Ny organisering i Ungdommens Røde Kors
|
|
- Minna Fischer
- 8 måneder siden
- Visninger:
Transkript
1 Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde folk velkommen, som gerne ville engagere sig i vores sag, men som ikke selv havde overblikket over, hvor de kunne passe ind. Det blev også meget tydeligt, at rigtig mange børn og unge gerne vil engagere sig og tage ansvar, men at de rammer og muligheder, vi stiller til rådighed, ikke nødvendigvis passer dem. Det var oprindeligt tanken, at indsigterne fra strategiprocessen skulle føre til et forslag om en ny organiseringsform, fordi den eksisterende struktur sine steder var blevet for tung og for ufleksibel. Det blev dog i stedet besluttet at kigge på organiseringen efter vedtagelsen af den nye strategi. Derfor blev der på fremtidsværkstedet i 2016 arbejdet intensivt med principper, værdier og konkrete forslag til en ny struktur. Fremtidsværkstedet førte til forslag om nedlæggelse af såvel Lokale Udviklingsråd som Styregrupper, men resulterede dog ikke i et forslag til ny struktur, og derfor blev der arbejdet videre på sagen i det følgende år. Siden Landsmødet 2016 er der blevet arbejdet videre med tankerne om en ny organisering, og der har været mange, der har engageret sig i diskussionerne og kommet med deres bud. På fremtidsværkstedet i maj 2017 blev der diskuteret en masse og produceret en række videoer. Videoerne er blevet transskriberede og alle input fra dagen er, sammen med de mange andre diskussioner, samlet sammen og danner grundlag for det følgende forslag. Der er nogle vigtige årsager til, at Ungdommens Røde Kors skal organiseres på en ny måde. Vi foreslår, at de syv Røde Kors-principper og vores egne styrende værdier om smitte, ligeværd og handlekraft, skal danne grundlaget for en ny organisering alt sammen for, at vi kan nå vores samfundsdrøm: At ALLE kan være noget særligt for nogen. Vores drømme: Det, en struktur skal kunne Det skal være simpelt Rigtig mange vil gerne være med og gøre en forskel, men de har svært ved at finde ind i URK, fordi det er uoverskueligt, hvordan man kommer ind. Vi er vokset ud af vores nuværende struktur. Det kan både ses ved, at vi heldigvis er mange flere URK ere, end da den nuværende struktur blev besluttet og at der er mange flere, der gerne vil være med til at engagere sig i vores sag. Derudover har organisationen udviklet sig, og mange aktiviteter foregår i dag udenfor den formelle struktur uden national styregruppe eller uden at være lokalt forankret, fordi det er for besværligt. Der er brug for at gøre organiseringen mere simpel. Derfor skal det være mere frit, hvilken struktur man har lokalt. Og vi skal kun lige have tilstrækkelig struktur og aldrig struktur for strukturens skyld. 1
2 Varm velkomst og mange flere med i fællesskabet En mere fri, fleksibel og simpel struktur skal være med til at sætte os i stand til at byde mange flere velkommen i URK-fællesskabet. Alle de mange børn og unge, som gerne vil være med til at tage ansvar for et bedre samfund, skal have bedre muligheder for at være med på forskellige måder. Og vi skal blive endnu bedre til at smitte andre med både vores sociale indignation og vores engagement. Derfor skal man føle sig velkommen og føle sig krammet, uanset hvor og hvordan man støder på URK. Ligeværdighed, medbestemmelse og ambitioner Vi tror på, at alle har ressourcer, og at alle er gode til noget. Vi skal blive endnu bedre til at være med til at forløse potentialet hos alle børn og unge især dem der ikke oplever at have noget, de er gode til. Det skal vi gøre ved at møde alle ligeværdigt. Ved at give alle mulighed for at handle for at gøre en forskel. Ved at hjælpe så mange som muligt med at sætte ord på deres drømme, behov og ønsker. Og ved at turde have store ambitioner på alles vegne med udgangspunkt i det stærke fællesskab. Og mange flere skal være med til at bestemme rammen og retningen for URK og opleve at have reel indflydelse. Derfor sætter vi handlingen som udgangspunkt for medbestemmelse i stedet for alene at lade medbestemmelse afhænge af et kontingent. Derfor skal man have demokratiske rettigheder og indflydelse i URK, uanset om man bidrager med sit engagement, sine penge eller begge dele. Det er samfundsengagementet, ikke ens pengepung, der skal give én stemmeret i URK. 2
3 Handlekraft og lokal vildskab Ungdommens Røde Kors aktiviteter og indsatser skal altid tage udgangspunkt i de ønsker og behov, børn og unge giver udtryk for ikke mindst dem, der i en periode har brug for en ekstra hånd. Drømme, behov og ønsker har ofte udgangspunkt i den nære omverden, i lokalområdet. Vi skal altid være i stand til at agere og reagere i forhold til behov og ønsker, uanset om det er i Nakskov eller Nyaminyami. Derfor skal Ungdommens Røde Kors være kendetegnet ved konstant dialog med børn og unge over hele Danmark og i udlandet, og ved udpræget frihed til lokalt at hjælpe børn og unge til at sætte handling bag deres drømme, ønsker og behov med udgangspunkt i URK s værdier og ambitioner. Bæredygtighed For at nå så mange børn og unge som muligt og for at skabe stabile, trygge aktiviteter skal vi arbejde for at gøre alle aktiviteter og indsatsers bæredygtige. Det gælder økonomisk, hvor det er vigtigt, at vi arbejder for, at indsatser i så høj grad som muligt kan hvile i sig selv og for, at vi har planer for, hvor pengene skal komme fra i fremtiden, så vi ikke svigter dem, vi er tilstede for. Og det gælder strukturelt, så vi altid ved, hvordan en indsats skal videreføres, når de nuværende engagerede skal noget andet. Og socialt så vi sikrer, at vi altid handler på ønsker og behov hos børn og unge og ikke har indsatser, der ikke gør en forskel. Derfor skal lokale URK ere have langt bedre muligheder end i dag til at mobilisere ressourcer både økonomiske og menneskelige og have større frihed til at løfte det ansvar. 3
4 Fællesskab, ansvar og engagement Vi oplever, at virkelig mange børn og unge gerne vil være med i Ungdommens Røde Kors, og at rigtig mange også i svære situationer gerne vil tage ansvar der rækker udover dem selv. Men vi oplever også, at mange synes, at mulighederne ikke passer til dem, eller at de mister interessen for den aktivitet, de er på og ikke kan se, hvor de skal gå videre til. Vi vil gerne have mange flere med i fællesskaberne og i det store fællesskab, så endnu flere kan opleve at være noget særligt for nogen. Derfor skal vi blive endnu bedre til at dyrke fællesskabet på tværs af URK og byde mange flere ind i fællesskabet når vi smitter andre med vores engagement, når vi giver interesserede en krammer, og når vi beder folk der engagerer sig om at være med til at bestemme retningen for URK. Et bud på en ny organisering på baggrund af principperne / hensigterne 4
5 Landsmødet er naturligvis fortsat URK s øverste myndighed, som fastsætter rammen om og grundlaget for URK. Landsstyrelsen har ansvaret for at sikre, at URK opfylder sit formål og arbejder på baggrund af sit værdigrundlag og strategi og at økonomien for landsorganisationen hænger sammen. Aktiviteter vil i fremtiden både omfatte de aktiviteter, vi kender i dag, og forhåbentlig en masse nye. URK-aktiviteter kan tage mange former så længe de er indenfor URK s formål og værdier. Aktiviteter bliver som udgangspunkt igangsat lokalt, når der viser sig et ønske eller behov, eller når nogen viser interesse i at kickstarte en forandring. Også den økonomiske, strukturelle og sociale bæredygtighed er lokalt forankret og sekretariatet, LS og samarbejdspartnere understøtter det lokale engagement. Aktiviteterne bliver i den nye struktur mere ansvarlige for egen drift, økonomi og udvikling, idet de ikke (når der er flere lignende aktiviteter på landsplan) skal styres centralt, men indgå i den strategiske dialog lokalt og tematisk efter behov. Hvis der er to eller flere forskellige aktiviteter i et område, kan de beslutte at lave en lokalafdeling som platform for handlekraft, lokalt samarbejde, videndeling og mobilisering, hvis det giver mening og tilfører værdi. Lokalafdelinger skal leve op til en række kriterier for at kunne være lokalafdelinger eksempelvis have en demokratisk struktur og godkendte vedtægter, som understøtter URK s formål og værdier. Lokalafdelingerne bliver tildelt markant mere ansvar, forpligtelse og handlerum i den nye struktur end i den nuværende. De har markant friere muligheder for at fundraisere og til at drive, starte og udvikle nye aktiviteter og samarbejder lokalt, som de selv er ansvarlige for. Det er de aktiviteter, som går sammen om at skabe en lokalafdeling i et geografisk område, der ligger under lokalafdelingen. Aktiviteter, som ikke er geografisk begrænset såsom ferielejr og Ung På Linje kan organiseres som nationale aktiviteter. Vi foreslår, at det er landsstyrelsen, som formelt godkender en central organisering, så vi sikrer, at der ikke er overlap men at det er aktiviteterne selv, som indstiller til landsstyrelsen om de ønsker en central organisering. Dialog er et grundstof i det nye URK. Både for altid at kende og agere i overensstemmelse med ønsker og behov, for at binde alle indsatser og tiltag tæt sammen og for at understrege, at man er en del af et stort fællesskab, når man går ind ad porten til URK. Dialogmøder binder URK sammen både indenfor metoder, tilgange og geografi samt på tværs af disse. Dialogmøder kan tage mange forskellige former, og kan både arrangeres på initiativ fra en aktivitet, en lokalforening, Landsstyrelsen eller eksempelvis en tidligere styregruppe, som gerne vil dele ud af sin viden og holde fast i samarbejde og netværk. De kan opstå en weekend og forsvinde igen eller blive afholdt gentagende gange, hvis deltagerne synes det giver mening. Dialogmøderne understøtter det samlede, brændende ønske om at skabe et samfund, hvor alle er noget særligt for nogen og sætter os i stand til at dele viden, ideer og erfaringer på tværs. Landsmødet og fremtidsværkstedet er også dialogmøder for hele organisationen. Man kan være medlem af URK enten ved at engagere sig eller ved at støtte med penge eller begge dele. Man får demokratiske rettigheder, når man har vist, at man enten vil engagere sig gennem handling eller ved at støtte økonomisk. Det er anderledes end i dag, og det favner, at der er flere forskellige indgange til at engagere sig i URK og i samfundet. Når man viser interesse i URK eller i at engagere sig i samfundet, skal vi sørge for, at man bliver budt varmt velkommen. I løbet af sin første tid i URK skal vi sikre, at alle får en velkomst, som introducerer dem til URK s værdier og fungerer som en træning, der gør dem klar til at handle inspireret af vores nuværende SPRINT-forløb. Ideen er, at vi skal sørge for alle kan komme med også dem, der aldrig har været i en organisation før og at det skal være naturligt at fortsætte i andre aktiviteter og lokalafdelinger, hvis det ikke giver mening at være der, hvor man startede. 5
6 Velkomsten skal også indebære, at man overvejer hvordan man selv vil bidrage til samfundsdrømmen i form af en handlingserklæring. Det kræver, at en masse superseje URK ere vil være med til at træne, så vi udbreder handlekraft på et fælles grundlag og med en fælles vision. De ansatte på sekretariatet er også en del af URK og brænder også for at gøre en forskel. Derfor vil sekretariatet også i fremtiden være involveret i rigtig meget på tværs af URK. Men modsat i dag, hvor meget tager udgangspunkt i en one size fits all -tilgang, skal samarbejdet frivillige og ansatte imellem i fremtiden styres af dialog og med udgangspunkt i det fælles grundlag og den fælles vision. Nogle aktiviteter og lokalafdelinger vil have brug for en type understøttelse, andre for en anden og aldrig den samme for evigt ligesom de deltagere, der er på vores aktiviteter. Vejen derhen Det er ikke tanken, at den nye organisering bare træder i kraft fra den ene dag til den anden, når den er blevet behandlet på landsmødet. Den nye organisering indebærer en masse elementer, som vi sammen skal definere og give liv, så vi kan leve op til de fælles intentioner med den nye organisering. Det er ikke en struktur, som man typisk ser den, og det er en fælles opgave at finde de nye roller og bedst muligt byde mange flere indenfor og sætte mange flere til at handle på deres ønsker og behov. En organisering som den skitserede kommer ikke til live af sig selv, og der vil utvivlsomt være behov for initiativer til eksempelvis at sætte strøm til dialogmøderne. Ligeledes vil der være en masse arbejde med at gøre det så nemt og tilgængeligt som muligt at starte en aktivitet, at danne en lokalafdeling, at søge lokale midler osv. Det er heller ikke tanken at sætte al den fantastiske viden, erfaring og engagement i URK over styr. Der vil også i fremtiden være brug for viden om, hvad der virker. Der vil være brug for deling af viden på tværs af tilgange og geografi, og der vil være behov for gennem dialog at binde indsatserne tættere sammen både indenfor URK og med omverdenen. Derfor vil der om søndagen på Landsmødet 2017 blive arbejdet med den nye udviklingsplan og med den nye struktur. Hvordan får vi det sammen til at lykkes; hvornår skal vi have som ambition at holde de første dialogmøder, hvornår skal vi være klar med en masse trænere/super-urk ere til at byde velkommen, vise vej, give grundtræning og smitte? Hvad er det vigtigt grundtræningen indeholder og hvordan skal den være forskellig fra sted til sted? Landsstyrelsen og sekretariatet har det som sine vigtigste opgaver i det kommende år at komme godt i gang med gennemførelsen af udviklingsplanen og at give liv til den nye struktur. Derfor vil der blive taget initiativ til nogle forskellige dialogmøder udover de store som fremtidsværksted og Landsmødet ligesom processen henimod at finde den bedste måde at omsætte sin viden og sit engagement i den nye organisering vil blive støttet af såvel Landsstyrelsen som sekretariatet. Vi har et fælles ansvar for at lykkes, men Landsstyrelsen tager meget gerne på sig at sætte gang i processen henimod et mere simpelt, fleksibelt, handlekraftigt og velkommende URK. 6
Det er lysten, der driver værket. Kommunikationsguide til: Fællesværker, Sprint og URK-Mentor
Det er lysten, der driver værket Kommunikationsguide til: Fællesværker, Sprint og URK-Mentor Ungdommens Røde Kors har kickstartet en række initiativer, der giver børn og unge alle steder i landet mulighed
ORGANISATIONS- BESKRIVELSE
ORGANISATIONS- BESKRIVELSE 1 Opbygning af Ungdommens Røde Kors Landsstyrelsen er den strategiske og politiske ledelse af Ungdommens Røde Kors. Landsstyrelsen har det overordnede ansvar for organisationen.
Skabelon for handlingsplan 2012
Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning
Hvordan flytter man en 200 år gammel betonklods? Thomas Kirkeskov tk@kfumspejderne.dk
Hvordan flytter man en 200 år gammel betonklods? Thomas Kirkeskov tk@kfumspejderne.dk Vores foreningsdemokratiske selvforståelse hvordan ser den ud? Vores foreningsdemokratiske selvforståelse hvordan ser
Forord. På vegne af Byrådet
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne
PIXI-udgave af Fagcenter for Socialpsykiatris Udviklingsplan
PIXI-udgave af Fagcenter for Socialpsykiatris Udviklingsplan 2016-2020 2 Velkommen til Fagcenter for Socialpsykiatris Udviklingsplan I Fagcenter for Socialpsykiatri er visionen at skabe fremtidens velfærd,
Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme
Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund
Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015
Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015 DENNE FORRETNINGSORDEN Forretningsorden 1. Landsstyrelsen (LS) fastsætter selv sin interne forretningsorden jf. vedtægterne. Forretningsordenen
Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil!
Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Vision for Holbæk Kommune Holbæk Kommunes byråd, maj 2010 Holbæk Kommunes vision: Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil Vi skal: - sikre en sund
UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN
UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN Denne udviklingsplan løber fra oktober 2015 til oktober 2017. Udviklingsplanen er udtryk for de vigtigste
UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN
UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN Denne udviklingsplan løber fra oktober 2015 til oktober 2017. Udviklingsplanen er udtryk for overordnede
Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme
Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er fri vilje og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund Kommune...7
Forandringsprocesser i demokratiske organisationer
Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet
UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet
De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST
De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til
ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering
ODENSE BIBLIOTEKERNE DELSTRATEGI Digitalisering 2016-2020 Odense Kommune By- og Kulturforvaltningen Fritid og Biblioteker Odense Bibliotekerne Østre Stationsvej 15 5000 Odense C Telefon + 45 66 13 13 72
Selvstyrende teams i SCS - en fõlles forst. ståelse. 1. del
Selvstyrende teams i SCS - en fõlles forst ståelse 1. del Vi er i SCS påbegyndt en fælles rejse henimod at forstå og arbejde i selvstyrende teams. I flere tilbud opleves det allerede, at man i nogen form
Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?
Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?
Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Nyt liv til det at blive gammel EN VISION FOR ÆLDRE MED BRUG FOR HJÆLP
Nyt liv til det at blive gammel EN VISION FOR ÆLDRE MED BRUG FOR HJÆLP Forord I Ældre Sagen har vi talt med ældre mennesker, der modtager hjælp, om, hvad et værdigt liv er for dem. Vi har blandt andet
Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018
Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige
VEDTÆGTER FOR UNGDOMMENS RØDE KORS
VEDTÆGTER FOR UNGDOMMENS RØDE KORS 1 Navn, hjemsted, status og mål 1. Organisationens navn er Ungdommens Røde Kors. 2. Organisationen har hjemsted i Frederiksberg Kommune eller Københavns Kommune. 3. Ungdommens
Ansøgningsvejledning
September 2016 Ansøgningsvejledning Landdistrikter landet over står midt i den største omstilling i nyere tid. Befolkningstilvæksten til de større byer er accelereret, og det har efterladt især de mindre
Rammeaftale for samarbejdet mellem Socialforvaltningen i Københavns Kommune og de selvejende tilbud. [Vælg datoen]
Rammeaftale for samarbejdet mellem Socialforvaltningen i Københavns Kommune og de selvejende [Vælg datoen] 2 Indholdsfortegnelse Rammeaftalens formål... 3 Baggrund for rammeaftalen... 3 Rammeaftalens parter...
Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev
Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik
Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune
Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,
Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!
Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg
Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer
Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme
Strategier i Børn og Unge
Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere
Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole
Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby v/ Ryslinge Innovationshøjskole RUDME-MODELLEN - introduktion I den lille landsby Rudme har man
Børne- og Ungepolitik
Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige
FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi
FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG
Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019
Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden
Det Danske Spejderkorps strategiramme
Det Danske Spejderkorps strategiramme SOMMEREN 2017 Foto: Thomas Heie Nielsen SIDE 2 Det Danske Spejderkorps strategiramme Motivation Formålet med denne beskrivelse af strategirammen i Det Danske Spejderkorps
Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed
FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien
LÆRING DER SÆTTER SPOR
LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet
Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq
Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...
Invitation til konference om kirkens sociale ansvar
Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle
HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi
I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:
- Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed
Den røde tråd Strategiplan (senest rev )
Den røde tråd Strategiplan 2016-2019 (senest rev. 10.01.2017) Indledning... 2 Grundlag... 2 Strategiplanens tilblivelse... 3 Strategiplanen opererer med følgende hovedelementer:... 3 Fra vision til virkelighed...
Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune
Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5
Kultur- og Fritidspolitik
Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med
Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune
Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske
REFERAT AF STYREGRUPPEMØDET 28. februar 2012
Tilstede: Rikke Skovfoged, Nimet Topcu, Suzan Saygili, Tagharid Rahmah, Kirsten Fischer, Inger Frydendahl, Line Hillerup, Mai-Britt Haugaard Jeppesen Afbud: Gitte Larsen, Maja Langhorn, Jeppe Fisker Mødetid
Vores værdier. Associated Danish Ports A/S ejer og driver havnene i Fredericia, Nyborg og Middelfart.
Vores værdier Associated Danish Ports A/S ejer og driver havnene i Fredericia, Nyborg og Middelfart. rundlag Et fælles I Associated Danish Ports A/S har vi et fælles værdigrundlag, som er det fundament,
Spørgsmål og svar (Q and A)
Spørgsmål og svar (Q and A) Spørgsmål og bemærkninger fra høringsprocessen med tilhørende svar fra medborgerskabsudvalget. Q and A offentliggøres også på medborgerskabiaarhus.dk sammen med øvrige bilag
Stil op! For børnefamilierne i Danmark. Mødrehjælpens strategi
Stil op! For børnefamilierne i Danmark Mødrehjælpens strategi 2017-2020 Sammen skal vi kæmpe for, at alle forældre i Danmark er i stand til at skabe trygge og udviklende rammer for deres børn. Stil op!
Arbejdsplan for 2015. Indledning
Arbejdsplan for 2015 Indledning SUF's arbejdsplan beskriver, hvad vi som SUF prioriterer af landsdækkende og internationale aktiviteter det kommende år. 2015 byder på en række større begivenheder og politisk
Workshop om ledelse og motivation til frivillighed
Workshop om ledelse og motivation til frivillighed Oplæg ved DM i foreningsudvikling, Vejle, 28. september 2013 v/, ph.d. stipendiat Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) Institut
Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik
Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker
SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk
SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne
LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979
LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.
Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune
Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær
Forretningsorden for URK s landsstyrelse
Forretningsorden for URK s landsstyrelse 2011-2012 DENNE FORRETNINGSORDEN Forretningsorden 1. Landsstyrelsen (LS) fastsætter selv sin interne forretningsorden jf. vedtægterne. Forretningsordenen er på
playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati
Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse
SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD
Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor
Værdighedspolitik. Faxe Kommune
Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal
Folke. Oplysnings politik
Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema
LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker
LEDELSESGRUNDLAG 6 pejlemærker Vi er én Helsingør Kommune Vi fremstår som en fælles enhed Vi har et fælles ansvar Vi tænker i helheder Vi har fokus på vores borgere, brugere og ansatte Vi repræsenterer
Notat. Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere
Notat Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere Overordnede forventninger Lederen skal se sig selv som en del af en helhed, der omfatter det lokale område, og hele Århus Kommune. Lederrollen tager
Skt. Klemens Læringværksted
Skt. Klemens Læringværksted Organiseres af Ungdommens Røde Kors og i samarbejde med Skt. Klementsparkens beboer, Boligsocialthus og Skt. Klemensskolen. Stedet hvor vi lærer børn at lære. En gang om ugen
Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012
Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem
LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.
LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER
Holbæk Kommunes. ungepolitik
Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde
VELKOMMEN TIL SESSION 1
SUNDHED I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN BESKÆFTIGELSESTRÆF 16 VELKOMMEN TIL SESSION 1 Ledige i udsatte boligområder hvordan kan vi samskabe os til nye veje? SUNDHED I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN BESKÆFTIGELSESTRÆF
Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge
Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din
VEDTÆGTER FOR UNGDOMMENS RØDE KORS
VEDTÆGTER FOR UNGDOMMENS RØDE KORS 1 Navn og hjemsted 1. Organisationens navn er Ungdommens Røde Kors. 2. Organisationen har hjemsted i Frederiksberg Kommune eller Københavns Kommune. 3. Ungdommens Røde
Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og
SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN
SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA KONFERENCEN FOR LEDERE OG MELLEMLEDERE PÅ KOLDKÆRGÅRD TORSDAG DEN 15. MARTS 2016 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland Oplag 300
BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber
BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber 1 forord Stærkere fællesskaber gør os dygtigere sammen Kære læsere, Da jeg sidste vinter sammen med resten af byrådet præsenterede Aarhus Kommunes nye børne-
CISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
En styrket biblioteksforening i en ny Organisation Oplæg til ny struktur
En styrket biblioteksforening i en ny Organisation Oplæg til ny struktur Vedtaget af forretningsudvalget juni 2012 1 Strukturoplæg 2013 For at være en slagkraftig moderne interesseorganisation, er det
Et godt og aktivt ældreliv. Dragør Kommunes ældrepolitik
Et godt og aktivt ældreliv Dragør Kommunes ældrepolitik Udgivet af: Social, Børn og Kulturudvalget Ansvarshavende redaktør: Mette Brinch, direktør Tekst og redaktion: Pernille Dørr Kjær og Johannes Bo
Udvikling: A) Intern kvalitet 1. Social innovation 2. Brugeren i fokus 3. Organisationsstruktur
Handlingsplan 2014 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Landsstyrelsens prioriteter i 2014 Udvikling: A) Intern kvalitet 1. Social innovation 2. Brugeren i fokus 3. Organisationsstruktur B) Ekstern
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Derfor tænkes vores organisationsår således fremover:
VI VIL EUROPA! Følgende dokument skal ses som forretningsudvalgets tanker om fremtidens Europabevægelse og dermed også som motivation for de vedtægtsændringer, som er stillet af forretningsudvalget på
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
INTEGRATIONSPOLITIK
INTEGRATIONSPOLITIK 2015-2018 Titel: Integrationspolitik 2015-2018 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade 1 2000 Frederiksberg September 2015 Foto: nilsholm.dk Layout og grafisk produktion: heidiborg.dk
NOTER FRA STRATEGIDAG
NOTER FRA STRATEGIDAG Et fyldt lokale af både rådsmedlemmer, ansatte frivillige og almindelige medlemmer. INTRO V. ANDREAS & HELLE - Kernen i strategien: fællesskaber - AAI er i gang med ny strategi. I
NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken
NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:
Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd
Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige
Rummelig. Mangfoldighed. Innovation. novation. Professionalisme. ssionalisme. Dialog. Empowerment. på Vollsmose Bibliotek
Rummelig Rummelighed Mangfoldighed novation Innovation ssionalisme Professionalisme Dialog Empowerment Vollsmose Medborgercenter på Vollsmose Bibliotek Vollsmose Medborgercenter er et tilbud til borgerne
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er
Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov
Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken
Styregruppen for fusionsprojektet holdt møde den Her kan du læse om mødets resultater og de næste skridt i arbejdet med at forberede fusionen.
Marts april 2014 5. udgave Nu tegner der sig en råskitse til en politisk organisationsmodel for en kommende afdeling. En organisation, der har fokus på at samle organisationens kræfter dér hvor det giver
Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag
Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold
Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling
Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i
En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København
MANUAL TIL ORGANISATORISKE FRIVILLIGE
MANUAL TIL ORGANISATORISKE FRIVILLIGE Velkommen til Bydelsmødre-indsatsen Kære organisatoriske frivillig, Velkommen til Bydelsmødre! I denne korte manual vil vi give dig nogle overordnede informationer
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN
SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA MEDLEMSKONFERENCEN PÅ HOTEL BYGHOLM PARK HORSENS MANDAG DEN 4. APRIL 2016 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland Oplag 400 stk. Konsulent
Børn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Regionsformand Lise Hansens mundtlige beretning til generalforsamlingen 2.februar 2010.
Regionsformand Lise Hansens mundtlige beretning til generalforsamlingen 2.februar 2010. Kære medlemmer. Regionsbestyrelsens ambition er, at den skriftlige beretning skal være det sted, hvor medlemmerne
De 9 strategiske pejlemærker
De 9 strategiske pejlemærker Socialpsykiatrisk Center Slagelse De 9 strategiske pejlemærker I denne folder præsenteres 9 strategiske pejlemærker for socialpsykiatrien i Slagelse Kommune. Pejlemærkerne
Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017
Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Gentofte Kommune Robusthed 2 Program: Præsentation og introduktion arbejdsplads\tr Hvad er organisatorisk robusthed for jer? Oplæg: Organisatorisk robusthed
SELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.
SELVEVALUERING 2014 Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. Vi har i 2014 valgt at beskæftige os med emnet INKLUSION, idet der fra