Sorgplaner succes eller ej?
|
|
- Svend Kristiansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 tema: Deltagelse og udsathed Gjallerhorn 18 tema: Deltagelse og udsathed Gjallerhorn tab af nære familiemedlemmer er en begivenhed, der årligt ændrer livsvilkår for omkring 2500 børn i folkeskolen. Med de udfordringer, der følger et tab, er det vigtigt, at danske skoler har den påkrævede viden, det kræver at håndtere mødet med børn i sorg. Sorgplaner succes eller ej? Martin lytje, ph.d.-studerende, Faculty of Education, University of Cambridge, England Dødsfald er svære at håndtere for de fleste, men Et sådant beredskab er ikke kun til gavn for den sorgramte, men forskere (Cerel, Fristad, Verducci, Weller & Weller, kan yderligere være med til at støtte de lærere og pædagoger, der 2006; Melhem, Moritz, Walker, Shear & Brent, 2007) ofte uden varsel skal modtage et barn i sorg. Flere internationale har især fremhævet de vidtrækkende konsekvenser, studier har påvist, at dette kan være en svær opgave (McGovern det har for børn at miste et familiemedlem. Med & Tracey, 2010; Tracey & Holland, 2008). Samme holdning har sådanne tab er flere følgevirkninger dokumenteret såsom forøget mine tidligere studier fundet hos danske lærere (Lytje, 2013). I et risiko for at opnå depressioner, isolere sig i skolen og klare sig interview udtalte en lærer blandt andet: Efter dette her har jeg dårligt igennem uddannelsessystemet (Gray, Weller, Fristad & sagt, at fordi jeg kunne klare det, kan jeg klare alting. Udsagnet Weller, 2011; Holland, 2001; Nielsen, Sørensen & Hansen, 2012). forekommer som et godt eksempel på opgavens størrelse og dens I moderne forskning hersker der således ingen tvivl om, at det følelsesladede karakter. at miste et nært familiemedlem har vidtrækkende personlige, såvel som samfundsmæssige, konsekvenser. Samtidig er tab Selvom der har været fokus på problemstillingen i mange skoler, af nære familiemedlemmer en begivenhed, der årligt ændrer har denne interesse ofte ikke været afspejlet inden for den danske livsvilkår for omkring 2500 børn i folkeskolen ( OmSorg 2013). eller internationale universitetsverden. I stedet blev det danske Med de udfordringer, der følger et tab, er det derfor vigtigt, at sorgberedskab i starten af halvfemserne forfattet af to konsulenter, danske skoler, som børnene ofte bruger meget af deres hverdag der arbejdede for Kræftens Bekæmpelse, Jes Dige og Per Bøge. i, har den påkrævede viden, det kræver at håndtere mødet med Igennem deres arbejde kom begge i kontakt med lærere, der 52 børn i sorg. efterspurgte hjælp til at tage sig af elever i sorg. Realiseringen af, at der var en mangel på viden omkring denne problemstilling, blev 53 startskuddet til udviklingen af en dansk sorgplan med inspiration
2 hentet fra Norge. Grundstenen i konsulenternes tilgang var, at sorgberedskabet skulle kunne tage højde for skolernes individuelle forhold. Derfor blev planerne udviklet som en vejledning til en vejledning (Lytje, 2013). Denne tilgang gjorde, at skolerne hurtigt så potentialet i sorgplanerne og en spørgeskemaundersøgelse reflekterede, at 94 % af dem i dag har et individuelt udviklet eksemplar. forskeren alle de respondenter, han eller hun kan få adgang til (McBride, 2009). Ved brugen af convinience sampling kan det ikke altid forventes, at udtaget er repræsentativt for målgruppen. De respondenter, der deltager, gør ofte dette, fordi de har interesse for emnet. Dette har den ulempe, at det kan medføre bias hos respondenterne. På trods af denne ulempe bliver frivilligt basserede rekrutteringsmetoder i dag ofte anvendt inden for social- og psykologisk funderet forskning og skader ifølge McBride (2009) ikke altid generaliserbarhenden af undersøgelser. Efter ovenstående beslutninger var taget, var der 967 valide besvarelser tilbage som fundament for dataanalysen. Af disse rapporterede 655 lærere at have erfaringer med at have sorgramte elever i deres klasse. Alder, køn og regional fordeling blev herefter sammenlignet med hele målgruppen. Disse data blev venligst gjort tilgængelige af Dansk Lærerforening, som vedligeholder en database, der omfatter omkring 96 % af alle danske lærere. Sammenligningen viste et meget tæt match med målgruppen på 0,2 % forskel i gennemsnitsalderen for de to grupper, hvilket er ganske bemærkelsesværdigt. Ligeledes var forskellen på 2 % i kønsfordelingen af de to grupper positiv. Det eneste nummer, der divergerede signifikant, var i regional fordeling af besvarelser. Her er hovedstadsregionen underrepræsenteret med 12 %. Dette er noget højere end ønskeligt. Det er dog i praksis ofte umuligt at ramme en præcis repræsentation af den samlede målgruppe og derfor ses deltagerfordelingen i dette studium som tilfredsstillende. børnene oplever. To nye studier udført af Egmont fonden (2013) og Aarhus Universitet (Nielsen et al., 2012), har begge indikeret, at sorgerfarne børn ikke altid føler, at de får den støtte, de har brug for i deres skoler. I denne sammenhæng kan det være relevant at relatere til de studier, der er gjort inden for mobning (Maunder, Harrop & Tattersall, 2010; Yoon & Kerber, 2003), som viser, at lærere og elever ofte kan have forskellige oplevelser af den samme problematik. Sorgplanerne er generelt blevet hyldet som et succesfuldt redskab, der er effektivt til at hjælpe lærere i en svær situation. De har Kan sorg generaliseres? dog også været udsat for kritik. I en artikel i Kristeligt Dagblad Dillmann et al. (2009) anbefaler, at spørgeskemaundersøgelser (Gehlert, 2008) blev de problematiseret af Per Bøge og Børns Sorg holdes så korte som muligt for at undgå, at respondenterne forlader 77 % af de adspurgte lærere tilsluttede sig ideen om, at sorgforløb for ikke at være gode nok til at håndtere børns langsigtede sorg. studiet før tid. Af denne årsag blev længden i dette studium løber gennem en række stadier, og der er dermed grund til at I en anden artikel kritiserede hospitalspræsten Tom Kjær (2008) begrænset til 5 minutter. Ligeledes blev der primært brugt lukkede tage Kjærs (2008) bekymringer alvorligt. Den store tilslutning planerne for at se bort fra individuelle oplevelser af tab til fordel spørgsmål, da disse er hurtigere at besvare for respondenten til en stadiebaseret sorgforståelse er interessant, fordi forskere for en mere standardiseret tilgang. Et tredje problem, som det (Dillmann, 2009). Resultatet af ovenstående valg var et meget kort gennem de sidste mange år har begivet sig væk fra ideen om, at nuværende danske system ikke synes i stand til at håndtere, er og konkret spørgeskema, der brugte viden fra tidligere undersøgelser sorg kan deles op i faser (Lytje, 2013). Kritikken af stadiemodel- (Lytje, 2011) til at definere svarmuligheder. Dette havde ler har været, at de kun kan anses som værende valide, hvis de den belastning lærerene kommer under i mødet med sorg. Under FUND interviews med denne gruppe har flere beskrevet, hvordan det den fordel, at spørgeskemaet blev hurtigt og relativt nemt at gå gengiver en rækker faser, som alle sørgende kan genkende at kan føles meget grænseoverskridende at skulle hjælpe et barn i til for respondenterne på bekostning af at generere unikke svar. Den langvarige sorg gå gennem, og det har ingen af dem indtil videre kunnet (Weiss, sorg (Lytje, 2013). Sidst men ikke mindst har Jes Dige (personlig Efter at have foretaget ovennævnte designvalg blev spørgeskemaet 2008). Jakobsen (2009) har ligeledes angrebet fasemodeller for kommunikation) antydet, at det kan være et stigende problem, at pilottestet og programmeret i SurveyXact, inden det blev lanceret. En problematik, der blev rejst i spørgeskemaet, var, hvorvidt den at give hjælperen en mangelfuld forståelse af sorg, der giver en planerne ikke bliver løbende revideret. Spørgeskemaet blev udsendt som et internet spørgeskema. langsigtede sorg blev glemt. For at undersøge dette blev lærerene falsk tryghedsfornemmelse. Respondenterne havde 12 dage til at besvare det og en påmindelse spurgt om, hvor effektivt de syntes, de nuværende sorgplaner var. Selvom alle ovenstående problemstillinger er relevante, er de ofte blev udsendt den 7. dag s blev sendt ud og omkring Her svarede 85 %, at sorgplanerne var et effektivt redskab i de På samme tid bør det dog anerkendes, at et stort flertal af de fremkommet på baggrund af spekulationer og observationer. Af 250 af disse vendte øjeblikkeligt tilbage med meddelelse om, at første uger efter et dødsfald, og 61 % at det var effektivt i de lærere, der deltog i studiet, og som havde hjulpet et barn i sorg, denne årsag besluttede jeg mig for at udføre et nationalt spørgeskema modtagerne ikke længere eksisterede. Da spørgeskemaundersø- følgende måneder. Mens et flertal af lærere fandt sorgberedskabet syntes at have bevidnet børn, der gik igennem en række etablerede omkring de ovenstående problemstillinger i Dette gelsen lukkede, havde 1178 lærere deltaget. Af disse havde 995 effektivt, både på kort og længere sigt, er det bemærkelsesværdigt, faser. Hvorvidt dette var fordi, stadieteorien stadig er relevant, eller spørgeskema blev sendt ud til alle landets danske skoler og i alt fuldført spørgeskemaet og 183 delvist besvaret det. Herefter blev at der er et fald på 24 % i antallet af lærere, der fandt systemet fordi man ofte ser det, man tror på, forbliver et åbent spørgsmål. I 1179 lærer svarede tilbage. I det følgende vil jeg fremlægge nogle alle respondenter, der ikke var lærere, eller som var på en skole effektivt på længere sigt. Denne forskel skal muligvis forstås i den ovenstående perspektiv mente 59 % af de adspurgte lærere, at de af spørgeskemaets resultater og diskutere deres konsekvenser. uden en sorgplan, sorteret fra. Svar fra lærere på private skoler, kontekst, at når hverdagen vender tilbage i skolen og lektioner, og nuværende sorgplaner kan håndtere elevernes individuelle sorg. der havde en læreruddannelse blev ikke fjernet, da planerne ser eksamener pludseligt begynder at fylde meget, så kan det være Dette er et overraskende svar, da planerne ofte har et generaliserende Metode ud til at blive brugt på samme måde her som i offentlige skoler. Af svært at holde fokus på børnenes langvarige sorg. Ovenstående og stadiebaseret grundlag. Det er således interessant, de resterende svar, var 183 delvist udfyldte. Disse blev ligeledes tal tyder dog indledningsvist på, at den langvarige sorg i langt at et flertal af lærere ser ud til at mene, at de nuværende planer Spørgeskemaet anvendte en frivillig rekrutteringsteknik, også inkluderet i undersøgelsen. de fleste tilfælde ikke bliver glemt ude på skolerne. Selvom dette kan håndtere disse aspekter. Dette er en problematik, der vendes 54 kendt som en convenience sample. Gennem metoden rekrutterer virker til at være den dominerende holdning, kan det dog i praksis tilbage til senere i artiklen. være svært at evaluere, om disse svar gengiver den virkelighed, 55
3 tema: Deltagelse og udsathed Gjallerhorn 18 tema: Deltagelse og udsathed Gjallerhorn 18 opdatering af sorgplaner 50% af lærerne svarede, at deres sorgplaner blev opdateret regelmæssigt, mens de resterende var ligeligt fordelt mellem ikke at vide, om planerne blev opdateret, eller var i besiddelse af planer, der ikke blev. Samtidigt blev kun 35 % af planerne revideret på baggrund af de erfaringer med sorg, som skolen havde gjort sig. Med en viden om, at mange sorgplaner er ca år gamle, bør de ovenstående svar vække en vis bekymring. Tallene indikerer, at der er en betydelig mængde af planerne, som måske både er forældede og glemte ude i de danske skoler. En af de nuværende sorgplaners store styrker er, at lærerne har følt en vis fornemmelse af ejerskab overfor disse. Hvis sorgplanerne ikke er blevet revideret i 5 år, kan der dog stilles spørgsmålstegn ved, om sådanne følelser ikke for længst er forsvundne. I skolerne med glemte sorgplaner kan det frygtes, at sorgberedskabet bliver reduceret til en række ad-hoc-manøvre, som det ofte ses i England (Holland & Ludford, 1995; Lowton & Higginson, 2003). Dette kan have store negative konsekvenser for de sorgramte børn. Alt i alt, er det bekymrende at op mod halvdelen af alle sorgplaner, i deres nuværende form, muligvis ikke er revideret i adskillige år. sorgarbejdets KonseKvenser for lærere I et interview, jeg foretog i forbindelse med en tidligere undersøgelse, udtalte en lærer: at tage et par dage væk fra arbejde... Det syntes jeg var en god idé. Dette citat eksemplificerer, hvor belastende det kan være for en lærer at skulle hjælpe et barn igennem sorg. Dette var ligeledes budskabet fra de lærere, der blev interviewet i mine tidligere undersøgelser (Lytje, 2013). Af samme årsag blev lærerne ikke spurgt, om de fandt det svært at håndtere sorg. I stedet blev der spurgt ind til, om tilstedeværelsen af en sorgplan gav læreren en vis tryghed både i hverdagen, men også under episoder med dødsfald. Hertil svarede 81 %, at planen gav dem en følelse af sikkerhed i hverdagen og 78 %, at det samme var tilfældet under episoder med sorg. Derudover mente 56 % af lærerne, at det nuværende system fungerede så effektivt, at de ikke havde brug for yderligere støtte til at håndtere sorg i deres skole. Specielt det faktum, at over halvdelen af lærerne mener, at det nuværende system er så effektivt, at de ikke har brug for mere hjælp, er forbløffende. I lignende spørgeskemaer foretaget med lærere i England og Irland, udtalte mellem 70 og 90 % af adspurgte lærere, at de havde brug for yderligere støtte (Holland, 1993; Lawhon, 2004; McGovern & Barry, 2000). I dette perspektiv er det relativt sikkert at konkludere, at det nuværende sorgberedskab har været ekstremt effektivt i at hjælpe lærerne med at håndtere episoder med sorg. et effektivt system? Spørgeskemaets resultater indikerer, at det nuværende skolesorgberedskab er særdeles effektivt i at støtte lærerne i arbejdet med sorgramte børn. Det store spørgsmål er, hvorvidt de nuværende sorgplaner kan gives æren for denne forskel? Under analysen af spørgeskemaets resultater blev 66 deltagere sorteret fra, fordi de kom fra skoler uden sorgplaner. Denne gruppes svar bliver interessante i det ovenstående spørgsmåls perspektiv. Når disse svar bliver undersøgt fremkommer det, at der er en forskel på 20 % i... lærerene oplever mødet med børn i sorg som værende stressfuldt. Ligeledes er det bekymrende, at mange af sorgplanerne ikke virker til at blive opdaterede og derfor kan være forældede og glemte på nogle skoler. Jeg var enormt påvirket, da vi forlod kirken... Jeg græd uafbrudt, indtil han (barnets far) blev stedt til hvile i jorden. Min leder var ved min side hele tiden... og bagefter spørger hun, om vi skulle køre hjem til mig og få en kop kaffe... vi kører tilbage til mit hus og sidder og snakker... hun spørger: Hvordan har 56 du det?... ad helvede til, svarer jeg... det kunne antallet af lærere, der ønsker yderligere hjælp. Hvor 44 % af lærerne hun godt se... Så spørger hun, om jeg har brug for med en sorgplan ønskede yderligere hjælp, var dette tal 64 % 57
4 for dem uden. Selvom der ikke bør generaliseres på baggrund af 66 besvarelser, er dette en interessant forskel mellem de to grupper. En forskel, der kunne tyde på, at sorgplanerne har en vigtig rolle i at hjælpe lærerne med at håndtere dødsfald i skolen. At sorgplanerne er effektive skal dog ikke forveksles med, at de er perfekte. Flere problematikker blev fremvist gennem spørgeskemaet. Heraf var de mest omfattende, at børns sorg kan blive standardiseret, at det langsigtede sorgberedskab ikke virker optimalt, og at lærerene oplever mødet med børn i sorg som værende stressfuldt. Ligeledes er det bekymrende, at mange af sorgplanerne ikke virker til at blive opdaterede og derfor kan være forældede og glemte på nogle skoler. Visse af projektets svar peger ligeledes mod brugen af forældede sorgteorier i skolerne og indikerer, at mange af de erfaringer, der er gjort inden for universitetsverdenen, ikke har formået at sprede sig til praktikerne i felten. Det stod klart fra spørgeskemaundersøgelsen, at et lille flertal af de adspurgte lærere ikke mente, at den langsigtede sorg blev glemt. Dette fund burde umiddelbart afkræfte Per Bøge og Børns Sorgs bekymringer om effektiviteten af det langsigtede sorgberedskab. Desværre har to studier fortaget af Egmont Fonden (2013) og Aarhus Universitet (Nielsen et al., 2012) begge indikeret, at børn ikke altid føler, at de får den hjælp, de har brug for. Hvor det indledende chok og alvorligheden af, at nogen er død, kan være med til at tilskynde brugen af en sorgplan i de indledende uger, virker planen til at miste sin relevans i den efterfølgende tid. Lærere har i dag ofte så travlt, at det kan være let at glemme at følge op på en sørgende elev i løbet af arbejdsdagen. Konklusionen på ovenstående problematik kunne dog være, at langsigtet hjælp bør fjernes fra de nuværende sorgplaner, tænkes om eller tilbydes i anden form. For nu må det konkluderes, at mens undersøgelsen ikke bekræfter, at den længerevarende sorg bliver glemt, kan denne bekymring stadig have en vis berettigelse. opstået på baggrund af problematikker i de nuværende vejledninger til, hvordan sorgplaner bør udvikles. Disse indeholder ikke anbefalinger til, hvordan sorgplanerne bør vedligeholdes eller revideres. Det kan være svært at bebrejde skolerne, at de ikke opdaterer planerne, når det sjældent har været kommunikeret ud, at dette er en god ide. Med 94 % af alle skoler i besiddelse af en sorgplan er det derimod tydeligt, at sorgplanerne har et stort følge i skolerne, og at lærerne har været gode til at implementere og tilpasse dem til egne institutioner. Derfor er der intet, der tyder på, at lærerne ikke ville tage en revideringsprocedure til sig, hvis en sådan bliv udviklet. To hurtige løsninger på ovenstående problematik kunne være at udgive en vejledning til, hvordan sorgplanerne kan opdateres, eller at den lovgivende magt nedsatte regler for, hvor tit sorgplanerne bør revideres. Det må derfor konkluderes, at mens forældede planer er et presserende problem, så er det et problem, som let kan løses, hvis de rigtige foranstaltninger bliver gennemført. Den sidste problematik er de forældede sorgteorier, som har vundet stor indflydelse i skolerne. Spørgeskemaet påviste, at et flertal af lærere mener, at sorg kan deles op i stadier, mens lærere i supplerende interviews valgte at bygge deres idéer omkring sorgarbejde ud fra andre kilder end teori (Lytje, 2013). Selvom dette ikke er et problem i sig selv, bliver det problematisk, når det fører til misforståelser, såsom at sorg kan håndteres på samme måde i 1. og 10. klasse. hjælperen, men på bekostning af en forståelse for den individuelle sorg. Selvom om brugen af Cullbergs (2006) teori ligeledes kan forsvares, så ligger problematikken i, at valget om at bruge hans teori ikke nødvendigvis ser ud til at ske på baggrund af et objektivt valg. Meget kunne tyde på, at det er en sorgforståelse, der går i arv fra lærer til lærer. Flere studier (fx Kardos, Johnson, Peske, Kauffman & Liu, 2001; Little & McLaughlin, 1993) har i dette perspektiv påvist, at lærere ofte får store dele af deres viden fra erfarne kollegaer og ikke fra læreruddannelserne. Dette kan være problematisk, fordi Cullbergs (2006) sorgforståelse dermed bliver brugt, fordi den er tilgængelig, og ikke nødvendigvis fordi den er den bedste. Det bør anses som værende problematisk, at den akademiske verden, baseret på offentlige midler, ikke har formået at formidle ny forskning til praktikerne. Denne problematik er dog ikke unik for sorgområdet, men virker til at være et ofte opstående problem i kommunikationen mellem universiteter og praktiske institutioner (Greenwood & Abbott, 2001; Lloyd, Kameenui & Chard, Der er ikke meget, der tyder på, at der findes en nem løsning på denne problemstilling. Systemets fremtid støtte sørgende børn er et andet spørgsmål. Nuværende forskning (Egmont Fonden, 2013; Nielsen et al., 2012) indikerer, at børnene måske ikke opfatter det nuværende beredskab helt så positivt som deres lærere. For at kunne besvare dette spørgsmål mere præcist, er det nødvendigt at erhverve bedre viden om, hvordan sorgerfarne børn opfatter kvaliteten af den hjælp de modtog i skolen. Trods ovenstående kritik er sorgplanens fokus på at gøre lærere mere trygge i mødet med sorg måske blot et naturligt skridt i planens udvikling. Det vigtigste mål for sorgplaner må være at give lærere modet til at hjælpe sorgerfarne børn. Hvis ikke lærerne tør tage den første kontakt, er den resterende del af planerne ligegyldig. Denne spørgeskemaundersøgelse påviste, at sorgplanenerne netop har formået at give lærerene dette mod. Med dette mål opnået bør udviklingen af det danske system ikke stå stille. Denne artikel har påvist flere problematikker, som det nu er tid til at forsøge at håndtere. I samarbejde med Egmont Fonden og Projekt Omsorg fra Kræftens Bekæmpelse er et nyt projekt derfor søsat med målet at løfte denne udfordring. Projektet er normeret til 3,5 år, med målet at undersøge både lærerene og elevers ønsker til et sorgberedskab. Herefter, baseret på denne viden at revidere nuværende manualer og skabe et system, der bliver vurderet lige positivt af begge målgrupper. På trods af de problematikker, der er fremstillet i denne artikel, bør der ikke herske tvivl om, at sorgberedskabet i de danske skoler er en Den teoretiske viden om sorgforløb, der bliver brugt i skolerne, succes. At en sorgplan introduceret af en frivillig organisation bliver ser ud til ofte at være centreret omkring Johan Cullbergs (2006) anset som så værdifuld, at 94 % af alle danske skoler på frivillig faseorienterede krisemodel. Modellen giver et nemt anvendeligt basis implementerer dem, er imponerende. Ligeledes indikerer og simpelt perspektiv på sorg fordelt på fire faser: chok, reaktion, det store antal deltagere i denne undersøgelse, at sorgarbejdet bearbejdning og nyorientering. Modellen er over 30 år gammel ude i skolerne tages særdeles alvorligt af lærerene. Selv med og har af flere modtaget kritik for ikke at være valid. Et af kritikpunkterne, nuværende problematikker er der meget, der tyder på, at det er fremført af Weiss (2008), går på, at en fasemodel kun et af de stærkeste i den vestlige verden. Dette skal dog ses i det kan betragtes som værende valid, hvis det kan dokumenteres, at perspektiv, at de fleste lande ofte ingen struktureret respons har. En anden problematik ved de nuværende sorgplaner er, at et stort alle sorgramte går igennem dem og det har ikke været muligt. Samtidigt må det erkendes, at dette spørgeskema kun har påvist, 58 at vores nuværende sorgberedskab er effektivt til at hjælpe antal ser ud til ikke at blive vedligeholdt. I værste fald kan op til Jakobsen (2009) har ligeledes angrebet fasemodeller for at give halvdelen være forældede og glemte. Dette problem kan være hjælperen en mangelfuld forståelse af sorg, der skaber tryghed hos lærerne håndtere sorgarbejde. Om det er lige så effektivt til at 59
5 Referencer The Research to Practice Gap schools can aid grieving children. Maunder, R. E., Harrop, A., & Tattersall, Cerel, J., Fristad, M. A., Verducci, J., Weller, R. A., & Weller, E. B. (2006). Childhood Bereavement: Psychopathology in the 2 Years Postparental Death. Journal of the American Academy of Child & Adolescent Psychiatry, 45(6), in Special Education. Teacher Education and Special Education: The Journal of the Teacher Education Division of the Council for Exceptional Children, 24(4), Holland, J. (1993). Child bereavement in Humberside primary schools. Educational Research, 35(3), Education, 124(3), Little, J. W., & McLaughlin, M. W. (1993). (Eds) (1994) Teachers Work: individuals, colleagues and contexts, New York, Teachers College Press. Lloyd, J., Kameenui, E., & Chard, D. (1997). Issues in Educating Students A. J. (2010). Pupil and staff perceptions of bullying in secondary schools: comparing behavioural definitions and their perceived seriousness. Educational Research, 52(3), McBride, D. M. (2009). The Process of Research in Psychology. London: SAGE. of schools in Hull, Yorkshire and Derry/ Londonderry, Northern Ireland. Pastoral Care in Education, 26(4), Yoon, J. S., & Kerber, K. (2003). Elementary teachers attitudes and intervention strategies. Research in Education, 69, Cullberg, J. (2006). Crisis and development. Stockholm: Natur och Kultur. Holland, J. (2001). Understanding children s experiences of parental bereavement. With Disabilities. London: Routledge. Lowton, K., & Higginson, I. J. (2003). McGovern, M., & Barry, M. M. (2000). Death education: Knowledge, attitudes, and perspectives of Irish parents Weiss, R. S. (2008). The nature and causes of grief. In: M. S. Stroebe, R. O. Hansson, H. Schut and W. Stroebe, (Eds.) Dillman, D. A., Smyth, J. D., & Christian, L. M. (2009). Internet, Mail, and Mixed- Mode Surveys: The Tailored Design Method (3rd ed.).new York: Wiley. London: Jessica Kingsley Publishers. Holland, J., & Ludford, C. (1995). The effects of bereavement on children in Managing bereavement in the classroom: A conspiracy of silence? Death Studies, 27(8), Lytje, M. (2011). Handling bereavement and teachers. Death studies, 24(4), Melhem, N. M., Moritz, G., Walker, M., Shear, M. K., & Brent, D. (2007). Handbook of Bereavement Research and Practice: Advances in Theory and Intervention (pp ) Washington: American Psychological Association. Egmont Fonden. (2013). Når sorgen rammer. Mandag morgen. Hulberside secondary schools. British Journal of Special Education, 22(2), in the class A comparative study on Danish and English approaches to bereavement in the school (M.phil. Thesis). Phenomenology and correlates of complicated grief in children and adolescents. Journal of the American Gehlert, J. B. (2008). Folkeskolen glemmer børns langvarige sorg. Kristligt Dagblad. Retrieved from artikel/302354:danmark--folkeskolen-glemmer-boerns-langvarige-sorg?article_page=2 Jacobsen, B. (2009). Livets dilemmaer. København: Hans Reitzel. Kardos, S. M., Johnson, S. M., Peske, H. G., Kauffman, D., & Liu, E. (2001). Counting on colleagues: New teachers encounter the professional cultures of Cambridge: University of Cambridge. Retrieved from Lytje, M. (2012). Handling Bereavement in the Danish Folkeskole A Mixed Method Study on the Utilisation of Bereavement Response Plans in Denmark (MA. Thesis). University of Academy of Child & Adolescent Psychiatry, 46(4), Nielsen, J. C., Sørensen, N. U., & Hansen, N. M. (2012). Unge pårørende og efterladtes trivsel (p. 46). Aarhus: Center for ungdomsforskning: Aarhus Universitet. Gray, L. B., Weller, R. A., Fristad, M., & Weller, E. B. (2011). Depression in children and adolescents two months after the death of a parent. Journal of affective disorders, 135(1), their schools. Educational Administration Quarterly, 37(2), Kjær, T. (2008). Sorg kræver ikke redskaber. Kristeligt Dagblad. Aarhus, Copenhagen. Retrieved from Lytje, M. (2013). Handling Bereavement in Danish Schools A system at a crossroad. Bereavement Care (in press). OmSorg. (2013). Hentet: May 3, 2011, from omsorg.htm Tracey, A., & Holland, J. (2008). A Greenwood, C. R., & Abbott, M. (2001). Lawhon, T. (2004). Teachers and comparative study of the child bereavement and loss responses and needs 60 61
ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD
ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og
Læs mereOm betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv
Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med
Læs mereEvaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.
Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn
Læs mereSALON3: BØRN, UNGE OG SORG
SALON3: BØRN, UNGE OG SORG Lene Larsen, psykolog og forskningskonsulent Det Nationale Sorgcenter. 18 september Sorgkonference 2018 VELKOMMEN! Rammen for salonen 25 minutter oplæg om kompliceret sorgforløb
Læs mereMusik, mobning, inklusion, komposition og sang
Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela
Læs mereBØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014
2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab Navn på universitet i udlandet: Institute of Education, University of London Land: England, United Kingdom Periode: Fra: 4. januar
Læs mereEt tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed
Et tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed 13. marts 2018 Program - Baggrund / projektgruppe - Formål / koncept - Status
Læs mereSTYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD
STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen
Læs mereSorg er ikke hvad sorg har været
Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg Strand, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center
Læs mereBørn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser
Børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser Camilla Lykke, sygeplejerske, MHP, Ph.d.-studerende Eventyrlige Upser vender hjem, Gallericc.dk Projektets forskerkonsortium består af:
Læs mereForældres skilsmisse & forælders død
MENTALT SUNDHEDSPERSPEKTIV PÅ BØRNS DOBBELTSORG VED FORÆLDRES SKILSMISSE OG FORÆLDERS DØD. (PH.D.- STUD., JETTE MARCUSSEN, SDU). Forældres skilsmisse & forælders død MENTALT SUNDHEDSPERSPEKTIV PÅ BØRNS
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs mereMobning på facebook. Anna Kloster, november 2013
Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter
Læs mereEvaluering Arbejdsmiljøledelse, F14
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereLærer eller træner? Læremidler i læreruddannelsen. 27/03/15 Annemari Munk Svendsen
Lærer eller træner? Læremidler i læreruddannelsen Lærer eller træner? Kontekst og baggrund En undersøgelse af læremidler i læreruddannelsen Opmærksomhedsfelter Diskussionspunkter Kontekst og baggrund En
Læs mereMOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie
MOD PÅ LIVET Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie 2013-16 Tegning af 9-årig dreng i terapi hos Løvehjerte Egmont Fondens rådgivning til
Læs mereDe nationale test som ny praksis i den danske folkeskole
Børne- og Undervisningsudvalget 205-6 (Omtryk - 27-09-206 - Bilag tilføjet) BUU Alm.del Bilag 274 Offentligt AARHUS De nationale test som ny praksis i den danske folkeskole Kristine Kousholt DPU, Aarhus
Læs mere18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede
Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede (Carsten Bruun, Livet uden Lena, Kr. Dagblad, 22.02.2014) Sorg - når ægtefællen dør Jorit
Læs mereTUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014
TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.
Læs mereSorg er ikke hvad sorg har været
Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under
Læs mereKrise- og sorgplan for Tranegårdskolen
Krise- og sorgplan for Tranegårdskolen Vi er her for hinanden Handleplan for arbejdet med børn og personale i forbindelse med krise og sorg Indholdsfortegnelse Alvorlig sygdom hos elev 1 Alvorlig sygdom
Læs mereNyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik
Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereDet siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder
FOA Kampagne og Analyse 12. juni 2013 Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder FOA har i perioden 26. april-6. maj 2013 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske
Læs mereGenerelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab BA. Navn på universitet i udlandet: Reykjavik University.
Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab BA Navn på universitet i udlandet: Reykjavik University Land: Island Periode: Fra: 25. august 2013 Til: 16. december 2013 Udvekslingsprogram:
Læs mereProjekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1
Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Engelsk. Navn på universitet i udlandet: University of Limerick.
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Engelsk Navn på universitet i udlandet: University of Limerick Land: Irland Periode: Fra: 19. januar 2012 Til: 14. maj 2012 Udvekslingsprogram:
Læs mereSygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund
Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,
Læs mereKvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012
Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi Navn på universitet i udlandet: University of London, Instutite of Education Land: England Periode: Fra:1. oktober Til:
Læs mereDanskerne er blevet mere demensvenlige.
Danskerne er blevet mere demensvenlige Undersøgelse af danskernes viden og holdning til demenssygdomme 16 1. Resumé... 1. Flere ved mere og færre ingenting om demens... 3. Flere ved hvordan de kan hjælpe
Læs merePraktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011
[Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade
Læs mereEffekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012
Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 1. Introduktion Denne rapport præsenterer de foreløbige resultater for fyraftensmøderne i Projekt Unfair. Rapporten skal redegøre for effekten
Læs mereNotat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012
Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer
Læs mereForældrefiduser Ny survey fra 2014
Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering
Læs mereHvor tilfreds var du med dit ophold? Bortset fra store problemer med forhåndsgodkendelse, er jeg godt tilfreds. IOE har Givet mig godt indtryk.
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk psykologi (IUP) Navn på universitet i udlandet: Institute of Education University of London Land: UK Periode: Fra:1 okt (29. sep)
Læs mereKarrierevejledningen på IVA. Sådan kommer du i gang med at bruge karrierekompasset
Karrierevejledningen på IVA Sådan kommer du i gang med at bruge karrierekompasset Forklaring på de forskellige tilgange til kompasset Forside: For jer, der enten ikke ved, hvad I vil, eller jer, der er
Læs mereMistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner
Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke
Læs mereHvordan kan du være med til at udvikle en fælles og levende sorgkultur på din skole?
Hvordan kan du være med til at udvikle en fælles og levende sorgkultur på din skole? Et materiale til sorggruppeledere i skoler Årligt mister 1.400 skolebørn deres mor eller far, og sammenlagt lever 12.000
Læs mereTILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune
TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN Notat til: Syddjurs Kommune Marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Metode og aktiviteter 3 2.1 Dataindsamling 3 2.2 Konstruktion af spørgeskema og interviewguide 3 3. Resultater
Læs mereKommuneprojektet. Efterladte år, Forældreskema 1
Tak fordi du udfylder spørgeskemaet. Det er frivilligt, om du vil udfylde skemaet, og du kan til enhver tid fortryde din deltagelse. Dine svar er dog vigtige for os. Skemaet består af en række spørgsmål,
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs merePsykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet
Evaluering af et rådgivningsprojekt for kræftramte familier Fokuseret kort-tids forebyggende familierådgivning for familier med en forældre med kræft. Kræftens Bekæmpelse i Århus Psykologisk Institut,
Læs mereOplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08
Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes
Læs mereStudie. Døden & opstandelsen
Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder
Læs mereDen næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer
Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer
Læs mereFrivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?
Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge
Læs mereKRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET
KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET ET UDVIKLINGS- OG FORSKNINGSSPROJEKT UNDER TVÆRFAGLIGT VIDENSCENTER FOR PATIENTSTØTTE 2014-2017 BAGGRUND OG FORMÅL Dette projekt er et forsknings-
Læs mereFREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE
FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.
Læs mereEn livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!
En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! Udvikling og test af en app for forældre udskrevet tidligt efter fødsel, et Participatory Design projekt. 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3 Problemstillingen
Læs mere4 NY FORSTÅELSE AF SORG
32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,
Læs mereFra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer
Læs mereResultater af dataindsamling i lokalsamfundene Skovlund og Ansager juni/juli 2018
Resultater af dataindsamling i lokalsamfundene Skovlund og Ansager juni/juli 2018 I alt var der 131 deltager og færdiggjorde besvarelser på de 4 dage, målet var 100 besvarelser. Ud af de 131 deltager var
Læs mereUndervisningsevaluering Kursus
Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede
Læs mereBorgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013
Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg
Læs mereUndersøgelse om distancearbejde, april 2011
Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver
Læs mereInterviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008
Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Tak til Rockwool Fondens Forskningsenhed Danmarks Statistiks Interviewservice, specielt til Isak Isaksen,
Læs mereSpørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)
Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet
Læs mereAt udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag
Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen
Læs mereAnalyse Kvalitativ Forskning
Analyse Kvalitativ Forskning 2. semester * Marts 2017 Dr. Ole Michael Spaten Aalborg Universitet Dagens Program 2. Efter frokost (arbejdstider) Analysetrin 4. introduceres og foretages i grupper Analysetrin
Læs mereTrivselsmåling på Elbæk Efterskole
Trivselsmåling på Elbæk Efterskole 27/6-2017 Social trivsel Er du glad for din skole? Meget tit 35 53,8 45 60 80 57,1 Tit 20 30,8 26 34,7 46 32,9 En gang i mellem 10 15,4 3 4 13 9,3 Sjældent 0 0 0 0 0
Læs mereHelbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?
Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte
Læs mereTABSBØRN ÆNDRET LIVSPERSPEK TIV HOS VOKSNE. Mellem 250.000 TABSBØRN AF CAMILLA LAHN SØRENSEN
TABSBØRN AF CAMILLA LAHN SØRENSEN ÆNDRET LIVSPERSPEK TIV HOS VOKSNE TABSBØRN At miste en forælder som barn eller ung er en forfærdelig oplevelse. Men forskningen undervurderer, at det også kan være afsæt
Læs mereSorgberedskab. Handleplan ved dødsfald blandt eleverne. 1. Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen
Sorgberedskab Handleplan ved dødsfald blandt eleverne 1. Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen, gør rektor/stedfortræder følgende: Udnævner klasselæreren
Læs mereOMSORGSPLAN FOR Femkløveren
OMSORGSPLAN FOR Femkløveren INDHOLDSFORTEGNELSE GENERELT OM SORG OG KRISE... 4 NÅR ET BARN DØR... 5 NÅR ET BARN MISTER SIN FAR, MOR ELLER SØSKENDE... 6 NÅR ET BARN DØR I INSTITUTIONEN... 7 NÅR ET BARN
Læs mereProjekt Mental Sundhed Forældrestyrkende samtaler
Projekt Mental Sundhed Forældrestyrkende samtaler - Et samtaleforløb med sundhedsplejersken Helle Andersen, Sundhedsplejerske, Elsebet Ulnits, Sundhedsplejerske, Helle Haslund, Sygeplejerske, MSA, PHD
Læs mereTanker om Ph.d.-arbejdet
Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb
Læs mereDanske elevers oplevelser af og syn på udeskole
Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling
Læs mereLedelsesfagligt Grundforløb, E13
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs merePersonaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap
Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig
Læs mereHvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen?
Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Indledning Deltagerprocenten er en af de vigtigste faktorer for et screeningsprograms effekt. Det er derfor vigtigt at undersøge, hvilke barrierer
Læs mereKENDER DU DEN NYE GENERATION AF HUNDEEJERE?
KENDER DU DEN NYE GENERATION AF HUNDEEJERE? EN UNDERSØGELSE UDARBEJDET AF BOEHRINGER INGELHEIM Revision 1, 2019. Inkluderer detaljerede datasæt Value Through Innovation HUNDEEJERE ER IKKE LÆNGERE, SOM
Læs mereVentet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet
Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering
Læs mereDet siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder
FOA Kampagne og Analyse December 2012 Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder DR Nyheders analyseafdeling har i perioden 29. oktober 2012 til 4. november 2012 gennemført
Læs mere3. og 4. årgang evaluering af praktik
3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4
Læs mereHvor tilfreds var du med dit ophold? Jeg var generelt tilfreds med opholdet, selvom jeg i nogle af mine forventninger til universitetet blev skuffet
Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Bacheloruddannelsen på Litteraturhistorie Navn på universitet i udlandet: University College London Land: England Periode: Fra:september 2011 Til:juni
Læs mereTør du tale om det? Midtvejsmåling
Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på
Læs mereArbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)
16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.
Læs mereEffektundersøgelse organisation #2
Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke
Læs mereIs there anybody in here? - positioner og roller i MOOCs
Lea Tilde Rosenlund - lear@sdu.dk Institut for Design og Kommunikation Syddansk Universitet Rene B Christiansen - rbc@ucsj.dk Center for Skole og Læring University College Sjælland Is there anybody in
Læs mereKommunale Plejefamilier De Fem, en minievaluering.
Kommunale Plejefamilier De Fem, en minievaluering. Denne rapport er en minievaluering af vores tilbud i Projektet Kommunale Plejefamilier De Fem. I projektet har vi pr. 1/ 1 ansat 1 kommunale plejefamilier
Læs mereHvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen.
Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen. I forbindelse med oprettelsen af den landsdækkende forening INOOQAT besluttede foreningen at afdække
Læs mereForventninger til forandringer i det offentlige
Forventninger til forandringer i det offentlige Survey Implement Consulting Group og Mandag Morgen September 2013 Om undersøgelsen I forbindelse med konferencen om fremtidens offentlige sektor har Implement
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Psykologi. Navn på universitet i udlandet: University of New Brunswick.
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Psykologi Navn på universitet i udlandet: University of New Brunswick Land: Canada Periode: Fra:September 2010 Til:December 2010 Udvekslingsprogram:
Læs mereDialog på arbejdspladserne
August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både
Læs mereVidenskonference om børn og unges kompetencer, udvikling og læring i Grønland
Videnskonference om børn og unges kompetencer, udvikling og læring i Grønland Hanne Værum Sørensen Lektor, PhD VIA University College Pædagoguddannelsen Peter Sabroe, Aarhus Videncenter for Børn og Unges
Læs mereMedarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet
Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet Johan Simonsen Abildgaard Forsker, Cand. Psych, Ph.d. Bygger på resultater fra projektet Participatorisk
Læs mereBilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011
: Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg
Læs mereTransfer mellem teori og praksis. Vibe Aarkrog 22. august, 2013
Transfer mellem teori og praksis Vibe Aarkrog 22. august, 2013 Transfer defintion Fra latin at bære eller føre over ( translate ) Anvendelse af det, man lærer, i en ny situation anvendelse af det lærte
Læs mereKvalitet, forskning og praksis nogle opmærksomhedspunkter. Bjørg Kjær, ph.d. Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner IUP(DPU) 5.
Kvalitet, forskning og praksis nogle opmærksomhedspunkter Bjørg Kjær, ph.d. Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner IUP(DPU) 5. november 2013 Bjørg Kjær hbak@dpu.dk Min intention: At opstille kvalitetskriterier
Læs mereTilfredshedsundersøgelse blandt brugere og pårørende på døgnområdet
Tilfredshedsundersøgelse blandt brugere og pårørende på døgnområdet Familier, Børn og Unge 2015 Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Ungdomscentret UDGIVER Ressourcestyring Socialforvaltningen, Aarhus Kommune
Læs mereAnalysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.
Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.
Læs mereAf Christina Kaarup Rasmussen og Line Bang-Olsen
Af Christina Kaarup Rasmussen og Line Bang-Olsen Vejledt af Christina W. Schnohr, Finn Diderichsen og Sarah Fredsted Villadsen, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Relevans og definition
Læs mereProfessionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen
Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...
Læs mereAnvendelse af ny viden i de fem kommuner
Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Af Peter Sørensen Lektor, mag.art og ph.d.-studerende University College Lillebælt & Aalborg Universitet Der er generelt gode forudsætninger for at bringe ny viden
Læs mereFrivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!
idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport
Læs mereTilfredshedsundersøgelse blandt borgere. Familiecentret Socialforvaltningen, Aarhus Kommune
Tilfredshedsundersøgelse blandt borgere Familiecentret 2016 Socialforvaltningen, Aarhus Kommune UDGIVER Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Christina Vang Jakobsen,
Læs mereHvis din hest er død - så stå af
Roller Individuel øvelse 1. Hvilke roller har du på arbejdet? Jeg er den: 2. Hvilken rolle er du mest træt af, og hvorfor? 3. Er der roller, du føler, du er blevet påduttet af andre? 4. Hvilke roller sætter
Læs mere