Udvikling af et rationelt dyrkningskoncept inklusive høst og tørremetoder for 4 højaktuelle medicinplanter. Indhold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udvikling af et rationelt dyrkningskoncept inklusive høst og tørremetoder for 4 højaktuelle medicinplanter. Indhold"

Transkript

1

2 Udvikling af et rationelt dyrkningskoncept inklusive høst og tørremetoder for 4 højaktuelle medicinplanter Indhold Resume Indledning Baggrund Plantebeskrivelse Frøkilder - Læge baldrian (Valeriana officinalis) - Prikbladet perikon (Hypericum perforatum) - Brændenælde, (Urtica dioica) - Røllike (Achillea millefolium) Etablering, renholdelse og gødskning af kulturen - Læge baldrian (Valeriana officinalis) - Prikbladet perikon (Hypericum perforatum) - Brændenælde, (Urtica dioica) - Røllike (Achillea millefolium) Høst og Tørring Plantekvalitet, aktivstoffer, analyser og høst - Læge baldrian (Valeriana officinalis) - Prikbladet perikon (Hypericum perforatum) - Brændenælde, (Urtica dioica) - Røllike (Achillea millefolium) Konklusion

3 Resume Fire kulturer Læge baldrian (Valeriana officinalis), Prikbladet perikon (Hypericum perforatum) Brændenælde, (Urtica dioica), og Røllike (Achillea millefolium), er blevet etableret og dyrket økologisk i 2 år. Udplantningsplanterne blev leveret af Frankfri småplanter, og var frembragt af frø leveret af Flemming Tommerup, HerbaDania. Frøene er indsamlet fra vilde bevoksninger, og er udvalgt efter deres fysiske fremtræden, herunder konkurrenceevne og generel plantesundhed, samt deres lugt og smag. Planterne blev udplantet i rækker i en tilsyneladende ren mark. Renholdelse af kulturerne har været den største udfordring. Mangel på arbejdskraft har medført at kulturerne ikke blev luget og hakket i det omfang vi kunne have ønsket os. Udplantningsmaterialet var meget uensartet hvilket medførte at svage planter ikke blev etableret tilfredsstillende. Det har givet problemer med ukrudt inde i rækkerne hvilket senere giver problemer ved høst hvis det ikke fjernes. Vi har erfaret at det er vigtigt at planter der udplantes skal være store og stærke. Er der enkelte planter i rækken der ikke etableres ordentligt skal de hurtigt erstattes af en ny frisk plante. Vi har erfaret at når planterne er veletablerede, er der gode muligheder for at holde kulturerne rene ved hjælp af mekanisk ukrudtsbekæmpelse, hyppige radrensninger, tværstigling. Hyppige afhugninger reducerer også ukrudtsbestanden da de fire kulturer er flereårige og har en hurtig genvækst Vi har høstet afgrøden med en selvkørende skårlægger, hvor afgrøden blev lagt ned i en presenning monteret under skærebordet. Plantematerialet har været meget rent, og kan leve op til de krav der stilles den type afgrøder. Plantematerialet kan herefter sorteres inden det fyldes i storkasser og køres til det levnedsmiddelgodkendte tørreri. Resultater fra analyser af plantematerialet viser for: - Læge baldrian (Valeriana officinalis, I de kommercielle tørekstrakter angives koncentrationen af valerensyrer til mere end 0,8 % for de gode kvaliteter. Det foreliggende produkt indeholder svarende til 1,5% valerensyrer, og er derfor af en god og konkurrencedygtig kvalitet - Prikbladet perikon (Hypericum perforatum) I dette forsøg, er det vist, at der kan produceres en kvalitet der er konkurrencedygtig med hensyn til hyperforin. I de friske blomster er der målt koncentrationer på op til 6,6 %, hvilket er særdeles tilfredsstillende,

4 men samtidig har forsøget vist, at hele gevinsten sættes over styr under tørring. - Brændenælde, (Urtica dioica) Det kan således konkluderes, at med hensyn til fenolske syrer, kan Brændenælde, (Urtica dioica) med fordel høstes i flere slæt og tørres til lagerfasthed. På den måde undgås tillige de udsving der naturligt forekommer gennem vækstsæsonen og råvaren bliver derved mere attraktiv for aftageren. Modsat gælder det for flavonoiderne, at koncentrationen af dem i dette tilfælde er faldet under tørring og lagring. - Læge baldrian (Valeriana officinalis) I dette parti er koncentrationen af epigenin, målt i frisk urt, ca. 0,1%, og korrigeret for et vandindhold på skønsmæssigt 80 %, svarer denne værdi til pharmacopeens mindstemål for den samlede mængde proazulener. Da epiganin kun er en del af den samlede mængde proazulener, må kvaliteten af dette parti betegnes som god. Indledning I det følgende gives en fyldestgørende redegørelse for forløbet ved etablering og pleje af de fire kulturer med medicinplanter hos Peter Søndergaard, Vejen. I 1999 var vi fem landmænd der blev enige om at prøve at dyrke økologiske medicinplanter. Gruppen bestod af agronom Helge Lund, agronom Christian Hansen, agronom Søren Kristoffersen, frilandsgartner Christian Fuglede Sørensen og økologisk Landmand Peter Søndergaard. Vi valgte at tilplante en økologisk mark hos Peter Søndergaard på ca. 4 ha i alt. Planterne er dyrket efter de økologiske regler for økologisk produktion. Som faglig konsulent ha vi fået kompetent rådgivning fra agronom Flemming Tommerup, der også har bidraget ved udarbejdelsen af denne rapport. Kulturerne består af Røllike (Achillea millefolium (Achillea millefolium), Brændenælde, (Urtica dioica), (Urtica dioica) Prikbadet Prikbladet perikon (Hypericum perforatum) (Hypericum perforatum) og Læge baldrian (Valeriana officinalis). Formålet med dette projekt har været at klarlægge om det er muligt at dyrke medicinplanter i Danmark med en tilfredsstillende kvalitet, dels at opnå nogle praktiske erfaringer der kan gøre dansk produktion af økologiske medicinplanter konkurrencedygtig. Traditionelt indkøber helsebranchen urterne hvor priserne er lavest, men der vil i fremtiden blive stillet krav om at kunne dokumentere kvaliteten, hvilket økologiske producenter i

5 Danmark har stor tradition for. Selv om priserne i de lande hvorfra der importeres medicinplanter er relativt lave, vil der gennem rationalisering og raffinering af høst- og håndteringsmetoder, opnås en kvalitet der både med hensyn til pris og kvalitet kan tiltrække opkøbere både fra ud- og indland. Mange af de medicinsk interessante stoffer i planterne er ofte relativt ustabile, og der er en reel risiko for, at de nedbrydes under tørring. Det kan derfor være afgørende for kvaliteten af råvaren, at få klarlagt i hvor stor grad denne nedbrydning finder sted. Netop under håndteringen af det høstede plantemateriale, kan der opnås konkurrencefordele i forhold til de planter der importeres fra tredje lande, idet hurtig og skånsom tørring eller andre beskyttende foranstaltninger kan reducere nedbrydningen af aktivstof. Baggrund For at sikre en god kulturetablering, er det afgørende at der ikke forekommer uønsket vegetation i større grad i plantebedet. I særdeleshed i kulturer hvor roden har medicinsk værdi, er det vigtigt at have et rent bed. Rødderne fra kulturplanterne fletter sig med andre planterødder, og kan derved let forurene afgrøden med mere end de tilladte 2% fremmede plantedele. Saneringen foretages lettest ved at harve jorden med korte intervaller, således, at fremspiret frøukrudt ikke kan etablere sig, og eventuelle rødder i jorden udtørres. Når kulturen er etableret, er det vigtigt til stadighed at overvåge afgrøden og efterplante hvor der er huller, således at der ikke gives plads til større populationer af fremmede planter. I de forsøg der er foretaget med medicinplanter, angives den optimale rækkeafstand til cm. Disse mål er i nogen grad bestemt af hvilke plantemaskiner der har været til rådighed på ejendommen, men det er samtidig den afstand der kan opfylde betingelserne for god og hurtig etablering af kulturen: planterne skal kunne lukke hurtigt og effektivt for ukrudt, og de skal have plads til at udvikle sig relativt frit uden at blive konkurrent til sig selv. Læge baldrian (Valeriana officinalis) Baldrian har en meget varieret vækst. Planterne kan blive mere end 1,5m høje og tætheden kan variere meget, således bliver enkelte planter temmelig omfangsrige, mens andre har en

6 mindre vækst. Konkurrenceevnen overfor andre planter er knap så god, til gengæld kan den sætte sine frø i 1 2 m højde, der gør det muligt at frøene kan spredes langt alligevel. Baldrian sætter mange udløbere og den spreder sig hurtigt. Planten er hårdfør og stiller ikke store krav til jorden, men den vil gerne have meget vand og rødderne udvikler sig bedst i meget humusrig jord. Det er dog uhensigtsmæssigt at dyrke den i denne type jord, idet rødderne kan være vanskelige at vaske rene. Afhængig af jordbunden kan man vælge at gøde planten. I tyskland anbefales det at give mellem 100 og 150 kg N pr. ha. De frø der er anvendt til dette projekt, er indkøbt i Tyskland og de stammer fra en frøkilde der er udvalgt til medicinske formål. Morfologisk svarer planten ikke helt til den danske hjemmehørende Valeriana officinalis, men sælgeren angiver, at denne frøkilde er god i sammenligning med andre på markedet. Der foreligger dog ingen dokumentation af planten og dens indholdsstoffer fra de tyske producenter. Kulturen etableres bedst med småplanter, men den kan sås. Det højeste udbytte af roden opnås almindeligvis efter 3. sæson, men udbyttetilvæksten skal vurderes i forhold til markedspris og jordpriser (jordleje). I Holland hvor priserne på jord er meget højere end i Danmark, er det almindeligt at så frøene direkte og høste efter første sæson. 1 g indeholder frø. Prikbladet perikon (Hypericum perforatum) Prikbladet perikon (Hypericum perforatum) etableres bedst ved udplantning. Frøene er meget små, og det angives, at der i 1 g, findes frø. Spireprocenten varierer fra 0-70 %. Væksten er meget åben vækst og den kan ikke udkonkurrere andre planter i kampen om pladsen, men den klarer sig alligevel godt i konkurrencen med andre planter og derfor er det afgørende at kulturbedet er saneret grundigt for at undgå forurening med fremmede planter i afgrøden. I naturen trives Prikbladet perikon (Hypericum perforatum) tilsyneladende bedst sammen med andre planter, men den bliver ofte dominerende. Prikbladet perikon (Hypericum perforatum) formerer sig let med mange udløbere og kan, hvis de omkringstående planter ikke er så store at de lukker for Prikbladet perikon (Hypericum perforatum) en, klare sig godt mellem de øvrige planter. Dette skyldes formentlig at planten i sig selv er meget klejn og derfor ikke har noget stort næringsbehov. I Polen anbefales en gødningsmængde på op til 70 kg N pr. ha.

7 Brændenælde, (Urtica dioica) Brændenælde, (Urtica dioica) kan blive indtil 1,5 m høj og den har en relativt tæt vækst. Planten er så høj og bladene så mørke, at den ikke lader lys nok passere, til at frøukrudt kan spire. Kulturen etableres bedst ved udplantning af småplanter, på samme måde som ved etablering af en kål afgrøde. Udenlandske forsøg viser, at udplantning af småplanter giver dobbelt så stort udbytte som direkte såning eller udplantning af udløbere det første år. Planterne formerer sig ved udløbere og kan hurtigt dække jorden mellem rækkerne, og det er derfor ingen fordel at anvende plastik som dække mellem rækkerne til dække for ukrudt. Foranstaltninger af denne art reducerer udbyttet, idet planten forhindres i at udnytte pladsen optimalt. Det kan være en fordel at efterså i tilfælde af, at der skulle være bare pletter i kulturen. Det kan lade sig gøre at flytte tørv med planter, men det er et krævende arbejde, og et anbefales derfor at udså frø. Brændenælde, (Urtica dioica) er kendt for at være kvælstof krævende, og den tager gerne mellem 140 og 210 kg N pr ha. Det er muligt at høste tre gange af kulturen uden at den tager skade og i givet fald er det en fordel, at gemme afgrøderne indtil sæsonen er forbi, og derefter blande alle tre slæt sammen. På den måde kan der opnås en mere ensartet kvalitet fra sæson til sæson. Aftagerne er mere interesseret i at afgrøden har en ensartet kvalitet end de er interesseret i afgrøder der afviger væsentligt fra andres afgrøder. Dette skyldes, at der i en markedsføringstilladelse skal angives koncentration af den eller de aktive komponenter, og hvis den afviger væsentligt fra det der er bevilget markedsføringstilladelse til, risikerer naturlægemiddelfabrikanten at skulle afsøge om ny tilladelse. Røllike (Achillea millefolium) Røllike (Achillea millefolium hører til kurvplanterne, den har en tuelignende vækst og den bliver almindeligvis cm høj. Blomsterne sætter den i en halvskærm i god højde over bladene, hvorved høsten af blomsterskærme bliver temmelig let. Blomsterfarven er sædvanligvis hvid, men den kan variere fra gullig til stærk violet. Røllike (Achillea millefolium har meget stor genetisk spredning, og derfor er der stor variation på planternes indhold af aktivstof. Desuden kommer der meget let nyt genetisk materiale ind i kulturen fra de Røllike (Achillea millefolium der findes i omegnen. Den store genetiske variation

8 betyder, at planterne reager meget forskelligt på varierende vækstbetingelser, men den samlede population kan give et udbyttet af ensartet kvalitet, uafhængigt af de klimatisk betingede variationer i vækstbetingelserne. Kulturen etableres lettest ved udplantning af småplanter. Frøvægten er ca frø pr gr. og alene det, vanskeliggør såning på friland. Røllike (Achillea millefolium formerer sig ved udløbere i jordoverfladen, og den kan let dække jorden helt. Det er dog en betingelse, at den får en god start uden unødvendig konkurrence fra anden vegetation. Når kulturen er fuldt etableret, er behovet for renholdelse lille. Gødningsbehovet er lavt, men Røllike (Achillea millefolium kan tåle op til 50 kg N pr ha. Frø kilder Frøene til dette dyrkningsprojekt, har været indsamlet efter fælles kriterier omkring planternes sundhed og konkurrenceevne i forhold til de tilstødende plantegrupper. Subjektive kriterier så som smag, farve og blomstersætning har også være afgørende for frøvalget. Plantegrupperne har været under observation siden 1996, hvilket skønnes at være en passende lang periode, idet væksforholdene har været meget forskellige fra år til år. Sundheden blev bedømt på graden af svampeangreb og angreb af skadedyr, samt på deres farve. Planternes farve skal være mørk grøn, væksten skal være kraftig og omfangsrig frem for høj og blomstersætningen skal være rig. Planterne er blevet sammenlignet med hinanden inden for den pågældende lokalitet. Jordbundsforhold og væksbetingelser i øvrigt vil være forskellige på forskellige lokaliteter, hvilket gør det umuligt, umiddelbart at sammenligne planterne. Læge baldrian (Valeriana officinalis) Frøene blev indkøbt hos: Allerleirauh GmbH,Saatguthandel, Kronenstrasse 24, Echzell. Sælgeren oplyste, at frøene anvendes af avlere af medicinske afgrøder. Stratificering: Frøene blev opbevaret i fryser i en kort periode og derefter bredsået i økologisk plantemuld fra Farmer Gødning. Frøplanterne blev priklet i jordpotter og blev opbevaret i drivhus med ovenvandingsanlæg til regnvand

9 Der blev ikke tilført gødning. Prikbladet perikon (Hypericum perforatum) Frø af prikbladet Prikbladet perikon (Hypericum perforatum) er indsamlet nær en Knarreborgvej mellem Tommerup og Holmehave, hvor det har været muligt at observere den siden Kulturen var tæt og med ringe eller ingen angreb af svampesygdomme i hele perioden. Planterne havde en ensartet højde og deres blomster var også meget ens. Blomstersætningern var rig, og tilsyneladende placeret højt på planterne. Dette sidste kan have betydning for hvor meget plantemasse der høstes i forhold til mængden af blomster. Det var ikke muligt at afgøre om smagen varierede mellem plantegrupper på forskellige lokaliteter. Stratificering: Frøene blev vasket og delvist tørret gange inden de fik lov til at tørre helt. Frøene blev sået på manuelt såmaskine i speedlingbakker og hensat til spiring i drivhus. Bakkerne blev vandet med regnvand 1-2 gange dagligt efter behov. Der blev ikke tilført gødning. Brændenælde, (Urtica dioica) Frøene er indsamlet på to forskellige lokaliteter i Danmark : Fyn, Hjelmerupvej Tommerup - Sjælland, Søgårdsvej Gadstrup. Den fynske lokalitet har været anvendt til afgrænsning, idet marken hælder så meget, at dyrkning har være umulig. På Sjælland er planterne taget i en bevoksning i og omkring en møddingsplads på en ejendom hvor der ikke har været husdyr i mere end 40 år. Begge lokaliteter har således været dyrkningsfri, og kan derfor betegnes som økologiske. Planterne i den fynske bevoksning blev ædt ned jævnligt af en gruppe græssende tyrekalve. Derudover var den meget stærk i konkurrencen med de omkringstående planter, smagen af topskuddene var kraftig og planterne var frodige men lidt lysere end den Sjællandske bevoksning. Frøene blev sået på manuelt såmaskine i speedlingbakker og hensat til spiring i drivhus. Bakkerne blev vandet med regnvand 1-2 gange dagligt efter behov. Fremspiringen var uensartet og væksten af småplanterne var stærkt hæmmet i en del af bakkerne. Der blev gødet med rigeligt hønse møg, men væksten blev ikke stimuleret. Planterne var

10 tilsyneladende ikke gået i stå, hvorfor de blev udplantet. Det blev senere opklaret, at plantemulden stammede fra to forskellige batch fra Farmer gødning. Røllike (Achillea millefolium Frøene er indsamlet på samme areal som Brændenælde, samt på et areal nær Stige Ø nær Odense. Planterne havde stor frodig og bred vækst med mange udløbere. Blomsterne blev sat højt over den øvrige plante. Smagen var bitter til besk og duften temmelig stærk. Planter med sødlig duft og smag blev undgået. Der blev ikke observeret sygdomme eller skadedyr i planterne. Stratificering var ikke nødvendig fordi frøene spirrede villigt. Frøene blev udsået på manuelt såapparat i speedlingbakker og hensat til spiring i drivhus. Bakkerne blev vandet med regnvand 1-2 gange dagligt efter behov. Der blev ikke tilført gødning Etablering og renholdelse af kulturen Læge baldrian (Valeriana officinalis) Kulturen blev etableret d. 16/9 1999, og planterne etablerede sig tilfredsstillende. Desværre er planterne udplantet i en meget stenet jord, hvilket vil vanskeliggøre arbejdet med at optage rødderne. I efteråret 99 blev kulturen radrenset 2 gange. I foråret 2000 blev der hakket 1/3 af arealet. 1/3 blev hakket 2 gange. Der var generelt et højt ukrudtstryk i kulturen, især kamille og kvik. Højt ukrudttryk kan dog være medvirkende til at der udvikles en højere koncentration af aktivstof i roden. I vækståret 2000 blev kulturen radrenset flere gange. Effekten af hakkejernet har været stor, hvilket afspejler i forskellen mellem behandlede og ikke behandlede rækker. Ved blomstring blev arealet slået med en grønthøster, med det formål dels at fjerne blomster af ukrudt og dels undgå spild af baldrian frø, som kan udgøre en ukrudtstrussel for senere kulturer. Denne behandling kan måske også fremprovokere en højere udvikling af aktivstof i rødderne.

11 D. 5 og 8/ er hele kulturen blevet behandlet med tværstrigle fire gange, og radrenset to gange. Kulturen er nu relativt ren, men der er stadig en rig variation af ukrudt. Ukrudtet består blandt andet af kamille, følfod, brandbæger, enårig, rapgræs, kvik og pileurt. Især kvik er uheldig fordi dens rødder fletter sig ind i baldrians og kan resultere i ringere kvalitet råvare. I foråret 2002 er kulturen blevet radrenset jævnligt, og er ikke blevet slået af, fordi vi vil forsøge at høste frø af kulturen. D. 13/ blev der optaget baldrian fra et areal på 10 kvm. Planterne er afleveret til analyse på Årslev. Planterne blev gravet op med en spade, og et skønnet udbytte baseret på denne høst, vil således være vanskelige at overføre til rationel optagning, idet man med spaden alt andet lige, kan få mere af planten op. Prikbladet perikon (Hypericum perforatum) Prikbladet perikon (Hypericum perforatum)kulturen blev etableret d kt Jorden var forinden pløjet og harvet, men der var alligevel et stærkt ukrudtstryk. Planterne etablerede sig tilfredsstillende og buskede sig som de skulle. Vi igangsatte hakning af kulturen mod syd. Der blev hakket ca 1/3 af arealet. 1/3 af dette areal blev hakket 2 gange. Resten af arealet blev radrenset 2 gange. Planternes vækst og blomstring var meget uensartet og der kunne ikke høstes på kulturen. Kulturen var på dette tidspunkt groet næsten helt til i ukrudt, og det ville være umuligt at frembringe en råvare som kunne sælges. I efteråret 2000 mens ukrudtet blomstrede, blev arealet slået ned med skiveskårlægger hvorved udviklingen af frø blev forhindret. Dette har tilsyneladende virket efter hensigten. D. 5 og 8/ er arealet blevet striglet med tværstrigle, samt radrenset 2 gange. Kulturen var tilfredsstillende med hensyn til ukrudtsmængden i efteråret Planterne var vokset godt til og der var god buskning. Den enkelte plante udvikler sig i et tæt fletværk af små sideskud, og den lader til at kunne udkonkurrere ukrudtet lokalt. I efteråret 2001 blev renholdelsen besværliggjort af det fugtige efterårsvejr. Ukrudtet udgøres af kvik, kamille brandbæger en-årig rapgræs, følfod og agertidsel. Det massive ukrudtstryk har vanskeliggjort forsøg med ukrudtsbehandling. Kulturen er kun blevet reddet ved behandling med tværstrigle og den er nu så veletableret, at forsøg med

12 forskellige typer ukrudtsbehandling virker meningsløse. Der udføres forsøg med høst i efteråret I foråret 2002 var kulturen igen meget beskidt og er blevet radrenset jævnligt. Ved projektets afslutning er denne kultur meget beskidt og vi forsøger at renholde den ekstensivt ved gentagne radrensninger og afklipning af kulturens top, som lægges i en kompostbunke. Brændenælde, (Urtica dioica) Planterne er sået i foråret 2000 af Kaj Lambertsen, Frankfri Småplanter, i økologisk muldjord fra Farmergødning. Fremspiringen var tilfredsstillende, men den efterfølgende udvikling af planterne var ikke god. Den anvendte pottemuld stammede fra to forskellige partier, og der var tydeligt forskel på udviklingen af planterne i de to partier. Mens planterne i den ene var ca. 15 cm høje, var de ca. 3 cm i den anden. Dette på trods af, at de var sået samme dag. Den efterfølgende udvikling af planterne efter udplantning, har dog været tilfredsstillende. Der var en god rod udvikling, og alle planterne fik et godt rodfæste. Før udplantning var jorden renholdt med harve, og kulturen blev relativt ren. Den gentagne harvning har derfor reduceret ukrudtstrykket for denne sæson. Planterne blev udplantet i slutningen af juni. Hele arealet er blevet hakket en gang den første vækstsæson, og radrenset tre gange i efteråret Hele arealet er renset med tværstrigle to gange d. 5/4 og 8/ samt radrenset 3 gange. Kulturen er ikke blevet beskadiget, og der har været god effekt mod unge ukrudtsfrøplanter. Ukrudtet udgøres hovedsageligt af kamille, fuglegræs og agerstedmoder. Efter behandling med tværstriglen udgøres ukrudtet hovedsageligt af en-årig rapræs, agerstedmoder og følfod. Kulturen vil kunne lukke for frøukrudt. I efteråret 2001 var der kun mulighed for at radrense kulturen som følge af det fugtige efterår. Der var områder i rækkerne hvor der ikke groede Brændenælde, og her har der været en kraftig udvikling af rodukrudt, kvikgræs, tidsler og følfod. I foråret 2002 er kulturen blevet tværstriglet og radrenset. Områder uden Brændenælde, (Urtica dioica) i rækkerne er blevet fræset op med små holdholdte minifræsere og er blevet genplantet med bændenælde der blev udtaget fra de yderste rækker som er sløjfet. Det har

13 været en meget arbejdskrævende opgave, som har været nødvendig for at holde kulturen ren. Røllike (Achillea millefolium Røllike (Achillea millefolium er udplantet i to omgange med ca. tre ugers mellemrum og de kaldes efterfølgende kultur A og B. Kultur A blev plantet først og udviklede sig meget hurtigt da disse planter var store og veludviklede ved udplantningen. De resterende planter var små og dårligt etablerede i plantebakkerne og blev stående i de næste tre uger inden de blev plantet. De blev jævnligt vandet, men Kultur A er kun blevet radrenset 2 gange under hele projektforløbet og består af 8 rækker. Røllike planterne udviklede sig meget hurtigt og bredte sig med kraftige udløbere. Planterne bredte sig ud af rækkerne og kulturen er vokset sammen og kunne ikke radrenses mere. Det har betydet at der ikke er blevet renholdt i kultur A og planterne har passet dig selv. Ved projektets afslutning er disse 8 rækker i kultur A vokset totalt sammen. Røllike dominerer og har praktisk talt udkonkurreret andet ukrudt i dette område og er næsten ren. Dyrkningsmæssigt er det en spændende iagttagelse, hvilket kan tyde på at ved etablering af store planter i juni og en effektiv renholdelse i etableringsfasen kan gøre Røllike kulturen dominerende i marken. Kulturen kan derved passes med et minimum af renholdelse efterfølgende. Kultur B står forsat i rækker. Og begge kulturer har god rodudvikling, og de danner mange udløbere. Den kultur der blev anlagt sidst, blev sat med kortere planteafstand, med det formål, at forkorte den tid der går indtil planterne lukker for frø ukrudt, og således øge kulturens konkurrenceforspring. Planterne blev sået i bigmatic bakker, og hvis småplanterne står for længe, kan de opbruge den tilgængelige næring i pottejorden. Desuden vil rødderne søge ned i jorden under bakkerne, og når disse siden løftes op fra jorden, beskadiges rødderne. Disse forhold kan have været medvirkende til, at planternes udvikling er blevet forsinket i kultur B. Kultur B er radrenset 3 gange i efteråret 2000, og hakket 1 gang. Den medarbejder der har hakket kultur B, har haft svært ved at skelne Røllike (Achillea millefolium fra lignende ukrudt som f.eks. kamille og det har måske betydet at der er betydelige områder i rækkerne

14 i kultur B hvor der ikke vokser Røllike (Achillea millefoliumplanter. D. 8/ blev kulturen renset med tværstrigle samt radrenset 1 gang med godt resultat. Striglen kunne dog ikke tage kamillen. Efter strigling udgøres ukrudtet hovedsageligt af en-årig rapgræs kamille og fuglegræs. I efteråret blev kultur B radrenset jævnligt. I foråret blev kultur B tværstriglet og radrenset. I de rækker hvor der var områder hvor der ikke voksede røllikker havde rodukrudt som f.eks. kvikgræs, tidsler og følfod bredt sig. Ukrudtet blev fjernet med minifræsere og der blev plantet Rølikke planter. Genplantningen foregik ved at opgrave Røllikke kolonier fra naborækken, som blev lagt oven på det opfræsede jord. Høst og tørring Dette afsnit dokumentere udvikling ombygning af høstredskab, hvortil der er bevilget støtte J.nr. 93S-2462-Å Planterne var klar til høst i sommeren 2001 og vi forberedte os på hvordan vi ville høste afgrøden. Da der ikke findes egnede høstredskaber på markedet måtte vi udvikle en egent maskine. Vi valgte at købe en gammel brugt selvkørende skålægger. Maskinen er hydraulikdrevet og vi har påmonteret oliemotorer til at drive alle bevægelige dele. Vi planlagde at ombygge maskinen med et transportbånd som skulle løbe fra skærebordet, under maskinen og op så plantermaterialet kunne transporteres fra skærebordet og op i en storkasse placeret bagerst på maskinen. Vi indkøbte gummitransportbånd fra maskinfabrikken Kverneland. Vi fik en aftale med en smed der kunne ombygge maskinen inden høst. Inden ombygningen skulle påbegyndes ønskede vi at se maskinen i drift og besluttede at skålægge brændenælde marken. Vi ville forsøge at opsamle planterne i manuelt og fylde dem i storkasser. Det gik fint bortset fra at det var svært at undgå at få sten og ukrudt med i storkasserne. Hvilket gav problemer på tørreriet. Plantematerialet var fint men der var for stor forurening af sten, jord og fremmed ukrudt. Presenning For ikke at bruge for meget energi og arbejde på en større ombygning, besluttede vi at

15 montere en presenning under skårlæggerens skærebord. Vi fik smeden til at montere en presenning under skærbordet, ophængt i en ramme under maskinen. Presenningen ene ende er fastgjort under knivbjælken og den anden ende hænger i fire kraftige fjedre der er fastgjort i maskinens midterste chasis. Nu kunne vi opsamle en stor portion plantemateriale. Når presenningen er fuld kører vi hen over en stor og ren presenning, løsner fjedrene, bakker maskinen så plantematerialet lægger sig på den udlagte presenning. Herefter fyldes plantematerialet op i storkasser. På den måde har vi mulighed for at sortere uønsket plantemateriale fra afgrøden. Vi har erfaret at denne simple løsning i al sin enkelthed fungerer perfekt. Høst Vi høstede Brændenælde,Røllike og Perikon med maskinen. Da der var en del ukrudt i afgrøden måtte vi håndluge før høst. Da det var meget krævende arbejde og vi ikke havde udsigt til at afsætte høsten besluttede vi kun at høste mindre partier. Tørringen viste sig at være en betydelig omkostning ved produktion af medicinalplanter, fordi varen ikke kan afsættes hvis den tørres på et almindeligt plantørringsanlæg hjemme på gården. Vi sendte det høstede plantemateriale til tørring, på det levnedsmiddelgodkendte tørreri hos Lars T. Sørensen. Da vi ikke havde nogen kontrakt med en fast aftager besluttede vi kun at høste mindre mængder af Brændenælde, Røllike og Perikon. Vi har ikke kunnet registrere høstudbytter fordi vi ikke har opmålt de høstede arealer, men forventer på et senere tidspunkt at kunne få realistiske høstudbytter når vi har styr på alle kulturerne med hensyn til renholdelse og ikke mindst afsætning. Vi har desværre ikke kunnet afsætte det høstede materiale og håber at kunne præstere en acceptabel vare fra høsten Plantekvalitet, aktivstoffer, og analyseresultater Formålet med dette forsøg er dels at klarlæge om det er muligt at dyrke medicinplanter i

16 Danmark med en tilfredsstillende kvalitet, dels at opnå nogle erfaringer der i givet fald kan gøre dansk produktion konkurrencedygtig. Mange af de medicinsk interessante stoffer i planterne er ofte relativt ustabile, og der er en reel risiko for, at de nedbrydes under tørring. Det kan derfor være afgørende for kvaliteten af råvaren, at få klarlagt i hvor stor grad denne nedbrydning finder sted. Netop under håndteringen af det høstede plantemateriale, kan der opnås konkurrencefordele i forhold til de planter der importeres fra tredje lande, idet hurtig tørring eller andre beskyttende foranstaltninger kan reducere nedbrydningen af aktivstof. Enzymerne i plantematerialet er biologiske aktive ved vandindhold højere end 11 %, og der vil samtidig være et gunstigt vækstmiljø for mikroorganismer, med efterfølgende øget risiko for mikrobiel forurening og nedbrydning af visse strofgrupper i planterne til følge. Der er ikke foretaget en egentlig undersøgelse af tørringstab med hensyn til aktivstoffer, men en vurdering af resultaterne fra prøverne ved høsttidspunkterne sammenholdt med resultaterne fra det plantemateriale der indsamlet gennem høstsæsonen, kan alligevel bruges i en vurdering af hvilke arbejdsprocesser der skal eller kan, optimeres for at opnå en forbedring af kvaliteten med hensyn til koncentrationen af aktivstof. Dette emne bør derfor ofres særlig opmærksomhed ved fremtidige forsøg. Prøverne er udtaget d. 17 juni, 1. august; 8. september og 1. oktober. Prikbladet perikon (Hypericum perforatum) var dog afblomstret allerede d. 8. september, og da det her er blomsten der er medicinsk interessant, har det ikke mening at høste den efter afblomstring. Straks efter udtagningen, blev prøverne bragt til ForskningsCenter Aarslev, hvor de blev nedfrosset med henblik på senere analyse. Analyserne blev udført på det friske (frosne) plantemateriale for hvert høsttidspunkt, og der blev ikke bestemt tørstof indhold. Efter sæsonens afslutning, blev der udtaget en repræsentativ prøve af den akkumulerede høst som var tørret til lagerfasthed i et tromletørringsanlæg hos Lars T. Sørensen, Bogense. En sammenligning mellem prøverne ved de fastsatte høsttidspunkter og den tørrede årshøst, giver et indtryk af tørringstab og eventuel nedbrydning af aktivstoffer. Det er ikke muligt på det foreliggende grundlag at afgøre hvorledes et fald i koncentrationen af aktivstoffer kan være foregået, det kan kun konstateres, i de tilfælde hvor det forekommer, at der er sket en forringelse af kvaliteten. I Bilag 1 4 har vi præsenteret det analyse materiale der er præsteret på ForskningsCenter

17 Aarslev. Disse resultater er grundlaget for de forsøgs resultater der præsenteres i de følgende afsnit. Læge baldrian (Valeriana officinalis) Der er indleveret 1 prøve af Læge baldrian (Valeriana officinalis) som er blevet analyseret for aktivstoffer i to grupper: valerensyrer og valtrater. I de kommercielle tørekstrakter angives koncentrationen af valerensyrer til mere end 0,8 % for de gode kvaliteter. Det foreliggende produkt indeholder svarende til 1,5% valerensyrer, og er derfor af en god og konkurrencedygtig kvalitet. Baldrian høstes om efteråret, og det har derfor kun akademisk værdi at undersøge sæsonvariationer. Tabel 1. Koncentration af aktive stoffer målt med HPLC Konc. (mg/g plantemateriale) Prøve Gentagelse Acetoxyvalerensyre Valerensyre Isovaltrat Valtrat Baldrian 1 1 0,07 0,08 1,09 0,12 2 0,07 0,08 1,09 0,12 gns. 0,07 0,08 1,09 0,12 Prøven er udtaget primo november 2001 Figur 1. Aktivstoffer i baldrian

18 Prikbladet perikon (Hypericum perforatum) Planterne er udtaget på forskellige udviklingstrin i vækstsæsonen. Indsamlingen efterligner høstmetoden så vidt det er muligt. Der er f.eks. medtaget stængel i et omfang der svarer til den mængde der ville blive høstet ved maskinel høst. Herved bliver det muligt at give et indtryk af, i hvor høj grad kvaliteten af den afhøstede afgrøde påvirkes af varierende mængder plantedele ud over blomster. Alle data for analyserne anført i tabel 1. Prikbladet perikon (Hypericum perforatum) anvendes almindeligvis som antidepressiva, hvorfor interessen samler sig om de aktivstoffer der giver denne effekt. Der er imidlertid nogen usikkerhed om hvilke stoffer der er de virksomme, men man har en formodning om hvilke stoffer det kan være, nemlig hyperforin, hypericin og pseudohypericin samt nogle flavonoider. Disse bliver derfor benyttet som mål for kvaliteten af plantematerialet. Hyperforin er ustabil og nedbrydes let under tørring og lagring, men da det er et af de mest interessante stoffer, og dermed en kvalitetsparameter, er det nærliggende at bruge den som markør for råvarens kvalitet. Hvis det oven i købet er en parameter der kan optimeres ved en hensigtsmæssig håndtering af råvaren, er den særlig interessant. I salgsmateriale fra en international udbyder af planteekstrakter, angives koncentrationer højere end 3% som værende høje. Tabel 2. Koncentration af aktive stoffer målt med HPLC Konc. (mg/g plantemateriale) Prøve Gentagelse Klorogensyre Rutin HyperosidIsoquercitrinQuercitrinQuercetinI 3, II 8-Biapigenin HyperforinAdhyperforin P 1 stængler 1 0,38 3,97 7,44 1,05 1,04 0,31 0,00 0,52 0,44 2 0,43 3,94 7,16 1,08 1,03 0,36 0,00 0,63 0,50 P 1 blomster 1 0,23 0,61 3,11 1,08 0,54 1,21 0,73 5,05 0,94 2 0,29 0,68 3,68 1,19 0,46 1,25 0,69 4,84 0,92 P 1-1 stængler 1 0,12 1,53 4,20 0,34 0,05 0,14 0,00 0,54 0,15 2 0,12 1,59 4,38 0,35 0,05 0,15 0,00 0,57 0,16 P 1-1 blomster 1 0,06 0,54 2,33 1,07 0,36 0,75 0,76 2,96 0,78 2 0,06 0,54 2,50 1,18 0,41 0,85 0,71 3,65 0,97 P 2 stængler 1 0,15 0,90 3,30 0,23 0,06 0,21 0,00 0,41 0,12 2 0,13 0,81 3,05 0,25 0,06 0,17 0,00 0,33 0,10 P 2 blomster 1 0,09 0,32 1,92 0,78 0,23 0,48 0,64 2,59 0,80 2 0,10 0,28 1,84 0,71 0,20 0,46 0,40 2,39 0,79 P 2-1 stængler 1 0,12 0,69 2,58 0,48 0,55 0,24 0,00 0,61 0,24

19 2 0,16 0,79 2,71 0,48 0,44 0,20 0,00 0,44 0,20 P 2-1 blomster 1 0,07 0,15 1,71 0,60 0,20 1,16 0,37 6,42 1,23 2 0,11 0,22 2,13 0,71 0,20 1,39 0,34 5,99 1,14 P 3 stængler 1 0,44 4,07 7,87 1,00 0,60 0,37 0,00 0,51 0,43 2 0,42 3,69 7,21 0,92 0,57 0,34 0,00 0,47 0,38 P 3 blomster 1 0,25 0,51 3,21 1,08 0,36 1,48 0,48 5,35 1,10 2 0,26 0,50 3,10 1,00 0,30 1,20 0,47 5,13 1,08 P 3-1 stængler 1 0,16 0,89 3,04 0,53 0,70 0,26 0,00 0,80 0,30 2 0,15 0,86 2,75 0,55 0,42 0,25 0,00 0,40 0,17 P 3-1 blomster 1 0,07 0,34 2,47 0,89 0,32 1,26 0,70 6,53 1,12 2 0,07 0,33 2,36 0,84 0,30 1,26 0,70 6,68 1,13 Prikbladet perikon (Hypericum perforatum) (stor sæk) 1 0,10 1,46 2,19 0,57 0,08 0,15 0,00 0,16 0,05 2 0,10 1,42 2,10 0,56 0,08 0,15 0,00 0,16 0,05 Hyperforin og adhyperforin mg/g plantemateriale 7,00 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 0,00 P1 P1-1 P2 P2-1 P3 P3-1 P stor sæk prøve identifikation hyperforin adhyperforin hyperforin adhyperforin Figur 2. Stoffer med antidepressiv aktivitet i Prikbladet perikon Høsttidspunkter: P-1: 17. juni. hele planten, blomster i begyndende knop P-1-1: 17. juni. blomsterstand P-2: 1. august. Begyndende frødannelse stadig enkelte blomster P-2-1: 1. august. Blomsterstand. P-3: 8. september. Helt afblomstret mange modne frø P-3-1: 8. september. blomsterstand P-stor sæk: tørrede planter indsamlet gennem hele vækstsæsonen

20 I dette forsøg, er det vist, at der kan produceres en kvalitet der er konkurrencedygtig med hensyn til hyperforin. I de friske blomster er der målt koncentrationer på op til 6,6 %, hvilket er særdeles tilfredsstillende, men samtidig har forsøget vist, at hele gevinsten sættes over styr under tørring. På baggrund af det foreliggende materiale, anbefales det derfor, at ekstraktionen foretages på det friske materiale, eller at afgrøden opbevares nedfrossen indtil ekstraktion kan foretages. P stor sæk, er tromletørret plantemateriale indsamlet gennem vækstsæsonen, og er således repræsentativt for den vare der vil blive fremstillet til salg. Koncentrationen af hyperforin er ca. 2 % af koncentrationen i den friske vare, hvilket med stor tydelighed demonstrerer hvor stor betydning den efterfølgende behandling af afgrøden kan have. I dette tilfælde anbefales det, at nedfryse råvaren med henblik på senere ekstraktion. Når afgrøden er opbevaret på køl eller frys, er afgrøden stabil, og avleren her bedre tid til at forhandle med aftageren om pris og andet. En anden mulighed er naturligvis at ekstrahere straks, men da bør der være indgået en aftale med en aftager om pris og levering forinden. Brændenælde, (Urtica dioica) De aktive stoffer der findes i den overjordiske del af Brændenælde, (Urtica dioica) kendes ikke, men klorogensyre og rutin har nogen medicinsk betydning, og der findes gode analysemetoder til dem, derfor er de velegnede som markører for plantens kvalitet. Roden er bedre beskrevet, men den er desværre ikke medtaget til analyse. Brændenælde, (Urtica dioica) anvendes som leverrensende middel, den er vandrivende og den bruges til behandling af gigt. Tabel 3. Ukendte flavonoider fenolske syrer anvendt som kvalitetsparametre Konc. (mg/g plantemateriale) Prøve gentagelse Klorogensyre UF 1 Rutin UF 2 UFla 3 UFla 4 gns B-1 17-jun 0,25 0,06 0,05 0,095 0,03 0,01 gns B-2 01-aug 0,32 0,18 0,14 0,13 0,05 0,06 gns B-3 08-sep 0,24 0,16 0,23 0,14 0,07 0,02 gns B-4 01-okt 0,35 0,26 0,17 0,16 0,06 0 gns. BSS 2,33 1,28 1,1 0,1 0,19 0,24 Høsttidspunkter:

21 B-1: 17. juni. hele planten, enkelte blomster B-2: 1. august. Begyndende frødannelse B-3: 8. september. Mange frø smidt begyndende visning nederst på planten B-4: 1. oktober B-stor sæk:tørrede planter indsamlet gennem hele vækstsæsonen Fenolske syrer og flavonoider har ofte medicinsk aktivitet, og da der ikke er tilgængelig viden om hvilke der er medicinsk interessante, er disse valgt ud fra et ønske om at give et repræsentativt billede af de to stofgrupper. Afbildningen i figur 2 viser, at koncentration af flavonoider har været højest i begyndelsen af vækstsæsonen, i de unge planter og faldende mod slutningen af sæsonen. De fenolske syrer har været stigende i samme periode. Tallene for de daterede prøver er målt på frisk plantemateriale, mens materialet i stor sæk er tromletørret til lagerfasthed. Koncentrationen af flavonoider er i samme størrelsesorden som i de friske prøver, hvilket viser, at der sker et tab ved tørring. Forudsat de aktive stoffer skal søges blandt flavonoiderne, kan afgrøden med fordel nedfryses til senere ekstraktion. Figur 3. Markørstoffer i Brændenælde, (Urtica dioica) Brændenælde, (Urtica dioica) er høstet da planterne er ved at danne blomster d. 17

22 juni. Koncentrationen af flavonoider er højest på dette tidspunkt, mens koncentrationen af fenolske syrer er faldende gennem sæsonen. Vandindholdet i planterne er ukendt på måletidspunktet, og indholdet i stor sæk er tromletørret til lagerfasthed. Tallene er derfor ikke umiddelbart sammenlignelige, men summen af fenolske syrer indsamlet på flere høsttidspunkter, 0,6 mg/g, svarer nogenlunde til koncentrationen i stor sæk, 0,69 mg/g plantemateriale. Summen af flavonoider indsamlet gennem sæsonen er 0,34 mg/g, mens det tørre materiale indsamlet gennem hele sæsonen, indeholder 0,22 mg/g. indholdet af flavonoider viser altså en faldende tendens, svarende til et tørringstab på hen ved 30%. Det samme mønster tegner sig for klorogensyre og rutin, se fig 3. kendte indholdsstoffer 2,5 2 mg/g 1,5 1 Klorogensyre Rutin 0, jun 01-aug 08-sep 01-okt stor sæk høsttidspunkt Figur 4. Kendte indholdsstoffer i Brændenælde, (Urtica dioica) Flavonoiderne er generelt de mest interessante stoffer i medicinsk sammenhæng. Det kan således konkluderes, at med hensyn til fenolske syrer, kan Brændenælde, (Urtica dioica) med fordel høstes i flere slæt og tørres til lagerfasthed. På den måde undgås tillige de udsving der naturligt forekommer gennem vækstsæsonen og råvaren bliver derved mere attraktiv for aftageren. Modsat gælder det for flavonoiderne, at koncentrationen af dem i dette tilfælde er faldet under tørring og lagring. Flavonoiderne er kemisk stabile, og de er ikke flygtige, så årsagen til den lavere koncentration i de foreliggende materiale kan ikke skyldes kemisk nedbrydning eller fordampning. Det skal understreges, at det plantemateriale der er udtaget

23 til analyse ved de valgte høsttidspunkter og det der er akkumuleret gennem vækstsæsonen, ikke er identisk, hvorfor der ikke kan drages konklusioner på dette punkt. Det skal blot bemærkes, at der er grund til at være opmærksom på forholdet Røllike (Achillea millefolium Røllike (Achillea millefolium har en bakteriedræbende og immunstimulerende effekt, og den anvendes i stor udstrækning i midler mod infektionssygdomme, samt som feberregulerende middel. På grund af disse egenskaber, har Røllike (Achillea millefolium tidligere været en vigtig del af en soldats oppakning. Røllike (Achillea millefolium og rød solhat tilhører samme plantefamilie, hvilket forklarer at der findes beslægtede stofgrupper i de to planter, og at de kan anvendes til behandling af de samme sygdomme. Ifølge European Pharmacopoea anvendes stofgruppen proazulener som mål for kvaliteten, men da disse stoffer hovedsageligt er farvestoffer uden terapeutisk virkning, har det langt større værdi, at benytte apigenin som mål for kvaliteten. Apigenin har dokumenteret effekt mod infektionssygdomme, men derudover ha det nogle egenskaber der gør det særligt interessant i relation til behandling af kræft og HIV. Derudover er der kvantificeret en række ikke identificerede flavonoider samt fenolske syrer. Tabel 4. Ukendte fenolske syrer og ukendte flavonoider anvendt som markørstoffer Konc. (mg/g plantemateriale) Gent. KlorogensyreUFla 1UFla 2UFla 3UFla 4UF 5 UF 6 UFla 7 UF 8UFla 9UFla 10ApigeninU Prøve R-1 1 1,92 0,29 0,20 0,25 0,24 0,17 3,52 0,20 0,54 0,22 0,21 0,28 2 1,85 0,30 0,20 0,23 0,26 0,12 3,10 0,27 0,53 0,25 0,27 0,34 R-2 1 2,14 0,43 0,20 0,34 0,29 0,25 5,32 0,31 0,76 0,27 0,30 0,65 2 2,18 0,42 0,20 0,35 0,31 0,24 5,29 0,34 0,77 0,30 0,30 0,68 R-3 1 2,73 0,25 0,41 0,23 0,19 0,46 4,65 0,26 0,78 0,30 0,28 0,98 2 2,76 0,24 0,40 0,23 0,19 0,44 4,48 0,22 0,75 0,28 0,27 0,89 R-4 1 2,18 0,49 0,31 0,24 0,18 0,35 4,76 0,15 0,83 0,26 0,57 0,99 2 2,07 0,48 0,31 0,22 0,19 0,34 4,40 0,14 0,84 0,24 0,52 0,94 Røllike (Achillea millefoliumr 1 5,94 0,28 0,22 0,25 0,18 0,95 14,04 0,59 1,84 0,87 0,25 0,24 2 5,87 0,25 0,20 0,25 0,18 0,94 13,80 0,53 1,74 0,74 0,23 0,21 UF = Ukendt fenolsk syre UFla = Ukendt flavonoid Høsttidspunkter: R-1: 17. juni. Blomsterknopper dannet

24 R-2: 1. august. Begyndende frøsætning frø meget bløde R-3: 8. september. Frø modne begyndende nedvisning af planten R-4: 1. oktober R-stor sæk:tørrede planter indsamlet gennem hele vækstsæsonen Figur 5. Indhold af Apigen i Røllike (Achillea millefolium I European Pharmacopoeia angives det, at koncentrationen af proazulener ikke må være lavere end 0,02 % I god kvalitet tørret Røllike (Achillea millefolium. I dette parti er koncentrationen af epigenin, målt i frisk urt, ca. 0,1%, og korrigeret for et vandindhold på skønsmæssigt 80 %, svarer denne værdi til pharmacopeens mindstemål for den samlede mængde proazulener. Da epiganin kun er en del af den samlede mængde proazulener, må kvaliteten af dette parti betegnes som god. Epiganin er tilsyneladende ustabil, hvilket ses af, at koncentrationen af epiganin er stigende gennem høstperioden, og i den tørrede urt, er koncentrationen ca 20% heraf. Som for Prikbladet perikon (Hypericum perforatum) gælder det således, at der kan opnås en forbedring af kvaliteten af råvare alene ved at ekstrahere straks efter høst, eller ved at nedfryse råvaren indtil videre forarbejdning. For de øvrige flavonoider gælder det, at mængden af flavonoider er nogenlunde konstant, og at tørringstabet er relativt lavt (se fig. 6).

25 Uidentificerede Flavoner 3 mg/g plante 2,5 2 1,5 1 0,5 R-1 R-2 R-3 R-4 Rølliker (stor sæk) 0 UFla 1 UFla 2 UFla 3 UFla 4 UFla 7 UFla 9 UFla 10 Sum Figur 6. Uindentificerede flavoner i Røllike (Achillea millefolium)

26 Konklusion På baggrund af de erfaringer vi gjort med at dyrke Læge baldrian (Valeriana officinalis - Prikbladet perikon (Hypericum perforatum) - Brændenælde, (Urtica dioica) - Røllike (Achillea millefolium) kan vi konkludere at det er muligt at indsamle frø fra de omtalte planter i den danske natur og kultivere dem til kommerciel produktion. Vi har erfaret at det kan lade sig gøre at dyrke disse planter i rækkekultur, men det forudsætter at udplantningsmaterialet er af højeste kvalitet. Dårlige planter skal kasseres og ikke udplantes. Planter der ikke vokser tilfredsstillende skal erstattes med stærke planter hurtigst muligt. Planterne skal renholdes intensivt lige fra kulturens etablering med radrensning og hakning. Når planterne er mere end et år gamle kan de klare en hårdhændet maskinel renholdelse ved hjælp af radrensing, hypning og tværstrigling. Når planterne er veletableret yder de en stor konkurrence over for ukrudt, men det kræver at marken er renholdt inden etablering, så rodukrudt er fjernet 100%. Planterne kan klare sig ved et lavt gødningsniveau. Vi har ikke gødet planterne, fordi det kan have negativ indflydelse på indholdet af aktive stoffer (sekundære metabolitter) i planterne. Da planterne ikke er gødsket i projektperioden vil gødskning sandsynligvis påvirke høstudbyttet i positiv retning. Det har været uproblematisk at høste planterne og det er muligt at tørre planterne så de kan leve op til myndighedernes krav til medicinplanter. Analyser viser at planterne har et acceptabelt indhold af aktiv stoffer og kan derfor sælges som medicinplanter. Vi kan konkludere at det er muligt at dyrke Læge baldrian (Valeriana officinalis - Prikbladet perikon (Hypericum perforatum) - Brændenælde, (Urtica dioica) - Læge baldrian (Valeriana officinalis) efter økologiske dyrkningsprincipper i Danmark.

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Økologisk vinterraps

Økologisk vinterraps Økologisk vinterraps - 2018 Landmandsdata fra 37 økologiske vinterrapsmarker i 2018 viser store udbytteforskelle og potentielle udbyttebegrænsende faktorer. Sammenligning med data fra tilsvarende registreringer

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl REGULERING AF UKRUDT Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl Forebyg at ukrudtet tager overhånd Undgå at ukrudtet spredes fra pletter rundt på markerne ved f.eks. jordbearbejdning

Læs mere

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,

Læs mere

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen)

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen) 1. Om projektet Energipil har en dokumenteret god evne til at opsamle næringsstoffer, inden de bevæger sig ud af rodzonen. Et MVJdemonstrationsprojekt i Gistrup syd for Aalborg har bekræftet, at pil har

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner

Læs mere

Test af sødkartoffelproduktion i Danmark

Test af sødkartoffelproduktion i Danmark Test af sødkartoffelproduktion i Danmark Potter med udplantningsplanter af sorterne Burgundy, Bellevue og Orleans ankom fra Irland den 9. maj og blev plantet ud på to lokaliteter ved hhv Hvalpsund og Allingåbro

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

LÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven

LÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven Så-vejledning i skolehaven Haver til Mavers vejledning til såning i skolehaven Haver til Mavers så-vejledning er skrevet til eleverne og består af enkeltstående instruktionsark for en række udvalgte afgrøder,

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

Opsamling på dyrkningserfaringer ved økologisk rapsdyrkning.

Opsamling på dyrkningserfaringer ved økologisk rapsdyrkning. Opsamling på dyrkningserfaringer ved økologisk rapsdyrkning. Resultater af interviews og planteanalyser i 2015 og 2016 I efteråret 2015 er der etableret 18 økologiske vinterrapsmarker, hvorfra der er indsamlet

Læs mere

Forenklet jordbearbejdning

Forenklet jordbearbejdning Forenklet jordbearbejdning det økologiske bud på reduceret jordbearbejdning I økologisk jordbrug bruges ploven til at rydde op i ukrudtet, så man har en ren mark til den næste afgrøde. Læs her, hvordan

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg

Læs mere

Økologisk dyrkning af peberrod fra den danske klondyrkning på Skyttes Gartneri i 2018.

Økologisk dyrkning af peberrod fra den danske klondyrkning på Skyttes Gartneri i 2018. Bilag 3 Økologisk dyrkning af peberrod fra den danske klondyrkning på Skyttes Gartneri i 2018. Af Lars Skytte De tre sorter af peberrod der afprøves i praktisk dyrkning er: Klon nr. 9: Sindal Klon nr.

Læs mere

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

SPIRETEST FOR KLØVERTRÆTHED

SPIRETEST FOR KLØVERTRÆTHED Forsøg med udvikling af feltmetode til at identificere graden af kløvertræthed og derved forebygge, at kløvertræthed fører til betydelige udbyttereduktioner i økologisk kløvergræs Mange økologiske bedrifter

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Slutrapport over græsrodsforskningsprojektet: Økologiske ribs. Produktion af stiklinger på friland samt optimeret udnyttelse af kløvergrøngødning

Slutrapport over græsrodsforskningsprojektet: Økologiske ribs. Produktion af stiklinger på friland samt optimeret udnyttelse af kløvergrøngødning Slutrapport over græsrodsforskningsprojektet: Økologiske ribs Produktion af stiklinger på friland samt optimeret udnyttelse af kløvergrøngødning Gennemført af og hos: Leif Jensen og Jesper Thorup Græse

Læs mere

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

Sortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014

Sortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014 Sortben og nedvisningsmetoder Endelig Rapport 2014 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-5 Gennemførelse af forsøg...

Læs mere

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, Græsrodsforskning -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, i samarbejde med Kronjysk Landboforening og Direktoratet for FødevareErhverv

Læs mere

Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre

Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Krogerup Avlsgaard A/S 2003 Innovationsprojekt Med henblik på at finde dyrkningsmetoder, der kan sikre grynkvaliteten i havre

Læs mere

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen

Læs mere

Miscantus på Julianelyst - sommer og efterår 2017

Miscantus på Julianelyst - sommer og efterår 2017 Miscantus på Julianelyst - sommer og efterår 2017 Af Knud R. Nielsen Indholdsfortegnelse TIRSDAG DEN 23. MAJ... 3 TIRSDAG DEN 6. JUNI... 5 TIRSDAG DEN 27. JUNI... 5 FREDAG DEN 7. JULI... 7 BESØG DEN 8.

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010.

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010. Slutrapport Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø af Peter Bay Knudsen feb 2010. DATO: 02.02.2010 Ministeriet for Fødevarer, FødevareErhverv Landbrug og Fiskeri Slutrapport for forsknings-

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)

Læs mere

Kruset skræppe. FORSIDEN > Landmand > Projekter > Rodukrudt > Rodukrudt-typer : Fri for rodukrudt. Fri for rodukrudt BESKRIVELSE AF RODUKRUDT:

Kruset skræppe. FORSIDEN > Landmand > Projekter > Rodukrudt > Rodukrudt-typer : Fri for rodukrudt. Fri for rodukrudt BESKRIVELSE AF RODUKRUDT: MENU - LANDMAND Landmandsforsiden Landmands nyheder Avisen Økologisk Jordbrug Fagligt Team OMLÆGNINGSTJEK Projekter Fokusområder Foderformidlingen Kalender FAGLIGE TEMAER Bliv medlem Politisk kommentar

Læs mere

Fødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder. 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM

Fødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder. 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM Fødevarestyrelsen FØDEVARESTYRELSEN 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM Nye regler for spirevirksomheder 1 Indledning Europa Kommissionen har i marts 2013 vedtaget fire nye forordninger, som skal

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

VÆKSTREGULERING. En nødvendighed i Vækstregulering i korn fordele/ulemper

VÆKSTREGULERING. En nødvendighed i Vækstregulering i korn fordele/ulemper VÆKSTREGULERING En nødvendighed i 2019 Vækstregulering i korn fordele/ulemper A Tab ved lejesæd, i hvede 20 % af arealet går i leje 50 dage før høst i 65 grader Primo juli, udbytte tab ca. 20% Forventet

Læs mere

Høst af engbiomasse naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi (Kort: NaNuDrive)

Høst af engbiomasse naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi (Kort: NaNuDrive) Aktiviteter 214 i projektet: Høst af engbiomasse naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi (Kort: NaNuDrive) Arbejdspakke 1: Påvirkning af botanik, produktion, næringsstofniveau og biogas på type-enge

Læs mere

Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder

Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Ny forskning viser, at evnen til at etablere et godt rodnet og til at optage næringsstoffer varierer meget fra sort til sort i vårhvede, salat

Læs mere

Falsk såbed og blindbearbejdning False seed bed

Falsk såbed og blindbearbejdning False seed bed 942 2018 Annual Report Falsk såbed og blindbearbejdning False seed bed RAPPORT MED FORSØGSDATA OG RESULTATTABELLER REPORT WITH TRIAL DATA AND TABLES OF RESULT Otto Nielsen on@nbrf.nu +45 23 61 70 57 Nordic

Læs mere

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Hvad er Kæmpe Bjørneklo... 3 1.2 Hvorfor... 3 2. BEKÆMPELSESPLAN... 3 2.1

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 Grøn Viden Vejret i vækståret September 2008 - August 2009 DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2008-2009 Vækståret som helhed var lunt og solrigt. Middeltemperaturen

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen & Iver Thysen. Markbrug nr. 297 Oktober 2004

Grøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen & Iver Thysen. Markbrug nr. 297 Oktober 2004 Grøn Viden 2 Vejret i vækståret september 2003 - august 2004 Birgit Sørensen & Iver Thysen 2 Vækståret som helhed var mildt og der faldt lidt mere nedbør end Middeltemperaturen for perioden var 0,9 C højere,

Læs mere

Certificering af TækkeMiscanthus

Certificering af TækkeMiscanthus 1 Certificering af TækkeMiscanthus Januar 2016 Indhold Side 1. Forord til certificering af TækkeMiscanthus Side 3. Markblad for TækkeMiscanthus Side 4. Høst og håndtering af materiale Side 5. Høstskema

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November

Læs mere

Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift

Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug På fem udvalgte arealer i området omkring Rødding sø er der udført jordanalyser, målt

Læs mere

Dyrk bælgsæd og blandsæd

Dyrk bælgsæd og blandsæd Dias 1 Dyrk bælgsæd og blandsæd v. sektionsleder Michael Tersbøl Her i efteråret er bunden slået ud af markedet for økologisk foderkorn. Derfor er der behov for at finde nogle afgrøder, der kan give en

Læs mere

Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg?

Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg? Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg? Kirsten Thomsen (kth@sns.dk) og Henrik Knudsen (hgk@sns.dk), Statsskovenes Planteavlsstation, Skov- og Naturstyrelsen, Krogerupvej 21, 3050 Humlebæk.

Læs mere

Agertidsler - biologi og bekæmpelse

Agertidsler - biologi og bekæmpelse Agertidsler - biologi og bekæmpelse Ph.d. stud. og forsker Rikke Klith Jensen Forskningscenter Flakkebjerg E-mail: RikkeK.Jensen@.Jensen@agrsci.dk 100 Vinterhvede Vårhvede Vårbyg Havre Relativt udbytte

Læs mere

Værløse Naturplejeforening Koklapperne

Værløse Naturplejeforening Koklapperne Værløse Naturplejeforening Koklapperne Demonstrationsforsøg med slåning af Mose-Bunke og Agertidsel Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning For at kunne opretholde en lysåben

Læs mere

Jordskok - en gammel dansk grønsag

Jordskok - en gammel dansk grønsag Havebrug nr. 152 September 2003 Jordskok - en gammel dansk grønsag Kaj Henriksen og Gitte Bjørn, Forskningscenter Aarslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Havebrug

Læs mere

Frøkilder af stærk oregano

Frøkilder af stærk oregano Origanum vulgare ssp. hirtum dyrket på bede udplantet i for-hullet MyPex. Bedet til højre er lige høstet, og man kan se ukrudtsdugen (Urtefarm på Fyn 2003). Frøkilder af stærk oregano Oregano frøkilder

Læs mere

Hestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende.

Hestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende. Hestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende. Den 31. maj 2017 Vårhestebønne er som udgangspunkt valgt, da de tilgængelige vinterhestebønnesorter ikke er vinterfaste nok. Hestebønne

Læs mere

Kontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler

Kontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler Rapport Kontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler Støttet af Kartoffelafgiftsfonden Januar 214 Projektansvarlig og deltagere. Landskonsulent Lars Bødker, Videncentret for Landbrug, e-mail: lab@vfl.dk

Læs mere

LIDT OM UDARBEJDET AF TORBEN K. STOKHOLM OG ERIK RYTTER

LIDT OM UDARBEJDET AF TORBEN K. STOKHOLM OG ERIK RYTTER LIDT OM KOMPOST OG REGLER FOR BRUG AF SKOVMOSENS FÆLLESKOMPOST. UDARBEJDET AF TORBEN K. STOKHOLM OG ERIK RYTTER Dit grønne haveaffald er guld værd. Din havejord er træt efter mange års intensiv dyrkning.

Læs mere

Monterings- og brugsvejledning. Freshlife. automatisk spiremaskine

Monterings- og brugsvejledning. Freshlife. automatisk spiremaskine Monterings- og brugsvejledning Freshlife automatisk spiremaskine Kære kunde Tak, fordi du har købt den automatiske spiremaskine fra Freshlife. Vi håber, at du bliver glad for dit køb og bliver inspireret

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Afprøvning af forskellige grøntsagers egnethed til økologisk væksthusproduktion

Afprøvning af forskellige grøntsagers egnethed til økologisk væksthusproduktion Afrapportering af græsrodsprojektet: Afprøvning af forskellige grøntsagers egnethed til økologisk væksthusproduktion i potter Salat i potter Udført af Gartneriet Spiren, Fornetoftevej 10, Stigsnæs, 4230

Læs mere

Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater

Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater 9. januar 2018 Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater Solvejg K. Mathiassen, Institut for Agroøkologi Jubilæumskonference for frøavlerforeningerne, januar 2018 Mål for ukrudtsbekæmpelse

Læs mere

7 trin til den perfekte græsplæne

7 trin til den perfekte græsplæne 7 trin til den perfekte græsplæne Børnene spiller fodbold med bare tæer. Hyggelig picnic på den tætte græsplæne. Hunden løber glad og frisk. En flot grøn og mosfri græsplæne er meget værd. Ved at følge

Læs mere

Rapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne

Rapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne Rapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne Vi har dyrket 13 forskellige sorter 11 sorter af ærter og 2 sorter bønner. I kontrakten står 14 forskellige

Læs mere

Mobil grøngødning til grønsager og bær

Mobil grøngødning til grønsager og bær Økologisk Inspirationsdag Sorø 15. november 2016 Mobil grøngødning til grønsager og bær Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Baggrund Økologisk husdyrgødning Begrænset mængde

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

Surkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering

Surkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Surkirsebær Surkirsebær dyrkes overvejende til industriel brug. Bærrene høstes med maskine og afsættes hovedsagelig efter forud indgået aftale direkte til fabrik eller gennem en avlerorganisation.

Læs mere

Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning

Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning Rapport 2016 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé...

Læs mere

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... 2 Rodstikning med spade... 2 Græsning... 2 Afdækning...

Læs mere

Elefantgræs. Markplan/sædskifte. Etablering. Elefantgræs (Miscanthus) kan anvendes til en række formål såsom:

Elefantgræs. Markplan/sædskifte. Etablering. Elefantgræs (Miscanthus) kan anvendes til en række formål såsom: Side 1 af 5 Elefantgræs Elefantgræs (Miscanthus) kan anvendes til en række formål såsom: Råmateriale til produktion af plader til f.eks. bilindustrien Tækkemateriale Vækstmedium (som spaghnumerstatning)

Læs mere

Proterra Maize. DKK 1683 større fortjeneste pr. ha

Proterra Maize. DKK 1683 større fortjeneste pr. ha Proterra Maize DKK 1683 større fortjeneste pr. ha Proterra Maize har mange fordele Når grøngødningen Proterra Maize udsås sammen med majsen, har det store fordele og giver i sidste ende en DKK 1683 større

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Halsnæs Kommune. Maj Oplev det rå og autentiske Halsnæs

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Halsnæs Kommune. Maj Oplev det rå og autentiske Halsnæs Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Halsnæs Kommune Maj 2018 Oplev det rå og autentiske Halsnæs Indhold Indledning... 2 Lovgrundlag... 3 Bekæmpelsesfrister... 3 Kontrol og påbud... 3 Kæmpebjørneklo

Læs mere

LIV LÆRINGSARENA MARKEN EGEN SKOLE. NATURKANON FOR 0. KLASSE

LIV LÆRINGSARENA MARKEN EGEN SKOLE. NATURKANON FOR 0. KLASSE LIV LÆRINGSARENA MARKEN EGEN SKOLE. NATURKANON FOR 0. KLASSE LÆRINGSFORLØB OM SPIRING Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi kommer med forslag til, hvad man kan arbejde med før, Forløbet der her

Læs mere

Beskrivelse og evaluering af timian (Tupaarnaq) opformerings- og dyrkningsprojekt på Upernaviarsuk Forsøgsstation, Sydgrønland

Beskrivelse og evaluering af timian (Tupaarnaq) opformerings- og dyrkningsprojekt på Upernaviarsuk Forsøgsstation, Sydgrønland Beskrivelse og evaluering af timian (Tupaarnaq) opformerings- og dyrkningsprojekt på Upernaviarsuk Forsøgsstation, Sydgrønland Projektleder og initiativtager Kvann Kompagniet Kvann Kompagniet har igennem

Læs mere

Kl. Emne Titel Indlægsholder Intro Velkommen, program for dagen Otto Nielsen, NBR

Kl. Emne Titel Indlægsholder Intro Velkommen, program for dagen Otto Nielsen, NBR Kl. Emne Titel Indlægsholder 09.30 Intro Velkommen, program for dagen Otto Nielsen, NBR 09.40 Dyrkning 2018 Hvordan gik dyrkningsåret 2018 Jørgen Jakobsen, Nordic Sugar 09.50 Roesorter Er nogle roesorter

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Dyrkning af hindbær i substrat

Dyrkning af hindbær i substrat Dyrkning af hindbær i substrat v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S Dyrkning af hindbær i substrat Hindbærproduktion i DK Baggrund for brug af substrat og tunneler Plantetype Tjek af råvandskvalitet

Læs mere

Intet. Afgrøde Skadegører Dosis l/ha Tidspunkt og bemærkninger Vintersæd efterår

Intet. Afgrøde Skadegører Dosis l/ha Tidspunkt og bemærkninger Vintersæd efterår DIFLUFENICAN Middelnavn, registreringsnr., pakningsstørrelse og firma DFF, reg.nr. 18-416, 1,0 l, Bayer CropScience Legacy 500 SC, reg.nr. 396-26, 1 l, Adama Northern Europe B.V. Sempra, reg.nr. 594-4,

Læs mere

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere.

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere. IPM-produktion af Aster Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende med at

Læs mere

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning

Læs mere

Hvad har pandaer, zebraer og travheste at gøre med bambus? Få svaret i denne artikel om bambusmandens afrikansk-inspirerede bambus til danske haver.

Hvad har pandaer, zebraer og travheste at gøre med bambus? Få svaret i denne artikel om bambusmandens afrikansk-inspirerede bambus til danske haver. Nye skud på ståmmen Hvad har pandaer, zebraer og travheste at gøre med bambus? Få svaret i denne artikel om bambusmandens afrikansk-inspirerede bambus til danske haver. Bambusmanden alias Søren Ladefoged

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

Notat: Ukrudtstryk på stadion og træningsbane

Notat: Ukrudtstryk på stadion og træningsbane Fredericia Idrætscenter Vestre Ringvej 100 7000 Fredericia Att.: Jørn Jensen Kværndrup, den 4. september 2012 Notat: Ukrudtstryk på stadion og træningsbane Baggrund for besøget var, at der for tiden er

Læs mere

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for

Læs mere

Sprøjt med calcium og få faste surkirsebær

Sprøjt med calcium og få faste surkirsebær Traditionel surkirsebærhøst med rystearm og opsamlersejl kan være en barsk oplevelse for de bløde surkirsebær. Sprøjt med calcium og få faste surkirsebær Et højt indhold af calcium i bærrenes celler giver

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

Landmandstræf 2019 DEKALB

Landmandstræf 2019 DEKALB Landmandstræf 2019 DEKALB Raps-sæsonen 2017-2018 Vejret blev den store udfordring!! Opsummering af året 2017-2018 Mange udfordringer: Dårlig etablering Meget vådt efterår Rapsjordlopper og snegle Phoma

Læs mere

Undersegelse af alternative wkologiske proteinafgreder

Undersegelse af alternative wkologiske proteinafgreder Undersegelse af alternative wkologiske proteinafgreder Et bornholmsk økologisk projekt Henning Hansen Egely Æggebjergvej 6 ergvej 3782 Klemensker Sammendrag I 2001 har jeg været vært for et forsøg med

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [ ]

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [ ] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Resultater fra spørgeundersøgelsen i Temprano alm rajgræs høst 2015

Resultater fra spørgeundersøgelsen i Temprano alm rajgræs høst 2015 Resultater fra spørgeundersøgelsen i Temprano alm rajgræs høst 15 Udarbejdet af Niels Holmgaard, jordbrugsteknolog studerende, maj 16. Praktikant ved DSV Frø Danmark A/S. Hermed præsenteres resultaterne

Læs mere

Det økonomiske øko-sædskifte

Det økonomiske øko-sædskifte Det økonomiske øko-sædskifte Sektionsleder Michael Tersbøl og konsulent Peter Mejnertsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag De tekniske resultater fra de økologiske

Læs mere

Radrensning giver merudbytte i vårsæd

Radrensning giver merudbytte i vårsæd Radrensning giver merudbytte i vårsæd I 2016 alene er der opnået merudbytte på 3,1 hkg. pr. ha. ved radrensning i vårsæd med 25 cm rækkeafstand. Det samlede gennemsnitlige merudbytte for begge forsøgs

Læs mere

C. De opnåede resultater

C. De opnåede resultater C. De opnåede resultater C.1. Fodringsforsøg På trods af at bunkerne blev anbragt, hvor der var mange sorte fugle, blev der på intet tidspunkt ædt af bunkerne hos Niels Killemose. En forklaring på det

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Udplantning af persillerod

Udplantning af persillerod Udplantning af persillerod Kan man plante gulerødder? I flere andre grønsagskulturer har man løst udfordringerne med ukrudtbekæmpelse i økologisk produktion ved at skifte fra såning til udplantning. Generelt

Læs mere

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.

Læs mere

Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø

Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Dyrkning tidlig kartoffel i DK Finde de bedste arealer Stenstreng lægge eller stenfræsning Sædskifte (ingen) Tidlig

Læs mere