Rebild Kommune. Tilsyn på Ældreområdet i 2012

Transkript

1 Rebild Kommune Tilsyn på Ældreområdet i 2012 Indledning Rebild Kommune har overdraget os opgaven med at udføre uanmeldte lovpligtige kommunale tilsyn på Kommunens ældrecentre. Konkret drejer det sig om ét årligt uanmeldt tilsyn på hvert af de i af aftalen omfattede tilbud. Formelt handler det om tilsyn efter Servicelovens 151. I denne redegørelse beskriver vi i hovedtræk de samlede, generelle og til dels tværgående resultater fra tilsynsbesøgene. Resultaterne af de enkelte tilsynsbesøg fremgår af rapporterne vedrørende disse,. Generelt er formålet med tilsynet at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med borgerne om hjælp og støtte i hverdagen, og at hjælpen leveres på en ordentlig og etisk forsvarlig måde. Efter ønske fra Forvaltningen har der i 2012 været et særligt fokus. Det drejer sig om tiltag, der giver borgere med nedsat funktionsevne de samme muligheder, som alle andre har. Fokus her er således på rehabilitering, hverdagslivets aktiviteter, måltidet og social deltagelse. Endvidere har vi vurderet den indsats, der ydes for samarbejdet med og involvering af frivillige. Ved at udpege særlige områder får Kommunen mulighed for at lave en mere tværgående opsamling af særlige forhold. Vi har ligeledes generelt og konkret vurderet forholdene, indsatsen og metoderne i det enkelte tilbud og gennemgået forskelligt skriftligt materiale vedrørende både driften i almindelighed og indsatsen for den enkelte borger. Vi har også vurderet stemning og atmosfære samt fulgt op på forslag, anbefalinger og handlingsplaner mv., der foreligger fra tidligere tilsynsbesøg. Det generelle indtryk om Målgruppen Målgruppen er voksne mennesker, som har brug for hjælp og støtte til imødekommelse af behov af fysisk, psykisk og social karakter, der fortrinsvist udspringer af alder. Her er pladser målrettet borgere med behov, der udspringer af demenslidelser, somatiske pladser til borgere med plejekrævende behov og midlertidige aflastningspladser. De fleste borgere er i alderen fra 65 år og opefter. Dog er der enkelte borgere under 65 år, og det er her vores indtryk, at der er opmærksomhed omkring, at Serviceloven giver mulighed for at modtage supplerende ydelser i form af eksempelvis ledsagerordning. Det er vores vurdering, at borgerne hører til de beskrevne målgrupper for tilbuddene, ligesom her generelt er en løbende vurdering af, om borgerne profiterer af tilbuddet eller over tid udvikler behov, som bedre kan imødekommes et andet sted. Boligforhold og fysiske rammer De fysiske rammer i tilbuddene fremstår hjemlige, hyggelige og imødekommende, og det er vores vurdering, at man har gjort en indsats for at skabe trygge rammer, som borgerne trives i. Faciliteterne er velholdte ude og inde, og borgerne giver udtryk for tilfredshed hermed. 1

2 Friske blomster, kunst på væggene og opslagstavler i fællesskabet med relevante informationer medvirker til at skabe et velegnet miljø, og flere steder har borgerne gode muligheder for at socialisere i fællesskabet og hygge sig indbyrdes ved dertil opstillede små klynger af borde og stole. I et enkelt tilbud har vi givet udtryk for, at uundgåelige sanseindtryk (lyde og lugte) bør vies opmærksomhed, så disse ikke bliver til gene for øvrige borgere og i øvrigt sender et forkert signal. De omsorgsmæssige forhold Borgerne giver samlet set udtryk for tilfredshed med den hjælp, støtte og pleje de modtager. De giver udtryk for, at medarbejderne er respektfulde og nærværende i deres tilgang til dem, ligesom de oplever opmærksomhed og hjælpsomhed i alle sammenhænge. Ligeledes giver borgerne udtryk for, at her er en god omgangstone, hvilket vi også har oplevet under tilsynene. Det medvirker til at skabe en tillidsfuld og tryg stemning og atmosfære til glæde for borgerne. I et enkelt tilbud har borgerne efterspurgt mere aktivitet, hvilket ledelsen er bekendt med. I de øvrige tilbud har borgerne givet udtryk for, at aktivitetsudvalget er bredt og henvender sig til alle uanset funktionsniveau. I den sammenhæng omtales såvel frivillige som Venneforeninger som et stort aktiv, da de er primus motor i at arrangere og afholde forskellige ting af såvel oplevelsesorienteret som vedligeholdelsesmæssig karakter. I nogle tilbud omdeles et månedsblad, hvoraf det også fremgår, hvilke aktiviteter og arrangementer der er planlagt. Det giver alle borgere øget mulighed for at holde sig orienteret. Her arbejdes fra medarbejderside med en rehabiliterende tilgang, hvilket i praksis betyder, at borgerne motiveres og tilskyndes til at gøre det, som de selv kan. Således deltager borgerne i mindre praktiske gøremål i såvel fællesskabet som omkring egne forhold i det omfang den enkelte magter det. Det medvirker til at understøtte og bevare deres funktionsniveau. Ligeledes har tiltag som indkøb af særligt service og spil gjort det muligt for borgerne i højere grad at agere selvhjulpne og deltage i fællesskabet trods funktionsnedsættelser. I flere tilbud har man etableret et samarbejde med såvel børnehaver som borgere fra lokalområdet, hvilket medvirker til at sikre borgerne i tilbuddene oplevelser og input udefra og dermed også positivt stimulerer dem kognitivt. I særdeleshed har samværet med børnene på tværs af generationer bibragt borgerne glæde og liv i hverdagen. I flere af tilbuddene har man også haft besøg af hunde, hvilket eksempelvis sengeliggende borgere har nydt gavn af. Herudover har man flere steder anskaffet sig kaniner, katte og akvariefisk, hvilket borgerne synligt har stor fornøjelse ved. Dyrene har en på samme tid aktiverende og beroligende effekt, og har derfor en positiv indvirkning på borgernes trivsel. Vi får oplyst, at her generelt er et godt samarbejde med de pårørende, og i et enkelt tilbud har man som et forebyggende tiltag afholdt dialogmøder med det formål at styrke samarbejdet. Her afholdes årstidsbestemte arrangementer, hvor også de pårørende er inviteret, og flere steder kommer de pårørende jævnligt på besøg, og giver indtryk af at være huskendte. Medarbejderforhold og faglige forudsætninger Det er vores vurdering, at medarbejderne generelt er fagligt kompetente, engagerede i og glade for deres arbejde. Samarbejdet internt og med ledelsen i tilbuddene fungerer efter hensigten, og der gives udtryk for et tilfredsstillende møde- og informationsniveau. Flere steder er der gennem året tiltrådt ny ledelse, og fra medarbejderside har der været en positiv forventning til det fremtidige samarbejde. I et enkelt tilbud har medarbejderne i den forbindelse bemærket, at den nye leder har haft fokus på etik og omgangstone og dermed også en højnelse af fagligheden. 2

3 I et enkelt tilbud har der været en del sygdom, og her har man inddraget konsulenter i arbejdet på at bedre forholdene til glæde for alle parter. Her samarbejdes bredt med eksterne fagpersoner som fysioterapeuter, ergoterapeuter, centersygeplejersken, gerontopsykiatrisk team og demenskoordinatoren, for at skabe så nuanceret en tilgang til arbejdet med, for og omkring borgerne som muligt. I et enkelt tilbud har man dog oplevet store udfordringer i forhold til at få bevilget og etableret genoptræning for borgerne, hvilket alle parter har givet udtryk for utilfredshed med. Flere medarbejdere har været på kurser omhandlende demenslidelser. Den skriftlige dokumentation Vi har gennemgået den skriftlige dokumentation for udvalgte borgere i form af pleje- og omsorgsplaner (indeholdende døgnrytmeplan) samt daglige notater. Overordnet er den skriftlige dokumentation retningsgivende og fyldestgørende for medarbejdernes indsats og opgaveløsning med og for borgerne gennem hele døgnet, og vi er bekendte med at flere medarbejdere gennem året har været på kursus i brugen af Care med henblik på at skabe ensartethed og systematik i materialet. Vi har et enkelt sted anbefalet øget fokus på etikken i sprogbruget ligesom vi også et andet sted har anbefalet at sikre, at der ligger beskrivelser af indsatsen over hele døgnet og ikke kun i dagtimerne. Magtanvendelse Magtanvendelser forekommer, ifølge det oplyste, yderst sjældent. Her er bevilget enkelte forhåndsgodkendelser, der primært omhandler den personlige hygiejne. Medarbejderne er stort set bekendte med regelsættet for området og Kommunens procedure for indberetning, og det er vores indtryk at emnet løbende drøftes internt i tilbuddene, og nogle steder også med eksterne sparringspartnere med det formål at belyse forskellige situationer og drage læring heraf. Om det særlige fokuspunkt Det er vores vurdering, at man har fokus på en rehabiliterende tilgang til borgerne, hvor de, uanset funktionsniveau, søges inddraget i såvel praktiske opgaver som det sociale fællesskab. I den sammenhæng omtales samarbejdet med såvel frivillige, Venneforeninger og pårørende som meget værdifuldt, og der er ingen tvivl om, at der ydes en stor indsats herfra i forhold til at tilbyde borgerne aktiviteter af såvel fin- som grovmotorisk art og gøremål af både praktisk og oplevelsesorienteret karakter. Vi har kunnet konstatere flere tiltag, der på forskellige niveauer skaber mulighed for at inddrage borgerne Dette dels omhandlende indkøb af remedier til at understøtte borgernes selvhjulpenhed, dels aktiviteter i tilbuddene og ud af huset, der giver borgerne mulighed for deltagelse i det sociale liv i samfundet. Her er ligeledes fokus på måltidets værdi. Nogle steder har man udarbejdet pjecer omhandlende borgernes særlige ønsker og behov, andre steder har man indført en ugentlig maddag, hvor borgerne vælger menu til frokost og samarbejder omkring tilberedningen heraf sammen med medarbejderne. Vi har overordnet anbefalet, at man har et løbende fokus på, at tidsintervallet mellem måltiderne ikke bliver for kort og dagen og for langt om natten. I et enkelt tilbud har borgerne ytret ønske om at få den varme mad til aften fremfor til frokost. Det har vi fra andre tilbud erfaring med kan have en god virkning på borgernes nattesøvn og dermed den generelle trivsel og ernæringstilstand. 3

4 Anbefalinger Fortsat fokus på den rehabiliterende tilgang og de tiltag man kan iværksætte for at inddrage borgerne i dagligdagen og skabe aktivitet og livsværdi for den enkelte Fortsat fokus på den skriftlige dokumentation og eventuelt også med det formål at beskrive hvordan rehabiliteringsindsatsen udmøntes i praksis for den enkelte Fortsat drøftelse af og fokus på magtanvendelse med et forebyggende sigte, og som udviklingspunkt udarbejdelse mere systematisk at udarbejde pædagogiske handleplaner, særligt hvor der er givet forhåndsgodkendelser. Processen Vi har i 2012 gennemført tilsynene med afsæt i samme overordnede tilgang, som de foregående år, men dog med de nødvendige justeringer, som naturligt følger af det særlige fokusområde. Vi har samlet set afviklet 10 tilsyn i tidsrummet mellem kl og på alle ugens hverdage og i weekender. Vi har tilstræbt at aflægge tilsyn på de tidspunkter, hvor der er størst mulighed for at møde borgerne, da det er væsentligt for os at møde dem på forskellige tidspunkter af døgnet. Vi har forud for tilsynene gjort os bekendt med relevant materiale, der ligger til grund for driften. Det er blandt andet kvalitetsstandarder, politikker og retningslinjer, værdigrundlag og andet relevant, generelt og konkret materiale, der ligger til grund for driften, herunder de enkelte tilbuds egne politikker, værdigrundlag med mere. Som en del af grundlaget for vores vurderinger og konklusioner, har vi inddraget borgerne, deres pårørende, medarbejdere og ledelse. Vi afgør selv, hvem vi inddrager og hvilke borgeres dokumentation, vi gennemgår. De uanmeldte tilsyn er i sagens natur ikke blevet varslet. Uanset tilsynets karakter har ledelsen af det enkelte tilbud været involveret enten direkte i forbindelse med tilsynet eller efterfølgende ved telefonisk eller personlig kontakt. Vi kan af gode grunde heller ikke tilrettelægge og aftale samtaler med de pårørende. Men vi søger hele tiden så bredt et grundlag at bedømme ud fra som muligt. Nogle steder har vi tilfældigt mødt borgernes pårørende. Det har i flere tilfælde givet mulighed for en drøftelse af de pårørendes oplevelse af det indbyrdes samarbejde med ledelsen og medarbejderne på stedet. Den oplevede kvalitet er belyst og vurderet fortrinsvis på baggrund af samtaler og samvær med borgerne. Vi har talt med borgere såvel i fællesskabet som i deres egne boliger. De steder, hvor borgerne ikke har været i stand til at udtrykke sig verbalt, har vi lagt særlig vægt på at opholde os i fællesskabet, hvor vi også har haft mulighed for at iagttage samværet mellem dem og medarbejdere. Vi har på alle måder forsøgt, at få den mest troværdige kontakt med borgerne de enkelte steder. Her har kropssprog og adfærd været afgørende for vurderingen, understøttet af medarbejdernes udtalelser og beskrivelserne i den skriftlige dokumentation. Samlet set har vi inddraget omkring 30 borgere samt pårørende, hvor det har givet mening og været muligt. Medarbejderforholdene er vurderet på baggrund af samtaler med repræsentanter blandt de medarbejdere, der var til stede på det tidspunkt, hvor tilsynet fandt sted. De har primært været inddraget enkelt- 4

5 vis. Ad den vej har vi sikret os, at vi har talt med medarbejdere fra forskellige enheder og de forskellige fagligheder er blevet repræsenteret. Vi har inddraget omkring 45 medarbejdere. Relevant skriftligt materiale er gennemgået, herunder afgørelser daglige notater samt pleje- og omsorgsplaner indeholdende døgnrytmebeskrivelser og angivelse af målsætning og metode for samarbejdet mellem borgerne og medarbejderne. Vi har gennemgået dokumentation for indsatsen for mere end 75 borgere. Herudover har vi vurderet den samlede målgruppe og de fysiske rammer set i relation til målgruppens behov. Vi har ligeledes drøftet forståelsen for og indsigten i magtanvendelsesbegrebet, behovenes årsager samt udmøntningen af de metodemæssige tilgange til opgaveløsningen. Aalborg, den 31. januar 2013 Aase Møller og Henning Jacobsen 5