ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Miljøkontoret. Grøndalsvej Viby J

Transkript

1 ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Miljøkontoret. Grøndalsvej Viby J INDSTILLING Til Århus Byråd 9. maj 2005 via Magistraten J.nr. MIL/00/00014/040 Den Ref.: Tlf.nr. IHJ/LTo/ Forslag til revision af Århus Kommunes Spildevandsplan 1. Resume Magistratens 2. Afdeling har udarbejdet Forslag til Spildevandsplan , april 2005, som er en afløser for den eksisterende spildevandsplan fra Forslaget skal offentliggøres i mindst 8 uger, hvor myndigheder, interesseorganisationer og borgere har mulighed for at kommentere det fremlagte forslag. Samtidig fremsendes Planen til Amtsrådet til orientering. Efter offentlighedsfasen sendes Spildevandsplanen til Byrådet til endelig vedtagelse under hensyntagen til eventuelle indsigelser. Visionen med Spildevandsplanen er, at den skal understøtte et mål om mest miljø for pengene og sikre en god forsyningssikkerhed for borgere og virksomheder. Der er gennemført en økonomisk analyse af Kloakforsyningens økonomi for perioden med en fremskrivning til Analysen danner de økonomiske og projektmæssige rammer for Spildevandsplanen. Spildevandsplanen tilgodeser følgende eksterne krav: Kravene i Regionplanen opfyldes, de forventede krav i Vandrammedirektivet tilgodeses og kommende krav til en øget effektivisering af spildevandssektoren imødekommes. Som et led i at afdække effektiviseringspotentialer i Kloakforsyningen er der gennemført en analyse af den eksisterende renseanlægsstruktur og muligheden for at etablere en mere central struktur. Den nuværende decentrale struktur indebærer store driftsomkostninger, og flere af renseanlæggene står over for en snarlig kapacitetsudvidelse eller renovering. Det indstilles, at antallet af renseanlæg inden år 2014 nedbringes fra 17 anlæg til 4 anlæg, således at kun Marselisborg, Egå, Åby og Viby Renseanlæg resterer. Herved kan driftsudgifterne reduceres med 10 mio. kr. årligt, svarende til 14%. På

2 Side 2 sigt nedlægges også Viby og Åby Renseanlæg, således at Marselisborg og Egå Renseanlæg bibeholdes, hvorved driftsudgifterne kan reduceres med op til 40%. For at sikre en betydelig forbedring af vandkvaliteten i Brabrand Sø, Århus Å og Århus Havn ved de bynære arealer gennemføres en række tiltag over for regnbetingede udløb fra kloaksystemet. De samlede omkostninger forventes maksimalt at udgøre 300 mio. kr. Med udgangen af 2006 vil Miljøkontoret fremlægge et detaljeret forslag til opnåelse af en forbedret rekreativ anvendelse af Brabrand Sø, Århus Å og Århus Havn ved de bynære arealer. Forslaget vil omfatte en redegørelse for de rekreative muligheder, miljømæssige effekter, tekniske muligheder og økonomiske konsekvenser. Hovedelementerne i Forslag til Spildevandsplan , er: Der sikres en forbedret vandkvalitet i Brabrand Sø, Århus Å og Århus Havn ved de fremtidige bynære havnearealer. Hårup, Spørring, Trige og Tilst Renseanlæg nedlægges, og de resterende lavteknologiske anlæg: Lyngby, Kasted og Sabro nedlægges. Marselisborg Renseanlæg udbygges med et filter til fosforfjernelse, og kapaciteten udvides. Spildevand fra Kolt afskæres til Viby Renseanlæg, og aftalen med Hørning Kommune opsiges. Den forbedrede spildevandsrensning i det åbne land afsluttes. Samtlige kravområder medtages. Den overordnede saneringsplan for kloakanlæg er revideret. Indsatsen over for reduktion af regnbetingede udløb fortsættes, og en ny dansk funktionspraksis for krav til kloakanlægs funktion under regn indføres. Realiseringen af Spildevandsplanen medfører, at taksten for vandafledningsafgiften øges gradvist med 3,0 kr./m 3 over tre år til 16,27 kr./m 3 i 2006, 17,27 kr./m 3 i 2007 og 18,27 kr./m 3 i 2008, hvorefter taksten bibeholdes uændret. Med den valgte takststigning vil Kloakforsynings gæld være afviklet i Beløbene er opgivet excl. moms i prisniveau For en familie i en lejlighed vil den samlede øgning af vandafledningsafgiften betyde en merudgift på ca. 375 kr. årligt. For en familie bosiddende i et parcelhus vil merudgiften udgøre i alt ca. 650 kr. årligt. Af den foreslåede takststigning på 3,0 kr./m 3, er de 2,24 kr./m 3 begrundet i forbedret vandkvalitet i Brabrand Sø, Århus Å og Århus Havn ved de bynære arealer, medens de resterende 0,76 kr./m 3 er begrundet i en øget indsats på kloaksaneringsområdet fra og med 2010, således at den nødvendige gennemsnitslevetid på kloaksystemet nedsættes fra ca. 140 år til ca. 100 år. I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer af 5. maj 2004 er der gennemført en miljøvurdering af hele Spildevandsplanen. Effekten i forhold til natur og sundhed er generelt neutral eller positiv. For Brabrand Sø s og Århus Å s vedkommende forventes der at ske en markant forbedring af vandkvaliteten, hvilket medfører væsentligt forbedrede muligheder for en rekreativ udnyttelse. I Århus Havn ved de fremtidige bynære havnearealer forventes vandkvaliteten at blive

3 Side 3 forbedret, så der opnås badevandskvalitet. Samtidig vil målsætningen blive opfyldt for yderligere ca. 50 km vandløb. 2. Tidligere beslutninger I forbindelse med Byrådets godkendelse af den gældende Spildevandsplan er det vedtaget, at Spildevandsplanen skal revideres i Amtsrådet har den 4. december 2001 vedtaget Regionplan I Regionplanen har Amtet udpeget de vandløb og søer i hvis opland, der skal gennemføres en forbedret spildevandsrensning. Amtsrådet har den 15. marts 2005 fremsendt forslag til Regionplan Planforslaget medfører ingen væsentlige ændringer i forhold til Spildevandsplanen. I indstilling om Sanering af kloakanlæg. Årsrapport 2003/ godkendt af Byrådet den 9. juni er det anført, at etablering af et bassinanlæg i Trøjborgområdet vil nødvendiggøre en udbygning af Marselisborg Renseanlæg således, at det kan behandle ekstra vandmængder herfra. Udbygningen foreslås indarbejdet i Spildevandsplan I forbindelse med Byrådets godkendelse af den nuværende Spildevandsplan, er det foreslået, at etablering af et filter på Marselisborg Renseanlæg gennemføres i 2006 og Beskrivelse af indstillingen I henhold til Miljøministeriets spildevandsbekendtgørelse skal Kommunens Spildevandsplan til stadighed udformes, så den er i overensstemmelse med Regionplanens målsætninger for recipienterne. Oplandsgrænser og tidsfølgeplan skal ajourføres i overensstemmelse med Kommuneplanen. Vandkvalitetsplanen i Regionplanen vil til dels blive erstattet af vandplaner udført i regi af EU s Vandrammedirektiv. Den første vandplan forventes at foreligge i I henhold til Vandrammedirektivet skal samtlige vandløb og søer have en god økologisk tilstand. Tilstanden skal være opnået inden 2015, og tiltagene skal være iværksat inden Spildevandsplanen er udformet, så den understøtter de forventede krav til målopfyldelse i Vandrammedirektivet. Ud fra et ønske om at sikre en økonomisk optimal drift af spildevandsområdet, har Regeringen foretaget et serviceeftersyn af spildevandssektoren. Eftersynet viste, at der inden for sektoren var et betydeligt effektiviseringspotentiale. Såfremt de enkelte kommuner ikke selv foretager de nødvendige effektiviseringer, må det forventes, at der vil ske indgreb fra centralt hold. På denne baggrund er der udarbejdet Forslag til Spildevandsplan , april Planen er en revision af den eksisterende spildevandsplan, dateret december Spildevandsplanen består af delplaner for de kloakerede områder og det åbne land samt en overordnet saneringsplan for kloakanlæggene, bilag 3-9.

4 Side 4 En sammenfatning af hele Spildevandsplanen kan ses i bilag 1. Byrådets vedtagne Forslag til Spildevandsplan skal offentliggøres i mindst 8 uger, hvor myndigheder, interesseorganisationer og borgere har mulighed for at kommentere det fremlagte forslag. Samtidig med offentliggørelsen sendes Planen til Amtsrådet til orientering. Der henvises endvidere til punkt 5, Borgerinddragelse. Efter offentlighedsfasen sendes Spildevandsplanen til Byrådet til endelig vedtagelse under hensyntagen til eventuelle indsigelser. De kloakerede områder - renseanlæg og kloakanlæg Renseanlægsstrukturen centraliseres Der er gennemført en analyse af muligheden for at centralisere renseanlægsstrukturen. Den nuværende struktur er kendetegnet ved et stort antal decentrale anlæg - 17 i alt. De 3 lavteknologiske anlæg er allerede i den nugældende spildevandsplan planlagt nedlagt inden udgangen af denne planperiode, da de er nedslidte og har svært ved at overholde udlederkravene. Baggrunden for analysen har været, at den nuværende decentrale struktur indebærer unødvendigt store driftsomkostninger. Hertil kommer, at samtlige anlæg efter gennemsnitlig 15 års drift er ved at være nedslidte og står over for større eller mindre renoveringer. Endvidere må det forudses, at der på en del af anlæggene skal foretages en egentlig kapacitetsudvidelse som følge af befolknings- og erhvervsudvikling. En forudsætning for analysearbejdet har været, at kapaciteten på de anlæg, der ikke nedlægges, kan udnyttes fuldt ud. Det er endvidere forudsat, at befolkningstilvæksten de næste 25 år er på i alt personer. Denne tilvækst imødegås bl.a. ved den målrettede indsats for at nedbringe belastningen fra industrierne, som Miljøkontoret allerede udfører i dag. Reduktionen i industribelastningen kan f.eks. ske via anvendelse af Bedst Anvendelige Teknologi, tilslutningstilladelser, rådgivning, tilsyn og kontrol mv. Indsatsen vil eventuelt kunne intensiveres. Byrådet vil senere få forelagt en plan, der forholder sig til de problemstillinger, der er knyttet til den forventede befolkningstilvækst. Der er opstillet 6 centraliseringsalternativer for de 14 højteknologiske anlæg. Alternativerne beskriver forskellige grader af centralisering fra 1-5 anlæg. For hvert alternativ er samtlige udgifter - dvs. driftsomkostninger, anlægsudgifter, vedligeholdelse og fornyelse samt eventuel restværdi - opgjort over en 25-års periode. De foretagne analyser viser, at det på lang sigt er økonomisk mest fordelagtigt at ændre den nuværende decentrale struktur til en central struktur, hvor kun Egå og Marselisborg Renseanlæg bibeholdes. Ved denne løsning vil driftsomkostningerne kunne reduceres med 40%, svarende til en besparelse på 29 mio. kr./år.

5 Side 5 Analysen viser, at en hurtig nedlæggelse af de mindre anlæg er økonomisk meget fordelagtig, da investeringen er tjent ind i løbet af 6-9 år som følge af reducerede driftsomkostninger. Ved denne løsning vil der ske en årlig driftsbesparelse på 10 mio. kr. pr. år, svarende til 14%. De mindre anlæg: Trige, Spørring, Hårup, Tilst, Malling, Mårslet, Beder, Trankær, Solbjerg og Harlev nedlægges derfor alle inden år Derimod er det fordelagtigt, at de større anlæg, Viby og Åby, først nedlægges, når den maksimale levetid for disse anlæg er opnået, som så betyder en forventelig nedlæggelse efter år Det foreslås derfor, at følgende renseanlæg nedlægges i planperioden: Hårup, Spørring, Trige og Tilst. Spildevandet fra Tilst Renseanlæg afskæres til Åby Renseanlæg, medens spildevandet for de tre øvriges vedkommende afskæres til Egå Renseanlæg. Spildevandet fra Kolt er tidligere blevet renset på Hørning Renseanlæg. Det foreslås, at aftalen omkring fælles spildevandsrensning med Hørning Kommune ophører, og at spildevandet i stedet afskæres til Viby Renseanlæg. Prisen for at afskære spildevandet fra Kolt til Viby er 8,3 mio. kr. Alternativt ville Århus Kommune skulle bidrage til en udbygning af renseanlægget i Hørning Kommune, hvilket på sigt vil være en dyrere løsning. Hammel Kommune har rettet henvendelse til Århus Kommune med henblik på at etablere et samarbejde om spildevandsrensning fra byerne Skjoldelev, Lading, Fajstrup og Mødahl, svarende til i alt 600 personer. Spildevandet vil blive afledt til Tilst Renseanlæg og her fra til Åby. Ændringen foreslås indarbejdet i Spildevandsplanen. I perioden fra nedlægges Solbjerg, Malling, Beder, Harlev, Mårslet og Trankær Renseanlæg. Spildevand fra alle anlæg afskæres til Viby Renseanlæg. Tilledningen af de større vandmængder til Viby Renseanlæg kan, afhængig af befolkningstilvæksten i området, medføre, at arbejdet med afskæring af spildevand til Marselisborg Renseanlæg påbegyndes i perioden En nærmere beskrivelse af Strukturanalysen af renseanlægsstrukturen er vist i bilag 10. Århus Amt har i Vandkvalitetsplanen stillet krav om yderligere fosforfjernelse på Marselisborg Renseanlæg af hensyn til vandkvaliteten i Århus Bugt. Udgifterne hertil er allerede indarbejdet i budgettet. På trods af, at Århus Amt, som forudsat, ikke har kunnet give en fyldestgørende redegørelse for effekten heraf, gennemføres anlægsinvesteringen som forudsat. Endvidere suppleres Marselisborg Renseanlæg med yderligere kapacitet, bl.a. som følge af bassinetablering i oplandet. Forbedret vandkvalitet i Brabrand Sø, Århus Å og Århus Havn ved de bynære arealer For at understøtte mulighederne for en rekreativ udnyttelse af Brabrand Sø, Århus Å og Århus Havn ved de bynære arealer gøres der her en ekstraordinær indsats for at nedbringe de afledte regn- og spildevandsmængder fra kloaksystemet. Der gennemføres i 2005 en serie hygiejnemålinger, der mere præcist skal beskrive den nuværende vandkvalitet i Brabrand Sø, Århus Å og Århus Havn. Resultatet af målingerne skal danne baggrund for den nærmere fastlæggelse af de nødvendige tiltag for at opnå den ønskede vandkvalitet.

6 Side 6 Århus Å er i dag påvirket af ca. 55 regnbetingede udløb fra kloaksystemet samt renset spildevand fra bl.a. Åby og Viby Renseanlæg. Ca. halvdelen af vandet i Århus Å består af renset spildevand. Det foreslås, at spildevandet fra overløbene opsamles, samt at det rensede spildevand fra Viby og Åby Renseanlæg desinficeres. Brabrand Sø er påvirket at ca. 20 regnvandsbetingede overløb. Også her foreslås spildevandet fra overløbene opsamlet. Herefter vil Brabrand Sø og Århus Å kun i yderst sjældne tilfælde blive påvirket at udløb fra kloaksystemet. Tiltagene vil medføre en øjeblikkelig forbedring af den hygiejniske kvalitet. Der kan dog stadig ske udvaskning af alger fra Brabrand Sø til Århus Å, således at der ikke sker en øjeblikkelig forbedring af sigtdybden i åen. Kyststrækningen nord for Århus Havn påvirkes også af regnbetingede udløb. Udledningen vil blive nedsat væsentligt ved etablering af bassinet på Trøjborg, der er under udførelse i nugældende planperiode. I den foreslåede planperiode planlægges udløbet fra bassinet fjernet fra kysten ved hjælp af en udløbsledning. Omkostningerne forbundet med de beskrevne tiltag forventes maksimalt at udgøre 300 mio. kr. På baggrund af bl.a. de beskrevne hygiejnemålinger, vil Miljøkontoret udarbejde et detaljeret forslag til en forbedret anvendelse af Brabrand Sø, Århus Å og Århus Havn. I forslaget vil der blive redegjort for de rekreative muligheder, miljømæssige effekter, tekniske muligheder og de præcise økonomiske konsekvenser. Forslaget vil blive fremsendt til Byrådet med udgangen af Overordnet saneringsplan og ny dansk funktionspraksis for kloakanlæg Den overordnede saneringsplan er revideret og beskriver, hvorledes de eksisterende kloakanlæg skal vedligeholdes i planperioden. Indsatsen vil fortsat blive rettet mod at nedbringe de regnbetingede udløb fra kloaksystemet, hvilket også vil medvirke til at sikre badevands- og recipientmålsætninger og samtidig imødekomme eventuelle kommende krav i Vandrammedirektivet. Samtidig fortsættes arbejdet med at nedbringe antallet af kældre, der oversvømmes under regn samt at udbedre ledningssystemet, hvor dette er i dårligt fysisk stand. Med det nuværende saneringsniveau forudsættes det, at kloakanlæggene gennemsnitligt har en levetid på 140 år. Den faktiske levetid er på ca. 100 år. For at imødegå en tiltagende nedslidning af kloakanlæggene foreslås derfor, at saneringesniveauet øges fra ca. 80 mio. kr./år til 100 mio. kr./år fra og med Som følge af bl.a. klimaforandringer kan det forudses, at kloakanlæggene på sigt vil blive udsat for en kraftigere regnbelastning. En ny dansk funktionspraksis for kloakanlæg beskriver, hvorledes anlæggene fremover skal dimensioneres, hvilke krav der skal stilles til eksisterende anlæg i forbindelse med renovering, samt hvilke funktionskrav den enkelte borger kan stille til afløbssystemet under regn. Indførelsen af den nye funktionspraksis vil bl.a. betyde, at den enkelte borger har krav på, at der ikke sker oversvømmelser af kældre med opblandet spildevand hyppigere end hvert andet år. Den nye funktionspraksis forventes af medføre øgede udgifter for Kloakforsyningen, primært fordi der indbygges en ekstra sikkerhed på 20% på grund af den øgede nedbør. Det vil betyde, at kloakanlæggene fremover skal have en større kapacitet.

7 Side 7 Samtidig vil Kloakforsyningen i større grad indgå i offentlige / private samarbejder i form af partneringaftaler. Partneringaftalerne forventes at give en betydelig besparelse på saneringsområdet, der vil opveje de øgede udgifter som følge af den nye funktionspraksis. Kloakering i eksisterende og nye bebyggelser I Spildevandsplanen foreslås følgende eksisterende bebyggelser kloakeret i planperioden: Hvilsted, Onsted, Fløjstrup, Lillenor, Storenor, Ajstrup, Vorre, Kankbølle, Brendstrup, Fårup, Hørslev, Labing, Ravnholt, Tiset, Petersminde, Tåstrup, Årslev, Testrup, Ravnholtvej, Bendstrup, Hesselballe, Gl. Harlev, Højbyvej og Lemming. Kloakeringen sker for at sikre, at recipientkvalitetsmålsætningerne i Regionplanen opfyldes. De nævnte samlede bebyggelser er i den eksisterende spildevandsplan medtaget under delplanen for det åbne land. Kloakeringen sker som et led i den forbedrede spildevandsrensning i det åbne land. Herudover kloakeres et mindre område i Slet. I Kvottrup og Kasted foreslås kloakeringsformen ændret. Byerne har i dag et enstrenget system, hvor regn- og spildevand løber i samme kloakledning. Som følge af nedlæggelsen af de lavteknologiske renseanlæg i de to bysamfund foreslås det, at kloakeringsformen ændres således, at ledningssystemet kun transporterer spildevand. Regnvand skal så afledes via et nyt ledningssystem. Herved undgås det, at der skal pumpes regnvand til rensning på et centralt renseanlæg. Saneringen af kloaksystemet sker uden omkostninger for ejere af de berørte ejendomme, dog må ejerne afholde omkostningerne ved adskillelsen af regn- og spildevand på egen grund. Det åbne land Forbedret spildevandsrensning Der er i Århus Kommune ca ejendomme, der ikke er tilsluttet offentlig kloak. I Amtets Vandkvalitetsplan 2001 er der udpeget ca. 68 km vandløb og en række søer i hvis opland, der skal gennemføres en forbedret spildevandsrensning af spildevandet fra ejendommene i det åbne land. Regionplan 2005 udpeger ikke nye ejendomme for Århus Kommunes vedkommende. I oplandet til vandløb skal der fjernes 90% organisk stof fra spildevandet (O-krav). I oplandet til søer og fjorde skal der fjernes 90% organisk stof og 90% fosfor (OP-krav). Spildevandsrensningen gennemføres som oftest ved at forbedre den eksisterende individuelle rensning på ejendommen, f.eks. ved at etablere et nedsivningsanlæg eller et lille minibiologisk renseanlæg. Spildevandsrensningen kan også ske ved en egentlig kloakering ved hjælp af tryksatte systemer. Der er tidligere gennemført en miljøvurdering af forskellige rensemetoder. Miljøvurderingens hovedkonklusioner var, at:

8 Side 8 nedsivningsanlæg er de mindst miljøbelastende anlæg både i anlægs- og driftsfasen, minibiologiske renseanlæg er væsentligt mere miljøbelastende end nedsivningsanlæggene, de tryksatte systemer er miljømæssigt mindre belastende i driftsfasen end de minibiologiske renseanlæg, og er på langt sigt derfor et godt alternativ til de minibiologiske renseanlæg, hvorimod de ikke kan måle sig med nedsivningsanlæggene. I samlet bebyggelse, hvor især etablering af nedsivningsanlæg kan være problematisk af hensyn til beskyttelse af eventuelle drikkevandsinteresser, er det i Spildevandsplanen valgt at gennemføre den forbedrede spildevandsrensning ved kloakering med tryksatte systemer fremfor at etablere minibiologiske renseanlæg. Det eksisterende budget for spildevandsrensning i det åbne land er i planperioden øget med i alt 18,5 mio. kr. Prisreguleringen skyldes især den øgede anvendelse af tryksatte systemer. I forbindelse med realiseringen af spildevandsrensningen i det åbne land har det endvidere vist sig, at det ikke er muligt at etablere så mange af de prisbillige nedsivningsanlæg som antaget i den nuværende spildevandsplan. Dette har også medvirket til prisreguleringen. Ændret arealanvendelse - vådområder m.m. Mulighederne for at etablere vådområder i Århus Kommune er vurderet i forbindelse med Miljøhandlingsplanen. Generelt er projekter af denne art miljømæssigt set meget omkostningseffektive og skaber samtidig store naturmæssige værdier. Arbejdet med at etablere vådområder fortsætter, blandt andet ved at igangsætte et udredningsarbejde for etablering af vådområder ved Yderup Bæk og Kasted Mose. Projekter af denne art ligger dog uden for Spildevandsplanens ramme. Miljømæssig effekt Ved Spildevandsplanens gennemførelse vil der ske en kraftig reduktion i tilførslen af organisk stof til vandløbene. Dette skyldes især de tiltag, der sker i det åbne land, men også tiltag over for de regnbetingede udledninger fra kloaksystemet. Da vandløbene ikke modtager organisk stof fra andre kilder, må der også forventes at ske en væsentlig forbedring af vandkvaliteten. Samtidig med, at tilførslen af organisk stof nedsættes, fortsættes og intensiveres arbejdet med at gennemføre en miljøvenlig vedligeholdelse af vandløbene. Den miljøvenlige vedligeholdelse vil blive understøttet af de nye vandløbsregulativer, som vil blive udarbejdet i planperioden. Ved at gennemføre Planen forventes målsætningen for de udpegede vandløb at kunne opfyldes. Også for søernes vedkommende forventes Spildevandsplanens gennemførelse at ville medføre en kraftig reduktion i fosfortilførslen fra den spredte bebyggelse i det åbne land. I modsætning til vandløbene påvirkes søerne dog også med næringsstoffer fra andre kilder end fra den spredte bebyggelse. Skal målsætningen opfyldes for søerne, er det derfor af helt afgørende betydning, at der også sker indgreb over for de andre kilder, bl.a. landbrugets markbidrag. Specielt for Brabrand Sø s vedkommende vil der være en markant forbedring af vandkvaliteten som følge af indgrebene over for de regnbetingede udledninger kombineret med indgrebet over for spildevandstilledningen fra det åbne land.

9 Side 9 Nedbringelse af regnbetingede udløb fra kloaksystemet og desinfektion af spildevand fra Åby og Viby Renseanlæg vil medføre en markant forbedring af vandkvaliteten fra Brabrand Sø og videre i Århus Å. Herudover vil der blive skabt badevandskvalitet i Århus Havn ved de bynære arealer. Et recipientmæssigt kvalitetsløft, der skal understøtte de kvaliteter, som å-frilægningen og den fremtidige udnyttelse af de bynære havnearealer i øvrigt vil tilføre Århus. Den centraliserede renseanlægsstruktur vil medføre en reduceret vandføring i Giber Å og Egåen. Dette foreslås kompenseret ved at øge oppumpningen af grundvand til Giber Å og ved at etablere et tilsvarende anlæg til oppumpning i Egåen, eventuelt suppleret med et bassin til opsamling af regnvand. Renseanlægscentraliseringen medfører endvidere, at de resterende anlæg belastes kraftigere. Effekten af den større belastning på renseanlæggene imødegås ved en avanceret styring. Den samlede miljøvurdering af Spildevandsplanen er vist i bilag 11. Kloakforsyningens økonomi Der er gennemført en ny analyse af Kloakforsyningens økonomi for planperioden med fremskrivning til Spildevandssektoren er takstfiniancieret, hvilket betyder, at anlægs- og driftsomkostninger altovervejende betales via vandafledningsafgiften. Vandsalget er faldet støt gennem de seneste 15 år og forventes fortsat at falde frem til 2010, hvorefter det forventes at stige igen som følge af vækst i befolkningen. Vandsalget falder med ca. 1% om året, og dermed falder Kloakforsyningens indtægter i vandafledningsafgift tilsvarende. Vandmængden, der danner grundlag for opkrævning af vandafledningsafgift, forventes reduceret fra 15,8 mio. m 3 i 2006 til 15,6 mio. m 3 i Analysen beskriver udviklingen i Kloakforsyningens økonomi, herunder tidspunktet for, hvornår gælden til Kommunekassen er afviklet. Den økonomiske analyse er gennemført for følgende 6 modeller: Model Hovedindhold Takst kr./m 3 ekskl. moms (2006 priser) Gæld 0 kr. i år: 1 2 Uændret renseanlægsstruktur Spildevandsrensning i det åbne land færdiggøres Uændret kloaksaneringsniveau Centralisering af renseanlæg (4 anlæg i 2013) Spildevandsrensning i det åbne land færdiggøres Uændret kloaksaneringsniveau 15,27 15,

10 Side Centralisering af renseanlæg (4 anlæg i 2013) Spildevandsrensning i det åbne land færdiggøres Forøget Kloaksanering med 20 mio. kr./år fra 2010 Centralisering af renseanlæg (4 anlæg) Spildevandsrensning i det åbne land færdiggøres Øget kloaksanering fra 2010 (+ 20 mio. kr./år) Forbedret vandkvalitet i Århus Å, Brabrand Sø og kyststrækningen ved Århus Havn Som 3 - uden takststigning Som 4 - uden takststigning 15,27 + 0,76 i ,27 + 1,00 i ,00 i ,00 i ,27 15, Aldrig Det foreslås, at Model 4 vælges som udgangspunkt for Spildevandsplanen. Det medfører, at taksten for vandafledningsafgiften forøges gradvist med 1,0 kr./m 3 om året over tre år til henholdsvis 16,27 kr./m 3 i 2006, 17,27 kr./m 3 i 2007 og 18,27 kr./m 3 i Herefter er det forudsat, at taksten holdes uændret indtil 2016, hvor Kloakforsyningens gæld er afviklet. Den nuværende takst er 14,78 kr./m 3. I budgettet for 2006 er taksten reguleret til 15,27 kr./m 3. Af den foreslåede takststigning på 3,00 kr./m 3, er de 0,76 kr./m 3 begrundet i en øget insats på kloaksaneringsområdet, mens de 2,24 kr./m 3 er begrundet i en forbedring af vandkvaliteten i Århus Å, Brabrand Sø og Århus Havn ved de bynære arealer. For en familie i en lejlighed vil den samlede øgning af vandafledningsafgiften betyde en merudgift på ca. 375 kr. årligt. For en familie bosiddende i et parcelhus vil merudgiften udgøre i alt ca. 650 kr. årligt. På de øvrige takstfinansierede områder (vand, varme og affald) er der i budgettet en målsætning om, at taksterne skal være rimelige set i forhold til andre tilsvarende virksomheders takster, og taksten må ikke stige mere end, hvad der kan tilskrives den almindelige prisudvikling og eventuelle øgede statsafgifter. Som følge af den forventede forestående sammenlægning af de tekniske områder under Magistratens 2. og 5. Afdelinger som følge af magistratsreformen pr. 1. januar 2006 foreslås, at der i forbindelse med Budget 2006 indarbejdes en tilsvarende målsætning for sektor 2.30 spildevand, således at taksterne efter 2008 fastholdes på uændret niveau i faste priser (ekskl. statsafgifter). Det har været en forudsætning i den økonomiske analyse, at de samlede udgifter til forbedret vandkvalitet i Brabrand Sø, Århus Å og Århus Havn ved de bynære arealer udgør maksimalt 300 mio. kr. Viser den nærmere redegørelse for projektet, at de samlede omkostninger bliver mindre end 300 mio. kr., vil den foreslåede takststigning blive ændret tilsvarende. Kloakforsyningens nuværende driftsudgifter på ca. 150 mio. kr./år (i 2006 priser) forventes successivt reduceret til ca. 133 mio. kr./år i 2014, hvor antallet af renseanlæg er reduceret til 4 anlæg. Reduktionen i driftsudgifterne på 17 mio. kr./år skyldes en reduktion på 10 mio. kr./år som følge af centraliseringen og 9 mio. kr./år som følge af generel effektivisering af Kloakforsyningen. Den generelle effektivisering af Kloakforsyningen skyldes, dels at behovet for vedligeholdelsen af kloakkerne justeres, da vedligeholdelsesbehovet bliver mindre på grund af kloaksaneringen, dels at arbejdsprocesserne optimeres via partnering. Driften af renseanlæggene optimeres bl.a. gennem øget konkurrenceudsætning og øget optimering af arbejdsgange. Ved at forbedre vandkvaliteten i Århus Å, Brabrand Sø og Århus Havn ved de bynære arealer vil drifsudgifterne øges med 2 mio. kr./år til hygiejnisering af spildevandet fra Åby og Viby Renseanlæg.

11 Side 11 Mio. kr Model 4 - udgiftsfordeling Overskud Renter Øvrige Badevandskvalitet, Århus Å Centralisering Åbent land, Rensning Kloaksanering Driftsudgifter Udgiftsfordelingen ved Model 4 Mio. kr. 150 Model 4 - Mellemregningskontoens ultimosaldo (50) (100) (150) (200) Mellemregningsk ontoens ultimosaldo (250) (300) Mellemregningskontoens ultimosaldo ved Model 4

12 Side 12 Som det ses af figuren, er Kloakforsyningens gæld afviklet i Ud over de anlægsudgifter, der allerede er indarbejdet i budgettet, vil der ved Model 4 blive tale om følgende udgifter: Nettoudgifter (2006 priser) Projekter iht. nuværende budget: Marselisborg Renseanlæg, P-reduktion Tilst Renseanlæg, afskæring af spildevandet til Åby Rensning i åbent land, vandløbsoplande Kloaksanering, uændret niveau Nye projekter iht. rense- og udlederkrav/kapacitet: Rensning i åbent land, vandløbsoplande, prisregulering Rensning i åbent land, Brabrand Sø s opland Kasted, Sabro og Lyngby Renseanlæg, nedlæggelse Marselisborg Renseanlæg, kapacitetsudvidelse Nye projekter iht. centraliseret renseanlægsstruktur: Kolt, afskæring af spildevandet til Viby Spørring, Hårup og Trige Renseanlæg, nedlæggelse og afskæring af spildevandet til Egå Harlev, Malling, Beder, Mårslet, Trankær og Solbjerg Renseanlæg, nedlæggelse og afskæring af spildevandet til Viby Egå Renseanlæg, etablering af rådnetank Viby, afskæring af spildevand til Marselisborg påbegyndes Nye projekter iht. forbedret vandkvalitet i Århus Å mv.: Afskæring af overløb til Århus Bugt Afskæring af overløb til Århus Å Afskæring af overløb til Brabrand Sø Åby og Viby Renseanlæg, hygiejnisering af spildevandet Nye projekter iht. forsyningssikkerhed Kloaksanering, forøgelse med 20 mio. kr./år fra ,7 mio. kr. 10,6 mio. kr. 4,5 mio. kr. 332,0 mio. kr. 18,5 mio. kr. 40,9 mio. kr. 10,3 mio. kr. 22,7 mio. kr. 8,3 mio. kr. 26,4 mio. kr. 10,0 mio. kr. 190,0 mio. kr. 70,0 mio. kr. 33,0 mio. kr ,2 mio. kr. 111,8 mio. kr. 13,9 mio. kr. 38,7 mio. kr. 180,0 mio. kr. 4. Økonomiske konsekvenser I følgende tabel er angivet Kloakforsyningens bruttoudgifter til gennemførelse af de anlægsprojekter, der foreslås gennemført i planperioden: Bruttoudgifter (1.000 kr. i 2006 priser) Kloaksanering Rensning i åbent land, vandløbsoplande Rensning i åbent land, Brabrand Sø s opland Marselisborg Renseanlæg, P-reduktion Marselisborg Renseanlæg, kapacitetsudvidelse

13 Side 13 Sabro, Lyngby og Kasted Renseanlæg, nedlæggelse Tilst Renseanlæg, nedlæggelse Kolt, afskæring af spildevandet Spørring Renseanlæg, nedlæggelse Hårup Renseanlæg, nedlæggelse Trige Renseanlæg, nedlæggelse Afskæring af overløb til Århus Bugt Afskæring af overløb til Århus Å Afskæring af overløb til Brabrand Sø Åby og Viby Renseanlæg, hygiejnisering Det forudsættes endvidere, at Kloakforsyningens driftsudgifter i perioden reduceres med 7,2 mio. kr. i 2006, 7,2 mio. kr. i 2007, 9,7 mio. kr. i 2008 og 10,7 mio. kr. i Taksten for vandafledningsafgiften forøges gradvist med 1,0 kr./m 3 om året over tre år, til henholdsvis 16,27 kr./m 3 i 2006, 17,27 kr./m 3 i 2007 og 18,27 kr./m 3 i Herefter er det forudsat, at taksten holdes uændret indtil 2016, hvor Kloakforsyningens gæld er afviklet. 5. Borgerinddragelse Spildevandsplanen offentliggøres i dagspressen, på Århus Kommunes hjemmeside og fremlægges på bibliotekerne. Herudover igangsættes der ingen særlige aktiviteter i relation til borgerinddragelse. 6. Konsekvenser i forhold til mål Byrådets godkendelse af indstillingen vil medvirke til, at følgende overordnede mål i forslag til budget for sektor 2.32 Spildevandsanlæg opfyldes : Overordnede mål Med udgangspunkt i Miljøbeskyttelsesloven er det sektorens opgave at sikre et rent vandmiljø i vore søer, vandløb og Århus Bugt, d.v.s. opfylde Vandkvalitetsplanens målsætninger om f.eks. fiskevand og badevand gennem den forudsatte spildevandsrensning og ledningssanering samt at sikre byudvikling, der isoleret stiller store krav til ledningsanlæg og renseanlæg, men som også yder sit bidrag til påvirkning af recipienternes (vandløb, søer og havet) forureningstilstand. Overordnede politiske mål for sektoren 1. Århus Kommune skal gøre en effektiv indsats for at sikre et rent vandmiljø. 2. Kloakanlægget skal sikre en effektiv bortledning af regn- og spildevand og skal fungere miljø- og arbejdsmiljømæssigt forsvarligt. Delmål for punkt 1:

14 Side 14 De udledte fosformængder til Århus Bugt fra renseanlæg og regnbetingede udledninger fra kloaksystemet skal reduceres. I 2009 foreslås udledninger fra renseanlæg nedbragt til 15 t P/år, og regnbetingede udledninger skal nedbringes til 7,1 t P/år. Vandløb i Århus Kommune, der p.t. ikke opfylder kvalitetsmålsætningen på grund af spildevandsudledninger fra ejendomme i det åbne land eller regnbetingede udledninger, skal bringes til at opfylde målsætningerne. I 2009 foreslås antallet af km vandløb, der ikke overholder målsætningerne på grund af spildevandsudledning i det åbne land, nedbragt til 0 km, og antallet af km vandløb, der ikke overholder målsætningerne på grund af regnbetingede udledninger, foreslås nedbragt til 18 km. Målsætningen for spildevandsudledningen i åbne land er en stramning i forhold til det eksisterende budget. Målet vil blive reguleret i budget Delmål for punkt 2: Der skal gennemføres en systematisk sanering af det offentlige kloakanlæg. I perioden foreslås der saneret i alt 40 km hovedledning. 7. Beslutningspunkter Magistratens 2. Afdeling indstiller, 1. at Forslag til Spildevandsplan godkendes til offentlig fremlæggelse, 2. at antallet af renseanlæg i Århus Kommune over de næste 25 år nedbringes fra 17 renseanlæg til 2 renseanlæg, og 3. at taksten for vandafledningsafgift forøges gradvist med 1,0 kr./m 3 om året fra til sikring af forbedret vandkvalitet i Brabrand Sø, Århus Å og Århus Havn ved de bynære arealer samt en forøgelse af kloaksaneringen med 20 mio. kr. årligt fra og med Poul B. Skou / Claus Nickelsen

15 Side 15 Bilagsfortegnelse: Bilag 1: Forslag til Spildevandsplan, april (Vedlagt til alle/- elektronisk). Bilag 2: Økonomisk analyse for Kloakforsyningens økonomi , april (Vedlagt til alle/+ elektronisk). Bilag 3: Spildevandsplan for Egåens opland, april Bilag 4: Spildevandsplan for Århus Å s opland, april Bilag 5: Spildevandsplan for Giber Å s opland, april Bilag 6: De kloakerede områder. Teksthæfte, april Bilag 7: Spildevandsplan for det åbne land, april Bilag 8: Det åbne land. Teksthæfte, april Bilag 9: Overordnet Saneringsplan, marts Bilag 10: Strukturanalyse, renseanlæg, april Bilag 11: Miljøvurdering af Spildevandsplanen, april 2005.