Fra Visuel hf. til multimodal undervisning. Af Nikolaj Frydensbjerg Elf, lektor

Transkript

1 Fra Visuel hf til multimodal undervisning Af Nikolaj Frydensbjerg Elf, lektor Uddannelsen Visuel hf er et unikt samarbejde mellem Viborg Gymnasium og Hf og The Animation Workshop om en gymnasial ungdomsuddannelse der udfordrer vores måde at tænke undervisning på. Det sprog vi plejer at bruge til at tænke didaktik med, f.eks. gennem begreber som mundtlig og skriftlig undervisning, viser sig at være utilstrækkeligt i Visuel hf. Nye begreber er nødvendige, og ét af de begreber kunne meget vel være multimodal undervisning. Da jeg gik i gang med at skrive denne artikel, var noget af det første jeg gjorde, at tænke i billeder. Det er ret oplagt når det handler om Visuel hf, en uddannelse jeg har været med til at følge i et forskningsprojekt. Jeg spurgte mig selv helt konkret i denne sammenhæng: Hvilke billeder fra vores observationer af Visuel hf vil jeg gerne vise læserne så de kunne få et indtryk af hvad uddannelsen handlede om? Svaret blev de billeder som er strøet ud over denne artikel. Start med at kigge på dem (hvilket du sikkert allerede har gjort, billeder tiltrækker jo opmærksomheden mere end tekst). Så har du måske allerede forstået hvad der er pointen med denne artikel. Pointen er, sagt med ord, at Visuel hf peger på muligheden af at skabe visuelle ungdomsuddannelser. Eller rettere: Multimodale ungdomsuddannelser, for som man ser, er det jo ikke kun billeder der bliver kommunikeret med. Det er tegn i mange repræsentations- og kommunikationsformer. Billedstorm i undervisningen Billeder fylder rigtig meget i undervisningen på Visuel hf, især på The Animation Workshop. Man kan næsten tale om en billedstorm, sammenlignet med traditionel undervisning på en gymnasial ungdomsuddannelse. 72

2 Undervisningen kan i nogle tilfælde med fordel gøres mere visuel og i det hele taget multimodal. Nikolaj Frydensbjerg Elf er ph.d. og lektor i fagdidaktik med særligt henblik på danskfagets didaktik ved Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet. Han leder følgeforskningen om Visuel hf. Dreng får respons på elevprodukt af lærer på TAW. Underviseroplæg på TAW til forløbet Plant et træ Men det er vigtigt at understrege at det aldrig har været meningen at undervisningen på Visuel hf kun skulle være billedorienteret, og det antydes da også af billederne, som er vist her ligesom det fremgår af ansøgningen til uddannelsen, som skolerne sendte af sted til Undervisningsministeriet for at få den gjort SUberettiget. Visuel hf har i de to år vi fulgte uddannelsen, i flere forløb forsøgt at kombinere og integrere billeder og den visuelle udtryksform med en række andre udtryksformer i undervisningen. Der tales og skrives. Der gestikuleres. Der bruges lyde og musik. Der animeres og modelleres. Og så, som en vigtig pointe: Nogen gange bruges billeder ikke i undervisningen, særligt ikke når eleverne er på Viborg Gymnasium og Hf og følger deres hf-undervisning. Så hviler undervisningen ofte kun på ord. Det kan der være gode didaktiske grunde til, nemlig at det passer til det faglige emne og måden faget så at sige gøres på. Og så skal der ikke laves om på dét. Omvendt har vores forskning også vist fra en kritisk og udviklende vinkel, at undervisningen i nogle tilfælde med fordel kan gøres mere visuel og i det hele taget multimodal. Ofte praktiseres der en undervisning der bygger på tradition snarere end på en kritisk overvejelse over, hvilke modaliteter og medier der vil være spændende, gavnlige, udfordrende for tanken at bruge netop her i forhold til et specifikt fagligt emne og i forhold til elevernes visuelle kompetencer. Man har simpelt hen ikke tænkt over eller opdaget de ikke-verbale erkendelsespotentialer i fagene. Det har uddannelsen forsøgt at få lærerne til at få øjnene op for. Man har fra starten sagt at det er legitimt at eksperimentere på denne uddannelse. Det er legitimt at eksperimentere med nye visuelle undervisningsformer. Det er legitimt at undervise med både mere visuelt-analytiske tilgange og mere visuelt-kreative tilgange. Og det har ført til fagdidaktisk udvikling og nytænkning, især på hf-delen. F.eks. har dansklæreren og kultur- og samfunds- 73

3 Lærerne har eksperimenteret med at lade eleverne visualisere henholdsvis noveller og centrale begreber. 74 Tegning fra drengegruppe i danskundervisning der fokuserede på Jan Sonnergaards novelle Polterabend. Tegningen visualiserer hovedpersonen. Andre grupper visualiserede den på helt anden vis. fags-lærerne på hf-delen eksperimenteret med at lade eleverne visualisere henholdsvis noveller og centrale begreber. Det har dannet afsæt for metarefleksion i plenum blandt lærere og elever om hvad en tegning kan udtrykke som ord ikke kan udtrykke. Og omvendt: hvad ordene kan udtrykke som tegningen eller de andre udtryksformer ikke kan. Multimodal undervisning og læring Det nye og særlige ved Visuel hf-uddannelsen er altså at den har haft som grundprincip fra starten af at interessere sig for andre tegnformer end den verbale (dvs. mundtlig og skriftlig kommunikation), og at forsøge at integrere dem mere i undervisningen end man normalt gør. Det sker med afsæt i den kritiske tanke at mundtlig og skriftlig kommunikation dominerer rigtig meget vores grundforståelse af undervisning faktisk mere og mere jo højere vi kommer op i undervisningssystemet men at der er behov for at Elever bruger animationssoftwareprogram i Plant-et-træ-forløbet. gøre op med den dominans. Både af hensyn til elever der har særlige visuelle interesser og kompetencer, og af hensyn til fag, hvor det visuelle i stadig stigende grad spiller en vigtig rolle. I nogle fag har det visuelle faktisk i århundreder spillet en stor rolle, som i naturfag. Naturvidenskabelige forskere er kendt for at modellere og visualisere meget, altså arbejde produktivt og kreativt med at få nye ideer. I nogle tilfælde har det skabt banebrydende opdagelser. Men denne produktive side har bemærkelsesværdigt nok ikke den store plads i den gymnasiale undervisning. Det er som om det ikke bliver betragtet som rigtig faglighed. Den fordom rører Visuel hf ved. Samme tanke er uddannelsesforskere interessant nok inde på. Visuel hf afspejler i den forstand nye uddannelsesteoretiske tanker. Den engelske uddannelsesforsker Carey Jewitt har formuleret behovet for at bevæge sig i retning af en mere visuelt reflekterende undervisning i en rapport med titlen The Visual in Learning and Creativity (2008, tilgængelig online). Hendes pointe er først og fremmest at sige at

4 Mundtlig og skriftlig kommunikation dominerer rigtig meget vores grundforståelse af undervisning. det visuelle kan være en vigtig bestanddel i læring og kreative læreprocesser. Hendes pointe er også at sige til lærere og uddannelsesledere at de i deres didaktik skal overveje om og hvordan man kan integrere det visuelle i designet af deres undervisning. Som hun siger: In many areas of education there has been a lack of attention to visual and other non-linguistic resources. Jewitt efterlyser ikke-lingvistiske ressourcer, tænker hun ikke kun i det visuelle, men i mange forskellige modaliteter. Det visuelle er ikke adskilt fra andre modaliteter. Visuel kommunikation foregår altid i samspil med kommunikation gennem andre tegnformer. Spørgsmålet er snarere, hvilke modaliteter der skal bruges i hvilke faglige sammenhænge. Det afhænger af undervisningskonteksten og målet med undervisningen. Den udviklingsvej Jewitt efterlyser, er netop den vej Visuel hf går i praksis. I ansøgningen til Undervisningsministeriet som uddannelsens ledere sendte af sted for at få gjort uddannelsen SU-berettiget, står der bl.a.: Eleverne skal blive teknisk bedre inden for det visuelle område, men de skal også bruge deres visuelle kunnen til at overføre og sammenflette deres viden fra forskellige fagområder i deres ungdomsuddannelse. Dermed bliver talentudviklingen en mere integreret del af deres ungdomsuddannelse. Transfer af visuelle kompetencer? Der er ingen tvivl om, at det er lettere sagt end gjort at skabe den integration som uddannelsen drømmer om, det viser vores undersøgelser. Lærerne har haft ret svært ved at finde frem til den undervisning der muliggør at eleverne kan overføre og sammenflette deres viden fra forskellige fagområder. En biologilærer på Visuel hf reflekterer efter første år: Det har været svært at skabe et struktureret og fagligt givende samarbejde mellem de to uddannelsesinstitutioner, selvom der generelt har været en positiv tilgang til samarbejde fra begge steder. (Refleksion af biologilærer, august 2010) Denne lærerudmelding om at det har været svært, handler til dels om organisatoriske udfordringer, det vil sige bl.a. noget så banalt som at finde tid til at holde møder og have tid til samarbejde om udvikling og planlægning af ny undervisning. Det kræver en masse logistik. Men lærermeldingen handler også, og måske meget vigtigere, om, at det er en stor didaktisk udfordring for faglærerne at tænke nyt i forhold til eget fag og i samarbejde med en helt anden slags faglighed som man finder på den anden institution, The Animation Workshop. Fag- og skolekulturerne på et gymnasium og The Animation Workshop er grundlæggende forskellige; og det er de forskelle der skal bygges bro over for at integrationen kan lykkes og en ny faglighed opstå. Et af undersøgelsens fund har været at man nok skal opgive tanken om at forstå integration som simpel transfer af visuelle kompetencer. Elever kan eller vil ikke uden videre overføre deres visuelle kompetencer fra det ene fag til det andet. Eller fra noget de har lært i uddannelsen til noget de kan anvende i virkeligheden. En sådan visuel transfer kan nok slet ikke finde sted fra fag til fag og fra skole til skole. Der foregår grundlæggende forskellige faglige processer på de to uddannelsesinstitutioner og i forskellige fag som gør at man må forlade en transferforestilling om visuel integration. 75

5 Naturvidenskabelige forskere er kendt for at modellere og visualisere meget, altså arbejde produktivt og kreativt med at få nye ideer. 76 Men ideen om integration af det visuelle på Visuel hf kan også udlægges på anden mere positiv vis, hvilket jo faktisk antydes af biologilærerens formulering ovenfor. Alternativt kan man tale om visuel integration i et kontekstuelt perspektiv. I en sådan forståelse af integration sætter den faglige kontekst så at sige den primære dagsorden for den visuelle integration. Faget må man forstå som en særlig social praktik indenfor hvilken en bestemt måde at producere viden og elevprodukter på er nogenlunde fast etableret. Men hvor der også er rum for forandringer eksempelvis ved at det visuelle tillægges, og tillades, mere betydning i undervisnings- og læreprocesserne. Det kan f.eks. være at arbejde med visualiseringsøvelser, hvor eleverne skal visualisere over et naturfagligt fænomen. Det eksperimenterede man bl.a. med i forhold til fænomenet Salt. Tænk ud af verbalsprogsboksen Der er i hvert fald tre grunde til at man som på Visuel hf må begynde at tænke ud af verbalsprogsboksen i vores uddannelsessystem. 1) Én er, at man i vores samfund kommunikerer mere og mere multimodalt. Det skyldes i høj grad fremkomsten af nye digitale kommunikationsteknologier. Den tysk-engelske literacy-forsker Günther Kress hævder at vi befinder os i de nye mediers tidsalder, hvor der sker et fokusskifte fra the mode of writing towards the mode of the image. Tilsvarende hævder han at der er ved at ske et skifte fra the medium of the page towards the medium of the screen (se f.eks. hans bog fra 2003, Literacy in the new media age). Kress provokerende og måske lovligt hårdt optrukne påstand er altså at det i det 21. århundrede bliver mere almindeligt og mere vigtigt at kunne agere som visuelt kommunikerende menneske end som verbalt kompetent menneske. Det betyder at uddannelsessektoren generelt kan have meget vigtigt at lære af en pioneruddannelse som Visuel hf. 2) En anden grund, som delvist hænger sammen med denne udvikling, er at videnskabsfagene og diverse professionsdomæner (f.eks. kommunikationsbranchen, de kreative brancher, men også mere traditionelle brancher som f.eks. håndværksbrancherne) faktisk også udvikler sig i multimodal retning. Som nævnt har f.eks. naturfag i århundreder brugt ikke mindst billeder til at tænke nye ideer frem med. Tilsvarende spiller billeder en enorm betydning for så forskellige fag som religion, samfundsfag, dansk og fremmedsprog. Billeder er grundstof i de videnskabsfag. Alligevel har vi i undervisningen og ikke mindst i eksamensformerne en stærk tendens til kun at tænke i verbale kommunikationsformer. De repræsentationsformer og kun dem tillægges værdi. Det bidrager Visuel hf til en udfordring af. 3) Endelig er der en tredje god grund til at tænke i mere multimodal undervisning, og det er selvfølgelig eleverne. Eleverne på Visuel hf har ofte sammenbrudte uddannelsesforløb med i elevportfolioen. Men de har også måske som en årsag til sammenbruddene mange praktiske erfaringer med at udtrykke sig multimodalt og æstetisk. Hvis de ikke har talentet til det, har de i hvert fald lysten, har vores analyser af eleverne vist. De har simpelt hen et andet mere visuelt/multimodalt sprog for læring allerede inden de begynder på deres hf-uddannelse. Elevgruppens zone for nærmeste multimodale udvikling er dermed en anden end for en almindelig elevgruppe i en klasse på gymnasieniveau. Det betyder også at eleverne har potentialer der med den rigtige undervisning vil kunne gøre dem endnu mere kompetente hvad angår en

6 Billeder spiller en enorm betydning for så forskellige fag som religion, samfundsfag, dansk og fremmedsprog. multimodal æstetisk tilgang til det visuelle. Det kan give dem nogle særlige muligheder i videregående uddannelse eller føre direkte ud i jobsammenhænge der kræver helt særlige profiler. Men samtidig med at denne elevgruppe altså har særlige kompetencer, rejser de det grundlæggende spørgsmålet som må stilles i enhver undervisnings- og læringssammenhæng: Hvilke visuelle og multimodale kompetencer møder elever op med i klasserummet? I et større samfundsmæssigt perspektiv er Visuel hf s elevprofil og et sådant elevkompetenceudviklingsperspektiv interessant, for dermed lægger uddannelsen op til, at de lærende kvalificerer sig til de innovative og kreative kompetencekrav der måske, måske ikke, er helt afgørende i det 21. århundrede. Falsk varebetegnelse, heldigvis I den forstand er varebetegnelsen Visuel hf en smule misvisende. Visuel hf bruger andet og mere end visuelle billeder i sin undervisning, og heldigvis for det! Spørgsmålet er så hvilken varebetegnelse man skal give den i stedet. Overordnet kan måske sige at Visuel hf lægger op til et nyt syn på kommunikation i undervisningen. Det fører til nye forståelser af didaktik, organisation og læring. Det man lægger vægt på, er ikke nye medier, som man jo ellers taler så meget om i disse år. Medier refererer jo til det materiale hvorpå eller hvormed man udtrykker sig. Det er klart at der er flere materialer i spil end på Visuel hf end ved normal undervisning, men det er alligevel ikke det der er hovedpointen. Handler det så om it, et andet nøgleord i disse år? Er pointen at der med denne uddannelse bruges nye digitale kommunikationsteknologier? Heller ikke rigtig. Faktisk bruger man lige så meget analoge teknologier som digitale i undervisningen. Eleverne tegner f.eks. en masse i hånden, de skitser, som de siger. De tegner croquis. De klipper ud til plancher og modeller og små papfigurer, der skal bruges til små animationsfilm. Nej, det særlige ved Visuel hf, dét der udfordrer vores kommunikationsforståelse af undervisning ved denne uddannelse, er hverken medier eller it. Det er multimodal undervisning. Det er at tænke i et helt nyt kommunikations- og kompetencebegreb for undervisning. En helt ny undervisningssemiotik. Der er med andre ord tale om en ret så grundlæggende nytænkning af undervisning og uddannelse. Og lærerne prøver faktisk at realisere tanken i praksis. Som en samfundsfagslærer udtrykte det i et interview med os for nylig: Det med det visuelle handler altså ikke bare om at få eleverne hen til truget. Det han mente, var at det visuelle ikke bare skulle bruges som en pædagogisk motivationsfaktor. Det bør gå helt ind i fagenes identitet og ændre den. Projektet er blevet afrapporteret i rapporten At tegne en tanke (2011), som præsenteres mere bredt i Aase H.B. Ebbensgaards artikel i nummer af Liv i skolen. Rapporten findes online på: top/index.php. Projektet udgiver sin slutrapport i efteråret 2012, som vil indeholde bidrag af elever, lærere, ledere og forskere. 77