Registreringsskema - forslag til emner for nationale kliniske retningslinjer

Transkript

1 Registreringsskema - forslag til emner for nationale kliniske retningslinjer Emnets navn Overvej om emnet meningsfyldt kan afgrænses til et centralt delforløb af det samlede patientforløb, fx diagnostik af grå stær eller akut behandling af KOL Evidensbaseret forløbsbeskrivelse af behandling og pleje af den svækkede ældre, akut indlagte, medicinske patient. Definition: Den ældre medicinske patient er karakteriseret ved at have en eller flere samtidige kroniske sygdomme samt et stort indlæggelses- og omsorgsbehov betinget af såvel kronisk som akut opstået sygdom. For den ældre medicin-ske patient er der derfor særligt behov for at sikre koordinering af den sam-lede behandlings-/rehabiliteringsindsats på tværs af afdelinger og sektorer for at forebygge uhensigtsmæssige akutte indlæggelser og genindlæggelser (Kommissorium for Sundhedsstyrelsens Styregruppe for Den Ældre Medicinske Patient, 2010) Hvilke(t) hovedspørgsmål ønskes belyst i den nationale kliniske retningslinje? Angiv et eller flere hovedspørgsmål, som retningslinjen skal belyse. Gerne i PICO form (Patient/Population, Intervention, Comparison, Outcome) Er det muligt at skabe en evidensbaseret og operationel, tværfaglig, tværsektoriel forløbsbeskrivelse for den ældre, akut indlagte medicinske patient. Her under forløb fra borger som identificeres som særlig udsat til borger i kommune til denne bliver akut indlagt patient, og til borgerbliver udskrives med behov for akut indsats af den kommunale sygepleje..hvilke områder eller omdrejningspunkter skal indgå i den? Er der evidens for alle områderne? Hvilke organisatoriske faktorer skal den tage højde for? Kan den udformes, så den bliver anvendelig og accepteres af de sundhedsprofessionelle? Kan en national klinisk retningslinje være en samlende faktor for mængden af de mange nationale initiativer som er besluttet for denne patentgruppe men ikke implementeret?

2 Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet, patientgruppe og argumentation for projektets relevans. Denne patientgruppe har i mange år været fokus for utallige betænkninger, rapporter og arbejdsgruppers indsats. Årsagen er udbredte problemer med patientforløbet, såsom manglende sammenhæng, uhensigtsmæssige udskrivelser, og manglende kendskab til patienten og dennes helbredsproblemer. Dette igen bevirker genindlæggelser og funktionstab samt øget forbrug af ydelser i primær sektor. Mere end 18 % af indlæggelserne for denne patientgruppe er genindlæggelser. At der fra den første betænkning udkom i 1977, til Den Nationale Handleplan i 2012 behandles de samme problemstillinger, er et udtryk for, at det aldrig er lykkedes at implementere de gode intentioner i praksis. Der er derfor brug for at tage andre metoder i anvendelse end de hidtil afprøvede. Da sidstnævnte hovedsageligt har drejet sig om politiske initiativer, må tiden være kommet til at rette fokus mod den faglige indsats i klinisk praksis. Denne patientgruppes problemstillinger er komplekse og kræver indsats fra flere faggrupper og flere sektorer. Der er derfor også tale om et patientforløb med høj organisatorisk kompleksitet. Det kan ikke skabes med succes af den enkelte sundhedsprofessionelle i mødet med den enkelte patient, og en evidensbaseret forløbsbeskrivelse skal derfor understøtte faggrupperne i beslutningsprocesserne i alle faser af forløbet, også over sektorgrænserne, og således bidrage til bedre kvalitet, tilfredshed og økonomi. Implementeringen af tiltag omkring det nære Sundhedsvæsen har ligeledes snitflader til den nationale handleplan for den ældre medicinske patient herunder foløbskoordinatorfunktionen som bør ind tænkes i større sammenhæng som en national klinisk retningslinje. Ellers bliver forløbskoordinatorfunktionen endnu et knobskud af gode intentioner som udfolder sig sideløbende med alle de andre gode initiativer Der er omfattende evidens på de problemområder, der er typiske for patientgruppen, men evidensen skal samles og omsættes til en form, som kan implementeres.

3 Målgruppe Hvilke faggrupper og/eller organisationer retter den kliniske retningslinje sig mod? Ældre medicinske patienter med en eller flere kroniske lidelser og truet eller faldende funktionsevne Sundhedsprofessionelle i alle sektorer; Hospitaler, kommuner og almen praksis Eksisterer der allerede danske kliniske retningslinjer på området? Hvis ja. Angiv hvem, der har udgivet retningslinjen, samt årstal for udgivelsen. Er der planlagte eller igangværende landsdækkende kliniske retningslinjer på området? Angiv, hvem der har planlagt eller er i gang med at udarbejde retningslinjer på området og hvornår retningslinjen forventes færdiggjort. Findes der relaterede danske aktiviteter på området? MTV, systematisk review, evalueringer, mv. Nej Nej, men Sundhedsstyrelsen er ved at afslutte et omfattende arbejde om den nationale handleplan om den ældre medicinske patient og den hertil relaterede udmøntningsplan. Nej Skemaet er udfyldt af: Dato: 3. januar 2013 Navn: Dora Fog Titel /funktion Afdelingsleder, Ballerup Kommune drf@balk.dk

4 Prioriteringsskema: Ballerup Kommune Hvert projekt vurderes i forhold til udvælgelseskriterierne med points fra 1-5, som angiver hvor væsentlig problemstillingen er (hvor 1=stort set ingen betydning og 5=meget stor betydning), og med kommentarer, der forklarer prioriteringen. Udvælgelseskriterium Sygdomsbyrde Samlet vurdering af størrelse af patientgruppen, sygdommens sværhedsgrad og grad af dødelighed Ressourceforbrug Samlet vurdering af omkostningsniveau og problemer med for lange ventetider Sundhedspolitisk prioritet Vurdering af, hvorvidt emnet udgør et særligt politisk prioriteret område i Danmark? Variation i praksis Samlet vurdering af den faglige variation i praksis som følge af uenighed eller uklarhed om indikation, virkning og bivirkning. Points (1-5) Kommentar De mange nationale initiativer som er nævnt i baggrndsafsnittet og den manglende implementering af disse, gør at kommunerne har et stort behov som en samlet linje i behandlingen af denne gruppe. Kommunerne har hver især iværksat gode initiativer for denne patientgruppe og der er også evidens på flere områder inden for området. Dog er der ikke noget samlet initiativ for denne gruppe med hensyn til hvilken indsats der giver god effekt på de ønskede de parametre. Borgertilfredshed, kvalitet og økonomien De enkelte kommuner, og særlig de små har behov for en samling af disse i en klinisk retningslinje så vi for denne gruppe også kan defineret KAN og SKAL opgaver

5 Ny risikobetonet teknologi Vurdering af risiko for patientsikkerheden Mulige indikationsskred Vurdering af uhensigtsmæssige indikationsskred i enten udredning, behandling eller den opfølgende indsats Tværfaglige og tværsektorielle udfordringer Samlet vurdering af de tværfaglige og tværsektorielle udfordringer på området 5? 5 Da denne gruppe har mange flyt over sektorgrænsen, indlæggelser og mange ambulante besøg, mange timer hjemmehjælp så er risikoen for utilsigtede hændelser meget høj. Flere faggrupper skal dagligt samarbejde omkring borgeren omkring komplekseproblestillinger. Denne gruppe af borgere har mange ind og udskrivelser. Det giver træk på det akutte beredskab på hospital og ved udskrivelser. Samtidig er det med til at svække borgerens almentilstand og mevirker til for tidlig død. De mange flyt over sektor grænserne viser også i patienttilfredshedsmålinger at det er dette sted som stadig får mest kritik

6 Registreringsskema - forslag til emner for nationale kliniske retningslinjer Emnets navn Overvej om emnet meningsfyldt kan afgrænses til et centralt delforløb af det samlede patientforløb, fx diagnostik af grå stær eller akut behandling af KOL Forebyggelse af trykskader Hvilke(t) hovedspørgsmål ønskes belyst i den nationale kliniske retningslinje? Angiv et eller flere hovedspørgsmål, som retningslinjen skal belyse. Gerne i PICO form (Patient/Population, Intervention, Comparison, Outcome) På hvilken måde/hvordan identificeres de hospitalsindlagte patienter, der IKKE har risiko for udvikling af trykskader, med højeste præcision? Hvilke tilstande/forhold (risikofaktorer) har signifikant sammenhæng med udvikling af trykskader hos hospitalsindlagte patienter? Hvilke forebyggende handlinger kan effektivt reducere forekomsten (incidens/prævalens) af trykskader hos hospitalsindlagte patienter? Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet, patientgruppe og argumentation for projektets relevans. I et dansk prævalenstudie opgjort på 6 danske hospitaler blev der fundet trykskader hos i gennemsnit 25 % af patienterne (1). Samme forekomst beskrives også i nyere udenlandske studier, f.eks. i et canadisk studie (2). Trykskadeforebyggelse er tidligere beskrevet som værende ustruktureret, og baseret på den enkelte fagperson- eller faggruppes kliniske erfaring med trykskade (3-6). Der er ikke foretaget mange sundhedsøkonomiske beregninger på omkostningerne ved behandling af trykskader, men i England er behandlingsomkostningerne opgjort til at være fra (kategori 1) til (kategori 4) per patient. Omkostningerne stiger relativt med trykskadens sværhedsgrad, grundet stigning i behandlingstiden (7). For den enkelte patient er erhvervelse af en trykskade ofte smertefuldt og ved sværere trykskader kan det føre til social isolering og endda død(8;9). I 2011 blev der på 3 afdelinger på Aarhus Universitetshospital Skejby gennemført et demonstrationsprojekt Forebyggelse af liggesår ved hjælp af ny

7 screeningsmetode og sensorlagener. I projektet blev anvendt forud fastlagte trykskadeforebyggende handlingstiltag baseret på højeste evidens, og stort set analoge med anbefalinger i nationale kliniske retningslinje for forebyggelse af trykskader hos patienter med hoftebrud (se bilag 1 og Projektet viste at: 1. Arbejdsgangene blev ændret fra individuel ikke tværfaglig baseret forebyggende indsats til en tværfaglig og struktureret forebyggende indsats. 2. Trykskadeforekomsten blev minimeret med tyve procentpoint fra 26,7 til 6,7 %. Ved baselineevalueringen var 19 % af trykskaderne svære trykskader (kategori 3 og 4). Efter endt intervention, var der ingen patienter, der udviklede svære trykskader. 5,7 % udviklede kategori 1 skader og 1,0 % udviklede kategori 2 skader. 3. Arbejdsbesparende effekt på 20 årsværk på de tre deltagende afdelinger (se Der er derfor god grund til at udarbejde en national klinisk retningslinje baseret på højest evidens. Herved kan sikres betydelig reduktion i incidensen af hospitalserhvervede trykskader og derved reducere den enkelte patients lidelser og samtidig reducerer de sundhedsøkonomiske omkostninger forbundet med behandling af hospitalserhvervede trykskader. Målgruppe Hvilke faggrupper og/eller organisationer retter den kliniske retningslinje sig mod? Generisk retningslinje for forebyggelse af trykskader rettet mod hospitalsindlagte patienter

8 Eksisterer der allerede danske kliniske retningslinjer på området? Hvis ja. Angiv hvem, der har udgivet retningslinjen, samt årstal for udgivelsen. Delvist Klinisk retningslinje for forebyggelse at trykskader hos hospitalsindlagte patienter med hoftebrud ( se Forfattergruppe: Anne-Birgitte Vogelsang, Projektleder, hjertemedicinsk afdeling B, Aarhus Universitetshospital, MPH ph.d-stud. Tine Bentzen, Klinisksygeplejespecialist, Ortopædkirurgisk afdeling E, Aarhus Universitetshospital, PD, MKS Udgivet år 2009 Er der planlagte eller igangværende landsdækkende kliniske retningslinjer på området? Angiv, hvem der har planlagt eller er i gang med at udarbejde retningslinjer på området og hvornår retningslinjen forventes færdiggjort. I gangværende arbejde med udarbejdelse af generisk (overordnet) klinisk retningslinje for forebyggelse af trykskader hos hospitalsindlagte patienter. Forfattergruppe: Anne-Birgitte Vogelsang, Projektleder, hjertemedicinsk afdeling B, Aarhus Universitetshospital, MPH ph.d-stud. Tine Bentzen, Klinisksygeplejespecialist, Ortopædkirurgisk afdeling E, Aarhus Universitetshospital, PD, MKS Rådet for trykskadeforebyggelse Aarhus Universitetshospital Metode vejledere: Hanne Mainz Faglig vejleder: Karsten Fogh, overlæge, venerodermatologisk afdeling S, Aarhus Universitetshospital

9 Kontaktperson: Anne-Birgitte Vogelsang Tine Bentzen Forventes færdiggjort 1. maj 2013 Findes der relaterede danske aktiviteter på området? MTV, systematisk review, evalueringer, mv. I 2011 blev der på 3 afdelinger på Aarhus Universitetshospital Skejby gennemført et demonstrationsprojekt Forebyggelse af liggesår ved hjælp af ny screeningsmetode og sensorlagener. I projektet blev anvendt forud fastlagte trykskadeforebyggende handlingstiltag baseret på højeste evidens, og stort set analoge med anbefalinger i nationale kliniske retningslinje for forebyggelse af trykskader hos patienter med hoftebrud (se Til dels patient sikkert sygehus, tryksårspakken. Forebyggende handlingsanvisninger i denne pakke er dog ikke evidensbaserede. Skemaet er udfyldt af: Navn: Anne-Birgitte Vogelsang Titel/funktion:MPH, Ph.d.-stud. annvog@rm.dk Dato:

10 Prioriteringsskema: Hvert projekt vurderes i forhold til udvælgelseskriterierne med points fra 1-5, som angiver hvor væsentlig problemstillingen er (hvor 1=stort set ingen betydning og 5=meget stor betydning), og med kommentarer, der forklarer prioriteringen. Udvælgelseskriterium Sygdomsbyrde Samlet vurdering af størrelse af patientgruppen, sygdommens sværhedsgrad og grad af dødelighed Ressourceforbrug Samlet vurdering af omkostningsniveau og problemer med for lange ventetider Sundhedspolitisk prioritet Vurdering af, hvorvidt emnet udgør et særligt politisk prioriteret område i Danmark? Variation i praksis Samlet vurdering af den faglige variation i praksis som følge af uenighed eller uklarhed om indikation, virkning og bivirkning. Points (1-5) Kommentar

11 Ny risikobetonet teknologi Vurdering af risiko for patientsikkerheden Mulige indikationsskred Vurdering af uhensigtsmæssige indikationsskred i enten udredning, behandling eller den opfølgende indsats Tværfaglige og tværsektorielle udfordringer Samlet vurdering af de tværfaglige og tværsektorielle udfordringer på området Reference List (1) Bermark S, et al. Six prevalence studies for pressure ulcers. Snapshots from Danish Hospitals. EWMA Journal 2010;10(2): (2) Hurd T, Posnett J. Point prevalence of wounds in a sample of acute hospitals in Canada. International Wound Journal 2009;6(4): (3) Duimel-Peeters IG, Hulsenboom MA, Berger MP, Snoeckx LH, Halfens RJ. Massage to prevent pressure ulcers: knowledge, beliefs and practice. A cross-sectional study among nurses in the Netherlands in 1991 and Journal of Clinical Nursing 2006;15(4): (4) Flodgren G. Effectiveness of organisational infrastructures to promote evidence-based nursing practice. Cochrane Database of Systematic Reviews 2012;2(Chichester, UK):CD (5) Hulsenboom MA. Knowledge of pressure ulcer prevention: a cross-sectional and comparative study among nurses. BMC nursing 2007;6(1):2. (6) Soban LM, Hempel S, Munjas BA, Miles J, Rubenstein LV. Preventing Pressure Ulcers in Hospitals: A Systematic Review of Nurse-Focused Quality Improvement Interventions. Joint Commission Journal on Quality and Patient Safety 37[6], AP Ref Type: Abstract

12 (7) Dealey C, Posnett J, Walker J. The Cost of Pressure Ulcer in the United Kingdom. J Wound Care 2012;june(21(6)): (8) Gorecki C, Brown JM, Nelson EA, Briggs M, Schoonhoven L, Dealey C, et al. Impact of Pressure Ulcers on Quality of Life in Older Patients: A Systematic Review. Journal of the American Geriatrics Society 2009;57(7): (9) Spilsbury K, Nelson A, Cullum N, Iglesias C, Nixon J, Mason S. Pressure ulcers and their treatment and effects on quality of life: hospital inpatient perspectives. Journal of Advanced Nursing 2007;57(5):

13 NKR for Non-invasiv blodtryksmåling Klinisk praksis efterspørger anvisninger for god klinisk praksis vedrørende non-invasive blodtryk-målemetoder. I klinisk praksis har der de seneste år været øget fokus på systematisk måling af vitalværdier med henblik på tidlig opsporing af kritisk sygdom hos voksne patienter indlagt på et sengeafsnit. Måling af vitalværdier forudsætter valide målemetoder. Der er udarbejdet en klinisk retningslinje for Non-invasiv temperaturmåling hos voksne (19+ år) indlagte, men der foreligger for nuværende ikke en klinisk retningslinje for noninvasiv blodtrykmåling. Dansk Hypertensionsselskabs guideline/behandlingsvejledning: Diagnostisk blodtryksmåling - på døgnbasis, hjemme og i konsultationen beskriver hvordan blodtryksmåling bør foregå i diagnostisk øjemed. Der mangler tilsvarende vejledning for måling foretaget i andre sammenhænge.

14 Registreringsskema - forslag til emner for nationale kliniske retningslinjer Emnets navn Overvej om emnet meningsfyldt kan afgrænses til et centralt delforløb af det samlede patientforløb, fx diagnostik af grå stær eller akut behandling af KOL Hvilke(t) hovedspørgsmål ønskes belyst i den nationale kliniske retningslinje? Angiv et eller flere hovedspørgsmål, som retningslinjen skal belyse. Gerne i PICO form (Patient/Population, Intervention, Comparison, Outcome) Klinisk retningslinje for rensning af akutte og kroniske sår: Sæbe, skyllevæsker og skylletryk. På baggrund af at Danmark formentlig var et af de få lande, hvor sår stadig renses med sæbe, blev spørgsmålet om den praksis, med brug af sæbe til rensning af sår var hensigtsmæssig rejst. Dette spørgsmål er belyst i en retningslinje udarbejde i regi af Center for Kliniske retningslinjer, og alternativet til sæbe er beskrevet. Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet, patientgruppe og argumentation for projektets relevans. Målgruppe Hvilke faggrupper og/eller organisationer retter den kliniske retningslinje sig mod? Akutte og kroniske sår hos både børn og voksne. Retningslinjen omfatter ikke: - peroperativ sårskylning - sår der kræver steril skiftning fx operationssår de første 24 timer - suturerede sår - sår med adgang til hulrum - sår på slimhinder Sundhedspersonale i primær og sekundær sundhedssektor, der varetager behandlingen af mennesker med akutte og kroniske sår.

15 Eksisterer der allerede danske kliniske retningslinjer på området? Hvis ja. Angiv hvem, der har udgivet retningslinjen, samt årstal for udgivelsen. Ja. Skiveren J, Bermark S, Østergaard BM, Larsen HN, Gudmundsen K, Bunder LK. Klinisk retningslinje for rensning af akutte og kroniske sår: Sæbe, skyllevæsker og skylletryk. Center for kliniske retningslinjer Nationalt Clearingshouse fo Sygepleje pdf Er der planlagte eller igangværende landsdækkende kliniske retningslinjer på området? Angiv, hvem der har planlagt eller er i gang med at udarbejde retningslinjer på området og hvornår retningslinjen forventes færdiggjort. Se ovenfor. Retningslinjen er implementeret i Region Hovedstaden enlink= =/VIP/Redaktoer/RH.nsf/&windowwidth=1100&windowheight=60 0&windowtitle=S%F8g Findes der relaterede danske aktiviteter på området? MTV, systematisk review, evalueringer, mv. Ikke os bekendt Skemaet er udfyldt af: Navn: Jette Skiveren Klinisk oversygeplejerske, Can.scien.san

16 Susan Bermark Klinisk oversygeplejerske Dermato-venerologisk afdeling og Videncenter for Sårheling Bispebjerg Hospital Dato:

17 Prioriteringsskema: Hvert projekt vurderes i forhold til udvælgelseskriterierne med points fra 1-5, som angiver hvor væsentlig problemstillingen er (hvor 1=stort set ingen betydning og 5=meget stor betydning), og med kommentarer, der forklarer prioriteringen. Udvælgelseskriterium Sygdomsbyrde Samlet vurdering af størrelse af patientgruppen, sygdommens sværhedsgrad og grad af dødelighed Ressourceforbrug Samlet vurdering af omkostningsniveau og problemer med for lange ventetider Sundhedspolitisk prioritet Vurdering af, hvorvidt emnet udgør et særligt politisk prioriteret område i Danmark? Variation i praksis Samlet vurdering af den faglige variation i praksis som følge af uenighed eller uklarhed om indikation, virkning og bivirkning. Points (1-5) Kommentar

18 Ny risikobetonet teknologi Vurdering af risiko for patientsikkerheden Mulige indikationsskred Vurdering af uhensigtsmæssige indikationsskred i enten udredning, behandling eller den opfølgende indsats Tværfaglige og tværsektorielle udfordringer Samlet vurdering af de tværfaglige og tværsektorielle udfordringer på området

19 Registreringsskema - forslag til emner for nationale kliniske retningslinjer Emnets navn Overvej om emnet meningsfyldt kan afgrænses til et centralt delforløb af det samlede patientforløb, fx diagnostik af grå stær eller akut behandling af KOL Anvendelse af tvang i Psykiatrien (Magtanvendelse / Tvang i psykiatrien) Hvilke(t) hovedspørgsmål ønskes belyst i den nationale kliniske retningslinje? Angiv et eller flere hovedspørgsmål, som retningslinjen skal belyse. Gerne i PICO form (Patient/Population, Intervention, Comparison, Outcome) Hver 5. patient i psykiatrien udsættes årligt for tvang (jævnfør sundhedsstyrelsen statistik). Tvangen udføres fordi patienter er til fare for sig selv eller andre. Tvangen sker i form af: tvangstilbageholdelse, tvangmedicinering, skærmning, bælte fixering, fastholdelse, tvungen opfølgning m.m. Der er ikke konsensus om hvilken type magtanvendelse der er mest hensigtsmæssig, ligesom der ikke er klarhed over outcome. Hvilke faktorer beskytter/forebygger mod anvendelsen af tvang? Hvad oplever patienter forebygger tvang? Foretrækker patienter medicinsk beroligelse frem for bæltefiksering? Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet, patientgruppe og argumentation for projektets relevans. Det er nødvendigt at etablere et fagligt grundlag at anvende tvang på baggrund af. Magtanvendelse i psykiatrien er kontroversiel, og til stadighed til diskussion. I enkelte patientforløb, hvor patientens eller andres liv er truet (risiko for delir, suicidalfare) er magtanvendelse nødvendig. For at sikre størst mulig patientsikkerhed, og accept og forståelse af magtanvendelse er det afgørende at der er skabes viden om fordele og ulemper ved forskellige metoder, således at den enkelte behandler i samarbejde med patienten og dennes netværk, kan vælge den bedst

20 egnede tvangsanvendelse når dette er nødvendigt. Målgruppe Hvilke faggrupper og/eller organisationer retter den kliniske retningslinje sig mod? Ansatte i behandlings- og socialpsykiatrien Bruger- pårørende organisationer i psykiatrien Eksisterer der allerede danske kliniske retningslinjer på området? Hvis ja. Angiv hvem, der har udgivet retningslinjen, samt årstal for udgivelsen. Der eksister individuelle vejledninger etc. i de enkelte psykiatriske afdelinger initieret af tidligere bølger af Gennembrudsprojektet for nedbringelse af tvang i psykiatrien. Derudover et Psykiatriloven guidende for, hvornår tvang m.m. kan anvende, samt kriterier for dette. Er der planlagte eller igangværende landsdækkende kliniske retningslinjer på området? Angiv, hvem der har planlagt eller er i gang med at udarbejde retningslinjer på området og hvornår retningslinjen forventes færdiggjort. Findes der relaterede danske aktiviteter på området? MTV, systematisk review, evalueringer, mv. Nej Sundhedsstyrelsen Gennembrudsprojektet for nedbringelse af tvang i psykiatrien (3. bølge). Sundhedsstyrelsen (2009). Tvangsforanstaltninger i Psykiatrien. En redegørelse. Etisk råd (2012). Magt og afmagt i Psykiatrien.

21 Skemaet er udfyldt af: Navn: Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker v/ Karin Johannesen Titel/funktion: Formand Dato:

22 Prioriteringsskema: Hvert projekt vurderes i forhold til udvælgelseskriterierne med points fra 1-5, som angiver hvor væsentlig problemstillingen er (hvor 1=stort set ingen betydning og 5=meget stor betydning), og med kommentarer, der forklarer prioriteringen. Udvælgelseskriterium Sygdomsbyrde Samlet vurdering af størrelse af patientgruppen, sygdommens sværhedsgrad og grad af dødelighed Ressourceforbrug Samlet vurdering af omkostningsniveau og problemer med for lange ventetider Sundhedspolitisk prioritet Vurdering af, hvorvidt emnet udgør et særligt politisk prioriteret område i Danmark? Variation i praksis Samlet vurdering af den faglige variation i praksis som følge af uenighed eller uklarhed om indikation, virkning og bivirkning. Points (1-5) Kommentar

23 Ny risikobetonet teknologi Vurdering af risiko for patientsikkerheden Mulige indikationsskred Vurdering af uhensigtsmæssige indikationsskred i enten udredning, behandling eller den opfølgende indsats Tværfaglige og tværsektorielle udfordringer Samlet vurdering af de tværfaglige og tværsektorielle udfordringer på området

24 Registreringsskema - forslag til emner for nationale kliniske retningslinjer Emnets navn Overvej om emnet meningsfyldt kan afgrænses til et centralt delforløb af det samlede patientforløb, fx diagnostik af grå stær eller akut behandling af KOL Hvilke(t) hovedspørgsmål ønskes belyst i den nationale kliniske retningslinje? Angiv et eller flere hovedspørgsmål, som retningslinjen skal belyse. Gerne i PICO form (Patient/Population, Intervention, Comparison, Outcome) Diagnosticering og behandling af urinvejsinfektion (UVI) hos brugere og ikke-brugere af et uretralt kateter. Hvordan diagnosticeres en UVI? og ud fra hvilke kriterier? Hvordan behandles en UVI medicinsk? Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet, patientgruppe og argumentation for projektets relevans. Mange praktiserende læger diagnostiserer en UVI ud fra dels symptomer, dels ud fra en urinstix, oftest uden en dyrkning. Dee behandles derved muligvis ikke med relevant antibiotika eller der påbegyndes måske unødvendig behandling. McGeers angiver 5 symptomer, hvor henholdsvis 2 (kateterbrugere) eller 3 (ikke kateterbrugere) af symptomerne skal være til stede for at kunne tolkes at være UVI. Hvis der igangsættes antibiotisk behandling, er der forskellige holdninger til om og eller hvornår blærekateteret skal skiftes i forbindelse med behandlingen ( før, efter 1 døgns behandling eller efter afsluttet behandling).

25 Målgruppe Hvilke faggrupper og/eller organisationer retter den kliniske retningslinje sig mod? Sundhedsfagligt personale i primær og sekundær sektor Eksisterer der allerede danske kliniske retningslinjer på området? Hvis ja. Angiv hvem, der har udgivet retningslinjen, samt årstal for udgivelsen. Det mener jeg ikke. Er der planlagte eller igangværende landsdækkende kliniske retningslinjer på? området? Angiv, hvem der har planlagt eller er i gang med at udarbejde retningslinjer på området og hvornår retningslinjen forventes færdiggjort. Findes der relaterede danske aktiviteter på området? MTV, systematisk review, evalueringer, mv.? Skemaet er udfyldt af: Navn: Jannie Eiskjær Titel/funktion: Kontinenssygeplejerske Jaei-aeh@aalborg.dk Dato:

26

27 Prioriteringsskema: Hvert projekt vurderes i forhold til udvælgelseskriterierne med points fra 1-5, som angiver hvor væsentlig problemstillingen er (hvor 1=stort set ingen betydning og 5=meget stor betydning), og med kommentarer, der forklarer prioriteringen. Udvælgelseskriterium Sygdomsbyrde Samlet vurdering af størrelse af patientgruppen, sygdommens sværhedsgrad og grad af dødelighed Ressourceforbrug Samlet vurdering af omkostningsniveau og problemer med for lange ventetider Sundhedspolitisk prioritet Vurdering af, hvorvidt emnet udgør et særligt politisk prioriteret område i Danmark? Variation i praksis Samlet vurdering af den faglige variation i praksis som følge af uenighed eller uklarhed om indikation, virkning og bivirkning. Points (1-5) Kommentar

28 Ny risikobetonet teknologi Vurdering af risiko for patientsikkerheden Mulige indikationsskred Vurdering af uhensigtsmæssige indikationsskred i enten udredning, behandling eller den opfølgende indsats Tværfaglige og tværsektorielle udfordringer Samlet vurdering af de tværfaglige og tværsektorielle udfordringer på området

29 Registreringsskema - forslag til emner for nationale kliniske retningslinjer Emnets navn Overvej om emnet meningsfyldt kan afgrænses til et centralt delforløb af det samlede patientforløb, fx diagnostik af grå stær eller akut behandling af KOL Tværkulturel sygepleje Hvilke(t) hovedspørgsmål ønskes belyst i den nationale kliniske retningslinje? Angiv et eller flere hovedspørgsmål, som retningslinjen skal belyse. Gerne i PICO form (Patient/Population, Intervention, Comparison, Outcome) Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet, patientgruppe og argumentation for projektets relevans. Hvordan kan plejepersonalet i det danske sundhedsvæsen sikre/tilstræbe lige behandling af borgerne uanset kultur og sprog? Kulturmøder i det danske sundhedsvæsen efterlader ofte både omsorgsgivere og omsorgsmodtagere i afmægtighed. Se litteratur. Ret til at blive forstået og kunne gøre sig forståelig er en mangelvare. Projektets berettigelse begrundes med at gøre viden, evidens og metoder tilgængelige for det udøvende personale, så de kan identificere, udøve, evaluere og udvikle plejen til patienter og borgere med anden etnisk baggrund end dansk i klinikken. Målgruppe Hvilke faggrupper og/eller organisationer retter den kliniske retningslinje sig mod? Sygeplejersker Social og sundhedsassistenter Social og sundhedshjælpere

30 Eksisterer der allerede danske kliniske retningslinjer på området? Hvis ja. Angiv hvem, der har udgivet retningslinjen, samt årstal for udgivelsen. Er der planlagte eller igangværende landsdækkende kliniske retningslinjer på området? Angiv, hvem der har planlagt eller er i gang med at udarbejde retningslinjer på området og hvornår retningslinjen forventes færdiggjort. Findes der relaterede danske aktiviteter på området? MTV, systematisk review, evalueringer, mv. Skemaet er udfyldt af: nej nej Ja Navn: Grete Mygind, Fagligt Selskab for Tværkulturel Sygepleje Titel/funktion: Underviser SOPU mygindgr@post12.tele.dk Dato:

31 Prioriteringsskema:_Tværkulturel Sygepleje Hvert projekt vurderes i forhold til udvælgelseskriterierne med points fra 1-5, som angiver hvor væsentlig problemstillingen er (hvor 1=stort set ingen betydning og 5=meget stor betydning), og med kommentarer, der forklarer prioriteringen. Udvælgelseskriterium Sygdomsbyrde Samlet vurdering af størrelse af patientgruppen, sygdommens sværhedsgrad og grad af dødelighed Ressourceforbrug Samlet vurdering af omkostningsniveau og problemer med for lange ventetider Sundhedspolitisk prioritet Vurdering af, hvorvidt emnet udgør et særligt politisk prioriteret område i Danmark? Variation i praksis Samlet vurdering af den faglige variation i praksis som følge af uenighed eller uklarhed om indikation, virkning og bivirkning. Points Kommentar (1-5) 3 Manglende gensidig forståelse forværrer sygdomsforløb og trækker dem i langdrag 2 Manglende gensidig forståelse forlænger sygdomsforløb 3 Lige adgang til sundhedsydelser 4 Handlerepertoiret i praksis svinger fra at krænke patienter til at møde borgerne med ligegyldighed

32 Ny risikobetonet teknologi Vurdering af risiko for patientsikkerheden Mulige indikationsskred Vurdering af uhensigtsmæssige indikationsskred i enten udredning, behandling eller den opfølgende indsats Tværfaglige og tværsektorielle udfordringer Samlet vurdering af de tværfaglige og tværsektorielle udfordringer på området 2 Tolkebrug indebærer vurdering af kvaliteten af tolkning. Sundhedsmæssig risiko ved mangel på brug af tolkning. 4 Misforståelser fører til ukorrekt medicinering, uklar indikation for at planlægge pleje og behandling med konsekvenser for, hvilket niveau sundhedsvæsenet kan yde på. Sygeplejediagnoser er vanskeligere at identificere, hvorfor ønskede behov ikke imødekommes korrekt. 4 Tværfagligt og tværsektorielt udfordrer manglende kliniske retningslinjer samlet set i den grad, at ønsket om lige adgang til sundhedsvæsenets ydelser bliver kompromitteret. Hver gang personen skifter behandler udfordres behandlerne på den forrige behandlers evne til at arbejde med gensidig forståelse, hvilket antyder behovet for en fælles minimumsydelse.

33 Registreringsskema - forslag til emner for nationale kliniske retningslinjer Emnets navn Overvej om emnet meningsfyldt kan afgrænses til et centralt delforløb af det samlede patientforløb, fx diagnostik af grå stær eller akut behandling af KOL Hvilke(t) hovedspørgsmål ønskes belyst i den nationale kliniske retningslinje? Angiv et eller flere hovedspørgsmål, som retningslinjen skal belyse. Gerne i PICO form (Patient/Population, Intervention, Comparison, Outcome) Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet, patientgruppe og argumentation for projektets relevans. Målgruppe Hvilke faggrupper og/eller organisationer retter den kliniske retningslinje sig mod? Tværfaglig behandling af den reumatoide fod. Der eksisterer et nationalt forløbsprogram for RA, men det hyppigste problem for patienten med fodsmerter er ikke specifikt behandlet. Her tiltrænges en harmonisering af den tværfaglige indsats vedrørende undersøgelse og behandling af reumatolog, ortopædkirurg, ortopædisk skomager og fodterapeut. Både primær og sekundær sektor er i høj grad involveret på både læge og sygeplejeniveau, for eksempel sårbehandling. Ved hver kontakt med patienter med RA bør der spørges ind til smerter og funktion af fødder. Ved problemer altid objektiv fod undersøgelse med stillingtagen til billeddiagnostik og tilrettelæggelse af behandlingsprogram. P: Populationen af patienter med RA, i Danmark er der I: Tværfaglig diagnostik og behandling. C: Sikre optimal stand og gang funktion i arbejde og fritid O: Mindre smerte, bedre funktion i hensigtsmæssig fodtøj. I en tilsyneladende optimal kohorte af RA patienter har det vist sig at 80 % har funktionsbegrænsende fodsmerter (Stokholm kohorten). Den tværfaglige indsats er ikke koordineret i Danmark. Den danske indsats er ikke specifik behandlet i nationale forløbsprogram for RA. Den retter sig specifik imod reumatologer, ortopædkirurger, ortopædiske skomagere, fodterapeuter, sygeplejersker med flere. Aktørerne findes i både primær og sekundær sektor og dette bør koordineres

34 Eksisterer der allerede danske kliniske retningslinjer på området? Hvis ja. Angiv hvem, der har udgivet retningslinjen, samt årstal for udgivelsen. Er der planlagte eller igangværende landsdækkende kliniske retningslinjer på området? Angiv, hvem der har planlagt eller er i gang med at udarbejde retningslinjer på området og hvornår retningslinjen forventes færdiggjort. Findes der relaterede danske aktiviteter på området? MTV, systematisk review, evalueringer, mv. På afdelingsplan findes der ikke særlig omfattende vejledninger for eksempel standardprogrammer og af meget svingende kvalitet. Nej, men det er ikke kortlagt for de forskellige faggrupper og speciale selskaber. Der findes systematiske review med forslag til guidelines, men der er ingen dansk MTV og evidensen for mange af behandlingerne er forholdsvis. Skemaet er udfyldt af: Navn: Kristian Stengaard Pedersen / Maren Monsrud Titel/funktion: Professor / afdelingssygeplejerske Stengaard@ki.au.dk Mamons@rm.dk Dato:11/

35 Prioriteringsskema: Hvert projekt vurderes i forhold til udvælgelseskriterierne med points fra 1-5, som angiver hvor væsentlig problemstillingen er (hvor 1=stort set ingen betydning og 5=meget stor betydning), og med kommentarer, der forklarer prioriteringen. Udvælgelseskriterium Sygdomsbyrde Samlet vurdering af størrelse af patientgruppen, sygdommens sværhedsgrad og grad af dødelighed Ressourceforbrug Samlet vurdering af omkostningsniveau og problemer med for lange ventetider Sundhedspolitisk prioritet Vurdering af, hvorvidt emnet udgør et særligt politisk prioriteret område i Danmark? Variation i praksis Samlet vurdering af den faglige variation i praksis som følge af uenighed eller uklarhed om indikation, virkning og bivirkning. Points (1-5) Kommentar

36 Ny risikobetonet teknologi Vurdering af risiko for patientsikkerheden Mulige indikationsskred Vurdering af uhensigtsmæssige indikationsskred i enten udredning, behandling eller den opfølgende indsats Tværfaglige og tværsektorielle udfordringer Samlet vurdering af de tværfaglige og tværsektorielle udfordringer på området

37 Registreringsskema - forslag til emner for nationale kliniske retningslinjer Emnets navn Overvej om emnet meningsfyldt kan afgrænses til et centralt delforløb af det samlede patientforløb, fx diagnostik af grå stær eller akut behandling af KOL Pleje og behandling af delhudstransplantater. Hvilke(t) hovedspørgsmål ønskes belyst i den nationale kliniske retningslinje? Angiv et eller flere hovedspørgsmål, som retningslinjen skal belyse. Gerne i PICO form (Patient/Population, Intervention, Comparison, Outcome) Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet, patientgruppe og argumentation for projektets relevans. Hvornår må patienter mobiliseres efter delhudstransplantation på underben? Hvordan behandles et delhudstransplantat postoperativt? Kompression? Vakuumterapi? Der er mange specialer / afdelinger der arbejder med emnet, og der er mange forskellige instrukser. Patientgruppen er meget bred, da alderen er fra år. Derudover er det en behandlingsform der anvendes til alt fra deformitet til onkologi. Vi finder emnet relevant, da der ikke overordnet i DK findes retningslinje. Desuden ser vi pleje af delhudstransplantater som værende spidskompetence indenfor det plastikkirurgiske speciale. Målgruppe Hvilke faggrupper og/eller organisationer retter den kliniske retningslinje sig mod? Sygeplejersker og læger. Emnet er tværfagligt og på tværs af specialer som anført ovenfor.

38 Eksisterer der allerede danske kliniske retningslinjer på området? Hvis ja. Angiv hvem, der har udgivet retningslinjen, samt årstal for udgivelsen. Nej. Men muligt der findes retningslinjer i forskellige afdelinger som kaldes kliniske retningslinjer. F.eks. findes retningslinje på OUH, Afd. Z vedrørende delhudstransplantation. Kan læses på INFONET Regionsyddanmark, udgivet af Afdeling Z, OUH. Revideret Er der planlagte eller igangværende landsdækkende kliniske retningslinjer på området? Angiv, hvem der har planlagt eller er i gang med at udarbejde retningslinjer på området og hvornår retningslinjen forventes færdiggjort. Findes der relaterede danske aktiviteter på området? MTV, systematisk review, evalueringer, mv. Ikke så vidt vi ved. Vi må også sige, at vi ikke har søgt systematisk på emnet. Vides ikke. Men oplagt at gå på tværs af landet ved en evt. landsdækkende klinisk retningslinje. Skemaet er udfyldt af: Navn: Pia Dahl og Birthe Ottosen Titel/funktion: Pia: Sygeplejerske Birthe: Konst afdspl; udviklingssygeplejerske, Cand. scient. San. Birthe.ottosen@ouh.regionsyddanmark.dk Formand for Fagligt selskab for plastikkir sygeplejrsker Dato:14. januar 2013

39 Prioriteringsskema: Hvert projekt vurderes i forhold til udvælgelseskriterierne med points fra 1-5, som angiver hvor væsentlig problemstillingen er (hvor 1=stort set ingen betydning og 5=meget stor betydning), og med kommentarer, der forklarer prioriteringen. Udvælgelseskriterium Sygdomsbyrde Samlet vurdering af størrelse af patientgruppen, sygdommens sværhedsgrad og grad af dødelighed Ressourceforbrug Samlet vurdering af omkostningsniveau og problemer med for lange ventetider Sundhedspolitisk prioritet Vurdering af, hvorvidt emnet udgør et særligt politisk prioriteret område i Danmark? Variation i praksis Samlet vurdering af den faglige variation i praksis som følge af uenighed eller uklarhed om indikation, virkning og bivirkning. Points (1-5) Kommentar

40 Ny risikobetonet teknologi Vurdering af risiko for patientsikkerheden Mulige indikationsskred Vurdering af uhensigtsmæssige indikationsskred i enten udredning, behandling eller den opfølgende indsats Tværfaglige og tværsektorielle udfordringer Samlet vurdering af de tværfaglige og tværsektorielle udfordringer på området

41 Registreringsskema - forslag til emner for nationale kliniske retningslinjer Emnets navn Overvej om emnet meningsfyldt kan afgrænses til et centralt delforløb af det samlede patientforløb, fx diagnostik af grå stær eller akut behandling af KOL Mobiliseringsforløb for den voksne intensive patient Hvilke(t) hovedspørgsmål ønskes belyst i den nationale kliniske retningslinje? Angiv et eller flere hovedspørgsmål, som retningslinjen skal belyse. Gerne i PICO form (Patient/Population, Intervention, Comparison, Outcome) Spørgsmålene omhandler ca patienter, der årligt indlægges på intensive afdelinger (DID Dansk Intensiv Database) Kan voksne intensive patienter mobiliseres således at deres funktionelle, såvel som kognitive outcome bedres signifikant Kan voksne intensive patienter mobiliseres således at antal af respiratorfrie dage øges Kan voksne intensive patienter mobiliseres således, at antallet af liggedage både på intensiv afdeling og stamafdeling reduceres markant Kan voksne intensive patienter mobiliseres målrettet fra indlæggelse på intensiv afdeling til udskrivelse fra stamafdelingen, således at risiko for komplikationer reduceres og samfundets omkostninger til behandling af den enkelte intensive patient falder Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet, patientgruppe og argumentation for projektets relevans. Intensive patienter er ofte vanskelige at mobilisere. Det kan bero, dels på kompleksiteten af deres sygdom, dels den højteknologiske monitorering, der anvendes til at overvåge den intensive patient. De er derfor udsatte for et stort muskeltab med deraf følgende komplikationer. Komplikationerne kan medvirke til et længerevarende ophold på intensiv afdeling og vanskeliggøre senere rehabilitering 1. Ud over de menneskelige omkostninger for den intensive patient, betyder det øgede omkostninger for det enkelte hospital og samfundet som helhed. Studier viser, at målrettet mobilisering kan nedbringe antallet 2, 3, af liggedage på intensiv afdeling og patientens samlede indlæggelse

42 4, 5. Andre studier viser, at mobilisation i sammenhæng med øvrige behandlingstiltag er vigtig, når det handler om at forbedre patientens samlede funktionelle og kognitive outcome 6, 7, 8. På den baggrund er hypotesen, at et målrettet samarbejde læger, fysioterapeuter, intensive sygeplejersker og stamafdelingen imellem, udarbejdelse og indførelse af en eventuel fælles mobiliseringsprotokol samt en målrettet indsats i forhold til opfyldelse af fastlagte kvalitetsindikatorer vil sikre patienter et reduceret funktionstab fysisk,såvel som kognitivt. Målgruppe Hvilke faggrupper og/eller organisationer retter den kliniske retningslinje sig mod? Sygeplejersker, læger, fysioterapeuter og eventuelt andet personale på stamafdelinger Eksisterer der allerede danske kliniske retningslinjer på området? Hvis ja. Angiv hvem, der har udgivet retningslinjen, samt årstal for udgivelsen. Er der planlagte eller igangværende landsdækkende kliniske retningslinjer på området? Angiv, hvem der har planlagt eller er i gang med at udarbejde retningslinjer på området og hvornår retningslinjen forventes færdiggjort. Nej Aalborg Sygehus thorax intensivt afsnit er i færd med at udarbejde lokale retningslinjer Retningslinjen forventes færdiggjort primo marts 2013 Findes der relaterede danske aktiviteter på området? MTV, systematisk review, evalueringer, mv. Der foregår udviklingsarbejde på flere intensive afdelinger: Aalborg, Slagelse, Kolding Jesper Brøndum Poulsen Phd 2011 Impaired physical function, loss of muscle mass and assessment of contractile properties in critically ill patients.

43 Skemaet er udfyldt af: Navn: Karin Kaasby Titel/funktion:Intensiv specialuddannet spl./udviklingssygeplejerske Dato: På opfordring af Mette Ring, formand for FSAIO, Referencer: 1 Gosselink R, Bott J, Johnson M, Dean E, Nava S, Norrenberg M et al. (2008). Physiotherapy for adult patients with critical illness: recommandations of the european respiratory society and european society of intensive care medicine task force on physiotherapy for critically ill patients. Intensive Care Medicine 2008; 34: PE Morris, Goad A, Thompson C, Taylor K, Harry B, Passmore L et al (2008). Early ICU mobility in the treatment of acute respiratory failure. Crit Care Med 2008; 36(8): Saxena M K, Hodgson CL. Intensive care unit acquired weakness (2012). Anethesisa and Intensive Care Medicine (4) Munkwitz M, Hopkins RO, Miller Lii RR, Luckett PM, Hirshberg EL. (2010) A perspective on early mobilization for adult patients with respiratory failure: lessons for the pediatric population. Journal of Pediatric Rehabilitation Medicine (3) Burtin C, Clerckx B, Robbeets C, Ferdinande P, Langer D, Troosters T, Hermans G, Decramer M, Gosselink R.. Early exercise in critically ill patients enhances short-term functional recovery. Crit Care Med 2009; 37(9) 6 Sweickert WD, Pohlman MC et al. (2009) Early physical and occupational therapy in mechanically ventilated, critically ill patients: a randomized controlled trial. Lancet 2009;373: Banerjee A, Girard TD, Panddharipande P (2011) The complex interplay between delirium, sedation and early mobility during critical illness:applications in the trauma unit 8 Morris PE, Griffin L, Berry M, Thompson C, Hite ED, Winkelman C, Hopkins RO, Ross A, Dixon L, Leach S, Haponik E. (2011). Receiving early mobility during an intensive care unit admission is a predictor of improved outcomes in acute respiratory failure. AM J Med Sci 2011;341(5):

44 Prioriteringsskema: Hvert projekt vurderes i forhold til udvælgelseskriterierne med points fra 1-5, som angiver hvor væsentlig problemstillingen er (hvor 1=stort set ingen betydning og 5=meget stor betydning), og med kommentarer, der forklarer prioriteringen. Udvælgelseskriterium Sygdomsbyrde Samlet vurdering af størrelse af patientgruppen, sygdommens sværhedsgrad og grad af dødelighed Ressourceforbrug Samlet vurdering af omkostningsniveau og problemer med for lange ventetider Sundhedspolitisk prioritet Vurdering af, hvorvidt emnet udgør et særligt politisk prioriteret område i Danmark? Variation i praksis Samlet vurdering af den faglige variation i praksis som følge af uenighed eller uklarhed om indikation, virkning og bivirkning. Points (1-5) Kommentar

45 Ny risikobetonet teknologi Vurdering af risiko for patientsikkerheden Mulige indikationsskred Vurdering af uhensigtsmæssige indikationsskred i enten udredning, behandling eller den opfølgende indsats Tværfaglige og tværsektorielle udfordringer Samlet vurdering af de tværfaglige og tværsektorielle udfordringer på området

46 Registreringsskema - forslag til emner for nationale kliniske retningslinjer Emnets navn Overvej om emnet meningsfyldt kan afgrænses til et centralt delforløb af det samlede patientforløb, fx diagnostik af grå stær eller akut behandling af KOL Forebyggelse af trykskader Hvilke(t) hovedspørgsmål ønskes belyst i den nationale kliniske retningslinje? Angiv et eller flere hovedspørgsmål, som retningslinjen skal belyse. Gerne i PICO form (Patient/Population, Intervention, Comparison, Outcome) På hvilken måde/hvordan identificeres de hospitalsindlagte patienter, der IKKE har risiko for udvikling af trykskader, med højeste præcision? Hvilke tilstande/forhold (risikofaktorer) har signifikant sammenhæng med udvikling af trykskader hos hospitalsindlagte patienter? Hvilke forebyggende handlinger kan effektivt reducere forekomsten (incidens/prævalens) af trykskader hos hospitalsindlagte patienter? Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet, patientgruppe og argumentation for projektets relevans. I et dansk prævalenstudie opgjort på 6 danske hospitaler blev der fundet trykskader hos i gennemsnit 25 % af patienterne (1). Samme forekomst beskrives også i nyere udenlandske studier, f.eks. i et canadisk studie (2). Trykskadeforebyggelse er tidligere beskrevet som værende ustruktureret, og baseret på den enkelte fagperson- eller faggruppes kliniske erfaring med trykskade (3-6). Der er ikke foretaget mange sundhedsøkonomiske beregninger på omkostningerne ved behandling af trykskader, men i England er behandlingsomkostningerne opgjort til at være fra (kategori 1) til (kategori 4) per patient. Omkostningerne stiger relativt med trykskadens sværhedsgrad, grundet stigning i behandlingstiden (7). For den enkelte patient er erhvervelse af en trykskade ofte smertefuldt og ved sværere trykskader kan det føre til social isolering og endda død(8;9). I 2011 blev der på 3 afdelinger på Aarhus Universitetshospital Skejby gennemført et demonstrationsprojekt Forebyggelse af liggesår ved hjælp af ny

47 screeningsmetode og sensorlagener. I projektet blev anvendt forud fastlagte trykskadeforebyggende handlingstiltag baseret på højeste evidens, og stort set analoge med anbefalinger i nationale kliniske retningslinje for forebyggelse af trykskader hos patienter med hoftebrud (se bilag 1 og Projektet viste at: 1. Arbejdsgangene blev ændret fra individuel ikke tværfaglig baseret forebyggende indsats til en tværfaglig og struktureret forebyggende indsats. 2. Trykskadeforekomsten blev minimeret med tyve procentpoint fra 26,7 til 6,7 %. Ved baselineevalueringen var 19 % af trykskaderne svære trykskader (kategori 3 og 4). Efter endt intervention, var der ingen patienter, der udviklede svære trykskader. 5,7 % udviklede kategori 1 skader og 1,0 % udviklede kategori 2 skader. 3. Arbejdsbesparende effekt på 20 årsværk på de tre deltagende afdelinger (se Der er derfor god grund til at udarbejde en national klinisk retningslinje baseret på højest evidens. Herved kan sikres betydelig reduktion i incidensen af hospitalserhvervede trykskader og derved reducere den enkelte patients lidelser og samtidig reducerer de sundhedsøkonomiske omkostninger forbundet med behandling af hospitalserhvervede trykskader. Målgruppe Hvilke faggrupper og/eller organisationer retter den kliniske retningslinje sig mod? Generisk retningslinje for forebyggelse af trykskader rettet mod hospitalsindlagte patienter