Strategi for Center for Landdistriktsforskning Syddansk Universitet

Transkript

1 Strategi for Center for Landdistriktsforskning Syddansk Universitet Side 1 af 8

2 Resumé Center for Landdistriktsforskning (CLF) er et bredt samfundsvidenskabeligt forskningsmiljø, som arbejder med udvikling i landdistrikter og yderområder. Centret ønsker i perioden yderligere at markere sig som en central forskningsenhed på området, og centret skal konsolidere sig som bidragyder både på den videnskabelige arena og med anvendelsesorienteret forskning, analyser og formidling til udviklingspolitikker på både lokalt, regionalt og nationalt niveau. CLF har og vil yderligere udvikle et tæt samarbejde med offentlige myndigheder og private organisationer og med forskere i andre vidensinstitutioner i ind- og udland. Landdistriktsforskning et centralt forskningsfelt Overalt i Europa er landdistrikterne og yderområderne inde i en proces, hvor demografien og erhvervssammensætningen ændres. Selv om der ofte er fokus på afvandring og tilbagegang, er de geografiske udviklingsdynamikker ikke entydige, og landdistrikterne og yderområderne er meget sammensatte og med forskelle i levevilkår og livsbetingelser for befolkning og erhvervsliv. Landdistrikterne er levende civilsamfund med forandringsaktører i det lokale foreningsliv, og forandringer sker også gennem de lokale og regionale myndigheder. Landdistrikterne og yderområderne udgør rammen om mange former for erhvervsmæssig aktivitet, og de rummer ressourcer og potentialer for fremtiden. I disse år skabes der visioner for, at landdistrikterne kan bidrage på nye fronter til en økonomisk og miljømæssigt bæredygtig samfundsudvikling. Men der er meget stort behov for viden, der kan bidrage til en bedre forståelse og afdækning af grundlæggende rammebetingelser og innovative udviklingsveje. Forskning i dette felt er ikke kun et dansk fænomen. Der er en velkonsolideret international forskningstradition inden for området, som Center for Landdistriktsforskning også indgår i gennem internationale netværk. Der er parallelle udviklingstræk, og der er muligheder for at udveksle forskningsmetodisk indsigt med andre forskningsmiljøer. Teori- og konceptudvikling er ofte inde i en løbende evolutionsproces, og interaktionen med forskningskolleger er af meget stor betydning både for centrets videnskabelige produktion, men også for de resultater, som skal ud og arbejde i praksis. Landdistrikterne og yderområderne er genstandsområde for forskning med afsæt i en række teorier og faglige discipliner. Det er et tværvidenskabeligt felt, som kan studeres med analyseværktøjer fra sociologi, antropologi, økonomi, geografi til politisk videnskab. Til Center for Landdistriktsforskning er knyttet forskere fra forskellige discipliner for netop at sikre en sådan dynamisk, tværfaglig tilgang. Center for Landdistriktsforskning har i forskellige former eksisteret siden 2002 og har siden da været en væsentlig stemme i landdistriktsdebatten. Centret har siden 2010 været integreret i Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi ved Syddansk Universitet og er forpligtet til at fungere under universitetslovens rammer. Center for Landdistriktsforskning indgår med en stærk profil i det danske forskningslandskab inden for regional- og lokalsamfundsudvikling, men centret er også ofte i medierne med sine forskningsresultater. Side 2 af 8

3 Centret skal i sit virke gå på to ben. Det skal være en central aktør med aktuel og anvendelsesorienteret viden til udviklingsprocesser i Danmark. Men det skal også bidrage til højtrangeret forskning og dermed sikre en progressiv, langsigtet vidensopbygning med et dansk afsæt, men med en international brugerkreds. Målgrupperne for centrets forskning er således både det videnskabelige samfund og praktiskorienterede vidensbrugere. Forskningsmæssige kerneområder Gennem de seneste fem år har Center for Landdistriktsforskning opereret med tre tematiske kerneområder, som fastholdes og videreudvikles i perioden Samtidig ønsker centret i højere grad inden for og på tværs af disse centrale temaer teoretisk og metodisk at undersøge landdistrikternes udviklingsdynamikker og relationsopbygningen mellem land og by. Nedenfor beskrives disse fire forskningsmæssige kerneområder nærmere. Teoribygning og konceptuelt fokus: Udviklingsdynamikker og relationsopbygning mellem land og by I kraft af og sideløbende med en stærk empirisk forankring skal Center for Landdistriktsforskning arbejde med at styrke teoribygning og metodeudvikling inden for centrets faglige felt. Der er i disse år mange anledninger til at revidere og videreudvikle det teoretiske grundlag, som landdistriktsforskningen har haft tradition for at arbejde indenfor. Der er grund til at hæfte sig ved dynamiske udviklingsmønstre, hvor drivkræfter og udviklingseffekter ikke er endimensionelle. Landdistrikternes materielle og immaterielle ressourcesammensætning ses i disse år i et nyt lys. Forskningsmæssigt nødvendiggør det ikke bare tværfaglighed, men også kombinationer af kvantitative og kvalitative tilgange, involverende og eksperimentelle forskningsmetoder. Der er behov for teoretisk og metodisk udvikling inden for samspillet mellem land og by, hvor interaktion og magt- og politikbaserede afhængighedsmønstre genfortolkes i disse år på Side 3 af 8

4 grund af mobilitetsændringer, teknologiske muligheder, men også ved forskydninger i livsog samfundsværdier både på landet og i byen. Land-by relationsbygningens dimensioner, processer, aktørroller og effekter er underbelyst både empirisk og teoretisk, og det er en udfordring for Center for Landdistriktsforskning at nyttiggøre og videreudvikle forskningsmæssige tilgange fra ganske andre faglige felter. Tematisk fokus: Erhvervsmæssig udvikling og fornyelse Formålet med dette forskningsområde er at bidrage til en mere detaljeret forståelse af den erhvervsøkonomiske udvikling på det kommunale og subkommunale niveau og at analysere kendetegn, årsager, sammenhænge og konsekvenser. Udgangspunktet er, at landdistrikter og yderområder ikke er homogene, og deres udviklingspotentialer må ses i nøje sammenhæng med både lokale forudsætninger og samspillet med det omgivende samfund. Med disse præmisser er der følgende væsentlige forskningsspørgsmål og emner. Disse emner aktualiserer tilvejebringelse af ny empiri, men også med konceptualiseringer og teoriudvikling. Erhvervsmæssige strukturændringer og parallelle omstillinger på de lokale arbejdsmarkeder og i lokalområdernes kompetenceprofiler. Disse studier, som oftest vil kunne baseres på registerstatistik, omfatter også analyser af start, overlevelse og vækst af nye virksomheder. Fokus er desuden på analyser af lokale vækstmiljøer, som kan omfatte hel- og halvoffentlige arbejdspladser og aktører, herunder vidensinstitutionerne, og på eksterne og interne vækstfaktorer. Omfanget af og karakteristika ved den erhvervsmæssige innovation i landdistrikterne, herunder eksempelvist fremvækst af nye brancher og delbrancher og nye typer af forretningsmodeller med afsæt i særlige ressourcer i landdistrikterne. Forskningen kan også gå ind i analyser af fornyelser, som beror på nye land-by erhvervsalliancer og internationale relationer samt alliancer med offentlige aktører og de lokale civilsamfundsfundsinstitutioner. Betydningen af nationale og EU-støtteordninger og andre politikker for erhvervsudviklingen på landet, herunder sådanne politikker, som virker inden for grøn omstilling, nye vækstområder og andre politikområder, der gentolker landdistrikternes ressourcegrundlag og potentialer. Der ligger her også muligheder for at sætte fokus på fysiske, sociale og kompetencemæssige infrastrukturer som drivkræfter for lokal erhvervsudvikling. Tematisk fokus: Levevilkår og bosætning Mange landdistrikter rummer naturværdier, billige boliger, et foreningsliv, fred og ro og lokale fællesskaber faktorer, der kan tiltrække de potentielle tilflyttere fra byerne, som flere undersøgelser viser rent faktisk er der. CLF vil under dette forskningsområde belyse disse såkaldte stedbundne ressourcer, herunder lokalsamfundenes sociale sammenhængskraft i form af social kapital, hvor social kapital skal forstås som sociale netværk (som fx i foreningslivet), der udgør en værdi i lokalsamfundet på linje med fysisk og økonomisk kapital. I den forbindelse er det også relevant at undersøge lokaliteter, hvor befolkningen har mulighed for at mødes (som fx biblioteket, skolen, forsamlingshuset, hallen, fodboldklubben, brugsen, havnen eller torvet). Undersøgelserne kan også omfatte særligt aktive folk eller ildsjæle, der Side 4 af 8

5 findes i foreninger og andetsteds, samt hvorvidt lokalsamfundet præges af inkluderende eller ekskluderende netværk, dvs. typen af den sociale kapital. Blandt andre vigtige, stedbundne ressourcer er lokal viden, særlige lokale iværksætterkulturer, den stærke tilknytning, som mange beboere har til det sted, hvor de er født og opvokset, kulturhistorien samt organisationsformer. Alle har de betydning for den lokale udvikling i tæt samspil med ydre rammevilkår som landdistriktspolitikker, lovgivning, infrastruktur, det regionale arbejdsmarked samt globale trends i flyttemønstre og livsformer. Det er dog også vigtigt at belyse de faktorer, der forringer levevilkårene og lysten til at flytte på landet. Her kan fx nævnes mangel på arbejdspladser, mangelfuld infrastruktur (herunder vej- og tognet, tilgængelighed til naturen og internetforbindelse), fald i offentlige serviceydelser (fx skole, sygehus, læge, uddannelsesinstitutioner, bibliotek og ældrepleje), konflikter mellem lokale og tilflyttere, grupper på overførselsindkomster, der lejer sig ind i de såkaldte Låsby-Svendsen huse, social ulighed og forfaldne huse. Endelig er det vigtigt yderligere at belyse dels forskellen på land og by, dels forskelle på forskellige typer af landdistrikter, der rummer varianter fra bynære, naturskønne landdistrikter med befolkningsfremgang til yderligt beliggende og attraktionsløse landdistrikter eller småøer i kraftig befolkningstilbagegang. Tematisk fokus: Landdistriktspolitik, -forvaltning og borgernes medleven i beslutningsprocesserne I denne søjle i centrets aktiviteter sættes der fokus på beslutninger og processer, som oppefra og nedefra og udefra og indefra skaber rammerne for udviklingen i landdistrikter og yderområder. Den nye landdistriktsdagsorden er et felt, som der er en meget stor international forskningsinteresse i. Centrets involvering i projekter omkring borgerinddragelsen på det konkrete plan understøtter forskningen med inspirerende resultater og perspektiver. Centret skal arbejde med opfølgende og analyserende forskning af etablerede landdistriktspolitikker, herunder EU s ordninger og regionale og kommunale specifikke landdistriktsinitiativer. Hertil kommer indsatser under EU s programmer, under de regionale vækstfora og i forbindelse med kommunernes planlægning. Det er en bred pallette af politikker og forvaltningstiltag, som har indflydelse på levevilkår og erhvervsudvikling i landdistrikter. Projekter og processer under disse ordninger udgør en omfattende og meget værdifuld empiri for centrets forskning. Vilkårene i landdistrikter og yderområder er i meget høj grad under indflydelse af sektorpolitikker, både de som bestemmes lokalt, men også nationale og EU-bestemte rammevilkår. Man kan nævne sundhedspolitikker, boligpolitikker, trafik- og infrastrukturpolitikker, miljøpolitikker, turismepolitikker og kulturpolitikker, som har afgørende indflydelse på levevilkår og erhvervsudvikling. Centret ønsker at arbejde med at synliggøre konsekvenserne af disse rammevilkår, men også potentialerne i dem, og dette skal bidrage til at skabe en bedre indsigt i mekanismerne for den regionale udvikling i Danmark. Side 5 af 8

6 Centrets forskning om politik, forvaltning og rammevilkår trækker på traditionerne inden for den politiske videnskab. Men centrets styrke er, at der er overlappende kompetencer i at følge lokale processer med sociologiske og antropologiske briller. Et tværvidenskabeligt miljø Center for Landdistriktsforskning er opbygget på tværs af en række faglige discipliner, og gennem hele centrets levetid har tværvidenskabeligheden dokumenteret en værdi i forhold til forskningsopgavens bredde og kompleksitet. Afhængigt af de konkrete forskningsopgavers karakter skal der fremover også bemandes på måder, så de nyttiggør centrets egne og Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomis faglige kompetenceprofil. Centrets nuværende tilknyttede personale har uddannelsesmæssige baggrunde inden for sociologi, antropologi, økonomi, planlægning og samfundsfag. Eksternt forskningssamarbejde Center for Landdistriktsforskning bygger relationer til to forskellige kategorier: på den ene side danske landdistriktsaktører og på den anden side forskningskolleger og samarbejdspartnere. Center for Landdistriktsforskning ønsker at udvikle et åbent og dialogorienteret forskningsmiljø, hvor der bygges relationer både til aktører i lokalområderne og til aktører inden for policymaking på alle niveauer. Samarbejdet med landdistriktsaktører giver dobbelt nytteværdi. Det styrker centrets datagrundlag og giver inspiration til forskningstemaer og vinkler. Samtidig er interaktionen et led i en forskningsformidling. En vigtig samarbejdspartner er Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, og der indgås årlige resultatkontrakter med ministeriet. Centret bidrager med løsningen af resultatkontraktopgaverne til ministeriets vidensudvikling og politikformulering, og centret indgår også i forskningsformidlingen på ministeriets hjemmeside. Endvidere påtager centret sig opgaver med at holde oplæg ved forskelligartede arrangementer, hvor der er vægt på i en dialog at skabe en konsolidering af viden inden for området. Centret har på samme måde projektorienterede og andre samarbejder med regionale og kommunale aktører, ofte i det syd- og sønderjyske område, hvor centret har sin tilstedeværelse, men også bredere på landsplan. Centret skal også fremefter styrke sine projektrelaterede kontaktflader til aktører i lokalområderne, herunder lokale aktionsgrupper (LAG ere), foreningsfolk m.v. for hermed bedre at kunne målrette forskningen til behov og udfordringer i samfundet. Center for Landdistriktsforskning har kontakt med og i mange tilfælde også samarbejder med forskningskolleger fra andre dele af SDU. Centret ønsker at trække kapaciteter ind fra andre af SDU s institutter og centre, hvor det vil kunne styrke kvaliteten af arbejdet og fremme anvendelsesværdi og publicerbarhed, og hvor et sådant samarbejde kan bidrage til en udvikling af centrets kompetencer og viden. Konstruktive relationer er allerede etableret med Institut for Folkesundhedsvidenskab, Institut for Marinbiologi, Institut for Design og Kommunikation, Side 6 af 8

7 Juridisk Institut m.fl., og centret vil fortsætte med at undersøge muligheder for med disse alliancer at begunstige videnskabelige nybrud. I de kommende år og i samsvar med IME s strategiske udvikling vil Center for Landdistriktsforskning løbende vurdere mulige benefits af at indgå i eksterne tværfaglige forskningssamarbejder med eksempelvist UC-Syd. Som led i en internationalisering af forskningen vil der ske en udbygning af forskningssamarbejder med kolleger i udlandet. Det er hensigten målrettet at indgå i større og mere forpligtende samarbejder om projekter, hvor det er vigtigt at bringe andre kompetencer og vinkler ind. Sådanne samarbejder skal bidrage til en forskningsopbygning, som kan understøtte anerkendelsen af CLF som et vigtigt dansk videnscenter med et klart internationalt outreach. Synlighed og publicering Fordi Center for Landdistriktsforskning har mange målgrupper, er der opbygget en flerstrenget publicerings- og formidlingsstrategi. Centret ønsker at være synligt på forskellige måder. Der skal fortsat være en vægt på en anvendelsesorienteret publicering i rapporter, antologier, håndbøger o.l. på dansk. Disse promoveres via nyhedsbreve, opfølgende medieinterviews, artikler i dags- og fagpressen mv. og ved bidrag til formidling på ministerielle platforme. Medarbejderne benytter også disse publiceringer i landdistriktsfaglige arrangementer med oplæg. Idet centret er en del af et universitetsinstitut, skal der desuden finde international publicering sted i anerkendte videnskabelige tidsskrifter og ved videnskabelige konferencer. Centrets stab har allerede en aktiv publicering, men kan blive endnu bedre til at få arbejderne publiceret og få dem citeret. Der skal særlig vægt på at styrke publiceringen sammen med kolleger fra andre danske og udenlandske forskningsmiljøer. Deltagelse i videnskabelige faglige fora og løsning af opgaver på den videnskabelige arena, herunder redaktionelt arbejde, organisator af konferencer og workshops, medlemskab af videnskabelige komiteer, o.l. i Danmark og udlandet skal styrkes. Centrets medarbejdere løser opgaver på SDU i forbindelse med undervisning, herunder især men ikke udelukkende på bacheloruddannelsen i sociologi og kulturanalyse og kandidatuddannelsen i Cultural Sociology. Der skal udnyttes muligheder for formidling omkring landdistriktsspørgsmål i denne forbindelse. Forskningsfinansiering Centrets aktiviteter finansieres med en kombination af interne bevillinger fra Syddansk Universitet, resultatkontrakter med Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, eksterne forskningsbevillinger og eksterne projektmidler, fortrinsvist til mindre projekter, som løses i samarbejder med andre aktører. For at finansiere fremtidige projektplaner planlægger Center for Landdistriktsforskning i den kommende periode i højere grad at tiltrække eksterne midler. Der skal en lægges en større vægt på selv at tage initiativ til større koordinerede og tværinstitutionelle forskningsansøg- Side 7 af 8

8 ninger, for eksempel til EU-programmer eller danske forskningsprogrammer, eller at indgå i sådanne ansøgninger sammen med forskningskolleger fra Danmark eller udlandet. Center for Landdistriktsforskning vil prioritere ressourceinvesteringer i ansøgninger, som kan koordineres med behovet for en forskningsopbygning i forbindelse med uddannelserne ved instituttet. Dermed vil der blive lagt vægt på at søge midler, som indebærer ph.d.-forløb og postdoc-forløb. Forskningsledelse og organisering Center for Landdistriktsforskning har en centerbestyrelse, som har en rådgivende opgave, og som er et vigtigt led i bestræbelserne på at styrke relationerne mellem centret og grupper af aktører og brugere af forskningen. Centret skal gennem aktivt og involverende bestyrelsesarbejde benytte sig endnu bedre af bestyrelsens viden og kontaktnet. Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi er rammen om centret, og institutlederen har en overordnet personale- og økonomiledelsesfunktion. Forskningsledelsen ligger hos centerlederen, som har til opgave at lede og koordinere gennemførelsen af de konkrete opgaver, og centerlederen varetager opgaver i forbindelse med centrets strategiske satsninger, ekstern kommunikation mv. Der afholder jævnlige centermedarbejdermøder, hvor centeranliggender diskuteres og besluttes. Centrets medarbejdere indgår endvidere i arbejdet i tre tværgående forskningsgrupper på instituttet, som er sammensat af medarbejdere, som arbejder inden for beslægtede discipliner. Centrets medarbejdere indgår således i flere fora, som på forskellig vis kan bidrage til at fremme faglighed og samarbejde. Side 8 af 8