Lærervejledning til Ressourceforløbet
|
|
- Inger Kvist
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lærervejledning til Ressourceforløbet Opbygning af forløbets indgang Indgangen til forløbet omfatter en lærerintroduktion, rollespillet pressemødet og arbejde med energistatistik. Hvis du har valgt at bruge evalueringsredskabet skal du, inden du går i gang med modul 1, lade eleverne besvare et elektronisk spørgeskema som du finder på hjemmesiden Lærerintroduktion og pressemøde (modul 1) Lærerintroduktion (ca. 15 min.) Gennem arbejdet med dette forløb skal eleverne opnå kendskab til hvordan Danmarks elforbrug er sammensat og har udviklet sig. De skal blive i stand til at konkludere om husstandenes elforbrug udgør en betydelig del af Danmarks elforbrug, og derved om det er værd at beskæftige sig med. De skal opnå en bevidsthed om at energi er en endelig ressource som vi ikke kan regne med at blive ved med at finde i rigelige mængder. Du kan introducere emnet på flere måder. Følgende er blot et forslag til inspiration: Start med gennem et par uger at samle avisartikler som omtaler ressourcesituationen på fremtidens energiområde. Det er sjældent svært at finde, og de kan danne udgangs- punkt for dit oplæg. Mange af artiklerne vil sandsynligvis argumentere for at vi skal bruge mere vedvarende energi. Hvis du finder det relevant, kunne du tage afsæt i at atomkraft igen nævnes som en nødvendig løsning på fremtidens forsyningsproblemer. Du kunne evt. nævne Ruslands lukning af gassen til Ukraine og flere vesteuropæiske lande samt det skred det har medført i folks bevidsthed om fremtidens energiforsyningssituation. Både olie, kul, naturgas og uran (til atomkraft) er endelige ressourcer, og det vil være afgørende for enkelte regioners om de er i stand til at skaffe sig energi fra andre ressourcer i fremtiden. punkter, mens andre er journalister der skal samle stof til deres avis. Interessegruppernes mærkesager kunne fx være: Atom- og fusionsenergi Vedvarende energi Fossile brændstoffer Energispareforanstaltninger Når du har inddelt eleverne i grupper, uddeler du rollekort der kort beskriver deres mærkesager og foreslår et motto. Rollekortene finder du i elevopgave 1. Pressemødet skal handle om hvordan fremtidens energiforsyning skal sikres. Som udgangspunktet for debatten fortæller du at der har været en længere afbrydelse af olie og naturgasforsyningen til flere lande i Europa, og at der er indkaldt til pressemøde om sagen. Journalisterne skal fokusere på den gode historie om hvordan problemerne kan løses, og interessegrupperne skal fokusere på at få journalisterne til at skrive deres løsning som den eneste rigtige. Forberedelse til rollespil (ca. 35 min.) Rollespillet pressemødet er en aktivitet på klassebasis. Det skal give eleverne et billede af at der er flere svar på spørgsmålet: Hvordan skal vi få energi i fremtiden?. Til pressemødet inddeles klassen i grupper, hvor nogle agerer interessegrupper der argumenterer for deres syns
2 Før selve pressemødet skal de undersøge feltet lidt for at få en grundlæggende forståelse. Til dette skal alle grupperne skal have adgang til computere med lyd og internetforbindelse og adgangskode til dr.dk/skole så de kan se videoklip online på Du kan få en gratis 3 mdr. prøveadgang til dr.dk/skole ved at skrive til skole@dr.dk og bede om det. På dr.dk/skole kan man finde videoklip der egner sig til skolebrug. De skal koncentrere sig om emnet luft og forurening (direkte link: Du skal instruere dem i at videoklippene er opdelt i fire temaer: 1. Forurening 2. Løsninger 3. Din hverdag 4. Prøv selv Har du ikke adgangskode til dr.dk/skole kan du benytte undervisningsavisens tema om klima og katastrofer. Det findes på Man kan læse undervisningsavisen online og bl.a. finde billeder til brug for skriftlige opgaver der. Til modul 1 skal du bruge Computere med internetadgang så eleverne og adgangskode dr.dk/skole Videoklip fra Evt. undervisningsavisens tema om Klima og katastrofer, Evt. avisartikler om energiressourcer Rollekortene i elevopgave 1 Evt. overhead el.lign. til at skrive mottoer på
3 De skal finde argumenter der understøtter deres synspunkter bedst muligt i de valgte klip/artikler. De må meget gerne citere navngivne personer i indslagene/ artiklerne, som i denne situation godt kan betragtes som sandhedsvidner. Journalisterne skal fokusere på hvilke spørgsmål de vil stille om de forskellige emner, herunder at spørge ind til hvorfor nogle ikke mener at bestemte løsninger er gode, og hvordan de forskellige grupperinger mener at deres løsning kan klare alle problemerne. Rollespil (ca. 30 min.) Til selve rollespillet kan I arrangere en række borde foran tavlen med plads til alle interessentgrupperne. Hver gruppe kan så skrive deres motto på tavlen, overhead el. lign. Det kan være det fra rollekortet eller et andet som de mener sælger deres ide bedst muligt. Hver gruppe får to min. til at præsentere deres synspunkter. De vælger hver to talspersoner som kan støtte hinanden under fremlæggelsen. Det er afgørende at de fokuserer på hvad det er der gør netop deres løsning til den eneste rigtige. Afrunding (ca. 10 min.) Afbryd pressemødet ca. 10 min. før modulet slutter og bed journalisterne fortælle hvad de tror mest på efter pressemødet, og hvad de i givet fald ville skrive i deres avis. De skal forholde sig til hvilke argumenter der gjorde, at de troede mere på én given løsning frem for en anden. Det kan være en ide at gøre dem opmærksom på at de godt kan vælge at tro på flere forskellige løsninger på en gang, ikke mindst fordi en kombination af flere forskellige løsninger kan være mere realistisk end kun en. Som eksempel kan du fortælle at den officielle EU politik for fremtidens energiforsyning baserer sig på langt mere vedvarende energi, da EU ikke selv har store mængder fossile energiressourcer til rådighed. Arbejde med energistatistik (modul 2) Dette modul skal give eleverne en kombination af statistiske færdigheder samt viden om fordelingen af verdens ressourceforbrug og energireserverne så de kan give et bud på hvordan den globale ressourcefordeling kan se ud i fremtiden. Selve forløbet er beskrevet i elevopgave 2 og kræver ikke nogen yderligere introduktion. Den tilhørende facitliste finder du i bilag 3. Arbejdet skal foregå i grupper på f.eks. 2, og det væsentligste valg du skal træffe er om de skal bruge regneark eller lommeregner til det statistiske arbejde. Du skal afsætte ca. 60 min. til løsning af elevopgaverne. Det er krævende opgaver som forudsætter at eleverne kan deres grundlæggende statistik, samt at de er i stand til at overskue store mængder tal. Du kan som hjælp vælge de sider ud som oplysningerne findes på og uddele udelukkende relevante sider til eleverne. Ideen med at lade dem benytte den rigtige energistatistik er, at det er den typiske form som statistiske data findes på, og at gøre det til en opgave i sig selv at udsøge sig de tal der er relevante. Resultaterne evalueres i plenum og afleveres som en skriftlig opgave. Vi anbefaler at du lader eleverne fremlægge og debattere deres forskellige konklusioner. Til modul 2 skal du bruge Elevopgave 2 (gruppearbejde) Computere med regneark eller lommeregnere Energistatistik fra Energistyrelsen Inden eleverne går skal du minde om at de til næste modul skal medbringe et apparat fra deres værelse som bruger strøm. Det skal bruges til at måle på i modul 3. Til modul 2 skal du bruge Elevopgave 2 (gruppearbejde) Computere med regneark eller lommeregnere Energistatistik fra Energistyrelsen
4 Elevopgave 1, modul 1 Rollekort til Pressemødet Interessegruppen for atomkraft- og fusionsenergi Som interessegruppe argumenterer I for at atomkraft og fusionsenergi er det eneste der kan løse forsyningsproblematikken på længere sigt. Det ikke giver CO 2 -udslip, affaldsproblematikken kan løses, og sikkerheden ikke er noget problem hvis a-kraftværkerne er velplaceret og velkontrolleret. I opfordrer politikerne til at skal skynde sig at få bygget en del nye værker. I mener også at det europæiske forsyningsnet for el og naturgas skal udbygges så vi nemt kan transportere energien derhen hvor der er brug for den. Jeres motto kunne være: Atomkraft og fusionsenergi er rent og billigt og der er nok af det. Interessegruppen for vedvarende energi Som interessegruppe argumenterer I for at løsningen på både affaldsproblemer, forurening og forsyningssikkerhed findes i vedvarende energi. I mener det er muligt at gemme energien fra de perioder hvor produktionen er stor til perioder hvor produktionen er lille. I mener at interessegrupperne for fossile brændstoffer og for atomkraft er på vildspor med deres løsninger. Staterne skal støtte etableringen af vedvarende energi, og der skal være tilskud til energi produceret ved hjælp af vedvarende energi for at sikre størst mulig udbredelse hurtigst muligt. Jeres motto kunne være: Uden vedvarende energi løber vi alligevel tør på et tidspunkt. Alt andet sviner og er farligt. Interessegruppen for fossile brændstoffer Som interessegruppe kan I ikke se noget stort problem i at benytte fossile brændstoffer. Der bliver hele tiden fundet nye forekomster af olie, kul og naturgas, og der er ikke noget forsyningsproblem i den nærmeste fremtid. I mener at drivhuseffekten er et noget overdrevet problem som vi sagtens kan håndtere og tilpasse os med tiden. Dog mener I for der skal arbejdes på at effektivisere brugen. Jeres motto kunne være: Vi skal nok klare udfordringerne med ny teknologi tænk på hvor vi var for bare 50 år siden og hvor langt vi er kommet nu. Interessegruppen for energibesparelser Som interessegruppe mener I at det største problem er at vi spilder energien. Vi kunne sænke vores energiforbrug med 50-60% uden at mister noget ved det. Derudover bør befolkningen benytte vedvarende energi der hvor det nemt kan bruges. Jeres motto kunne være: Vi har ressourcerne hvis vi bruger energien fornuftigt Journalister Som journalister repræsenterer I hver jeres avis. I er interesseret i både at finde skandaler og gode nyheder om fremtidens energi. I skal spørge nok til at kunne få informationer der gør at I kan skrive en artikel om fremtidens energiforsyning efter pressemødet. I må gerne spille de forskellige interessegruppers udsagn ud mod hinanden. Hvis interessegruppen for vedvarende energi fx siger at det ikke er noget problem at opbevare energien til den skal bruges, skal I bede dem fortælle hvordan de vil gøre dette. Og hvis interessegruppen for fossile brændstoffer siger at drivhuseffekten ikke udgør noget problem, kan I spørge til hvordan de forestiller sig en verden hvor vandstanden ligger flere meter højere i verdenshavene. Find huller i deres argumentationer og afprøv dem. Når I ser videoerne, så tænk over hvilke ting I kunne tænke jer at få uddybet.
5 Elevopgave 2, modul 2 Energistatistik I denne opgave skal I gruppevis arbejde med hvordan energiforbruget i Danmark er sammensat. Opgaverne fokuserer først på energiforbruget i Danmark og ender med verdens fordeling af ressourcer. I bruge: Den seneste energistatistik fra Energistyrelsen. Hvis I ikke har fået den på papir fra jeres lærer, kan den hentes på: Enten Computere med regneark og internetadgang Eller Papir, blyant, lommeregner, lineal, Energistatistikken behandler Danmarks energiforbrug meget grundigt så det kan være svært at finde de oplysninger man skal bruge. I skal derfor forberede jer på at skulle lede efter svar på spørgsmålene. Statistikken dækker alle typer af energi, altså ikke kun el. Danmarks elforbrug fra 1980 til 2004 Find tabellen Bruttoenergiforbrug og undersøg følgende: 1. Hvor stort var bruttoenergiforbruget af el i 2004? Hvilken enhed måles forbruget i, og hvad betyder det? 2. Hvor stort var bruttoenergiforbruget af el i 1980? 3. Er forbruget i 2004 det højeste i perioden fra 1980 til 2004? Hvis nej, hvilket år havde så det største forbrug og hvor stort var det? 4. Hvor mange procent var forbruget i 2004 højere end det var i 1980? 5. Antallet af apparater der bruger el er ca. tredoblet siden Hvorfor tror du det har udviklet sig sådan? Find grafen Bruttoenergiforbrug fordelt på energivarer og undersøg: 6. Hvor stor en andel af Danmarks energiforbrug udgjorde el i 2004? Og hvor stor var denne andel i 1980? Find grafen over selvforsyningsgraden på side 3 og besvar: 9. Hvad betyder det at selvforsyningsgraden er over 100%? 10. Hvor stor en del af Danmarks samlede energiforsyning producerer vi selv? Globale ressourcer, energiforbrug og- fordeling Den sidste del af energistatistikken handler om internationale forhold (Energistatistik 2004, s ). Ved hjælp af tallene i tabeller og grafer skal I give jeres vurdering af følgende: 11. Hvor mange år er der angivet at der er olie nok til i Europa og Euroasien? (Tip: find kortet over kendte oliereserver i Europa og Eurasien, Energistatistik 2004, s. 45). 12. Hvor mange procent af vores energiproduktion stammer fra olieproduktion? (Tip: se på grafen over Primær energiproduktion, Energistatistik 2004, s. 5) 13. Hvis udviklingen i verdens olieforbrug fortsætter som nu, hvor længe vil der så være olie tilbage i verden? Konklusioner 14. Hvilke tanker gør I jer på baggrund af de oplysninger I har fundet ovenfor? 15. Hvad mener I at verden skal gøre for at sikre at der også er ressourcer til at dække fremtidens energiforbrug? 16. Hvor stor forskel kan de danske forbrugere gøre ved at spare på deres energiforbrug? Hvis hushold ningerne halverer deres energiforbrug, og de andre sektorer fastholder deres, hvor meget vil Danmarks energiforbrug så falde? Find grafen Bruttoenergiforbrug fordelt på anvendelser og undersøg: 7. Hvor stor en del af Danmarks samlede energiforbrug udgjorde husholdningerne i 2004? Og hvor stor var denne andel i 1980? 8. Giv dit bud på hvorfor energiforbruget har udviklet sig som det har i perioden
6 Bilag 3: Facitliste for elevopgave 2 Her er løsningerne på opgaverne (ved opslag i Energistatistik 2004): PJ. P står for Petra som betyder Joule er enhed for varme PJ 3. Nej, det højeste forbrug var i 1995, nemlig 298 PJ 4. ( ): 249 = 10,8 % større i 2004 end i Der er flere svarmuligheder, og der skal gættes. Nedenstående liste er ikke udtømmende: 1) Der har været betydelig økonomisk vækst i perioden, men også stort fokus på elspare kampagner. 2) Der er gennemført konvertering fra elvarme til anden varmeform. 3) Der er færre produktionsvirksomheder i landet, men langt flere elapparater. 4) De høje danske afgifter holder forbruget nede. Se ligeledes forklaringer i Energistatistik 2004 i margen ved siden af grafer. 6. Resultatet med en meget lav stigning kaldes Den danske model og er berømt for at kunne holde elforbruget nede på trods af økonomisk fremgang i samfundet : ca. 250/800 = ca. 31%; 2004 ca. det samme. Så elforbrugets andel af det samlede energiforbrug har ikke ændret sig på trods af en 3-4-dobling af antallet af elapparater i husholdningerne. 9. Her er flere svarmuligheder, hvoraf ikke alle kan nævnes. Fx: 1) Husholdningerne er blevet bedre til at spare på energien 2) Husene er blevet bedre isoleret 3) Husholdningerne har fået andre varmekilder der er mere effektive. 10. Vi producerer mere energi end vi selv forbruger 11. Vi producerer det hele selv = 156% er mere end 100% år (se s. 45) 13. 0,780 mio : 1,999 mio = 0,39 = 39% år (se s. 45) 15. Elevernes egne tanker 16. Bud på konklusioner man kunne drage: - Vi skal nedbringe vores energiforbrug - Vi skal have mere vedvarende energi - Vi skal spare på - Vi skal ikke bruge olie, kul og naturgas (fossile brændsler) - Vi skal informere om dette så flere holder op med at bruge så meget energi 17. Hvis energiforbruget i husholdningerne blev halveret, ville Danmarks energiforbrug falde med 23%/2 = 11,5% : ca. 250/800 = ca. 31%; 2004: ca. 180/800 = ca. 23%. Husholdningernes andel af energiforbruget synes altså at være faldende, men dette er uden transport!
Teenagere & Et undervisningskoncept for folkeskolens ældste klasser. elforbrug
Teenagere & Et undervisningskoncept for folkeskolens ældste klasser elforbrug LÆRERVEJLEDNING Forord Denne vejledning er en del af et undervisningskoncept om teenagere og elforbrug som har til formål at
Læs mereTEENAGERE & Et undervisningskoncept for folkeskolens ældste klasser ELFORBRUG LÆRERVEJLEDNING
1 TEENAGERE & Et undervisningskoncept for folkeskolens ældste klasser ELFORBRUG LÆRERVEJLEDNING 2 Forord Denne vejledning er en del af et undervisningskoncept om teenagere og elforbrug som har til formål
Læs mereTeenagere & Et undervisningskoncept for folkeskolens ældste klasser. elforbrug
Teenagere & Et undervisningskoncept for folkeskolens ældste klasser elforbrug Juli 2007 Teenagere og elforbrug Undervisningskoncept Undervisningsmaterialet om Teenagere & Elforbrug har til formål at styrke
Læs mereEnergivejleder-forløb
Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger
Læs mereNår du skal demonstrere SparOmeteret, kan du starte med at beskrive de grundlæggende funktioner således:
Kend dit elforbrug Lærer vejledning Baggrund: I Klimahandlinger på dit værelse skal eleverne lære at måle apparaters elforbrug og finde ud af hvor stort et elforbrug de har på deres værelse. Formål: Målet
Læs mereOMEGA-opgave for indskoling
OMEGA-opgave for indskoling Tema: Vandforbrug Vand der kommer i vores vandhaner kommer nede fra jorden. Det er undervejs i lang tid og skal både renses, pumpes og ledes bort i kloakken bagefter igen. Billede:
Læs mereEnergiproduktion og energiforbrug
OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker
Læs mereSparOmeter-forløb. Opbygning af SparOmeter-forløb
SparOmeter-forløb Opbygning af SparOmeter-forløb Introduktion til målinger Målinger apparatforbrug Målinger apparatforbrug Sparekampagne Elevundersøgelserne veksler mellem arbejde på skolen og målinger
Læs mereEnergiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning
Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler
Læs mereDanmarks energirejse 1972-2013
Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug
Læs mereHvorfor en omstilling De svindende energiressourcer
Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende
Læs mereNytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008
Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Plan 1. Vi er en del af klimaproblemet - vi bør også være en del af løsningen 2.
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats 2012
Status for energiselskabernes energispareindsats 2012 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har tilsammen indberettet realiserede energibesparelser på 8.524 TJ i 2012,
Læs mereElforbrug og energirigtige skoler
Elforbrug og energirigtige skoler Elevark - Geografi Et undervisningsforløb udviklet til 7.-9. klassetrin G1. Hvor produceres el Hvor produceres el i jeres lokalområde Vi får el fra mange forskellige teknologier
Læs merePolen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1%
Polen Opgave: I skal udarbejde en præsentation af jeres land, som I skal præsentere for de andre deltagere på øen Engia. Præsentationen skal max. tage 5 min. Opgaven skal indeholde følgende: 1. Præsentation
Læs mereTeknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem
Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet
Læs mereEnergiledelse Hvordan kommer vi i gang?
Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?
Læs mereKatalog over virkemidler
der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning
Læs mereTEENAGERE & Et undervisningskoncept for folkeskolens ældste klasser ELFORBRUG LÆRERVEJLEDNING
1 TEENAGERE & Et undervisningskoncept for folkeskolens ældste klasser ELFORBRUG LÆRERVEJLEDNING 2 Forord Denne vejledning er en del af et undervisningskoncept om teenagere og elforbrug som har til formål
Læs mereEvaluering på Mulernes Legatskole
Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af
Læs mereFremme af varmepumper i Danmark
Fremme af varmepumper i Danmark Energiaftalen i februar og hvad så nu? Mikkel Sørensen Energipolitisk aftale 21. februar 2008: En aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne,
Læs mereFREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden
FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere
Læs mereBørneuniversitetet. Per Andersen. Drejebog for Pressekonference med professor Strøm i anledning af den tilspidsede situation på energi / klimaområdet.
Børneuniversitetet Per Andersen Drejebog for Pressekonference med professor Strøm i anledning af den tilspidsede situation på energi / klimaområdet. Forløb: Der afsættes i alt 45 minutter. 5 minutter til
Læs mereinspirerende undervisning
laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder
Læs mereStatusnotat om. vedvarende energi. i Danmark
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i
Læs mereBasisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2017 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 22.03.2017 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereEl kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik
El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 25 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om el/strøm Se punkt 1 i vejledning
Læs merePå kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning
På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i
Læs mereKLIMAAFTALE? Kansler Angela Merkel HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Kansler Angela Merkel Jeg er Tysklands forbundskansler. Jeg er leder af et land, der gerne vil vise vejen for resten af Europa. I Tyskland har vi stor fokus på klimaet, og vil gerne være med til at sænke
Læs mereBasisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?
Læs mereKlimaet er tempereret og regnfuldt i N, og subtropisk ved Middelhavet.
Frankrig Opgave: I skal udarbejde en præsentation af jeres land, som I skal præsentere for de andre deltagere på øen Engia. Præsentationen skal max. tage 5 min. Opgaven skal indeholde følgende: 1. Præsentation
Læs mereHvor meget el bruger din familie?
Opgave E.1 Hvor meget el bruger din familie? Ud fra resultatet i opgave H.1 skal eleverne regne deres forventede årsforbrug ud. Forbruget på forskellige dage kan svinge en del, så tallet giver kun en idé
Læs mereTemamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011
Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes
Læs mereVarmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011
Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen
Læs mereEnergiens magiske verden Lærervejledning
Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:
Læs mereStrategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011
Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver
Læs mereTabel 1: Energiselskabernes samlede indberettede besparelser 2013
Den 27. maj 2014 Status for energiselskabernes energispareindsats 2013 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har tilsammen indberettet realiserede energi på 8,4 PJ
Læs mereFJERNVARME. Hvad er det?
1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME
Læs mereStatus for Energiselskabernes Energispareindsats 2015
Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 7. juni 2016 J.nr. 2016-6298 PJA/MCR/PB Sammenfatning Net- og distributionsselskaberne
Læs mereBasisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt
Læs mere12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro
12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen
Læs mereinspirerende undervisning
laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder
Læs mereENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF
9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side
Læs mereBiomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området
Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Finn Bertelsen, Energistyrelsen Seminar har brændeovne en fremtid Det Økologiske Råd, februar 2009 Indhold Danmarks mål på klima- og VE-området
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereIndgang til Verdensborgerforløb
Indgang til Verdensborgerforløb Indgangens opbygning Indgangen til forløbet omfatter først et læreroplæg der skal introducere emnet, hvorefter eleverne selv skal arbejde med IT-værktøjet Dit globale fodaftryk.
Læs mereDet brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler
Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereSammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050
N O T AT 22. juni 2011 J.nr. Ref. CA/ALB/JVA/LBT Klima og energiøkonomi Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050 Det er et centralt element i regeringens strategi, at alle initiativer
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats 2014
Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette
Læs mereIntegreret energisystem Elevvejledning
Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens
Læs mereWorkshop, ESCO event 11.9.2012. Pædagogisk personale
Workshop, ESCO event 11.9.2012 Pædagogisk personale Nye redskaber i arbejdet i Rudersdal Infoskærme Handleplaner Energistyringssystemet OMEGA Energistyringssystemet OMEGA Pædagogisk er der en stor gevinst
Læs mereKuglebanen - et hav af varer - lærervejledning
Kuglebanen - et hav af varer - lærervejledning Indholdsfortegnelse Table of Contents Kuglebanen - et hav af varer - lærervejledning... 1 Indledning... 1 Læringsmål:... 2 Forenklede Fælles Mål for Natur/Teknologi
Læs mereDansk Energistatistik
Dansk Energistatistik 1990-2012 Dette afsnit indeholder et koncentrat af Energistyrelsens meget detaillerede statistikker for dansk energiproduktion- og forbrug. Kilderne er: ENS.dk som MS Excel-fil Grunddata_2012xls
Læs mereMiljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016
Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.
Læs mere2014 monitoreringsrapport
2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret
Læs mere1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2
Sæt dit aftryk session 1 Sådan gør du 1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Start med at fortælle kursisterne, at de i dag og i den kommende tid skal arbejde med at udtænke et projekt,
Læs mereENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Læs mereAT VÆRE JOURNALIST? Journalist ansat på The Guardian HVAD VIL DET SIGE
Journalist ansat på The Guardian DAGEN I DAG BESTÅR AF 3 SESSIONER 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne 2. session: Forhandlinger Politikerne skal
Læs mereVedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget
3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi
Læs mereStatskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen
Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:
Læs merePå kant med EU. Mennesker på flugt - lærervejledning
Mennesker på flugt - lærervejledning På kant med EU Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk
Læs mereGrøn energi til område fire
Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje
Læs mereRusmiddelforebyggende. undervisning MODUL 3. Sociale overdrivelser
Rusmiddelforebyggende undervisning MODUL 3 MODUL 3 Aktiviteter Øvelse 3: Gæt hvor mange. Læreroplæg:. Holddiskussion: Hvordan opstår sociale overdrivelser? Læreroplæg: Mediernes rolle. Formål Gæt hvor
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem - Omstilling af den danske energiforsyning til 100 pct. VE i 2050 Strategisk energiplanlægning, Region Midtjylland Torsdag den 6. juni 2013 Carsten Vittrup, Systemplanlægning 1
Læs mereCO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge
CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015
Læs mereEnergien i Horsens: Rundvisning
Energien i Horsens: Rundvisning - historien om hvordan byen blev afhængig af fossile brændstoffer Når klassen ankommer til Danmarks Industrimuseum, vil den blive modtaget af en rundviser, der viser rundt
Læs mereDen Store Energiomstilling. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd
Den Store Energiomstilling Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Den Store Energiomstilling Klimakrisen temperaturen stiger Der er både Kilde: DMI s hjemmeside Klimakrisen stor forskel på bedst og værst
Læs mereMiljøeffekter af energiproduktion
Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats 2018
Status for energiselskabernes energispareindsats 2018 Kontor/afdeling Center Energieffektivitet Dato 9. juli 2019 J.nr. 2019 91148 AVH/AKHO Net- og distributionsselskaberne har siden 2006 haft en forpligtelse
Læs mereEnergikonference den 1. december 2015
Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre
Læs mereEmne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget geografi og materialerne, samt hvad der forventes af eleverne.
1. Modul Uge 34-38 Intro til faget Danske landskaber 1. Istider 2. Istidslandskaber 3. Hedesletter og bakkeøer 4. Morænelandskaber 5. Tunneldale 6. Smeltevandsdale 7. Åse 8. Landskaber 9. Hvorfra kom isen?
Læs mereDet er MIT bibliotek!
Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser
EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 21.9.2005 B6-0509/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Hannes Swoboda,
Læs merePå kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning
På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i
Læs mereKvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef
KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik
Læs mereScience på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg
Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Erfaringer Projektet Projektet 3. årigt forløb med start
Læs mereMarkedsfør dig med Danfoss
Markedsfør dig med Danfoss Her finder du forskelligt markedsføringsmateriale om Danfoss varmepumper (generelt). Sådan gør du! Send filen til din avis eller reklamebureau Angiv hvilken annonce eller hand-out
Læs mereBorgerpanelsundersøgelse
Borgerpanelsundersøgelse Energi 2014 Datagrundlag Borgerpanelet i Ringkøbing-Skjern Kommune består af ca. 2.000 borgere, som repræsenterer et minibillede af befolkningen i kommunen. 1.350 respondenter
Læs mereEr Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan
Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser
Læs mereEnergiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner
Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt
Læs mereSpillet om lovforslag. til rollespil. METH LOGH scal land byggies
Spillet om lovforslag introduk t ion til rollespil ETH LOGH nd byggies METH LOGH scal land byggies 2 Spillet om lovforslag Tag eleverne med ind i den politiske verden, hvor meninger mødes, hvor forhandlingsevner
Læs mereDANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET
DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,
Læs mereFortæl derudover eleverne, at de også skal overveje, hvordan deres liv ville se ud, hvis de ikke havde disse rettigheder.
Frihedsrettighedernes betydning Sådan gør du Introduktion af elementet (5-10 minutter) Start med at fortælle eleverne, at de nu skal arbejde med grundlæggende demokratiske frihedsrettigheder herunder,
Læs mereUndersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005
Undersøgelse for Teknologisk Institut Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området April 2005 Indledning og metode I forbindelse med et EU projekt, ønsker Teknologisk Institut at afdække kendskabet
Læs mereForsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015.
Punkt 10. Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. 2012-38084. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at den indsats, der er beskrevet
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereAfgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives
Læs merePå kant med EU. Det forgyldte landbrug - lærervejledning
På kant med EU Det forgyldte landbrug - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk
Læs mereKompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Læs mereBiogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011
Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 En oversigt over E.ON Globalt En af verdens største privat investor ejede el og gas selskaber Ca. 85.000 ansatte skabte
Læs mereTlf. 70 333 777. www.energitjenesten.dk. 7 Energitjenesten Sjælland Vestergade 3 4600 Køge. 5 Energitjenesten Samsø Strandengen 1 8305 Samsø
1 Energitjenesten Nordjylland Gugvej 146B, 1 sal 9210 Aalborg SØ 2 Energitjenesten Midtjylland Klosterport 4E, 1.sal 8000 Aarhus C 3 Energitjenesten Vestjylland Lokalafdeling tilknyttet Midt 6900 Skjern
Læs mereEnergiscenarier for 2030
Energiscenarier for 2030 Niels Træholt Franck, Forskning og udvikling 30. november 2016. Dok 15/08958-162 1 Agenda Kort introduktion? Hvorfor lave scenarier? Tilblivelse af scenarierne De fire scenarier
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Sommer 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk
Læs mereEnergi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug
Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.
Læs mereBæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.
KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder
Læs mere