læs mere

1 Stofskifte og kropsvægt hos pattedyr. 2 Vægtforhold mellem kerne og strå. 3 Priselasticitet. 4 Nedbrydning af organisk materiale. 5 Populationsvækst

1 Stofskifte og kropsvægt hos pattedyr. 2 Vægtforhold mellem kerne og strå. 3 Priselasticitet. 4 Nedbrydning af organisk materiale. 5 Populationsvækst Oversig Eksempler på hvordan maemaik indgår i undervisningen på LIFE Gymnasielærerdag Thomas Vils Pedersen Insiu for Grundvidenskab og Miljø vils@life.ku.dk Sofskife og kropsvæg hos paedyr Vægforhold mellem

Læs mere

En ny mellemfristet holdbarhedsindikator

En ny mellemfristet holdbarhedsindikator En ny mellemfrie holdbarhedindikaor Andrea Øergaard Iveren Danih aional Economic Agen Model, DEAM Peer Sephenen Danih aional Economic Agen Model, DEAM DEAM Arbejdpapir 03: Februar 03 Abrac Arbejdpapire

Læs mere

Beskrivelse af forskningsprojekt om FUNDAMENTALE OG FAKTISKE BOLIGPRISER I DANMARK OG SVERIGE

Beskrivelse af forskningsprojekt om FUNDAMENTALE OG FAKTISKE BOLIGPRISER I DANMARK OG SVERIGE Beskrivelse af forskningsprojek om FUNDAMENTALE OG FAKTISKE BOLIGPRISER I DANMARK OG SVERIGE Michael Bergman og Peer Birch Sørensen Økonomisk Insiu, Københavns Universie Okober 202 Projekes baggrund og

Læs mere

Optimalt porteføljevalg i en model med intern habit nyttefunktion og stokastiske investeringsmuligheder

Optimalt porteføljevalg i en model med intern habit nyttefunktion og stokastiske investeringsmuligheder Opimal poreføljevalg i en model med inern habi nyefunkion og sokasiske inveseringsmuligheder Thomas Hemming Larsen cand.merc.(ma.) sudie Insiu for Finansiering Copenhagen Business School Vejleder: Carsen

Læs mere

BAT Nr. 1 februar 2007. Industriens år INDHOLD

BAT Nr. 1 februar 2007. Industriens år INDHOLD B A T k a r e l l e BAT Nr. 1 februar 2007 Bedre arbejdsmiljø, overholdelse af idsfriser, færre mangler - resulaerne fra re års arbejde med BygSoL-projeke er il a age og føle på. Side 2 Trods høje økonomiske

Læs mere

For lidt efterspørgsel efter viden, innovation og forskning

For lidt efterspørgsel efter viden, innovation og forskning B A T k a r e l l e BAT Nr. 3 maj 2008 Bygningsarbejdernes idéer og opfindelser bliver ikke udnye ilsrækkelig i byggerie. De viser en rappor, som Teknologisk Insiu neop har lag sidse hånd på. Side 3 De

Læs mere

Mismatch på det danske arbejdsmarked. Andreas Østergaard Iversen, Peter Stephensen og Jonas Zangenberg Hansen

Mismatch på det danske arbejdsmarked. Andreas Østergaard Iversen, Peter Stephensen og Jonas Zangenberg Hansen Mismach på de danske arbejdsmarked Andreas Øsergaard Iversen, Peer Sephensen og Jonas Zangenberg Hansen November 2016 Mismach på de danske arbejdsmarked Indholdsforegnelse 1. Indledning... 2 2. Fremskrivning

Læs mere

Lad totalinddækning mindske nedslidningen

Lad totalinddækning mindske nedslidningen B A T k a r e l l e Nr. 5 sepember 2006 3 mia. il ny forebyggelsesfond og eksra midler il Arbejdsilsyne, var de glade budskab, da forlige om fremidens velfærd var i hus lige før sommerferien. Side 2 Arbejdsilsyne

Læs mere

Ejendomsinvestering og finansiering

Ejendomsinvestering og finansiering Ejendomsinvesering og finansiering Dag 5 1 Ejendomsinvesering og finansiering Undervisningsplan Inrodukion Inveseringsejendomsmarkede Teori- og meodegrundlag Inrodukion il måling af ejendomsafkas Renesregning

Læs mere

f r a i d é t i l p r o j e k t i n n o v a t i o n i n n o v a i o n i o n i n n o v a t n o v a t i n n o v a t i

f r a i d é t i l p r o j e k t i n n o v a t i o n i n n o v a i o n i o n i n n o v a t n o v a t i n n o v a t i f r a i d é i l p r o j e k e n m e o d e i l n y æ n k n i n g o g p r o b l e m l ø s n i n g n o v a i s p r o c e s s e n i n d e h o l d e r... n n o v a p r e j e k Toolki & Mindhouse er o konsulenvirksomheder,

Læs mere

Dagpengeskandalen. B A T k a r t e l l e t. r. 5 november 2008

Dagpengeskandalen. B A T k a r t e l l e t. r. 5 november 2008 B A T k a r e l l e BAT N r. 5 november 2008 Regeringen skal udarbejde konkree energi- og CO2 mål for byggerie og for bygninger, ellers ender den danske indsas med a blive en relaiv landingsbane silsand.

Læs mere

Slides til Makro 2, Forelæsning oktober 2005 Chapter 7

Slides til Makro 2, Forelæsning oktober 2005 Chapter 7 GRÆNSER FOR VÆKST? SOLOW-MODELLEN MED NATURRESSOURCER Slides il Makro 2, Forelæsning 9 31. okober 2005 Chaper 7 Hans Jørgen Whia-Jacobsen Ocober 26, 2005 De klassiske økonomer, Smih, Ricardo, Malhus m.fl.

Læs mere

Samfundsøkonomiske effekter af finanspolitik - sammenfatning

Samfundsøkonomiske effekter af finanspolitik - sammenfatning 43 Samfundsøkonomiske effekter af finanspolitik - sammenfatning Jesper Pedersen og Søren Hove Ravn, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Finanspolitik spiller en central rolle i økonomisk stabiliseringspolitik,

Læs mere

Newtons afkølingslov løst ved hjælp af linjeelementer og integralkurver

Newtons afkølingslov løst ved hjælp af linjeelementer og integralkurver Newons afkølingslov løs ved hjælp af linjeelemener og inegralkurver Vi så idligere på e eksempel, hvor en kop kakao med emperauren sar afkøles i e lokale med emperauren slu. Vi fik, a emperaurfalde var

Læs mere

5 Lønindeks for den private sektor

5 Lønindeks for den private sektor 57 5 Lønindeks for den privae sekor 5.1 Grundlæggende informaion om indekse 5.2 Navn Lønindeks for den privae sekor. Der offenliggøres e ilsvarende lønindeks for den offenlige sekor, der i princippe beregnes

Læs mere

Prisfastsættelse af fastforrentede konverterbare realkreditobligationer

Prisfastsættelse af fastforrentede konverterbare realkreditobligationer Copenhagen Business School 2010 Kandidaspeciale Cand.merc.ma Prisfassæelse af fasforrenede konvererbare realkrediobligaioner Vejleder: Niels Rom Aflevering: 28. juli 2010 Forfaere: Mille Lykke Helverskov

Læs mere

Lidt om trigonometriske funktioner

Lidt om trigonometriske funktioner DEN TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE BASISUDDANNELSE MATEMATIK TRIGNMETRISKE FUNKTINER EFTERÅRET 000 Lid m rignmeriske funkiner Funkinerne cs g sin De rignmeriske funkiner defines i den elemenære maemaik ved

Læs mere

Pensions- og hensættelsesgrundlag for ATP gældende pr. 30. juni 2014

Pensions- og hensættelsesgrundlag for ATP gældende pr. 30. juni 2014 Pensions- og hensæelsesgrundlag for ATP gældende pr. 30. juni 2014 Indhold 1 Indledning 6 1.1 Lovgrundlag.............................. 6 1.2 Ordningerne.............................. 6 2 Risikofakorer

Læs mere

Udviklingen i boligomkostninger, efficiensanalyse samt udbuds- og priselasticitet på det Københavnske boligmarked

Udviklingen i boligomkostninger, efficiensanalyse samt udbuds- og priselasticitet på det Københavnske boligmarked Specialeafhandling for Cand. Merc sudie Erhvervsøkonomisk insiu Forfaere: Anne Kvis Nielsen Jan Furbo Fuglsang Pedersen Vejleder: Tom Engsed Udviklingen i boligomkosninger, efficiensanalyse sam udbuds-

Læs mere

Opnåelse af 60 pct. målsætningen 1

Opnåelse af 60 pct. målsætningen 1 Opnåelse af 6 pc. målsæningen 1 29. mars 212 Indledning I nærværende noa belyses effeken af fire marginale uddannelseseksperimener omhandlende opnåelse af 6 pc. målsæningen. Målsæningen indbefaer, a 6

Læs mere

BAT Nr. 4 juli 2008. Den danske model har igen vist sin robusthed

BAT Nr. 4 juli 2008. Den danske model har igen vist sin robusthed BAT Nr. 4 juli 2008 Miniseren må il lommerne og genåbne voksenlærlingeordningen. De er direke dum a lukke en ordning, som er en ordnende succes for alle parer Side 2 Byggefagene i BAT er mege ilfredse

Læs mere

N O T A T Lønninger i banksektoren en ny analyse af lønpræmier. Kort resumé

N O T A T Lønninger i banksektoren en ny analyse af lønpræmier. Kort resumé N O T A T Lønninger i banksekoren en ny analyse af lønpræmier Kor resumé Konkurrencesyrelsen offenliggør i forbindelse med den årlige konkurrenceredegørelse beregninger på såkalde lønpræmier i danske brancher.

Læs mere

CS Klimateknik ApS Tlf.: +45 38 88 70 70 DATA OG FAKTA. Luftbehandlingsenhed MultiMAXX New Generation. ... God luft til erhverv og industri

CS Klimateknik ApS Tlf.: +45 38 88 70 70 DATA OG FAKTA. Luftbehandlingsenhed MultiMAXX New Generation. ... God luft til erhverv og industri CS Klimaeknik ApS Tlf.: +45 38 88 7 7 DATA OG FAKTA Lufbehandlingsenhed MuliMAXX New Generaion... God luf il erhverv og indusri Enhedsbeskrivelse MuliMAXX Om dee kaalog Til vore kunder Med dee kaalog ønsker

Læs mere

Skriftlig Eksamen. Datastrukturer og Algoritmer (DM02) Institut for Matematik og Datalogi. Odense Universitet. Torsdag den 2. januar 1997, kl.

Skriftlig Eksamen. Datastrukturer og Algoritmer (DM02) Institut for Matematik og Datalogi. Odense Universitet. Torsdag den 2. januar 1997, kl. Skriflig Eksamen Daasrukurer og lgorimer (DM0) Insiu for Maemaik og Daalogi Odense Universie Torsdag den. januar 199, kl. 9{1 lle sdvanlige hjlpemidler (lrebger, noaer, ec.) sam brug af lommeregner er

Læs mere

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2011. Marianne Frank Hansen & Peter Stephensen

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2011. Marianne Frank Hansen & Peter Stephensen Danmarks fremidige beflkning Beflkningsfremskrivning 2011 Marianne Frank Hansen & Peer Sephensen Side 2 af 116 Indhldsfregnelse 1 Indledning... 6 1.1 Opbygningen af beflkningsmdellen... 8 1.2 Viale begivenheder...

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 76,4%

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 76,4% Horsensvej Anal besvarelser: 375 FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocen: 76,4% Forældreilfredshed 2015 OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING Aarhus Kommune har i perioden okober november 2015

Læs mere

Hvor meget er det værd at kunne udskyde sine afdrag, som man vil?

Hvor meget er det værd at kunne udskyde sine afdrag, som man vil? Hvor mege er de værd a kunne udskyde sine afdrag, som man vil? Bjarke Jensen Rolf Poulsen 1 Indledning For den almindelig fordrukne og forgældede danske boligejer var 1. okober 2003 en god dag: Billigere

Læs mere