Nørre Allé Glostrup Tlf Hjemmeside: Virksomhedsplan. Børnehaven Solvangen

Transkript

1 side 1 Vores adresse er: Nørre Allé Glostrup Tlf info@bh-solvangen.dk Hjemmeside:

2 side 2 Indholdsfortegnelse VELKOMMEN TIL SOLVANGEN... 6 en Solvangens historie... 6 Hvad vil det sige at være privat daginstitution?... 6 Præsentation af Solvangen... 6 Opskrivningsliste... 7 Velkomstpjece... 7 SOLVANGENS PÆDAGOGISKE RAMMER... 8 Solvangens overordnede mål... 8 Værdier i Solvangen... 8 Solvangens inklusionsstrategi... 8 Strukturen og dagligdagen i Solvangen... 9 Low Arousal Sprogvurdering og sprogstimulering Børnemiljøtermometer (BMT) SOLVANGENS PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Formål med pædagogiske læreplaner Læringsforståelse Personlig kompetence Sociale kompetencer Sprog Krop & bevægelse Natur & naturfænomener Kulturelle udtryksformer & værdier Dokumentation SAMARBEJDE... 16

3 side 3 Personalesamarbejdet Pædagogisk efteruddannelse, samt krav til ansættelse Forældresamarbejdet Bestyrelsen Forældreforening Eksterne samarbejdspartnere Underretningspligt Forsikring Brandøvelse PÆDAGOGISK ÅRSBERETNING (APRIL-MARTS) Ugeplan Musik & bevægelse Mandagssang Gruppedage Sprogstimulering Sommerfuglene Ture ud af huset Bålaktivitet Famly Fyraftensmøde Maddage Bedsteforældredag Bondegårdsprojekt & Dyregårdstur Arbejdslørdage Pædagogisk dag Sankt Hans Skraldeprojekt Børnemiljøtermometer (BMT)... 24

4 side 4 Parkstafet Høstfest Børnekulturfestival Koloni Fodboldturnering Cirkusprojekt Bag for en sag Skolernes motionsdag Halloween Julegaveværksted Pebernødder Julehygge Juleteater Julegudstjeneste Lucia Juletræstur Dans om juletræet Førstehjælpskursus Fastelavn Påske Forårsteatertur Evaluerings- og planlægningsuger Afslutning for storgruppen Nyhedsbreve Brandøvelse Rengøringsdage Forældrecafé HANDLINGSPLAN/MÅL FOR (APRIL-MARTS)... 28

5 side 5 Ugeplan Morgensamling Gruppedage Ny struktur og ombygning Spisegrupper Læreplanstemaer Sommerfugl Fokusområder Projekter, højtidsaktiviteter og andre faste aktiviteter Fælles arrangementer (med forældre og/eller bedsteforældre) SOLVANGENS ÅRSHJUL... 32

6 side 6 Velkommen til Solvangen en. en er en slags kontrakt mellem forældrebestyrelsen og personalet, hvoraf det fremgår, hvilke pædagogiske værdier, aktiviteter og mål, vi har for børnehaven Solvangen. en gælder for perioden til , og bliver revideret 1 gang årligt af bestyrelse og personale. Alle medlemmer af bestyrelsen får automatisk et eksemplar tilsendt elektronisk. Øvrige interesserede forældre kan bede om at få udleveret et eksemplar. Solvangens historie I 1943 blev institutionen startet af en gruppe forældre. Institutionen var fra starten privat med beliggenhed i den nuværende ungdomsskoles lokaler. Senere flyttede den til KFUM s bygning på Nyvej, inden den endelig etablerede sig på Nørre Allé 34. Byggegrunden på Nørre Allé blev af sognerådet foræret til Solvangen, der straks efter tog initiativ til at lade den nuværende bygning opføre. Den nye institution blev indviet i Driftoverenskomst blev indgået mellem bestyrelsen i Solvangen og Glostrup kommune i april har indtil september 2010 været drevet som selvejende institution i Glostrup kommune. I september 2009 ansøgte Solvangen om godkendelse til at overgå til privat drift, og fra d. 1. september 2010 blev det en realitet. Hvad vil det sige at være privat daginstitution? En privat daginstitution er en selvstændig juridisk enhed, der ledes af en bestyrelse, og drives på grundlag af en vedtægt, udarbejdet af bestyrelsen. Bestyrelsen har altså det overordnede ansvar, både juridisk og økonomisk, og er samtidig arbejdsgiver med retten til at ansætte og afskedige personaler. Bestyrelsen hæfter dog ikke personligt for et evt. økonomisk underskud i Solvangens regnskab. Kommunen har tilsynspligt, dvs selvom bestyrelsen er arbejdsgivere, så er det stadig kommunens pligt at føre tilsyn med de forhold børnene opholder sig under. Daginstitutionen er stadig forpligtet til at handle efter de overordnede punkter i børnepolitikken og de pædagogiske læreplaner. Bestyrelsen beslutter forældrebetalingen, samt fastlægger optagelseskriterierne i daginstitutionen. Præsentation af Solvangen Vi er en børnehave med børn (i gennemsnit på et kalenderår) i alderen 2,10-6 år fordelt på 3 grupper (lille-, mellem- og storgruppen). Vi kan dog i perioder være op til max 54 børn for at kunne opretholde et gennemsnit på børn på et kalenderår. Udover de 3 aldersopdelte grupper er børnene delt op i 3 aldersblandede spisegrupper. Børnene må lege, hvor de har lyst, og med hvem de har lyst. Solvangens åbningstid er: Mandag-tirsdag kl Onsdag-torsdag kl

7 Fredag kl side 7 I Solvangen er der ansat: 1 leder 4 pædagoger 3 medhjælpere 1 fast morgenåbner (medhjælper) 1 fast medhjælper i særlig jobtilskudsordning 1 rengøringsassistent 1-4 tilkaldevikarer 2-5 unge piger/drenge u. 18 år, som hjælper med at lukke huset ned hver eftermiddag Ekstraordinære lukkedage 1. maj 5. juni (Grundlovsdag) lukkes kl Mellem jul & nytår, d.v.s. d. 24. til d. 31. december (begge dage inkl.). Der er dog åbent de få arbejdsdage mellem jul og nytår for de forældre, som ingen anden pasningsordning har disse dag. Fredag efter Kristi Himmelfartsdag (her er dog åbent for de forældre, som ingen anden pasningsordning har denne dag) Solvangens fysiske rammer er en to-etagers murstens-ejendom. I stuen forefindes garderobe, 3 grupperum, køkken og toiletter. På første sal findes køkken-alrum, voksentoilet, kontor og stort fællesrum (i dagligdagen omtalt som loftet ). Kælderen anvendes til lager. Legepladsen består bl.a. af en stor høj med rutschebane og klatrevæg, gynger, cykelbane, flisestier, græs, sandkasse, bevoksninger og et udlagt jordareal, hvor der kan graves med skovle og spader. Opskrivningsliste Hvis forældre ønsker en plads i Solvangen, så skal de henvende sig direkte til os, og ikke til kommunen. Det kan gøres via telefon, eller personlig henvendelse. Barnet bliver derefter skrevet op på vores venteliste. Er der en ledig plads til det tidspunkt, forældrene har ønsket en plads, så sender vi et tilbud i så god tid, at den gamle dagpleje- eller institutionsplads kan opsiges (skriftligt). Det er en god idé også at skrive sit barn op til en plads i de kommunale institutioner bare for en sikkerheds skyld Når man så er startet i Solvangen, så har man en måneds opsigelse til d. 1. eller 15. i en måned. Læs i øvrigt vores ventelisteregler på vores hjemmeside: Velkomstpjece Når man som forældre har sagt ja til et tilbud om at få en plads til sit barn i Solvangen, så modtager man, i ugen op til barnet skal starte, en lille velkomstfolder, hvor der står en masse praktiske oplysninger. Det handler om indkøring af barnet, hvilke personlige ting der skal medbringes, billeder af personalet, oplysninger om bestyrelsen, sygdom, fødselsdage og meget mere. På den måde kan forældrene forberede tiden i børnehaven bedst muligt. Når barnet så er startet i Solvangen, så er det forældrene, der fortæller om barnet. Vi har en lang huskeliste, som vi gennemgår med forældrene den første dag i Solvangen

8 side 8 Solvangens pædagogiske rammer Solvangens overordnede mål Solvangens pædagogiske målsætning At skabe trygge rammer for børnene i forskellige sociale situationer, hvor de, uden at føle sig bestandigt overvåget, selv kan løse konflikter, med mulighed for at få støtte og hjælp. At give børn mulighed for at udvikle sig til glade og nysgerrige børn gennem fantasi og leg, og herigennem udvikle personlighed, motoriske færdigheder, skabe venskaber og tilegne sig forståelse for omverdenen. At have faste daglige rutiner, så børnene har god mulighed for at genkende hverdagen, og dermed føle tryghed. At stimulere og understøtte deres trang til at udforske omgivelserne. At vægten er lagt på tryghed og harmoniske hverdage i institutionen samt tage nødvendige individuelle hensyn. At bidrage børnene til en forståelse af sunde vaner, både omkring fødevarer og hygiejne. At fastholde og værne om institutionens traditioner. At have en god information og dialog mellem børnehaven og forældre, og i nødvendigt og ønsket omfang give råd og vejledning. At hjælpe børnene til at blive skole- og læringsparate. At give rum og plads til fordybelse Solvangens værdigrundlag bygger på: Værdier i Solvangen Fællesskabet, hvor det er vigtigt, at vi hjælper hinanden, hvor børn og voksne oplever at være en del af en gruppe, og hvor vi værner om en tryg hverdag med fast dagsrytme og faste årlige traditioner, samt Det individuelle hensyn, hvor vi nærer omsorg, anerkendelse og respekt for hinanden og hinandens forskelligheder. Det er vigtigt at føle sig værdifuld, betydningsfuld og velkommen, både som barn, forældre og personale. Solvangens inklusionsstrategi I personalegruppen er vi i gang med at udarbejde en strategi for, hvordan vi vil arbejde med inklusion. Vi har foreløbig talt om vigtigheden i følgende udsagn: Alle har ret til at være en del af fællesskabet. At være inkluderet betyder, at barnet oplever sig som en værdifuld og naturlig deltager i fællesskabet Noget af det børn frygter allermest er at blive holdt udenfor. Når vi taler om inklusion, så ophæves sondringen mellem normalt og specielt. Alle mennesker betragtes som unikke individer, hvorfor nogle børn ikke kan være mere specielle end andre. Alle er specielle - eller det normale er uden grænser. Der er ikke en gruppe, der har definitionsmagten til at afgøre, hvem der er inde og hvem der er ude. I stedet for at fokusere på det enkelte barns fejl og mangler, og bruge dem som forklaring på vanskelighederne, så rettes fokus mod de sammenhænge, som barnet indgår i. Inklusion kræver dygtige pædagoger og medhjælpere, som har den faglige indsigt, kendskab til børns udvikling og et pædagogisk overblik. Barnets relation til de pædagogiske voksne er af afgørende betydning for, i hvor høj grad barnet føler sig som en del af børnehavens fællesskaber. Barnesynet er afgørende for grundlaget for den pædagogiske praksis. Når man tvinger sig selv til at tænke anderledes, så handler man også automatisk anderledes. Børn gør det rigtige, hvis de kan (kontra gammel måde at tænke på: Børn gør det rigtige, hvis de vil).

9 side 9 Fokus er henholdsvis hos de voksne og hos barnet. Det er svært at lave om på andre, men man kan starte med at lave om på egen praksis. Det man leder efter, er det man finder. Det man finder, er det man taler om. Det man taler om, bliver ens virkelighed. Altså er det ikke ligegyldigt, hvad man leder efter og dermed taler om. Strukturen og dagligdagen i Solvangen Vi har to slags børnegrupper: Primærgrupper og spisegrupper Når et barn starter i børnehaven Solvangen, så tilknyttes det en bestemt aldersopdelt gruppe (lille-, mellem- eller storgruppen). Dette kalder vi primærgrupper. Typisk er det lillegruppen, da de fleste børn er 2,10-3 år, når de starter i Solvangen. Storgruppen består af de børn, der i det kommende år har alderen til at komme i skole. Bliver barnet lidt længere pga skolestart i en privatskole, så kommer barnet i maxigruppen. Barnet bliver desuden tilknyttet en bestemt spisegruppe med to bestemte voksne. I disse spisegrupper er børnene aldersblandede. De 3 aldersopdelte grupper har hver en primærpædagog og en primærmedhjælper, som de holder samling med dagligt, og som de har gruppedag med ugentligt. Hver spisegruppe spiser frokost og frugt i bestemte rum. Resten af tiden må børnene lege, hvor de vil i de 3 funktionsrum samt fællesrummet. De voksne arbejder på kryds og tværs af funktionsrummene. De 3 funktionsrum hedder Byggerummet, Krearummet og Spillerummet. At lære at gå i børnehave kan være en stor omvæltning. I børnehaven er der mange flere børn at forholde sig til, og kravene fra de voksne er sikkert også meget større. Vores første kontakt med barn og forældre har stor betydning for det videre samarbejde. Vi lægger vægt på, at det er de voksne, der er i barnets primærgruppe, som varetager den første kontakt til det enkelte barn og dets familie. For at skabe størst mulig tryghed hos barnet, er det vigtigt med voksne, der giver masser af knus og kram, voksne der er klare og tydelige i deres kommunikation med barnet, og det er vigtigt med en genkendelig og forudsigelig hverdagsrytme. Det betyder ikke, at vi laver det samme hver dag, men at f.eks. lege-/aktivitetstid, frokost, sovetid, og frugt ligger på faste tidspunkter af dagen. Børnene har selv adgang til (det meste) legetøj, farver, papir, sakse, spil, puslespil, nogle af bøgerne (øvrige bøger er der adgang til efter aftale med en voksen), m.m. Vi vægter legens betydning meget højt, samt at skabe gode legerelationer børnene imellem. Vi holder samling hver morgen kl (mandage dog kl ) i henholdsvis lille- mellem- og storgruppen, hvor vi snakker, leger en fællesleg, læser historie (dialogisk læsning), synger, laver rim og remser m.v. Vi prøver så vidt muligt at skabe små grupper, når vi arbejder i strukturerede og voksenstyrede aktiviteter. I en mindre gruppe får børnene mere tid og opmærksomhed, og her kan vi få mere tid til at fremhæve og styrke de positive sider hos barnet. De stille børn forsvinder ikke i mængden. Det giver mulighed for mere voksenkontakt. For at gøre barnet skole- og læringsparat, arbejder vi bevidst på at udvikle og styrke det hele barn, både personligt, socialt og fagligt. Det gør vi bl.a. ved at give børnene et større og større ansvar, ved at de skal lære at vente på tur i en leg eller aktivitet, ved at de øver sig i at modtage kollektive beskeder, ved at børnene får individuelle opgaver, samt ved at de skal lære at overholde en aftale med et andet barn eller en voksen. F.eks. er det kun de børn, der går i vores storgruppe, som må være alene uden voksne på loftet og på legepladsen (max. 6 børn ad gangen). Om efteråret laver vi en SPU (SkoleParathedsUndersøgelse) på hvert barn i storgruppen. Vi tager på besøg på SFo en, når vi nærmer os marts måned, i det omfang vi bliver inviteret. Vi tager også på besøg på privatskoler, hvis vi bliver inviteret. I forbindelse med overlevering og SFO-start udarbejder vi et kompetenceskema, som forældrene både får at se, og som de skal kommentere på. De børn, der skal starte i skole, rykker videre i SFO d. 1. april. For de børn der skal i privatskole, kan barnet selvfølgelig blive hos os til skolen starter op. Hvert år d. 1. april, når en ny storgruppe dannes, så indkalder vi gruppens forældre til et fælles forældremøde om

10 side 10 barnets sidste år i børnehaven. Til dette møde inviteres 1 lærer/pædagog fra Glostrup Skole. Vi vil på dette møde fortælle om, hvad det betyder at være stor i børnehaven, og hvad forældrene kan hjælpe/støtte deres børn i, for at gøre dem så skole- og læringsparate som muligt. Forældrene får på dette møde udleveret en liste med ting, de kan støtte deres barn i inden SFO-start. Som udgangspunkt er der ikke noget, der hedder skoleudsættelse mere, så alle børn skal derfor starte i SFO, det år de fylder 6 år. Selvom reglerne ift skoleudsættelse er ændret, tager vi alligevel fat i de forældre, som vi normalt ville anbefale en skoleudsættelse. Vi tager fat i forældrene efter forældremødet i april måned, og her snakker vi om, hvilke udfordringer vi forudser deres barn vil møde i skoleverdenen. Vi har forinden lavet en ekstra SPU på barnet. I november holder vi individuelle forældresamtaler, hvor vi snakker skole- og læringsparathed. Low Arousal I foråret 2014 blev vi introduceret til et nyt begreb: Low Arousal. Det handler overordnet om en konfliktnedtrappende tilgang til barnet. Jo mere rolig man som voksen kan være i en konfliktsituation, jo hurtigere og nemmere kommer man igennem en konflikt med et barn. Og det handler om, at man som voksen skal arbejde med sine triggere, d.v.s. i hvilke situationer bliver man trigget, hvad skal man gøre, når man bliver trigget, og hvad kan man gøre for at undgå at blive trigget. Ligesom en anerkendende tilgang til barnet kan være en livslang læringsproces, ligeledes er Low Arousal noget man skal bruge rigtig lang tid til at øve sig i. Vi vil i Solvangen øve os i Low Arousal. Læs mere her: Sprogvurdering og sprogstimulering Ifølge dagtilbudsloven skal vi tilbyde en sprogvurdering til børn, der fylder 3 år, hvis vi vurderer, at der er behov herfor. Herefter indstiller vi barnet til vores talepædagog, og forældrene bliver selvfølgelig informeret herom inden indstillingen foretages. Vi har også pligt til at give særlig sprogstimulering, hvis vi efter samråd med talepædagogen skønner, at barnet har behov herfor. Det gælder både for tosprogede børn og ikke-tosprogede børn. To personaler (pæd./medhj. eller pæd./pæd) varetager sammen denne opgave en gang om ugen. Alle børn, der fylder 3 år, får en sprogkuffert. Dette gælder kun børn bosat i Glostrup kommune. I Solvangen er en af vores pædagoger den faste sprogpædagog. Børnemiljøtermometer (BMT) Ved et godt børnemiljø forstår vi, at børnehaven skal være et rart sted at være, hvor man som barn føler sig tryg og føler sig respekteret som en selvstændig personlighed. Der skal være gode muligheder for at udforske omverdenen, få stimuleret sin nysgerrighed, samt udfolde sig fysisk. Hvert andet år i februar/marts udarbejder vi en BMT med storgruppen. BMT en kan ses på vores hjemmeside. Solvangens pædagogiske læreplaner Formål med pædagogiske læreplaner De pædagogiske læreplaner beskriver 6 temaer, som dækker alle områder i barnets udvikling. De 6 temaer

11 side 11 hedder Personlig kompetence, Sociale kompetencer, Sprog, Krop & bevægelse, Natur & naturfænomener, samt Kultur & kulturelle udtryksformer. Det overordnede formål med de pædagogiske læreplaner er først og fremmest, at vi som professionelle får et hjælperedskab til at fokusere på vores faglighed på en systematisk måde. Dernæst er vores mål at dokumentere den udvikling, der hele tiden finder sted i vores institution, samt at de pædagogiske mål, vi har sat os, bliver opfyldt. Vi skal både dokumentere overfor vores forældre, politikere, os selv og andre, som måtte have interesse i vores verden. Vi sikrer os altså, at vi som professionelle kommer hele vejen rundt om hvert enkelt barns udvikling. Læringsforståelse Vi mener, at børn lærer på rigtig mange måder: gennem leg, højtlæsning, ser hvordan kammeraterne gør, ved at udføre små opgaver, lærer af de voksnes måde at tale til hinanden og til børnene på o.s.v. Drivkraften bag al læring er lyst og opmærksomhed, samt at få lov til at afprøve tingene selv. Børn lærer af at drage deres egne erfaringer. Fortæl mig det, og jeg glemmer det Vis mig det, og jeg husker det Lad mig gøre det selv, og jeg forstår det Personlig kompetence I Solvangen vil vi styrke barnets selvværd, dvs. barnet skal trives og kunne lide sig selv Derfor giver de voksne masser af knus & kram. Derfor taler de voksne i en respektfuld tone til barnet. Taler man f.eks. ned til barnet, ofte gennem skældud, nedbrydes barnets selvværd. Det er derfor vigtigt at vejlede barnet til at gøre det rigtige/hensigtsmæssige, frem for at fortælle barnet, at det har gjort noget forkert Derfor taler de voksne til hinanden i en god tone. Det gode samarbejde og sammenhold de voksne imellem, smitter positivt af på børnene Derfor støtter vi barnet i de ting, det er god til. At få personlig succes gennem det, man er god til, giver et større overskud til at blive udfordret på de områder, man ikke er så god til. Ved for høje krav og forventninger, fremstår barnet hurtigt som inkompetent Derfor bliver barnet accepteret som et ligeværdigt menneske, uanset den personlighed, barnet har. Vi er alle et produkt af vores forældre og det miljø, vi lever i, så derfor er det urealistisk at forvente, at alle børn kan lære at opføre sig ens og være god til alt. Det gavner ikke barnet, at den voksne bliver irriteret, når der er nogle ting, barnet ikke vil eller magter Derfor giver de voksne udtryk for, at det er ok at begå fejl, så længe det ikke er med vilje. Det er også gennem fejltagelser, at barnet opnår livserfaringer I Solvangen vil vi hjælpe barnet med grænsesætning, at håndtere egne følelser, samt at blive i stand til at udtrykke forskellige slags følelser Derfor snakker vi med barnet om, at det er ok f.eks. at blive ked af det, hvis barnet savner sin mor, far eller en kammerat Derfor snakker vi med barnet om, hvordan det, ved hjælp af sproget, kan give udtryk for sin vrede Derfor møder de voksne barnet med åbent sind, også selvom der 2 minutter forinden har været en konflikt med barnet. Alle børn fortjener gang på gang en frisk start. De voksne er dermed positive rollemodeller, der ikke bærer nag. Derfor opfordrer vi barnet til at sige fra og til overfor de andre børn ved at tage udgangspunkt i egne følelser/oplevelser. Eks.: Jeg bliver ked af det, når du driller mig.

12 side 12 Derfor udviser de voksne glæde ved at se eller gense barnet. Det varmer vores hjerter, når et barn siger til et andet barn, som ikke har været i børnehave nogle dage: Hej Frederik, hvor er det dejligt at se dig igen Derfor laver børn og voksne også nogle gange fis og ballade. På den måde dyrker vi humoren på en positiv måde, således at ingen føler sig som offer. Det er sundt for sjælen at få sig et godt grin, så tit som muligt I Solvangen vil vi gerne være med til at skabe rum for barnet til at udvikle nysgerrighed, fantasi og kreativitet Derfor vægter vi legen meget højt. Derfor griber vi barnets nysgerrighed over at få viden om f.eks. hvor lang tid et dovendyr er om at kravle op i et træ. Kender den voksne ikke svaret, så kan vi søge svaret f.eks. gennem internettet eller i bøger Derfor præsenterer vi barnet for forskellige materialer (papir, karton, perler, modellervoks m.m.) Derfor støtter vi barnets kreativitet/ finden-på. F.eks. kan et bord eller nogle mælkekasser også bruges til at bygge en hule ud af. Eller en masse spande, med bunden i vejret, kan bruges som trommesæt, to skovle som trommestikkere og sjippetovet som mikrofon Derfor har børnene adgang til en computer i begrænset tid i løbet af en dag (hvert barn må spille 15 minutter pr. dag), hvor de har mulighed for at blive fortrolige med en computer. Vi bruger spil der primært handler om trafik, farver, tal og bogstaver. I Solvangen vil vi gerne medvirke til, at barnet bliver selvstændigt og i stand til at tage stilling i forskellige situationer Derfor opfordrer vi barnet til at øve sig, når tøj og fodtøj skal af eller på Derfor dækker børnene, på skift, selv bord, hælder mælk/vand i glasset, og pakker den mad, der er tilovers, ind i papir og tilbage i madkassen igen Derfor skal barnet, inden skolestart, have lært at tørre sig selv efter hvert toiletbesøg. Det begynder vi at øve på senest et halvt års tid før, barnet skal i skole Derfor respekterer vi barnets valg i mange situationer. I nogle situationer accepterer vi ikke barnets valg, eksempelvis hvis barnet har taget alt for lidt tøj på til udendørsleg på en kold vinterdag. Her er det den voksne, der skal overskue konsekvenserne af barnets valg. Det prøver vi selvfølgelig at gøre barnet forståelig overfor Sociale kompetencer I Solvangen vil vi arbejde med at få børnene til at føle sig som en del af et fællesskab, hvor vi har brug for hinanden. Det er også i fællesskabet, at børnene skal øve sig i at løse konflikter, lære at leve sig ind i andres tanker og følelser, samt kunne knytte sig til andre Derfor giver vi børnene mulighed for selv at løse uoverensstemmelser og små konflikter. Vi lægger vægt på, at børnene skal lære, at man kan have forskellige holdninger/meninger. F.eks. ved uenighed om et stykke legetøj, vil den voksne ikke straks blande sig, men afvente om børnene selv kan nå frem til en løsning. Lykkes dette ikke, vil den voksne hjælpe/guide, og i fællesskab med børnene nå til en, for børnene, acceptabel løsning. Derfor opfordrer vi børnene, typisk i konfliktsituationer, til at kigge på hinandens ansigtsudtryk og kropssprog. På den måde bliver børnene opmærksomme på forskellen f.eks. mellem vrede og ked-afdet-hed Derfor støtter vi børnenes venskaber. Vi støtter de børn, der bliver afvist, til at tage initiativ til at søge kontakt til nye legerelationer Derfor opfordrer vi forældrene til, at børnene kan besøge hinanden privat. Vi har en telefonseddel hængende udenfor hver stue, hvor alle interesserede forældre kan sig på Derfor opfordrer vi børnene til at trøste hinanden, eksempelvis hvis et barn har kommet til at skubbe et andet barn Derfor kommer alle børn mindst én gang i deres børnehavetid på førstehjælpskursus, hvor der bliver

13 side 13 snakket og øvet meget i forhold til at hjælpe hinanden og passe på hinanden. Derfor opfordrer vi børnene til at sætte plaster på hinanden (med støtte fra den voksne), når de har slået sig. Børnene har selv adgang til Falck-skabet, hvori der ligger trøste-bamsen Sofus Derfor snakker vi med børnene om at øve sig i selvkontrol, dvs. at de skal øve sig i at nå at tænke sig om, INDEN de slår eller sparker. Vi roser børnene, når de uden voksenhjælp husker selvkontrollen Derfor opfordrer vi børnene til at spørge kammeraterne om hjælp i stedet for kun at spørge de voksne. Kammeraterne er også gode til at hjælpe med puslespillet eller støvlerne der skal af. Vi føler os alle betydningsfulde, når andre har brug for os eller vores hjælp Derfor accepterer vi ikke negative drillerier, som i værste fald kan danne grobund for mobning. Negativ drillerier er, når den anden ikke er med på at lave sjov, men f.eks. bliver ked af det. Derfor øver børnene sig i at vente på tur. Derfor opfordrer vi børnene til at lytte til hinanden. Sprog Sprog er mange ting. Der er det talte sprog, kropssprog, billedsprog, tegnsprog og skriftsprog. I Solvangen ser vi vigtigheden i at kunne bruge sproget på mange måder: sætte ord på følelser, fortælle om oplevelser, gøre sig forståelig, udtrykke sine meninger og behov, og samtidig lære at forstå andres. I Solvangen vil vi gerne hjælpe børnene godt på vej til at mestre specielt det talte sprog: Derfor sætter vi ord på det vi gør sammen med børnene, når vi maler, tegner, laver mad, spiller spil og meget andet. Derfor læser vi historie hver dag Derfor synger vi Derfor hjælper vi børnene med at sætte ord på følelser Derfor hjælper vi børnene med at aflæse hinandens kropssprog, typisk i konfliktsituationer Derfor leger vi sanglege Derfor leger vi med rim og remser Derfor lægger vi vægt på at samtale så meget som muligt med børnene hver dag Derfor involverer vi os i børnenes liv udenfor børnehaven, f.eks. ved at spørge til, hvordan det gik hos tandlægen i går Derfor leger vi skole med de kommende skolebørn 1 gang om ugen, hvor børnene bliver støttet i at udvikle nysgerrighed overfor tal, bogstaver og trafik. Derfor lytter vi til historier på cd, hvilket også er med til at sætte gang i fantasien Derfor snakker vi om det der sker undervejs i den historie vi læser højt fra (dialogisk læsning). Derfor opfordrer vi børnene til dialog med hinanden, f.eks. hvis et barn spørger en voksen om noget, der vedrører et andet barn, så be r vi barnet om direkte at spørge det andet barn Derfor lægger vi vægt på at have en ordentlig tone imellem os, og det gælder både børn og voksne. De voksne skal være en god rollemodel for børnene Krop & bevægelse Barnet lærer verden at kende gennem sin krop, både gennem kroppens bevægeapparat og kroppens sanser. I Solvangen har vi valgt at have motorik som vores andet fokusområde, og her vil vi gerne være med til at sætte betingelserne for en sund og aktiv krop Derfor har vi det meste af året musik og bevægelse på loftet. Her løbes, hoppes, danses, synges og slås kolbøtter m.m. Vi kan på en legende og sjov måde få stimuleret det fysiske, sociale, det dramatiske og det musiske. Bevægelseslege stimulerer endvidere børnene til at blive selvhjulpne eksempelvis i af - og påklædning.

14 side 14 Derfor er der ro omkring spisning. Vi bestræber os på at få en god og rar stemning, hvor der hyggesnakkes. De voksne spiser sammen med børnene. Derfor laver vi mad sammen med børnene én gang hver måned (undtagen juli). Her er mindst 6 børn med til at lave mad til hele huset Derfor leger børnene på legepladsen stort set hver dag. Her er der optimale muligheder for god bevægelse af kroppen. Det kan f.eks. være gennem fodbold eller fangelege, som Alle mine kyllinger, kom hjem Derfor bruger vi vores krop, når vi er på små-ture i nærmiljøet Derfor har børnene god mulighed for at cykle på legepladsen Derfor er det overvejende økologiske madvarer, der serveres i Solvangen. Morgenmaden består kun af sunde ting, som ikke er fyldt med tilsat sukker. Vi præsenterer bevidst ikke børnene for slik, is og kage, da en barnekrop ikke har brug for al den sukker. De eneste undtagelser er kage/lagkage til vores høstfest i september, syltetøjet til æbleskiverne ved vores juletræstur, pebernødde-bagning i december, saftevand og småkage til vores juleteatertur, samt kanelsukkeret på risengrøden til jul Derfor støtter vi børnene i at bruge kroppen i mange situationer, både finmotorisk og grovmotorisk. Børnene hælder selv mælk/vand i deres glas, de øver sig i at klippe med en saks, de tager tøj af og på, og meget mere Derfor øver børnene sig i, at de bl.a. skal vaske hænder inden spisning og efter toiletbesøg Derfor tilbyder vi, efter aftale med forældrene, at deres barn kan sove til middag ca. fra kl til de vågner af sig selv. Derfor gør alle de voksne, samt de børn der har lyst, rent på stuen den sidste hverdag i hver måned for at holde støvet nede. På disse dage indstilles alle andre aktiviteter. Natur & naturfænomener I Solvangen vil vi gerne have, at børnene udvikler respekt og forståelse for naturen, samt føler glæden ved naturen. Vi vil skabe rammer for gode naturoplevelser, hvor børnene lærer naturen at kende med alle sanser, bliver nysgerrige på og engageret i, hvad der sker i naturen. Derfor er vi på legepladsen så godt som hver dag året rundt Derfor finder vi små dyr og insekter på legepladsen, som vi har mulighed for at se i et forstørrelsesbæger. Bagefter sætter vi dyrene/insekterne tilbage i naturen igen, når vi er færdige med at kigge på dem Derfor synger vi sange om årstiderne Derfor bruger vi højtlæsningsbøger om naturen Derfor tager hele huset på bondegårdstur én gang hvert tredje år. Her ser og rører vi ved mange af de dyr, der hører til en bondegård Derfor bruger vi opslagsbøger og snakker om naturen Derfor sorterer vi affald Derfor benytter vi Solvangsparken Derfor finder vi forskellige ting i naturen på forskellige årstider, f.eks. visne blade, kastanjer, bog, sjove sten, blomster Derfor putter vi vores affald i skraldespande, når vi er på ture Derfor sår vi karse og blomsterfrø indendørs, og ser det spirer Derfor har vi et lille drivhus, hvor vi sår flere forskellige grøntsager, og ser det hele spire, for til sidst at spise høsten Derfor tager vi på småture i nærmiljøet Derfor snakker vi med børnene om, at man ikke bare for sjov går og knækker grenene af træerne Kulturelle udtryksformer & værdier I Solvangen vil vi lære børnene at udtrykke sig gennem kunstneriske aktiviteter, at være aktive kulturbrugere og

15 lære om de kulturelle værdier, som vores hverdagsliv består af side 15 Derfor har vi morgensamling hver dag, hvor vi f.eks. læser, snakker, bruger rim og remser og sange/sanglege. Derfor har børnene fri adgang til papir, farver, saks og lim/tape Derfor præsenterer vi børnene for mange forskellige, kreative materialer. Derfor leger vi i løbet af året os gennem forskellige emner ift læreplanstemaerne. Derfor gør vi meget ud af at lave højtidspynt (fastelavn, påske og jul) Derfor holder vi en fælles påskefrokost for hele huset Derfor tager alle børn i storgruppen på en 3-dages koloni med to overnatninger Derfor laver vi Lucia-optog omkring d. 13. december. Storgruppebørnene går optog til glæde for alle forældre og søskende. De øvrige børn optræder med anden juleunderholdning Derfor låner vi ca. hver anden måned nye bøger fra biblioteket Derfor har vi bestemte ritualer ved spisetid. To børn dækker bord, vi lægger vores mad op på en tallerken, så det ser indbydende ud, de to børn, der har dækket bord, siger værsgo, vi be r hinanden om at række os mælken, og vi siger tak, når andre gør noget for os Derfor tager vi med de store børn på museum 1-2 gange om året Derfor får alle børnene hvert år en jule-teateroplevelse Derfor kommer alle børn i teatret hvert tredje år Derfor tager vi hensyn til børn med særlige ønsker, f.eks. børn af familier med anden etnisk kultur end dansk Derfor holder vi fastelavn om fredagen før fastelavnssøndag (2016), hvor børn og voksne meget gerne må være klædt ud. Vi slår katten af tønden og fester når kattekongen og dronningen er fundet Derfor fejrer vi barnets fødselsdag med sang og medbragt frugt og/eller grønt, samt en fødselsdagsgave, som børnene i barnets spisegruppe har været med til at lave. Har fødselsdagsbarnet søskende i huset, inviteres de også med Derfor bruger vi vores nærmiljø til ture-ud-af-huset Derfor er vi med i den årlige fodboldturnering på tværs af alle institutioner i kommunen Derfor deltager vi i Glostrups børnekulturfestival en gang om året Derfor arrangerer forældreforeningen, i samarbejde med personalet, hvert år høstfest i september for alle børn og forældre. Derfor deltager vi hvert år i Bag for en sag, hvor vi er med til at støtte op om børnetelefonen hos Børns Vilkår Derfor holder vi halloween-fest omkring d. 30. oktober, hvor vi får besøg af en heks Derfor laver vi Sankt Hans-bål omkring d. 23. juni, hvor vi i dagene forinden har lavet en heks, som vi brænder på bålet Derfor arrangerer forældreforeningen juletræstur for alle børn, forældre og søskende i november/december. Vi kører med lejet bus til et sted, hvor vi selv kan fælde vores juletræ til børnehaven. Forældrene hjælper med opsætningen af juletræet på vores loft, der er mulighed for at lave en juledekoration, og så slutter vi dagen af med æbleskiver, kakao og glögg Derfor er vi hvert år til julegudstjeneste i Østervangkirken Derfor julehygger vi i december med julesange og kalendergaver, og sidst på måneden afholder børnene sammen med personalet en juletræsfest på loftet. Her danser vi om juletræet, og bagefter får vi risengrød. Måske kommer julemanden en tur forbi os man kan aldrig vide!!! Derfor afholder vi en arbejdsdag for alle i foråret og efteråret hvert år. Her får vi ordnet en masse praktiske opgaver til gavn for børnene, opgaver som personalet har svært ved at nå i dagligdagen. Til denne dag bliver børn, forældre og bedsteforældre inviteret. Personalet deltager med en voksen fra hver spisegruppe, samt lederen. Dokumentation Dagbog: Da vi fik vores intranet Famly, røg vores dagbog i papirform ud til fordel for den digitale dag-/ugebog. Hver primærgruppe (lille-, mellem- eller storgruppen) skriver under Nyheder på Famly, hvad de har lavet - og det bliver kun sendt til de pågældende børns forældre

16 side 16 Børnenes mapper: Hvert barn har deres egen mappe, hvori vi lægger tegninger, højtidspynt m.m. Vi er stoppet med at sætte billeder ind i deres mapper, da det dels er tidskrævende for personalet og dels bliver billederne nu sendt direkte til forældrene, som jo kan gøre med dem, hvad de vil Børn og forældre har fri adgang til disse mapper. Disse mapper er den ene del af barnets porte folio. De voksnes mapper: Der er oprettet en mappe for hvert barn, hvori de voksne opbevarer skriftligt materiale, som er af mere fortrolig karakter. Det kan være observationer, som en/flere af pædagogerne/medhjælperne har gjort sig i forbindelse med barnet. Det kan være ting, vi har noteret os til brug ved en forældresamtale, osv. Når barnet skal i skole/sfo eller flytte til en anden institution, så får I udleveret papirerne i denne mappe, og I kan vælge, om noget af det skal videregives til den næste institution/skole. Mapperne ligger i et aflåst skab. Forældrene har ret til at se indholdet af deres eget barns mappe. Denne mappe er den anden del af barnets porte folio. TRAS: Det er et observationsmateriale, som vi ønsker at bruge på alle de børn, som vi mener, har problemer med de sproglige kompetencer, samt de børn, hvor vi er usikre på, om de har problemer med de sproglige kompetencer. TRAS står for Tidlig Registrering Af Sprogudviklingen. Det er vigtigt at pointere, at det ikke er en test af barnet, men udelukkende et observationsmateriale/-skema, som pædagogerne kan bruge, når vi skal have afdækket, hvor langt det enkelte barn er kommet i sin sproglige udvikling. ALLE MED: Det er et skema, som hjælper os til at få et overblik over barnets generelle udvikling om der er zoner i barnets udvikling, som skal understøttes eller have særlig opmærksomhed. SPU : Det står for SkoleParathedsUndersøgelse, og er et vejledende redskab, som vi bruger til at undersøge, om barnet er klar til skolen. Læs mere under punktet Strukturen og dagligdagen i Solvangen. FAMLY: Famly er et forholdsvis nyt intranet-koncept på markedet, men ikke desto mindre er det et fantastisk stykke værktøj. Mange af forældrene er begejstrede for det Via Famly sender vi billeder, personlige beskeder, nyheder, og forældrene kan melde deres barn syg eller fri via Famly. Via Famly har vi på eet sted fået samlet de informationskilder, vi benyttede os af tidligere: den sorte opslagstavle på gangen, hjemmesiden, uddeling af sedler, opslag på stuedørene og Infoba. I samme forbindelse er vores hjemmeside ændret, så den nu kun fungerer som informativ kilde for interessenter og/eller kommende forældre. Samarbejde Personalesamarbejdet Der lægges stor vægt på et godt personalesamarbejde i Solvangen. Personalet arbejder ud fra en fælles pædagogisk målsætning (se afsnittet Solvangens pædagogiske målsætning s. 6). Som ansatte er vores vigtigste arbejdsredskab personligheden. Den personlige gennemslagskraft og rummelighed er afhængig af den enkelte medarbejders faglighed og kompetence. I Solvangen har vi nogle grundregler for vores personalesamarbejde: Medarbejderne har gensidig tillid til deres kolleger, og oplever, at de med deres handlinger og meddelelser støtter og udvikler hinanden Medarbejderne har respekt for hinandens faglige kunnen Medarbejderne er åbne, hensynsfulde ærlige og bestræber sig på at give klare meddelelser til hinanden Medarbejderne kan/tør bede hinanden om hjælp, og dele deres erfaringer Medarbejderne kan hurtigt afdække uenigheder og konflikter, og arbejde sig frem til konstruktive løsninger Medarbejderne har vilje til og interesse i at udvikle og dygtiggøre sig Hvert andet år laver vi en personalerokering i huset således, at halvdelen af personalet bytter

17 side 17 spisegruppe Informationsniveauet er højt, og fælles anliggender bliver behandlet i den samlede personalegruppe Der er en tilfredsstillende praktisk arbejdsfordeling Vi afholder 10 personalemøder, samt 10 teammøder om året. På møderne diskuterer vi primært pædagogiske emner, personalesamarbejdet, børnene og planlægger det pædagogiske arbejde. Endvidere afholdes et kort postmøde hver anden mandag, hvor mindst én personalerepræsentant fra hver primærgruppe deltager. Her gives informationer både leder-medarbejder og medarbejder-medarbejder. Vi bruger også postmødet til at løse praktiske her-og-nu-problemstillinger, samt til at planlægge de efterfølgende to uger i detaljer. Hver anden mandag afholdes pædagogmøde, hvor pædagogerne udveksler faglig viden omkring bestemte børn, som vi har særlig opmærksomhed på i perioder. Hvert forår afholder vi pædagogisk lørdag. I 2015 bliver det dog til 2 lørdage p.g.a. vores nye struktur i huset. Her arbejder vi f.eks. med revidering af virksomhedsplan eller APV, et bestemt pædagogisk emne eller personaleudvikling. Her kan vi også rekvirere kursusholdere udefra. Alle medarbejdere bliver tilbudt en MedarbejderUdviklingsSamtale (MUS) 1 gang om året i maj/juni måned. I Solvangen har vi en sikkerhedsgruppe, som består af en personalevalgt arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og lederen. Gruppens arbejde består i at varetage medarbejdernes sikkerhed og trivsel på arbejdspladsen, herunder både det psykiske og det fysiske arbejdsmiljø. Pædagogisk efteruddannelse, samt krav til ansættelse I det forgangne år besluttede personalegruppen, at pædagogerne på skift skal på relevant efteruddannelse. Med relevant menes, at det skal være relevant og brugbart for børnehaven, og altså komme børnehaven til gode efterfølgende. I 2013 var den ene pædagog af sted på et 6 ugers sprogkursus. I 2014 skal en anden pædagog på kursus/efteruddannelse i Motorisk udvikling og kropslig læring. Vi sender én pædagog af sted på efteruddannelse i løbet af et kalenderår. I 2015 holder vi dog en pause p.g.a. ombygningen. Når vi ansætter nyt personale, så er der krav om, at 1. man ønsker at udvikle egen praksis f.eks. gennem Marte Meo 2. man indgår i personalerokering i huset hvert andet år 3. man ønsker at arbejde i et funktionsopdelt hus 4. man respekterer vores nul-sukker-politik 5. man ønsker at komme med på koloni 6. man arbejder anerkendende med børn, forældre og kolleger Forældresamarbejdet Alle forældre til nye børn tilbydes en samtale indenfor det første halve år, samt en samtale inden barnet skal i skole. Naturligvis kan såvel forældre som personale bede om en ekstraordinær samtale. Formålet med samtalerne er at udveksle erfaringer omkring barnet således, at hjem og børnehave kan supplere hinanden bedst muligt. Vi lægger vægt på åbenhed og god information mellem forældre og børnehaven, og i nødvendig og ønsket omfang giver vi råd og vejledning. Hvis et barn har brug for særlig støtte har vi mulighed for i samarbejde med forældrene at hente hjælp fra f.eks. talepædagog, psykolog eller fysioterapeut. Et gensidigt forpligtende samarbejde mellem forældre og personale sikrer en tidlig, forebyggende og tværfaglig indsats overfor børn med særlige behov. Bestyrelsen Som privat børnehave er det ekstremt vigtigt, at vi har en velfungerende bestyrelse, som er villige til at involvere sig i børnehavens ledelse og drift. Den daglige drift varetages af lederen og resten af vores personale, men for at de kan fungere optimalt og give vores børn de bedste vilkår, er det nødvendigt med en velfungerende bestyrelse.

18 side 18 Til forskel fra en "kommunal børnehavebestyrelse" har vi et reelt ansvar for børnehaven og personalet - der er ingen, som er over os i forhold til de beslutninger, vi tager, og det er derfor muligt at præge børnehaven væsentligt. Af "arbejdsområder" som bestyrelsen arbejder med, kan nævnes: Deltage i ansættelse af leder og pædagoger Udarbejde og beslutte madpolitik Beslutte indretning af legeplads Godkende indstilling fra personalet omkring investeringer Godkende væsentlige ændringer i strukturen i det pædagogiske arbejde (efter indstilling fra lederen) Godkende budgetter og regnskab Godkende virksomhedsplan Deltage i markedsføring af børnehaven Arbejdet består primært i at deltage på 4-6 bestyrelsesmøder om året (af 1½ times varighed), men der vil dog kunne være lidt arbejde indimellem (hvis der nedsættes nogle arbejdsgrupper, som skal behandle et bestemt punkt). Vi har valgt at fastholde, at valgperioden til bestyrelsen kun er 1 år (mange andre har 2 år). Dette er ud fra devisen om, at det bedre at have nogle engagerede medlemmer i 1 år, i stedet for at tvinge dem til at skulle sidde der i minimum 2 år. Det skal dog siges, at det er sjældent, at folk træder ud af bestyrelsen efter kun 1 år, men det er ikke et krav, at man skal sidde der flere år. Husk at som "bruger" af en privat børnehave har du mulighed for at påvirke dit barns hverdag på en helt anden måde end i en kommunal børnehave igennem bestyrelsen. Valg til bestyrelsen Det foregår i maj måned, hvor der afholdes generalforsamling bl.a. med valg til bestyrelsen. Alle bestyrelsesmedlemmer og suppleanter vælges for 1 år ad gangen. Bestyrelsesformanden indkalder til generalforsamlingen, som afholdes i børnehaven. Her bliver der bl.a. talt om, hvad der er sket i Solvangen i det forløbne år, og hvad der skal ske i det kommende år. Der er også mulighed for at hyre en foredragsholder til denne aften. Bestyrelsesmøder Bestyrelsesmøder holdes ca. hver anden måned eller efter behov. Mødernes indhold spænder fra daglige driftsmæssige forhold, til godkendelse af børnehavens budgetter/regnskaber, aktiviteter, personaleforhold m.v. Bestyrelsesmedlemmer og suppleanter har tavshedspligt. Ud over de forældrevalgte bestyrelsesmedlemmer deltager Solvangens leder og 1 personalerepræsentant.. Personalet har observatørstatus. Forældreforening Solvangen har sin egen forældreforening, som bl.a. arrangerer høstfest, juletræstur, far-barn overnatning, fællesspisninger, samt ture udenom børnehaven (hvor personalet som regel ikke deltager). Forældreforeningen har også til formål at skabe en god kontakt forældrene imellem. En positiv kontakt imellem forældrene smitter direkte af på børnenes indbyrdes forhold. Det er obligatorisk at være medlem af forældreforeningen. Det koster 15 kr. pr. måned pr. familie at være medlem. Til forældreforeningens møder deltager lederen, og er dermed bindeled mellem forældreforening og bestyrelse. Forældreforeningen holder møde ca. 4 gange om året efter behov. Der er valg til forældreforeningen hvert år i forlængelse af Solvangens ordinære generalforsamling. Hvert medlem vælges for 1 år ad gangen. Eksterne samarbejdspartnere Vores samarbejdspartnere er: talepædagog, psykolog, socialrådgivere, sundhedsplejerske, SFO, skole og distriktteam Nordvang. Forældrene vil altid blive inddraget, inden vi tager kontakt til en af disse samarbejdspartnere. I distriktteam Nordvang kan forældre og personale søge råd og vejledning, også ved små problemer. Det er bedre at nå at løse et lille problem, inden det måske udvikler sig til et stort problem. Man har mulighed for at være anonym.

19 side 19 Underretningspligt I henhold til Social- og serviceloven har Solvangen pligt til at underrette barnets bopælskommune, hvis et barn lever under forhold, der kan true dets udvikling. Familien vil altid blive orienteret herom. Forsikring Solvangen har tegnet en ulykkesforsikring, der dækker barnet under ophold i børnehaven. Forsikringen dækker f.eks. tilskud til brille- og tandskader. Hvis et barn bevidst skader et andet barn, voksen eller ejendele, kan det/forældrene stilles til ansvar. Det er derfor en god idé, at forældrene selv har tegnet de nødvendige forsikringer, der dækker dette område. Brandøvelse Vi afholder brandøvelse med alle børn og voksne 2 gange om året, forår og efterår. Vi bruger den store skibsklokke, der hænger lige udenfor blå stue, til at gøre hele huset opmærksom på, at der er brandøvelse. Nogle dage forinden øvelsen, læser vi højt for børnene fra en bog, der handler om en børnehave, som pludselig skal have brandøvelse, og hvad de så skal gøre under denne brandøvelse. Når vi ringer med klokken, så gør vi samtidig opmærksom på, hvor det brænder henne. Dermed ved børn og voksne, hvilken vej, de skal komme ud af huset.

20 side 20 Pædagogisk årsberetning (april-marts) Følgende beretning er for det forgangne virksomhedsår: Ugeplan Vi har arbejdet ud fra en fast ugeplan (dog ikke i skolernes ferier), som kører sideløbende med de faste traditioner, og den ser således ud: Mandage: Tirsdage: Onsdage: Torsdage: Fredage: De voksne holder på skift post- og pædagogmøder. Alle børn er til mandagssang på loftet eller på stuerne. Alle 3 grupper (lille-, mellem- og storgruppen) har gruppedag. Det er denne dag storgruppen leger skole. Lille-, mellemgruppen- og storgruppen har musik og bevægelse enten på loftet eller på en af stuerne - fordelt på 3 hold. Om eftermiddagen laver vi bål på legepladsen. Hver anden gang er det med en spiselig aktivitet (snobrød, popcorn uden salt, suppe m.v.) Børnene kommer på skift på tur på tværs af aldersgrupperne. Om eftermiddagen er Sommerfuglene på loftet/i Solvangsparken. De 2-sprogede børn, samt de børn, som vi vurderer har ekstra brug for det, får særlig sprogstimulering i små grupper. Om eftermiddagen er Sommerfuglene på loftet. Disse aktiviteter blev dog indstillet de dage, hvor vi havde årstidsbestemte aktiviteter e.l. på programmet. De voksne har været fordelt således: Mandagssang på loftet: Gruppedag: Mette, Mia og Zehra Lene og Mette (lillegruppen) Rikke og Mia (mellemgruppen) Lone, Lotte og Zehra (storgruppen) Musik og bevægelse: Lene og Mia (lillegruppen) Lone og Mette (mellemgruppen) Lotte og Zehra (storgruppen) Sprog- Stimulering: Sommer- Fuglene: Bål: Lotte og Rikke Rikke, Zehra og Mia Marianne og Mia Musik & bevægelse De seneste år har det kun været lille- og mellemgruppen, der havde planlagt musik- og bevægelse, men i år fik storgruppen også deres tid med musik- og bevægelse. Storgruppen havde ellers indtil i år flettet musik og bevægelse ind i deres skoletid om tirsdagene, men der var jo også andre ting, der skulle nås, når de legede skole. Lillegruppen har i år skiftet mellem at være på loftet og på en af stuerne. De voksne har hver gang tydeliggjort, hvornår musik og bevægelse startede og hvornår det sluttede dvs at de hver gang startede med den samme goddag-sang, og sluttede med det samme farvel-vers. Denne aldersgruppe nyder jo godt af gentagelser, og det er også blevet gjort her med flere genkendelige sange, samtidig med, at de har tilføjet en enkelt ny og overraskende ting hver gang. F.eks. havde de en æske, hvor der hver gang var noget nyt i.

21 side 21 De har sunget sange med fagter, og de har leget sanglege med bevægelser til sangene. De har via bevægelser gennemgået kroppen og hvad de forskellige kropsdele kan (blinke med øjnene, vinke med hænderne osv). De har brugt musikinstrumenter som rasleæg og trommer. Og de har brugt afslapning efter hver gang. Lillegruppebørnene har været meget motiverede og glade for musik og bevægelse, og alle har gerne villet deltage. Mellemgruppen har i år skiftet mellem at være på loftet og på en af stuerne. De har i løbet af året lavet trommedans, brugt vores faldskærm, hvor de bl.a. har leget med de forskellige farver, de har sunget sange med fagter, leget stopdans og lavet forhindringsbane. Det har været en meget homogen børnegruppe, hvilket har betydet en større gennemførelsesgrad af aktiviteterne. Børnene har været glade for at deltage - også de forsigtige børn. De voksne i gruppen har været gode til at få blandet børnene, så de har fået mest muligt ud af aktiviteterne. Storgruppen har været på loftet hver gang, de havde musik & bevægelse. Her har de i løbet af året bl.a. lavet forhindringsbane, samarbejdsøvelser, sanselege og grovmotoriske grundøvelser. Børnene i storgruppen har været rigtig glade for at deltage i disse lege og øvelser, og de har været gode til at komme med forslag til legene. Børnene har skiftedes til at give hinanden massage. Mandagssang Alle børn og alle de voksne, der ikke holder pædagogmøde eller postmøde, går på loftet eller på stuerne og synger. Det er medhjælperne, der står for at køre denne aktivitet, og dvs det også er dem, der skal sørge for, at der er ting i den kuffert, som bliver brugt, når vi synger. I kufferten ligger ting/dyr som relaterer til en eller flere bestemte sange. Vi har brugt kufferten, med diverse ting og sager, til sangene, der er blevet valgt. De 3 medhjælpere har skiftedes til at være primus motor, de gange, vi har været på loftet. Vi har hver gang valgt 3 sange, hvor 3 børn hver har valgt en ting fra kufferten. Har et barn fødselsdag, har vi haft et flag i kufferten, og vi har sunget fødselsdagssang for barnet. Ved højtider har vi sunget sange, der hører til den bestemte højtid. Gruppedage Lillegruppen har hver gang startet med en lille historie, og de voksne har været meget bevidste om at bruge dialogisk læsning. Gruppen har i løbet af året øvet sig i at vente på tur, f.eks. hvis flere af børnene ville være i stillerummet på rød, så måtte man jo vente på, at det blev ens tur. De har øvet sig i at lege sammen. De har sunget sange, og leget regellege som f.eks. Vågn op lille hund. Da vi havde førstehjælpsprojekt i januar 2015, var de meget optagede og interesserede i emnet. Børnene har været meget motiverede og glade for at være med. I mellemgruppen har de også benyttet sig af faste rutiner og mange gentagelser. De har bl.a. sunget den samme godmorgensang. De har siddet skiftevis dreng/pige i rundkredsen. Det har givet en anden ro, og børnene har været med til løse udfordringen ved at sidde ved siden af det modsatte køn I mellemgruppen har de snakket om at være gode venner hvad man må og ikke må. Man må gerne hjælpe og trøste hinanden - sige stop og afvente om den anden stopper, og hvis ikke, så hente en voksen. De har brugt Lotte Salling s musik hver gang ( Hoppe-loppe, Frugtplukker og Når jeg bliver stor ). Børnene er glade for gentagelserne, og et succeskriterium har fra start været, at alle børn skulle være med. Ved at lave gentagelser, lykkedes det for alle de stille børn at være med. I storgruppen har de arbejdet med trafik. De har kigget på billeder af vejskilte, og snakket om, hvad de betyder. De har lavet opgaver om vejskiltene. De har været på Post- & Tele museet i København, hvor de bl.a. tegnede deres helt eget frimærke. Gruppen har været på flere ture i nærområdet. Børnene har hver gang været delt i 2 grupper (en gruppe på loftet og en gruppe på grøn stue). Det har givet meget mere ro i gruppen til at koncentrere sig om den opgave der blev stillet. De har lavet skoleopgaver, hvor de bl.a. har lavet deres egen tegneserie, og de har tegnet til en historie, der blev læst højt.

22 side 22 De har lavet perleplader efter et givent mønster/skabelon (dette var dog svært for nogen af børnene). De har lavet rim & remser, og de har arbejdet med tal & mængder (størst/mindst, flest/færrest). I forbindelse med vores førstehjælpsprojekt, har storgruppebørnene tegnet hver sin tegning, hvor de skulle fortælle om engang de hjalp en anden person. Sprogstimulering Børnene i denne gruppe har taget udgangspunkt i det, der har foregået i huset hen over året, så børnene har fået det en ekstra gang. F.eks. har de i den periode, hvor vi har haft Bondegårdsprojekt, malet dyr med akvarelmaling. Da vi havde fastelavn, klippede vi fastelavnspynt, og da der var førstehjælpsprojekt, arbejdede de med dialogisk læsning om emnet. Derudover har de lavet mundmotoriske øvelser (tungeøvelser, puste og suge). De har spillet forskellige spil, som vi har lånt af vores talepædagog Pernille, med bl.a. forholdsord (over, under, bagved, foran), farver, og spil indeholdende mange S-lyde. Sommerfuglene Dette var et nyt initiativ, som skulle rette fokus mod de børn, som enten har et ekstra behov for at bevæge sig (behov for plads til at bruge større armbevægelser / sprede vingerne ud ), eller børn, som er meget stille og forsigtige, og som også har et behov for at kunne trænge igennem ( sprede deres vinger ud ). Det var meningen at disse to grupper af børn skulle være på loftet eller i Solvangsparken, men vi sandede hurtigt efter meget få gange, at vi havde gabt over mere end vi kunne klare. Initiativet gled derfor hurtigt ud i sandet Ture ud af huset Hver torsdag har vi haft turdag, hvor vi har forsøgt at dele sol og vind lige, dvs at børnene kommer med på skift. Vi har været på tur med ca. 10 børn ad gangen i aldersblandede grupper. Vi har mest været på ture rundt i vores nærmiljø (bl.a. Solvangsparken, biblioteket og offentlige legepladser rundt omkring). På disse ture øver vi os også i at færdes sikkert i trafikken. Bålaktivitet Det er blevet en stor succes både hos børnene og deres forældre at lave bål hver onsdag. Vi har holdt fast i, kun at lave noget spiseligt hver anden gang (havregrynspandekager, majskolber, popcorn uden salt, snobrød, grøntsagssuppe, pølser). Det er et bevidst valgt for at vise børnene, at man sagtens kan sidde og hygge ved et bål uden at skulle putte noget i munden. I daglig omtale er det et hygge-bål. Vi har ikke været så gode til at bruge vores spejderknive, så det skal vi være mere opmærksomme på det kommende år. Der har ikke været de store penge til båludstyr, men vi har klaret os med det vi har samt ofret en gammel ovnbradepande til havregrynspandekagerne. Famly I indeværende virksomhedsår har vi skiftet vores dagbog, den sorte tavle på gangen, INFOBA samt kalenderen og nyhedssiden på vores hjemmeside ud med et nyt intranet-koncept fra Famly. Det startede vi på i marts Allerede fra starten var der flere af forældrene, som synes det var et fantastisk koncept, hvor meget af kommunikationen mellem personale og forældre foregår, og hvor al information til forældrene ligger. Fyraftensmøde I april måned 2014 afholdte vi fyraftensmøde for de kommende storgruppebørn. Der kom de fleste af forældrene til børn i denne gruppe. Mødet gik rigtig godt med flere spørgsmål fra forældrene. Vi snakkede om, hvad

23 side 23 storgruppebørnene helst skulle nå at lære eller i hvert fald være begyndt på, inden de skal starte i SFO i Vi snakkede efterfølgende med de forældre, hvor vi MÅSKE ville anbefale en skoleudsættelse til deres barn. Det er bedre at lufte vores tanker med forældrene så tidligt som muligt, så det ikke kommer som et chok for forældrene i oktober/november måned, hvor vi altid afholder skole-hjem-samtaler, at vi anbefaler en skoleudsættelse. Langt de fleste forældre lytter heldigvis til vores anbefaling, selvom de ikke nødvendigvis er helt enige med os i det, vi ser. Og vi er jo rigtig glade, når forældrene lytter, for det viser sig hver eneste gang, at det har været det rigtige for barnet at barnet har haft gavn af at være her et år mere. Vi kigger ikke kun på, om barnet kan have gavn af at være her et år mere, men også meget på, om der er legerelationer/-kammerater til barnet. Vi snakkede også koloni, og om hvilke forældre der kunne tænke sig at være med. Her var der 4 forældre der meldte sig. De 3 endte med at komme med på koloni. Disse fyraftensmøder med de aktuelle storgruppeforældre lader til at være til stor gavn for forældrene de lader til at få et godt udbytte af disse møder. Maddage Det er stadig en kæmpe succes hos både børn og forældre (ingen madpakker disse dage). Det er fast en gang om måneden (undtagen juli), hvor to af personalerne på skift er ansvarlige for at handle ind og lave mad sammen med nogle af børnene. Vi sørger for, at alle børn i huset kommer til at lave mad mindst 1-2 gange på et år. Der er kun ca. 6 børn ad gangen, som er med til at lave mad, så derfor tager det jo noget tid at komme gennem alle børn over et år. I år har vi investeret i nogle gode og børnesikre knive, som de bruger, når de skærer grøntsager ud. Vi tvinger ikke børnene til at smage på maden. Vi prøver i stedet for, om vi kan motivere dem til at smage. Vi prøver også med de evner vi besidder indenfor madkunstens verden at lave forskellige retter både med og uden kød og med forskellige typer kød. Forældrene betaler 15 kr. pr. måltid. Bedsteforældredag Endnu et succesfyldt arrangement med MASSER af smukke blomster og planter doneret af bedsteforældrene. Bedsteforældrene så i hvert fald ud til at hygge sig igen i år. Vi havde bagt boller og købt frugt, som vi portionsopdelte i små engangsbægre. Det fungerede rigtig godt med frugten dog blev der ikke spist så meget frugt. Frugt-/kaffebordet var i år lavet på 2 borde, som var opstillet således, at man kunne komme hele vejen rundt om bordene. Det gjorde at flere børn og bedsteforældre kunne komme til at tage for sig af godterne. Og endnu en gang var vi heldige med vejret ingen regn. Bondegårdsprojekt & Dyregårdstur I år byttede vi rundt på selve turen til Dyregården i Albertslund, og på Bondegårdsprojektet dvs vi tog først på besøg på Dyregården. Det valgte vi at gøre, fordi børnene får mere ud af projektet, hvis de har været på Dyregården først. De kan altså meget bedre relatere til emnet, hvis de forinden har fået lidt input. Vi nåede dog i vores projekt på grund af tidspres kun at læse bøger om emnet. Men den gode oplevelse med besøget til Dyregården var endnu en gang en succes. Vi havde en forælder med i hver gruppe, hvilket var en stor hjælp for os. I år var vejret heldigvis med os. Alle de børn der ville, fik en ridetur på en hest. I år var gårdens ponyer optagede, så vi fik en lidt større hest, men det klarede børnene helt fantastisk. Vi kørte også i hestevogn, og vi hilste selvfølgelig på hele gårdens dyrebestand. For nogle af børnene var det dog lidt grænseoverskridende at være inde i stalden, mens tyren brølede det bedste han kunne uha det lød højt. Vi har snakket om, at storgruppen godt kunne være blevet lidt længere. Arbejdslørdage Vi afholdte en forældrearbejdslørdag forår og efterår Begge dage var det kun få forældre, der mødte op (dagen i efteråret havde vi fået lagt på en Eid-dag). Dagen i efteråret var ikke planlagt så godt, som vi plejer ift, hvad der skulle laves og hvilket værktøj/materialer, der skulle bruges. Men endnu en gang fik vi alligevel lavet en masse praktiske ting, som det er umuligt for personalet at nå at ordne i hverdagene. Stuepersonalerne skiftes til at være med til en arbejdsdag om året. Lederen er fast inventar hver gang. Vi er meget, meget glade for al den hjælp, I forældre yder os på disse to dage. En STOR tak til jer alle, fordi

24 side 24 I møder op iklædt arbejdstøjet og smøger ærmerne op. Vi har også indtrykket af, at rigtig mange forældre synes, det er hyggeligt at lære de andre forældre bedre at kende. Det giver en god grobund til, når jeres børn skal lave aftaler sammen så kender I forældre hinanden en lille smule bedre. Der er indkommet et forslag om, at vi giver rundstykker til børn og forældre, når de møder ind kl. 9. Forslaget er godkendt. Pædagogisk dag Vi afholdte vores årlige pædagogiske dag i marts Denne gang havde vi ikke bestyrelsen med, og vi havde heller ikke en oplægsholder udefra. Efter aftale med bestyrelsen valgte vi at arbejde med den nye struktur i huset, som skal træde i kraft fra d. 1. april Vi havde på flere personalemøder arbejdet os frem til, hvilke rammer der skulle være for den nye struktur, og på den pædagogiske dag, skabte vi detaljerne til den nye struktur. En del af strukturen træder dog først i kraft, når vores nye tilbygning til børnehaven er færdig i løbet af sommeren Vi har valgt at den sidste del af strukturen skal træde i kraft d. 1. september Læs mere under Handlingsplan/mål for 2015/2016. Sankt Hans Vi fik vanen tro lavet en flot heks, som vi brændte på vores bålplads d. 23. juni 2014, mens vi sang et par sange: Midsommervisen og Heksemutter. Mens vi sad ved bålet spiste vi æblebåde. Skraldeprojekt Storgruppen var på forbrændingen for at se, hvad der sker med vores affald, når det bliver kørt væk af skraldemændene. Det var en stor succes med dette besøg. Lille- og mellemgruppen samlede skrald i vores nærområde. Børnemiljøtermometer (BMT) I marts 2015 gennemførte vi en ny BMT denne gang med den daværende storgruppe. Vi har dog endnu ikke haft tid til at analysere resultatet af undersøgelsen, men resultatet vil selvfølgelig komme på vores hjemmeside, så snart det kan lade sig gøre. Parkstafet For andet år i træk var vi med i Solvangsparken for at gøre reklame for vores dejlige børnehave, og for at deltage i løbet. Sidste år investerede vi i t-shirts med vores logo på, men vi kommer nok til at købe nogle nye, for de er af bomuld, og de bliver hurtigt gennemblødt af sved. Høstfest Igen-igen var det en stor succes med høstfesten. Der var boder med guldgraveri, sluk-et-stearinlys-med-envandpistol, følekasser, fremstilling af årets maleri samt snobrødsbagning over bålet. Tre af aktiviteterne var arrangeret således, at børnene fik en del af en smiley tegnet på deres hånd ( én gennemført aktivitet udløste øjnene til smiley en, en anden gennemført aktivitet udløste munden, og den tredje udløste næsen). Når man så havde fået en fuld smiley, så udløste det en lille pakke rosiner som belønning. Formålet var at motivere børnene og forældrene til at prioritere vores boder/aktiviteter højt. Selvom vi i år havde lavet en fin vejledning til forældrene i, hvordan de skulle gøre med boderne for at få en smiley, så var det alligevel alt for mange ting, de skulle nå på kort tid. Vi prøver at korte ned på aktiviteterne til næste år. Maleriet vil vi prøve at lave om formiddagen i stedet for. Igen i år optrådte hver gruppe (lille- mellem- og storgruppen) med deres egen sang for alle forældrene. Denne gang havde vi lavet en scene foran vores redskabsskure. Der var ikke et vådt øje tørt. Vi havde kage-/lagkagekonkurrence igen i år, og der kom mange flotte kager fra jer forældre. Skønt. Musik-René var også en tur forbi, og han fik sat gang i nogle sjove sanglege, hvor både børn og forældre kunne være med. Også denne dag var vi heldige med vejret. Grillen blev dog tændt alt for tidligt, så den nærmest var død, da vi skulle bruge den det må vi lige gøre bedre næste år. Alle personalerne var med denne dag, hvilket var rigtig hyggeligt. Man får snakket meget mere med forældrene sådan en dag. Mange af forældrene udtrykte stor tilfredshed med arrangementet.

25 side 25 Børnekulturfestival Temaet for Børnekulturfestivalen 2013 var Den forunderlige natur. Vi ville stå for en bod igen i år, hvor man kunne komme forbi og prøve lykken med 6 forskellige følekasser her var der pels/skind, strudseæg, sten, korn, knogler og grene. Vores bod/aktivitet var rigtig godt besøgt af både børn og voksne. Igen i år var vi på pladsen hele dagen, dvs vi åbnede og lukkede børnehaven på festivalpladsen. Det betød, at børnene blev både afleveret og hentet på pladsen. Det var en stor succes. Det giver en dejlig ro på hele dagen. Koloni Igen i år havde vi lejet Egholm-hytten. Super fedt hus. Vi fik hjælp fra 3 af forældrene. Det er takket være jer forældre, at vores koloni kan lade sig gøre at gennemføre. Vi er meget taknemmelige for jeres hjælp. Der var en god balance mellem planlagte aktiviteter og fri leg. Blandt andet lavede vi bål, gik ture og børnene hjalp med at lave mad. Hver aften blev dagen evalueret af de voksne, således at forventninger hurtigt kunne blive afstemt. Børnene legede rigtig godt sammen, og fungerede i det hele taget rigtig godt sammen. Igen i år var det en super hyggelig og sjov koloni. Det er guld værd for børnene at komme med på sådan en tur. Det giver point på selvstændigheds-skalaen. Og det betyder rigtig meget for børnenes forhold til deres kammerater og opbygning af venskaber. Fodboldturnering Vi deltog desværre ikke i årets fodboldturnering, da den lå midt i vores koloni. Vi har efterfølgende aftalt med arrangørerne af turneringen, at vi forhører os om dato for fodboldturneringen inden vi bestiller vores koloni, så vi kan deltage i begge dele. Cirkusprojekt I oktober 2014 blev vores cirkusprojekt gennemført. Projektet endte ud i en forestilling pr. stue/gruppe. Og forældrene var henrykte over at se deres små poder optræde. Det bliver forhåbentlig ikke sidste gang vi gør noget lignende. Der var både linedansere, stærke mænd, farlige dyr og meget mere. Projektet forløb over 6 uger inkl. en efterårsferie og det var ikke for lang tid vi havde til at øve os og fremstille rekvisitter. Bag for en sag Det er en fast tradition, at vi deltager i det gode formål med at støtte Børns Vilkår i deres arbejde med udsatte børn og unge. I år havde hver stue deres egen dag, hvor de bagte en masse boller, hvilket fungerede rigtig godt. Vi bagte og solgte bollerne allerede i august måned, så det ikke faldt sammen med cirkusprojektet. Bollerne solgte vi til forældrene for 20 kr. pr. pose. Forældrene køber lige præcis de boller, som deres eget barn har bagt. I år var det ca kr. vi fik samlet ind. Super flot. Skolernes motionsdag Vi havde delt os op i lille-, mellem- og storgruppen, og vi gik af sted til Solvangsparken en gruppe ad gangen, hvilket fungerede godt. Alle børn løb og/eller gik en omgang eller to rundt i parken. Der var dog lidt tomt, fordi der ingen skolebørn var igen i år. Hvert barn fik deres eget diplom for at have deltaget. Vi har efterfølgende snakket om, at vi til næste år kunne tænke os at lave en målstreg, og at placere de voksne strategiske steder i parken, således at hvert barn kunne få en streg på hånden for hver runde, de havde gået og/eller løbet. Halloween Halloween er efterhånden blevet en fast tradition i Solvangen. Alle børnene var oppe på loftet, hvor heksen sad ved sin gryde og fortalte heksehistorier. Et par af børnene blev dog meget bange for heksen, så vi tænker fremover at advare forældrene om, at der hænger spindelvæv, edderkopper og flagermus rundt omkring i huset, således at de kan være med til at advare børnene om alt det uhyggelige.

26 side 26 Julegaveværksted Normalt bruger vi det meste af november til at fremstille julegaver til forældrene. Men i år planlagde vi at bruge én enkelt dag på det. Derfor havde vi valgt simple gaver, som kun krævede én enkelt arbejdsproces. I stedet for at arbejde stuevis dvs med aldersblandede grupper så arbejdede vi med lille-, mellem- og storgruppen hver for sig, hvilket gjorde, at de voksne kun skulle koncentrere sig om én proces. Det gav mere tid og overskud. Dog ville det have været optimalt med 2 dage til julegaverne, da der selvfølgelig var enkelte børn, som holdt fri eller var syge på julegavedag 1. De få børn vi har, som er skilsmissebørn, får lov til at lave to gaver en til mor og en til far. Alle andre forældre må deles om gaven. Pebernødder Vi bagte pebernødder sidst i november, så de kunne være klar, når julemåneden gik i gang. Her delte vi børnene op stuevis (aldersblandede grupper), og hver stue/gruppe havde sin egen pebernøddebagningsdag. Vi bagte på de enkelte stuer, hvilket fungerede rigtig godt. Vi skal dog passe på med at lave for store pebernødder nogle af dem var noget af en mundfuld. Julehygge Hele december måned julehyggede vi hver dag med pebernødder, pakkekalender, ulandskalender og julesange. Juleteater Igen i år var vi i Ishøj teater, denne gang for at se forestillingen Englebarnet. Da teatret ligger dårligt ift offentlig transport, blev vi hentet af en bus. Vi fik en cd til hver stue med hele teaterstykket optaget derpå. Stykket var ikke helt så stor en succes som sidste års juleforestilling Anna s jul. I tiden efter årets stykke, var det stadig Anna s jul vi hørte på cd. Der gik noget tid, før børnene rigtig gad at høre Englebarnet. Julegudstjeneste Igen i år var hele huset i Østervangkirken sammen med andre institutioner fra Glostrup. Vi så krybbespil om Jomfru Maria, der skulle finde et sted, hvor hun kunne føde. Og vi sang flere sange bl.a. Et Barn Er Født I Bethlehem, hvor børnene skulle synge med ved Haleluja. Lucia Traditionen tro gik alle børnene fra storgruppen Lucia-optog for alle forældrene. Lille- og mellemgruppen optrådte med en julesang, som de havde øvet sig på. Og som altid var børnene rigtig dygtige. I år fik vi gjort forældrene opmærksomme på, at de skulle vente med at gå ned til alle børn havde optrådt. Og det virkede super godt. Der var meget mere ro på. Vi har efterfølgende snakket om at lave generalprøve for resten af børnehaven, enten samme formiddag eller en anden dag inden de skal gå for forældrene. Dagen efter at de havde optrådt for forældrene, gik storgruppen Luciaoptog på ældrecentret på Sydvestvej. Og de ældre synes jo, at det er alle tiders at se de små børn optræde. Juletræstur Selvom det er forældreforeningen, der arrangerer årets juletræstur, så deltager vi alligevel med ca. halvdelen af personalegruppen. Og som altid var det igen i år rigtig hyggeligt med bus til Hareskoven, gåtur gennem skoven, fældning af vores træ, æbleskiver og juledekorationer, da vi kom tilbage til børnehaven. Juletræet havde en bedre størrelse end sidste år (der var det alt for stort og det tabte alle nålene på ingen tid), og nålene holdt meget længere i år. Dans om juletræet En af dagene meget tæt på juleferien, danser vi alle om juletræet, og igen i år fik vi besøg af julemanden, som

27 underholdte og uddelte sunde godteposer. Denne dag fik vi risengrød til frokost, men der var lige ved at være for lidt risengrød i år. side 27 Førstehjælpskursus Det var kun storgruppen, der fik et førstehjælpskursus med en instruktør udefra. I år havde vi valgt en anden udbyder, og dermed en anden instruktør troede vi. Det viste sig at det var den samme instruktør, vi havde sidste år, som bare havde skiftet til en anden virksomhed. Super ærgerligt, for han var ikke særlig god til børnene. Vi vil forsøge en helt tredje udbyder næste gang. Lille- og mellemgruppen legede bamsehospital, og det var os selv der underviste dem i førstehjælp. På Bamsehospitalet kunne dukken/bamsen blive undersøgt og røntgenfotograferet. Vi havde glæde af alt det udstyr, som vi købte sidste år. Alle 3 grupper havde hver 3 dage, hvor de bl.a. brugte Sofus-mappen med billeder af førstehjælps-situationer. Her skulle børnene fortælle, hvad der skete på billederne, og hvad man kunne gøre for at hjælpe. Til næste førstehjælpsprojekt vil vi forsøge om vi kan få lov at besøge en falckstation. Fastelavn Vi bruger ugerne op til fastelavn til at lave fastelavnsklip, og vi pynter og maler tønderne, så de er klar til selve dagen. I år havde vi købt hele 3 tønder en stor til storgruppen, og en lille til lille- og mellemgruppen. Det fungerede rigtig fint med at dele børnene op efter alder. Specielt de mindste børn fik mere plads. På selve dagen slog vi alle katten af tønden oppe på loftet, og vi fik kåret hele 3 kattedronninger og konger. Storgruppen var igen i år på ældrecentret på Sydvestvej og slå katten af tønden end anden dag end den, hvor vi slog katten af tønden i børnehaven. Påske I ugerne op til påske hyggede vi os med påskeklip og såning af karse i bunde af mælkekartoner pyntet med diverse påskeklip. Vores maddag i marts måned blev til en dejlig påskefrokost. Børnene trak denne dag en farve, som fortalte hvilken stue, de skulle spise på, dvs de kom ikke nødvendigvis til at spise på deres egen stue. Der var derefter buffet på alle tre stuer, hvor børnene frit kunne vælge, hvilken slags pålæg de ville have på brødet. Næsten ligesom at være på restaurant. Forårsteatertur I marts måned var vi på en fælles tur til Ishøj teater, hvor vi så Pjerrot og Månen. Igen blev vi hentet af en bus og kørt lige til døren. Vi havde vores madpakker med, som vi spiste i teatret, og vi hilste på alle skuespillerne fra teaterstykket. En morsom lille oplevelse fra vores ture til Ishøj teater: Når vi sidder og spiser vores madpakker, og skuespillerne kommer rundt og hilser på os, så bruger skuespillerne børnenes navne, når de siger noget til dem. Børnene er vildt imponeret over, at disse voksne kender deres navne (de har selvfølgelig luret børnenes navne på madkassen/posen). Evaluerings- og planlægningsuger I løbet af året afholder personalet en hel uge ad gangen, hvor vi evaluerer på de forgangne måneders aktiviteter, og hvor vi planlægger de kommende måneders aktiviteter. I år var det en uge i januar og marts 15, hvor vi havde aflyst det faste ugeskema, for at evaluere og planlægge vores tid sammen med børnene. De aktiviteter der bliver evalueret og planlagt er vores faste ugeskema med mandagssang, musik & bevægelse, gruppedage og sprogstimulering. Afslutning for storgruppen Sidst i marts måned holdt vi afslutning for storgruppen, som jo næsten alle skulle starte på SFO (et par af børnene blev her lidt længere pga start på privatskole). Alle børn og voksne havde fint tøj på (det var jo en fest, ikke), og vi spiste dejlig mad & dessert sammen. Der blev leget og danset, og festen sluttede af med, at mor, far og evt. søskende kom og var med til den sidste del af festen, hvor der blev delt diplomer og medaljer ud til alle børn, fordi de havde gennemført et år i storgruppen. Diplomet var personligt og blev overrakt til et barn af gangen under klapsalver.

28 side 28 Nyhedsbreve I forbindelse med vores nye intranet-koncept Famly, hvor vi på en mere overskuelig og nemmere måde kommunikerer med og informerer vores forældre, så vil vores traditionelle nyhedsbrev, som jo før Famly blev hængt op på vores sorte tavle og sat ind på vores hjemmeside, udgå. I stedet vil vi løbende lave opslag på Famly under Nyheder, hver gang der er behov for at informere. Brandøvelse Vi holder brandøvelse både forår og efterår, hvor vi først læser en historie for børnene, som handler om en børnehave, der skal have brandøvelse. I år fik vi dog kun lavet brandøvelse om foråret, da det regnede i efteråret, hver gang vi havde planlagt en dag med brandøvelse. Ugen efter vi har læst historien, bliver der ringet med vores skibsklokke, og så er det med at komme ud på legepladsen i en fart, og helt ned ved lågen bagerst på legepladsen. Her bliver alle børnene råbt op, og hver voksen har egen opgave ifm brandøvelsen. Det fungerer rigtig godt hver gang, og børnene er super gode til det. Rengøringsdage Den sidste hverdag i hver måned har vi aflyst alle aktiviteter for at gøre rent på stuerne sammen med de børn, der gider være med. Dette gør vi for at holde støv-niveauet nede, da vores rengøringsmedarbejder umuligt kan nå disse opgaver i hverdagen. Det har fungeret rigtig godt. Vi vil fortsætte med afholdelse af disse dage i det kommende år. Forældrecafé Én gang om måneden afholder vi en lille forældrecafé. Det er et ganske uforpligtende arrangement, hvor man som forælder kan sætte sig på Blå stue med en kop kaffe eller te og sludre med de andre forældre (på onsdage afholder vi det dog ude på legepladsen, da det er vores båldag). Forældrecaféen bliver afholdt en hverdag sidst i hver måned hele året. Handlingsplan/mål for (april-marts) Følgende mål er for det indeværende virksomhedsår: Ugeplan Vi har planlagt hele året med forskellige aktiviteter på tværs af huset. Detaljerne i hvert enkelt projekt/arrangement planlægger vi på vores personale- og postmøder. Vi fortsætter med en fast ugeplan (dog ikke i skolernes ferier), som kører sideløbende med de faste traditioner, og den ser således ud: Mandage: Tirsdage: Onsdage: Torsdage: Fredage: De voksne holder på skift post- og pædagogmøder. Alle børn er til mandagssang skiftevis på loftet og på stuerne. Storgruppen har gruppedag. Mellemgruppen har gruppedag. Lillegruppen har gruppedag. Om eftermiddagen er der bålaktivitet. De 2-sprogede børn, samt de børn som vi vurderer har ekstra brug for det, får særlig sprogstimulering i små grupper. For alle de børn, som ikke deltager i en planlagt aktivitet, er der fri leg. Disse faste aktiviteter bliver dog indstillet de dage, hvor vi har årstidsbestemte aktiviteter e.l. på programmet.

29 side 29 De voksne bliver fordelt således: Mandagssang: Zehra, Mette og Mia Storgruppen: Rikke og Mia Mellemgruppen: Lene og Mette Lillegruppen: Lone og Zehra Sprog- Stimulering: Lene og Lotte Morgensamling Hver morgen kl har grupperne (lille-, mellem- og storgruppen) samling hver for sig. Mandag er det dog kl p.g.a. post- og pædagogmøderne. Her har vi mulighed for at gøre alle de ting med børnene, som vi gjorde, da vi havde læsegrupper og samling efter frokost. Forskellen er bare, at når vi holder samling tidligt på dagen, så er børnene mere motiverede og glade, end da vi havde samling efter frokost. Til morgensamling kan vi læse historier (dialogisk læsning), synge, samtale, lave rim & remser, lege med tal & bogstaver, holde styr på datoen og årstiden og meget, meget mere. Gruppedage Til gruppedagene kan vi lave musik & bevægelse, motoriske øvelser, tage på ture o.s.v Ny struktur og ombygning Fra 1. april 2015 starter vi på vores nye struktur i huset. Vi har gennem de seneste måneder arbejdet på at skabe en endnu bedre hverdag for børnene. Til vores pædagogiske dag i foråret, fik vi finpudset modellen. Vi har ændret på vores ugeplan, som det står beskrevet lidt længere oppe. Den væsentligste forskel fra den tidligere struktur er, at vi får et tættere forhold og kendskab til de primærbørn vi hver især har. Hvis man f.eks. er primærvoksen for storgruppen, så er det storgruppen man holder samling med, gruppedag med, er på koloni med, holder forældresamtaler med forældrene i denne gruppe o.s.v. Vores tanke er, at man skal have sin børnegruppe fra de starter i lillegruppen, og til de går ud efter endt storgruppetid. Da vi har 4 pædagoger og 3 medhjælpere, og kun 3 børnegrupper, så vil pædagogerne skiftes til at holde et års pause fra at have en ansvarsgruppe. Denne pause holder man, når man som pædagog har sendt sin børnegruppe videre til SFO. I dette pause-år er man det, vi kalder Flyver. Når pause-året er omme, så starter man forfra med en ny lillegruppe og en ny medhjælpermakker. Flyverens opgave er at hjælpe storgruppepædagogen med forældresamtaler ifm skolestart, og derfor er Flyveren også med til storgruppepersonalets teammøder 10 gange om året. I dagligdagen er det Flyverens opgave at tage sig af de børn, der kommer for sent til samlingen (i det tidsrum samlingen står på), samt at hjælpe til ved spisning, når en af de andre voksne er fraværende. Resten af dagen har Flyveren pædagogiske opgaver/aktiviteter på lige fod med de øvrige voksne. I vores ugeplan har vi gjort plads til, at man som voksen har større mulighed for at lave de aktiviteter, som vi hver især brænder for i vores arbejde med børnene (dvs i resten af tiden, hvor man ikke har samling og gruppedag). Vores fysiske rum skal gå fra at hedde Rød, Grøn og Blå til at hedde den primærfunktion som rummet skal have f.eks. byggerummet. Vi ved dog endnu ikke hvilken funktion, de nuværende rum skal have (rød, blå, grøn), da vi fra april til juli/august 2015 er i gang med en ombygning af børnehaven. Vi ved endnu ikke 100 % hvordan rummene kommer til at se ud, og derfor venter vi til sommer med at tage den beslutning. Det eneste vi ved er, at vi skal have et Byggerum, Spillerum og Krearum. Men fra august/september 2015 vil vores rum begynde at tage form til at have den funktion, som vi mener de skal have. Spisegrupper Da vi gerne vil arbejde så meget som muligt på kryds og tværs i huset, så er man som voksen ikke i spisegruppe med den samme voksen, som man er i primærgruppe/team med (lille-, mellem- og storgruppen). I perioden april 2015 til marts 2017 ser spisegrupperne således ud:

30 side 30 Rød stue (som jo får nyt navn): Blå stue (som jo får nyt navn): Grøn stue (som jo får nyt navn): Rikke og Zehra Lene og Mia Lone og Mette Man kan f.eks. som storgruppebarn have Rikke og Mia som primærvoksne, men være i spisegruppe med Lone og Mette på Grøn. Det der er vigtigt som forældre at vide er, hvem der er ens barns primærvoksne. Det er nemlig dem, man skal snakke med omkring barnets udvikling og trivsel. Når ombygningen er færdig vil alle køleskabene til madpakkerne samt børnenes egne skuffer være at finde i vores nye fællesrum (der hvor den gamle børnegarderobe var). Læreplanstemaer I vores årsplan har vi valgt at have 2 lange temaperioder efterår og vinter. Temaerne tager selvfølgelig udgangspunkt i læreplanstemaerne. I 2015/2016 har vi valgt Sprog i perioden september-november 2015, og Kultur i perioden januar-marts Når vi vælger så lang en periode til hvert tema 3 måneder så er det fordi vi derved får mulighed for at gå i dybden med emnet. Forberedelsen til disse temaer vil ske på vores pædagogiske lørdag og på vores personalemøder. Læreplanstemaerne skal flettes sammen med vores daglige morgensamlinger og vores ugentlige gruppedage. Sommerfugl Fra september 2015 hvor vores ugeplan bliver tilføjet nogle flere ting end den har i ombygningsperioden (april-juli 2015), så vil 1-2 af de voksne have funktionen Sommerfugl i hverdagen. Sommerfuglens arbejdsopgave er at være en form for alt-mulig-kvinde, d.v.s. man hjælper med børnenes toiletbesøg, løser konflikter, tager telefonen (når lederen ikke er på sin pind), hjælper børnene med f.eks. at finde yndlingsbamsen, der er blevet væk, hjælper et barn med at finde en at lege med. De fleste dage vil der nok være én voksen, der er Sommerfugl om formiddagen, og en anden voksen, der er Sommerfugl om eftermiddagen. Imens Sommerfuglen har disse alt-mulig-opgaver, så kan de øvrige voksne koncentrere sig om at lave en aktivitet med børnene i de enkelte funktionsrum uden hele tiden at blive forstyrret af afbrydelser. Fokusområder Indtil nu har vi primært haft fokus på sprog og motorik, d.v.s. disse to områder har været vores brand som privatinstitution. Vi vil stadig fremover arbejde meget med disse to områder, men vi har valgt fokusområder fra i det hele taget, da vi føler vi bliver lidt begrænset i vores arbejde med andre spændende områder Projekter, højtidsaktiviteter og andre faste aktiviteter I det kommende år har vi planlagt følgende: Modtagelse af nye børn, samt opstart af mandagssang, gruppedage, morgensamling og sprogstimulering, (april-maj 2015) Maddag 1 dag hver måned (undtagen juli) Motionsdage i april (i stedet for skolernes motionsdag op til efterårsferien) Bag for en sag -dage i juni Lave heks til Sankt Hans i juni Forberede børnekulturfestival i august Børnekulturfestival i september Fodboldturnering i september Koloni i september/oktober Læreplanstema Sprog i september-november Halloween i oktober Juleteatertur i november Julegaveværksted i december Julehygge i december

31 Julegudstjeneste i december Lucia i december Dans om juletræet i december Fastelavn i februar Påskefrokost i april side 31 Se også vores årshjul på næste side. Fælles arrangementer (med forældre og/eller bedsteforældre) Forældremøde for storgruppen i april 2015 Rejsegilde ifm byggeriet i maj/juni 2015 (vi griller pølser ved bålet) Plantedag med bedsteforældrene i juni 2015, hvor vi vil invitere bedsteforældrene til at medbringe hver en lille blomst, som de skal plante sammen med deres barnebarn. Generalforsamling i maj 2015 Parkstafet i Solvangsparken i august Arbejdsdag i efteråret 2015, hvor vi også inviterer bedsteforældrene med. Høstfest i september 2015 Foredrag Low Arousal i november 2015 Juletræstur i november 2015 Luciaoptog i december 2015 Forældrecafé 1 gang pr. måned

32 side 32 Solvangens årshjul en for børnehaven Solvangen er udarbejdet i et samarbejde mellem personale, ledelse og bestyrelse. Marianne Stiegler (leder) Dato: Underskrift: Rune Pedersen (bestyrelsesformand) Dato: Underskrift: