Mere papir, mindre etik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mere papir, mindre etik"

Transkript

1 Mere papir, mindre etik Kommentar til Retningslinier om etik i pengeinstitutternes rådgivning i Verner C. Petersen Onsdag d. 26. marts 1997 kommer nogle udvalgte pengeinstitutter i søgelyset. Anledningen er en fjernsynsudsendelse kaldet Rapporten. I udsendelsen bliver det demonstreret, hvorledes almindelige kunder i løbet af et øjeblik kan forhandle renten på deres banklån ned. Med denne udsendelse bliver det klart for alle, at bankerne er til at forhandle med, i hvert fald for tiden, men det er også klart, at man skal være ude om sig for at få gunstige vilkår. I og for sig er der vel intet nyt i udsendelsen, der produceres med en slags skjult kamerateknik, men måden oplysningerne præsenteres på, styrker ikke tilliden til bankerne, og det ligger nært at antage, at udsendelsen og mediehalløjet omkring den giver anledning til, at kunderne vil blive mere skeptiske overfor deres pengeinstitut. Efterfølgende rejses spørgsmålet, om ikke denne dulgte mulighed for at forhandle pris med banken, stiller visse befolkningsgrupper meget dårligt. Svage mennesker eller folk med rod i økonomien vil ikke kunne forhandle sig til bedre betingelser. Forbrugerombudsmand Hagen Jørgensen udtaler: Når der konkurreres hårdt om bestemte kunder, koster det penge for banken, og de penge bliver hentet hjem hos de par millioner danskere, der tilhører de svageste forbrugere. (Morgenavisen Jyllands-Posten, 4. april 1997). Med andre ord, de svageste må beskyttes mod denne skjulte omfordeling, der kan synes at repræsentere en omvendt Robin Hood. Lidt mindre opsigt vakte en sag i Pengeinstitutankenævnet. En forbruger havde klaget over ikke at være blevet gjort bekendt med muligheden for at betale en lavere rente på en kassekredit ved i stedet at benytte pengeinstituttets telefonbank. Pengeinstituttet havde tolket de etiske retningslinier (Retningslinier om etik i pengeinstitutternes rådgivning) således, at man ikke var forpligtet til at fortælle om denne mulighed. Forsøget på at gøre retningslinier for etik mere præcise Dermed var de i 1994 vedtagne etiske regler for pengeinstitutter åbenbart ikke tilstrækkelige, selvom man måske ud fra retningslinie nr. 3 kunne forledes til at tro, at bankerne havde pligt til bl.a. at informere om de mest hensigtsmæssige måder at ordne et engagement på. Heri hedder det nemlig: Pengeinstituttet drager omsorg for, at der tilvejebringes tilstrækkelig information om egne produkter og ydelser, herunder om

2 forskelle i priser og vilkår for alternative produkter, som kan dække kundens behov. (Retningslinier om etik i pengeinstitutternes rådgivning, 1994). Heller ikke retningslinie 6 er åbenbart præcis nok, selvom der her er et krav om, at pengeinstituttet skal sikre sig, at kunden, i de tilfælde, hvor der f.eks. er forskelle mellem kunderne ved fastsættelse af ind- og udlånsrente, er opmærksom herpå (Retningslinier om etik i pengeinstitutternes rådgivning, 1994). Sådanne formuleringer er åbenbart ikke tilstrækkeligt præcise. Resultatet er, at der i sommeren 1997 føres nye forhandlinger mellem Finansråd, Forbrugerråd, Håndværksrådet og Konkurrencerådet. Forhandlinger om en nøjere præcisering af de etiske retningslinier. Resultatet af disse forhandlinger bliver et fortolkningspapir til retningslinierne. I baggrunden synes at ligge en trussel om, at de etiske retningslinier kan blive erstattet af decideret lovgivning på området. At truslerne skal tages alvorligt, fremgår måske af, at der i samme periode tales om at styrke forbrugerombudsmanden, både med hensyn til muligheder for at gribe ind og med yderligere ressourcer. D. 13. august 1997 kan forbrugerombudsmand Hagen Jørgensen så udsende en pressemeddelelse med overskriften Bankrådgiveren skal alene varetage kundens interesser. Det hedder også, at bankerne nu har et klart etisk fundament for, hvordan de skal rådgive kunderne. Fortolkningspapiret følger som et sæt kommentarer til de eksisterende retningslinier. De nye kommentarer skal efterleves fra 1. oktober Retningslinier sikrer ikke etisk adfærd Spørgsmålet er, om de etiske retningslinier for rådgivning inklusive de nye kommentarer reelt sikrer en etisk adfærd fra pengeinstitutternes side, eller om de snarere repræsenterer en bureaukratisk fordrejning af, hvad etik egentlig drejer sig om. I forskergruppen CREDO har vi i nogle år været optaget af at undersøge, om værdier og holdninger kan udgøre et alternativ til detaljerede regler og kontroller (for en beskrivelse af projektet, se f.eks. Wager 1996). Foreløbigt antyder vore undersøgelser, i bl.a. pengeinstitutter, at stadig mere detaljerede retningslinier ikke uden videre sikrer den ønskede adfærd. Der er flere grunde til, at retningslinierne ikke sikrer etisk adfærd, deriblandt følgende: Retningslinier vedrører kun rådgivning, Asymmetri i viden mellem kunde og sælger, Mere komplicerede produkter, Tendenser til overinformation, Incitamentstruktur og kampagner i pengeinstitutterne, Tab af personlig ansvarlighed. Retningslinier vedrører kun rådgivning Under overskriften Bankerne har brug for etiske regler kan man på Forbrugerstyrelsens internetsider finde en kopi af Forbrugerombudsmand Hagen Jørgensens 2

3 tale ved et formands- og direktørseminar for finanssektoren, afholdt d oktober I talen begrunder Hagen Jørgensen ikke blot nødvendigheden af eksisterende etiske regler, men peger også på behovet for yderligere etiske regler på bankområdet. Med de eksisterende etiske retningslinier og tilhørende kommentarer er der bestemt ikke gjort op med forbrugernes problemer i forhold til pengeinstitutterne. (Hagen Jørgensen, 1997). Der henvises bl.a. til aktuelle problemer med forrentning af indskud fra ældre kunder, og handel med værdipapirer. I God rådgivning gøres der opmærksom på at retningslinierne ikke omfatter forbrugerbeskyttelse i form af bl.a. minimumsstandarder for udformning af aftalevilkår og for god kundebehandling uden for rådgivning (God rådgivning, 1997, p. 5). Retningslinierne omhandler heller ikke prisfastsættelsespolitik, men alene information og rådgivning om priser og vilkår m.v. (God rådgivning, 1997, p. 5). I klart sprog. Der synes ikke at være noget i vejen for at rådgive på etisk forsvarlig vis om uetiske investeringer. Man kan altid henvise til, at sådanne hensyn i hvert fald ikke indgår i retningslinierne. Herom hedder det blot i kommentarerne til retningslinie 10, der vedrører risici: Afhængig af kundens økonomiske formåen og investeringens karakter - eksempelvis skattemæssigt betingede erhvervsinvesteringer i udenlandske driftsmidler (jernbanevogne o.lign.) - må det vurderes, om pengeinstituttet kan medvirke til investeringen eller helt skal afstå fra denne (God rådgivning, 1997, p. 29). Asymmetri i viden kunde/sælger Som regel vil der være en høj grad af asymmetri i viden mellem banken og kunden, hvilket kan føre til, at kunden ganske vist får den krævede information og bekræfter at have fået den ved sin underskrift, uden helt at forstå indholdet af aftalen og mulige alternativer, mens banken, ikke nødvendigvis den enkelte bankrådgiver, formentlig vil have en bedre forståelse af, hvad aftalen kan indebære. Derfor virker det ikke særligt betryggende med den skriftlige bekræftelse. Nu har vi taget alle forbehold, vil du være så venlig at skrive under. Underskriften betinger så at sige, at man i forvejen har tillid til banken, for det ville være for dyrt for de fleste kunder, at skulle alliere sig med en ekspertise svarende til bankens, ligesom det ville underminere formålet med at modtage rådgivning i banken. Problemet er, om de dilemmaer, der kan opstå i forbindelse med den vidensmæssige asymmetri, kan løses ved selv meget detaljerede etiske regler. Mere komplicerede produkter Det er ikke urimeligt at antage, at den nævnte asymmetri i viden forværres i øjeblikket. Udbuddet af nye produkter i den finansielle sektor synes at blive mere og mere uoverskueligt for den enkelte private kunde. Direkte sammenligninger er vanskelige, ofte har man som kunde kun en uklar opfattelse af fordele og ulemper ved forskellige alternativer. Det stiller alt andet lige større krav til rådgivningen. Spørgsmålet er derfor, om banken, repræsenteret ved den enkelte bankrådgiver, kan indløse disse krav. 3

4 Et lille eksempel kunne måske være den aktuelle overvågning af kundernes boliglån og de hyppige muligheder for konverteringer. Pleje af boliglån kaldes det vist. Det er let nok at fortælle om den øjeblikkelige fordel, men det er vanskeligt helt at skønne over, hvilke konsekvenser, en konvertering kan have på længere sigt. Spørgsmålet er imidlertid, om den viden, bankrådgiveren er i besiddelse af, reelt modsvarer de muligheder, der ligger i de nye produkter, og om bankrådgiveren derfor kan give kunden den rette forståelse for forholdet mellem gevinstmulighed og risiko/ulempe. Lige så kompliceret tegner rådgivningen sig f.eks. på områder som kapitalpleje og pensionsordninger. Det betyder, at det er muligt i realiteten at omgå retningslinie nr. 3, og dermed kravet om, at kunden med udgangspunkt i pengeinstituttets generelle markedskundskab informeres om de på markedet relevante produkttyper. Hvis det er vanskeligt at sammenligne produkttyperne, vil det i hvert fald være fristende at udnytte den manglende gennemsigtighed til at pege på de produkter, som det pågældende pengeinstitut har valgt at tilbyde. Heller ikke bankrådgiverne har nemlig det nødvendige overblik, hvilket også kommer frem i CREDOs interviewundersøgelser: Vi får jo også at vide, vi skal hele vejen rundt med hensyn til totalrådgivning, omkring forsikringer, både personlige, skadesforsikring og kapitalpensioner. Det kan jeg ikke overskue. Jeg ved lidt om mange ting af det der, men jeg skal kunne produktet til bunds, før jeg kan bruge det, synes jeg. Det er i hvert fald ikke nok, det jeg kan, til at jeg kan rådgive en kunde med god samvittighed. (udtalelse fra en bankmedarbejder gengivet i Petersen 1997a). Det synes at være et dilemma, mange bankmedarbejdere befinder sig i, og det er formentlig de mest påpasselige og ansvarlige, der har de største kvaler med at agere, som om de var totalrådgivere. Kompleksiteten begrænser således også den enkelte bankrådgivers indsigt i produkterne og sammenhængene mellem dem. Medarbejderens indsigt strækker sig måske kun til at kunne bruge edb-systemerne, uden at kunne give andet end en papegøjeagtig recitation af, hvad systemet giver som svar på et bestemt spørgsmål fra en kunde. Tendenser til overinformation Et eksperiment foretaget af forskergruppen CREDO peger på et andet problem i forholdet kunde - bank. Man skal forestille sig, at et yngre ægtepar, med hus, bil, studielån, opsparing etc. skifter bank. Eksperimentet går ud på at bede banken om et eksemplar af alle de papirer, man som kunde forventes at have set, så som forretningsbetingelser, gebyrregler, etc., samt de papirer, anmodninger, fuldmagter, erklæringer og skemaer, man som kunde skal underskrive. Eksperimentet viste, at man skulle have udleveret ca. 70 A-4 sider, plus småfoldere med diverse regler for bl.a. Kreditkort/Dankort. Det rækker lige fra anmodninger om overførsel fra den gamle bank til den nye bank, over kontobetingelser, diverse kreditaftaler, prisblade, sikkerhedsstillelse, gebyrregler, aftaler om homebanking til noget så mærkværdigt som tilladelse til telefonkontakt til kunden. Det sidste for at omgå en anden regel, der skal forhindre, at 4

5 banker og andre uopfordret kan kontakte kunderne med gode tilbud. Undervejs gennem papirstablen skal ægteparret også levere mere end en halv snes underskrifter. I kommentaren til retningslinie 6, hvor spørgsmålet om prisdifferentiering overfor kunderne tages op, hedder det, at oplysninger om såvel den konkrete rentesats, der gælder for kunden, som det rentespænd, pengeinstituttet anvender for den pågældende type engagement, kan vedlægges kontoudtog og årsopgørelse i form af relevante uddrag af den gældende prisliste. Derved er informationspligten opfyldt, men hjælper det kunden til en bedre indsigt? Et hastigt overblik over antallet af foldere, brochurer, gode råd osv., der i øvrigt udbydes af bankerne, giver anledning til at antage, måske modsat hensigten, at overskueligheden ikke ligefrem bedres for den enkelte kunde. Hvis man skulle vove en parallel, måtte det blive uoverskueligheden i skattesystemet. Spørgsmålet er derfor, om man også i denne sammenhæng skal passe på. Meget af materialet er nødvendigt ud fra lovgivning, men man kan i hvert fald ikke sige, at det bidrager til at øge kundens tryghed, tillid eller indsigt. Hvis det endelig skal være, kunne man formode, at det snarere leder til det modsatte, en vag utryghed, mistillid og en usikker fornemmelse af, at man ikke helt ved, hvad det er, man indlader sig på, og/eller skriver under på. Og hvad hjælper de etiske retningslinier så? Incitamentstruktur og kampagner i pengeinstitutterne I forbindelse med retningslinie 1 hedder det: Den rådgivning, der skal ydes i henhold til retningslinierne, skal således alene tilgodese hensynet til kunden. (God rådgivning, 1997, p. 7). Ved interviewene med bankmedarbejdere er det i nogle tilfælde tydeligt, at en personlig forpligten sig til at rådgive kunden efter bedste evne forstyrres meget kraftigt af kampagner for salg af bestemte produkter, af krav om opfyldelse af bestemte salgsmål, for enten den enkelte rådgiver eller afdelingen som helhed. Dilemmaet: På den ene side kender jeg kunden godt og mener at vide, bedømt ud fra hans eller hendes holdning til risici, personlige prioriteringer etc., at kunden har brug for netop disse produkter, men kampagner for nye produkter, og incitamentstrukturen i banken presser mig til at forsøge at afsætte andre løsninger til kunden. En leder af en filial beretter, hvorledes kampagnerne kan influere på rådgivningen. Der kører en kampagne for rate-pension med bestemte salgsmål. Torsdag aften, der sidder altså en medarbejder her og snakker med en kunde, som vil have en rate-pension eller en rate-forsikring, og kunden skulle jo gerne have det bedste råd fra banken, den bedste rådgivning, men medarbejderen ved altså, at der sidder 18 rundt om og venter på, at den sidste rate-pension bliver lavet, og det er det sidste emne, vi har på banen, inden kampagnen er slut. Og så er det, jeg siger den menneskelige faktor den er så sådan, at rådgiveren let kan blive fristet til at sige til kunden: jeg tror egentligt nok, hvis jeg skal sige mit bedste råd til dig... (gengivet i Petersen 1997a). Lederens løsning på dette konkrete problem er at slå målene for disse produkter sammen. Det er formentlig et skridt i den rigtige retning. Mere generelle incitamenter ville sikkert mindske dilemmaet. 5

6 I forbindelse med lånekonverteringerne er det vel ikke urimeligt at forestille sig, at en konvertering uanset risiko og størrelse af aktuel besparelse anbefales, fordi banken tjener på selve konverteringen. Hvis det bliver motivet, kan den næsten minde om den af visse sidegadevekselerere praktiserede churning, hvor det ikke længere drejer sig om at sikre bedst mulig anbringelse af kundens kapital, men om at røre rundt i kapitalen med stadig nye investeringer, der hver gang kaster penge af til vekselereren. Udsagn om, at bankerne blot er forretninger som alle andre, kunne antyde, at det er forkert at have specielle forventninger til bankerne. Men det er at forklejne bankernes betydning for kunderne. Der er stadig forskel på at gå i hvidevareforretningen for at købe et køleskab, eller til bilforhandleren for at købe en brugt bil og at gå i banken for at få et lån til at købe f.eks. disse produkter. Forbindelsen til banken er vigtig for de fleste kunder. Det er banken, der modtager lønnen, indkomstoverførslerne og pensionen, og det er i banken, vi pantsætter vort løsøre, og vores øvrige ejendom, når vi mangler penge. Bankerne har derfor en anden rolle over for kunderne end forretninger i almindelighed. De har større indflydelse på vore muligheder og vor hverdag end andre forretninger. De har større indsigt i vigtige aspekter af den enkeltes tilværelse end forretninger, der sælger hårde hvidevarer og brugte biler. Pengeinstitutterne befinder sig derfor i et selvvalgt dilemma. På den ene side lægger de vægt på at understrege, at banker blot er forretning, som alle andre forretninger. På den anden side giver de med bankrådgivning og økonomicheck kunden indtryk af, at banker i visse henseender minder mere om læger, revisorer og advokater, med tilhørende forventninger om uvildig rådgivning. Helt uvildig kan rådgivningen dog næppe være. Banken svarer mere til lægen, der har sit eget apotek, eller advokaten, der er ejendomsmægler. Tab af personlig ansvarlighed Selv om de etiske retningslinier og kommentarerne til dem må formodes at have til hensigt at fremme en etisk forsvarlig adfærd hos bankrådgiveren, kan indførelse af mere og mere præcise retningslinier desværre føre til det modsatte resultat. Nu behøver man blot at holde sig til retningslinierne. En udtalelse fra en bankrådgiver i forbindelse med forskergruppen CREDOs undersøgelser i banksektoren antyder, at det er lidt naivt at forvente, at etiske retningslinier sikrer etisk adfærd. Udtalelsen vedrører et arrangement, der af bankrådgiveren betegnes som ikke så smart for kunden, men hvis jeg nu samtidig husker at få ham til at skrive under på den her købsordre, at købet er i enighed - og I ved godt, hvad I gør, og så grifler han på den her. Så har jeg i hvert fald dokumenterbart opfyldt de etiske regler (gengivet i Petersen 1997a). Bankrådgiveren hentyder her til kravet om, at pengeinstituttet skal sørge for, at alle væsentlige aftaler indgås eller bekræftes skriftligt med angivelse af eventuelle særlige forudsætninger, herunder væsentlige forudsætninger i den tilknyttede rådgivning (God Rådgivning, 1997, p. 30). I dette tilfælde kan man sige, at kravet om skriftlighed er til fordel for banksælgeren, ikke for kunden. 6

7 Et mere udstrakt selvstændigt ansvar for at overholde visse stiltiende normer og opfylde visse forventninger kan på den måde blive afløst af et sæt retningslinier, som blot skal følges og bekræftes skriftligt. Det hele bliver en slags bureaukratisk opslagsetik, hvor man fralægger sig et engageret personligt ansvar. Hvis ansvaret på den måde mindskes, vil det blive nødvendigt med stadig flere retningslinier og regler på alle mulige områder. Vi har allerede en børsetik (Børsetiske regler 1996). Hvad bliver mon det næste? Investeringsetiske regler, der skal sikre investeringer, der ikke krænker menneskerettighederne? Uden retningslinier og regler vil man efterhånden ikke vide, hvad man skal gøre, når man står med et etisk dilemma. Når det kommer så vidt, vil der virkelig være tale om etik uden ansvar. Hele formålet vil nemlig være at unddrage sig et personligt ansvar (Petersen, 1995, 1996, 1997b). Der er en tendens til at glemme, hvor meget systemerne præger folks holdninger og adfærd. Således at forstå, at stærk regelstyring og brug af omfattende hjælpe- og kontrolsystemer går hånd i hånd. Det kan dels medvirke til at reducere den enkelte medarbejders indsigt og dels medvirke til at mindske den enkeltes ansvarlighed. Mon ikke man kan forvente, at kundernes holdning bliver et spejlbillede af denne tendens. Jo mere forbrugerbeskyttelse, jo mere kan forbrugerne handle uden at tænke sig om. Hvis det går galt, må det være, fordi banken har givet et forkert råd. Den bizarre konsekvens af at indføre retningslinier for etik her og der og allevegne kan derfor blive, at de egentlige etiske bindinger, som vi formentlig alle sammen er i besiddelse af, forkrøbles. Det er jo ikke dem, vi skal bruge. Det er reglerne. Vi skal ikke foretage etiske overvejelser, vi skal lave kalkuler på basis af reglerne. Men hvad retleder os så på de områder, retningslinierne ikke dækker? Selve eksistensen af et sæt af vejledende retningslinier, der skal bidrage til at løse bestemte etiske problemer, bidrager til at mindske den enkeltes forpligtelse og ansvar. I en vis forstand kan man forvente, at øget regulering ved hjælp af etiske retningslinier og regler resulterer i dårligere moral hos alle. Dermed opstår der hele tiden "moralske huller ", hvor løsningen er mere regulering i form af nye love og indgreb. Dette spil bidrager til en ond cirkel eller snarere spiral, der i sig selv kun forværrer det problem, som retningslinier og regler skulle afhjælpe. Er skriftlige etiske retningslinier overhovedet nødvendige? Som antydet ovenfor, er vi slet ikke færdige med etiske regler. Måske er vi i gang med en uendelig regres, hvor der på flere og flere områder vil være brug for mere og mere detaljerede regler. Hvad om vi tænkte i en anden retning? I Lov om markedsføring finder vi i paragraf 1 følgende generelle klausul: Loven gælder i privat erhvervsvirksomhed og offentlig virksomhed, som kan sidestilles hermed. Der må i sådan virksomhed ikke foretages handlinger, som strider mod god markedsføringsskik. (Lov om markedsføring 1, min fremhævning). Forbrugerombudsmanden, der ellers ofte forbindes med kravet om flere regler, understreger, at der i markedsføringsloven lægges afgørende vægt på at søge forhandlingsløsninger fremfor retssager og andre sanktioner, og der er klare 7

8 forudsætninger om, at der i erhvervsvirksomhederne både skal være forhandlingsvilje og udøves selvkontrol. (Hagen Jørgensens tale på Københavns Universitet 6. oktober 1995). Burde dette egentlig ikke være tilstrækkeligt til i det mindste at sikre en etisk forsvarlig rådgivning? Hvis svaret er, at det åbner for alle mulige tolkninger, og at det derfor er nødvendigt med uddybende regler, så ser man naturligvis et behov for de etiske retningslinier og kommentarerne, men man glemmer, at dette behov antyder, at aktørerne vil forsøge at udnytte den manglende præcision, som en generalklausul har, til egen fordel. Alligevel vil selv de mest detaljerede etiske retningslinier være funderet på meget blød bund, hvis der ikke findes implicitte krav om at udvise etisk ansvarlighed på områder, der ikke er nævnt i retningslinierne. I de gældende retningslinier behandles en hel række større etiske dilemmaer i øvrigt slet ikke. Hverken dilemmaer i relation til menneskerettigheder, demokratisk udvikling, dubiøse finansielle arrangementer, socialt ansvar, eller miljø, ressource- og energiproblemer. Alligevel må det formodes, at bankerne vil komme til at beskæftige sig med sådanne dilemmaer i forbindelse med deres engagementer. Erfaringer fra USA i relation til miljøspørgsmål kan måske endda antyde, at der ikke engang vil blive tale om et valg. For reasons of credit soundness, customer and investor relations, and liability, banks can no longer afford to ignore the environmental implications of their loans. An environmental audit is likely to eventually be an integral part of a loan application. (Schmidheiny, 1992, p. 64) I al stilfærdighed er sådanne hensyn formentlig allerede længe indgået ved vurderingen af engagementer, og hvis man tør tro på planerne om at uddanne bankrådgivere i miljøspørgsmål, vil det efterhånden blive tydeligere og tydeligere markeret. Ganske langsomt er pengeinstitutterne måske selv ved finde ud af, hvorledes de vil håndtere etiske dilemmaer. Et eksempel kunne være BG-Bank, der i 1996 med Først og fremmest kan fremlægge et gennemarbejdet skriftligt værdigrundlag for kundeservice, hvori det bl.a. hedder: Vi skal tjene penge på en etisk forsvarlig måde, hvilket vil sige, at etikken aldrig må vige til fordel for forretningen. (Først og Fremmest 1996). Senere har BG-Bank markeret sig på anden vis, gennem offentligt at give udtryk for, at man forsøger at skaffe sig af med visse typer af kunder, repræsenteret ved f.eks. foreninger, der kan forbindes med racistiske meninger. Et initiativ, der, skønt det vel ikke er helt ukendt i andre banker, vakte en del opsigt og førte til både positive og negative reaktioner. En noget anden tilgang er valgt af Jyske Banks ledelse, hvor man satser på, at værdibaseret ledelse vil kunne bidrage til at mindske behovet for detaljeret kontrol og styring. Fokus skal flyttes fra detaljerede retningslinier til værdier og holdninger og dermed viljen til at ville hos ledelse og medarbejdere på alle niveauer. Viljen til at skabe forventninger og stille krav. Viljen til at skabe tillid og sikre konsekvens og vilje til at delegere. 8

9 Værdibaseret ledelse indebærer som minimum, at ledelsen ikke lægger hovedvægten på at lede gennem en detaljeret styring og regulering med omfattende kontrol og med sanktionsmuligheder. I stedet lægges der vægt på en udstrakt delegering, på den enkelte medarbejders evne til at agere fornuftigt og hensigtsmæssigt ud fra kendskabet til det fælles værdigrundlag, og på den enkelte medarbejders pligter og personlige ansvarsfølelse i relation til dette værdigrundlag. Det betyder, at medarbejderen skal have et selvstændigt råderum med plads til egne afgørelser og løsninger ud fra sin egen tolkning af de fælles værdier (Petersen og Lassen 1997). Hvis man derimod gør loven eller reglen så detaljeret, at man antager, der ikke kan herske tvivl, fremmer man den modsatte holdning. Så bliver det et spørgsmål om kun at betragte lovens bogstav og gå lige til kanten af det. Som vi så i forbindelse med medarbejderen, der sikrer sig en underskrift på en aftale, der måske ikke er den bedste for kunden. Et selvstændigt ansvar for at tolke og overholde ånden i loven forsvinder. Hvis en bestemt adfærd ikke er udtrykkelig forbudt i loven eller er fremhævet som uetisk i et regelsæt, så må det være i orden at udføre den. Og så er det, vi får brug for regler og atter regler og stadig mere præcise tolkninger af disse. Alternativet til disse papirløsninger er at opøve og kræve en ansvarlig holdning på basis af en selvstændig etisk stedsans. Eller med andre ord: Mindre papir og mere etik! 9

10 Litteratur Børsetiske regler. (1997). København: Københavns Fondsbørs. Først og fremmest Værdigrundlag for god kundeservice i BG Bank. (1996). København: Bikuben Girobank A/S. God rådgivning Forbrugerombudsmandens retningslinier om etik i pengeinstitutternes rådgivning. (1997). København: Finansrådet. Petersen, V. C. (1995). Når løsningen bliver problemet om etik og personligt ansvar. Kritik, 28(115), Petersen, V. C. (1996). Jamen reglerne siger... Officeren, (12), Petersen, V. C. (1997a). Mere katolsk end paven? ledelse, holdninger og værdier i en storbank. Forskningsrapport. CREDO, institut for Organisation og ledelse, Handelshøjskolen i Århus. Petersen, V. C. (1997b). Fællesskab uden ansvar. P. T. Poulsen, Ansvar og værdier (pp ). Århus: Centrum. Petersen, V. C., & Lassen, M. S. (1997). Værdibaseret ledelse et alternativ til styring, regulering og kontrol? København: Dansk Industri. Retningslinier om etik i pengeinstitutternes rådgivning. (1994). Finansrådet. Schmidheiny, S. (1992). Changing Course. London: MIT Press. Wager, F. S. (1996). Etik som erstatning for regler. Finans og Samfund, (8/9 1996), 18/19. i Oprindeligt bragt i Finans/Invest 1997 (8),

Sagens omstændigheder: I skrivelsen af 22. oktober 2003 udtalte Finanstilsynet:

Sagens omstændigheder: I skrivelsen af 22. oktober 2003 udtalte Finanstilsynet: Kendelse af 18. oktober 2004. (j.nr. 03-237.271) Pengeinstitut kan ikke vægte aktiver i Arbejdsmarkedets Tillægspension med 0,2 ved opgørelsen. Bank- og sparekasselovens 21 samt bekendtgørelse om kapitaldækning

Læs mere

Klager. J.nr. 2011-0143 UL/bib. København, den 19. december 2011 KENDELSE. ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Claus Algren Fjordgade 23 9100 Aalborg

Klager. J.nr. 2011-0143 UL/bib. København, den 19. december 2011 KENDELSE. ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Claus Algren Fjordgade 23 9100 Aalborg 1 København, den 19. december 2011 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Claus Algren Fjordgade 23 9100 Aalborg Nævnet har modtaget klagen den 13. juli 2011. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

Bankers kombinerede ind- og udlånsforretninger med HELkunder. Opkrævning af renter fra kunder, der er bankens NETTOkreditorer.

Bankers kombinerede ind- og udlånsforretninger med HELkunder. Opkrævning af renter fra kunder, der er bankens NETTOkreditorer. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) (Omtryk - 18-09-2015 - Yderligere bilag vedlagt) ERU Alm.del Bilag 7 Offentligt Bankers kombinerede ind- og udlånsforretninger med HELkunder. Opkrævning

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

Finanstilsynets undersøgelse af sparekassers salg af garantbeviser

Finanstilsynets undersøgelse af sparekassers salg af garantbeviser Finanstilsynets undersøgelse af sparekassers salg af garantbeviser 2009 1. Indledning Finanstilsynet indledte i marts 2009 en undersøgelse af udvalgte sparekassers rådgivning, salg og markedsføring af

Læs mere

Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret beb/ Holbergsgade 6 1057 København K

Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret beb/ Holbergsgade 6 1057 København K Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret Ref. beb/ Holbergsgade 6 1057 København K Høring: forslag til lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven

Læs mere

Denne rapport om undersøgelse i Løkken Sparekasse fremsendes under henvisning til 346, stk. 3 i lov om finansiel virksomhed.

Denne rapport om undersøgelse i Løkken Sparekasse fremsendes under henvisning til 346, stk. 3 i lov om finansiel virksomhed. Løkken Sparekasse Att.: Direktionen Søndergade 3 9480 Løkken 25. marts 2009 Ref. MFT J.nr. 6252-0207 Afsluttende konklusioner på undersøgelse i Løkken Sparekasse Denne rapport om undersøgelse i Løkken

Læs mere

H Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk.

H Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. H Ø R I N G SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. Høringssvar vedrørende Praksisændring - Investeringsforeninger

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 5-2008

ØkonomiNyt nr. 5-2008 ØkonomiNyt nr. 5-2008 Kontrakter Futures Det finansielle marked Kontrakter, -salg og køb. Handelsaftaler vedr. varer i relation til en landbrugsbedrift får større og større betydning, dels fordi prisudsvingene

Læs mere

KAN DU SE FORSKELLEN! GODE GRUNDE TIL AT VÆLGE 100% UAFHÆNGIG RÅDGIVNING

KAN DU SE FORSKELLEN! GODE GRUNDE TIL AT VÆLGE 100% UAFHÆNGIG RÅDGIVNING KAN DU SE FORSKELLEN! EJENDOMSMÆGLER BOLIGadvokat BANKRÅDGIVER KØBERRÅDGIVER KREDITFORENING 10 GODE GRUNDE TIL AT VÆLGE 100% UAFHÆNGIG RÅDGIVNING Køb eller salg af bolig er formentlig den største handel

Læs mere

Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen

Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen AL: Det opgaven handler om er hvad man kan ligge til grund for sammenbruddet i Roskilde Bank. Sådan som jeg har det er aktieoptionsordningen fra 2002 en stor del af

Læs mere

Guide: Skift bank og spar op mod 40.000

Guide: Skift bank og spar op mod 40.000 Guide: Skift bank og spar op mod 40.000 Bankerne hæver udlånsrenten, selvom Nationalbanken gør det modsatte. BT guider dig her frem til at forhandle om prisen i banken og overveje bankskift Af Lisa Ryberg

Læs mere

Investeringsforeningsprojekt - Oversigtsnotat

Investeringsforeningsprojekt - Oversigtsnotat Investeringsforeningsprojekt - Oversigtsnotat 19. juli 2001 Indledning Projektet har indsamlet materiale fra 7 danske investeringsforeninger bestående af dels offentligt tilgængeligt materiale, dels fortrolige

Læs mere

Gode råd til bloggere om skjult reklame på sociale medier

Gode råd til bloggere om skjult reklame på sociale medier Dato: 16. september 2015 Gode råd til bloggere om skjult reklame på sociale medier Bloggeres omtale af produkter på de sociale medier kan være reklame for produkterne. Det gælder både omtale af fysiske

Læs mere

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse om visse skattebegunstigende opsparingsformer

Vejledning til bekendtgørelse om visse skattebegunstigende opsparingsformer Vejledning til bekendtgørelse om visse skattebegunstigende opsparingsformer i pengeinstitutter Indledning Bekendtgørelse nr. 1056 af 7. september 2015 om visse skattebegunstigende opsparingsformer i pengeinstitutter

Læs mere

DEPOT-/KONTOAFTALE FOR AKTIESPAREKLUB

DEPOT-/KONTOAFTALE FOR AKTIESPAREKLUB Kopi af pas/kørekort samt sygesikringsbevis skal vedlægges for samtlige depot/kontohavere. Depot-/kontohaverne har lige stor andel i depotet, hvis ikke andet angives. Nordnet betragter depot-/kontohaveren

Læs mere

EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN )

EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN ) EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN ) Denne aftale er forhandlet og indgået af de europæiske foreninger af henholdsvis forbrugersammenslutninger

Læs mere

Postnr/by: Har du behov for hjælp, er du velkommen til at kontakte din rådgiver. CPR-nr.:

Postnr/by: Har du behov for hjælp, er du velkommen til at kontakte din rådgiver. CPR-nr.: Investeringsprofil Navn: ALLE SPØRGSMÅL Adresse: SKAL BESVARES Postnr/by: Har du behov for hjælp, er du velkommen til at kontakte din rådgiver. CPR-nr.: Basisoplysninger Din kategorisering som kunde Din

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2012-0049 aq. København, den 9. oktober 2012 KENDELSE. ctr. Ejendomsmægler Niels Hald Amager A/S Øresundsvej 124 2300 København S

Klagerne. J.nr. 2012-0049 aq. København, den 9. oktober 2012 KENDELSE. ctr. Ejendomsmægler Niels Hald Amager A/S Øresundsvej 124 2300 København S 1 København, den 9. oktober 2012 KENDELSE Klagerne ctr. Ejendomsmægler Niels Hald Amager A/S Øresundsvej 124 2300 København S Nævnet har modtaget klagen den 16. marts 2012. Klagen angår spørgsmålet om,

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2011-0188 aq. København, den 15. maj 2012 KENDELSE. ctr.

Klagerne. J.nr. 2011-0188 aq. København, den 15. maj 2012 KENDELSE. ctr. 1 København, den 15. maj 2012 KENDELSE Klagerne ctr. EDC Bent Nielsen A/S v/ Chartis Europe SA Kalvebod Brygge 45, 5. 1560 København V Nævnet har modtaget klagen den 7. september 2011. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Almindelige forretningsbetingelser for rådgivning og individuel formue og porteføljepleje.

Almindelige forretningsbetingelser for rådgivning og individuel formue og porteføljepleje. Finanshuset Demetra Fondsmæglerselskab A/S Almindelige forretningsbetingelser for rådgivning og individuel formue og porteføljepleje. Nærværende almindelige forretningsbetingelser gælder i ethvert forhold

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 11. april 2011 har advokat B på vegne A klaget over registreret revisor C.

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 11. april 2011 har advokat B på vegne A klaget over registreret revisor C. Den 20. december 2011 blev i sag nr. 34/2011 A ved advokat B mod Registreret revisor C afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 11. april 2011 har advokat B på vegne A klaget over registreret

Læs mere

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 349 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [Kun det talte ord gælder] Talepapir ERU alm. del Spm. Ø stillet den 8. april 2014

Læs mere

Påbud. BRFkredit Bank A/S Att.: direktionen Klampenborgvej Kgs. Lyngby

Påbud. BRFkredit Bank A/S Att.: direktionen Klampenborgvej Kgs. Lyngby BRFkredit Bank A/S Att.: direktionen Klampenborgvej 205 2800 Kgs. Lyngby 10. februar 2015 Ref. hbj J.nr. 6072-0791 Påbud om ikke at kræve indsendelse af økonomioplysninger for lån, der er optaget inden

Læs mere

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne.

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne. Nyhedsbrev IP & Technology Nye regler om prismarkedsføring Forbrugerombudsmanden har udstedt nye retningslinjer for prismarkedsføring for at sikre forbrugerne yderligere mod vildledende prisangivelser

Læs mere

A d v o k a t r å d e t

A d v o k a t r å d e t Erhvervs- og Vækstministeriet Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø erhreg@erst.dk + nipaka@erst.dk KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97

Læs mere

Redegørelse om samfundsansvar 2012

Redegørelse om samfundsansvar 2012 Redegørelse om samfundsansvar 2012 Redegørelse om samfundsansvar 2012 Jyske Bank er bevidst om banksektorens generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen

Læs mere

Gensidig hemmeligholdelsesaftale

Gensidig hemmeligholdelsesaftale Gensidig hemmeligholdelsesaftale mellem CVR-nr.: [Indsæt] og CVR-nr.: [Indsæt] (herefter samlet betegnet Parterne ) 1 Baggrund for hemmeligholdelsesaftalen I forbindelse med [beskriv her i hvilken anledning/hvorfor

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2012-0026936) Sagen afvist

Læs mere

Klage over tv-reklame for Optiker Louis Nielsen udsendt af TV 2 den 10. marts 2004

Klage over tv-reklame for Optiker Louis Nielsen udsendt af TV 2 den 10. marts 2004 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/Reklame Danmarks Optikerforening Baunegårdsvej 73 Kongevejs-Centret 2 2900 Hellerup 2970 Hørsholm København den 18. juni 2004 Klage over tv-reklame for Optiker Louis Nielsen udsendt

Læs mere

Fast ejendom. Ud med overflødig information og ind med overskuelighed. Nyhedsbrevet fra Andersen Partners December 2014

Fast ejendom. Ud med overflødig information og ind med overskuelighed. Nyhedsbrevet fra Andersen Partners December 2014 Fast ejendom Det nyeste inden for fast ejendom Ny lov for ejendomsmæglere Ud med overflødig information og ind med overskuelighed Den 20. maj 2014 vedtog Folketinget lovforslaget til den nye ejendomsmæglerlov.

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015 Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalg Att. Charlotte Lauritsen Strafferetskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Læs mere

ALLE SPØRGSMÅL SKAL BESVARES

ALLE SPØRGSMÅL SKAL BESVARES Investeringsprofil Navn: Adresse: Postnr/by: Cpr.nr..: ALLE SPØRGSMÅL SKAL BESVARES Har du behov for hjælp er du velkommen til at kontakte din rådgiver. Basisoplysninger Din nettokapitalindkomst er: Positiv

Læs mere

3. BETALINGSTJENESTELOVENS 63

3. BETALINGSTJENESTELOVENS 63 Dato: 25. november 2014 Sag: FO-13/11801-54 Sagsbehandler: /CKJ Notat om indsigelsesfristen i betalingstjenestelovens 63 1. INDLEDNING Nærværende notat, der alene vedrører forbrugerforhold, er blevet udarbejdet

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2011-0218 aq. København, den 3. juli 2012 KENDELSE. ctr.

Klagerne. J.nr. 2011-0218 aq. København, den 3. juli 2012 KENDELSE. ctr. 1 København, den 3. juli 2012 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Lene Eg Madsen v/ Tryg Klausdalsbrovej 601 2750 Ballerup Nævnet har modtaget klagen den 17. oktober 2011. Klagen angår

Læs mere

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udarbejdet et fejlagtigt køberbudget og som følge heraf skal betale erstatning til klagerne.

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udarbejdet et fejlagtigt køberbudget og som følge heraf skal betale erstatning til klagerne. 1 København, den 10. juli 2008 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Jan Rasmussen Skomagergade 21 4000 Roskilde Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udarbejdet et fejlagtigt køberbudget

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 17. maj 2011 blev der i sag 133-2010 KK v/ advokat AA mod Ejendomsmægler HH afsagt sålydende Kendelse Ved brev af 1. juli 2010 har KK ved advokat AA, indbragt ejendomsmægler HH for Disciplinærnævnet

Læs mere

Fremsat den 31. marts 2004 af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)

Fremsat den 31. marts 2004 af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) L 214 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven) med

Læs mere

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed?

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Private Banking Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Ekstra opmærksomhed giver tryghed Private Banking er for dig, der har en formue med en kompleks sammensætning og en størrelse, der rækker et

Læs mere

Forretningsbetingelser

Forretningsbetingelser side 1 af 5 Forretningsbetingelser Almindelige Forretningsbetingelser for MOMENTUM MARKETS ApS. 1. INDLEDNING Disse almindelige forretningsbetingelser finder anvendelse i tilknytning til den af Momentum

Læs mere

Misligholdelse fra købers side

Misligholdelse fra købers side Misligholdelse fra købers side Køb af fast ejendom Indledning Køb af fast ejendom er ulovreguleret, og reguleres derfor af almindelige obligationsretlige regler. Forpligtelser Købers forpligtigelse er

Læs mere

Etik. Nyt afsnit om oplysningspligt i de advokatetiske regler

Etik. Nyt afsnit om oplysningspligt i de advokatetiske regler Etik Nyt afsnit om oplysningspligt i de advokatetiske regler Advokatrådet har samlet reglerne om advokatens oplysningspligter i forhold til klienterne i et nyt afsnit i de advokatetiske regler. Artiklen

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Spørgsmål A: Ministeren bedes redegøre for lovforslagets indhold samt uddybe svarene på de spørgsmål, der er blevet stillet til lovforslaget.

Spørgsmål A: Ministeren bedes redegøre for lovforslagets indhold samt uddybe svarene på de spørgsmål, der er blevet stillet til lovforslaget. Boligudvalget (2. samling) L 173 - Svar på Spørgsmål 45 Offentligt TALEPUNKTER Lukket samråd om Århusmodellen Bilag 1 Spørgsmål A: Ministeren bedes redegøre for lovforslagets indhold samt uddybe svarene

Læs mere

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft.

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft. Vejledning Februar 2012 Vejledning om tilsyn, rimelige anmodninger og alternativ tvistbillæggelse i forhold til den sektorspecifikke konkurrenceregulering på teleområdet 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte

Læs mere

Regler for mediation. J.nr.: K Regler for mediation

Regler for mediation. J.nr.: K Regler for mediation Regler for mediation J.nr.: K-53 2015 Regler for mediation Voldgiftsinstituttet anbefaler følgende mediationsklausul: Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med denne kontrakt, herunder tvister vedrørende

Læs mere

Faktaark. Forbrugerpolitisk eftersyn: Trygge forbrugere, aktive valg. I. Information

Faktaark. Forbrugerpolitisk eftersyn: Trygge forbrugere, aktive valg. I. Information Faktaark 20. august 2012 Forbrugerpolitisk eftersyn: Trygge forbrugere, aktive valg Regeringens forbrugerpolitiske eftersyn indeholder 23 initiativer fordelt på fire hovedområder: - Information - Klagemuligheder

Læs mere

KENDELSE. De indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at erhverve.

KENDELSE. De indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at erhverve. 1 København, den 8. marts 2010 KENDELSE Klagerne ctr. Henrik Ejby ApS og statsaut. ejendomsmægler MDE Per E. Hansen v/advokat Annette With Sørensen Københavnsvej 13 B 4760 Vordingborg Sagen angår spørgsmålet,

Læs mere

Klager. København, den 3. maj 2010 KENDELSE. ctr. Base 1 Danmark A/S Sønder Boulevard 55 1720 København V

Klager. København, den 3. maj 2010 KENDELSE. ctr. Base 1 Danmark A/S Sønder Boulevard 55 1720 København V 1 København, den 3. maj 2010 KENDELSE Klager ctr. Base 1 Danmark A/S Sønder Boulevard 55 1720 København V Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal betale godtgørelse til klager som følge af, at indklagede

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en andelslejlighed til salg, som klager var interesseret i at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en andelslejlighed til salg, som klager var interesseret i at købe. 1 København, den 15. maj 2012 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Maivi Herup Jagtvej 76 2200 København N Nævnet har modtaget klagen den 21. december 2011. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Klageemne: Bisættelse klage over rådgivning i forbindelse med bisættelse. Krav om nedslag i prisen.

Klageemne: Bisættelse klage over rådgivning i forbindelse med bisættelse. Krav om nedslag i prisen. AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BEDEMANDSBRANCHEN Forbruger: NN Bedemand: XX Klageemne: Bisættelse klage over rådgivning i forbindelse med bisættelse. Krav om nedslag i prisen. Nævnets sammensætning: FORMAND

Læs mere

Notat om udkast til forslag til lov om juridisk rådgivning

Notat om udkast til forslag til lov om juridisk rådgivning KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 DATO: 09-02-2005 J.NR.: 04-012602-05-0066 REF.: Notat om udkast til forslag til lov om juridisk rådgivning 1. Indledning Advokatrådet

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Spar Lolland var en af de sidste. Bølgen af bankkrak og fusioner er slut, spår fremtidsforsker. Men skulle heldet være ude, så får du her en guide til, hvordan du

Læs mere

Høringsnotat vedrørende udkast til bekendtgørelse om regler for Forbrugerombudsmandens virksomhed

Høringsnotat vedrørende udkast til bekendtgørelse om regler for Forbrugerombudsmandens virksomhed NOTAT 16. januar 2007 Sag 101/1-759/ssa Høringsnotat vedrørende udkast til bekendtgørelse om regler for Forbrugerombudsmandens virksomhed Markedsføringsloven indeholder hjemmel for ministeren til at fastsætte

Læs mere

KENDELSE. Klagen angår endvidere spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har krav på betaling af vederlag som krævet.

KENDELSE. Klagen angår endvidere spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har krav på betaling af vederlag som krævet. 1 København, den 3. januar 2013 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler Jørgen Klug Jernbanegade 1 9460 Brovst Nævnet har modtaget klagen den 31. januar 2012. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

Retsudvalget L 65 - Bilag 11 Offentligt

Retsudvalget L 65 - Bilag 11 Offentligt Retsudvalget L 65 - Bilag 11 Offentligt Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K 24. februar 2006 Benedicte Federspiel Dok. 40440/ph Foretræde for Retsudvalget den 2. marts 2006 vedr. juridisk

Læs mere

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har krav på betaling af vederlag.

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har krav på betaling af vederlag. 1 København, den 1. juni 2012 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler Steen Brastrup Clasen Langelandsvej 25 st. 7400 Herning Nævnet har modtaget klagen den 23. september 2011. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

1. At eje og drive ejendommen, X-by herunder varetage den hermed forbundne investerings- og udlejningsvirksomhed.

1. At eje og drive ejendommen, X-by herunder varetage den hermed forbundne investerings- og udlejningsvirksomhed. Kendelse af 18. oktober 2004. (j.nr. 03-242.069) Påtænkt ændring af selskabs formålsbestemmelse ville indebære erhvervsmæssig sikkerhedsstillelse, som kun må udøves af pengeinstitutter og skades-forsikringsselskaber,

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 13. januar 2009 Vilkår ved exit Ifølge model-notat

Læs mere

Count and Percent Rådgiver/sælger

Count and Percent Rådgiver/sælger 1) Har du rådgivning af privatkunder som en væsentlig del af Respondents: 4269 dit arbejdsområde? Ja 3229 75,64 % Nej 1040 24,36 % Total Responses 4269 100.00 % 2) Har du personligt inden for de seneste

Læs mere

CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg

CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg 1 November 2005 Notat om SU-aftalens bestemmelser om ledelsens pligt til information og drøftelse i samarbejdsudvalget Baggrund EU-direktiv af 11. marts 2002 om

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2011-12 L 80 Bilag 14 Offentligt J.nr. 2011-321-0019 Dato:25. april 2012 Til Folketinget - Skatteudvalget L 80 - Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, pensionsafkastbeskatningsloven,

Læs mere

Indhold. Ret&Råd er Danmarks førende kæde af selvstændige advokatvirksomheder. Havnevej 3, 4000 Roskilde. Fax 46 38 03 50 Bolig - Købers Mand

Indhold. Ret&Råd er Danmarks førende kæde af selvstændige advokatvirksomheder. Havnevej 3, 4000 Roskilde. Fax 46 38 03 50 Bolig - Købers Mand Ret&Råd er Danmarks førende kæde af selvstændige advokatvirksomheder. Ret&Råd har specialiseret sig i: Ret&Råd har sekretariat på Havnevej 3, 4000 Roskilde Erhverv - Rettidig Rådgivning Telefon 70 20 70

Læs mere

Jyske Invest Hedge Markedsneutral Obligationer (JIHMO)

Jyske Invest Hedge Markedsneutral Obligationer (JIHMO) Pressemeddelelse Juridisk område Vestergade 8-16 8600 Silkeborg Telefon 89 89 24 41 Telefax 89 89 19 99 E-mail: psh@jyskebank.dk 26.02.2010 Jyske Invest Hedge Markedsneutral Obligationer (JIHMO) Jyske

Læs mere

Klagerne. København, den 1. november 2010 KENDELSE. ctr. DanBolig Rødovre A/S Rødovrevej 265 2610 Rødovre

Klagerne. København, den 1. november 2010 KENDELSE. ctr. DanBolig Rødovre A/S Rødovrevej 265 2610 Rødovre 1 København, den 1. november 2010 KENDELSE Klagerne ctr. DanBolig Rødovre A/S Rødovrevej 265 2610 Rødovre Nævnet har modtaget klagen den 15. december 2009. Sagen angår spørgsmålet, om det kan bebrejdes

Læs mere

Pårørendefuldmagt vedrørende økonomi

Pårørendefuldmagt vedrørende økonomi Pårørendefuldmagt vedrørende økonomi Fuldmagtsgiver og fuldmægtig Undertegnede udsteder hermed fuldmagt til at handle på mine vegne i det omfang, som er beskrevet her i dokumentet og med samme virkning,

Læs mere

Ejendommen er kun i 3 plan hvilket giver en god nærhed i ejendommen mellem beboerne. Hver opgang er opdelt som ideelle anparter.

Ejendommen er kun i 3 plan hvilket giver en god nærhed i ejendommen mellem beboerne. Hver opgang er opdelt som ideelle anparter. 1 København, den 25. september 2009 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Jens Bjerregaard og Jens Saugstrup Vesterbrogade 43 1620 København V Sagen angår spørgsmålet, om de indklagede skal

Læs mere

TV 2 Reklame A/S Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura. København den 24. februar 2005

TV 2 Reklame A/S Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura. København den 24. februar 2005 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Reklame A/S Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura København den 24. februar 2005 Klage over tv-reklame for Telmore- ubegrænset sendt på TV 2 Frank Visler har ved mail

Læs mere

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014.

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a38f7

Læs mere

Den danske regering fastslog i sit regeringsgrundlag fra 2011, at der skulle ses nærmere på:

Den danske regering fastslog i sit regeringsgrundlag fra 2011, at der skulle ses nærmere på: Rådgiveransvar Den danske regering fastslog i sit regeringsgrundlag fra 2011, at der skulle ses nærmere på: mulighederne for at søge erstatning i de tilfælde, hvor mangelfuld rådgivning om finansielle

Læs mere

[A. Kendskab] [B. Forståelse] [Info] Hvor meget kender du til konkurrenceloven? [INTW: EFTER AT VÆRE STILLET OM TIL RETTE PERSON]

[A. Kendskab] [B. Forståelse] [Info] Hvor meget kender du til konkurrenceloven? [INTW: EFTER AT VÆRE STILLET OM TIL RETTE PERSON] [Introduction] Goddag mit navn er, og jeg ringer fra Epinion. Vi er i øjeblikket i gang med en undersøgelse blandt danske virksomheder for Konkurrence og Forbrugerstyrelsen. Må jeg i den forbindelse have

Læs mere

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3.

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Dato: 3. april 2014 Sag: FO-14/02776-1 Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Problemstilling En erhvervsdrivende skal kunne dokumentere, at faktiske forhold, der oplyses om i markedsføringen,

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. TV 2 Jura. Genoptagelse af klage over tv-reklame for Hurup Møbelfabrik A/S vist på TV 2

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. TV 2 Jura. Genoptagelse af klage over tv-reklame for Hurup Møbelfabrik A/S vist på TV 2 TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att. TV 2 Jura Radio- og tv-nævnet 6. februar 2012 Sagsnr. 2009-004115 Rasmus Pleidrup Fuldmægtig, cand.jur. rpl@bibliotekogmedier.dk Direkte tlf.: 33

Læs mere

Velkommen som ung i Nykredit

Velkommen som ung i Nykredit Dig og dine penge Velkommen som ung i Nykredit Som ung i Nykredit har du en Ung Konto, som du kan beholde, indtil du fylder 36 år. Med den kan du få hjælp til at holde styr på økonomien, mens du er ung,

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Høringssvar vedrørende puljebekendtgørelsen

Høringssvar vedrørende puljebekendtgørelsen Finanstilsynet Gl. Kongevej 74 A 1850 Frederiksberg C Høringssvar vedrørende puljebekendtgørelsen 8. november 2006 Finansrådet og Børsmæglerforeningen har modtaget udkast til bekendtgørelse om puljepension

Læs mere

Komplementarselskabet Karlstad Bymidte ApS

Komplementarselskabet Karlstad Bymidte ApS Komplementarselskabet Karlstad Bymidte ApS Revisionsprotokollat vedrørende ansvarsforhold, revisionens omfang og rapportering (Tiltrædelsesprotokollat) PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab,

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Svar på spørgsmål AT, AU, AV og AW INSPIRATIONSPUNKTER

Svar på spørgsmål AT, AU, AV og AW INSPIRATIONSPUNKTER Boligudvalget 2009-10 BOU alm. del Bilag 71 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 2. juni 2010 Talepapir til åbent samråd i Boligudvalget, alm. del, den 4. juni 2010 samrådsspørgsmål AT, AU, AV og AW af 27. april

Læs mere

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Indledning Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i 43, stk. 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd

Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd Jesper Lassen Institut for Fødevare- og Resourceøkonomi Københavns Universitet Baggrunden

Læs mere

Klager. København, den 25. september 2009 KENDELSE. ctr.

Klager. København, den 25. september 2009 KENDELSE. ctr. 1 København, den 25. september 2009 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmæglere Merete Lund Brock og Henning Brock v/aig Europe S.A. Kalvebod Brygge 45 1560 København V Sagen angår spørgsmålet, om de

Læs mere

Klagerne. København, den 20. september 2010 KENDELSE. ctr. Claus Callesen v/advokat Poul Jensen Kongensgade 70 6700 Esbjerg

Klagerne. København, den 20. september 2010 KENDELSE. ctr. Claus Callesen v/advokat Poul Jensen Kongensgade 70 6700 Esbjerg 1 København, den 20. september 2010 KENDELSE Klagerne ctr. Claus Callesen v/advokat Poul Jensen Kongensgade 70 6700 Esbjerg Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har givet fejlagtige oplysninger om boligydelsen

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

Ministerialtidende. 2011 Udgivet den 7. januar 2011

Ministerialtidende. 2011 Udgivet den 7. januar 2011 Ministerialtidende 2011 Udgivet den 7. januar 2011 5. januar 2011. Nr. 2. Vejledning om krav i den finansielle lovgivning til direktørers og bestyrelsesmedlemmers egnethed og hæderlighed (fit & proper)

Læs mere

Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84. 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp. Kampmannsgade 1 1780 København V

Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84. 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp. Kampmannsgade 1 1780 København V Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp Baggrund Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har som fondsmyndighed for ebhfonden, CVR-nr. 15 63 60 84 foretaget undersøgelser

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansielle rådgivere og forskellige andre love

Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansielle rådgivere og forskellige andre love Finanstilsynet Juridisk kontor Att.: Christina Thorup Sand Århusgade 110 2100 København Ø hoeringer@ftnet.dk ctn@ftnet.dk Dato: 16. januar 2017 Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed,

Læs mere

RQ1: Hvilke årsager kan være til grund for virksomhedernes brug af CSR?

RQ1: Hvilke årsager kan være til grund for virksomhedernes brug af CSR? Bilag 2: Fortolkning af data: Ved tolkning af data, skal det bestemmes, hvilke parametre, der tolkes ud fra. I dette tilfælde vil der blive tolket ud fra begreber og dermed relevans i forhold til de fire

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 6. juni 2012 blev der i sag 167-2011 MM og NN mod Ejendomsmægler AA (adresse ukendt) v/ advokat BB og Ejendomsmæglervirksomheden CC [adresse] [by] v/ advokat BB afsagt sålydende Kendelse Ved brev af

Læs mere

PRIVATE BANKING AARHUS

PRIVATE BANKING AARHUS PRIVATE BANKING AARHUS Private Banking i Ringkjøbing Landbobank, Aarhus I Ringkjøbing Landbobank tilbyder vi et godt og afprøvet setup til erhvervs- og privatkunder, holdingselskaber, fonde og foreninger

Læs mere

Skatteudvalget L Bilag 19 Offentligt

Skatteudvalget L Bilag 19 Offentligt Skatteudvalget L 201 - Bilag 19 Offentligt J.nr. 2009-711-0030 Dato: 19. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 201 forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven,

Læs mere

Klager. København, den 26. november 2009 KENDELSE. ctr. Annette Rønne Søndergade 6A 8500 Grenaa

Klager. København, den 26. november 2009 KENDELSE. ctr. Annette Rønne Søndergade 6A 8500 Grenaa 1 København, den 26. november 2009 KENDELSE Klager ctr. Annette Rønne Søndergade 6A 8500 Grenaa Sagen angår spørgsmålet, om indklagede er erstatningsansvarlig over for klagerne, som følge af at indklagede

Læs mere