Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel"

Transkript

1 Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen år har hverken været i ordinær uddannelse eller beskæftigelse i en længere periode. De inaktive unge er en sammensat gruppe. Der er ressourcestærke unge, som har forudsætningerne for at få sig en uddannelse og et arbejde, og som kommer fra hjem, hvor forældrene har en uddannelse. Men der er også en stor del, som ikke har de samme ressourcer og kompetencer som andre unge. Syv ud af ti inaktive unge har højst en grundskoleuddannelse. Inaktive unge har som helhed også et dårligere fagligt standpunkt end andre unge, hvilket kommer til udtryk i betydeligt lavere prøveresultater fra grundskolen. Og en meget stor del af gruppen (44 pct.) har kun været til få eller ingen af afgangsprøverne i grundskolen, enten fordi de er blevet fritaget eller ikke har været i stand til at gennemføre grundskolens 9. klasse. Disse karakteristika peger på, at nogle i gruppen har færre muligheder for at tage en uddannelse pga. svage faglige færdigheder og motivation. Det svage fodfæste i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet skal for nogles vedkommende ses i lyset af deres sociale baggrund. Hver tredje i gruppen af inaktive unge har været omfattet af sociale foranstaltninger, herunder anbringelse uden for hjemmet. Inaktive unge, der har været anbragt, har en væsentlig større sandsynlighed for at blive fastholdt i inaktivitet end andre. Inaktive unge gruppens størrelse og sammensætning Langt de fleste unge har et aktivt liv, men det er ikke ualmindeligt, at unge oplever at være uden job eller ordinær uddannelse, fx i forbindelse med ledighed, studieskift, udlandsrejser mv. Hvis inaktiviteten bider sig fast, kan det betyde færre muligheder for at få et godt og udbytterigt arbejdsliv. Der er en stor gruppe af unge, som gennem længere tid (mindst 6 måneder) hverken har været i beskæftigelse eller uddannelse. Næsten 1 pct. i alderen år tilhørte gruppen af inaktive unge i 211, jf. figur 1. Økonomisk Analyse September 213 1

2 Figur årige som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse, personer 1. personer ,9 pct. 8 9,4 pct. Øjebliksbillede Mindst seks måneder Ikke offentligt forsørget Øvrige overførselsmodtagere Bruttoledige Anm.: Øjebliksbillede er unge, som hverken var i beskæftigelse eller ordinær uddannelse primo oktober 211. Mindst seks måneder er unge, som fra april-september hverken var i beskæftigelse eller i ordinær uddannelse. Boks 2 beskriver nærmere, hvordan gruppen af inaktive unge er opgjort. Gruppen af inaktive unge er meget sammensat. Den ene halvdel er overførselsmodtagere. Heriblandt er nogle ledige, men hovedparten står uden for arbejdsstyrken. Det gælder bl.a. unge på kontanthjælp med andre problemer end ledighed og unge på førtidspension, jf. figur 2. Den anden halvdel er ikke offentligt forsørget. En stor del af denne delgruppe (ca. 21.) har opholdt sig mindre end 3 år i Danmark og har ikke en almen dansk uddannelse (grundskole eller gymnasium). Forskellige indikatorer peger på, at det er personer, som i mange tilfælde må antages at være i Danmark af midlertidige årsager, heriblandt AU-pairs og udenlandske studerende, men som ikke bliver kategoriseret som værende i beskæftigelse eller indgår i de anvendte uddannelsesregistre. 1 Opgørelsesmetoden fanger heller ikke, at nogle i gruppen af inaktive unge kan være midlertidigt fraværende fra et arbejde på grund af sygdom eller orlov uden at have fået lønindkomst i de seneste seks måneder. 1 Analysen ser bort fra gruppen Midlertidigt i Danmark i karakteristikken af de inaktive unge, da de formodes i betydeligt omfang at have aktivitet, der blot ikke fanges af de tilgængelige registre. Se desuden Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse, Økonomisk Analyse nr. 3, Økonomi- og Indenrigsministeriet august Økonomisk Analyse September 213

3 Figur 2 Inaktive unge (16-29 år) og modtagelse af overførselsindkomst, 211 Bruttoledige ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere Revalidering Sygedagpenge Ledighedsydelse Førtidspension Barselsorlov Heraf aktiverede I alt Midlertidigt i Danmark Restgruppe Ikke offentligt forsørget personer Anm.: Modtagelse af overførselsindkomst vedrører første uge i oktober. Ikke offentligt forsørget er personer, som ikke modtog overførsler i første uge i oktober. 6,9 pct. i denne gruppe modtog overførselsindkomst på et tidspunkt fra april-september årige indgår i ikke offentligt forsørget, hvis de ikke er i beskæftigelse eller ordinær uddannelse. De udgør 4,4 pct. af denne gruppe og 2,3 pct. af alle inaktive unge. Gruppen af inaktive unge er steget med ca.15. personer fra 28 til 211. Stigningen fandt navnlig sted fra 28 til 21, jf. figur 3. Der er især kommet flere overførselsmodtagere uden for arbejdsstyrken (øvrige overførselsmodtagere) i gruppen af inaktive unge, jf. figur 4. Det gælder i høj grad ikke-jobklare unge på kontanthjælp. Figur 3 Udvikling i antal inaktive unge Figur 4 Inaktive unge fordelt på undergrupper 1. pers. 1. pers pers. 1. pers Restgruppe Midlertidigt i DK Øvr. overførselsmodtagere Bruttoledige Anm.: Antallet af inaktive unge i 21 er ca. 1.5 lavere end i Økonomisk Analyse nr. 3, idet opgørelsen i den analyse var baseret på foreløbige uddannelsesdata. Økonomisk Analyse September 213 3

4 Karakteristik af inaktive unge Inaktive unge har i gennemsnit et lavere uddannelsesniveau end andre unge, jf. figur 5. Syv ud af ti inaktive unge har højst en grundskoleuddannelse. Blandt øvrige i alderen år er det halvdelen, som kun har en grundskoleuddannelse, men hovedparten heraf er i gang med en efterfølgende uddannelse (det skraverede felt). Figur 5 Uddannelsesniveau Figur 6 Forældres højeste uddannelsesniveau Inaktive Øvrige år Videregående Erhvervsfaglig Gymnasial Grundskole Inaktive Videregående Ufaglært Øvrige år Faglært Ej oplysninger om forældre Figur 7 Sociale foranstaltninger Figur 8 Prøveresultat i grundskolen Inaktive Øvrige år Har været anbragt Kun omfattet af forebyggende foranstaltninger Ikke omfattet af sociale foranstaltninger Inaktive år Øvrige år Karaktergennemsnit > < 5 Ingen prøveresultater Anm.: Vedrører inaktive i 21, ekskl. Midlertidigt i Danmark, jf. figur 2. Grundskole i figur 5 er inkl. uoplyst uddannelse. Det skraverede felt er personer med grundskolen, som er i uddannelse. I Ufaglært i figur 6 indgår uoplyst, grundskole og gymnasium. Ej oplysninger om forældre er personer hvis forældre, der ikke er oplysninger om. Det vil typisk være indvandrere, hvis forældre i ulandet. I figur 8 er inaktive afgrænset til aldersgruppen år, idet der først er registeroplysninger om prøveresultater i grundskolen fra 22. Ingen prøveresultater er personer, som har højst fire prøveresultater fra grundskolens afgangsprøver. Hovedparten har dog ingen prøveresultater. 4 Økonomisk Analyse September 213

5 Det lavere uddannelsesniveau blandt inaktive unge har formentligt en sammenhæng med gruppens sociale baggrund som helhed. En stor del af forældrene til inaktive unge har en kompetencegivende uddannelse, men de er i gennemsnit lavere uddannet end forældrene til andre unge, jf. figur 6. Og inaktive unge har i højere grad været anbragt uden for hjemmet eller berørt af andre sociale foranstaltninger end andre unge, jf. figur 7. Af unge i alderen år, der er eller har været anbragt, er det næsten hver tredje, som tilhører gruppen af inaktive unge, jf. bilag. En række undersøgelser påviser således, at der en sammenhæng mellem opvækstvilkår og uddannelsesniveau senere i livet 2. Det lavere uddannelsesniveau blandt inaktive unge skal også ses i sammenhæng med, at gruppen i gennemsnit klarer sig dårligere ved afgangsprøverne i grundskolen end andre unge. Fx har kun 6 pct. af de inaktive unge i alderen år fået mere end 7 i gennemsnit (nye karakterskala), mens det gælder 31 pct. af andre unge på samme alder, jf. figur 8. Blandt inaktive unge er der også en høj andel (44 pct.), som har ingen eller kun få prøveresultater fra grundskolens afgangsprøver, jf. boks 1. Til sammenligning gælder det kun 11 pct. af andre unge. Karakteristikken af inaktive unge understøtter, at der er tale om en meget sammensat gruppe, hvor der både er ressourcestærke unge, men også en stor gruppe af unge, der i udgangspunktet har svagere forudsætninger for at gennemføre en uddannelse end andre unge og derfor har behov for en særlig indsats. 2 Fordeling og incitamenter 213, Økonomi- og Indenrigsministiet, juli 213. Økonomisk Analyse September 213 5

6 Boks 1 Grupper som typisk eller i mange tilfælde er uden prøveresultater fra grundskolens afgangsprøver Manglende prøveresultater kan afspejle prøvefritagelser. Elever med nedsat funktionsevne, utilstrækkelige danskkundskaber eller ungdomsskoleelever med utilstrækkelig skolegang kan fritages fra et eller flere af de obligatoriske prøvefag, jf. Prøvebekendtgørelsen 15 og 16. Endvidere kan friskoler, private grundskoler, efterskoler, husholdningsskoler, håndarbejdsskoler og ungdomsskoler vælge ikke at afholde afgangsprøver, jf. Prøvebekendtgørelsen 42. Manglende prøveresultater kan også afspejle, at man ikke har gennemført grundskolen, fx på grund af nedsat funktionsevne, eller højst har gennemført 8. klasse. Når mange inaktive unge ikke har nogle prøveresultater, skal det ses i sammenhæng med, at de grupper, der typisk eller i mange tilfælde ikke har prøveresultater fra grundskolens afgangsprøver, er overrepræsenteret blandt inaktive unge. Det gælder bl.a. unge på førtidspension, unge som højst har gennemført 8. klasse og unge med uoplyst uddannelse. Fx er 7,2 pct. af de inaktive unge i alderen år på førtidspension, mens det kun gælder,6 pct. af andre unge på samme alder. Og af førtidspensionisterne i denne aldersgruppe er det næsten ni ud ti, som ikke har nogen prøveresultater fra grundskolens afgangsprøver, jf. tabellen. Gruppen fordelt på: Gruppens andel af: Uden prøveresultater Med prøveresultater Inaktive unge Øvrige unge Har uoplyst uddannelse 99, 1, 8,7 3,6 Har højst gennemført 8. klasse 74,2 25,8 9,5 1,5 Har gået på specialskole, behandlingshjem eller i dagbehandlingstilbud 81,2 18,8 1,5 2,3 Er førtidspensionist 89,3 1,7 7,1,6 Har modtaget/modtager ydelser til dækning af merudgifter for nedsat funktionsevne 38,6 61,4 1,4 3,5 Har modtaget/modtager sociale foranstaltninger,5 59,5 37,7 7,9 Anm.: Tabellen vedrører aldersgruppen år. Blandt inaktive er der set bort fra Midlertidigt i Danmark, jf. figur 2. Uden prøveresultater er personer, som har højst fire prøveresultater fra grundskolens afgangsprøver. Hovedparten har dog ingen prøveresultater. De forskellige grupper i tabellen vil i større eller mindre grad være overlappende. Gruppen Har gået på specialskole vedrører alene årige, som har grundskolens 9. eller 1. klasse som højeste fuldførte uddannelse. Oplysninger om institution vedrører den uddannelsesinstitution, hvorfra personen har gennemført 9. eller 1. klasse. Afgang fra gruppen af inaktive unge og efterfølgende uddannelse Knap fire ud af ti forlader årligt gruppen af inaktive unge. Andelen, der årligt afgår, har været stort set den samme i både 28, 29 og 21, jf. figur 9. Der er dog også mange, som efterfølgende vender tilbage til gruppen. Hvis man tager udgangspunkt i gruppen af inaktive unge i 28, så er hver anden at finde i gruppen af inaktive unge i 211, jf. figur 1. 6 Økonomisk Analyse September 213

7 Figur 9 Årlig afgang fra gruppen af inaktive unge Figur 1 Mobilitet ud af gruppen af inaktive i Afgået fra gruppen Fortsat i gruppen året efter Afgået fra gruppen Vendt tilbage Fortsat i gruppen året efter Anm.: Figur 9 vedrører inaktive i alderen år, mens figur 1 vedrører inaktive i alderen år. Aldersafgrænsningen tager højde for, at man ikke kan forlade gruppen på grund af alder. I begge figurer er der set bort fra Midlertidigt i Danmark, jf. figur 2. Andelen af inaktive unge i 28, som også er at finde blandt inaktive unge i 211, har en sammenhæng med de unges sociale baggrund. Inaktive unge, som har været eller er anbragt, bliver i højere grad hængende i gruppen end gennemsnittet. Det samme gælder unge, hvis forældre højst har en grundskoleuddannelse, jf. figur 11. Andelen, der bliver hængende i gruppen, er også forbundet med prøveresultaterne ved grundskolens afgangsprøver. Inaktive unge, som får et lavt prøveresultat (under 5 i gennemsnit) eller ikke har nogen prøveresultater, er i højere grad vedblivende inaktive end unge, som har et middel eller højt prøveresultat, jf. figur 12. Sammenhængen peger på, at det faglige standpunkt i grundskolen spiller en rolle for at komme videre i uddannelsessystemet. Økonomisk Analyse September 213 7

8 Figur 11 Afgang fra gruppen og social baggrund Figur 12 Afgang fra gruppen og prøveresultater Alle Anbragt Forældre med højst grundskole Karaktergennemsnit > < 5 Ingen resultater Anm.: Figur 11 og 12 vedrører afgangen fra gruppen af inaktive unge i 28. Unge, som både afgår og vender tilbage til gruppen i løbet af de tre år, er ikke inkluderet i afgangen. Figur 11 følger inaktive unge, der var år i 28, mens figur 12 følger aldersgruppen år. De valgte aldersafgrænsninger afspejler datamæssige begrænsninger, fx at prøveresultater ikke foreligger for de ældste årige. I begge figurer er der set bort fra Midlertidigt i Danmark, jf. figur 2. Hver ottende af de inaktive unge i 28, som havde en grundskoleuddannelse (9. eller 1. klasse), var kommet videre i uddannelsessystemet i 211. Efter tre år havde godt 2 pct. gennemført en uddannelse ud over grundskolen, mens 11 pct. var i gang med en uddannelse. Næsten otte ud af ti havde dog stadig kun en grundskoleuddannelse og var hverken i uddannelse eller beskæftigelse på opgørelsestidspunktet, jf. figur Økonomisk Analyse September 213

9 Figur 13 Uddannelsesniveau og -aktivitet i 211 for unge med grundskolen som højest fuldførte uddannelse i Inaktive unge i 28, år Øvrige unge i 28, år Grundskole, ej i beskæftigelse Grundskole, i beskæftigelse Under uddannelse Uddannelse over grundskole Anm.: Vedrører aldersgruppen år i 28, der har 9. eller 1. klasse som højeste fuldførte uddannelse. Inaktive er ekskl. Midlertidigt i Danmark, jf. figur 2. Status i 211 er opgjort primo oktober. Det skraverede felt vedrører personer, som stadig kun har en grundskoleuddannelse i 211, men som er i beskæftigelse. Studerende med bibeskæftigelse indgår i Under uddannelse. Blandt andre unge med kun en grundskoleuddannelse i 28 var det syv ud af ti, der var kommet videre i uddannelsessystemet i pct. havde fået en uddannelse ud over grundskolen i 211, mens 25 pct. var i gang med en. Både karakteristikken af inaktive unge og afgangen fra gruppen viser, at der er tale om en meget sammensat gruppe. Der er ressourcestærke unge i gruppen, som har et fundament for at komme videre i uddannelsessystemet. Fx har over halvdelen af de inaktive unge mindst én forælder, der har en kompetencegivende uddannelse. For dem kan problemet være manglende motivation og faglige færdigheder. Men der er også en stor gruppe af inaktive unge, som har sociale og indlæringsmæssige udfordringer. Det kræver en særlig indsats at få løftet deres uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet. Økonomisk Analyse September 213 9

10 Boks 2 Opgørelse af gruppen af inaktive unge Opgørelsen af unge (16-29 år), som hverken er i ordinær uddannelse eller i beskæftigelse, er foretaget på følgende måde. Fra befolkningen i alderen år frasorteres først unge, som har haft lønindkomst i september måned (oplysninger om e-indkomst fra DREAM-registeret). Dernæst frasorteres unge, som pr. 1. oktober er under uddannelse. Det gælder dog ikke unge, som pr. 1. oktober (ugen hvor 1. oktober indgår) modtager andre overførselsindkomster end SU eller SVU samtidig med, at de er indskrevet på en uddannelse. Denne betingelse er indført for at sikre, at der er tale om ordinær uddannelse. Begrebet ordinær uddannelse i denne analyse inddrager en del af voksen- og efteruddannelserne. I andre sammenhænge bliver ordinær uddannelse afgrænset til de uddannelser, som indgår i Danmarks Statistiks Elevregister. Oplysningerne om uddannelse hentes således fra tre kilder og udgør foreningsmængden heraf. Det drejer sig om Danmarks Statistiks Elevregister, Danmarks Statistiks Voksen- og efteruddannelsesregister samt modtagelse af SU eller SVU ifølge DREAM-registeret. Af voksen- og efteruddannelse ses der bort fra grupperne 16 og 1512 (Danskundervisning ved Sprogcentre) og 39 (Efteruddannelse af specialarbejdere/faglærte), som typisk er korte kurser, der i mange tilfælde er målrettet overførselsmodtagere. Til sidst frasorteres selvstændige. Det er unge, som ikke modtager overførselsindkomst pr. 1. oktober, og som har indkomst som selvstændige i løbet af året. Tilbage er unge, som hverken er i beskæftigelse eller i ordinær uddannelse. Gruppen udgjorde personer primo oktober 211. Hvis man betinger på, at personerne hverken må have været i uddannelse eller haft lønindkomst i de seneste seks måneder (april-september 211), reduceres gruppen til 89.8 personer. 1 Økonomisk Analyse September 213

11 Bilag. Forskellige grupper af unge fordelt på inaktive og øvrige Tabel 1 Unge fordelt på inaktive og øvrige afhængig af karakteristika, 21 Inaktive Øvrige unge Uddannelsesniveau Grundskole inkl. uoplyst uddannelse 1,4 89,6 Gymnasial 2,8 97,2 Erhvervsfaglig 7,4 92,6 Videregående 3,2 96,8 Sociale foranstaltninger Anbragt 28,5 71,5 Kun forebyggende foranstaltninger 19,1 8,9 Ikke berørt 5,8 94,2 Prøveresultater Ingen prøveresultater 21,1 78,9 Karaktergennemsnit < 5 8,1 91,9 Karaktergennemsnit 5-7 3,1 96,9 Karaktergennemsnit > 7 1,2 98,8 Forældres uddannelsesniveau Ingen oplysninger om forældre 15,3 84,7 Grundskole inkl. uoplyst uddannelse 15,3 84,7 Gymnasial 8,4 91,6 Erhvervsfaglig 6,8 93,2 Videregående 4, 96, Anm.: Uddannelsesniveau, forældres uddannelsesniveau og sociale foranstaltninger vedrører aldersgruppen år, mens prøveresultater vedrører aldersgruppen år. Inaktive er ekskl. Midlertidigt i Danmark, jf. figur 2. Økonomisk Analyse September

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Sjælland april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Østdanmark. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Østdanmark. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Østdanmark april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Holbæk Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Holbæk Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Holbæk Kommune april 013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 013.

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober 2014.

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober 2014.

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Hillerød Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Hillerød Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Hillerød Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Frederiksberg Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Bornholm Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Bornholm Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Bornholm Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Vordingborg Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Vordingborg Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Vordingborg Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Ishøj Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Ishøj Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Ishøj Kommune april 013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 013. Notatet

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Næstved Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Næstved Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Næstved Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE NÆSTVED KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE NÆSTVED KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE NÆSTVED KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Lejre Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Lejre Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Lejre Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 203.

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Tårnby Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Tårnby Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Tårnby Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Lyngby-Taarbæk Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse 16.500 nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse En uddannelse forbedrer sandsynligheden for at komme i job. Men mere end hver femte ung nydansker er hverken i gang med en uddannelse eller

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012

Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen ser på sandsynlighederne for at blive ramt af ledighed,

Læs mere

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Hver tiende mellem og 9 år var inaktiv i Ugens tendenser Uændret lønudvikling i de to første kvartaler af Faldende produktion og ordreindgang i industrien

Læs mere

Notat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed

Notat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed Notat om unge i Nordjylland - uddannelse og ledighed November 2007 1 Indholdsfortegnelse Resume...4 De unges socioøkonomiske status...5 Uddannelsesniveauet for den 16-24 årige befolkning i Nordjylland...8

Læs mere

Praktikpladssøgende elever

Praktikpladssøgende elever Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 2015 Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 215 Kapitel 1 1 Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 215 Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 215 I tabeller

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

Er der tegn på skjult ledighed?

Er der tegn på skjult ledighed? Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk

Læs mere

Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse

Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 198 Offentligt Velfærdspolitisk Analyse Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse El Mange udsatte børn og unge får en god skolegang og kommer

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget efter 9. klasse Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at tegne billeder af unge, som går ud af 9. klasse. Der gives karakteristik

Læs mere

Stadigt færre offentligt forsørgede

Stadigt færre offentligt forsørgede Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.

Læs mere

Over på kontanthjælp: Gevinsten fra de gode år er næsten væk

Over på kontanthjælp: Gevinsten fra de gode år er næsten væk Over 12. på kontanthjælp: Gevinsten fra de gode år er næsten væk På trods af, at den registrerede arbejdsløshed er faldet siden juli 21, er antallet af kontanthjælpsmodtagere vokset. Samlet er der nu over

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Forslag om udvidet ungeindsats

Forslag om udvidet ungeindsats Sagsnr. 61.01-06-1 Ref. CSØ/kfr Den 7. april 006 Forslag om udvidet ungeindsats Regeringen vil nedsætte ydelserne for de 5-9-årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. For kontanthjælpsmodtagerne gælder

Læs mere

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 35 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Flere på lange videregående uddannelser, men færre på erhvervsuddannelser

Læs mere

Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, 2012/13

Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, 2012/13 Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, Elever med højt samlet fravær får gennemsnitligt set lavere karakterer end elever med lavt fravær. Selv når der tages højde for elevernes sociale baggrund,

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

Boligsociale data for Helhedsplanen i Nordbyen Glarbjergvej, Jennumparken & Vangdalen

Boligsociale data for Helhedsplanen i Nordbyen Glarbjergvej, Jennumparken & Vangdalen Boligsociale data for Helhedsplanen i Nordbyen 2013 2017 Glarbjergvej, Jennumparken & Vangdalen August 2015 Boligsociale data, august 2015 1. Resume...3 2. Baggrund...7 3. Demografi...8 4. Beskæftigelsesgrad...14

Læs mere

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2007

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2007 Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2007 Af Asger Hyldebrandt Pedersen Fra 2006 til 2007 var der 15 pct. færre deltagere på produktionsskolerne. Alderen på startende elever faldt. Tæt på én ud af

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden 1. Indledning Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet en deskriptiv analyse, der ser på løn- og timeudviklingen for langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED OG BRANCHESKIFT Resume Det primære formål i denne analyse er at undersøge de chauffører og lagerarbejderes ledighed og beskæftigelse i forhold til de u. I analysen

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

Det politiske partnerskab om beskæftigelse

Det politiske partnerskab om beskæftigelse Det politiske partnerskab om beskæftigelse Vejen workshop: Den Dynamiske Beskæftigelsesplan Søren Sønderby, KLK og Lone Englund Stjer, Arbejdsmarked og Erhverv Den 4. maj 2015 06-05-2015 1 Ramme for de

Læs mere

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.

Læs mere

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Borgere i beskyttet beskæftigelse

Borgere i beskyttet beskæftigelse Borgere i beskyttet beskæftigelse Velfærdspolitisk Analyse Mennesker med handicap og socialt udsatte har i Danmark adgang til en række indsatser på det specialiserede socialområde. Formålet med indsatserne

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere