LOKALPLAN SUNDHEDSHUS, FYRKILDEVEJ SMEDEGÅRD

Transkript

1 LOKALPLAN SUNDHEDSHUS, FYRKILDEVEJ SMEDEÅRD AALBOR KOMMUNE TEKNIK- O MILJØFORVALTNINEN JUNI 2010

2 Nærmere oplysninger Aalborg Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Stigsborg Brygge 5, Postboks Nørresundby Tlf Forsidebilledet viser hvor det nye sundhedshus skal placeres ved indkørslen til Fyrkildevej

3 Indholdsfortegnelse Sundhedshus, Fyrkildevej, Øst Aalborg, Vejledning Hvad er en lokalplan?...4 Redegørelse Lokalplanens baggrund og formål...5 Lokalplanområdet...6 Lokalplanområdets omgivelser...6 Lokalplanens indhold...6 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning...6 Miljøvurdering af planer og programmer...8 Tilladelser eller dispensa tio ner fra andre myndigheder...12 Servitutter...12 Planbestemmelser Indledning Formål Område og onestatus Arealanvendelse Udstykning Bebyggelsens placering og omfang Bebyggelsens udseende Ubebyggede arealer Veje, stier og parkering Tekniske anlæg Miljø rundejerforening Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug Lokalplan og byplanvedtægt Servitutter Retsvirkninger...18 Vedtagelse...18 Bilag Anvendelseskategorier, Bilag A *...21 Støj fra erhverv, Bilag B *...23 Støj fra trafik, Bilag C *...25 Parkeringsnormer, Bilag F *...27 * Bilagene stammer fra kommuneplanen. I lokalplanen er de medtaget i relevante uddrag. F H I V R L L L L L M T S P I V B A S S P M A Matrikelkort... Bilag 1 Arealanvendelse... Bilag 2 Aalborg Kommune

4 Vejledning Hvad er en lokalplan? Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne og byrådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed. I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af: Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvor dan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke direkte bindende. Bilag: Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel. Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området er disponeret. Kortet hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne og er bindende. lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlig hedsperioden er slut vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages planen endeligt. Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter pro ce duren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag. Den endelige lokalplan Når byrådet har vedtaget lokalplanen endeligt og bekendtgjort den i avisen, er den bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lokalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. Retsvirkninger Lokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen. Øvrige bilag. Lokalplanen indeholder herudover følgende bilag: Anvendelseskategorier, Støj fra erhverv, Støj fra trafik og Parkeringsnormer, som uddyber eller illustrerer lokalplanbestemmelserne. Hvornår laves der lokalplan? Planloven bestemmer, at byrådet har pligt til at lave lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landone til byone. Byrådet har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde et lokalplanforslag. Lokalplanforslaget Når byrådet har udarbejdet et forslag til lokalplan offentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode har borgerne 4 Aalborg Kommune

5 Redegørelse Lokalplan Ko ru n up sti en Fyrkildevej Du r ps tie Hu m leb ak ke n Tra Hu m As t ru ps ti en j ve nh olm j hø ve j rn To Luftfoto med lokalplanafgrænsning, vejnavne og evt. angivelse af særlige bebyggelser eller landskaber leb ak ke n 100 m 1:4.000 Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1: Luftfoto optaget Lokalplanens baggrund og formål Lokalplanen er udarbejdet for at kunne etablere et sundhedshus i tilknytning til boligerne på Fyrkildevej. Sundhedshuset er tænkt som et tværfagligt behandlerhus med f.eks. læger, speciallæger, tandlæger, fysioterapeuter, træningsfaciliteter og netværkscafe, suppleret med kvartersfunktioner. Huset skal gøre det mere attraktivt for læger, at etablere praksis i Juni 2010 bydelen, styrke sundhedsarbejdet og skabe identitet i området. Lokalplanen er forløberen for en bredere indsats der også omfatter boliger og udearealer på Fyrkildevej. Denne brede indsats er ikke planlagt endnu, så nærværende lokalplan er en "forløber", som skal gøre det muligt at komme igang med realisering af sundhedshuset. Senere følger planlægning for den 5

6 Redegørelse bredere indsats i kvarteret. Det forventes p.t. at den mere helhedsorienterede indsats bliver understøttet af en ny lokalplan som ophæver nærværende plan. Lokalplanområdet Lokalplanområdet udgør den sydlige del af Fyrkildevejs boligområde og afgrænses mod syd af Humlebakken, mod vest, nord og øst af de øvrige boligblokke på Fyrkildevej. Lokalplanområdets omgivelser Lokalplanens område ligger i et af Aalborg Østs store almennyttige boligkomplekser fra slutningen af 1960'erne. Byggeriet er ensartet og udført efter datidens tanker om rationelt, industrialiseret byggeri - det såkaldte "kransporsbyggeri" som blev betegnelsen for de boligområder, hvor husene er placeret ud fra ønsket om en rationel byggeproces med udstrakt brug af montagekraner. Området ejes p.t. af Himmerland Andelsboligforening. Husene er opført i beton med natursten i facaden. De var oprindeligt bygget med flade tage men fik ved en større renovering saddeltage. I kraft af at kvarteret er planlagt, udbygget og sidenhen renoveret samlet over en kort årrække, er kvarteret bebyggelsesmæssigt meget homogent og opdelt i ensartede gårdrum. Særlig karakteristisk er den konsekvente trafikseparering, som medfører at biler og bløde trafikanter (cyklister og gående) har hver sit trafiksystem i form af adskilte veje og stier. Denne trafikseparering er karakteristisk for hele Aalborg Øst. Lokalplanens indhold Lokalplanen skal gøre det muligt at indrette i alt ca m 2 til sundhedshus og forskellige boligsociale tiltag i tilknytning til Fyrkildevejs boliger. Der gives mulighed for dels at bygge nyt, dels at ombygge eksisterende boligblokke til formålet. Det er meningen at sundhedshuset skal placeres så det bliver synligt i bydelen. Derfor muliggør lokalplanen, at bygningen placeres tæt på Humlebakken, og at nogle af de eksisterende jordvolde kan under visse forudsætninger nedbrydes for at give plads til byggeriet. Med denne placering, kommer sundhedscenteret også tæt på bydelens detailhandelsmæssige centrum, Tornhøjcenteret. Arkitektonisk skal sundhedshuset have rimeligt frie rammer. Selv om huset placeres på den homogene Fyrkildevej, må det i kraft af sin funktion for det østlige Aalborg Kommune, gerne afskille sig fra bebyggelsen her. Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Sundhed og behandlere Ideen med at etablere et sundhedshus, bygger på et ønske om at skabe et tværfagligt sted til behandling og forebyggelse af sygdom og til fremme af sundhed i bred forstand. Undersøgelser viser, at hovedparten af læger ønsker at arbejde et sted med mulighed for kollegaer og samarbejde. Desuden har regionen vurderet, at behandlerhuse/sundhedshuse, som den enkelte læge kan leje sig ind i, gør det mere attraktivt at etablere en praksis. Man forestiller sig en kombination af læger, speciallæger, fysioterapeuter mv. og evt. fitnescenter eller lignende, kombineret med en boligsocial cafe eller andre typer af aktiviteter så huset også får karaker af kvartershus for hele bydelen. Detailhandel Lokalplanen gør det kun muligt at indrette små butikker under 250 m 2. Der må i alt inden for lokalplanens område være i alt maks. 300 m 2 detailhandel. 6 Juni 2010

7 Redegørelse Lokalplan Fyrkildevejs boliger er bygget i etageboligblokkse, som er samlet om torvedannelser. Bebyggelsen er opført samlet og af samme bygherre. Området er meget homogent, og kvarteret har i kraft af sin alder efterhånden fået store træer som gør området grønt og frodigt at se på. Fyrkildevej ligger centralt i forhold til indkøbsmulighederne i Tornhøjcenteret, som ligger over for Fyrkildevej, på den modsatte side af Humlebakken. Kommuneplanen Lokalplanen ligger inden for kommuneplanens rammeområde "4.6.B3 Blåkildevej m.fl" og er i overensstemmelse hermed. Byplanvedtægt nr 32 Området er omfattet af Byplanvedtægt nr. 32, Vedtaget af Aalborg Byråd den 26. marts 1973 og efterfølgende godkendt af Boligministeriets den 15. august Planen dannede grundlag for udbygningen af området, og den ophæves for den del som er omfattet af nærværende lokalplan Kollektiv trafik Området busbetjenes fra Humlebakken, hvor der er stoppesteder ved Tornhøjcenteret og ved Humlebakkens skæring med Tranholmvej. Der er mellem m fra stoppestederne, og området betjenes p.t. af to buslinier. Varmeforsyning I lokalplanen stilles der krav om, at ny bebyggelse skal opføres som lavenergibyggeri. Selvom der ikke stilles krav om konkrete energiklasser, ønskes byggeriet opført med lavest mulig CO2-udledning. Dette kan f.eks. opnås gennem effektiv isolering af klimaskærm mv. samt energieffektive tekniske installationer,såsom ventilation, belysning mv. For at sikre lavest mulig CO2-udledning anbefales det herudover, at byggeriet tilsluttes kollektiv varmeforsyning med fjernvarme, og at eventuelle vedvarende energianlæg er elproducerende. Baggrunden herfor er, at der er lav CO2-udledning ved fjernvarmeforsyning, samt at varmeproducerende vedvarende energianlæg, som f.eks. varmepumper, solfangeranlæg mv., kan anvendes mere økonomisk og miljøeffektivt i en kollektiv forsyning end på bygnings-/matrikelniveau. Kloakering Lokalplanområdet er omfattet af kommunens spildevandsplan og er separatkloakeret. Overflade- og spildevand fra lokalplanområdet skal afledes til den offentlige kloak ved Fyrkildevej. Der må i fremtiden ikke afledes mere overfladevand fra lokalplanområdet, end det er tilfældet i dag (ca. 70 l/s). Hvis Juni

8 Redegørelse Visualiseringen til venstre viser, hvordan man forestiller sig, at sundhedshuset kan se ud. Det skal placeres ved indkørslen til Fyrkildevej, som vises på billedet til højre. Sundhedshuset består dels af nybyggeri, dels af eksisterende blokke, som bygges om. ændring eller udvidelsen af bebyggelsen eller det befæstede areal forøger afledningen af overfladevand, skal der således inden for lokalplanområdet kompenseres via forsinkelse i bassin inden afledning til den offentlige kloak. Det nødvendige bassinvolumen hertil skønnes til ca. 120 m 3, hvilket giver et arealbehov på ca m 2 afhængig af hegning og den valgte udformning af bassinet. Den nødvendige forsinkelse af overfladevand kan alternativt helt eller delvist foretages et andet sted inden for afvandingsoplandet. Det skal i så fald påvises, at den samlede overfladevandsafledning i den offentlige overfladevandsledning gennem lokalplanområdet ikke forøges i forhold til i dag. Overfladevand udledes til Landbækken, mens spildevand ledes til rensning ved Renseanlæg Øst. Renovation Renovation - erhverv Ved erhvervsejendomme bør der udlægges arealer til opsamling af affald, så det sikres, at der er plads til en rationel affaldssortering og opbevaring. Renovation - Detailhandel Ved detailhandelsbutikker bør der, afhængig af butikstypen, tages højde for og afsættes plads til, at kunderne kan aflevere tom emballage som eksempelvis flasker, malingsrester o.lign. Opsamlingen kan ske i kuber/containere, eller hvor det er praktisk muligt og økonomisk forsvarligt i underjordiske containere. Ved underjordiske løsninger opnås mindre synlige affaldsløsninger, ligesom støjgenerne mindskes. Af hensyn til fremkommeligheden i området skal køreveje for renovationsbiler og vendepladser indrettes efter Renovationsvæsenets regulativer, som findes på Af hensyn til arbejdsmiljøet skal transportvejene mellem afhentningssted og renovationsbilerne leve op til kravene i Renovationsvæsenets regulativer, som findes på Hvor der er behov for, at opsamlingen af affald sker i storcontainere, skal der tages hensyn til, at containeren skal kunne tømmes af en lastbil, som skal kunne komme helt hen til containeren. Yderligere oplysninger findes på eller på tlf Miljøvurdering af planer og programmer Lov om miljøvurdering af planer og programmer opstiller kriterier for, hvilke planer og programmer, 8 Juni 2010

9 Redegørelse Lokalplan Billederne viser en beregning af støjforholdene i lokalplanområdet, visualiseret med farver. De lilla og røde farver viser et for højt støjniveau mens den grønne farve angiver et acceptabelt niveau. På billedet til venstre er jordvolden delvist fjernet (se højdekurverne i det røde og orange område) mens billedet til højre viser støjforholdene idag. Beregningerne er gennemført med fremskrevne trafiktal for år 2020 efter kommunens trafikmodel. Facadepunkt beregning RP1 Vest RP2 Syd RP3 Syd RP4 Syd Højde Stuen 1. Sal Stuen 1. Sal Stuen 1. Sal Stuen 1. Sal L Den db(a) 63,3 63,4 65,8 66,8 66,4 67,3 64,3 65,2 RP5 Øst 1,5m 64,3 RP6 Øst 1,5m 62,6 Tabellen viser den beregnede støj på facaden af nybyggeriet i henholdsvis stueplan og på 1. sal, når byggeriet er færdigt. placeringerne af punkterne kan ses på den øverste figur til venstre. der kræver udarbejdelse af en miljøvurdering med det formål at fremme bæredygtig udvikling. Hvis en plan medfører en væsentlig indvirkning på miljøet, skal der efter lovens bestemmelser gennemføres en miljøvurdering. Lokalplanen omfatter et projekt i lovens bilag 4, pkt. 10b: Anlægsarbejder i byone, herunder opførelse af butikscentre og parkeringspladser". Det vurderes dog samtidig, at planen er omfattet af lovens 3, stk. 2, idet den fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan. Der skal således kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Planen er derfor screenet i forhold til kriterierne nævnt i lovens bilag 2. Det vurderes, at følgende miljøforhold bliver påvirket ved gennemførelsen af planen: biologisk mangfoldighed, flora og fauna, landskab, grundvand, overfladevand og jordbund, klimapåvirkning og luftkvalitet, befolknings levevilkår, menneskers sundhed og materielle goder, arkæologisk arv, arkitektonisk arv og kulturarv. Juni

10 Redegørelse A 15 9A 15A EB Klatretårn 54 2 AK Biologisk mangfoldighed, fauna og flora Der er ingen væsentlige naturinteresser i området. Med lokalplanen udtages et grønt område som mere fungerer som et samle grønt element mellem bebyggelsen. Derfor vurderes det, at lokalplanen har en negativ, som ikke er væsentlig, påvirkning for de økologiske forbindelser 50 Regnvandsbassin Indgang ML Fællesfaciliteter HU 58 50A 9 Klinikker / kontorer 23 7A Klinikker / kontorer Klinikker / kontorer 25 3 Samlet vurderes det, at påvirkningerne ikke er væsentlige, og planen er således ikke omfattet af kravet om at udarbejde en miljøvurdering A 37 37A 77 FYRKILD EVEJ A KE N B Landskab Beplantningen langs med Humlebakken udgør et markant grønt beplantningsbælte som fremhæver vejens forløb. Ved at fjerne volden og dennes beplantningen vil det sløre det grønne landskabselement. Derfor vurderes det, at lokalplanen har en negativ, som ikke er væsentlig, påvirkning for landskabet CD 40 B A EJ beskyttelse af flora og fauna K styrkelse af økologiske forbindelser K sikring af drikkevand K lokal håndtering af overfladevand J reducering af CO2-udledningen J fremme cyklisme J reducering af støjgener fra trafikken samt luftkvalitet L Planen er vurderet i forhold til relevante mål fra bæredygtighedsstrategien. Med smileys ovenfor er angivet, hvorvidt planen er i overensstemmelse med målene. Smileys angiver dette med positiv, neutral og negativ symbol. 10 IDK ILD EV Bæredygtighedsstrategien I forhold til Aalborg Kommunes bæredygtighedsstrategi er der, hvad angår de mål der er relevante i forbindelse med lokalplanlægningen, fokus på: HV Billedet viser principperne for, hvordan området tænkes udnyttet: Der skal renoveres eller bygges tre blokke som bindes sammen af byggeri ud mod Humlebakken. En del af jordvolden fjernes, og der etableres parkering. 2C 12 4A rundvand, overfladevand og Jordbund Overflade- og spildevand ledes til offentligt kloaksystem. Overfladevandet forsinkes og renses inden udledning til vandløbet, Landbækken. Derfor vurderes det, at lokalplanen har en positiv, men ikke væsentlig, indflydelse for området. Der er begrænsede drikkevandsinteresser i området. Klimatiske faktorer Der er åbnet mulighed for at opsætte solfanger m.v. og der etableres cykelparkering. Det vurderes derfor at planen har en positiv påvirkning, dog i mindre omfang. Befolknings levevilkår og materielle goder Området vil tiltrække læger, speciallæger, hjælpepersonale m.v. til området der i dag har svært ved det i dag. Der er gode adgangsforhold til området fra Humlebakken i egen bil eller gennem områdets stisystem. Endvidere er der gode busforbindelser. Derfor vurderes det, at lokalplanen har en væsentlig positiv betydning for området. Juni 2010

11 Redegørelse Lokalplan Menneskers sundhed Med lokalplanen udtager et grønt område, som har en ringe rekreativ værdi i dag. Lokalplanen løser ikke problemet med den gående krydsende trafik over Humlebakken og endelig omlægges cykelstien, som alt i alt ikke har nogen væsentlig betydning. Området vil være påvirket af trafikstøjen fra Humlebakken, men samtidig vil de blivende boliger ikke blive mere påvirket af trafikstøjen. Det vurderes at lokalplanen har en negativ indflydelse uden væsentlig betydning for menneskers sundhed. Arkæologisk arv, arkitektonisk arv og kulturarv. Nybyggeriet vil bryde med den rendyrkede arkitektur for området, hvilket forventes at have en positivt indvirkning på området. Jordforurening Der er 1. januar 2008 indført nye regler om områdeklassificering. På kan man se, om lokalplanområdet er helt eller delvist omfattet af områdeklassificering. Områdeklassificering betyder, at jorden defineres som værende lettere forurenet. Det medfører, at flytning af jord fra hver enkelt matrikel skal aeldes til Renovationsvæsenet, og jorden fra hver matrikel skal analyseres i forbindelse med jordflytningen. Lokalplanens område er undtaget fra dette. Trafik De eksisterende trafikale forhold: Lokalplanområdet ligger nordøst for Humlebakken og vest for Fyrkildevej. Humlebakken er en 4 sporet vej adskilt af en midterhelle. Årsdøgntrafikken på Humlebakken er ca biler/døgnet. Fyrkildevej er en hastighedsdæmpet 2-sporet boligvej. Der er ikke foretaget tællinger på Fyrkildevej. Det forudsættes, at der er en årsdøgntrafik mellem biler/døgn. Krydset Humlebakken /Fyrkildevej er et 3-benet vigepligtsreguleret kryds med kanalisering. Der er sket 1 politiregistrerede uheld i krydset i perioden 1. januar december I en afstand af ca. 100 m vest for krydset Humle-bakken/ Fyrkildevej ligger krydset Humlebakken/ Tornhøjvej. Dette kryds er også et 3-benet vigepligtsreguleret kryds med kanalisering. I krydset er der i perioden registreret 1 uheld. Der er ingen politiregistrerede uheld på Fyrkildevej. En eksisterende stiforbindelse forløber gennem lokalplanområdet. Kommende trafik til sundhedshuset Det er oplyst at sundhedshuset vil rumme ca m 2, der skal rummer sundhedshusets forskellige funktioner. Heraf forudsættes at ca m 2 anvendes til klinik m.m. og at m 2 anvendes til kontorerhverv. De m 2 ud af de i alt ca m 2 er de funktioner, som forventes at generere kørende trafik. De resterende ca m 2 er kvartersfunktioner, hvor det forventes i det væsentlige, at besøgende er gående eller cyklende. Der er ingen erfaringstal fra lignende byggerier med hensyn til hvor meget trafik, der genereres til klinikfunktioner. Der tages derfor udgang punkt i Trafikministeriets turrater for "øvrig detailhandel" samt turraterne for kontorerhverv. Ifølge turrateprojektet genererer øvrig detailhandel en trafik, der svarer til 28 biler/døgn pr. 100 m 2 bebyggelse og kontorerhverv genererer en trafik, der svarer til 5,9 biler/døgn pr. 100 m 2. Det vurderes således at sundhedshuset vil generere en døgntrafik, der svarer til ca biler/ døgn. For at vurdere om mertrafikken i krydset Humlebakken/ Fyrkildevej vil påvirke trafikafviklingen i krydset, er der foretaget en kapacitetsberegning ved hjælp af DanKap. Beregningerne er foretaget på baggrund af det foreliggende trafikale grundlag. Beregningerne viser, at der vil være tilstrækkelig kapacitet i det eksisterende kryds til at afvikle den fremtidige trafik i krydset tilfredsstillende. Det vurderes ligeledes, at den øgede trafikmængde ikke vil give anledning til væsentlige trafiksikkerhedsmæssige problemer. Miljøvurdering af virksomheder Når Aalborg Kommune tillader ny aktivitet i et område, sker det på grundlag af en miljøkonsekvensvurdering. Juni

12 Redegørelse Enhver aktivitet er klassificeret efter, hvor meget den erfaringsmæssigt belaster omgivelserne med bl.a. støj, rystelser og trafik. Se mere i Bilag A. Lokalplanen begrænser ikke den igangværende, lovlige erhvervsudøvelse for områdets eksisterende virksomheder. Tilladelser eller dispensationer i medfør af anden lovgivning Trafikregulering Der kan ikke uden samtykke fra politiet gives tilladelse til udførelse af vejanlæg m.m., der kan have væsentlig betydning for færdslens sikkerhed og afvikling (se Færdselslovens 100). Servitutter Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandled ninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsy nings selskaber, der dækker det pågældende område. 12 Juni 2010

13 Planbestemmelser Rebildparken Humlebakken Hvalpsundstien Durupstien Tornhøjvej Astrupstien Fyrkildevej Humlebakken Hvidkildevej Korupstien Tranholmvej Klarupstien 100 m 1:4.000 Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:4.000 Indledning Lokalplanens bestemmelser er bindende og tinglyses på de ejendomme, der omfattes af lokalplanen. Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. Juni

14 Planbestemmelser 1. Formål Lokalplanens formål er at sikre 1.1 at de eksisterende boliger kan skifte anvendelse til erhverv. 1.2 at der kan bygges ekstra bygninger til erhverv. 1.3 at såvel de eksisterende bygninger, som det nye byggeri kan gives ny arkitektur som gerne må afvige fra det eksisterende millø 1.4 at der fortsat er en stiforbindelse fra området ved Trekanten til stamvejen på Fyrkildevej. 2. Område og onestatus 2.1 Lokalplanens område Lokalplanens område er vist på Bilag 1. Lokalplanen omfatter nuværende og fremtidige ejendomme, dele af ejendomme, ejerlejligheder, umatrikulerede arealer og vejarealer inden for det område, som fremgår af Bilag 1. Bilag 1 er et matrikelkort, og man kan af kortet læse, hvilke matrikelnumre, planen omfatter. 2.2 Zoneforhold Området ligger i byone og skal forblive her. 3. Arealanvendelse 3.1 Anvendelse Boliger (etage) Butikker, alle typer maks. 250 m 2 Butikslignende formål (ikke butik)* Restaurant o.l. Klinikker mv.** Kontorer Service Kulturelle formål Undervisning*** Tekniske anlæg til områdets lokale forsyning * Hermed menes: Salg af f.eks. eget håndarbejde, mad mv. fra beboerdrevne kvarterværksteder. ** Det er også muligt at lave klinikker, hvor et begrænset antal patienter lejlighedsvist skal overnatte. ***Undervisning i tilknytning til sundhedshusets funktion som læge- og behandlerhus. Der må i alt maks. etableres 300 m 2 butikker inden for lokalplanens område. 4. Udstykning 4.1 Udstykning til tekniske anlæg Ejendomme til tekniske anlæg kan udstykkes, så grunden ikke er større end anlæggets sokkelflade + 1,0 m hele vejen rundt herom. 5. Bebyggelsens placering og omfang 5.1 Placering Ny bebyggelse skal placeres indenfor byggefeltet jf. bilag 2, Arealanvendelse. På den pr eksisterende P-plads i lokalplanens nordligste del, må der desuden etableres mindre skure og miljøstationer udenfor byggefelterne. Bemærk at der ikke må bygges sådanne bygninger på den kommende P-plads som anlægges tættest på Humlebakken. 5.2 Omfang Der må inklusiv de eksisterende boligblokkes areal indrettes eller opføres i alt m 2 inden for lokalplanens område. Både nedrivning eller renovering af de eksisterende blokke er en mulighed. Molokker og miljøstationer må etableres ud over de m Etageantal Ny bebyggelse må opføres i 2 etager. 14 Juni 2010

15 Planbestemmelser 5.4 Lavenergi Ny bebyggelse skal opføres som lavenergihuse jf. bygningsreglementets definitioner. 6. Bebyggelsens udseende 6.1 Farver Bebyggelsen må kun fremstå i farverne sort, hvid, okker eller blandinger heraf, eller i materialets naturlige farve, se Materialer, facader Husenes facader skal fremstå i en eller flere af følgende: Beton, der evt. er malet, pudset eller belagt med natursten las Træ Teglsten, som evt. er pudsede og/eller malede Skifer eller fibercementskifer Matte metalplader. 6.3 Materialer, tag Tage skal udføres i et eller flere af følgende materialer: las Metalplader uden teglstensprofilering (fx. som de eksisterende i området) Tagpap eller tagpap på lister Skifer eller fibercementskifer rønne tage (med plantevækster)* *rønne tage kan udformes så de virker som vand reservoir for regnvand, og de kan dæmpe temeraturudsving i huset. 6.4 Solfangere og solcelleanlæg Solfangere og solcellepaneler skal nedfældes i tagfladen og må ikke medføre blændingsgener for naboer, genboer eller forbipasserende. Der findes solfangere som kan placeres under tagpap, så de ikke er synlige. Fotoet illustrerer planbestemmelse 7.1s krav om at friarealer skal indrettes med parklignende karakter. Denne beplantningstype er karakteristisk for Fyrkildevej. 6.5 Skilte Firmaskilte må kun være af nedenstående 2 typer: Skilt på bøjle ved bygningen: Bøjlen med skilt må ikke være højere end 1,0 m målt fra naturligt terræn og må ikke være bredere end 1,5 m. Skilt sat på muren ved indgangspartiet: Skiltet må ikke være større end cm.der må etableres op til 4 af disse skilte. Aalborg Kommune vil gerne i dialog med grundejerne, inden skilte udformes. Kommunen opfordrer til, at man kontakter Teknik- og Miljøforvaltningen, hvis man har ønsker om opsætning af firmaskilte. 6.6 Pylon Der må ved skel mellem matr. nr. 7i og Humlebakken placeres en pylon som henvisningsskilt til sundhedscenteret. Pylonen må maksimalt være 100 cm bred og 200 cm høj og skal placeres som vist i princippet, med signatur på bilag 2. Pylonen skal placeres på egen grund og mindst 5 m fra Humlebakkens kørebanekant. Desuden skal pylonen placeres mindst 1m fra kørebanekanten på Fyrkildevej. Juni

16 Planbestemmelser 7. Ubebyggede arealer 7.1 Fælles friareal, beplantning Beplantning og indretning af fælles friarealer skal fremtræde med en parklignende karakter med græsklædte arealer med fritstående træer og buske, se foto. 7.2 Beplantning af parkeringspladser Parkeringsarealerne skal gives et grønt præg og omgives af levende hegn, suppleret med opstammede træer. Velegnede træer er spidsbladet løn, ahorn, ask og pil. 7.3 Befæstelse af veje mv. Veje, fortove, stier og befæstede opholdsarealer skal hver for sig udføres med ensartet materialevalg, der afspejler og afgrænser de respektive arealers funktion. Lokalplanen stiller således ikke krav om, at der skal befæstes på en bestemt måde, men det skal sikres, at der er en gennemgående linje i bygherres valg af befæstelse. Lokalplanens realisering vil medføre, at en stor del af de arealer, som idag er græsklædte eller er anlagt som haver, vil blive befæstede eller bebyggede. For at kunne håndtere spildevandsmængderne fra området, kan det være en fordel at etablere dele af de befæstede arealer med græsarmeringsten, eller lignende materialer som tillader vandnedsivning. 7.4 Efterregulering af terræn Der må ikke ske terrænregulering nærmere skel end 2,5 m. Inden for lokalplanens område i øvrigt må der ikke ske terrænreguleringer ud over ± 0,4 m i forhold til det eksisterende terræn. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at der kan indrettes et nedsænket areal i tilknytning til sundhedshusets indgangsparti. 7.5 Støjvold Den eksisterende støjvold langs skel mod Humlebakken må ikke fjernes uden Aalborg Kommunes forudgående tilladelse. lokalplanen. Formålet med dispensationsproceduren er at sikre, at det eksisterende støjniveau i området måles, sådan at niveauet for det fremtidige støjniveau i området kan fastsættes. For at opnå dispensationen til at fjerne støjvolden, skal bygherren ved målinger og beregninger dokumentere, at støjniveauet i området ikke overskrider de vejledende støjgrænser når volden er fjernet. Se planbestemmelse i 10.1, 12.6 og planlovens 15a. 8. Veje, stier og parkering 8.1 Vej Sundhedshuset vejbetjenes fra Fyrkildevejs stamvej. 8.2 Sti Den eksisterende sti, der går gennem byggefeltet på bilag 2, skal placeres et andet sted, så den stadig giver cyklister og gående adgang fra området ved Trekanten til stamvejen Fyrkildevej. Stien behøver ikke at munde ud præcist samme sted på Fyrkildevej som i dag, men den skal stadig tjene som en af de centrale cykelstier til Fyrkildevej. Stien skal anlægges i en bredde som den pr eksisterende sti. 8.3 Parkering til biler Der skal etableres parkering i henhold til kommunens P-norm, jf. bilag F. Når husets brugerkreds er kendt, kan der laves en beregning af, om der evt. kan forudsættes dobbeltudnyttelse på nogle af P-pladserne. Bygherren opfordres til at P-pladserne indrettes med træer og buske, så pladsen bidrager til det grønne rum i området. 8.4 Cykelparkering Der skal etableres 1 cykelparkeringsplads pr. 100 m 2. Tilladelsen meddeles formelt som en dispensation fra 16 Juni 2010

17 Planbestemmelser 9. Tekniske anlæg 9.1 Ledninger, kabler mv. Ledninger til el, telefon, antenner og lignende skal fremføres under terræn. 9.2 Antenner og paraboler Individuelle antenner og paraboler må ikke være synlige fra nabobebyggelser, offentlig veje og stier. 9.3 Øvrige tekniske anlæg Transformere, pumpestationer og lignende tekniske anlæg til områdets lokale forsyning, kan etableres, når de opfylder kravene i lokalplanens punkt 3 om anvendelse samt punkt 6 om bebyggelsens udseende. 9.4 Renovation Der skal reserveres de nødvendige arealer til sortering, opbevaring og transport af affald i overensstemmelse med Renovationsvæsenets regulativer. Der skal reserveres plads til en miljøstation til affaldshåndtering. Regulativerne findes på Miljø 10.1 Støj Lokaplanens område er i dag beskyttet af en jordvold. Hvis bygherren opnår tilladelse til at fjerne hele eller dele af støjvolden, skal bygherren dokumentere at bebyggelsen på anden måde er beskyttet mod støj, sådan at de eksisterende arealer og boligers støjbelastning overholder de vejlende støjgrænser, jf. bilag C Kloakering Lokalplanen kan ikke regulere kloakeringsteknik, men kan oplyse at: Der bliver behov for at forsinke overfladevandet, inden det ledes fra lokalplanens område. Der er givet tilsagn om, at ejeren af området, kan foretage forsinkelsen et andet sted uden for lokalplanens område, men indenfor samme afvandingsopland. I praksis bliver der tinglyst en deklaration om emnet, og denne deklaration vil være forudsætningen for at kunne opnå de fornøde spildevandstilladelser. Ejeren af lokalplanens område ejer i forvejen de ejendomme som skal lægge areal til et forsinkelsesbasin. 11. rundejerforening Ingen bestemmelser. Planloven hjemler ikke at kræve oprettelse af grundejerforeninger i områder af denne type. I dag ejes området af en ejer. Hvis der udstykkes og sælges til andre ejere, skal man være opmærksom på, at der vil være behov for at oprette en grundejerforening til at drive bl.a. fælles friarealer, veje, stier, miljøstationer, molokker, eventuelle regnvandsbassiner og andre tekniske anlæg, der er fælles for området. 12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug 12.1 Sti Stien, jf. punkt 8.2, skal som betingelse for at ny bebyggelse kan tages i brug, genetableres, så der stadig er en stiforbindelse fra området ved Trekanten til stamvejen Fyrkildevej Lavenergi Ny bebyggelse må ikke tages i brug før det er dokumenteret at bebyggelsen overholder kravene til lavenergibebyggelse, jf. definitionen i det på byggetidspunktet gældende bygningsreglement Kloakering Ny bebyggelse må ikke, tages i brug, før bebyggelsen er separatkloakeret og tilsluttet kloaksystemet efter kommunens anvisning. Opmærksomheden henledes på lokalplanens redegørelse vedr. forsinkelse af regnvand og kursivteksten under pkt Juni

18 Planbestemmelser 12.4 Renovation Ny bebyggelse må ikke, tages i brug, før der er etableret en miljøstation til affaldshåndtering i overensstemmelse med renovationsvæsenets regulativer Parkering Ny bebyggelse må ikke, tages i brug, før der er etableret parkering til cykler og biler i henhold til kommunens P-norm og lokalplanens pkt Støjafskærmning Ny bebyggelse må ikke, tages i brug, før det ved målinger eller beregninger er dokumenteret, at bebyggelsen overholder de vejledende grænseværdier for maksimalt støjniveau, jf. pkt Lokalplan og byplan vedtægt 13.1 Byplanvedtægt nr. 32 Byplanvedtægt nr. 32 Vedrørende et område beliggende syd for Smedegårdsvej i Aalborg Kommune, vedtaget og godkendt at Boligministeriet den , ophæves indenfor lokalplan 's område når denne er endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort. 14. Servitutter Der ophæves ingen servitutter. 15. Retsvirkninger 15.1 Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offent ligt bekendtgjort, må ejendomme, der er omfattet af planen, kun udstykkes, be bygges eller anvendes i overensstemmelse med planen Den nuværende lovlige anvendelse af ejendomme i lo kalplan om rådet kan fortsætte som hidtil Lokalplanen medfører ikke i sig selv, at anlæg mv., som er indeholdt i planen, skal etableres Byrådet kan meddele dispensationer, der ikke er i strid med planens principper Skønnes en ansøgning om dispensation at berøre naboer, skal der foretages en naboorientering, før dispensationen kan gives Nyt byggeri, anlæg og ændret anvendelse, som er i strid med planens principper, kan kun etableres ved udarbejdel se af en ny lokalplan Når det er nødvendigt for at virkeliggøre lokalplanen, kan byrådet ekspropriere. Vedtagelse Lokalplanen er endeligt vedtaget af Aalborg Byråd den 14. juni 2010 Lokalplanen er offentligt bekendtgjort den 23. juni 2010 fra hvilken dato planens retsvirkninger indtræder. 18 Juni 2010

19 Anvendelseskategorier: Bilag A Introduktion I kommuneplanens rammebestemmelser og i lokalplaner fastlægges bl.a. anvendelsen af de enkelte områder. Til det formål bruges nedenstående skema, som giver en oversigt over hvilke anvendelseskategorier, der arbejdes med, og hvilke typer af boliger, virksomheder og anlæg, der hører til hver enkelt anvendelseskategori. For Butikker, Enkeltstående butikker, Butikker til særlig pladskrævende varegrupper, Mindre butikker til salg af egne produkter og Butikker ved Trafikanlæg og lignende gælder særlige regler for placering, etagearealer, indretning mv., se kommuneplanens hovedstruktur, afsnit 7 Butikker, med tilhørende retningslinje til I skemaet er også vist, hvordan de forskellige typer af virksomheder og anlæg indplaceres i miljøklasser, alt efter hvor miljøbelastende de typisk er. Der arbejdes med 7 miljøklasser, som beskrives nærmere nedenfor. Vejledning om miljøklasser og beskyt telsesafstande Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest miljøbelastende. Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder, evt. i randonen tættest ved for u re ningsfølsom anvendelse. Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belas tende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed (normalt kommuneplanens M-områder). Herudover findes der en række virksomheder og anlægstyper med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden til boligområder skal være større end 500 meter. Som eksempel kan nævnes særlig ris iko betonet produktion, større skibsværfter, flyvepladser, skydebaner, motorsportsbaner og lignende. Der opereres med følgende minimumsafstandskrav: Klasse 1 0 meter (i forhold til boliger) Klasse 2 20 meter (i forhold til boliger) Klasse 3 50 meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) De nævnte minimumsafstande er vejledende og har dels til formål at sikre, at der ikke planlægges for miljøbelastende formål for tæt på miljøfølsom anvendelse eller omvendt. Ud over at angivelsen af miljøklasser for et område således sender et signal om hvilke hensyn, der skal tages i en planlægningssituation, så er det også samtidig et signal til virksomheder, der ønsker at etablere sig i området. Afhængig af størrelse og udformning dækker de enkelte virksomhedstyper ofte over flere miljøklasser. Den enkelte virksomhed har derfor selv et ansvar for at sikre sig, at den er i overensstemmelse med de angivne miljøklasser både på kort og lang sigt. I modsat fald må virksomheden påregne at blive stillet over for strengere miljøkrav, end hvad der ellers vil blive stillet til lignende virksomheder, der er lokaliseret korrekt i forhold til deres miljøklasse. Minimumsafstandene kan fraviges, men kun på grundlag af en konkret vurdering af den enkelte virksomheds miljøbelastning på både kort og lang sigt. Juni

20 Bilag A: Anvendelseskategorier Anvendelse Eksempler på typer Miljøklasse Bemærkninger Boliger Etageboliger Butikker og Enkeltstående butikker Kiosk 1-3 Udvalgsvarebutik 1-4 Mindre butikker til Salg af producerede fødevarer o.l. 1-3 salg af egne produkter Restaurant o.l. Restaurant o.l. 1-4 Klinikker mv. Kiropraktor 1-3 Læge, tandlæge o.l. 1-3 Sygehus o.l. 3-4 Terapi 1-3 Kontorer Administration 1-3 Kulturelle formål Bibliotek 1-3 Kulturformidling o.l. 1-3 Medborgerhus 1-3 Museum, udstilling, galleri 1-3 Undervisning Forskning, udvikling 1-3 Kursus, konference Juni 2010

21 Støj fra erhverv: Bilag B Vejledende grænseværdier for støjbelastning - målt udendørs - fra den enkelte virksomhed, anlæg eller indretning. Der er grænseværdier både for det område, hvori virksomheden, anlægget eller indretningen ligger og for omliggende områder. Arealanvendelse Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) Mandag - fredag Mandag - fredag Alle dage Lørdag Lørdag (Maksimalværdier om natten er Søn- og helligdage anført i parantes) Områder til industri med særlige beliggenhedskrav (M-områder) Områder til industri- og transportvirksomheder (I-områder), 70 db 70 db 70 db men kun i de tilfælde, hvor rammebestemmelserne åbner mulighed for støjniveau på 70 db(a) Områder til industri- og transportvirksomheder (I-områder) 60 db 60 db 60 db Områder til lettere erhverv (H-områder) 60 db 60 db 60 db Blandede bolig- og erhvervsområder (D-områder) 55 db 45 db 40 (55) db Centerområder (C-områder) 55 db 45 db 40 (55) db Etageboligområder og institutionsområder 50 db 45 db 40 (55) db Boligområder for åben og lav boligbebyggelse og særlig støjfølsomme institutioner (hospitaler, plejehjem m.v.) 45 db 40 db 35 (50) db Sommerhusområder, offentligt tilgængelige rekreative områder og særlige naturområder 40 db 35 db 35 (50) db Øvrige rekreative områder Kolonihaveområder Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Områder, hvor der på grund af anvendelsen (fx områder til kortvarigt ophold, idrætsanlæg, stier mv.) og beliggenheden (fx grøn ne kiler mellem erhvervs områ der) kan fastsættes højere vejledende støjgrænser end for de områder, der betegnes "offentligt tilgængelige rekreative områder". Ved fastsættelse af vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. Betragtes som rekreative områder. Områderne ligger oftest inde i byerne, hvor der er en del baggrundsstøj. Der er forskel på, hvordan områderne benyttes. I nogle kolonihaver må der i perioder af året finde overnatning sted. Andre områder har karakter af nyttehaver, hvor der ikke må overnattes. Ved fastsættelsen af de vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. Normalt er baggrundsstøjniveauet i det åbne land lavt. Derfor er det ønskeligt, at støjniveauet fra virksomheder er meget lavt. Hensynet til en række virksomheder, som det er naturligt at placere i det åbne land, gør det imidlertid nødvendigt i nogle tilfælde at acceptere et højere støjniveau. Ved fastsættelse af de vejledende støjgrænser foretages der derfor i hvert enkelt tilfælde en konkret vurdering. Der henvises til den til enhver tid gældende vejledning fra Miljøstyrelsen om Ekstern støj fra virksomheder. Juni

22 Bilag B: Støj fra erhverv I planlægningssituationer skal de vejledende grænseværdier lægges til grund ved vurdering af, om et område er støjbelastet. Som udgangspunkt kan der ikke planlægges for støjfølsom arealanvendelse i et støjbelastet område (planlovens 15a), med mindre det kan godtgøres, at støjbelastningen kan bringes til ophør ved en støjskærm på selve lokalplanområdet. Undtagelsen er de områder, der i kommuneplanen er udpeget til byomdannelsesområder. Her kan der lokalplanlægges for støjfølsom arealanvendelse, selvom området er støjbelastet, under forudsætning af, at det i lokalplanens redegørelsesdel redegøres for, hvordan støjbelastningen bringes til ophør. Planloven indeholder nærmere bestemmelser for udpegningen af byomdannelsesområder, og Miljøstyrelsens vejledning om ekstern støj i byomdannelsesområder indeholder yderligere retningslinjer for håndteringen af disse situationer. Nye, støjisolerede boliger i eksisterende, støjbelastede byområder Enkelte virksomheder som oftest ældre virksomheder - i eksisterende byområder kan være i den situation, at det ikke har været teknisk og økonomisk muligt for virksomheden at nedbringe støjen til de vejledende grænseværdier, der fremgår af vejledning 5/1984. Virksomhederne kan derfor have fået tilsynsmyndighedens accept af højere støjgrænser ved nabobeboelser. Som ovenfor nævnt kan der i sådanne tilfælde ikke opføres nye boliger o.l., med mindre støjbelastningen kan nedbringes ved en støjskærm på lokalplanområdet. I disse områder er der fremover mulighed for at forny boligkvarterer, herunder såkaldt huludfyldning, hvis lokalplanen klart sikrer at: Alle udendørs områder, der anvendes til ophold i umiddelbar tilknytning til boligerne, har et støjniveau, som er lavere end den vejledende grænseværdi i vejledning 5/1984 for den relevante områdetype. Det samme gælder områder i nærheden af boligen, der overvejende anvendes til færdsel til fods (fx gangstier, men ikke fortove), og Boligernes facader udformes, så støjniveauet i sove- og opholdsrum indendørs med åbne vinduer ikke overstiger værdierne i tabellen nedenfor (eksempelvis ved særlig afskærmning uden for vinduerne eller særligt støjisolerende konstruktioner). Arealanvendelse Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) Mandag - fredag Mandag - fredag Alle dage Lørdag Lørdag Søn- og helligdage Blandet bolig og erhverv (bykerne) 43 db 33 db 28 db Etageboligområde 38 db 33 db 28 db Åben og lav boligbebyggelse 33 db 28 db 23 db Værdierne gælder for støjbelastningen L r fra hver enkelt virksomhed. For retningslinjer vedr. bestemmelsen af støjbelastningen, se: Tillæg til vejledning nr. 5/1984: Ekstern støj fra virksomheder, juli For boliger, hvor disse hensyn imødekommes, skal det udendørs støjniveau ved facaden ikke sammenholdes med de almindelige vejledende grænseværdier i vejledning 5/1984. Derimod skal disse grænseværdier stadig være overholdt på de udendørs opholdsarealer i umiddelbar tilknytning til boligerne. Bestemmelserne om isolering mod støj af ny boligbebyggelse gælder som nævnt i byområder i eksisterende boligområder eller områder for blandede byfunktioner. Bestemmelserne kan ikke anvendes ved ændret arealanvendelse, fx i forbindelse med byomdannelse. 22 Juni 2010

23 Støj fra trafik: Bilag C Støj fra vejtrafik Støj fra vejtrafik kan både måles og beregnes, men det anbefales, at den som hovedregel beregnes, da måling af støjen er forbundet med en lang række usikkerheder. Beregning af vejtrafikstøj baseres på oplysninger om trafikmængden (fordelt på køretøjskategorier) og den faktiske hastighed på vejstrækningen. Til beskrivelse af vejtrafikstøj anvendes støjindikatoren L den, der tillægger vejtrafikstøjen i aften- og natperioden, hvor trafikken normalt er lavere men til gengæld mere generende, højere vægt end i dagperioden. Således vil én bilpassage om aftenen svare til godt 3 bilpassager i dagperioden, og én bilpassage om natten til 10 bilpassager i dagperioden. Eksisterende og planlagte veje Arealer langs eksisterende og planlagte veje må ikke anvendes til støjfølsomme formål, hvor trafikstøjen overstiger de grænseværdier, der er angivet i Skema 1. Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau Rekreative områder i det åbne land: - sommerhusområder L den 53 db L den 33 db - grønne områder og campingpladser L den 53 db Rekreative områder i/nær byområder: - bydelsparker, kolonihaver, nyttehaver og turistcampingpladser L den 58 db Boligområder: - boligbebyggelse L den 58 db L den 33 db - daginstitutioner mv. L den 58 db L den 33 db - opholdsarealer L den 58 db Offentlige formål - hospitaler L den 58 db L den 33 db - uddannelsesinstitutioner mv. L den 58 db L den 33 db Liberale erhverv mv. - hoteller L den 63 db L den 33 db - kontorer mv. L den 63 db L den 38 db Skema 1: rænseværdier for vejtrafikstøj. Vejledninger For uddybning af reglerne for vejtrafikstøj henvises der til de til enhver tid gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen om trafikstøj, pt. Nr. 4/2007, Støj fra veje. Nye veje og varige trafikomlægninger Ved anlæg af nye veje og ved varige trafikomlægninger, som giver øget trafik på eksisterende veje, skal følgende støjniveauer søges overholdt på arealer udlagt til støjfølsomme formål: Nuværende udendørs vejtrafikstøjniveau: under L den 58 db L den 58 db 68 db over L den 68 db Fremtidigt udendørs vejtrafikstøjniveau: L den 58 db maks. L den 68 db maks. nuværende niveau Nye boliger i eksisterende støjbelastede byområder I eksisterende boligområder og områder for blandede byfunktioner i bymæssig bebyggelse kan der opstå ønske om at forny eller vitalisere boligkvarterer, herunder også i forbindelse med byfornyelse og såkaldt "huludfyldning" i eksisterende karrébyggeri, selv om grænseværdien på L den 58 db på ingen måde kan overholdes. Der kan i disse særlige situationer planlægges nye, støjisolerede boliger (og tilsvarende anvendelse) under forudsætning af, at følgende forudsætninger er opfyldt: Alle udendørs områder, der anvendes til ophold i umiddelbar tilknytning til boligerne, har et støjniveau lavere end L den 58 db. Det samme gælder områder i nærheden af boligen, der overvejende anvendes til færdsel til fods (fx gangstier, men ikke fortove mellem boligen og vejen). Udformningen af boligens facader sker, så der er et støjniveau på højest L den 46 db* indendørs i sove- og opholdsrum med åbne vinduer (fx med særlig afskærmning uden for vinduet, eller særligt isolerende konstruktioner). Boligerne orienteres, så der så vidt muligt er opholds- og soverum mod boligens stille facade og birum mod gaden. For boliger o.l., hvor disse hensyn imødekommes, skal det udendørs støjniveau ved facaden ikke sammenholdes med de vejledende grænseværdier. Ovennævnte retningslinjer finder alene anvendelse i eksisterende boligområder eller områder for blandede byfunktioner i byer, og kan således ikke lægges til grund ved ændret arealanvendelse. Der bør under ingen omstændigheder planlægges for boliger, hvor støjniveauet er højere end L den 68 db. Bygningsreglementets krav til indendørs støjniveau med lukkede vinduer skal altid være overholdt, for at bygningen kan tages i brug (se Skema 1, kolonnen Indendørs støjniveau). Ved planlægning for boliger i støjbelastede områder bør der desuden sikres adgang til nærliggende grønne områder, som ikke er støjbelastede. * Støjniveauet indendørs med åbne vinduer beregnes efter vejledningens retningslinjer. Samme støjgrænse benyttes for undervisnings- og daginstitutionsbygninger samt hospitaler o.l. For kontorer mv. er grænseværdien for åbne vinduer L den 51 db. Juni