KORAs undersøgelse af service og produktivitet i danske kommuner. Udfordringer, resultater og perspektiver.

Transkript

1 KORA temamøde den 31. oktober 2013 KORAs undersøgelse af service og produktivitet i danske kommuner. Udfordringer, resultater og perspektiver. v/kurt Houlberg og Jesper Wittrup, KORA KORAs undersøgelse af service og produktivitet i danske kommuner. Formål Validitet af eksisterende udgifts- og effektdata Valg af udgiftsområder og serviceindikatorer DEA-metoden og Benefit-of-the-doubt Resultater Udviklingsperspektiver 1

2 Formål At analysere serviceniveau og produktivitet i danske kommuner på basis af benchmarkingmetoden Data Envelopment Analysis (DEA) og data, der i højere grad end i tidligere analyser består af output-baserede oplysninger om den kommunale service Rekvireret af Produktivitetskommissionen 3 Flere forskellige produkter Rapport om kommunale serviceniveauer og produktivitet (juni 2013) Notat om service og produktivitet i 94 kommuner (august 2013) Individuelle rapporter om service og produktivitet i en række kommuner (august-oktober 2013) 4 2

3 Fra input til output-baseret serviceindikator. Fra hvor mange penge bruges der til hvad får vi for pengene. 5 Validitet af eksisterende udgifts- og effektdata 6 3

4 Valg af udgiftsområder og serviceindikatorer Konkrete output-indikatorer baseres på en samlet vurdering af de eksisterende datas tilgængelighed, validitet og komplethed samt i hvilken udstrækning de dækker centrale indsatser og målsætninger på de pågældende serviceområder. Enkelte outcome-indikatorer, der vurderes som væsentlige i forhold til helheden af målsætninger på området Data for Indikatorerne er ikke dækkende for alle målsætninger og aktiviteter på de enkelte områder Kommuner kan have prioriteret ikke-målbare aspekter højt 7 Udgiftsområder og eksempler på indikatorer I Område Dagtilbud Folkeskole inkl. SFO og specialskole Indikatorer Personalenormering dagpleje Personalenormering daginstitutioner Andel pædagogisk uddannede i daginstitutioner Procentdel raske årsværk blandt dagtilbudsansatte 1/klassekvotient Lærer-elevratio Antal planlagte undervisningstimer pr. klasse Afholdte timer pr. klasse Procentdel raske årsværk blandt lærere Personalenormering SFO og fritidshjem Andel pædagoger og lærere i SFO og fritidshjem Udgifter til kommunale og regionale specialskoler Undervisningseffekt for hhv. humanistiske fag og naturfag 8 4

5 Udgiftsområder og eksempler på indikatorer II Område Ældreområdet Udsatte børn og unge, udsatte voksne og handicappede Kultur og fritid Vejvæsen Sundhed og forebyggelse Arbejdsmarkedsforanstaltninger Indikatorer Indskrevne fra kommunen pr. vægtet 65+ årig i alt på plejehjem, i plejeboliger til ældre, ældreboliger samt øvrige boliger for ældre. Personalenormering pr vægtede 65+ årige Andel 65+ årige (vægtet) der modtager varig hjemmehjælp Antal visiterede hjemmehjælpstimer pr. uge pr. modtager Det gennemsnitlige antal dage på et år, hvor kommunens indbyggere modtager kontanthjælp i forhold til det forventede givet befolkningens sammensætning og de lokale arbejdsmarkedsforhold 9 To hovedudfordringer ved opgørelse af kommunal service og produktivitet 1. Finde retvisende indikatorer for service, som ikke tager udgangspunkt i udgifterne 2. Finde en måde at sammenveje disse indikatorer, som respekterer kommunernes forskellige vilkår og politiske prioriteringer 10 5

6 Service på skoleområdet: 10 indikatorer Eksempel med 3 kommuner: Service på folkeskoleområdet Vi ønsker at vurdere service- og produktivitet i kommune A Kommune B og C ligner kommune A med hensyn til befolkningssammensætning Kommune B har nogenlunde samme udgiftsniveau som kommune A Kommune C har et væsentligt lavere udgiftsniveau end kommune A 6

7 Er den kommunale service på skoleområdet højere/lavere i kommune B? (for) simpel vægtning 7

8 Alternativ vægtning Højere vægte Konklusion Vi kan ikke med rimelig sikkerhed sige, at kommune A er mindre produktiv end kommune B (eller omvendt) 8

9 Acceptable vægtintervaller Er den kommunale service på skoleområdet højere/lavere i kommune C? 9

10 Konklusion Selv når vi anvender de for kommune A mest favorable vægte fremstår den med en lavere service (og produktivitet) på skoleområdet. Vi kan derfor med rimelig sikkerhed konkludere, at service og produktivitet er højere i kommune C. 10

11 Fordeling af kommunale produktivitetspotentialer på skoleområdet 21 Fremadrettede perspektiver (endnu) Bedre data Mindre/mere præcise vægtintervaller? Hvordan kan kommunerne bruge resultaterne i det videre arbejde med serviceudvikling og produktivitet? 22 11