Region Midtjylland Sundhed. Referat

Transkript

1 Region Midtjylland Sundhed 11. april 2016 /ANBROE Refer til møde i Akutstyregruppen 31. marts 2016 kl. 08:00 i AUH, Skejby, mødelokale 4, indgang 6 (hovedindgang) Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

2 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Akuthospitalernes mål for Sikkert Pientflow 1 2 Forbedringsfællesskaber på akutområdet 3 3 Børn i Akutafdelingerne. Sygeplejfaglige kompetencer og organisering 5 4 Fleksible indlæggelser i Silkeborg 8 5 Temamøde Overbelægning. Umiddelbare refleksioner 10 6 Orientering om arbejdsgrupper vedrørende rekruttering og fastholdelse og uddannelse af akutlæger 11 7 Eventuelt 12

3 Akuthospitalernes mål for Sikkert Pientflow Administriv Akutprogramgruppe indstiller, Akutstyregruppen tager Akuthospitalernes mål til efterretning Akutstyregruppen følger op på målene vedrørende Sikkert Pientflow en gang i kvartalet - næste gang på akutstyregruppemøde i juni 2016 resulter vedrørende det fælles mål løbende offenliggøres på regionens akuthjemmeside Sagsfremstilling I milepælsplanen for akutområdet står, alle akuthospitaler per 1. februar 2016 skal have fastlagt et-tre konkrete mål (heraf mindst et dabaseret), som følges løbende i forpligtende fællesskaber og i akutstyregruppen. Det er denne milepæl der dermed følges op på. Akuthospitalerne har hver især meldt et antal mål ind. Udviklings- og implementeringsgruppen vedrørende sikkert flow i Region Midtjylland har på en række møder diskuteret muligheden for fastlægge et fælles indss- og måleområde, udover de enkelte akuthospitalers individuelle mål. På den baggrund har fire af fem akuthospitaler udvalgt et område, de udover de individuelle mål er enige om ville forbedre. Det fælles mål handler om fremrykke udskrivelsestidspunktet for pienter (både akutte og elektive), der har været indlagt i mere end 48 timer. Baggrunden for dette, er hospitalernes erfaring med, det er en væsentlig forudsætning for pientsikkert flow, der allerede tidligt på dagen skabes plads til de nye pienter, som kommer i løbet af dagen. Når det er valgt tage udgangspunkt i tidlig udskrivning af pienter, der har været indlagt i mindst 48 timer, er det fordi hopitalerne vurderer, det for denne gruppe burde være muligt planlægge udskrivelse inden klokken 12. Dette uanset, om pienterne oprindeligt er akut eller planlagt indlagt. Samtidig er der tale om et område, hvor der allerede eksisterer tilgængelige da. Det er derfor aftalt, Regionshospital Randers, Hospitalsenhed Vest, Hospitalsenhed Horsens og Hospitalsenhed Midt følger dette tal, og udarbejder lokale mål for, hvad man ønsker opnå. Udviklings- og implementeringsgruppen vedrørende sikkert flow udarbejder en fælles rapport i BI-portalen til løbende daopfølgning. To af de fire akuthopitaler har allerede fastlagt et konkret mål på området. Hospitalsenhed Horsens vil arbejde på 30% af de pienter, der udskrives efter mere end 48 timers indlæggelse, udskrives inden klokken 12. Hospitalsenhed Vest har som mål andelen af de pienter, der udskrives efter mere end 48 timers indlæggelse, skal øges

4 2 med 25 % i løbet af De sidste to akuthospitaler har endnu ikke fastlagt et konkret mål, men afventer i første omgang da vedrørende den aktuelle situion. Udover det fælles mål, har akuthospitalerne også indmeldt individuelle indssområder/konkrete mål. Disse beskreves nedenfor, for hvert enkelt hospital. Hospitalsenheden Horsens har udover det fælles mål, indmeldt følgende individuelle indssområder/mål: Antal pienter i lånesenge Overflytninger af pienter om nten Belægning kl 14 Hospitalsenhed Midt har udover det fælles mål, indmeldt følgende individuelle indssområder/mål: Stillingtagen til udskrivelse - pienterne har en forudsagt plan/ do for udskrivelse. Mål: 90 %. Opfølgning løbende i de enkelte afdelinger/ centre Etablering af intern organisering (flowteam på afdelings - center/ afsnitsniveau): Opfølgning ultimo maj 2016 Hospitalsenheden Vest har udover det fælles mål, indmeldt følgende individuelle indssområder/mål: Andel dage uden overbelægning. Dette mål skal konkretiseres yderligere sammen med alle involverede afdelinger. Denne proces i gangsættes snarest muligt. Regionshospital Randers har udover det fælles mål, indmeldt følgende individuelle indssområder/mål: Sikkert pientflow alle ugens dage (hospitalet arbejder med den konkrete udmøntning og hvordan den skal måles) Aarhus Universitetshospital har indmeldt følgende individuelle indssområder/mål: På hospitalsniveau har AUH som mål, belægningen i sengene ikke overstiger 90% målt på årsbasis, opgjort for såvel kirurgiske som medicinske senge. Opfølgning jfr. tilgængelige da for området På afdelingsniveau har AUH som mål, alle pienter med et forløb i Fælles akutafdeling, under hele forløbet i Fælles akutafdeling, skal have en veldefineret behandlingsansvarlig læge, og en veldefineret forløbsansvarlig sygeplejerske. Der arbejdes stadig på operionalisering af målopfølgelse på dette område. Akutstyregruppen tiltrådte indstillingerne Bilag Kommissorium regional flowgruppe

5 Forbedringsfællesskaber på akutområdet Direktionen indstiller, Akutstyregruppen diskuterer forslag til faglige forbedringsfællessskaber jævnfør nedenstående Akutstyregruppen beslutter, hvor mange projekter der eventuelt skal sættes i gang Akutstyregruppen tiltræder, administrionen arbejder videre med projektet i samarbejde med Region Nordjylland. projektet præsenteres på Akutfagligt Råd den 1. april, for få nærmere afklaret, hvilke af de fire sygdomme der kan lægges ud med og hvornår Akutstyregruppen løbende involveres i beslutninger vedrørende projekterne Sagsfremstilling I forbindelse med regionens samlede stregi på kvalitetsområdet, ønsker direktionen sse på systemisk indss i forhold til opnåelse af kvalitetsforbedringer på tværs i regionen. En oplagt tilgang til området er arbejdet med forbedringsfællesskaber, med udgangspunkt i IHI's collaborive model. Der har i den forbindelse været afholdt et indledende møde med Region Nordjylland om et eventuelt samarbejde på området, ligesom administrionen har holdt et par indledende møder. Administriv akutprogramgruppe vurderer, arbejde med forbedringsfællesskaber på et eller flere udvalgte omårder på akutområdet er helt i tråd med visionen for Akutområdet, og arbejdet kan være med til understøtte opfyldelse af en række af Akutstyregruppens mål. Det gælder ikke mindst nedenstående pientoreinterede, faglige og organisoriske mål: Pienten oplever få den rette hjælp. på det rette tidspunkt Pienten oplever høj faglig kvalitet Alle udredningsforløb startes rigtigt Alle pienter har et korrekt og sikkert forløb i akuthospitalet Alle pientforløb afsluttes korrekt Alle akutte pienter er på rette behandlingssted, på rette tidspunkt, med det rette team, i hele pientforløbet Derudover vil arbejde med forbedringsfællesskaber omkring udvalgte kliniske kvalitetsmål kunne bidrage til dokumention af effekt af de store organoisoriske forandringer etablering af akutafdelingerne og nye samarbejdsformer på akuthospitalerne er udtryk for. Region Nordjylland vil gerne samarbejde med hospitalene i Region Midtjylland om forbedringsfællesskaber på akutområdet.

6 4 At arbejde med forbedringsfællesskaber indebærer arbejde efter en forudbestemt metode, hvor klinikerne på tværs af afdelinger og/eller hospitaler udvælger konkrete faglige mål, man i fællesskab vil søge opnå. Et konkret eksempel på metoden er projektet Pientsikkert Flow, hvor der både er arbejdet dabaseret, med prøvehandlinger, læringsseminarer og site-visits. IHIs collaborive models projekter kører typisk over 6-8 måneder, hvor der arbejdes sammen i en fast struktur, med organisoriske og faglige indsser. Opnåelse af resulter, der fordrer samarbejde på tværs af akuthospitalet kab kun forventes opnået, hvis hospitalslederne aktivt involverer sig i processen. Akutfagligt råd har i anden sammenhæng arbejdet med udvælgelse af og fokus på en række konkrete kliniske kvalitetsmål. Klinikerne har i den sammenhæng peget på følgende områder: Dyb venetrombose/lungeemboli (DVT) Pneumoni (lungebetændelse) Sepsis (blodforgiftning) Desuden blev det på indledende møde med Region Nordjylland diskuteret om et relevant fælles kvalitetsprojekt kunne have fokus på: Hoftenær fraktur Administriv akutprogramgruppe vurderer kvalitetsprojekter vedrørende alle ovenstående områder kan gennemføres ved hjælp af forbedringsmetoden. Der findes god evidens og tilgængelig beskrivelse af best practice på områderne. Baseline-da vedrørende mortalitet for de fire sygdomme er også tilgængelige, regionalt og for hvert hospital i regionen. Administriv akutprogramgruppe indstiller derfor, Akutstyregruppen diskuterer ovenstående, og tiltræder administrionen arbejder videre med projektet i samarbejde med Region Nordjylland. Første skridt i processen vil være præsention af projektet på Akutfagligt Råd den 1. april for få nærmere afklaret, hvilke af de fire sygdomme der kan lægges ud med og hvornår. Herefter involveres de relevante involverede kliniske afdelinger, og der tages nærmere kontakt til Region Nordjylland. Akutstyregruppen vil løbende blive involveret i beslutninger vedrørende projekterne. Projekterne forventes skulle gennemføres over 1½-2 år. Akutstyregruppen er enige om, det er relevant arbejde med forbedringsfællesskaber på akutområdet - og det er meget relevant se på et eller flere af de foreslåede indssområder. Samtidig er der pt en åbning som gør, det vil være muligt allokere konkrete midler til området. Som konsekvens af de ledelsesmæssig forandringer i region nordjylland foreslås, Region midtjylland fortsætter processen i egen region, med vores egne fem akuthospitaler. Akutstyregruppen er også optagede af, de indssområder det udvælges arbejde med, skal vælges med omhu. Det er væsentligt det er områder, hvor der rent faktisk kan gøres en forskel for pienterne, det er områder som relivt enkelt lader sig af-

7 5 grænse, det er områder hvor der foreligger da, og det er områder, hvor der foreligger eller nemt kan etableres specifikk evidens for den relevante indss. Det aftaltes, Inge Pia Christensen sammen med Christan Møller-Nielsen vil være hospitalsledelsesforankring for en proces med få beskrevet en mulig organisering af arbejdet, samt de indledende øvelser med foreslå et eller flere konkrete indssområder. Inge Pia Christensen skaffer da for forekomst og dødelighed på de fire indssområder, der hidtil har været bragt i forslag: Dyb venetrombose/lungeemboli (DVT) Pneumoni (lungebetændelse) Sepsis (blodforgiftning) Hoftenære frakturer Da fremskaffes både på hospitals- og regionsniveau. Da præsenteres på møde i akutstyregruppemødet i maj, men indgår også idet forberedende arbejde med forslag til organisering. Sundhedsplanlægning tager initiiv til et snarligt møde med Koncern Kvalitet, Koncern HR, de udpegede hospitalsrepræsentanter og sundhedsplanlægning med henblik på beskrivelse af en mulig organisering Børn i Akutafdelingerne. Sygeplejfaglige kompetencer og organisering Administriv akutprogramgruppe indstiller, At Akutstyregruppen på baggrund af not fra arbejdsgruppe, samt input fra AUH, tager stilling til, om der skal fastlægges fælles regionale rammer for organisering af det sygeplejefaglige personale, der skal arbejde med modtagelse, behandling og pleje af akut syge børn og unge i akutafdelingerne At Akutstyregruppen tager stilling til, hvilket indhold der i givet fald skal være i en fælles regional aftale: o Skal det sygeplejefaglige personale der modtager og behandler børn og unge i akutafdelingerne være organiseret i akutafdelingerne? o Skal det sygeplejefaglige personale der modtager og behandler børn og unge i akutafdelingerne være organiseret i børneafdelingerne? o Skal det sygeplejefaglige personale der modtager og behandler børn og unge i akutafdelingerne være organiseret på en tredje måde? Sagsfremstilling

8 6 Akutstyregruppen behandlede på sit møde den 28. januar tilbagemelding fra den regionale arbejdsgruppe vedrørende organisering af modtagelse af børn gennem akutafdelingerne bedst muligt og med de rigtige kompetencer. Akutstyregruppen tog på mødet en række beslutninger vedrørende modtagelse af børn gennem akutafdelingerne, herunder beslutninger vedrørende det lægefaglige arbejde på området, og beslutning om udarbejdelse af en kompetenceprofil for det sygeplejefaglige personale, der skal arbejde med modtagelse af akut syge og tilskadekomne børn og unge i akutafdelingerne. Akutstyregruppen tiltrådte også nedenstående, overordnede principper vedrørende de sygeplejefaglige opgaver vedrørende modtagelse og behandling af børn og unge i akutafdelingene: Den samlede organision skal sikre, børn og unge modtages, behandles og plejes med høj faglig kvalitet Høj faglig kvalitet i modtagelse og behandling af børn og unge fordrer det sygeplejefaglige personale, der er involveret i modtagelse og behandling af børn, har og løbende vedligeholder særlige kompetencer på området Triage af børn skal ske efter særligt triagesystem, og det personale, der forestår triagen, skal have særlige kompetencer i forhold til dette Arbejdstilrettelæggelsen omkring modtagelse og behandling af børn i akutafdelingerne skal sikre, det sygeplejefaglige personale, der arbejder med børn og unge i akutafdelingerne, løbende får relevant faglig sparring vedrørende modtagelse og behandling af akut syge og tilskadekomne børn og unge Der er positive perspektiver i tættere samarbejde mellem vagtlæger, skadestuelæger og det sygeplejefaglige personale med særlige kompetencer i forhold til børn og unge Samarbejde med vagtlægerne omkring børn og unge bør medtænkes, når der indgås samarbejdsaftaler omkring modtagelse og behandling af børn og unge lokalt på det enkelte hospital På mødet nåede akutstyregruppen imidlertid ikke afslutte diskussionen vedrørende organisering af det sygeplejefaglige personale. Det aftaltes derfor, Aarhus Universitetshospital til dette møde skulle udarbejde en beskrivelse af, hvordan man forestiller organisere det sygeplejefaglige personale, herunder beskrive, hvordan det planlægges sikret, personalet får og vedligeolder de relevante kompetencer i den valgte organision. Aarhus Universitetshospital har i den sammenhæng udarbejdet vedlagte bilag. På baggrund af det fremsendte bilag fra Aarhus Universitetshospital og arbejdsgruppens rapport, genoptages drøftelsen i Akutstyregruppen. Arbejdsgruppens konklusioner vedrørende organisering af det sygeplejefaglige personale er gengivet nedenfor. Arbejdsgruppen blev ikke enige om organisering af det sygeplejefaglige personale: Konkret har der i arbejdsgruppen været diskuteret forskellige modeller for organisering af det sygeplejefaglige personale, der fremover skal arbejde med modtagelse og behandling af børn og unge i akutafdelingerne: Der har været skitseret en model, hvor det sygeplejefaglige personales arbejdsplads, ansættelses- og referenceforhold flyttes fra børneafdelingen til akutafdelingen Der har været skitseret en model, hvor en gruppe sygeplejersker fra børneafdelingen dedikeres til arbejde i akutafdelingen, og har fysisk arbejdsplads i akutafdelingen, samtidig med, de fastanste sygeplejersker i akutafdelingen delta-

9 7 ger i pleje og behandling af akutte børn og unge. Sygeplejerskerne fra Børneafdelingen refererer i denne model i vagterne til den koordinerende/ansvarshavende sygeplejerske i akutafdelingen, men beholder ansættelse mv i børneafdelingen. Der har været skitseret en model, hvor Børneafdelingen har bemandingsforpligtelsen i forhold til modtagelse og behandling af akut syge børn og unge, og hvor akut syge børn modtages af sygeplejersker, som er tilknyttet børneafdelingen. Samarbejde omkring øvrige sygeplejefaglige opgaver i akutafdelingen reguleres via samarbejdsaftaler på afdelingsledelsesniveau Hospitalsledelsesrepræsentant fra AUH og Akutafdelingsledelserne peger på model 1, idet denne model er i overensstemmelse med den hidtidige praksis når modtagelse af nye pientgrupper er flyttet fra andre afdelinger til akutafdelingen. Specialerådsformand og afdelingsledelser fra pædirien er enige om, den tredje model med forankring i pædirien er den mest hensigtsmæssige. Hospitalsledelsesrepræsentant fra Hospitalsenhed Vest har ikke i forbindelse med arbejdsgruppens arbejde taget stilling til organisering af det sygeplejefaglige arbejde, men ønsket afvente samlet anbefaling fra denne arbejdsgruppe. Sundhedsplanlægning peger ikke entydigt på en bestemt organisering af det sygeplejefaglige parsonale, men understreger behovet for, det sygeplejefaglige personale med særlige kompetencer forpligtes til deltage i samabrejde med vagtlæge og skadestuelæger, samt læger fra alle specialer, der har lægefagligt ansvar for børn og unge i akutafdelingerne. Samtidig henledes opmærksomheden på, beslutningerne vedrørende organisering af det sygeplejefaglige personale, der tager sig af børn og unge i akutafdelingerne kan få betydning for det fremadrettede arbejde med samling af modtagelse af de akutte pienter gennem akutafdelingerne. De pædiriske medlemmer af arbejdsgruppen har bedt om deres høringssvar til det oprindeligt vedlagte not vedlægges i forbindelse forelæggelse for Akutstyregruppen. Høringssvaret er vedlagt, men opmærksomheden henledes på, notet efter henvendelse fra Pædirien er ændret fra et konsensusnot til et not fra Sundhedsplanlægning, og de forskellige parters særstandpunkter nu fremgår direkte af notet. Som bilag er erfter ønske fra de pædiriske medlemmer i arbejdsgruppen yderligere vedlagt meriale, som pædirien i forbindelse med arbejdet i arbejdsgruppen har fremsendt. Akutstyregruppen besluttede på baggrund af arbejdsgruppens arbejde og hensyntagen til forts opretholdelse af bæredygtige pædiriske afdelinger med tilstrækkelig høj faglig kompetence på sygeplejesiden, der ikke vedtages et fælles koncept for organise-

10 8 ring af det sygeplejefaglige personale, der skal modtage, behandle og pleje børnene i akutafdelingerne. Overordnet set bakker styregruppen op om det generelle princip, ansvar for pientbehandling, ledelsesansvar og referenceforhold skal følges ad. Dette tilsiger en model, hvor det sygeplejefaglige personale, der skal modtage, behandle og pleje børnene i akutafdelinger også har deres ansættelse der. På det pædiriske område er der dog på flere af de hospitaler, hvor der modtages akut syge børn, så stor overvægt af akutte i forhold til planlagte indlæggelser af børn, entydig beslutning om alt det sygeplejefaglige personale der skal modtage, behandle og pleje de akut syge børn, skal have ansættelse i akutafdelingen, vurderes kunne udfordre bæredygtighed og kvalitet i behandlingen af de børn der indlægges på akuthospitalerne. Derfor ønsker akutstyregruppen åbne mulighed for alternive organisionsformer for det sygeplejefaglige personale på dette specifikke område. Akutstyregruppen lægger hermed op til, hvert enkelt af de fem akuthospitaler vælger den organisionsform for det sygeplejefaglige personale på området, der bedst understøtter både organisorisk sammenhæng i pientforløbet, og faglig bæredygtighed og kvalitet i modtagelse, behandling og pleje af akut syge og planlagt indlagte børn og unge. Bilag Brev til stregisk sundhedsledelsesforum Kommentar til not fra pædirien Not Børn og unge i akutafdelingen AUH.Børn i Fælles Akutafdeling Fleksible indlæggelser i Silkeborg Administriv akutprogramgruppe indstiller, orientering fra Christian Møller-Nielsen tages til efterretning Sagsfremstilling På Akutstyregruppemøde den 26. november 2015 orienterede Christian Møller-Nielsen om det igangværende forskningsprojekt vedrørende fleksible indlæggelser. Akutstyregruppen havde en række kommentarer og spørgsmål til projektet vedrørende snitflader til akutkonceptet. Konkret drejede det sig om følgende områder: Præcis hvordan er målgruppen afgrænset? Drejer projektet sig primært om de mest syge pienter, eller hvordan er de deltagende udvalgt? Drejer det sig alene

11 9 om KOL pienter, eller indgår der allerede nu andre pientgrupper i projektet?hvilke planer er der for eventuelt inddrage andre pientgrupper (konkrete tidspunkter). Hvor stor en andel af de medicinske pienter i Silkeborg Kommune forventes projektet omfte - både i opstartsfasen og på sigt? Og hvor stor en del forventes omvendt modtaget i Akutafdelingen i Viborg? Hvis projektet primært retter sig mod de mest syge, hvordan sikres så, de rette kompetencer er tilstede på mriklen Hvordan følges op på risikoen for "tunnelsyn" - pienten kun undersøges og behandles på den sygdom hun er kendt med? Triageres med DEPT? Hvordan sikres samspil med hospitalsvisitionen? Hvordan sikres samarbejdet med kommunerne - er samarbejdsparterne inddraget tilstrækkeligt i planlægningsfasen? Hvordan sikres samspil mellem implementering af regionale telemedicinske tiltag og projektet (det bør sikres projektet ikke kolliderer med den generelle ssning på telemedicin på KOL-området)? Af projektbeskrivelsen fremgår, pienten selv skal kunne bestille blodprøver og røntgen - hvordan er aftaler/retningslinjer for dette? Forskningsprojektet skal belyse om tilbuddet er bedre og billigere - men hvad sammenlignes der med? Akutstyregruppen peger på behovet for inddrage sundhedsøkonomiske kompetencer i forbindelse med udarbejdelse af forskningsprotokollen Det aftaltes Christian Møller Nielsen følger op på dialogen i akutstyregruppen, og punktet dagsordensættes i Akutstyregruppen på et af de førstkommende møder i Det er denne opfølgning, som hermed dagsordenssættes. Christian Møller-Nielsen indledte punktet med præsentere en række tal for kronisk sygdom og udviklingen i indlæggelser af på landsplan. Kroniske pienter fylder rigtig meget i det samlede Generelt er der landet over sket et fald i antal sengedage, men en stigning i antal indlæggelser,. Dette er særlig markant for årige pienter, som er indlagt i under 12 timer. Landet over er der således en fælles udfordring med korttidsindlæggelser af ældre pienter. Projektet med fleksible indlæggelser er s i værk, blandt andet med sigte på reducere korttidsindlæggelser for ældre, kroniks syge pienter gennem skabe tryghed, og tilbyde alternive mligheder i dialog med hospitalet. Akutstyregruppen fandt generelt tallene interessante, og der var enighed om, det ville være relevant afsætte tid til stille en række spørgsmål til nærmere belysning på baggrund af tallene. F.eks. med henblik på, CFK kan få en opgave med udforske forskellige forklaringer, med henblik på tilrette de bedst mulige indsser for reducere de korte indlæggelsesforløb. Der blev ikke lavet nogen konkret aftale om opfølgning.

12 10 Generelt blev redegørelsen vedrørende projektet taget til efterretning, idet det dog blev understreget, det er meget væsentligt, den pientgruppe der inkluderes er den rigtige, og man sikre de fleksible indlæggelser sker i forbindelse med konkrete kroniske sygdom pienter er i behandling for, samt personalet i forbindelse med en fleksibel indlæggelse ikke overser andre lidelser. Der blev efterspurgt en mere specifik opfølgning på, hvordan der arbejdes med strificering og differentialdiagnoser. Begge dele indgår som en del af det samlede forskningsprojekt. Det blev aftalt akutstyregruppen løbende følger projektet. Bilag Fleksible Indlæggelser - svar til Akutstyregruppen Dias fleksible indlæggelser PV Temamøde Overbelægning. Umiddelbare refleksioner Administriv akutprogramgruppe indstiller, Akutstyregruppen deler umiddelbare refleksioner i forbindelse med temamøde om overbelægning den 16. marts Akutstyregruppen på møde i april vedtager en plan for fremtidig opfølgning på temaer og konkrete forslag fra temadagen Sagsfremstilling 16. marts afholdtes temamøde vedrørende overbelægning, hvor akuthospitalerne dels delte gode erfaringer, dels kom med input til koncernledelsen om fremtidige fælles tiltag på området. Den stregiske forankring af opfølgningsarbejdet foreslås placeret i Akutstyregruppen, der i forvejen har forpligtet sig til følge udvikling og initiiver med henblik på nedbringelse af overbelægning. Sundhedsplanlægning samler op på diverse inputs fra dagen, og udarbejder forslag til opfølgning, til drøftelse på Akutstyregruppemøde i april. På indeværende møde deles umiddelbare reflektioner over dagen.

13 11 Den overordnede tilbagemelding var, det er vigtigt bruge tid på samle folk, og dele erfaringer på tværs. Men der i den konkrete sammenhæng var for kort tid til præsentere de gode erfaringer, og for kort tid til reflektere over dem hospitalsvis.det blev også understreget, problemerne med overbelægning generelt skal ses i sammenhæng med indssen i og samarbejdet med kommunerne. En stregi for fælles indss i situioner hvor alle hospitaler har overbelægning blev også efterspurgt Orientering om arbejdsgrupper vedrørende rekruttering og fastholdelse og uddannelse af akutlæger Administriv akutprogramgruppe indstiller, akutstyregruppen tager orienteringen til efterretning Sagsfremstilling I forlængelse af Akutstyregruppens milepæl vedrørende akutlæger/speciallæger i akutafdelingerne, har administriv programgruppe taget initiiv til nedsættelse af to arbejdsgrupper. Den ene af grupperne nedsættes i administrivt regi, med kontorchef for Sundhedsuddannelser for bordenden. Denne gruppe skal bidrage med en stregi med henblik på sikre, der uddannes et tilstrækkeligt antal akutlæger i Region Midtjylland. Den anden gruppe skal bidrage med en stregi for rekruttering og fastholdelse af speciallæger i akutafdelingerne. Denne gruppe nedsættes i regi af HR-styregruppen på akutområdet. Kommissorier og oversigt over bemanding af grupperne vedlagt. Indstillingen blev godkendt. Bilag Sammensætning af arbejdsgrupper Kommissorium Arbejdsgruppe Uddannelsesstregi Kommissorium Arbejdsgruppe Rekrutterings- og fastholdelsesstregi

14 12 7. Eventuelt Administriv akutprogramgruppe indstiller, eventuelle punkter diskuteres Ingen emner på dagsordenen