Michelle Daring Bent K. Slot ord med mellemrum

Transkript

1 Billedekilde: Isaac Eddy Online Identity Gruppe 7: Vejleder: Anslag: Michelle Daring Bent K. Slot ord med mellemrum Sofie Weber Pant Sophie Anne Winifred Reynolds Christine Tørnquist Simone Lydersen Degen Emilie Marie Sølling Thomsen ROSKILDE UNIVERSITET 2012

2 FORORD Denne projektrapport er udarbejdet af en studiegruppe fra det Humanistiskteknologiske basisstudium 3. semester, hus 14.1 ved Roskilde Universitet. Semesterprojektet er udført i efterårssemester Vi vil benytte lejligheden til at udtrykke vores store taknemlighed til vores vejleder Bent K. Slot, som har vejledt os på rette spor og givet os faglige kommentarer gennem hele forløbet. En stor tak til psykolog Anne Sølling, som deltog i et vigtigt ekspertinterview, hvilket har givet os mulighed for at udarbejde en fyldestgørende diskussion. Endvidere en stor tak til Rikke Holm for hjælp til poster, vores fokusgruppe og alle de facebook-brugere, som har besvaret vores spørgeskema.

3

4 RESUME I forbindelse med at internettet har udviklet sig, og sociale medier er blevet en større del af vores hverdag, har formen for det online- og offlineliv forandret sig. Facebook er et af de mest populære sociale medier i verden. På dette netværk deler vi billeder, private oplysninger, meninger og statusopdateringer m.m. non-stop. Forholdet mellem privat- og det offentlige liv er mere gennemsigtigt, hvilket har givet grund til overvejelse og reflektion. Dette semesterprojekt, undersøger om facebook-brugere iscenesætter sig socialt gennem deres onlinefærden, og om online-identitet kan sammenlignes med offline-identitet. Samt hvilke konsekvenser der kan opstå ved identitetsdannelse, og hvilken påvirkning dette kan få for de sociale relationer. Teoretikere som Goffman, Meyrowitz, Giddens og Putnam inddrages i projektet og herudfra udarbejdes spørgeskema, fokusgruppeinterview og ekspertinterview. Empirien herfra har givet os et virkelighedsnært billede af unges, i alderen år, brug af kommunikation på Facebook samt deres sociale relationer. Projektet ender ud i en spændende diskussion på baggrund af opstillede hypoteser, teori og empiri. I sidste ende søges at nærme os en verificering eller en falsificering af vores opstillede hypoteser. Resultatet er at finde i vores konklusion.

5 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING MOTIVATION PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING ARBEJDSSPØRGSMÅL HYPOTESER BEGREBSPRÆCISERING AFGRÆNSNING DIMENSIONER METODE METODETRIANGULERING OG METODISKE OVERVEJELSER LITTERATURSØGNING SPØRGESKEMA FOKUSGRUPPE SEMISTRUKTURERET INTERVIEW REFLEKSION AF FOKUSGRUPPE OG EKSPERTINTERVIEW TEORI FACEBOOK SOM SOCIALT MEDIE ERVING GOFFMAN og joshua MEYROWITZ ANTHONY GIDDENS ROBERT D. PUTNAM ANALYSE REFLEKSION OVER SPØRGESKEMA ANALYSE AF SPØRGESKEMA... 31

6 4.3 ANALYSE AF FOKUSGRUPPE ANALYSE AF INTERVIEW MED ANNE SØLLING OPSUMMERING AF ANALYSEAFSNIT DISKUSSION HYPOTESE HYPOTESE KONKLUSION PERSPEKTIVERING MAN KAN IKKE TRÆDE NED I DEN SAMME FLOD TO GANGE LITTERATURLISTE BILAG BILAG 1 - SPØRGESKEMA BILAG 2 FORBEREDELSE AF FOKUSGRUPPE BILAG 3 TRANSKIPTION AF FOKUSGRUPPE BILAG 4 FORBEREDELSE AF EKSPERTINTERVIEW BILAG 5 EKSPERTINTERVIEW MED ANNE SØLLING... 35

7 1. INDLEDNING 1.1 MOTIVATION Nutidens globalisering har medført, at verden på sin vis er blevet mindre. Det moderne samfund har åbnet op for nye muligheder. Vi har med vores kortlægning af disse muligheder skabt flere og flere forbindelser, som har givet os rig mulighed for at udvide vores netværk verden over. I et senmoderne samfund er der mange muligheder for fysisk at transportere sig rundt i verden. Men ved opfindelsen af internettet er det blevet gjort overflødigt, i større eller mindre grad, at bevæge sig fysisk ud i verden for at dyrke ens netværk (Leksikon:Globalisering, 11:10:12). Det sociale medie Facebook har bredt sig enormt inden for de sidste år. I 2012 talte Facebooks brugere over en milliard (Key Facts, 24:10:12). Da tilslutningen af Facebook er markant, har dette medført, at Facebook er blevet en stor del af manges hverdag og daglige rutiner. I gruppen er vi alle selv aktive på Facebook, hvilket gør emnet interessantat undersøge nærmere. Mediet Facebook har mange forskellige funktioner, og kan derfor bruges i mange forskellige sammenhænge. I dag benyttes mediet både i sociale og faglige sammenhænge og mange brugere kan dermed føle, at det er vigtigt at holde sig opdateret på Facebook (Bilag 3:13). På Facebook kommunikeres der gennem statusopdsateringer, billeder, checkins m.m. Det er netop denne form for kommunikation, der fra start af har draget vores interesse til emnet. Vi vil derfor i projektet lægge vægt på, hvordan facebook-brugere skaber deres identitet og profil gennem et sådant socialt medie. I denne proces dukker der spørgsmål op omkring, hvorvidt brugeres onlineidentitet stemmer overens med deres offline-identitet, og om de offline sociale relationer bliver forstærket eller nedbrudt ved deres online-færden. 1

8 1.2 PROBLEMFELT I projektet undersøges Facebook som socialt medie og som teknologi til at offentliggøre sit privatliv. Dette gøres ved en gennemgang af Facebooks forskellige funktioner, og undersøgelse af om disse har indflydelse på iscenesættelseprocessen. I arbejdet med at få klargjort, hvorledes facebookbrugere iscenesætter sig selv, tages der fat i en række sociologiske teorier. Der tages afsæt i Anthony Giddens teorier omkring identitetsdannelse og sociale arenaer for at finde ud af, hvordan mennesket agerer i forskellige sociale situationer, og hvorledes dette påvirker individets identitet. Derudover bygger en stor del af den anvendte teori på Erving Goffman og Joshua Meyrowitz for at afdække, hvorfor og hvordan folk iscenesætter sig selv ift. private- og offentlige situationer. Teorierne vil blive sat op imod den empiri, der udarbejdes gennem spørgeskema, fokusgruppe og ekspertinterview for at finde ud af, om individers online-identitet kan sættes i forbindelse med deres offline-identitet. I projektet vil det ligeledes blive undersøgt, hvorvidt facebook-brugeres online-færden kan nedbryde eller forstærke offline sociale relationer. Dette vil blive gjort ved bl.a. at tage fat i Robert D. Putnams videreudvikling af fænomenet, social kapital for at få et indblik i, hvordan forskellige netværk dannes og benyttes. 1.3 PROBLEMFORMULERING Hvordan kommunikerer og iscenesætter facebook-brugere sig socialt gennem online-færden? Hvorledes kan online-identiteten sammenlignes med offlineidentiteten? Og hvilken påvirkning kan det få for facebook-brugeres sociale relationer? 2

9 1.4 ARBEJDSSPØRGSMÅL Hvilket form for medie er Facebook? Hvilke funktioner tilbyder Facebook til dannelse af brugeres online-profil? Hvordan defineres identitet og identitetsdannelse? Kan den online-identitet sammenlignes med den offline-identitet? Hvorvidt kan sociale medier som Facebook siges at forstærke eller nedbryde sociale relationer? 1.5 HYPOTESER På baggrund af vores forforståelse har vi opstillet følgende hypoteser, der undervejs i projektet søges at kunne tilnærmelsesvis verificeres eller falsificeres: 1. hypotese: Facebook-brugeres online-identitet stemmer ikke overens med deres offline-identitet. 2. hypotese: Facebook-brugeres online-færden nedbryder offline sociale relationer. 1.6 BEGREBSPRÆCISERING Online: Offline: Online-identitet: Offline-identitet: Online-færden: Offline-færden: tilkoblet og aktiv på internettet. afkoblet fra internettet. individets ageren på sociale medier, samt deres selvskabte profil. individets identitet og ageren i det fysiske rum. ageren og aktiviteter udført på sociale medier tilkoblet internettet. ageren og aktiviteter udført i den fysiske verden afkoblet fra internettet. 3

10 Facebook: Profil: Iscenesættelse: Identitet: Netværk: Social kapital: Sociale relationer: I rapporten forkortes Facebook til FB. individuel online-side på Facebook med brugerens personlige oplysninger, billeder, kontakter, statusopdateringer m.m.. når individer selv har mulighed for at danne identitet, som de ønsker udefrakommende skal anskue. herunder personlighed, de egenskaber individet indebærer. sociale forbindelser mellem individer. sociale netværk og relationer med fælles normer. sociale forbindelser mellem individer. Sociale arenaer: sociale situationer med mulighed for præsentation, genkendelse, korrektion og bekræftelse. 1.7 AFGRÆNSNING I projektet ønskes der et fokus på det sociale medie FB, og dermed afgrænses der fra lignende medier såsom Twitter, Instagram m.m.. Endvidere vil der i projektet blive sat fokus på unge i aldersgruppen år. Dette valg er taget på baggrund af det udarbejdede spørgeskema, og hvilken aldersgruppe der overvejende besvaret sprøgeskemaet. Ydermere bliver der ikke gået i dybden med FBs programmering, rettere sagt hvad der teknisk ligger bag FB. I stedet fokuseres på FBs forskellige funktioner. Slutteligt tages der afstand fra etiske konsekvenser og politiske overvejelser. Ligeledes afgrænses der fra reklamespots gennem sociale medier. Derimod vil fokus være rettet mod FB som socialt medie samt de sociologiske og psykologiske aspekter. 4

11 1.8 DIMENSIONER På Humanistisk-teknologisk basisstudium (HUM-TEK) 3. semesterprojekt er det et krav, at inddrage to HUM-TEK dimensioner. Heraf er den ene dimension Subjektivitet, teknologi og samfund og den anden Teknologiske systemer og artefakter. Nedenfor ses en uddybning af hvordan de to dimensioner har haft indflydelse på projektet. Dimensionen Subjektivitet, teknologi og samfund fokuserer på teorier og metoder, der søger at forklare relationer mellem teknologier og mennesker. Desuden fokuseres der på, hvordan samfundet påvirkes af en teknologisk udvikling, f.eks. de forandringer der sker i hverdagslivet når en ny teknologi integreres i et samfund. Denne dimension er særlig interessant for projektet, da det ønskes at se nærmere på relationen mellem teknologien, FB og facebook-brugere. Her undersøges, om mennesket bruger FB til at iscenesætte sig selv socialt, og desuden hvordan denne teknologi udnyttes til onlineiscenesættelse. Der tilstræbes at undersøge, om FB påvirker de sociale relationer mennesker imellem. Denne dimension benyttes til at belyse hvilke forandringer og relationer, der kan opstå ved brugen af medier som FB. Dette studeres med forskellige sociologiske teorier og metoder og ved analyse af indsamlet empiri. Dimensionen Teknologiske systemer og artefakter undersøger nærmere teknologiers funktion. Her går vi i dybden med funktionen, livscyklussen og de ydre effekter af FBs teknologi. I sammenhæng med projektet er det interessant at inddrage denne dimension, da der arbejdes med FB. FB bliver i projektet betragtet som en teknologi og bliver beskrevet som et teknologisk socialt medie. Desuden er det spændende at undersøge på FBs livscyklus og se på, hvordan FB har forandret sig med tiden. Til sidst er det interessant at anskue, hvilken indflydelse FB har fået for individet og sociale relationer. 5

12 2. METODE 2.1 METODETRIANGULERING OG METODISKE OVERVEJELSER I nedstående afsnit indgår beskrivelser af vores valg og brug af metoder undervejs i projektforløbet. I bestræbelsen på at sikre et pålideligt empirisk grundlag til en videre analyse, bliver der i projektet benyttet metodetriangulering. Hvilket betyder, at der både er fokus på kvalitative- og kvantitative metoder, hhv. ekspertinterview, fokusgruppe og spørgeskema, for således at sikre et kvalificeret analysegrundlag til afdækningen af vores problemstilling. Som forskere præges man af egen forforståelse, hvorfor det er vigtigt at være bevidste om, hvad dette kan indebære, samt hvilken betydning forforståelsen kan have for projektet. I dette projekt er det yderst relevant, da det er afgørende for kvaliteten af forskningsarbejdet. Til besvarelsen af problemformuleringen er der udformet hypoteser, som skal ligge til grund for den empiriske undersøgelse. Udformningen af hypoteserne er præget af de overvejelser og forforståelser, som i startfasen blev udvekslet. I empirien undersøger forskeren (subjektet), om det forholder sig med objektet (genstanden), som forskeren (subjektet) forestillede sig i hypotesen. Hypotesen er den subjektive teoretiske overvejelse, der ligger til grund for den empiriske undersøgelse (Christensen, 2002:23). Gennem arbejdsprocessen i semesterprojektet, udfordres ens forforståelse, i samspil med det vidensgrundlag der udvikles. Ud fra dette grundlag undersøges, gennem forskellige metoder, om hypoteserne tilnærmelsesvis kan be- eller afkræftes. I følgende afsnit vil de valgte metoder, som har medvirket til et større vidensgrundlag, blive redegjort for. 6

13 2.2 LITTERATURSØGNING Litteratursøgning er en af de første metoder, der tages i brug i forbindelse med projektarbejdet. Ved at finde den nødvendige litteratur tidligt i forløbet, giver det mulighed for at konkretisere projektet og udvikle essentielle problemstillinger og dermed få opstillet en relevant problemformulering. Artiklen Hurtig navigation gennem informationshavet (Engerer & Stadsgaard, 2011) stiller kriterier op for kvalitetsvurdering, som kan bruges, når vi søger litteratur. Kriterierne bygger på tre krav; masse, kvalitet og hurtighed. Masse er kravet om at kunne forarbejde meget information. Kvalitet er kravet om, at den information man finder, er af god kvalitet, da kvalitet er vigtigere end kvantitet, især i et projekt som dette. Til sidst er hurtighed kravet om at kunne finde en masse kvalitetslitteratur hurtigt, da dette giver det bedste udgangspunkt for et problemorienteret projekt (Ibid.). Det vigtigste kriterie for litteraturen, man søger efter og inddrager i projektet, er at, den er relevant for problemformuleringen. Det er derfor vigtigt, at der tages hensyn til problemformuleringen under hele processen. Det kræves derfor også, at man udarbejder en problemformulering, inden man igangsætter litteratursøgningen, som derefter kan ændres, når man gennem litteraturen, får en bredere viden indenfor emnet (Furseth & Everett, 2000:87). Endvidere er det vigtigt, at man løbende læser litteratur, der har relevans ift., hvordan problemformuleringen lyder på det givne tidspunkt. Meget af det, der læses i starten af projektet, har muligvis ikke samme relevans til sidst i projektforløbet, da problemformuleringen kan ændre sig flere gange undervejs (Ibid:83-84). Når vi indleder litteratursøgningen, starter vi med at søge efter bøger, artikler og rapporter. Dette bliver hovedsageligt gjort vha. Google, Rudar og i bibliotekernes databaser. Der bliver benyttet referencer fra den fundne litteratur, især rapporter fra Rudar. Da referencerne henviser til de tekster, forfatteren har brugt, giver det dermed en mere grundig og specifik gennemgang af emnet. 7

14 Endvidere anvendes en bred tilgang ift. litteratursøgning og indsamling. I første omgang lånes og søges på alt, hvad der har med emnet at gøre. Senere i forløbet kan man præcisere og udvælge det mest relevante for det specifikke projekt. Når man søger litteratur, skal man være bevidst om, hvilken slags publikationer man har brug for, og hvad der skal vægtes højest (Engerer & Stadsgaard, 2011). F.eks. gavner det ikke noget, at den litteratur man bruger til de væsentligste dele af rapporten, er forældede ift. det nyeste indenfor emnet. 2.3 SPØRGESKEMA KVANTITTIV METODE - SPØRGESKEMA den kvantitative metode [er] en farbar vej, når man skal analysere og forklare samfundets opbygning og de processer, som både skabes af og skaber samspillet mellem individer, grupper og samfund (Hansen og Andersen, 2009:22). Der er konstrueret et struktureret spørgeskema, mhp. at undersøge forholdet mellem brug af FB, samt vedligeholdelse af identitet og social kapital. Der ønskes at finde ud af, om der gennem brugen af FB er mulighed for at skabe social kapital, samt hvilken betydning den sociale kapital gennem FB har i vores hverdag. Samtidig ønskes det at undersøge, om det sociale medie bruges til at iscenesætte sig selv, i forsøget på at skabe sin identitet. For at belyse disse problematikker nærmere, er det interessant at inddrage en bred gruppe af individer vha. et spørgeskema. På den måde kvalificeres vi til at sige noget om større gruppers adfærd og samtidig forstå de generelle holdninger og opfattelser af FB. Spørgeskemaet består af 15 spørgsmål med tilhørende faste afkrydsningssvarmuligheder, med mulighed for at tilknytte kommentarer. Fordelene ved at benytte sig af et spørgeskema er, at man kan nå ud til mange respondenter på kort tid. Derved skabes et mere validt grundlag for analysens udformning, og samtidig bliver man i stand til at udlede viden om større grupper. 8

15 Ulemperne ved spørgeskemametoden er, at spørgsmålsformuleringerne om muligt kan misforstås eller forstås tvetydigt fra det intenderede. Spørgsmålene er blevet konstrueret og bearbejdet i projektgruppen og skal siden besvares af respondenter, der ikke nødvendigvis tolker spørgsmålene ens. Dette er forsøgt imødekommet, ved at udsætte spørgeskemaet for en afprøvning inden den endelige undersøgelse. Der udvælges personer, som afspejler totalpopulationen, der senere undersøges til at besvare spørgeskemaet. Afprøvningen afslører fejl, unøjagtigheder og manglende logik i skemaet. Forhold som konstruktøren af skemaet aldrig ville have forudset (Andersen, 2002:221). Ud fra deres opfattelse og forståelser, bliver spørgeskemaet modificeret, hvorefter den endelige version bliver sendt ud via. RUC-mail og FB. 2.4 FOKUSGRUPPE KVALITATIV METODE - FOKUSGRUPPE For at opbygge en større forståelse og belyse problemformuleringen, er det relevant at inddrage facebook-brugerne. For at inddrage brugerne, er der udarbejdet en fokusgruppe, hvor forskellige facebook-brugere bliver inviteret. I følgende afsnit defineres metoden fokusgruppe, og hvordan interviewmetoden kan medvirke til at belyse vores problemstilling. FOKUSGRUPPE Fokusgruppe er en interviewmetode, som i dette projekt benyttes til at indsamle data og empirisk viden fra forskellige facebook-brugere. Da semesterdimensionen, som tidligere nævnt benyttes fokusgruppe også for at inddrage subjektet. Dette giver en bedre forståelse for relationen mellem teknologier, mennesker, kulturer og samfund. Derudover opnås en større forståelse for de forandringer, der sker i den enkelte facebook-brugers hverdagsliv. Samt en forståelse for deres færden på det sociale medie, FB og hvorvidt man kan vurdere om der opnås social kapital. I forlængelse af et tidligere udarbejdet spørgeskema, er der behov for uddybelser, forklaringer og informationer fra facebook-brugerne. For at belyse 9

16 problemstillingen og for at undersøge de opstillede hypoteser, er der brug for en god interaktion mellem de deltagende facebook-brugere. Spørgeskemaet blev grundlag for fokusgruppens eksistens, da der ønskes uddybelse af ja/nej - spørgsmålene. Fokusgruppers kombination af gruppeinteraktion og emne-fokus gør dem særligt velegnede til at producere empiriske data, der siger noget om betydningsdannelse. I hverdagslivet foregår betydningsdannelse som en del af menneskers sociale erfaringer (Halkier, 2009:9). En fokusgruppe er velegnet til dette projekt, derfor benyttes denne metode. ( ) at afklare spørgsmålene hvad og hvorfor, før man beslutter sig for hvordan (Ibid:25). Efter at have besluttet hvorfor der skulle benyttes fokusgruppe, skulle der i en ny proces slåes fast hvordan. Det er vigtigt, at facebook-brugerne bliver sat i en situation, hvor de er nødsaget til at forholde sig til egne og andres holdninger. Der skal skabes refleksion over det, de andre facebook-brugere siger, hvor der gennem interaktion kommer pointer frem som interviewer og gruppemedlemmer ikke havde tænkt over. Dermed skal der skabes en situation, hvor facebook-brugerne diskuterer sig frem til pointer, som kan benyttes som brugbare argumentationer i en senere analyse. Ud fra projektets formål og udformning blev fokusgruppe valgt som metode. Derfor er det nødvendigt, at danne et overblik over, hvilke styrker og svagheder en fokusgruppe har. Dette bringes indover de valg og overvejelser der bliver truffet. Fra tidligere erfaringer, mener vi, at fokusgruppen skal foregå i hjemlige omgivelser for, at få respondenterne til at føle sig trygge, behageligt tilpas og med mulighed for en god interaktion. Overvejelser omkring hvem der skulle deltage, blev besluttet ud fra Bente Halkiers anbefalinger i bogen Fokusgrupper (Ibid:27). Der ønskes en lille fokusgruppe, så hver facebook-bruger får mulighed for mere taletid, så der kan bygges en større forståelse for den enkeltes holdninger, hvorfor der blev inviteret seks facebook-brugere. Dog er små fokusgrupper, sårbare for afbud og det hændte, at én meldte afbud på dagen, så fokusgruppen blev 10

17 reduceret til fem respondenter. Dette voldte heldigvis ingen problemer, da de resterende var aktive deltagere. Grundet social kontrol kan der ikke garanteres for, at facebook-brugerne taler åbent om deres liv. I store fokusgrupper kan deltagerne have svært ved at udtrykke, det de mener, da der kan opstå en frygt for, hvad de resterende tænker. Det vil sige, at den sociale kontrol i fokusgruppen kan hindre, at alle forskelle i erfaringer og perspektiver kommer frem. Imidlertid er der jo ingen garanti for, at forskeren i et individuelt interview får interviewpersonens socialt genkendelige forståelser og praksisser frem (Ibid:16). Det er derfor muligt, at man går glip af interessant empiri, men med en god forberedelse kan denne ulempe reduceres. I fokusgruppen er det en fordel at samle facebook-brugere med forskellige holdninger, som ikke i forvejen har relation til hinanden. Ud fra spørgeskemaets resultater kan det ses, at kønsfordelingen blandt de adspurgte er 44 % mænd og 56 % kvinder (Bilag 1: Figur 1). Derfor er det vigtigt, at begge køn også er repræsenteret i interviewet. Eftersom vores forundersøgelse fra spørgeskemaet viste, at respondenterne overvejende var i aldersgruppen år, anses denne aldersgruppe som værende mest relevant at inddrage. Da der ud fra spørgeskemaet ønskes uddybelser af de stillede spørgsmål, er det nødvendigt at fokusgruppen er struktureret. Derfor benyttes den konkrete spørgeguide: Den konkrete spørgeguide er det andet valg i forbindelse med struktureringen af fokusgrupperne. Valget af indholdet i den konkrete spørgeguide skal selvfølgelig være et udtryk for projektets erkendelsesinteresser, det vil sige, hvilke former for viden fokusgrupperne skal producere (Halkier, 2009:16). Dette ligger til grund for, hvorfor der nøjagtigt noteres, hvilke spørgsmål der ønskes diskuteret. Fokusgrupper er fordelagtige til at udforme empiri om sociale gruppers fortolkninger, interaktioner og normer (Ibid:13). Dette passer godt ind i 11

18 projektet, da udgangspunktet er, om FB bliver brugt til at iscenesætte sig selv, og om facebook-brugerne opnår social kapital. Her er der behov for flere subjektive holdninger. Samtidig benyttes facebook-brugerne og deres diskussioner til at få et mere fyldigt og komplekst empirigrundlag. Facebook-brugerne spørger ind til hinandens udtalelser og vil derefter kommentere hinandens holdninger ud fra en kontekstuel forståelse, som intervieweren eller forskerne ikke har (Ibid:14). Samtidig er det vigtigt at have et overblik over og styring af fokusgruppen. Derfor udvælges en moderater, som lytter og stiller spørgsmålene. Moderateren er ikke det samme som en interviewer. Moderateren skal sørge for ikke at tage journalist-rollen eller agere som en ven. Der skal være en balance mellem disse to, så facebook-brugernes erfaringer kan komme til udtryk. Moderateren er ansvarlig for, at facebook-brugerne taler sammen, og at der ikke opstår konflikter. Derudover skal moderateren sørge for at give en god introduktion, som vil skabe ramme for en god interaktion mellem respondenterne. Der er inddelt roller til projektets gruppemedlemmer såsom observatører, skriventer og hjælpere til moderateren. Disse skal støtte og hjælpe til et bedre empirigrundlag og optimere fokusgruppens forløb (Ibid:51). Der vil senere i rapporten under analyseafsnittet indgå en analyse af resultaterne fra fokusgruppen. 2.5 SEMISTRUKTURERET INTERVIEW På baggrund semistruktureret interviewmetode udarbejdes et ekspertinterview med Anne Sølling (AS), ekspert og uddannet Cand. pæd. psych.. Formålet med interviewet er at få en ekspertvinkel med ind over projektet til at understøtte eller afkræfte teori og empiri. Med interviewet ønskes der at skildre ASs holdninger til selviscenesættelse gennem FB. Det semistrukturerede interview er ideelt til at interviewe en ekspert som AS. Som ekspert i pædagogik og psykologi har hun holdninger til de sociale mediers påvirkning af unge, hvilket gør det vigtigt at tolke og uddybe svar efterfølgende for at undgå eventuelle misforståelser. Svarene vil indgå i en diskussion om, hvorvidt man iscenesætter sig selv gennem FB, og om den online- og offline-identitet kan sammenlignes. 12

19 Et ekspertinterview opbygges som et semistruktureret interview. Her interviewes en ekspert indenfor forskningsfeltet på samme måde, som man vil udføre et semistruktureret interview. Det semistrukturerede interview ( ) defineres som et interview, der har til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener (Kvale, 2007:19). Et semistruktureret interview har på forhånd fastlagt nogle retningslinjer, hvilket gør det delvist struktureret. Det er dog ikke ligeså fastlagt som de strukturerede interview og skiller sig derfor ud fra spørgeskemaer. Grundet tidsmangel er det semistrukturerede interview i dette tilfælde udført telefonisk. Spørgsmålene har derfor på forhånd været strukturerede og fastlagte, men med åben mulighed for at få uddybet ASs svar. En af fordelene ved semistruktureret interview er, at man har mulighed for at benytte sig af forskellige typer af spørgsmål. På den måde får interviewet mere kvalitet, idet man kan få uddybet det interessante ved svarene. Med ekspertinterview er man på forhånd ikke bekendt med, hvilke typer svar eksperten ligger inde med, hvilket kan være brugbart indhold til videre forskning. Hvorfor det er nødvendigt med et interview, hvor det er muligt at spørge ind til eksperten udtalelser, både for at få svaret begrundet, men også for at sikre, at man har forstået den intenderede mening. Det gøres bl.a. ved brug af ( ) opfølgende spørgsmål: Interviewpersonernes svar kan udvides ved, at intervieweren anlægger en nysgerrig, vedholdende og kritisk holdning. Det kan ske ved, at der direkte spørges til det, der lige er sagt (Ibid:137). Med denne type spørgsmål kan man efterfølgende spørge ind til de interessante pointer og holdninger, AS udtrykker. Med denne metode opnår man mere uddybede og relevante svar. Da det ikke var muligt at mødes med AS fysisk, er det telefoniske ekspertinterview stadig en relevant metode ift. vores projekt. Interviewet giver mulighed for at stille konkrete spørgsmål og modtage konkrete svar på samme vis, som havde vi mødtes fysisk. Efterfølgende har det været muligt at få uddybet svarene ved brug af fortolkende spørgsmål. Der tolkes på ASs svar f.eks. ved at gentage hendes udtalelser, hvilket giver hende muligheden for at be- eller afkræfte 13

20 tolkningen. Interviewspørgsmålene blev sendt til AS på forhånd, og hun havde derfor mulighed for at sondere over interviewspørgsmålene og derved give sig god tid til at reflektere inden selve interviewet. I bilag 3 indgår det udarbejdede og udførte interview. Senere i opgaven vil der indgå en analyse og diskussion af resultaterne fra ekspertinterviewet med AS. 2.6 REFLEKSION AF FOKUSGRUPPE OG EKSPERTINTERVIEW I forbindelse med vidensproduktionen igennem interviewerne, er vi bevidste om, at vi ikke tager en 100 % objektiv rolle. Hermed forstår vi at den viden, vi producerer er præget af interaktionen interviewere og respondenterne imellem. Vi er derved opmærksomme på, at svarene fra fokusgruppen og ekspertinterviewet er præget af spørgsmålenes karakter, samt den måde de er blevet stillet på. Derudover er vi opmærksomme på, at ASs svar og holdninger som psykolog, bærer præg af, at hun til dagligt arbejder med unge, der har psykiske vanskeligheder. 14

21 3. TEORI 3.1 FACEBOOK SOM SOCIALT MEDIE I følgende afsnit defineres og redegøres der for begrebet sociale medier samt FBs funktioner. SOCIALE MEDIER Nicole B. Ellison professor i telekommunikation, information og medier ved Michigan State University og Danah M. Boyd professor i information ved California- Berkeley University har skrevet artiklen Social Network Sites: Definition, History, and Scholarship som følgende afsnit vil tage udgangspunkt i. De definerer i artiklen sociale medier som værende webbaserede tjenester, som giver individer mulighed for at; 1: konstruere en offentlig eller semi-offentlig profil inden for et afgrænset system. 2: oprette en liste over, hvilke andre brugere man har forbindelse til. 3: se egen liste over forbindelser og se andre brugeres forbindelser (JMCM 1, ). Hjemmesiden SixDegrees.com var det første sociale medie, der blev introduceret på internettet i år Ellison og Boyd understreger, at det tidligere har været muligt at oprette profiler online f.eks. igennem datingsider, men at det først var tilgængeligt at se andres venner ved indførelsen af SixDegrees.com (ibid.). På SixDegrees.com kunne brugere for første gang oprette profiler baseret på deres fulde navn, liste deres venner og søge efter andres venner. Dette var den første online-tjeneste, der forsøgte at skildre og identificere brugernes virkelige relationer mellem individer, ved at kortlægge brugerens fulde navn (Kirkpatrick, 2011:75). Sidenhen har sociale medier, som Myspace, Twitter, Linkedin og FB, spredt sig over hele kloden, hvilket har medført, at det i dag er svært at forestille sig et internet uden. 15

22 FACEBOOKS HISTORIE Nicole B. Ellison, Charles Steinfields og Cliff Lampe, alle en del af studiet Telecommunication, Information Studies, and Media ved Michigan State University har skrevet artiklen: The Benefits of Facebook friends : Social Capital and College students Use of Online Social Network Sites som følgende afsnit vil tage udgangspunkt i (JCMC 2, ). The Facebook blev udviklet af Mark Zuckerberg i 2004 med formålet at gøre verden mere åben og forbundet (Key Facts, ). Oprindeligt var Zuckerbergs formål med siden at udvikle en portal, der kunne samle studerende ved Harvard universitet. Men hurtigt spredte sitet sig, og i slutningen af maj 2004 havde 34 skoler og mere end brugere taget mediet til sig (Kirkpatrick, 2011:49). Flere virksomheder kontaktede Mark Zuckerberg, da de var interesserede i at investere i eller endda opkøbe The Facebook, men Zuckerberg mente, at det var bedst at holde sig uafhængige af andre virksomheder. Først i efteråret 2006 åbnede Zuckerberg tjenesten op for ikke-studerende, og sitet spredte sig til andre engelsktalende lande (Ibid:60). Udviklingen gik stærkt, og i 2010 var FB til rådighed på 75 sprog. Den 4. oktober 2012 kunne Zuckerberg annoncere, at FB nu har mere end en millard brugere verden over, der aktivt har brugt FB den sidste måned (Ibid.). FACEBOOKS FUNKTIONER FB tilbyder følgende funktioner: (Facebook Products, ) News Feed (nyheder): News Feed består af en liste med opdateringer af brugerens venners, siders og gruppers seneste aktiviteter. Brugeren har her mulighed for at like / synes godt om og kommentere på aktiviteterne. Alle brugeres News Feed/nyheder er personlige og er sammensat ud fra brugerens interesser samt fælles aktiviteter. 16

23 (Billede hentet fra Christine Tørnquists facebookprofil d ) Timeline (tidslinje): Brugerens profil består af personens tidslinje. På profilen har man mulighed for at se personens seneste aktiviteter rangeret efter tidspunkt, fra den dag brugeren blev født til det aktuelle tidspunkt. Brugeren har selv mulighed for at sortere i, hvilke informationer, billeder, opdateringer, check-ins m.m. de ønsker skal være synlige på deres facebook-profilside. Derudover kan brugeren vha. vennelister have kontrol over, hvilke venner, der kan se forskellige historier. (ibid). 17

24 Messages (beskeder): FB har samlet brugerens s og chat-samtaler i é funktion. Her har man mulighed for, at kommunikere med ens venner, enten som enkeltsamtaler eller i gruppemeddelelser. (ibid.) Photos and Video (billeder og video): Billeder og videoer er en central funktion på FB. Facebook-brugere har mulighed for uploade billeder og videoer på deres tidslinje, deres venners tidslinje, i albums eller i samtaler. På billeder og i videoer har man mulighed for at tagge /markere de facebook-brugere, der skildres. Disse billeder og tags vil fremstå på den taggedes tidslinje. Denne deling af billeder og videoer har gjort FB til den mest populære foto-delingsservice. Der uploades mere end 300 millioner billeder hver dag. (ibid.) 18

25 Groups (grupper): Facebook-brugere har mulighed for at oprette grupper, hvor forskellige brugere kan samles om fælles interesser. Grupperne dannes ofte mhp. på at samle familier, studiegrupper, vennegrupper eller kollegaer. I gruppen kan medlemmer skrive beskeder, poste opdateringer og billeder uden at aktiviteterne annonceres i News Feed eller på Timeline. Hver gruppe kan tilpasse deres personlige indstillinger, så de har mulighed for at kontrollere, hvorvidt gruppen skal være privat eller offentlig. (ibid.) Events (begivenheder): Med funktionen events kan brugere organisere, invitere og påminde venner om et arrangement. Inviterede har mulighed for at svare, hvorvidt de deltager eller ej til et givent arrangement. På FB oprettes der mere end 16 millioner events hver måned. (ibid.) 19

26 Pages (sider): Kunstnere, virksomheder, organisationer m.m. har mulighed for at oprette offentlige profiler, kaldet pages. Deres tilstedeværelse på FB giver brugerne mulighed for at følge og like profilerne. Liker en bruger en side vil vedkommende kunne se opdateringer fra siden i brugerens News Feed. Derudover kan man på andre brugeres profil se, hvad de har liket. (ibid.) 3.2 ERVING GOFFMAN OG JOSHUA MEYROWITZ ISCENESÆTTELSE De fleste i dagens Danmark har adgang til internettet på den ene eller anden måde og dermed også adgang til sociale medier såsom FB. Der ses en stigende tendens til kommunikation vha. medier som disse. Dette gøres der ifølge Professor Stig Hjarvard, på grund af muligheden for aflastning og manipulation. Ved brug af de sociale medier, opstår der en mere uforpligtende situation, end hvis man sad ansigt til ansigt. Desuden er der mulighed for at tænde og slukke efter forgodtbefindende (Hjarvard, 2005:23), hvis du f.eks. ikke længere vil være en del af Facebook-chatten. Med manipulation menes, at det nu er muligt at kunne 20

27 iscenesætte vores sociale roller, og dermed bedre styre de sociale situationer vi vil være en del af. En anden stor del af vores teori omkring iscenesættelse, bygger på Erving Goffman & Joshua Meyrowitzs teorier omkring netop iscenesættelse og interaktion i sociale sammenhænge. Vi vil især beskæftige os med, hvorledes nye massemedier som FB påvirker, hvordan individet får mulighed for at udstille sig selv gennem et sådant medie. Erving Goffman er microsociolog, og hans teorier blev grundlagt før de sociale medier kom til verden, dog har hans Facework teori og teori omkring stages eller scener, stor relevans for nutidens brug af medier. Dette er især relevant, da det understøttes af den amerikanske medieforsker Joshua Meyrowitz. Han tager Goffmans teori om stages og holder den op mod et moderne samfund fuld af sociale medier. ERVING GOFFMAN Goffman gør, i sine studier af menneskets interaktion i sociale sammenhænge, brug af teateret som metafor. Han mener, at mennesket påtager sig bestemte roller ift. forskellige situationer. Disse situationer kalder han for stages, og skelner her mellem adfærd på fronstage (på scenen) og backstage (bag kulisserne). Fronstage også bare kaldet front, er den officielle og socialt tilpassede situation, altså det offentlige område. Hvorimod backstage er det private område, hvor der kan lades op til front-adfærden (Jerslev, 2004:110). F.eks. når en tjener står i restauranten og modtager bestillinger er han frontstage, hvor han skal optræde høfligt og acceptabelt. Når han derefter kommer ud i køkkenet, er han backstage, hvor han kan kritisere kunderne og være afslappet. Dog kan køkkenet også være frontstage, da han skal falde ind i rollen som afslappet kollega. Forholdet mellem de to scener er derfor relativt, og ens adfærd backstage er ikke nødvendigvis mere sand end ens adfærd frontstage, da de begge er en del af en performance. De to adfærd er afhængige af hinanden, og en front adfærd kan være backstage for en anden, på en anden social scene (Ibid.). 21

28 Derved opfører man en performance enten backstage eller fronstage på forskellige sociale scener. Man påtager sig en rolle, og igennem disse roller er det muligt et eksponere sig selv på en bestemt måde. Dermed iscenesætter individer sig forskelligt i sociale situationer. Dette kan sættes i relief til Giddens teori omkring sociale arenaer, som præsenteres senere, dog snakker Goffman ikke om identitet, men udelukkende interaktion og adfærd i forskellige sociale sammenhænge. JOSHUA MEYROWITZ Meyrowitz har bygget videre på Goffmans teori om stages, da han ikke mener, at Goffmans forestilling om frontstage og backstage er aktuel efter de elektroniske mediers fremkomst. Meyrowitz mener, at forholdet mellem disse har ændret sig markant siden teoriens oprindelse. Meyrowitz kritiserer Goffmans model for at være både for statisk og for bundet til en tænkning i konkrete rum (Ibid:111). Goffman opererede med scenerum som faktiske rum eller fysiske steder, som er adskilt af vægge og døre. Meyrowitz mener dog, at der efter mediernes fremkomst, ikke er bundet nogle fysiske lokaliteter til de såkaldte scener. Meyrowitz beskæftiger sig ikke med ansigt til ansigt kommunikation, men med social interaktion gennem medier. Meyrowitz er interesseret i, hvordan elektroniske medier har givet os mulighed for at få informationer om hinandens sociale adfærd. Han mener, at medieudvikling gennem de seneste år har været med til at opløse stedsbindingen og dermed ændre i forholdet mellem frontstage og backstage (ibid.). Der er skabt en gennemsigtighed, hvor vi i langt højere grad får adgang til folks backstage adfærd. Det private gøres offentligt og omvendt, og forholdet mellem front- og backstage bliver svært at opretholde (Hjarvard, 2005:27). Meyrowitz mener, der er opstået en ny scene, der er halvt offentligt, halvt privat adfærd, dette kalder han for middle region. Samtidig opererer han ikke længere med Goffmans traditionelle front og backstage, men i stedet med det han kalder deep backstage og forward fronstage (Ibid:28). Deep backstage er et lukket privat sted, hvor man kan være sig selv og forberede sig på sin performance i den 22

29 nye middle region. Forward fronstage er rent offentlige steder, der er forbeholdt formelle og ceremonielle anliggender. Der findes stadig et afhængigt forhold mellem de nu tre scener. Hvis deep backstage information afsløres, må forward fronstage adfærden indordne sig og bliver dermed mere middel regionalt. Såsom hvis der bliver afsløret ægteskabelig krise i kongefamilien, er de nu nødt til at indordne sig og agere ud fra dette (Jerslev, 2004:114). Meyrowitz påpeger, at ved de elektroniske mediers fremkomst, blev Goffmans traditionelle scener forældet og middel region scenen opstod. Især efter de sociale mediers fremkomst som FB, har vi fået mulighed for at bryde barrieren til folks backstage adfærd og dermed få adgang til hinandens privatliv. Dette gør, at vi i langt højere grad får mulighed for at iscenesætte os selv og fremføre de roller, vi ønsker. Disse muligheder er steget eksponentielt med udviklingen af de sociale medier. 3.3 ANTHONY GIDDENS IDENTITET - GIDDENS I forbindelse med vores projekt om identitet og FB er det relevant at definere ordet identitet. Det har vi valgt at gøre på baggrund af sociologen Anthony Giddens teorier omkring identitet. Først præsenteres ordet identitets overordnede betydning, hvorefter vi ser på identitetsdannelse gennem sociale medier. Ordet identitet kommer fra den latinske glose Idem, det betyder det samme, dvs. noget der forbliver det samme over tid (Brørup et. Al, 1999:167). Identitet er, hvordan individet skiller sig ud fra mængden. Identitet kan derfor defineres som den måde, et individ kan identificeres på både af sig selv og af andre ud fra ens fortid og sociale relationer. Identitetsbegrebet kan sammenlignes med ord som personlighed og karakter, hvilket det ofte gøres i psykologiske sammenhænge (Ibid.). 23

30 Når man taler identitet, psykologisk set, er det relevant at inddrage både personlig identitet og social identitet. Personlig identitet er vores selvopfattelse, hvordan oplever individet sig selv og sin kerneidentitet. Ens kerneidentitet vil altid være den samme på trods af justeringer af identitet gennem livet, som kan ske ved forskellige oplevelser, erfaringer og refleksioner. Når man beskæftiger sig med personlig identitet, er der tale om, at individet reflekterer over dets udvikling gennem tiden og dermed kan videreudvikle sig og reproducere sin identitet. Den personlige identitet anses for at være individets inderste kerne. Personlig identitet kan også kaldes ens selv, og det er netop det, der karakteriserer de egenskaber et individ har livet igennem (Ibid.). Social identitet er den måde, hvorpå individet sammenligner sig med andre i tilhørende grupper. Denne form for identitet beskæftiger sig med samspillet mellem andre individer og sociale omgivelser. Derved ligger denne identitet i relationerne (Ibid.). ANTHONY GIDDENS For at undersøge om folk iscenesætter sig selv gennem FB, finder vi det nødvendigt at uddybe, hvordan et moderne menneske skaber sin selvidentitet. Det er derfor vi bl.a. tager udgangspunkt i Giddens teorier omkring identitet, der bygger på refleksivitet og reproduktion i et moderne samfund. I det moderne samfund har internettet været med til at øge refleksiviteten, idet det nu er muligt at lagre informationer. Internettet og medier skaber hele tiden ny viden og information, der giver anledning til konstant refleksion (Kaspersen & Andersen, 2007:435). Giddens såkaldte strukturationsteori bygger hhv. på institutionel analyse og analyse af strategisk adfærd. Giddens mener, at disse to er afhængige af hinanden, hvilket vil sige, at samfundets rammer skaber individets handling, og individets handling reproducerer samfundets rammer. I vores projekt er det mest relevant at lægge vægt på analysen af strategisk adfærd, dermed på bestemte individers 24

31 handlinger, hvor interaktionsmiljøets institutionaliserende egenskaber er givne men ikke bestemmende (Kaspersen, 2001:72-73). Giddens beskriver identiteten eller selvet som et refleksivt projekt. Han mener ikke, at selvidentiteten er en konstant størrelse, men en proces, hvori identiteten hele tiden reproduceres gennem refleksive handlinger. Det er netop denne refleksivitet, der er karakteristisk for vores moderne samfund, da denne også kan gennemtrænge selvets kerne. Giddens skriver således: (...) at selvet ikke er et passivt væsen bestemt af ydre forhold. Når Individer skaber deres selvidentitet Bidrager de til og fremmer direkte sociale forandringer, som er globale i deres konsekvenser og implikationer (Ibid:147). Når identiteter bruger sociale medier sammenligner de sig konstant med andre identiteter, hvilket får dem til at reflektere, hvilket kan skabe sociale forandringer. I et moderne samfund, er det ikke længere ydre forhold eller traditioner, såsom slægtskab, køn og social status, der determinerer vores selvidentitet. Det er et refleksivt projekt, som det enkelte individ selv er herre over, derfor står mennesket også over for flere valg både på det praktiske og diskursive bevidsthedsplan. Det er valg som disse der er essentielle i dannelsen af ens selvidentitet. Det er nu individets eget projekt at skabe sin identitet gennem refleksion og ikke gennem allerede fastlagte rammer. Det er netop disse førnævnte valg, der er med til at konstruere det Giddens kalder for ens selvfortælling eller biografi. Ens selvfortælling skal helst stemme overens med både ens selvopfattelse og identitetskonstruering, for at den er kontinuer og holdbar. Det bliver således de valg individet tager vedr. sin personlige livstil, der danner identiteten, ud fra de mange valg, situationer og muligheder der er i et moderne samfund (Ibid: ). Online-medier som FB, gør det netop muligt at udfolde sin selvfortælling på en langt større flade, der åbner op for flere valg, der kan være med til at reproducere ens identitet. Giddens beskriver livstil således: Livstil er rutiniseret praksis, hvor rutinerne er inkorporeret i tøjvaner, spisevaner, handlemåder, møder med andre, men de rutiner, der følges, er refleksivt åbne over for forandring i lyset af selvidentitetens mobile karakter (Ibid:150). 25

32 Da mennesket selv er blevet herre over sin selvfortælling, mener Giddens, at identitet kan betragtes som en personlig konstruktion, hvori individet selv løbende opbygger en fortælling om sig selv og skaber en samlet opfattelse. Denne konstruktion sker ud fra valg af livsstil, mode, sprog, præferencer, holdninger m.v. tilpasset den arena dvs. Den konkrete situation man befinder sig i (Brørup et. Al, 1999:172). Det er nøjagtig disse sociale og kulturelle arenaer Giddens bygger en anden stor del af sine teorier om identitet på. Arenaer er sociale og kulturelle situationer, hvori et individ bliver set og agerer på en bestemt måde. Sociale arenaer kan bl.a. være en arbejdsplads, en sportsklub, en hobby, familien eller FB. Fælles for sociale arenaer er, at de udgør et socialt netværk, hvor der er mulighed for præsentation, genkendelse, korrektion og bekræftelse. Et individ bliver i en arena så længe, at den identitet der er skabt i arenaen opleves konstruktiv i ens identitets konstruktion (Ibid:173). I hver arena er der sociale og kulturelle betingelser, der skaber individers sociale tilpasning. Man har derfor en social identitet, der er tilknyttet til bestemte arenaer som gør, at individet agerer på en bestemt måde. Man kan både tale om tilsyneladende og faktiskidentitet. Den tilsyneladende identitet bunder i hurtige og normative antagelser om en person og faktisk identiteter er knyttet til bestemte egenskaber. I arenaerne er det muligt at blive genkendt på disse egenskaber. Arenaerne skaber personers egenskaber og påvirker individets rolle og selvopfattelse (Ibid.). Der er et spændingsfelt mellem hhv. rolle og selvopfattelse og mellem social - og personlig identitet. Den personlige identitet anses, som tidligere nævnt, for at være individets inderste kerne. Personlig identitet er også en forudsætning for at der kan opnås distance til arenaidentiteter, der er mere eller mindre kortvarige (Ibid.). 26

33 3.4 ROBERT D. PUTNAM SOCIAL KAPITAL Der er mange teoretikere der gennem tiden har beskæftiget sig med at definere begrebet social kapital. Vi har i vores semsterprojekt valgt at tage udgangspunkt i Robert D. Putnam. Dette skyldes, at Putnam i høj grad har gjort begrebet til et brugbart værktøj, der kan åbne op for nogle interessante aspekter indenfor et socialt medie. B.la. hvordan FB kan karakteriseres, samt hvilken betydning denne har ift. social kapital. Vi vil i det følgende introducere Putnams forståelse af social kapital samt definere, hvad han forstår ved hhv. et vertikalt - og horisontalt netværk. ROBERT D. PUTNAM Social kapital skabes ifølge den amerikanske politolog Robert D. Putnam ved, at individer deltager aktivt i organisationer og/eller grupper. Der er tale om social kapital, når forbindelser mellem individer skaber et socialt netværk, hvor der er fælles normer og forpligtelser. Disse normer bygger på gensidighed og troværdighed, som Putnam betragter som limen og sammenhængskraften i et netværk. Det er på grund af denne sammenhængskraft, akkumuleret af mellemmenneskelige relationer, at netværket holdes sammen. Et individ, der indgår i et netværk, får adgang til ressourcer såsom tillid, gensidighed og troværdighed. Social kapital er ikke kun til individets fordel, men kan også gavne på et samfundsmæssigt plan, idet sandsynligheden for f.eks. dårlig trivsel, kriminalitet m.m. mindskes. Putnam mener derfor, at social kapital er grundstenen i et velfungerende samfund (Social kapital, ). DE VERTIKALE OG HORISONTALE NETVÆRK Putnam inddeler social kapital i to forskellige typer netværk; det vertikale og det horisontale netværk (bonding og bridging). I disse to typer netværk findes der karakteristiske forskelle, da de beskriver hver deres type social kapital. Putnam mener ikke, at disse to former for social kapital bør ses som et enten/eller ift. hinanden. Der findes mange eksempler på netværk, som kan være afgrænset ift. 27

34 det ene, og være brobyggende ift. det andet, og dermed rumme begge slags netværk i mindre eller større udstrækning (ibid.). De vertikale netværk betegner Putnam som afgrænsede sociale netværk med stærke sociale bånd. Disse netværk skabes ud fra homogene grupper, fælles identiteter, hvor de sociale bånd ofte er forbundet med f.eks. religion, social status og etnisk baggrund m.m.. I de vertikale netværk er der tendens til, at individerne afgrænser sig fra omverden, idet netværket er forbundet af stærke bånd, og individerne derfor ikke føler trang til at medvirke i andre netværk. De vertikale netværk kan give social og psykisk styrke, idet det kan virke trygt for det enkelte individ. Dog mener Putnam, at denne form for netværk kan være begrænsende og kun hjælper individet igennem dagen og vejen (ibid.). Det andet netværk er det horisontale, som Putnam kalder det brobyggende netværk. Denne type af netværk skaber bro over forskellige sociale skel, på tværs af homogene grupper, hvor alle er på lige fod med hinanden. Båndene i de horisontale netværk kendetegnes ved at være svagere end i de vertikale, men Putnam mener, at de horisontale netværk er særdeles værdifulde, da det er netværk som disse, der giver adgang til information og muligheder. Dermed er det de horisontale netværk, der skaber den brobyggende sociale kapital, der kan føre det enkle individ frem i verden modsat de vertikale netværk, der kun fik individet igennem dagen (ibid.). 28