Læreplan for distrikt Elverdam DISTRIKT ELVERDAM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læreplan for distrikt Elverdam DISTRIKT ELVERDAM"

Transkript

1 Læreplan for distrikt Elverdam DISTRIKT ELVERDAM

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Faktuelle forhold Distriktets værdigrundlag, børne- og læringssyn samt pædagogiske principper Hvem er vi? Lokalområde Tølløse Lokalområde Ugerløse Lokalområde St. Merløse Lokalområde Stestrup TEMAER Barnets alsidige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier s. 4 s. 6 s. 6 s. 10 s. 10 s. 14 s. 16 s. 16 s. 18 s. 22 s. 26 s. 30 s. 34 s. 38 2

3 INDLEDNING Hermed introduktion til Distrikts Elverdams læreplan, som indeholder distriktets værdigrundlag, børnesyn og læringssyn. En beskrivelse af lokalområderne, samt beskrivelse af distriktets overordnede mål, indenfor de seks læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier I 2012 vedtog Holbæk Kommune en børneog ungepolitik, som i følgende fire hovedoverskrifter fastlægger de politiske mål for kommunens børne- og ungepolitik: Fælles ansvar og forpligtende fællesskaber En sund og aktiv start på livet Rettidig indsats Styrkelse af fagligheden På dagtilbudsområdet omformes politikkens generelle mål i en vision i børnehøjde. Visionen for fremtidens dagtilbud i Holbæk Kommune er, at: dagtilbuddet i et samarbejde med forældre danner ramme om et godt, udviklende og lærerigt børneliv til gavn for alle børn og deres familier. børn i dagtilbuddet bliver mødt af voksne, der viser dem anderkendelse og respekt, og støtter dem i at indgå i sociale- og læringsfremmende fællesskaber. dagtilbuddet udfordrer alle børn, så de lærer så meget, som de kan. Dagtilbuddet styrker og understøtter barnets læringsforudsætninger og potentialer, så de trives og udvikler sig til livsduelige mennesker. Strategien følges årligt op af en handleplan, og i 2014 har der bl.a. været fokus på revision af de pædagogiske læreplaner, med henblik på at understøtte en tydelig sammenhæng mellem de pædagogiske læreplaner, Børneog ungepolitikken og Strategi for fremtidens dagtilbud. De overordnede mål er udarbejdet på distriktsniveau, og i den forbindelse har medarbejdere fra dagplejen og distriktets børnehuse i 2014, deltaget i et kompetenceudviklingsforløb med henblik på at udarbejde distriktets overordnede mål. Sideløbende er distriktets værdigrundlag, børnesyn og læringssyn blevet diskuteret, kvalificeret og godkendt af medarbejdere og ledere i distriktet. Distriktets læreplan er godkendt i bestyrelsen den 18. november I 2015 følges op ved at der i alle børnehuse gennemføres et actionslæringsforløb i forhold til den narrative dokumentationsform. Forløbet sker i samarbejde med UCSJ og har fokus på, hvordan dokumentation og evalueringsarbejdet understøtter læring, arbejdet med læringsmål og udvikling af god pædagogisk praksis. Med venlig hilsen Kaja Bonde Pedersen Distriktsleder/Dagtilbudsdistrikt Elverdam 4 5

4 FAKTUELLE FORHOLD Dagtilbudsdistrikt Elverdam strækker sig fra Tølløse i nord, til St. Merløse i syd, Ugerløse i vest og Stestrup i øst. Distriktet kendetegnes ved et landdistrikt med åbne vider, mark og skov og mindre lokalområder, beliggende i en afstand til hinanden på ml km. Det tidligere observatorium Brorfelde, ligger i den nordvestlige del af distriktet. I hvert af lokalområderne Stestrup, St. Merløse og Ugerløse er der et integreret børnehus og en kommunal skoleafdeling. I lokalområde Tølløse er der p.t. en kommunal skoleafdeling, og fire børnehuse, hvoraf de tre erstattes af et nyt, som er under opførelse, og forventes færdigt i Herefter er alle distriktets børnehuse integrerede, dvs. indrettet til børn i alderen 0-5 år. I alt er der p.t. 7 børnehuse som samlet set har indskrevet ca. 325 børn i alderen 0-5 år. Børnehusene er DGI-certificerede, dvs. at medarbejderne er uddannelse, i forhold til at understøtte børnenes udvikling gennem bevægelse i hverdagen. Dagplejen er organiseret i en samlet enhed for distriktet, fordelt m. 2-5 dagplejere i lokalområderne. Der er i alt 9 kommunale dagplejere i distriktet, som samlet set har indskrevet 36 børn i alderen 0-2 år. Dagplejen er DGI-certificeret. DISTRIKTETS VÆRDIGRUNDLAG, BØRNE- OG LÆRINGSSYN SAMT PÆDAGOGISKE PRINCIPPER Distriktets værdigrundlag Distriktets værdigrundlag, hviler på Børneog Ungepolitikkens 4 overordnende værdier. Respekt for barnet, betyder at vi møder alle børn med respekt for deres unikke personlige værdighed som menneske. Anerkendelse, betyder at vi møder børn med nærvær og åbenhed, og anerkender deres drømme, håb, kompetencer og muligheder, ved at se, høre, respektere og involvere dem i beslutninger om dem selv. Respekt for forældrene, betyder at vi samarbejder tæt med forældrene, fordi de bedste løsninger findes i dialog med og respekt for forældrenes eget ansvar vedrørende deres børns opvækst, udvikling og trivsel. Ligebehandling, betyder at vi tager udgangspunkt i børn og familiers forskellige livssituation. Behov og forudsætninger er ikke ens for alle børn og familier, derfor behandler vi til tider børn og familier forskelligt, for i praksis at behandle dem lige. Børnene mærker at de er en del af et fællesskab, og de bliver mødt af kompetente medarbejdere, der respekterer deres værdighed som menneske, uanset baggrund og livssituation. Kompetente medarbejdere der forstår hvad det vil sige at anerkende børns drømme, håb, kompetencer og muligheder. Kompetente medarbejdere der ser, hører, respekterer og involverer børnene i beslutninger, der vedrører dem selv. Kompetente medarbejdere der er i stand til at skabe sammenhæng mellem indsatser, så børn i videst muligt omfang kan blive i deres nære miljø. Forældrene mærker at de bliver inddraget og lyttet til, og de mødes med en forventning om at vil indgå i samarbejdet omkring deres barn. Forældrene mødes af kompetente medarbejdere der anser forældrene som de vigtigste personer i barnets liv, og derfor inddrager og taler med forældrene om deres barns trivsel. Forældrene oplever helhed og sammenhæng omkring deres barns læring, udvikling og trivsel. Distriktets børnesyn Vi vil alle børn. Alle børn skal opleve at være en del af et fællesskab. Vi ser ikke børn med problemer, eller særlige behov, men børn i udsatte positioner, som betyder at vi indretter læringsmiljøer, der gør at børn helt konkret udvikler sig. Vi vil alle børn, og møder dem med respekt, for deres personlige værdighed som menneske 6 7

5 Vi møder alle børn med åbenhed, og ser, hører, respekterer og involverer dem i beslutninger om dem selv. resultat af undervisning, men foregår gennem aktiv deltagelse, og finder sted i mange forskellige - planlagte og ikke planlagte - bevidste og ubevidste - formelle og uformelle - sammenhænge. Vi har et tæt samarbejde med forældrene. Vi tager dem alvorligt og går i dialog med dem i respekt for deres ansvar for deres barns opvækst, udvikling og trivsel, for at finde de bedst mulige løsninger. Læring er udtryk for ændring i: Vi behandler alle ligeværdigt, respekterer forskellighed, og ved at børn og forældre til tider skal behandles forskelligt, for i praksis at blive behandlet lige og givet lige muligheder. Børn skal kunne inkludere, i modsætning til inkluderes. Det betyder at fællesskabet/børnehierarkiet genforhandles hver gang et nyt barn træder ind. Læring sker: gennem samvær med andre, aktiv handling og refleksion. når nysgerrigheden pirres, og der opleves en søgen mod at erobre nyt land. gennem gentagelser og ved at øve sig. i planlagte forløb, og styrede aktiviteter. i selvkomponerede, spontane og eksperimenterende aktiviteter og lege. konstant og hele tiden. I stedet for at bruge begrebet inklusion, er vi optaget af det der sker i mødet mellem mennesker. Distriktets læringsforståelse Børn skal sikres mulighed for deltagelse i udviklende fællesskaber. Vi er af den overbevisning at fællesskabet er grundlæggende for læring og tilegnelse af sociale, sproglige, emotionelle, og motoriske kompetencer, som en forudsætning for at det enkelte barn kan udvikle sig og lære mest muligt, med henblik på at blive en kompetent voksen, som kan mestre eget liv. Børn er forskellige og lærer på forskellige måder. Vi henholder os til den seneste forskning der peger på, at det ikke er gavnligt for børns udvikling med styrede aktiviteter hele tiden. I sin helt klassiske betydning, betyder læring erkendelsesudvikling, det vil sige det at lære betyder, at tilegne sig ny viden eller nye færdigheder. Vores forståelse af læringsbegrebet er bredere. Læring er ikke kun et 8 Viden Erkendelse Adfærd Holdning Værdier Forforståelser Færdigheder Kompetencer Derfor indretter vi forskellige læringsmiljøer som inviterer til selvkomponeret og spontan leg. Vi planlægger forskellige forløb og alderssvarende aktiviteter i tilpasse doser, sådan at 9

6 der skabes rum for refleksion hos børnene. Læring erhvervet i en styret aktivitet bearbejdes og lejre sig hos barnet gennem legen, da det er i legen børn bearbejder og udtrykker det som de er optaget af, og i deres adfærd reaktioner kommer til udtryk. Læring erhvervet gennem selvkomponeret og spontan leg bearbejdes og justeres i styrede aktiviteter, sådan at den læring der finder sted, sikrer at børnene udvikler sig og lærer mest muligt, med henblik på at blive kompetente voksne, som kan mestre eget liv. børnene kender de mulige gæstedagplejere, besøger dagplejerne hinanden i deres haver, mødes på legepladser, og i Lærkereden i Skoven. Huset i St. Merløse har fælles legestue for dagplejerne i St. Merløse og Ugerløse. Dagplejerne har forskellige faglige uddannelser. Alle har grundkursus. Nogle er videreuddannet, med kurser på samlet op til 6-7 uger, opdaterede førstehjælpskurser, samt DGI certificering. Vores små enheder giver stor rummelighed og inklusion for alle børn, børn i udsatte positioner rummes og aktiverer og handler på barnets individuelle behov. Distriktets bestyrelse har fastsat principper indenfor: Bestyrelsesarbejdet Budgettet - Fordeling af midler afsat til legepladser - Fordeling af midler afsat til inventar Børnehusenes arbejde med læreplaner Forældrerådenes ansvar og opgaver LOKALOMRÅDE TØLLØSE plads er indrettet med græsplæne, mini skov, gynger, vejbane, tog m.m. Vi er alle uddannet i førstehjælp og DGI certificeret. Derudover har vi personaler, der har vejlederuddannelsen til pædagogstuderende, sproguddannet (Dialogisk læsning) og vi opdaterer os jævnligt på diverse relevante kurser og ved tæt samarbejde med Børnekonsulentcentret med talepædagog og ressourcepædagog m.m. Lokalerne er lyse og velholdte. Der er et godt indgangsparti, som giver børnehuset mulighed for at være skofrit område indendørs, stort køkken/alrum og tre gode lyse stuer. Vi har både indendørs soverum og en udendørs liggehal. Personalet er en blandet gruppe i alderen fra år, med alt fra mange -til færre års erfaring, både fra dagpleje, vuggestue og børnehave. Vi ser det som et attraktiv, når bedsteforældre og forældre tilbyder at hjælpe på ture ud af huset, spiller musik/sang til julefester m.m. I dag er vi ca børn indskrevet i Børnehuset Firkløveren. De er fordelt på 1 børnegruppe i alderen 3 4 år, samt 1 børnegruppe i alderen 0 2 år. Børnegrupperne er meget harmoniske. Vi er i dag 7 personaler ansat. Der er 3 pædagoger, 2 medhjælpere, en lønnet pædagogstuderende samt en pædagogisk leder. Børnehuset Firkløveren Børnehuset Firkløveren er bygget i 2008 og er i dag indrettet til 0 5 årige børn. Børnehuset Firkløveren var oprindeligt et børnehus for 0-3 årige børn. I forbindelse med opførelsen af det nye børnehus, Midgård, har børnehuset udvidet kapaciteten med en børnehavegruppe, således at børnene kan blive i Firkløveren, indtil vi flytter ind i Midgård, i HVEM ER VI? Dagplejen Dagplejen er organiseret i en samlet enhed for distriktet, fordelt m. 2-5 dagplejere i lokalområderne. Børnehuset ligger centralt i Tølløse i forlængelse af det lokale bibliotek og tæt på den lokale skole. Der er i alt 9 kommunale dagplejere i distriktet, som samlet set har indskrevet 36 børn i alderen 0-2 år. Børnehuset har en nyere anlagt legeplads med gode muligheder for varieret aktiviteter. Legpladsen er delt i to. Den lille legeplads er indrettet med en flise/græsbelægning med sandkasse, legehuse m.m. Den store lege- Dagplejen er DGI-certificeret. Pasning foregår i dagplejerens private hjem, i et nært og hjemligt miljø. For at tilgodese at 10 11

7 Vi har få børn i udsatte positioner,og få børn med anden etnisk baggrund. Begge dele giver Børnehuset mulighed for en aktiv hverdag, hvor der både er plads til planlagte og spontane aktiviteter med plads til forskellighed, forståelse og respekt for den man er. Børnehuset Kernehuset Kernehuset er et børnehus med børn i alderen 0-6 år. Vi er beliggende på en lukket villavej, med masser af små stier, grønne områder, tæt ved stationen, skoler, og i gåafstand til skoven. Huset indeholder 2 stuer til børn i alderen 3-5 år og 1 stue til børn i alderen 0-2 år. Derudover har vi et stort fællesrum m. køkken, som bruges til forskellige aktiviteter, som kan være stuevis, men også til forskellige aktiviteter på tværs af stuerne. Vi har en kæmpe stor naturlegeplads med masser af udfoldelsesmuligheder for både motorik og fantasi og med mange gode gemmesteder hvor der også er mulighed for at lege i fred og ro. De yngste børn har deres egen lille naturlegeplads. Vi skal i 2015 flytte ind i distriktets nye børnehus MIDGÅRD sammen med Spiren og Firkløveren. Vi er 7 ansatte, en pædagogisk leder, 4 pædagoger og 2 pædagog medhjælpere. Hele personalegruppen har været på DGI`s bevægelseskursus, og vi er nu blevet certificeret som bevægelsesinstitution, med ekstra fokus på bevægelse, motion, leg og dets betydning for børns udvikling og trivsel. Børnegruppens sammensætning og alder pr. 1.sep. 2014: 10 børn 5-6 år 17 børn år 12 børn år Vi arbejder med aldersopdelte grupper, da vi mener at det giver bedre mulighed for at lave mere målrettede aktiviteter/oplevelser, som er relevante for den pågældende aldersgruppe På alle stuerne arbejder vi efter et fælles årshjul, hvor alle læreplanstemaerne indgår. Børnehuset Spiren Børnehuset Spiren er en børnehave med børn i alderen 3-6 år. Vi ligger i udkanten af Tølløse by, som nabo til byens folkeskole. Vi er tæt på skov, marker og Tølløse Slot. Vi har to stuer som børnene er fordelt på, vi har et krearum og motorikrum. Især motorikrummet bliver brugt hver dag. Vores legeplads er stor og har mange forskellige udfordringer for børnene. Vi har klatretræer, høje og lave bakker, gynger, balancebom, jord og grave i osv. Vi er DGI-certificeret og har førstehjælpskursus. Vi er 6 ansatte. En pædagogisk leder, 3 pædagoger og to medhjælpere. Vores to børnegrupper er aldersintegrerede og vi lægger vægt på at børn lærer af at ef

8 terligne personalet og de større børn. 2 gange ugentligt har vi skolegruppe, hvor arbejdet er mere målrettet kommende skolestart. Resten af børnegruppen er disse dage delt op i mindre grupper, hvor der bl.a. bliver arbejdet med sprog. Børnehuset Solgården Solgården er et børnehus med børn i alderen 0-6 år. 20 børn i alderen 0-2 år og 46 børn i alderen 3-5 år. Solgården ligger 5 min. gang fra Tølløse Station, i et roligt beboelsesområde med direkte adgang til grønne områder og i gåafstand til bibliotek, skov og andre institutioner. Vi har en stor, dejlig og udfordrende legeplads med gode udfoldelsesmuligheder bl.a. bålsted, hvor vi jævnligt laver mad. Børnehuset Elletoften ligger midt i Ugerløse by, et lille dejligt lokalsamfund. Elletoften er et stort lyst hus med mange muligheder. Indvendigt har vi opdelt huset i læringsmiljøer, der er et stort motorikrum, med redskaber som understøtter DGI. Vi har et kreativt værksted hvor der males, klippes, klistres og alt hvad der kan findes på. Konstruktionsrummet er et lille rum, med mulighed for at bygge, her udskiftes jævnligt til forskellige materialer, evt. LEGO, kuglebane, magneter osv. Her får børnene brugt deres fantasier, designer og ser ting i 3 dimensional. danner relationer til hinanden, inden opstart i børnehaven. Derudover samarbejder vi med sundhedsplejen, hvor vi har skabt plads og rum til mødregrupper. Vi er 1 Pædagogisk leder, 3 pædagoger, 4 medhjælpere, en køkkendame og en tilkaldevikar. Vi har ofte studerende og praktikanter. Vi har en sprogansvarlig, en TR, en Amr, førstehjælpskurser, DGI kurser, hygiejne kurser, idræts kurser og uddannelse, naturkurser, kurser om børn med særlige behov og sorg og krise, konflikthåndteringskurser, praktikvejleder uddannelsen, tegn til tale, PGU og PMF kurser, PAU uddannelsen, sprog og motorik kurser, Lederkurser, natur og legekurser, hjemmeside kurser, indkøbsportalskurser, jeg kan hjælp til selvhjælp for forældre, sprogpakken, samarbejds og kommunikations kursus, IT kursus, læreplans kursus, diabetes kurser, kurser om omsorgssvigt og tidligt skadede børn, tidlig indsats, forældresamarbejdes kurser. Den 1. September 2014, er vi organiseret med en gruppe på ca. 12 børn i alderen fra 0-3,5 år. En gruppe med 19 børn i alderen 3,5 5 år og en gruppe med 26 børn i alderen 5-6 år. Vi har børn fra Danmark, Kroatien, Cambodia og Afrika. Vi er 10 ansatte i Solgården. 5 pædagoger, 4 pædagogmedhjælper (2 af dem er PA) og 1 pædagogisk leder. 2 pædagoger er uddannede sprogpædagoger og 1 er uddannet praktikvejleder. Personalegruppen har gennemgået et DGI-kursus over 15 timer og institutionen er DGI-certificeret bevægelsesinstitution. Der er pt. 41 børn i alderen 3-5 år og 19 børn i alderen 0-2 år. Størstedelen af børnene kommer fra velfungerende hjem og de fleste har forældre med kortere eller længere uddannelser. Tilrettelæggelsen af aktiviteter sker ofte med baggrund i aldersopdelte aktiviteter, eller i mindre grupper. LOKALOMRÅDE UGERLØSE Børnehuset Elletoften Børnehuset Elletoften er et børnehus med børn i alderen 0-6 år. Der er plads til 2 småbørnsgrupper og 3 grupper til børn i alderen 3-5 år. Vi har køkken, kontor, mødelokale, store garderober samt plads til alle vores arrangementer. Vi har en fantastisk legeplads, både med terrasse og skov. Legepladsen er også bygget op omkring DGI. Der er mange muligheder for at få styrket motorikken. Bl.a. har vi cykelbane, gynger og rutsjebaner. Dertil kommer en dejlig bålplads. På skolen benytter vi biblioteket og legepladsen. Der er boldbane og mulighed for besøg på bondegård. Vi besøger også kirken, hvor vuggestuen har krible kravle stue hver anden uge. Vi har tæt samarbejde med skolen omkring de kommende skolebørn og med dagplejen som kommer 1 gang om ugen og er deltagende sammen med vuggestuen, så børnene 14 15

9 Vi ligger i et lokalområde, som er præget af familier med vidt forskellig baggrund, muligheder, vilkår og livssituation. Vi tilrettelægger vores arbejde efter børnegruppens sammensætning, så alle børn er en del af fællesskabet. LOKALOMRÅDE ST. MERLØSE Børnehuset Huset Huset er et børnehus med børn i alderen 0-6 år, som ligger midt i St. Merløse, tæt på Skoleafdeling St. Merløse. Vi er omgivet af en stor legeplads, med bakker og grønne områder. Vi er: 5 pædagoger 4 medhjælper 1 pædagogisk leder Derud over har vi pædagogstuderende tilknyttet Huset. Husets personalegruppe er sammensat af et personale med vidt forskellige kompetencer. Vi supplerer hinanden og bruger hinanden på tværs af huset. Vi lægger vægt på mangfoldighed og giver plads og støtte til, at alles kompetencer bliver omsat til god og lærende pædagogik for børnene. Vi har p.t. to grupper á 24 børn i alderen 3-5 år og en gruppe med ca. 14 børn i alderen 0-2 år. Vi tilrettelægger vores arbejde efter børnegruppens sammensætning. LOKALOMRÅDE STESTRUP Stestrup Børnegård Stestrup børnegård er et børnehus med børn i alderen 0-6 år. Stestrup Børnegård ligger i landlige omgivelser, omgivet af marker og landbrugsejendomme. Vi er placeret tæt ved Stestrup Skole og SFO, med hvem vi deler multibane, boldbanearealer, bålhus og diverse indendørs arealer, såsom gymnastiksal og skolekøkken. Børnegården består af 2 ældre bygninger, som oprindeligt var henholdsvis lære - og inspektørbolig, men blev taget i brug til institution i Den mindste af bygningerne benyttes til både kontor, personalestue, møderum og til aktiviteter med børn. Det store hus rummer fast 3 børnegrupper. Vores legeplads er stor og vi har mange træer og buske, som giver gode skygge forhold og små og hyggelige legesteder og meget gode muligheder for motoriske udfoldelser. Der er cykelbaner, rutsjebaner, legehuse, gynger og et stort klatrestativ. Udeliv har en høj prioritet hos os. Vi går ofte ture i lokalområdet; en nærliggende gård med heste, en lille skov, en nedlagt grusgrav med spejderhytte, en gravhøj og ture udover markerne når årstiderne tillader det og ture til en lille bypark med legeplads og et hus med bøger for børn og voksne. Vi har en god kontakt med en lokal pensionist, bosiddende på en gård vi besøger og hvorfra vi får hestevognsture rundt i lokalområdet. Han og hans kone arrangerer hvert år julehygge for hele institutionen. Medarbejdergruppen består pr. 1/ af 4 pædagoger og 2 pædagogmedhjælpere. En har en diplomuddannelse i Udvikling af den pædagogiske kvalitet en anden er også uddannet gymnastikinstruktør, målrettet børn og unge. En medarbejder har en særlig viden og erfaring indenfor 0-3 års området. Samlet set har medarbejderne en bred vifte af erfaring og viden og supplerer hinanden i forhold til alle læreplanstemaerne. Alle medarbejderne er certificeret som DGI: idræt, leg og bevægelses medarbejdere og alle er også blevet re certificeret i foråret 2014 med valgtemaet: Naturen som legeplads. For nuværende har vi indskrevet 44 børn, som er fordelt på 3 grupper. To grupper med børn i alderen 0-4 år og en gruppe med børn i alderen 4-5 år. I vores pædagogiske arbejde tilstræber vi at tilgodese alle børns behov og har i hverdagen flest mulige læreplans temaer i spil. I perioder har vi særlig fokus på specifikke temaer, f.eks. emneuger eller ved højtiderne. Alle børn sikres mulighed for deltagelse i udviklende fællesskaber med henblik på tilegnelse af sociale, sproglige, emotionelle, og motoriske kompetencer

10 BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING At blive sig selv, er både et personligt og et socialt anliggende. Det personlige handler om at blive et unikt, selvstændigt individ med egne behov, følelser og kompetencer. Det sociale handler om at være en del af et fællesskab og sætte sig betydningsfulde spor i dette. Det handler også om, at turde sige til og fra, samt at have empati og forståelse egne og andres følelser/behov. Temaet skal endvidere give mulighed for, at børnene forfølger og udlever egne og andres ideer/ projekter. De skal bruge deres fantasi til at skabe og være kreative. Barnets alsidige, personlige udvikling handler derudover om udvikling af selvtillid og selvværd, så alle børn får et godt personligt fundament at håndtere livets realiteter på (nederlag og succes). Læringsmål Børnene skal lære: 1. at genkende og udtrykke forskellige følelser Tegn på læring Hvilke tegn på læring kan vi kigge efter? 1. At børnene med sprog eller kropsprog kan give udtryk for følelser 2. at være selvhjulpne 2. Børnene viser interesse for eller mestrer selv at tage tøj af/på 3. at sige fra og til, og sætte egne grænser 3. At børnene siger til og fra, fx ved at sige/vise stop, bede om hjælp og sige ja tak til at være med i aktiviteter og legerelationer 4. at udvikle nære relationer 4. At børnene selv indbyder til/opsøger legerelationer. Barnet får et kram/har været savnet af de andre børn eller bedste ven, hvis barnet har været væk. Det bliver bemærket, når et barn ikke er til stede. Børnene har udviklet venskaber 5. at indgå i, tage ansvar for og deltage i forskellige fællesskaber 5. Børnene tør at udtrykke sig fx. til samling. At de store hjælper de små fx med at tage sko af. At børnene kan tage ansvar for opgaver fx borddækning mv. 6. at yde omsorg, vise empati, respekt og medansvar for andre 6. Børnene henter en voksen, trøster og hjælper, hvis et andet barn er ked af det. Eller fx hjælper med at give hinanden tøj på 7. at udvikle selvværd og selvtillid 7. Udvider deres grænser for hvad de kan og tør fx når barnet uopfordret viser initiativ til at deltage i samling på eget niveau eller tror på sig selv og egne evner også når dette er svært 8. at lytte til andre 8. Børnene er stille, når andre taler, børnene fører verbal/nonverbale dialoger, barnet er i stand til at holde fokus ved fx dialogisk læsning. At barnet kan vente på tur fx hvis der er to der snakker sammen. At børn kan genfortælle andres historier 9. sig selv og sin baggrund at kende 9. Når børnene selv fortæller om deres familierelationer (adresse, bolig osv.) og spørger de andre børn om deres familie. Børnene udviser gensyn og genkendelse glæde ved fx foto 10. at takle succes og nederlag 10. Børnene kan spille et spil, tabe, men alligevel have lyst til at spille det igen. Børnene kan beherske deres glæde, hoverer ikke, når de vinder et spil. At børnene har gå-på-mod, bliver ved med at prøve noget de ikke mester fx når de øver sig i at gå el. i leg- og bevægelsesaktiviteter Det fysiske lærings- og børnemiljø For at skabe et godt og alsidigt fysisk læringsmiljø, er det vigtigt, at der er alderssvarende og udviklende legetøj/materialer, som er tilgængeligt for børnene. Rummene skal inspirere til leg og samvær i større eller mindre grupper. Der skal være fleksible indretningsmuligheder, der understøtter børnenes alsidige personlige udvikling. Det betyder, at læringsmiljøet giver alsidige muligheder for udfoldelse (også fysisk udfoldelse) ude og inde. Arbejdet med læringsmiljøet handler også om børnemiljøet. Fx opmærksomhed på støjniveau, og den fysiske ergonomiske indretning på stuerne, så børnene får optimale muligheder for at lære og trives

11 Det psykiske lærings og børnemiljø (Den professionelle rolle og tilgang) Det er det pædagogiske personale, der har ansvaret for at sikre, at alle børn bliver set, anerkendt og får mulighed for at sætte betydningsfulde spor i hverdagen. Personalet skal arbejde målrettet med at skabe et godt psykisk lærings- og børnemiljø, så alle børn får optimale muligheder for at lære og udvikle sig. Set fra et børneperspektiv, er det vigtigt at barnet føler sig set fx ved morgenmodtagelsen. Vi skal indtænke tre forskellige læringsrum; 1) voksenskabt læring 2) voksenstøttet læring og 3) leg og spontane oplevelser. Vi skal i læringsmiljøet give barnet valgmuligheder i forhold til udviklingsniveau. Det er vigtigt, at der i vores ugeplan bliver prioriteret plads til spontanitet, så vi kan tilgodese børnenes initiativer. Vi skal skabe tid og rum til lege med og uden voksendeltagelse, samt mulighed for dialog mellem barn-voksen og barn-barn. Vi skal møde alle børn som individuelle og unikke individer, og sikre, at alle børn føler sig inkluderet i fællesskabet. Pædagogiske metoder I distrikt Elverdam benytter vi følgende pædagogiske metoder til arbejdet med barnets alsidige personlige udvikling: Tværfagligt udviklingsforum, Konsultativt Forum(KF), ressourcepædagoger, ALLE MED udviklingsskema, Kuno Beller(udviklingsprofil), flerfagligt samarbejde. Alle børnehuse og dagplejere i distriktet er DGI certificeret, dvs. uddannede til at arbejde med børns leg og bevægelse. Vi benytter desuden anerkendende pædagogik. I storbørnsgrupperne anvendes skoleparathedsskema og brobygningsaktiviteter mellem de forskellige institutionsskift. Mulige aktiviteter indenfor temaet: Samling Puslespil, billedlotteri og dialogisk læsning DGI lege (Leg og bevægelse) Konstruktionslege (bygge, samle osv.) Af og påklædning, toilet besøg og træning af selvhjulpenhed Gynge sammen med bedste ven og blive bedre til at gynge (styrker sin selvtillid) Sanglege ud og inde Barnet har lille kasse med hjemmefra indeholdende ting fra fx ferie, som man kan snakke om. En kuffert med en bamse eller nisse, som hvert barn har med hjem og kan fortælle om. Stamtræ og huse med billeder 20 21

12 SOCIALE KOMPETENCER Sociale kompetencer er nødvendige forudsætninger for børns læring og udvikling. Det er i samspil med andre, at børnene udvikler sig. Alle børn skal derfor have mulighed for at udvikle relationer, for derigennem at udvikle og få kendskab til sig selv. Sociale kompetencer handler også om at aflæse kropssprog, være i stand til at afkode de uskrevne regler og om evnen til at færdes i forskellige kontekster. Alle børn skal have yderligere have mulighed for at bidrage til fællesskabet og indgå i demokratiske beslutninger. De skal opleve at gøre en forskel for andre, og evne at inkludere og rumme andre i fællesskabet. Temaet handler yderligere om, at børnene mestrer at sætte grænser for sig selv, samt respekterer andres. At de kan føle og udvise empati og sætte sig selv til side, når hensynet til andre taler for. Læringsmål Børnene skal lære: Tegn på læring Hvilke tegn på læring kan vi kigge efter? 1. At udvise empati og omsorg for andre 1. Børnene handler på andet barns følelser fx trøster eller træder tilbage 2. At kende og sætte egne grænser i relation til andre, samt respektere andres grænser 3. At tage kontakt til og udvikle relationer til andre børn og voksne 4. At bidrage til og finde glæde ved fællesskabet 5. At blive bevidst om eget kropssprog og aflæsning af andres 2. Børnene kan sige nej og respektere andres nej 3. Børnene udviser glæde ved gensyn med andet barn eller voksen. Børnene har venner. 4. Børnene er med til at dække bord eller hjælper andre i aktiviteter 5. Børnene sætter ord på egne og andres følelser og viser forståelse 6. At rumme andre/inkludere/tage hensyn 6. Børnene inviterer andre børn til leg, sidder ved siden af, giver plads, accepterer at andre har andre regler osv. 7. At samarbejde 7. Der er flere børn om at løse fælles opgaver 8. At fordybe sig sammen med andre 8. Barnet kan være deltagende i en aktivitet og koncentreret lidt længere tid end sidste gang Det fysiske lærings og børnemiljø Et godt fysisk lærings og børnemiljø handler om hvordan dagtilbuddet er indrettet, så børnene får optimale rammer at udvikle sig i. Indenfor dette tema, handler det derfor om, at skabe et alsidigt og inkluderende miljø, der træner børnenes sociale kompetencer i små og store grupper. Der skal være plads til stille som støjende aktiviteter. Vi skal være opmærksomme på valg af materialer i forhold til at minimere støjniveauet, men vi skal også have rammer til fysisk støjende/udfordrende aktiviteter. Et æstetisk børnemiljø indebærer møbler tilpasset børn og voksne, optimal belysning, rolige farver og flytbart inventar. For at styrke det sociale og inkluderende læringsmiljø, skal der være legetøj og beskæftigelsesmaterialer i mængde og variation svarende til børnegruppen, så det på forskellig vis styrker børnenes sociale kompetencer, eks. dukkekrog, konstruktionsrum. Det psykiske lærings og børnemiljø (Den faglige professionelle tilgang) Personalets rolle har stor betydning for det psykiske læringsmiljø og dermed også for barnets muligheder for at udvikle sociale kompetencer. Set ud fra et børneperspektiv må det pædagogiske personale veksle mellem at gå foran, ved siden af og bagved barnet, for at støtte op om barnets læring og udvikling. Personalets nærvær og anerkendende tilgang til et inkluderende børnemiljø, har stor betydning for de sociale relationer. Børnene skal have mulighed for medbestemmelse i forhold til aktiviteter, ligesom der skal være plads til at følge barnets spor, både i dialog, men også i leg med og uden voksen. Der skal være plads til spontanitet selv om forudsigelighed er vigtig for barnets tryghed og trivsel. Pædagogiske metoder I distrikt Elverdam benytter vi følgende pædagogiske metoder, der enten direkte eller indirekte understøtter arbejdet med børnenes sociale kompetencer: tværfagligt udviklingsforum, Konsultativt Forum(KF), brug af ressourcepædagoger, ALLE MED udviklingsskema, Kuno Beller udviklingsprofil, flerfagligt samarbejde, sprogscreening, piktogrammer, læreplaner, dialogisk læsning, Mary Fonden/Tryg Fri for mobberi, trin-for-trin. Alle børnehusene i distriktet er DGI certificeret, dvs. uddannede til at arbejde med børns leg og bevægelse. Vi benytter desuden anerkendende pædagogik, ugeplaner, dagbøger, billeddokumentation, samt vores uddannelser som pædagoger, pædagogiske assistenter, diverse kurser og efteruddannelser. I storbørnsgrupperne anvendes skoleparathedsskema og brobygning mellem de forskellige institutionsskift

13 Mulige aktiviteter indenfor temaet Konstruktionslege, eks. kuglebane Bamsestafet Sanglege Samling Samarbejdslege Ture Maddag/køkkentjans Fælleslege Aktiviteter i mindre grupper fx dialogisk læsning 24 25

14 SPROG Sprog er en vigtig forudsætning for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Sproget er yderligere et redskab til at finde løsninger på problemer og konflikter. For at begå sig i sociale fællesskaber og i samfundet, er det vigtigt at give udtryk for sine behov, følelser, ønsker og meninger og forstå andres. Der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsprocesser, bl.a. kan nævnes talesprog, skriftsprog, tegnsprog, billedsprog og kropssprog, tal og symboler. For at kommunikere med andre, er det vigtigt at kunne forstå/afkode sammenhænge mellem f.eks. kropssprog, mimik og tale. Sprog er et redskab til at tale, lytte, høste viden og erfaringer. Læringsmål Børnene skal lære: 1. At udvikle det danske sprog gennem hverdagens aktiviteter Tegn på læring Hvilke tegn på læring kan vi kigge efter? 1. At børnene bruger sproget relevant i forhold til den givne aktivitet, fx måltiderne. At børnene bruger nye/flere ord, når de deltager i hverdagens aktiviteter, fx samling, borddækning o. lign. 2. At bruge sproget til konfliktløsning 2. At børnene, alt efter alder, kan sige fra fx stop eller nej evt. lave stop-tegn med hånden samtidig. At børnene kan hente hjælp fra fx en voksen. 3. At aflæse andres kropssprog 3. At børnene kan sætte ord på, hvordan de tror andre har det eller at de reagerer korrekt på andres signaler/kropssprog. 4. At benytte forskellige kommunikationsmedier som PC og IPad 4. At børnene selv kan navigere rundt i den virtuelle verden. At børnene lærer nye ord, bogstaver, tal og symboler. At børnene bliver bevidste om, at de kan søge information via nettet og at de kan søge viden afhængig af modenhed. 5. Kreative sproglige udtryksformer 5. At børnene på eget initiativ leger med sproget, fx rim og remser og vrøvlehistorier. At børnene på eget initiativ bruger kreative udtryksformer fx synger/ bruger fagter og tegner. 6. At bruge sproget i dialog med andre 6. At børnene i højere grad bruger sproget til at komme i kontakt med de andre børn fx må jeg være med? Skal vi lege? Du er min ven. Og at de kan føre en samtale. 7. At modtage og følge en kollektiv besked 7. At børnene lytter, forstår og agerer derefter. At børnene lytter og følger beskeden i praksis. 8. At forstå normerne for det talte sprog, så der opnås en god omgangstone 8. At børnene ikke kalder hinanden grimme ting. At børnene konstruerer hele sætninger, at de fx bruger jeg og har grammatikken rigtigt. At børnene kan bede om fx vandet 9. At sætte ord på deres følelser og behov 9. At børnene giver udtryk for hvordan de har det fx jeg er sur, ked af det, glad. At børnene giver udtryk for hvad de vil have, fx jeg er tørstig, jeg skal tisse 10. Alderssvarende begreber og begrebsforståelse, med henblik på at opnå et nuanceret sprog 10. At børnene bruger sproget alderssvarende i dagligdagen fx overbegreber (frugt) og underbegreber (æble). At børnene bruger begreberne relevant i forhold til deres alder, fx op, ned, ved siden af. 11. At genkende tal, bogstaver og symboler 11. At børnene legeskriver. At børnene genkender symboler, tal og bogstaver fra hverdagen. Fysisk lærings og børnemiljø Et godt indendørs læringsmiljø har et varieret udbud af materialer og legetøj, der understøtter børns sproglige udvikling, fx vendespil, billedlotteri, bøger m.m. Alt dette skal, alt efter hvilken aldersgruppe man arbejder med, være i børnehøjde, så det er let tilgængeligt for børnene. Det er en god ide at sørge for, at der er harmoni i rummene (æstetik), fx at der er ro på farverne på inventar og vægge. Samt ensfarvede kasser med piktogrammer, så det er tydeligt, hvad der er i kasserne. For at skabe et inkluderende børnemiljø, skal der være mulighed for at kunne dele børnene op i mindre grupper fx ved hjælp af små rum i rummet. For at have et sprogudviklende miljø, bør institutionens rum indrettes så støjen minimeres. I uderummet skal der være mulighed for og plads til fysisk udfoldelse. Børnene skal kunne gynge, løbe klatre, råbe, kravle hoppe m.m., idet fysisk udfoldelse er med til at stimulere og understøtte den sproglige udvikling

15 Psykisk lærings- og børnemiljø (Den faglige professionelle tilgang) Det pædagogiske personale, der omgås børnene, skal sørge for, at der opnås et godt læringsog børnemiljø, der fordrer udvikling og trivsel hos alle børn. Derfor skal børnenes perspektiv være i fokus. Personalet skal kunne planlægge og udføre sprogstimulerende aktiviteter i større eller mindre grupper. For at skabe et godt og udviklende læringsmiljø for børnene, skal personalet omkring dem være nærværende, engagerede og befinde sig i børnehøjde. De skal være tydelige rollemodeller, der sætter ord på egne, samt børnenes handlinger og følelser. Børn lærer bedst, når de bliver inddraget og får medbestemmelse i deres hverdag. Så derfor skal børnene inddrages i demokratiske processer, hvor de oplever, at de bliver hørt og har indflydelse. Personalet skal stille åbne spørgsmål, der fordrer at børnene reflekterer og bruger flere ord. Børnene skal tilbydes aktiviteter, der udvikler deres sproglige kompetencer. For at børnene kan udvikle sproget ved brug af IT, skal der være voksne, der har viden om emnet, og dermed kan skabe aktiviteter, der understøtter brugen af dette. Pædagogiske metoder I distriktet arbejder vi bl.a. med følgende metoder til at understøtte og udvikle børnenes sprog: Morgensang, sanglege med og uden fagter Opgaver med tal og bogstaver (især førskolebørn) Dans Temauger, fx høstuge, farveuge, sanseuge osv. Biblioteksbesøg Dialogisk læsning Teater og optræden Ture ud af huset Af/påklædning, puslespil Vendespil, Kimsleg Historie cd er Sprogkuffert, sangkuffert Bamseven el. lign. Med bog der besøger børnene på skift Spille spil, fx billedlotteri, vendespil, vildkatten, puslespil o. lign. Højtlæsning Lege med kropssproget i fokus, fx gæt hvad jeg er, vred, glad, ked af det Snak om følelser ved hjælp af fx samtale kort fra Fri for mobberi eller billedkort fra Trin for trin Alle MED, et skema der dækker 6 udviklingsområder, og som gør det tydeligt hvor børnene er i deres udvikling og hvilke områder vi skal give ekstra opmærksomhed TRAS (Tidlig Registrering Af Sprog), et redskab til at kortlægge barnets sproglige udvikling Sprogscreening Dialogisk læsning, en struktureret oplæsningsmetode, hvor børnene bliver inddraget undervejs. Kuno Bell, skema til generel udviklingsbeskrivelse af barnet Fri for mobberi fra Mary fonden, en kuffert med pædagogiske værktøjer til at forebygge og bekæmpe mobning særligt målrettet børnehavebørn Trin for trin, et pædagogisk værktøj som bruges til at tale om følelser med børnene SPU (SkoleParathedsUndersøgelse), et redskab der bruges til førskolebørn, for at undersøge hvilke områder børnene skal støttes i, i forhold til skoleparathed. Piktogrammer, små billeder der understøtter det talte sprog. Fx foto af en bil på bilkassen Mulige aktiviteter indenfor temaet: Samling, fx tælle, sang, rim og remser, snak om hvad vi har lavet i dag Mundmotoriske øvelser Sproggrupper 28 29

16 KROP OG BEVÆGELSE Krop og bevægelse er redskaber til at lære og erobre verden. Børn skal leve under betingelser, der styrker deres sundhed. Det vil sige, at fysiske forhold som ernæring, hygiejne og aktiv livsstil skal være i fokus. Mental sundhed er afgørende for at mestre sit liv, tage vare på egen sundhed og holde fast i sunde vaner livet igennem. Krop og bevægelse er ikke kun fysiologisk og mental, men også en sanselig adgang til verden. Bevægelse baner vejen for at udforske, afprøve, nyde og forstå det fysiske, såvel som det kulturelle miljø og naturen. Børn skal have mulighed for at opleve glæde ved egen krop og ved at være i bevægelse; det skaber sundhed og trivsel. Børn skal yderligere have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner (f. eks. grov- og finmotorik) og støttes i at udvikle forståelse og respekt for egen og andres kropslighed og kropssprog. Børn har behov for at føle værdi og tryghed også ved deres egen krop og dens reaktioner. Ved at få viden og indsigt i hvordan kroppen fungerer, dens styrke, muligheder, og hvad den betyder for sundhed og velvære, får børnene også mulighed for at få indsigt i sig selv og andre mennesker. Læringsmål Børnene skal lære: Tegn på læring Hvilke tegn på læring kan vi kigge efter? 1. Glæden ved at være i bevægelse 1. Børnene bruger deres krop aktivt både i planlagte aktiviteter og spontant 2. Viden om og forståelse for egen og andres krop 2. Børnene ved det gør ondt, f.eks., når de klipper sig i fingeren. Børnene ved, at det de spiser/ drikker, kommer ud i den anden ende. Børnene kan identificere legemsdele. Børnene ser forskelle hos hinanden f.eks. øjenfarve, hårfarve, hudfarve og reflekterer. Børnene kan mærke, når de skal på toilettet. 3. Respekt for egen og andres kropssprog 3. Børnene mestrer at sætte grænser for egen og andres kropslige nærhed f.eks. ved kram, brydelege. Sofie vil kramme Sofus, men han trækker sig væk, Sofie stopper. 4. Om deres forskellige sanser og udforske dem aktivt Det fysiske lærings og børnemiljø 4. Børnene kender forskel på vådt/tørt, koldt/ varmt, blødt/hårdt, tyndt/tykt, surt/sødt, lyde. F.eks. puh her lugter af gylle, min appelsin er sur. Børnene identificerer forskellige dufte, f.eks. bagværk, gylle, toiletlugt, parfume, madlugte, blomster m.m. 5. Om personlig hygiejne 5. Børnene vasker selv hænder, tørrer sig efter toiletbesøg, vasker hænder inden mad, tørrer selv næse, tisser på potte/toilet. 6. At være selvhjulpne 6. Børnene kan selv tage tøj af og på. F.eks. tage flyverdragt på, løfter arme, når trøje skal over hovedet (hjælper til). Går selv på toilet. Spiser/ drikker selv. Kravler selv op og ned f.eks. i krybbe/barnevogn, stol, puslebord m.m. 7. Om ernæring og sund livsstil 7. Børnene kender de sunde og usunde madvarer. Børnene ved at mad er benzin til kroppen. 8. Finmotoriske færdigheder 8. Børnene mestrer de finmotoriske færdigheder f.eks. klipper efter streg, pincetgreb, tegner, putter perler på snor m.m. 9. Grovmotoriske færdigheder 9. Børnene mestrer de grovmotoriske færdigheder triller, kryber, kravler, går, hopper, løber. Det fysiske læringsmiljø skal være indrettet på en måde så børnene udfordres motorisk og sanseligt. Dvs. materialer skal være tilgængeligt for børnene, og ergonomien skal være tænkt ind i indretningen (f.eks. at stolene er tilpasset hvert enkelt barn). Men også, at det pædagogiske personale har en viden om, hvad der er ergonomisk korrekt for børnene, og handler derefter. Samtidig skal indretningen være således, at børnene har mulighed for at tage vare på deres egen hygiejne. Det fysiske læringsmiljø skal indrettes æstetisk. Der bør være rene linjer, ro på farverne og orden, så der ikke er forstyrrende indtryk i de fysiske og sanselige aktiviteter. Det skal tilstræbes, at der både ude og inde skal være attraktive miljøer, der skaber mulighed for at børnene kan udfolde deres kropslighed og sansemotorik (hoppe, klatre, gynge, røre ved, rutsje). Der skal være fokus på, at minimere støjen, så der skabes et lærings- og børnemiljø, der indbyder til leg og fordybelse. F.eks. motorikbane inde og løbelege ude. Der skal være fokus på at skabe et inkluderende børnemiljø, der udfordrer alle børn motorisk i større og mindre grupper

17 Det psykiske lærings og børnemiljø Med børnenes perspektiv i fokus skal det pædagogiske personale skabe et psykisk lærings- og børnemiljø og en pædagogisk kultur, der værdsætter, understøtter og inviterer til alsidig kropslig leg og aktivitet. De skal motivere børnene til selvstændighed. Det giver børnene en tilfredsstillelse og glæde selv at kunne mestre. De skal støtte børnene i at opnå succes hver dag, så de opnår tillid til sig selv og deres færdigheder. De skal bruge deres faglighed og viden om krop og bevægelse, når de planlægger, udfører og evaluerer de pædagogiske aktiviteter. De skal have opmærksomhed på ikke at lægge hindringer i vejen for børns spontane fysiske udfoldelser, men i stedet skabe rum for dette om det er ude eller inde. De skal have øje for, at børn indimellem har brug for at bryde ud af den strukturerede hverdag og følge deres egne spor. Her er det vigtigt, at personalet går bag ved og understøtter og anerkender børnene i deres selvvalgte fysiske aktiviteter. De skal i alle hverdagens aktiviteter være rollemodeller med henblik på at inkludere alle børn i aktiviteter indenfor temaet, men hvor metoderne godt kan være forskellige. Børnene skal mødes af pædagogisk personale som er omsorgsfulde og lyttende, der stiller åbne spørgsmål, så børnene får indflydelse på hverdagens fysiske aktiviteter, det vil understøtte deres trivsel og fremme et godt psykisk børnemiljø. Pædagogiske metoder I distrikt Elverdam benytter vi følgende metoder i det pædagogiske arbejde: Vi er alle DGI-certificerede (Tager afsæt i nogle grundlæggende værdier om, at børn skal kunne lege og bevæge sig overalt og at personalet skal skabe rum og rammer for at få børn i bevægelse). ALLE MED (Personalet kan ud fra en række udsagn følge, om barnet udvikler sig, som det gerne skulle - eller om der er nogle områder, der ikke er udviklet alderssvarende, og som dagtilbuddet derfor bør være opmærksomme på). Kuno Beller s udviklingsbeskrivelse af småbørn (Systematisk beskrivelse af barnets udvikling inden for områderne legemspleje og beherskelse af kropsfunktioner, omverdens bevidsthed, social- og følelsesmæssig udvikling, leg, sproglig og kognitiv udvikling samt grov- og finmotorik). TRAS (tidlig registrering af sprog) TUF (tværfagligt udviklingsforum) KF (konsultativt forum) UM (udviklingsmøder) Piktogrammer Dialogisk læsning (inddrager aktivt børnene i højtlæsningen) Mulige aktiviteter indenfor temaet: Boldspil Massagelege f.eks. lave pizza på hinandens rygge. Motorikbaner Øve at tage tøj af/på Lege i sansegyngen Maddag Vaskehændersang Sanglege DGI/bevægelse f.eks. knoglesang, hoved, skulder knæ og tå Puslespil Gåture Kravle op/ned Leg med vand Leg med kartoffelmel Klippe Tegne Lege med perler Spise f.eks. administrere madpakke, drikke af glas, pille frugt, drikke af glas m.m. Mundmotoriske lege f.eks. puste vat, blæse bobler, suge i sugerør Udeliv i al slags vejr Leg med klodser, magneter, plus/plus Toiletbesøg Male med fingermaling 32 33

18 NATUR OG NATURFÆNOMENER Temaet om naturen handler om at forstå og erfare forskellige dyr, planter og naturmaterialer så som jordlag, sten mv. Naturfænomener omfatter vejr, årstider mv. Naturen er et vigtigt læringsrum, hvor børnene får mulighed for at få erfaring med og viden om dyr, planter, naturmaterialer og årstider, samt de 4 elementer, som er ild, vand, jord og luft. Det er et rum, som medvirker til at skabe et grundlag for børns varige interesse, respekt og ansvar for naturen og miljøet. Læringsmål Børnene skal lære: Tegn på læring Hvilke tegn på læring kan vi kigge efter? 4. At bruge alle sanser i naturen og finde glæde ved og værdsætte naturens muligheder 5. Om naturens livscyklus og processen fra jord til bord 6. Viden om mængder, former og modsætninger Hvilke tegn på læring kan vi kigge efter? 4. Børnene ytrer selv ønske om at være ude. De dufter, smager, lytter til dyrelyde/træerne, mærker forskellige materialer og går balancegang. De tør sanse, eks. male sig med mælkebøtter, klatre i træer og bestige bakker 5. Børnene viser interesse i livscyklus når de ser frø blive til plante og de ved den skal have vand og lys for at gro. De større børn ved hvornår bær og frugter skal plukkes. Eks. jordbær skal være røde. De ved også at mælken kommer fra koen. 6. Børnene kan se om der er mange eller få. De kan kende forskel på varm-kold, stor-lille, rund-kantet mm. 1. At tage ansvar for og respektere naturen, miljøet og alle levende væsener 1. Børnene beskadiger ikke planteliv, insekterne bliver ikke trådt på og affald smides ikke i naturen og kan udtrykke hvorfor de handler som de gør. Eks. børnene smider skrald i skraldespanden og knækker ikke grene. De mindre børn efterligner de store. 2. Om årstider, vejrtyper og vejrfænomener 2. Børnene kan give udtryk for hvilket tøj de skal have på ved at kigge ud. Eks. grenen vugger = blæsevejr, fliserne er våde = regnvejr. De større børn sætter ord på vejrfænomener og årstider. De lærer ord som skybrud, storm, tsunami, jordskælv, sommer, vinter mm. Hos de mindre er det fagter i sanglege 3. At få kendskab til og forståelse for forskellige dyr, planter og jord/sten 3. Børnene får kendskab til og benævner forskellige dyr. De større børn kender til findesteder, hvor de forskellige dyr/insekter lever. Eks. under sten, træstammer, i jorden mm. Børnene viser forståelse for, at fugl flyver, frø hopper, hvem spiser hvem, at dyr skal have mad, planter skal have vand mm. De mindre børn efterligner dyrelyde når de ser på billeder af dyr. Det fysiske lærings og børnemiljø Det fysiske læringsmiljø, både ude og inde, skal være motiverende, engagerende og inspirerende. Inderummet skal afspejle, at vi arbejder med natur og naturfænomener, eks. ved udstilling, tilgængelige bøger, plancher og terrarier. Inderummet skal indrettes æstetisk og enkelt. Indendørs skal støjniveauet minimeres ind af hensyn til børnemiljøet. I uderummet skal der være plads til fysisk udfoldelse og mulighed for støjende aktiviteter, ligesom der skal være tid og plads til fordybelse i naturens skattekammer. Børnene skal have adgang til forskellige underlag, eks. fliser, jord, sten, græs, bakker mm. Børnene skal ligeledes have mulighed for at bruge alle deres sanser på en æstetisk måde, eks. dufte, se, høre, gå balance og føle. Vi tænker nærmiljøet ind som et ekstra natur-læringsrum eks. sø, skov mm. Det psykiske lærings og børnemiljø (Den faglige professionelle tilgang) Det pædagogiske personale skal have interesse for og viden om natur og naturfænomener. De skal kunne motivere, inspirere og inkludere alle børn for at skabe et godt psykisk børnemiljø hvor alle børn trives. Det pædagogiske personale skal tildele børnene ansvar og kunne følge deres spor (gå bag ved) med børneperspektivet for øje. Samtidigt skal det pædagogiske personale også kunne planlæg

19 ge aktiviteter inden for temaet, og gå foran børnene på en struktureret og tydelig måde. De skal sørge for, at alle børn rummes, anerkendes og mødes med respekt. Pædagogiske metoder DGI i naturen (Dansk gymnastik og idræt) Mulige aktiviteter indenfor temaet: Så planter Høst tema fra jord til bord Skovtur; finde svampe og identificere dem, finde kastanjer som vi laver figurer af. Frugttryk Lave kranse af blade, kogler mm. Leg med sne, vand, mudder, sand, hule mm. Finde insekter/små dyr og se dem gennem forstørrelsesglas Motion i naturen OL Lave mad på bålet Flyve med drage Natur eksperimenter, eks. forrådnelseseksperiment 36 37

20 KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER Kultur er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Det er gennem mødet med andre og det anderledes, at vi definerer vores eget kulturelle ståsted og genkender vores egne kulturelle rødder. Værdier er et udtryk for det vi værdsætter, og er afhængig af hvilken kulturel baggrund og hvilke traditioner vi har mødt. Gennem mødet med andre, andres værdier, kunstneriske og kulturelle udtryksformer og måder at leve på, udfoldes børnene til hele, nysgerrige og tolerante mennesker. Mennesker, der har forståelse for, at verden er mangfoldig, og at menneskers sprog, vaner og levevilkår varierer. Børnene skal have mulighed for at udtrykke sig på mangfoldige måder og bruge deres fantasi. Læringsmål Børnene skal lære: 1. Om forskellige udtryksformer (den danske sangskat, rim/remser, musik, kunst, teater mv.) Tegn på læring Hvilke tegn på læring kan vi kigge efter? 1. Børnene leger, synger eller genfortæller teaterstykker fx i rollelege. Børnene synger uopfordret (mange) sange og klapper rytmen. De benytter instrumenter og andre genstande, der bruges som instrumenter (to pinde, spande, gryder). De yngste benytter fagter og begynder at bruge ord ved genkendelse af sange og sanglege. Tegner uopfordret og tegningerne udvikler sig f.eks. fra kruseduller tændstiks mænd. 2. Viden om og forståelse for traditioner 2. At børnene nyder og glæder sig til aktiviteter, der relaterer sig til traditioner - bl.a. fastelavn, påske, jul m.m. De fortæller om traditionernes historier. Børnene udvider deres viden om traditionerne i takt med deres udvikling. Dette kan ses ved at børnene genfortæller om traditionerne og bruger deres viden i deres lege. 3. De danske kulturskatte at kende (museer, biblioteker mv.) 3. Vi giver dem viden om brug af biblioteket, vi kan måle det ved, at de uopfordret spørger ind til brugen af biblioteket. Børnene fortæller om en kulturoplevelse der har været til stede og nye ord læres. Det måles ved, at de leger, tegner om kulturoplevelsen. F.eks. Klovnefestivalen. 4. Børne- og faglitteratur at kende 4. Efter en dialogisk læsning genfortæller børnene historien ud fra f.eks. billeder, eller ønsker at få oplæst bogen sidenhen. Man kobler tidligere viden på ny læring. F.eks. at have læst om fuglearter i en fortælling om efterår og barnet har genkendt fuglen i naturen. De yngste bruger genkendelige fagter og lyde ud fra historierne. Børnene genkender figurer fra litteraturen på billeder. 5. At udtrykke sig kreativt og fantasifuldt gennem brug af forskellige kulturelle udtryksformer 6. Viden om og forståelse for andre kulturer og leveformer 7. At bruge IT/ IPad til at udtrykke sig/søge viden Fysisk lærings- og børnemiljø 5. At børnene på eget initiativ og gennem planlagte aktiviteter eksperimenterer med de materialer og redskaber, der er tilgængelige. Dette kan være naturmaterialer, udklædningstøj, pap, papir, farveblyanter, maling osv. Børnene bruger materialer alternativt i deres lege fx fjer til indianerlege eller en stok til totempæl. 6. Ved at arbejde med temaer om andre kulturer, kan det afspejles i deres tale og forståelse om den anden kultur. Forståelse af og ny viden om at leveformer er forskellige i alles hjem. F.eks. viden om, at nogen spiser svinekød og andre ikke. 7. Grundlæggende viden om brugen af IPad/ computer. De yngste børn beder om et genkendeligt spil og de ældre børn udforsker læringsspil på egen hånd. Ved brug af IPad som digitalt medie, kan barnet genskabe den aktivitet mediet har været brugt i og barnet kan herved genfortælle om oplevelsen. Børn spørger uopfordret om viden, som de, afhængig af modenhed, kan søge på internettet. For at skabe et godt fysisk, kulturelt og æstetisk børne- og læringsmiljø, er det vigtigt at skabe gode rammer for børnenes udfoldelse. Fx læsehjørne, male/tegnebord m.m., så børnene færdes og udfolder sig på de bedst mulige betingelser. Det fysiske læringsmiljø handler om hvorvidt de fysiske rammer indendørs og udendørs inspirerer til aktiviteter, som er udviklende og udfordrende for børns læring indenfor temaet kultu

Læreplan for Distrikt Elverdam

Læreplan for Distrikt Elverdam Faktuelle forhold Dagtilbudsdistrikt Elverdam strækker sig fra Tølløse i nord, til St. Merløse i syd, Ugerløse i vest og Stestrup i øst. Distriktet kendetegnes ved et landdistrikt med åbne vider, mark

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Pædagogisk læreplan

Pædagogisk læreplan 2012-2014 Pædagogisk læreplan Idrætsdagtilbuddet Trige-Spørring 2012-2014 Indholdsfortegnelse Pædagogisk læreplan... 1 De 6 læreplanstemaer... 1 Tema: Alsidig personlige udvikling... 1 Tema: Sociale kompetencer...

Læs mere

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk

Læs mere

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen.

Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen. Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen. Alsidig personlig udvikling Handler om den måde, barnets personlige

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Temaer i de pædagogiske læreplaner Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til, at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag.

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Læreplanen omhandler følgende 6 temaer: 1. Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2. Sociale

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Den pædagogiske læreplan Trivsel Udvikling Ansvar Tillid Gode oplevelser Sociale relationer Engagement Rummelige voksne Sund kost Venner Godt vejr Omsorg Plads til alle Leg Anerkendelse Naturoplevelser

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

Pædagogisk læreplan for vuggestuen Pædagogisk læreplan for vuggestuen Personlige kompetencer - At udvikle og styrke sit selvvære. - At egne grænser respekteres. - At lære, at respektere andres grænser. - At udvikle og videreudvikle kompetencer.

Læs mere

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.

Læs mere

Børnehuset Himmelblå s læreplan

Børnehuset Himmelblå s læreplan Børnehuset Himmelblå s læreplan Læreplanen er udarbejdet med baggrund i dagtilbudsloven og Børnehuset Himmelblå s driftsoverenskomst med Herning kommune. En del af lovens formål er at skabe tilbud til

Læs mere

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE 2013 / 2014 1 LÆREPLANER 2013 / 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... SIDE 5 SPROGLIGE KOMPETENCER... SIDE 6 SOCIALE KOMPETENCER... SIDE 8 PERSONLIG UDVIKLING... SIDE

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet Med udgangspunkt i de seks temaer, som BUPL, FOA, KL har udarbejdet: 1) Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2) Sociale kompetencer 3) Sprog og kommunikation 4) Krop og bevægelse

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Pædagogisk læreplan Rollingen

Pædagogisk læreplan Rollingen Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige kompetencer/ alsidig personlig

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling) Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling) Sammenhæng: 0-6 Børn: har brug for en tryg base, hvorfra de tør gå nye veje

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE Børnehavens Formål Børnehaven bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Det er institutionens mål at fremme børnenes forståelse for den personlige værdighed hos mennesket, og

Læs mere

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER BARNETS SOCIALE KOMPETENCER Hvad skal vi lære børnene At begå sig i en større / mindre gruppe og vise empati for hinanden. At kunne samarbejde. At kunne danne venskaber. At føle sig respekteret, og være

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

BLÅBJERG FRISKOLE OG BØRNEHAVE

BLÅBJERG FRISKOLE OG BØRNEHAVE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER - 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse 2 Velkommen i Blåbjerg Børnehave 3 Vision for børnehaven. Hvorfor læreplaner 4 Barnets Alsidige Personlige udvikling 5 Sociale

Læs mere

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING. Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. Vi arbejder med følgende mål: Børnene

Læs mere

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm Børnehuset Kildeholm Pædagogisk Handleplan - Børnehuset Kildeholm Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen. Den pædagogiske

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Signe s Signe dagpleje

Signe s Signe dagpleje Signe s dagpleje Signes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Signe Jørgensen Holleskovvej 24 6683 Føvling Tlf.: 22 25 47 64 Signe Jørgensen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor

Læs mere

Heidis dagpleje. Kontakt oplysninger: Heidi Birk Petreavej 9 6622 Bække Tlf.: 24 67 10 08 hjj-birk@mail.dk. Heidi Birk Redigeret af Maria Moesgaard

Heidis dagpleje. Kontakt oplysninger: Heidi Birk Petreavej 9 6622 Bække Tlf.: 24 67 10 08 hjj-birk@mail.dk. Heidi Birk Redigeret af Maria Moesgaard Heidi s dagpleje Heidis dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Heidi Birk Petreavej 9 6622 Bække Tlf.: 24 67 10 08 hjj-birk@mail.dk Heidi Birk Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor

Læs mere

Generel læreplan 2015 Ådalen

Generel læreplan 2015 Ådalen Generel læreplan 2015 Ådalen Tema Overordnede målsætning Læringsmål Sprog Vi ønsker at børnene får mulighed for at udtrykke sig i et nuanceret sprog og kunne kommunikere i et socialt samvær Børnene skal

Læs mere

Forord. Indholdsfortegnelse

Forord. Indholdsfortegnelse Forord Folketinget vedtog i 2004 at alle dagtilbud fra 1. august 2004 skal udarbejde en pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvordan dagtilbuddet giver barnet rum for leg, læring

Læs mere

VEJLE KOMMUNE KILDEDALEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 01-01-2015. Hjernen&Hjertet

VEJLE KOMMUNE KILDEDALEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 01-01-2015. Hjernen&Hjertet VEJLE KOMMUNE KILDEDALEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 01-01-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 1.1 Dagtilbuddets værdier 4 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske principper

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Læreplan for alsidige personlige udvikling Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Når du træder ind i Dalhaven, træder du ind i et hus fyldt med liv og engagement. Vi ønsker at du får en følelse af, at være kommet til et sted, hvor der et trygt og rart

Læs mere

Mariannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Marianne Svendsen Paxvej Brørup Tlf.: Marianne Svendsen Redigeret af Maria Moesgaard

Mariannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Marianne Svendsen Paxvej Brørup Tlf.: Marianne Svendsen Redigeret af Maria Moesgaard Marianne s dagpleje Mariannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Marianne Svendsen Paxvej 49 6650 Brørup Tlf.: 21 68 99 09 Marianne Svendsen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor

Læs mere

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -

Læs mere

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Børnehaven Guldklumpens læreplaner Børnehaven Guldklumpens læreplaner Revideret august 2014 1 Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den anerkendende pædagogik : Anerkendelse består i, at den voksne ser og hører barnet på barnets

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Evaluering af pædagogiske læreplaner

Evaluering af pædagogiske læreplaner Evaluering af pædagogiske læreplaner 2016-2017 Ifølge Dagtilbudslovens 8 skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan og dertil skal arbejdet med lærerplanerne evalueres, jf. 9,

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR VUGGESTUEN SOLSTRÅLEN 2018

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR VUGGESTUEN SOLSTRÅLEN 2018 PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR VUGGESTUEN SOLSTRÅLEN 2018 Der skal i alle dagtilbud efter serviceloven udarbejdes en pædagogisk læreplan, hvori børnemiljøvurderingen indgår. Den pædagogiske læreplan skal beskrive

Læs mere

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN. Fælles mål for DUS og Læreplanerne er, at tydeliggøre og udvikle grundlaget for vores pædagogiske arbejde. Formålet med Fælles mål for DUS og Læreplaner for vuggestue og børnehave er, at tydeliggøre og

Læs mere

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven

Læs mere

Pædagogisk læreplan Børnehuset Tusindfryd

Pædagogisk læreplan Børnehuset Tusindfryd Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige kompetencer/ alsidig personlighedsu

Læs mere

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling Læreplan For Lerbjerg børnehaveafdeling Indledning Børnehavens læreplaner udmøntes via børnehavens daglige aktiviteter, børnegruppens aktuelle behov og årets projekter og mål. Vi har valgt at dele læreplanen

Læs mere

PÆDAGOGISK LÆREPLAN DAGPLEJEN KUNDBY BØRNEHUS

PÆDAGOGISK LÆREPLAN DAGPLEJEN KUNDBY BØRNEHUS KUNDBY BØRNEHUS INTEGRERET DAGINSTITUTION TRØNNINGEVEJ 11 B-C, KUNDBY, 4520 SVINNINGE KONTOR 72 36 72 10 BØRNEHAVE 72 36 76 13 FRITTER 72 36 76 18 DAGPLEJEN 72 36 76 16 E-MAIL: KUNDBYBOERNEHUS@HOLB.DK

Læs mere

Børneuniversets læreplan:

Børneuniversets læreplan: Børneuniversets læreplan: Vi bruger dagligt lærerplanerne i vores pædagogiske arbejde. Fremtidens Dagtilbud (se afsnittet om dette i virksomhedsplanen) er Børneuniverset tilknyttet indtil 2016, som tager

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen 2012. Motoriske udvikling

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen 2012. Motoriske udvikling Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 Motoriske udvikling Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.

Læs mere

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener

Læs mere

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven 1. Personlige kompetencer Kolding Kommunes overordnede mål: ved at være lydhør og medlevende vil vi udvikle barnets personlige kompetencer, så det oplever

Læs mere

Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus

Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus De 6 temaer er: 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og Bevægelse 5. natur og Naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og

Læs mere

Havbrisens pædagogiske læreplaner

Havbrisens pædagogiske læreplaner Havbrisens pædagogiske læreplaner (Under områdets pædagogiske læreplaner ses værdigrundlag og beskrivelser som er lavet i samarbejde og dermed er fælles for alle 6 filialer) Havbrisen eget tillæg: Fokuspunkt

Læs mere

Alsidige personlig udvikling

Alsidige personlig udvikling Alsidige personlig udvikling Vi skal som voksne være med til at styrke barnets alsidige personlige udvikling ved at: være et forbillede og være anerkendende i tilgangen til barnet, dermed vil barnet opnå

Læs mere

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige kompetencer/ alsidig personlighedsudvikling

Læs mere

Pædagogiske. Læreplaner. Vuggestuen Troldhøj Temaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Læringsforståelse. Sociale kompetencer.

Pædagogiske. Læreplaner. Vuggestuen Troldhøj Temaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Læringsforståelse. Sociale kompetencer. Pædagogiske Læreplaner. Vuggestuen Troldhøj 2016 Temaer: Læringsforståelse Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på:

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på: Bilag 1. Pædagogisk Handleplan De Tre Huse: Dagligdagen overordnede principper: Institutionen består af 3 huse på 2 matrikler. Højager vuggestue og Fredskovhellet vuggestue og Fredskovhellet børnehave.

Læs mere