Dansborgskolen Sollentuna Allé Hvidovre

Transkript

1 2009 Dansborgskolen Sollentuna Allé Hvidovre Tlf: dansborg@hvidovre.dk Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 1 af 25

2 A. Indledning 1. Præsentation af skolen Dansborgskolen er en skole med 650 elever voksende yderligere til 678 elever og ca. 80 medarbejdere pr Skolen er en 3-sporet skole med elever fra børnehaveklasse til og med 9. klasse. Klassekvotienten er gennemsnitlig 22,3 elever pr. klasse. Skoledistriktet er afgrænset af Gl.Køgelandevej, Brostykkevej og Avedøre Havnevej. Skolen samarbejder med tre fritidshjem og to klubber. Fritidshjemmene er Fritidshjemmet Dansborg, Fritidshjemmet Trankebar og Den kombinerede institution Solgården. Klubberne er Køgevejens Ungdomsklub og Danalund. Dansborgskolen har Hvidovre Kommunes modtagehold for elever med anden etnisk baggrund end dansk fra 3.klasse til 6.klassetrin. Disse elever modtager basisundervsining i dansk som andetsprog og sluses ud i skolens klasser. Dansborgskolen er en velfungerende skole med stærkt engagerede medarbejdere, der har lyst til udvikling og nytænkning for at fremme opgaveløsningen. Samarbejdet mellem skole og forældre fungerer godt og en aktiv skolebestyrelse står i spidsen på sit felt for at fremme gode vilkår for Dansborgskolen som lærested og arbejdsplads. Dansborgskolen har gennem 7 år arbejdet i en struktur med afdelingsopdeling og selvstyrende årgangsteam. Det har betydet, at teamsamarbejdet omkring elevernes undervisning er blevet styrket, at eleverne oplever flere lærere, der kender og underviser dem, at eleverne har større netværk, fordi de arbejde mere sammen med andre elever på årgangen eller i afdelingen. Indskolingsafdelingen er børnehaveklasseårgang til 3. årgang Mellemtrinnet er 4.årgang til 6.årgang, hvor modtageholdets elever også er tilknyttet Udskolingen er 7.årgang til 9.årgang. Dansborgskolen er tydelig på sine værdier. Skolens målsætning, som er det værdigrundlag, alle principper og praksis udspringer fra, er formuleret i samarbejde mellem lærere og forældre i og den er levedygtig endnu. Den røde tråd er samarbejde - samarbejde mellem skole og hjem, samarbejde mellem lærerne, samarbejde mellem klasserne, samarbejde mellem skole og institutioner, samarbejde mellem skole og lokalområdet. Trivsel, god omgangsform- og tone vægtes højt. Dansborgskolen har gennem de seneste 7 år arbejdet målrettet mod mobning. Skolen har haft et trivselsudvalg, der har været tovholdere på faste indsatser: klasseregler/klassers offentligt tilgængelige udsagn for trivsel i klassen, trivselsinterviews på alle lige klassetrin, sammenfatte resultater af trivselsundersøgelserne, etablering af leg på tværs og læs på tværs som tiltag, der styrker elevernes fællesskab, og kendskab til hinanden på tværs af klasser. Et nyere tiltag, der kan fremmer elevernes trivsel i frikvartererne er legepatruljen, som er frivillige elever, der gennemgår et legepatruljekursus og tilrettelægger lege i frikvartererne. Princippet om god omgangsform og tone blev udarbejdet i 2006 for at imødegå den alment stigende tendens til brug af nedsættende gloser og kropssprog blandt eleverne på skolen. Pædagogisk Råd, elevråd, skoleledelse og Skolebestyrelse gik sammen om at få problematikken på dagsordenen, så det kunne blive stoppet. En længere proces endte med udformning af princippet. Princippet præsenteres hvert år i forbindelse med skolestart og de første forældremøder og lærerne sørger i skolen for, at princippet bliver "lukket op" i det relevante børnesprog i hver klasse. Pædagogisk råd har arbejdet med og udvikler fortsat på idéer til forskellige pædagogiske handlemuligheder, der kan bruges i det daglige for at holde den gode tone og omgangsform i hævd. Den korte konklusion på det er, at det virker - og samtidig, at det er er et vedvarende opmærksomhedsfelt. Dansborgskolen nu og i fremtiden kan kort udtrykkes således: Dansborgskolen er kendetegnet ved: Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 2 af 25

3 traditioner og mærkedage, der støtter og styrker fællesskabet som skole årgangsteam i den afdelingsopdelte skole høj faglighed at arbejde inkluderende udvikling af pædagogik en god og respektfuld omgangsform og tone i det daglige samvær og samarbejde Nu og i fremtiden vil vi særligt fordybe os i/have fokus på: lysten til at lære at eleverne opnår gode resultater at udvikle evalueringskulturen, hvor evaluering bruges som middel til læring, forbedring og dokumentation samarbejde i den afdelingsopdelte struktur anerkendende kultur i skolens arbejde, samarbejde og samvær 1.1 Præsentation af specialklasse/gruppeordning og 10.klasse Modtagehold for børn primært i alderen år. Målet er at hjælpe børn, der lige er kommet til landet med at blive indsluset i en normalklasse. Eleverne undervises i basisdansk på modtageholdet og deltager i tilknyttede normalklasser i relevante fag. Der er afsat 25 ugentlige timer til modtageholdet, hvor der i skoleåret 08/09 næsten konstant har været 7 elever tilknyttet med forskellige forudsætninger og forskellige behov. Der udarbejdes individuelle handleplaner for eleverne og der er en tæt løbende forældrekontakt. I skoleåret 08/09 har lærerne på modtageholdet udviklet på procedurerne for forløbet i basisdansk, bl.a. med vurdering af forskelligt screeningsmateriale, bedre målsætning og øget evaluering. Samtidig er der arbejdet på procedurerne for udslusning. 1.2 Opfølgning på sidste års kvalitetsrapport Evalueringskultur Dansborgskolen har arbejdet med målfastsættelse og evalueringer i forskellige sammenhænge. Udviklingsgruppen er tovholder på indsamling af erfaringer og tilrettelæggelse af oplæg og debatter i PR henover året. Arbejdet med evalueringskultur - at "folde" begreberne ud, som det hed i anbefalingen, blev indledt systematisk i efteråret, men processen blev indstillet til fordel for de nødvendige drøftelser og beslutninger om strategier for udfordringerne i inklusionsopgaven. Vi har konkret arbejdet med mål og evalueringer i tilknytning til udvikling af elevplanerne - herunder selve elevplanskabelonen - med større tilfredshed for lærerne til følge. Læseresultater Vi har arbejdet mod anbefalingen vedrørende læseresultaterne for specielt udskolingen. På læsekonferencerne på 5. og 7.klassetrin aftales handleplaner til, hvordan lærerne i den daglige undervisning kan styrke elevernes læseindlæring. Der er udarbejdet et kontraktmål for 2009/2010, der skal styrke indsatsen IT og medier Anbefalinegn vedr. IT og medier i undervisningen er indarbejdet i skolens kontraktmål for 2009/2010 om udvikling af læringscenteret - både med hensyn til indhold, resurser og mandskabsprofil Andet: Et stadigt stigende antal elever i forskellige vanskeligheder og med særlige behov udfordrer skolen på dens praksis - i undervisningen, i organisationsstrukturen og samarbejdsstrukturer. Det er vigtigt at bruge tid og rum til at reflektere over hvilke tiltag, der kan fremme disse elevers - og dermed også de øvrige elevers - udbytte af undervisningen samt hvordan samarbejdet med de relevante parter kan styrkes. Vi har således gennem vinteren haft drøftelser i pædagogisk råd om, hvad vi som skole kan, hvilken rolle PPR har, hvilken rolle skolebestyrelsen har, hvilken rolle socialforvaltningen har med henblik på at få energien koncentreret om det, vi som Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 3 af 25

4 skole har indflydelse på. Procedure for ansøgning om bistand i SOS og proceduren for "i Tide" er også blevet repeteret. Det betød, at udviklingsgruppen i samarbejde med skolens støtte-og sprogcenter, kaldet SOS, sammen med ledelsen har struktureret en ny organisering af tilbud til enkeltintegrerede elever, børn som har diagnoser, eller tilsvarende vanskeligheder uden bogstavbetegnelser fra skoleåret 2009/2010. Vi bygger på erfaringerne fra de forløb og de ordninger, der har fungeret godt for disse elevprofiler - og dermed også godt for de børn, hvis behov og vanskeligheder er lige niveauet under de først omtalte. Vi forventer, at det vil give elevernes større udbytte af undervisningen og større undervisningstilfredshed blandt personalet. 1.3 Målopfyldelse Mål 1 En sund arbejdsplads Mål: Vi vil fremme en sund arbejdsplads med fokus på den psykiske sundhed for den enkelte barn, medarbejder og arbejdspladsen som helhed Målet er derfor at implementere og indsamle evalueringsresultater fra 4 områder, vi har valgt at arbejde med hvordan virker de tiltag, vi har udarbejdet? 1) Dansborgskolens Trivselspolitik 2) Beskrivelser af kommandoveje og procedurer i tilknytning til sagsbehandling for - elever i alvorlige indlæringsvanskeligheder - elever med bekymringsvækkende adfærd - elever der ikke lever op til principper for god omgangsform og tone 3) Årshjul for skolens samlede virksomhed. 4) Elevernes undervisningsmiljø Målemetode: 1)Dansborgskolens Trivselspolitik Der foretages en spørgeskemaundersøgelse blandt det samlede personale på skolen, hvor punkterne i trivselspolitikken vurderes på i hvilken grad, vi på skolen lever op til på en skala fra 1 5 ( hvor 5 er udtryk for bedste resultat) udsagnet. SU s succeskriterium er, at svarene gennemsnitligt ligger på 3-4 ud af de 5 mulige. 2) Beskrivelser af kommandoveje og procedurer i tilknytning til sagsbehandling for - elever i alvorlige indlæringsvanskeligheder - elever med bekymringsvækkende adfærd - elever, der ikke lever op til principper for god omgangsform og tone Beskrivelser skal fremlægges for pæd. råd og skolebestyrelsen. 3) Årshjul for skolens samlede virksomhed. Der skal foreligge et årshjul. 4) Elevernes undervisningsmiljø Den årlige trivselsundersøgelse på de lige klassetrin Resultater fra måling af målet: 1)Dansborgskolens Trivselspolitik. Samarbejdsudvalget har været tovholder på at implementere og følge op på Dansborgskolens personalepolitik i daglig tale kaldet trivselspolitikken. Ved spørgeskemaundersøgelsen i januar måned blev målet om, at svarene gennemsnitligt skulle ligge på 3-4, opfyldt for langt Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 4 af 25

5 de fleste punkters vedkommende. Hovedkonklusionen for undersøgelsen er, at det ser fint ud med plads til forbedringer på enkelte områder. 2) Beskrivelser af kommandoveje og procedurer i tilknytning til sagsbehandling for - elever i alvorlige indlæringsvanskeligheder - elever med bekymringsvækkende adfærd - elever der ikke lever op til principper for god omgangsform og tone De seneste år har der været arbejdet på evaluering og dokumentation generelt; men i denne sammenhæng specielt i forhold til skolens specialundervisning. Dette har også betydet, at vi har udarbejdet klare beskrivelser af procedurer og ansvarsfordeling i forhold til specialundervisningsområdet. Disse beskrivelser er færdiggjort og fremlagt for Pædagogisk råd hen over vinteren 08/09. Skolens samlede handleplan herunder bestyrelsens princip for God omgangsform og tone og skolens interne beskrivelser af handlemuligheder og procedurer i forbindelse hermed er genfremlagt for pædagogisk råd i foråret Beskrivelserne forefindes som bilag på skolen. 3)Årshjul for skolens samlede virksomhed Forretningsudvalget har arbejdet med indhold og udformning af dette på 2 møder i løbet af skoleåret. Skoleledelsen og skolesekretærerne har på et heldagsmøde gennemgået de samlede administrative opgaver og placeret disse på skitsen til årshjulet. 1. udgave forventes udgivet i starten af skoleåret 09/10. 4)Elevernes undervisningsmiljø Vi har ikke foretaget en undersøgelse af denne i forhold til at anvende DCUM s Termometerundersøgelse ( Denne skal iflg. loven foretages hvert 3. år, og da det ikke er 3 år siden sidst, har vi valgt ikke at prioritere at foretage denne i indeværende skoleår). Men skolens egen interne trivselsundersøgelse som er et led i vores fortsatte bestræbelser på at sikre en skole, hvor eleverne er glade for at komme og hvor de trives og udvikler deres faglige og personlige kompetencer viser, at der ikke er mobning eller drillerier, som ikke er kendt og som der ikke er taget hånd om. Kommentarer og erfaringer: Generelt: Overordnet set vil vi konkludere, at arbejdet med og implementeringen af Dansborgskolens Personalepolitik / Trivselspolitikken, har sat trivsel og arbejdsglæde på dagsordenen og at åbenheden omkring de forhold, der kan være svære at tale om, i sig selv er medvirkende til at højne arbejdsglæden og dermed bidrage til at gøre Dansborgskolen til en sund arbejdsplads for alle. De klare og præcise beskrivelser af procedurer i forbindelse med elever, der er i særlige vanskeligheder, har betydet, at det pædagogiske personale i højere grad end tidligere kan følge med i sagsgangene og dermed også i ansvarsfordelingen for den enkelte elevs undervisning. På de møder i pæd. råd., hvor disse beskrivelser har været præsenteret og drøftet er der givet udtryk for, at personalet er glade for de tydelige forretningsgange. 1)Dansborgskolens Trivselspolitik. På de personalemøder (trivselsmøder), der iflg. trivselspolitikken skal afholdes 2 gange årligt til at evaluere trivselspolitikken, er der i år taget fat på drøftelse af de enkelte områder, der enten havde lavere eller højere score end de 3-4, der var succeskriteriet. Der er på møderne udarbejdet forslag til, hvordan et forhold fremmes eller det er blevet drøftet, hvorfor et forhold har topscore. Værdierne og tænkemåden i den anerkendende kultur er blevet fremmet. Hvad er det der virker og det vil vi have mere af. Efterfølgende har SU udarbejdet handleplan for det videre forløb. Medarbejderne oplever det tilfredsstillende at vide, at der er fokus på det, der ikke fungerer helt optimalt og at der kan tales om tingene. Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 5 af 25

6 Det opleves ligeledes tilfredsstillende, at områderne til drøftelse udvælges demokratisk i skolens SU og FU efter indstilling fra ledelsen. 2) Hen over vinteren har inklusionskravene udfordret skolens undervisning. Det har været en støtte og styrke, at kommandoveje og procedurer er blevet synligere og tydeligere, så man ved hvor man skal rette henvendelse, hvis der er behov. Udviklingsgruppen og SOS har i samarbejde, i forlængelse af vinterens drøftelser, besluttet at etablere en ny organisering af specialundervsiningen, som træder i kraft ved skoleårets start. Ordningen hedder Oasen og er en udvikling af en minigruppe for elever i særlige følelsmæssige og kontakt-, adfærds- og trivselsvanskeligheder. Det er vores opfattelse, at hvis og når vi kan tilrettelægge undervisningen mere opmtimalt for de meget trængte elever, kan vi gøre mulighederne bedre for de næste og dermed sikre bedre inklusionsmuligheder for flere. 3) Årshjul for skolens samlede virksomhed Årshjulet planlægges at skulle justeres/udbygges årligt, så det til enhver tid afspejler de overordnede arbejdsopgaver for alle personalegrupper på skolen. Der forefindes følgende dokumentation/bilag på skolen: procedure for elever i alvorlige indl. vanskeligheder elever med bekymringsvækkende adfærd procedurer for god omgangform og tone Målopfyldelse Mål 2 Evalueringskultur Støtte og sprogcenteret Målet er: I støtte- og sprogcenteret SOS vil vi fremme en evalueringskultur, der styrker evalueringens betydning i lærerprocesser. I denne proces, som vi anser for at være flerårig, er målet for trin 1: o At udvikle en ensartet procedure for kortlægning af en elevs styrkesider og udviklingsbehov. o At styrke dokumentationen af SOS s opgaver og indsatser o At styrke resurseprioriteringen o At tidsrammen for hvornår og hvordan et team får hjælp er tydelig Baggrund - Hvorfor vil vi det? I målet med at fremme en evalueringskultur, der styrker evalueringens betydning i læreprocesser, opfattes evaluering som et middel til læring og dokumentation. Med udgangspunkt i bekendtgørelsen om specialpædagogisk bistand vil vi skabe en evalueringskultur, som gør de enkelte årgangsteam i samarbejde med sprog- og støttecenteret ( SOS ) bedre rustet til at løfte inklusions-opgaven og dermed fremme læring og trivsel hos det enkelte barn. Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 6 af 25

7 På Dansborgskolen er der praksis for at evaluere på mange forskellige måder. Der er brug for at udvikle en ensartet procedure for kortlægning af en elevs styrkesider og udviklingsbehov. Der er brug for systematisk dokumentation af de enkelte SOS-indsatsers effekt. Der er brug for dokumentation af mål og indsatser for at kvalificere resurseprioriteringen Dokumentation for indsatsernes effekt støtter lærernes opgaveløsning herunder samarbejdet mellem skole og hjem om barnets udviklings-muligheder. Handleplan - Hvordan vil vi gøre det? Vi vil revidere vores dokumentations-apparat i forhold til den forebyggende og foregribende bistand ud fra en øget opmærksomhed på det hele barn. Det betyder, at vi vil afprøve et specifikt arbejdspapir til den pædagogiske kortlægning. Det betyder at vi vil afprøve et specifikt arbejdspapir til evaluering af den planlagte indsats. Vi vil skabe nogle helt klare procedurer for, hvordan og hvornår der gives bistand fra sprog- og støttecenteret. Det betyder også, at der skal være helt klare tidsrammer for, hvornår og hvordan et team får hjælp. I foråret 2009 foretages en undersøgelse, der kan belyse, i hvilken grad de ønskede resultater er opnået. Visitationsudvalget er tovholder på undersøgelsen. Evalueringen danner grundlag for den efterfølgende indsats. Det skal undersøges om den udarbejdede procedure for kortlægning af en elevs styrkesider og udviklingsbehov virker efter hensigten. Det er en succes, når kortlægning- og evalueringsprocedure medfører, at læreren/lærerteamet giver udtryk for, at det er blevet lettere at tilrettelægge undervisningen for XX, fordi der er dokumentation for den opnåede konkrete læringsproces som følge af bistanden fra SOS. Det skal undersøges, i hvilken grad årgangsteamene oplever visitationsproceduren til specialpædagogisk bistand som hensigtsmæssig og tilpas hurtig. Måling - Hvordan kan det måles/vises, at målet nås? At lærerne i sprog- og støttecenter oplever, at det er nemmere at følge med i, hvilke opgaver, der er blevet løst og hvordan. At de dermed nemmere kan hjælpe årgangsteam i arbejdet omkring de enkelte børn og klasser. SOS-lærerne deler deres viden og erfaring med lærerteamet på teammøder. Om målet er nået, kan ses på referaterne af SOS-konferencerne, hvor den løbende evaluering vedr. de igangsatte tiltag foretages, ved at punktet sættes på dagsordenen. Målet er nået, når årgangs-teamene over for SOS lærerne udtrykker, at de udnytter SOS-lærernes synliggørelsen af barnets læring synliggørelsen fremgår af SOS s evalueringsarket. Dokumentationen her af ses af referater fra SOSkonferencer samt af svarene fra den konkrete undersøgelse, der skal foregå i At årgangsteamene i undersøgelsen udtrykker, at proceduren er hensigtsmæssig og at bistand opnås tilpas hurtigt. Resultaterne forelægges pædagogisk råd og skolebestyrelsen i foråret 2009 og trin 2 i processen beskrives herefter Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 7 af 25

8 Dagsordenerne til møder i SOS viser, at der nu er mere tid til den pædagogiske og reflekterende diskussion. Vi når at tale om børnene. Der er meget mere indhold i vores samtaler. Før blev meget af tiden brugt på at få timer til at gå op.. Evalueringsarkene og kortlægningsmaterialet giver SOS større opmærksomhed på selve opgaven. En del af kortlægningsmaterialet er analysedelen fra LP-modellen, som giver mulighed for den optimale tilgang til barnet. Det betyder, at både SOS og team forpligter sig på at yde tiltag, der retter sig mod specifikke udviklingsmuligheder for barnet. Vi arbejder stadig med at forbedre skemaerne og på at lære nyt mht. spørgeteknikker, så samtalerne under kortlægningerne i højere grad bliver mere kvalificerende, fremadrettede og vejledende for det team, der til daglig arbejder med børnene. Vi har valgt ikke at foretage den nævnte spørgeskemaundersøgelse. Vi mener ikke vi får nok ud af en sådan undersøgelse. I stedet har vi arbejdet grundigt med inklusion på PR, en diskussion der er blevet arbejdet videre med i Udviklingsgruppen, i Forretningsudvalget og senere igen på PR. Indsatsgruppen havde tidligere også valgt at måle succes ud fra et spørgeskema, men har i stedet valgt at gå ud og tale med de team, de tidligere har været i berøring med. Succeskriteriet for disse samtaler var om, teamene gav udtryk for at de havde fået nye redskaber, som de også vil kunne bruge i fremtiden. Dette har alle team givet udtryk for derved er målet nået. Der forefindes følgende dokumentation/bilag på skolen: Pædagogisk kortlægning Analysemodel Evaluering Evaluering af klasseindsats Procedure for ansøgning om bistand Procedure for kontakt mellem SOS og team Procedure for løsning af støttecenteroprgaver Opgaver, der vedrører SOS Målopfyldelse Mål 3 Evalueringskultur - elevplaner Målet er: Vi vil fremme en evalueringskultur, der styrker evalueringens betydning i lærerprocesser. I denne proces, som vi anser for at være flerårige, er mål for indførelse af elevplaner - det første år: o At udvikle en hensigtsmæssig procedure og årlig tidsplan for arbejdet med elevplaner. o At udvikle en hensigtsmæssig skabelon. Med hensigtsmæssig forstås, at elevplanen er overskuelig bygget op, let tilgængelig, tidsøkonomisk at arbejde med for det enkelte lærer og lærerteam samtidig med, at den lever op til bekendtgørelsens krav og skolebestyrelsens principper Baggrund - Hvorfor vil vi det? I målet med at fremme en evalueringskultur, der styrker evalueringens betydning i læreprocesser, opfattes evaluering som et middel til læring og dokumentation. Med udgangspunkt i bekendt-gørelsen om elevplaner fra maj 2005 stilles forskellige krav til, hvad elevplanen skal indeholde, hvor tit og hvordan den udleveres til hjemmene. Arbejdet er påbegyndt i vinteren 2007 med henblik på at skabe en førsteudgave af Dansborgskolens elevplanskabeloner samt årshjul for arbejdet Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 8 af 25

9 Der er brug for at udvikle en ensartet skabelon pr. afdeling fordi det o styrker muligheden for at udnytte sparring og videndeling o gør arbejdet let og overskueligt o sparer tid Der er brug for at tilpasse den løbende evaluering til udgivelse af elevplanerne i efteråret, samt målopfyldelsesskemaet i foråret samme skoleår. Handleplan - Hvordan vil vi gøre det? På baggrund af erfaringerne fra det første implementerings-år 2007/2008 vil vi revidere nuværende procedure. Ligeledes vil vi på baggrund af indhøstede erfaringer revidere i elevplanskabelonerne. 1 team fra hver afdeling stiller sig til rådighed for kontraktgruppen. I foråret 2009 foretages en undersøgelse, der kan belyse, i hvilken grad de ønskede resultater er opnået. Undersøgelse i foråret 2009 skal belyse om de ønskede resultater er opnået o for procedure og tidsplan o for skabelonerne Det skal undersøges, hvorvidt elevplansskabelonen er hensigtsmæssig. Succeskriterierne er at skabelonen af lærerne opleves o let tilgængelig o overskuelig o tidsøkonomisk at arbejde med samtidig med at den skal kunne leve op til kravet om at være et frugtbart redskab for lærer, elev og forældre til at synliggøre og dokumentere elevens udbytte af undervisningen samt den besluttede opfølgning. På baggrund af præsentationerne og de indhentede resultater udarbejdes et forslag til trin 2. De enkelte team præsenterer på et pædagogisk råds møde og præsentationen gøres til genstand for fælles drøftelse. Der udarbejdes beslutningsreferat. KOmmentarer og erfaringer: Vi har været optaget af, at få elevplanen til at være et godt middel til at synliggøre det samlede resultat af årets løbende evaluering, samt fremadrettet at sætte mål og retning for den ønskede udvikling - i den treenighed, som lærer, elev og forældre udgør. Vi har også været optaget af, hvordan elevplanens budskaber har kunnet blive mere synlige og levende i årets løb, så eleven selv kan huske sine mål. Vi har udvidet skolehjemsamtaletiden, så der har kunnet holdes skolehjemsamtaler 2 gange årligt - første samtale til fastsættelse af mål og handleplaner og den anden samtale til opfølgning på målopfyldelsen. Undersøgelse i foråret 2009 skulle belyse om de ønskede resultater er opnået o for procedure og tidsplan o for skabelonerne Det skulle undersøges, hvorvidt elevplansskabelonen er hensigtsmæssig. Succeskriterierne er at skabelonen af lærerne opleves o let tilgængelig Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 9 af 25

10 o overskuelig o tidsøkonomisk at arbejde med Dette blev gjort i juni 2009 på PRmøde med tilfredsstillende svar i forhold til succeskriterierne. Dertil kom drøftelser af, hvorledes "gode" oprationelle mål lyder hvad kan et mål handle om for at være kortsigtet? hvad kan et mål handle om, for at være langsigtet? Hvordan får vi skrevet målet i børnesprog, så det bliver nærværende for eleverne? Hvordan får vi eleverne inddraget godt nok, så elevernes ejerskab til målene styrkes? Idéer er blev vendt i afdelingsgrupper og ført til referat, så afdelingerne på afdelingsmøder nu fremadrettet kan udvikle erfaringerne, så processen med udarbejdelsen af elevplanen og selve skabelonen, giver mere mening for alle 3 parter. Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 10 af 25

11 B. Vurdering af skolens faglige og pædagogiske niveau 2. Baggrunden for vurdering af det faglige og pædagogiske niveau Vurderingen af det faglige og pædagogiske niveau bygger på den viden, som ledelsen har og får ved at deltage i møder og samtaler i forskellige fora samt ved at orientere sig i årsplaner, elevplaner, testresultater, andre evalueringsformer, at deltage i undervisningen. Ledelsen gennemfører hvert år to teamsamtaler med de enkelte årgangsteam, teamet som team er i fokus. På den første samtale defineres et udviklingsmål for teamet - dette følges op på anden teamsamtale. Der er hvert år læsekonferencer for 1., 3., 5., og 7. årgang. Deltagere er årgangsteamet, en skoleleder og en læsevejleder. Der er på disse konferencer fokus på, hvad undervisningen kan gøre for elevernes læseudvikling og hvordan holdtimer på en årgang eventuelt kan bruges til at fremme differentieringen. Der er fra skoleåret 2008/2009 indført klassekonferencer. Deltagere er teamet, en skoleleder, evt. en lærer fra SOS-teamet efter behov. Her gennemgås eleverne med særligt fokus på at samle op på eventuelle problematikker, herunder behov for støtte, hvordan evaluering fra en evt. SOS-indsats er blevet brugt i undervisningen, skolehjemsamarbejdet. Der gennemføres konference i børnehaveklasserne i efteråret efter sprogscreening,sundhedsplejerskesamtalen og skolehjemsamtalen, med henblik på at få indsigt i elevers behov for hjælp i undervisningen. Deltagere er børnehaveklasseleder, skole-psykolog, tale-hørelærer og skoleleder. Der gennemføres MUS en gang om året. Ledelsen deltager i PR-møder, afdelingsmøder, forretningsudvalg, udviklingsgruppemøder, specialcenter, samarbejdsudvalg, sikkerhedsudvalg, samarbejder med socialrådgivere, møder med skolepsykolog, SOS-møder, møder med læringscenter, interne ledermøder, møder med teknisk service og kontormøder. 2.1 Skolens styrkesider Først og fremmest alle medarbejdergruppers udviklingslyst og engagement i opgaveløsningen. Skolens personale og trivselpolitik (2008) har 4 kapitler, der i organisationen er defineret som forhold, der fremmer trivsel og arbejdsglæde i det daglige: Synlig ledelse, velfungerende team, god organisering, socialt fællesskab. Evaluering i foråret 2009 af trivselpolitikkens pejlemærker, viser en generel stor tilfredshed med de forskellige forhold. Skolens organisationsstruktur i råd og udvalg, som fremmer dialogen og ejerskabet til udviklingsstrategier og affødte indsatser. På den pædagogiske og faglige side skal fremhæves: Skolens nu 7 år "gamle" afdelingsstruktur med selvstyrende årgangsteam. Arbejdet i selvstyrende lærerteam fremmer udvikling af læreres/pædagogeres kompetencer, styrker videndelingen, fremmer læreres/pædagogers samarbejde omkring eleverne og den fleksible tilrettelæggelse af elevernes undervisning. Inklusion - lærere og pædagoger arbejder kompetent og med hjertet for inklusionsopgaven. Undervisningsdifferentiering, holddannelse, brugen af forskellige pædagogiske tilgange, tydelighed i undervisningens struktur og formidling af undervisningens mål, tydelig lærerrolle. SOS (støtte - og sprogcenter)som kompetencecenter. God praksis med metodeudvikling,målfastsættelse,og evalueringer, så vi på bedst mulig vis kan gøre det, der virker og indstille den indsats, der ikke virker. En tydelig adfærdspolitik: Princippet for god og respektfuld omgangsform og tone i det daglige samvær og samarbejde. Ordensreglerne. Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 11 af 25

12 Trivselsfremmende særlige indsatser:klassemøder, synlige trivselsprincipper for de enkelte klasser. Undervisning og arrangementer på tværs af klasser og årgange i afdelingen og skolen som helhed. Skolens traditioner og mærkedage af betydning for fællesskabet i afdelingen og skolen som helhed. Skolestartprocedure - herunder brobygning med børnehaverne. 2.2 Vurdering af skolens faglige og pædagogiske niveau Det faglige og pædagogiske niveau er højt. Eleverne udvikler sig fagligt og socialt mod målene i Fælles Mål gennem hele skoleforløbet. I juni 2009 har eleverne opnået flotte resultater ved afgangsprøverne. Elevgruppen på Dansborgskolen er bredt sammensat og vi skal imødekomme stadigt stigende udfordringer i elevernes intellektuelle og adfærdsreguleringsmæssige behov. Som nævnt tidligere har afdelingsopdelingen med de selvstyrende årgangsteam generelt over år løftet samarbejdet og dermed også kvaliteten i undervisningen. De pædagogiske og didaktiske drøftelser i teamsamarbejdet fremmer lærernes kompetencer, engagement og nytænkning på, hvordan undervisningen kan tilrettelægges og evalueres ud fra elevernes behov. Dansborgskolens pædagogiske personale arbejder professionelt, tæt og dygtigt sammen, er hjælpsomme overfor og deler viden med hinanden. Undervisningsdifferentiering, holddannelse, fleksibel skemalægning, brugen af forskellige pædagogiske tilgange, tydelighed i undervisningens struktur, den løbende evaluering, brugen af elevplaner, tydelighed i formidling af undervisningens mål, tydelig lærerrolle Årsplanerne for fagene, mål for årgangens fælles aktiviteter, mål for EAPU lever op til Fælles Mål og der lægges vægt på en god formidling til og samarbejde med forældrene. Rekruttering af nye medarbejdere og planlægning af efter- og videreuddannelsen er målrettet faglige og pædagogiske behov i såvel afdelingerne, specialundervisningen, dansk som andetsprog og læringscenter. SOS(støtte - og sprogcenteret)som kompetencecenter er i en spændende udvikling. Der er arbejdet grundigt med praksis for målfastsættelse og evalueringer, procedurer for samarbejdet mellem den almindelige undervisning og specialundervisningen, organisering af specialundervisningen med henblik på at opnå større fleksibilitet i forhold til elevernes behov og i sidste ende, at eleverne får større udbytte af undervisningen. Resursefunktioner som læsevejledere, indsatslærere og andre vejledere i SOS-regi gør en stor indsats for at vejlede og videndele. Lærerne er meget bevidste om at holde det gode undervisningsmiljø i hævd. Skolens principper for god omgangsform og tone, skolens ordensregler præsenteres og gennemgås med eleverne og forældre hvert år, så skolens normer er tydelige for alle. Det er lykkedes med en stærk fælles opmærksomhed og indsats at ændre på den uhensigtsmæssige adfærd og sprogbrug, som for et par år tilbage eskalerede. Undervisningsmiljøundersøgelsen Termometeret er gennemført i 2007, så den omtales ikke her, men den årlige lokale undersøgelse med trivselsinterviews på de lige klassetrin har været gennemført igen i år med tilfredsstillende resultat. Der forekommer ingen mobning. De drillerier, der opstår, løses via klassemøder. Klassemøder har i særlig grad været i fokus i 2008/2009 og trivselsudvalgets resurselærere har bistået i de enkelte klasser efter behov. Klassemøderne har styrket undervisningsmiljøet i klasserne. Eleverne får større forståelse for hinanden, bliver mere tolerante, styrker det sociale sammenhold, giver rum til at blive hørt. 2.3 Vurdering af skole-hjem samarbejdet Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 12 af 25

13 Skolehjemsamarbejdet lever op til skolebestyrelsens princip: Skolebestyrelsens princip for samarbejdet mellem skole og hjem: På Dansborgskolen lægges der vægt på et tæt samarbejde mellem skole og hjem omkring den enkelte elevs trivsel og udvikling. Forældrene inddrages i de faglige og alsidige personlige mål og evalueringer. Der skabes mulighed for at udnytte forældrenes faglige og sociale ressourcer. For at styrke samarbejdsrelationerne mellem skole og hjem lægges der vægt på et gensidigt højt informationsniveau, således at barnet mærker samhørigheden og samarbejdet blandt dets nære voksne. Der lægges vægt på, at fremme forældrenes indbyrdes samarbejde og dialogen mellem skolens forældre. Vedtaget april 2007 Hvilke retningslinjer for skole-hjem samarbejdet for såvel normalområdet som for børn med særlige behov har skolen fastlagt? Der kommunikeres og informeres via skoleintra, pr. telefon eller møder. Klasselæreren har den koordinerende rolle. Der afholdes 2 forældremøder og 2 skolehjemsamataler om året - anden mødeaktivitet afstemmes i teamet og med ledelsen efter behov. For børn med særlige behov gælder det også, at det er klassselærer, der informerer, men at en eventuel specialundervisningslærer efter aftale med klasselæreren har den direkte kommunikation med forældrene også. Hvilke særlige forældrearrangementer gennemfører skolen for alle skolens forældre? To "store-forældre-møder" omr året, som skolebestyrelse og skoleledelse sammen inviterer til. Temaerne er f.eks. konkliftløsning, trivsel og mobning, børns adfærd på nettet, KRAM - fokus på Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Møderne er som regel en blanding af oplæg og aktiv debat. Formålet med møderne er dels at give forældre input til refleksioner over udfordringer som skole og hjem med fordel kan debattere sammen - og som kan drøftes videre på klasseniveau. Dels at skolebestyrelsen kan komme tættere på at møde sit bagland og få mulighed for at spørge til forskellige skolepolitiske værdier og holdninger, som skolebestyrelsen kan have brug for i sit arbejde med at udforme principper. Hvilke forældrearrangementer gennemføres i afdelingen og/eller for den enkelte klasse? To årlige forældremøder, hvor det første indledes med en fælles del for årgangen. Et klassearrangement - årgangsarrangement, hvis indhold er bestemt af årsplanen for undervisningen. Hvilke dele af intranettet anvendes og til hvilke formål? Dansborgskolen anvender forældreintra(fi) til information og kommunikation - se nedstående uddrag af informationen til hjemmene i nov. 2008, hvor FI blev inført: Forældre kan læse relevante informationer vedrørende deres barns skolegang samt få mulighed for at kontakte lærerne i begrænset omfang pr. mail i FI. Forældrene holder sig løbende orienteret på FI min.en gang om ugen. Det aftales nærmere i den enkelte klasse/på den enkelte årgang. Lærerne har kun i begrænset omfang adgang til en computer i løbet af en arbejdsdag. Svartiden på beskeder i ForældreIntra er 3-4 arbejdsdage. Ved indførelsen af FI har skolen udarbejdet enkle etiske regler for kommunikationen i skolehjem-samarbejdet - det hedder Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 13 af 25

14 bl.a.: Skriv korte beskeder, som om du skriver i kontaktbogen Skriv aldrig, når du er vred - skriv hellere blot en kort besked om, at du undrer dig over dette eller hint og, at du gerne vil kontaktes. En besked i ForældreIntra har samme karakter som en mail. 2.4 Vurdering af den specialpædagogiske bistand Støttecenteret arbejder i høj grad rådgivende og vejledende for lærerteam omkring klasser/årgange, der inkluderer børn med særlige behov. Støttecenteres lærere har undervisning af enkeltelever, på hold eller af en hel klase - ved alle typer af undervisning er der også en vejledende funktion i forhold til faglæreren. Støttecenteret har vi internt omdøbt til "SOS" (Sprog - Og Støttecenter), da vi har vurderet, at det er vigtigt at alle centrale lærere i arbejdet med børn med særlige behov har en samlet samarbejdsbase. Det betyder, at AKT-lærere, DA2-lærere og SSP-lærer er repræsenteret i SOS. Ved SOS-konferencer arbejdes bl.a. med gensidig sparring i form af LP-model og reflekterende team. Støttecenterets opgaver fordeles fleksibelt hen over året uden faste "skemaopbrud" i støttecenteret. Prioriteringen foregår løbende i specialcenteret/visitationsudvalget, som mødes én gang månedligt. Vi har valgt at have et specialcenter, som også tager sig af visitationsopgaverne. Specialcenteret består af psykolog, talepædagog, skoleleder, koordinerende (afdelingsleder) og én støttecenterlærer. Herudover mødes psykolog og afdelingsleder jævnligt for at kunne visitere eventuelle akutte opgaver samt følge op på nye opgaver, når de er fordelt. Der visiteres ud fra pædagogiske kortlægninger, der er foretaget på teammøder af en støttecenterlærer. På den måde skaber vi fra start en tilknytning mellem støttecenter og almenundervisning, da der allerede i arbejdet med udarbejde af kortlægning finder rådgivning og vejledning sted. Støttecenterets lærere har stor anseelse hos lærere i almenundervisningen og der er generelt stor interesse for vejledning og rådgivning af støttecenterlærere. Vi arbejder dog for at skabe mere rum for endnu mere samarbejde mellem støttecenter og almenundervisning, da dette stadig kan blive bedre. Ved fordeling af opgaver til støttecenterets lærere, bliver der set på den enkelte støttecenterlæerers faglige kompetencer i forhold til den opgave, der bliver stillet. Derfor arbejder vi hele tiden på at udvikle støttecenterlærerenes kompetencer. Støttecenterets lærere er allerede aktive igangsættere af inklusionsfremmende tiltag i form af cooperative learning, læringsstile, klassemøder, relationsarbejde og klasseledelse. AKT-lærerne har i skoleåret 08/09 udarbejdet materiale, som viser helt konkrete metoder til inklusionsfremmende tiltag. Samtidig ansatte vi en pædagog til at varetage opgaver af børn i indskolingen med sociale og emotionelle vanskeligheder. I forhold til den enkelte støttelærers fleksibilitet har vi i skoleåret 08/09 haft flest støttecenterlærere med timer både i støttecenter og almenunderivsning. Selvom støttecenterlærerne er meget fleksibelt orienteret, vil vi dog på sigt gerne nå platform 3 med flere fuldtidslærere i støttecenteret for at skabe yderligere fleksibilitet. Jvf. ovenstående vurderer vi skolens specialpædagogiske bistand til at være dels på platform 2 og dels på platform 3, hvor vores ambitionsniveau generelt set er på platform Vurdering af undervisning i dansk som andetsprog Undervisningen i dansk som andetsprog er placeret i afdelingerne, hvilket kan muliggøre et tættere samarbejde omkring det enkelte barns problematikker og årgangenes arbejde i øvrigt. Det betyder, at DSA-lærerne underviser dels i specifikke problemstillinger og dels i begrebsafklaringer i forhold til årgangenes årsplaner. Dette kræver stort samarbejde mellem DSAlærere og faglærere, som stadig kan blive meget bedre, da denne måde at strukturere undervisningen på er ny. Tre lærere har deltaget i kurset DA2- en dimension i fagene med stort udbytte, som også har givet et nyt fokus på DSA i fagene. Især i arbejdet med cooperative learning som har været et generelt tema på skolen, har både DSA-lærerne, men også i høj grad de faglærere, der har været på kursus bidraget positivt. Videndelingen skal dog fortsat udbygges. DSA-lærerne er fagligt godt funderede 2 har liniefag og 2 har stor erfaring (samt kurser). 2 lærere deltager i den kommunale møderække. Samarbejdet med vores tosprogede forældre er i det daglige godt - hvor langt de fleste deltager i skolens arrangementer. Jf. ovenstående vil vi vurdere os selv til generelt at være på trin 2. Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 14 af 25

15 Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 15 af 25

16 C. Resultatsamtale og kontraktmål for skoleåret 2009/10 3. Sammenfatning af resultatsamtalen Resultatsamtalen den 24.september 2009: Skolen har fået anerkendelse for: Meget flotte afgangsprøveresultater Meget flotte læseprøveresultater Et rigtig godt arbejde på skolen generelt Skolen har fået følgende anbefalinger: Afdække effekter og muligheder i relation til arbejdet med Lp-modellen for både børn og voksne Fokus på faglighed og forventninger på samme gode måde som arbejdet med trivsel er iværksat Fokus på vejlederrollen hvordan påvirker det resultaterne og undervisningen, at vejlederne er tæt på undervisningen? 3.1 Kontraktmål for skoleåret 2009/10 Mål 1: Læsning i fagene Vi vil styrke læselysten på mellemtrinnet og i udskolingen. Vi vil øge læseniveauet på mellemtrinnet og i udskolingen. Vi vil i skoleåret 2009/2010 læse 20 minutter om dagen i udvalgte perioder på mellemtrinnet og i udskolingen. Alle fag indgår i læseindsatsen. Mål 2: Støtte- og sprogcenter: Oasen Vi vil oprette et tilbud for elever med følelsesmæssige eller sociale problemer kaldet Oasen. Mål 3:Læringscenter Vi vil udvikle et læringscenter, hvor biblioteks- og IT-kompetencer samles i ét team. I denne proces, som vi anser for at være flerårige, er mål for opstart af et læringscenter - det første år: At udvikle et læringscenter: o Med en tydelig kompetence-profil Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 16 af 25

17 o Som er aktivt opsøgende i forhold til nye pædagogiske tendenser. o Som er aktivt opsøgende i forhold til alle nye former for undervisningsmidler o Som er aktivt opsøgende i forhold til nye medieværktøjer. o Som er med til at skabe en mediedidaktisk indgang til fagdidaktikken. o Hvor vejledning af og videndeling med lærergruppen er central. o Som er med til at skabe eksemplariske forløb for eleverne. o At udarbejde planer for den fysiske indretning af læringscentret, således at den understøtter den udvikling, der er i gang. 3.2 Skolens særlige indsatsområder Dansborgskolen vil ud over kontraktmålene arbejde med udviklingen af evalueringskultur - forstået som: udvikling af en undervisningskultur, hvor evaluering er middel til forbedring, læring og dokumentation Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 17 af 25

18 D.Beskrivelse af pædagogiske processer 4. Den løbende evaluering Dansborgskolen arbejder med evalueringskultur på mange områder. Evalueringer og dermed også målfastsættelse skal generelt tænkes ind i enhver relevant sammenhæng. Evaluering ses som middel til forbedring, læring og dokumentation. Det er et mål for os hele tiden at blive klogere på, hvad der virker, så vi kan gøre noget mere af det. Vi har i løbet af skoleåret i mange sammenhænge holdt fast i denne metodik mere end tidligere, for at vi helt ude i klasserummet bliver dygtige til at finde ud af, hvad der virker for den enkelte elev. Udviklingsgruppen er tovholder på indsamling af erfaringer og tilrettelæggelse af oplæg og debatter i PR. Det er vores plan at fordybe os mere i det i 2009/2010. Eksempler: På afdelingsmøde i indskolingen er der helt konkret i efteråret 2008 udarbejdet et idékatalog om den løbende evaluering - hvad bruger lærerne - og hvad er godt, hvornår. Der er efterfølgende fulgt op på enkelte af ideérne fra kataloget - f.eks. i forhold til brugen af portefolio. Og i denne sammenhæng specifikt, hvordan forløb skolehjemsamtalerne på den årgang, der brugte portefolioudstillingen ved skolehjemsamtalen. På PR-møde i foråret har vi drøftet målformuleringer i elevplanen - udvekslet erfaringer med henblik på at blive klogere på, hvad der skal til, for at elevplanen bliver mere levende henover skoleåret. Hvordan får vi i højere grad alle parter til at føle ejerskab til målene for eleven? Det er i hvert fald erfaret, at det rykker mest i de tilfælde, hvor eleverne selv har styr på og kan huske deres mål. Det fungerer godt, når målene er synlige i klassen. Lærerne vurderer, at de mest relevante langsigtede mål i elevplanen bedst er mål, der vedrører EAPU. 4.1 Skole-hjem samarbejde Skolebestyrelsens princip for samarbejdet mellem skole og hjem: På Dansborgskolen lægges der vægt på et tæt samarbejde mellem skole og hjem omkring den enkelte elevs trivsel og udvikling. Forældrene inddrages i de faglige og alsidige personlige mål og evalueringer. Der skabes mulighed for at udnytte forældrenes faglige og sociale ressourcer. For at styrke samarbejdsrelationerne mellem skole og hjem lægges der vægt på et gensidigt højt informationsniveau, således at barnet mærker samhørigheden og samarbejdet blandt dets nære voksne. Der lægges vægt på, at fremme forældrenes indbyrdes samarbejde og dialogen mellem skolens forældre. Vedtaget april 2007 Hvilke retningslinjer for skole-hjem samarbejdet for såvel normalområdet som for børn med særlige behov har skolen fastlagt? Der kommunikeres og informeres via skoleintra, pr. telefon eller møder. Klasselæreren har den koordinerende rolle. Der afholdes 2 forældremøder og 2 skolehjemsamataler om året - anden mødeaktivitet afstemmes i teamet og med ledelsen efter behov. For børn med særlige behov gælder det også, at det er klassselærer, der informerer, men at en eventuel specialundervisningslærer efter aftale med klasselæreren har den direkte kommunikation med forældrene også. Hvilke særlige forældrearrangementer gennemfører skolen for alle skolens forældre? 2 "store-forældre-møder" om året, som skolebestyrelse og skoleledelse sammen inviterer til. Temaerne er f.eks. Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 18 af 25

19 konkliftløsning, trivsel og mobning, børns adfærd på nettet, KRAM - fokus på Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Møderne er som regel en blanding af oplæg og aktiv debat. Formålet med møderne er Dels at give forældre input til refleksioner over udfordringer som skole og hjem med fordel kan debattere sammen - og som kan drøftes videre på klasseniveau og dels at skolebestyrelsen kan komme tættere på sit "bagland" og få mulighed for at spørge til forskellige skolepolitiske værdier og holdninger, som skolebstyrelsen kan have brug for i sit arbejde med at udforme principper. 4.2 Dansk som andetsprog Antal tosprogede elever 82 Andel i % af skolens samlede elevtal 12,1 Antal elever der modtager supplerende dansk som andetsprog i klassen Antal elever der undervises i dansk som andetsprog uden for klassen Antal elever der undervises efter almen skoletid Antal lærere i sprogcentret 27 elever har modtaget DSA-undervisning - dette er har været fordelt både i klassen og udenfor klassen alt efter indhold af undervisning Se ovenfor 5 5 inkl. 2 der primært er tilknyttet modtageberedskabet Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 19 af 25

20 E. Rammebetingelser 5. Klassetrin, spor og elever Status d. 5. september 2008 Antal elever Bh. kl klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse 49 2 Antal spor 5.1 Nøgletal for normalklasser Antal elever pr. normalklasse PR ,1 elever pr. klasse Gennemsnitlig udgift pr. elev (driftudgift - dvs.inventar, rengøring, kurser,lejrskole, men ingen lønudgift) Ressource afsat til specialpædagogisk bistand (støtte op til 12 timer, special center, akt osv.) Ressource afsat til undervisning i dansk som andet sprog (herunder tolkebistand) Antal elever pr. lærer Antal elever/computer Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev (bøger, materialer osv) 2106 kr 3013,2 timer pr. år. 1638,15 timer Heraf 750 timer til modtageberedskab 52,38 fuldtidsstillinger ( lærere og bh.kl. ledere) til i alt 641 elever. dette svarer til 12,24 elever pr. lærer. 5,13 elever pr PC'er 1417 kr 5.2 Undervisning af lærere med liniefag Kun linjefag - ikke tilsvarende kompetencer Hvidovre Landsgennemsnit Hovedstaden Dansk (%) 58 % Engelsk (%) 65 % Kristendomskundskab (%) 4 % Historie (%) 68 % Samfundsfag (%) 60 % Idræt (%) 68 % Musik (%) 89 % Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 20 af 25

21 Billedkunst (%) 40 % Håndarbejde (%) 60 % Sløjd (%) 100 % Hjemkundskab (%) 100 % Matematik (%) 65 % Natur/teknik (%) 28 % Geografi (%) 50 % Biologi (%) 62,5 % Fysik/kemi (%) 63 % Tysk - tilbudsfag (%) 100 % Dansk som andetsprog % 71 % Fransk (%) 100 % 5.4 Anvendelse af lærernes arbejdstid Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 33,01% Ressourcer der anvendes til efteruddannelse og kompetenceudvikling 1127 timer Planlagte undervisningstimer (klassisk undervisningsbegreb) Gennemførte undervisningstimer timer svarende til lektioner 129 lektioner er aflyst. resten er gennemført evt. med vikar p.gr.a. lærerfravær 5.5 Antal elever i den almindelige specialundervisning Elever der modtager specialpædagogisk bistand på skolen under den almindelige specialundervisning Via støttecenteret er der givet faglig støtte (dansk+matematik) til 38 elever, god læsestart til 20 elever, læsegruppe (3.,4. klasse)til 6 elever. Hjælp til sociale kompetencer til 21 elever og 3 klasseindsatser, samt forebyggende indsats i de tre 1. klasser. Desuden har 2 elever modtaget eneundervisning i en kort afklaringsperiode. 5.9 Nøgletal for modtagehold Kommunens tilbud til ny-ankomne børn er samlet på Dansborgskolen og Gungehusskolen Antal elever pr. klasse Gennemsnitlig lønudgift pr. elev i modtagehold Antal elever pr. lærer - gennemsnitstal for året 6 elever. Modtageklasserne er nedlagt og der er nu tale om hold på max kr 6 elever. Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 21 af 25

22 F. Resultater 6. Karakterer ved folkeskolens afgangsprøver Gennemsnitskarakterer prøvetermin maj/juni klasse piger drenge Dansk - Læsning 4,73 4,52 4,92 Dansk - Retstavning 5,56 5,78 5,36 Dansk - Skriftlig fremstilling 6,34 6,68 6,04 Dansk - Orden 7,26 7,68 6,88 Dansk - Mundtlig 7,21 7,52 6,92 Matematik - Matematiske færdigheder 7,54 7,26 7,80 Matematik - Matematisk problemløsning 7,29 7,04 7,52 Engelsk - Mundtlig 7,71 7,83 7,60 Engelsk - Skriftlig 6,00 5,92 6,08 Fysik/kemi - praktisk mundtlig 6,38 6,86 5, Læsetest :Landsgennemsnit 1. klasse år 2004 OS 64, 1. klasse sikre læsere usikre læsere ikke læsere Landsgennemsnit 1. kl. 65,3 % 18,6% 16,1 % Resultater af kommunale læsetest sikre læsere usikre læsere ikke læsere 1.a 100 % 0 % 0 % 1.b 68 % 24 % 8 % 1.c 78,3 % 17,4 % 4,3 % 1.d 91,3 % 4,3 % 4,3 % Læsetest -Landsgennemsnit 3. klasse år 2004 SL 60, 3. klasse sikre læsere usikre læsere ikke læsere Landsgennemsnit 3. klasse 71 % 18 % 10 % Resultater af kommunale læsetest sikre læsere usikre læsere ikke læsere 3.a 75 % 15 % 10 % 3.b 95,2 % 4,8 % 0 % 3.c 83,3 % 16,7 % 0 % Læsetest -Landsgennemsnit 5. klasse år 2000 Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 22 af 25