Væksthusgartnernes efteruddannelse?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Væksthusgartnernes efteruddannelse?"

Transkript

1 Væksthusgartnernes efteruddannelse? Annemarie Holsbo, Center for Analyse og Erhvervsfremme, Teknologisk Institut, oktober Opfølgningsnotat på projektet: Væksthusgartnere andet og mere end grønne fingre. I forlængelse af ovennævnte projekt er der gennemført en mindre undersøgelse, hvis primære formål har været at uddybe væksthusgartnernes og arbejdsgivernes egne opfattelser af uddannelsesbehovet og deres vilje og interesse i at deltage i efteruddannelse. I den forbindelse har der været udvekslet synspunkter via e mail med Pia Bøg Madsen fra virksomheden MultiGreen og Karin Olsen fra 3F. Efterfølgende har jeg gennemført relativt lange telefoninterviews med ejere og/eller ledere i fire store gartnerier og med en underviser fra Kold College. Inden interviewene havde Henning Gregersen samlet oplysninger om aktiviteter på kurserne inden for FKB en. Listen kan ses bagerst i dette notat. Resultatet af undersøgelsen sammenfattes i det følgende Alle er enige om, at branchen i øjeblikket er meget hårdt økonomisk presset af Holland, Polen og Tyskland. Forklaringerne er, at de har bedre produktionsvilkår, og at lønningerne er lavere. Det betyder, at ejerne tænker kortsigtet og ikke er investeringsvillige, og at uddannelse af medarbejderne bliver betragtet som en investering. Desværre viser det sig, at ejerne og lederne ikke er klar over de muligheder, der ligger i AMUsystemet for at få løntabsgodtgørelse, kørselsgodtgørelse etc., og der er slet ingen, der nævner kompetencefonden som en mulighed for at få finansieret uddannelse af medarbejderne. Flere af de pågældende virksomheder har elever, om end ikke så mange som de er godkendt til, men dette uddannelsesansvar kobles tilsyneladende ikke med, at der også kan være behov for efteruddannelse. Det er ret tydeligt, at mantraet, om at uddannelse er godt, også er blevet optaget hos lederne i væksthusgartnerierne. Så svarene i forhold til spørgsmålet om, hvilke efteruddannelser de anvender og hvor meget, indledes ofte med: Jeg ved godt, at vi måske skulle, men. Derefter kommer argumenterne: Mine medarbejdere er dygtige nok, de kan det, der grundlæggende er behov for. De kurser, jeg har brug for, findes ikke. (Dette sagt, uden at de kender kursuskataloget eller mulighederne for at få tilpasset et kursus). Vi deltager kun i de obligatoriske kurser (sprøjtecertifikaterne). Vores produktion er meget specialiseret, så når vi har brug for uddannelse, får vi nogle til at komme, eller vores forskellige leverandører holder et kursus. Vi har ikke råd (uden at have kendskab til priser i AMU, løntabsgodtgørelse eller kompetencefonden). Imidlertid viser det sig, når interviewpersoner bliver oplyst om, hvilke muligheder der findes i AMUsystemet, at flere synes, at det lyder rigtig godt, og at det ville kunne give mening også i forhold til deres virksomhed. En ejer siger: Ja, jeg så godt, at der kom et katalog fra en skole i mandags, men vi sidder i så meget bureaukrati, og der er så mange skemaer, der skal udfyldes, så alt hvad der kan, ryger bare ud og det gjorde brevet fra skolen også. Han erkender, at han heller ikke har tid/prioriterer at bruge tid på at

2 surfe på nettet for at orientere sig på uddannelsesområdet, og jeg bliver aldrig presset af mine medarbejdere. Der er ikke nogen af dem, der kommer og vil have uddannelse! Den samme ejer svarer på mit spørgsmål, om det ville være interessant og relevant, at skolerne kom på besøg på virksomheden, at det ville være rigtigt interessant, og hvis de gjorde, så ville jeg og mine faglærte gerne bruge en halv til en hel time på at snakke med dem. Så kunne de høre, hvad vi har brug for, og vi kunne høre om mulighederne. Gartneriet har en død periode om vinteren, og muligheden for, at medarbejderne i denne periode kunne efteruddanne sig, forekommer interessant, men er tilsyneladende ikke kendt. En anden gartneriejer tilslutter sig ovenstående. Han har fastansat omkring 23 medarbejdere, hvoraf er faglærte, og i højsæsonen arbejder der mange flere. Han fortæller, at der ikke er tradition for efteruddannelse, og at hans medarbejderne ikke kræver eller efterspørger efteruddannelse. Samtidig fortæller han dog også, at de lige har udskiftet ledere, og at der er kommet en ny mellemleder, som har sagt, at han godt kunne bruge noget uddannelse. Ejeren mener, at det vil være inden for personale og ledelsesområdet, der skal igangsættes nogle aktiviteter f.eks. i forhold til at være leder/mellemleder for østeuropæisk arbejdskraft. Og det gælder både i forhold til sprog og en anden kultur. Det teknisk faglige mener han, at de har godt styr på, men det kan også afspejle, at han ikke kender til mulighederne. Hans vurdering er, at skolerne bliver nødt til at komme ud til gartnerierne både ved at være i telefonisk kontakt med dem og ved at komme på besøg. Det materiale, som de sender med posten, ryger ud, kursuskataloger duer ikke, vi har ikke tid til at læse dem. De kan vel overskue at ringe til os, så mange gartnerier er der jo efterhånden ikke! Hvis de ikke kommer ud og presser os, sker der ikke noget, men jeg tror, der er rigtig mange af os, der egentlig gerne vil, hvis vi bliver trygget på maven. Som et af de få væksthusgartnerier omtaler han på deres hjemmeside betydningen af at have dygtige og erfarne medarbejdere, foruden miljø og klimastyring. Nogle af lederne, som jeg har talt med, nævner, at de i en vis udstrækning forventer at kunne rekruttere sig til de kompetencer, de mangler, fordi der er mange gartnerier, der lukker, hvorved der bliver fritstillet faglært arbejdskraft. Og der er fortsat unge, der tager uddannelsen. Vi kan sagtens finde den arbejdskraft, vi har brug for. Flere har som nævnt elever om end færre end de er godkendt til men medansvaret i forhold til praktikpladser fører ikke automatisk til et medansvar for efteruddannelse af den eksisterende arbejdsstyrke. Til dette punkt hører ligeledes, at nogle gør sig overvejelser om, hvorvidt der (på sigt) vil være væksthusgartnere nok i Danmark til at holde gang i kursusudbyderne, hvis effekten bliver, at de kurser, de tilmelder medarbejdere til, bliver aflyst. I så fald vil det undergrave interessen igen. De rejser spørgsmålet om, hvor meget skolerne arbejder sammen for at sikre, at de uddannelser, der udbydes, også bliver gennemført. En særlig problemstilling er tilsyneladende, at væksthusgartnerne afhængig af deres avl har forskellige og forskudte sæsoner, som kan gøre det vanskeligt for skolerne at udbyde kurserne på et tidspunkt, der passer. To af de ledere/ejere, som jeg har talt med, kommer i samtalens løb ind på, at de godt kunne bruge nogle dygtige (dygtigere) medarbejdere, der kan være med til at udvikle virksomheden og nogle, som har mere indsigt i temperatur og klimastyring. Til det sidste oplyser jeg ham selvfølgelig om, at sådanne kurser faktisk findes og vil kunne afholdes. En leder siger, at de i ledergruppen for nylig har debatteret, at væksthusgartnere har brug for at blive bedre til at iagttage planternes trivsel og vækst og reagere på det. Han fortæller, at ansvaret for trivslen i

3 væksthusene er delegeret ud til gartnerne, men at det for at fungere forudsætter, at gartnerne bliver mere observante. Lederen, der selv er uddannet hortonom, udtrykker det således: De skal have ind på rygmarven hele tiden at være opmærksomme på, hvordan planterne trives. Se på dem og nærmest instinktivt registrere afvigelser mangler de vand, får de den rigtige ernæring, er der et skadedyrsangreb under opsejling. Det er fx ikke vigtigt, at alle kender til den bagvedliggende kemi i forhold til næringsfejl, men de skal kunne se, at der er noget galt. Og når de ser det, skal de enten selv overveje, hvad det kan være og tage handling eller gå til en af os andre. Vi har talt om, at der skulle udvikles noget billedmateriale, der kan anvendes til at træne med. Han er godt klar over, at hvis det skal være et offentligt udbudt kursus, kan det ikke udelukkende handle om hans produktion og planter, men han forestiller sig, at de generelle forhold, man skal være opmærksom på, går på tværs af forskellige plantekulturer. Adspurgt om det ikke er en del af erhvervsuddannelsen, og at de faglærte gartnere derfor har kvalifikationer inden for området, er svaret nej, og at det er ikke tilstrækkeligt og ikke ligger på rygmarven. Der er (teoretisk) enighed om, at hvis der skal være en fremtid for væksthusgartneri i Danmark, forudsætter det, at der innoveres, og at produktionen optimeres. Men oplevelsen er, at det er svært at arbejde med innovation, fordi det i så stor udstrækning kommer til at hvile på lederne og ejerne selv, og de har så meget andet at arbejde med også. En af de ledere, jeg talte med, skiller sig ud fra de øvrige ved umiddelbart at være positivt indstillet i forhold til at uddanne medarbejderne, så de i større udstrækning kan bidrage til innovationsprocessen. Han fortæller, at de tidligere har brugt uddannelsesinstitutionerne i forhold til nogle af deres tillærte medarbejdere. Men han vedstår samtidig, at de mangler det grundlæggende kendskab til, hvilke muligheder der findes. F.eks. i forhold til at strække sæsonen eller selv have indflydelse på kursusindhold og kursusforløb, og han kender ikke til de muligheder, som kompetencefonden åbner. Han mener, at den største udfordring er lønniveauet i Danmark og nævner i øvrigt, at man tidligere i forhold til forbrugerne har kunnet slå på bæredygtighed og biologisk bekæmpelse i danske gartnerier. Men på det område er konkurrenterne også kommet langt. Når selv marokkanerne bruger biologi, så kan vi ikke slå på det længere. Repræsentanten for uddannelsessystemet har følgende pointer: Det er vanskeligt at skabe volumen i branchen til afholdelse af meget specifikke kurser. Noget af det, der efterspørges, er ikke (væksthusgartner) fagspecifikt. Kursusudbud bør samles på færre institutioner, der koordinerer deres udbud og afholdelse af kurserne. I forhold til den udenlandske arbejdskraft burde der måske være mere fokus på, at de danske ledere/mellemledere skal have sprog, kultur og psykologikompetencer. De unge ambitiøse, nyuddannede gartnere går videre af merkonom og teknonomvejen og/eller inden for ledelse/jura/økonomi. AMU systemet anvendes ikke, bl.a. fordi det ikke anses som et kvalificerende og meriterende videre eller efteruddannelsessystem. Gartnerområdet savner driftledermodulet, som fortsat er i landbrugsuddannelserne i forhold til erhvervelse af det grønne bevis. Konkurrencen kommer i dag fra både Holland, Polen og Tyskland. Efteruddannelsen i Holland foregår på et højere niveau, hvilket afspejler, at erhvervsuddannelserne er inddelt i flere trin, hvoraf det fjerde er højere end den danske afsluttende erhvervsuddannelse.

4 Opmærksomhedspunkter Holland Hvad angår efteruddannelse i Holland, har jeg efterspurgt mere information, dels hos UVM, dels hos det hollandske landbrugsministerium, der er ansvarligt for uddannelserne inden for landbrug og gartneri. Jeg har ikke fået nogen tilbagemelding endnu, men det står fast, at Wageningen Universitet er den store institution på efteruddannelses og forskningsområdet inden for gartneriområdet. Se eventuelt deres udbud her: dutch/. Erhvervsuddannelsessystemet i Holland indeholder fire niveauer, og Wageningens uddannelser er formentlig især rettet mod de, der har afsluttet trin 4: 1. Assistentuddannelsen: ½ 2 år. Alment erhvervsorienterende, ingen specifikke jobområder som orientering. For unge med svage forudsætninger. 2. Basiserhvervsuddannelse: 2 3 år. Laveste egentlige kompetencegivende eud. 3. Faglig erhvervsuddannelse: det hollandske eud classic. 3 4 år for de, der kommer fra assistentuddannelsen. 2 år for dem med basiserhvervsuddannelsen. 4. Mellemlederuddannelse: 4 år. Samme adgangskrav som niveau 3. Men den eneste, der giver adgang til professionshøjskolerne. (Kilde: Kubix. Robuste erhvervsuddannelser. August 2010) Uddannelsesinstitutionerne Alle undersøgelser inklusive de store VEU udredninger og erfaringerne fra bl.a. kompetencecentre i lærende regioner tilsiger, at hvis der skal gang i efteruddannelsen i de små og mellemstore virksomheder, som væksthusgartnerierne jo tilhører, skal uddannelsesinstitutionerne være udfarende og opsøgende. Erfaringen er, at brochurer, kataloger og hjemmesider først har effekt, når virksomheden og dens medarbejdere er blevet opmærksomme på efteruddannelse. Det, der virker, er at komme ud på virksomheden til planlagte møder (så konsulenten er sikker på, at der er nogen hjemme ) og grundlæggende præsentere VEU. Mange af os, der færdes i og omkring systemet, tager for givet, at alle kender til det og synes, at det har været gentaget så mange gange, hvordan AMU er organiseret, og hvilke fleksibilitetsmuligheder der er. Men denne mindre undersøgelse, der ikke prætenderer at være statistisk robust, viser igen, at dette ikke er tilfældet. Mange forbinder stadig AMU med arbejdsløshedsuddannelser måske med truck certifikater men ikke med værdifuld kompetencegivende efteruddannelse. Det hænger formentlig også sammen med, at en del af de nuværende ledere ikke nødvendigvis er rundet af erhvervsuddannelserne og derved kender systemet indefra, men kommer til erhvervet med en helt anden uddannelsesmæssig baggrund. For medarbejdernes vedkommende gælder i en vis udstrækning det samme manglende kendskab. Desuden vil der hos nogle af medarbejderne erfaringsmæssigt være den barriere i forhold til efteruddannelse, at de ikke har gode erfaringer med fra tidligere uddannelsesforløb og derfor ikke kunne finde på selv at efterspørge efteruddannelse. Hos nogen vil det desuden blive opfattet som en blottelse at vedstå, at de ikke har de nødvendige kvalifikationer, og i et miljø/på en arbejdsplads, der har sådanne værdier, er det

5 ikke nemt at tale om efteruddannelse. Undskyldningerne bliver så travlhed, manglende kendskab til muligheder og manglende ledelsesopbakning. I forhold til denne gruppe medarbejdere vil det være en god ide for uddannelsesinstitutionen helst i samarbejde med 3F at den, når den har kontakt til medarbejdere og virksomheder, gør opmærksom på og reklamerer for læse skrive regne aktiviteterne. Når mulighederne er præsenteret, er det selvfølgelig en god ide at undersøge, hvilke kvalifikationer der er behov for og interesse i at videreudvikle samt at fortælle om de kurser, der allerede eksisterer i eget regi, og eventuelt om moduler fra FKB en Ledelse eller andre af de tværgående FKB er. Det er indlysende, at det kræver en ekstra arbejdsindsats fra uddannelsesinstitutionerne, som skal til at være mere udfarende og opsøgende. Og i en i forvejen betrængt økonomi kan det formentlig være svært at finde økonomi til dette. Desværre viser den lille undersøgelse, ligesom andre store undersøgelser inden for en bred vifte af erhverv, der er præget af små og mellemstore virksomheder, at det er den eneste farbare vej, når man vil have dem i tale. En måde at gøre arbejdet mere rentabelt på er, at virksomhedsbesøgene ikke kun drejer sig om at få solgt en kursusplads mere. Uddannelsesinstitutionerne skulle også gøre sig til virksomhedens udviklings og uddannelseskonsulent med ansvar for uddannelsesplanlægningen. De små virksomheder har ikke ressourcer til en personaleafdeling og slet ikke til uddannelsespersoner, og hvis det kunne blive varetaget eksternt, ville det være en lettelse. For uddannelsesinstitutionerne ville det betyde, at de fik direkte kanaler til deres kursusudbud, at de fik indsigt i behov, og de kunne samtidig forsøge at koordinere efterspørgslen, således at kursusaflysninger kunne undgås. I e mailen til Henning Gregersen vedhæfter jeg to hæfter fra projektet Kompetencecentre i Lærende Regioner, som indeholder nogle erfaringer og synspunkter, som måske kan være til inspiration i det fortsatte arbejde. Parterne Hvis uddannelsesinstitutionerne skal have succes med at få sat efteruddannelse på dagsordenen i gartnerierne, er det af stor betydning, at deres initiativer understøttes og bakkes op af de organisationer, der har kontakt til området hvilket vil sige 3F, GLS A og brancheorganisation Dansk Gartneri. Det kan både være i forhold til generelt at tale om efteruddannelse og behovet for kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere, og det kan være i forhold til information om mulighederne i kompetencefonden.

6 Nedenstående kurser har der været aktivitet på i 2009 og i 1. kvartal 2010 (Henning Gregersen, juli 2007) kvartal 2010 Begravelsesbinderi og vareeksponering Betjening og vedligeholdelse af større gartnermaskiner 17 Betjening og vedligeholdelse af mindre gartnermaskiner Betjening og vedligeholdelse af motorkædesave Blomsterbinding Blomsterbinding, buketter og dekorationer Blomsterdesign til begivenheder og højtider Design af grønne anlæg Havecenter, havetegning og vejledning 30 Indendørs beplantning 6 10 Jule og kirkegårdsbinderi Landbrugsmaskiner, El teknik 9 Opmåling og tegning af mindre grønne anlæg 18 Plantebeskyttelse i gartneri, sprøjtecertifikat Plantedesign og varepræsentation 7 14 Planteernæring og vækstregulering i væksthuse 17 Planteliv, økologi og miljølære 33 Sprøjtecertifikat, opfølgningskursus Årstidens blomsterbinderi Total Nedenstående kurser med relevans for væksthusgartnere har der ikke været aktivitet på: Biologisk bekæmpelse i væksthuse Plantedyrkning i væksthuse og planlægning Praktisk gartnerarbejde Regulering af plantevækst i gartnerier/planteskoler Transport af planter i gartnerier/planteskoler Vedligeholdelse af væksthusteknik og udstyr

Kompetenceudvikling. Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017

Kompetenceudvikling. Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017 Kompetenceudvikling Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017 Maj 2017 Kompetenceudvikling Resume 91 pct. af medlemmerne har deltaget i en eller anden form for kompetenceudvikling

Læs mere

VEJVISER UD I DET GRØNNE kursusguide for 1. halvår 2014 danmarks største kursusguide

VEJVISER UD I DET GRØNNE kursusguide for 1. halvår 2014 danmarks største kursusguide VEJVISER UD I DET GRØNNE kursusguide for 1. halvår 2014 danmarks største kursusguide 752 kurser dengronneportal.dk magasinet for AnlægsgArtnere BlomsterBindere groundsmen dyrepassere elever frilandsgartnere

Læs mere

Vejviser ud i det grønne Danmarks største guide til de grønne efteruddannelser

Vejviser ud i det grønne Danmarks største guide til de grønne efteruddannelser Vejviser ud i det grønne Danmarks største guide til de grønne efteruddannelser 1. halvår 2013 www.gront3f.dk 618 Grønne efteruddannelseskurser på det grønne område efterudannelsesguide for Anlægsgartnere

Læs mere

VEJVISER UD I DET GRØNNE KURSUSGUIDE FOR 1. HALVÅR 2016 DANMARKS STØRSTE KURSUSGUIDE

VEJVISER UD I DET GRØNNE KURSUSGUIDE FOR 1. HALVÅR 2016 DANMARKS STØRSTE KURSUSGUIDE VEJVISER 4 5 6 K URS ER UD I DET GRØNNE KURSUSGUIDE FOR 1. HALVÅR 2016 DANMARKS STØRSTE KURSUSGUIDE dengronneportal.dk GRØNT MAGASINET FOR ANLÆGSGARTNERE BLOMSTERBINDERE GROUNDSMEN DYREPASSERE ELEVER FRILANDSGARTNERE

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft 1 Viden fra andre erhvervsuddannelser og efteruddannelse Erhvervsudvalg/ brancheforeninger optaget af mangel på uddannet arbejdskraft, trods arbejdsløshed nu Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Hver anden syddansk virksomhed har forsat svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Hver anden syddansk virksomhed har forsat svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Hver anden syddansk virksomhed har forsat svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft Virksomhederne i Region Syddanmark har fortsat vanskeligt ved at finde de rette medarbejdere

Læs mere

Omprioriteringsbidragets konsekvenser for erhvervsskolerne i CASES

Omprioriteringsbidragets konsekvenser for erhvervsskolerne i CASES mio. kr. Omprioriteringsbidragets konsekvenser for erhvervsskolerne i 2017-3 CASES Regeringen har i sit finanslovsudspil fastholdt og videreført omprioriteringsbidraget i 2017-20, hvilket betyder en besparelse

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

VI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft. HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU. ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til

VI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft. HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU. ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til VI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til Danmark ligger i front i deltagelse i VEU Andel af 25-64-årige,

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gartner

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gartner 1. Ikrafttrædelsesdato: 15. juli 2016 Uddannelsesordning for uddannelsen til Gartner Udstedt af Jordbrugets Uddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 235 af 8. marts 2016 om uddannelsen til Gartner.

Læs mere

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 Indledning Flere af HK Kommunals medlemmer skal have uddannelse på et højere niveau. Af hensyn til den enkelte

Læs mere

Hver femte virksomhed har udenlandsk arbejdskraft

Hver femte virksomhed har udenlandsk arbejdskraft 16. december 2010 Hver femte virksomhed har udenlandsk arbejdskraft Udenlandsk arbejdskraft. Hver femte virksomhed har udenlandsk arbejdskraft ansat, og den udenlandske arbejdskraft udgør omkring 3 procent

Læs mere

Generelt er der stor og positiv interesse for at Erhvervsakademi Sjælland udbyder en akademiuddannelse i EL installation.

Generelt er der stor og positiv interesse for at Erhvervsakademi Sjælland udbyder en akademiuddannelse i EL installation. DOKUMENTATION TIL ANSØGNING OM PRÆKVALIFICERING AF AKADEMIUDDANNELSE I EL-INSTALLATION Erhvervsakademi Sjælland udbyder i dag erhvervsakademiuddannelsen til EL installatør på Campus Nykøbing Falster. Der

Læs mere

4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer

4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer 13. december 2010 4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer Strategisk kompetenceudvikling i virksomheden. 44 procent af de små og mellemstore virksomheder har ikke en strategi

Læs mere

VIDENSSAMFUND? På hver sjette arbejdsplads er der nul uddannelse Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 16. december 2015, 05:00

VIDENSSAMFUND? På hver sjette arbejdsplads er der nul uddannelse Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 16. december 2015, 05:00 VIDENSSAMFUND? På hver sjette arbejdsplads er der nul uddannelse Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 16. december 2015, 05:00 Del: En undersøgelse blandt tillidsrepræsentanter hos 3F afslører,

Læs mere

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver IT-kompetenceudvikling - Faktaark Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver Juni 15 Indhold 1. IT kompetenceudvikling... 3 Resume... 3 1. Deltagerne i undersøgelsen...

Læs mere

Tilfredshedsanalyse over 2012

Tilfredshedsanalyse over 2012 Tilfredshedsanalyse over 2012 Executive summary VEU-center Østjyllands tilfredshedsanalyse blandt virksomheder med uddannelsesløsninger i proces indeholder 17 spørgsmål. 214 virksomheder er blevet kontaktet

Læs mere

To ud af tre virksomheder samarbejder med elever og studerende

To ud af tre virksomheder samarbejder med elever og studerende Jysk Analyse 10. september 2012 To ud af tre virksomheder samarbejder med elever og studerende Uddannelser. To ud af tre virksomheder har samarbejdet med elever og studerende fra uddannelsesinstitutioner.

Læs mere

Nye vinde omkring erhvervsuddannelserne

Nye vinde omkring erhvervsuddannelserne Nye vinde omkring erhvervsuddannelserne Erhvervsuddannelsesreformen (og andre uddannelsesspørgsmål) V/Claus Christensen, JU - Beder Målsætning: Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen.

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Virksomhedscase slagter

Virksomhedscase slagter Udfordringerne i slagterbranchen Detailslagtere tilhører den gruppe af specialbutikker, som er kommet under øget pres fra fra nye forretningsmetoder, ændret forbrugeradfærd og naturligvis også kundernes

Læs mere

Kvalitetshåndbog for individuel kompetencevurdering i AMU

Kvalitetshåndbog for individuel kompetencevurdering i AMU Kvalitetshåndbog for individuel kompetencevurdering i AMU Indhold Indledning... 3 Kvalitets-flow... 4 Kompetence- og rollefordelinger... 5 VEU-Center sekretariat... 5 VEU Institutioners receptioner...

Læs mere

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE Gode råd om... EFTERUDDANNELSE INDHOLD 1. Indledning 3 2. Hvorfor bruge AMU-kurser til efteruddannelse? 4 3. Fakta om AMU-kurser 4 Hvem kan deltage? 4 Hvad koster AMU-kurserne? 4 Information om AMU-kurser

Læs mere

Kommunikation og adfærd

Kommunikation og adfærd Kommunikation og adfærd Indledning I dit arbejde som servicegartner kommer du i kontakt med to grupper: Planter og mennesker. Delkurserne har indtil nu handlet om at hjælpe dig med at blive bedre til at

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

VEJVISER UD I DET GRØNNE KURSUSGUIDE FOR 2. HALVÅR 2014 DANMARKS STØRSTE KURSUSGUIDE

VEJVISER UD I DET GRØNNE KURSUSGUIDE FOR 2. HALVÅR 2014 DANMARKS STØRSTE KURSUSGUIDE VEJVISER UD I DET GRØNNE KURSUSGUIDE FOR 2. HALVÅR 2014 DANMARKS STØRSTE KURSUSGUIDE 435 KURSER dengronneportal.dk MAGASINET FOR ANLÆGSGARTNERE BLOMSTERBINDERE GROUNDSMEN DYREPASSERE ELEVER FRILANDSGARTNERE

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Indledning Solrød Kommune, Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, EUC Sjælland og Roskilde Tekniske

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Mandag d. 1. december kl. 10.00-13.00 Med efterfølgende julefrokost hos Nimb

Mandag d. 1. december kl. 10.00-13.00 Med efterfølgende julefrokost hos Nimb AF MØDE I INDUSTRIENS FÆLLESUDVALG FOR ERHVERVS- OG ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER 3. december 2014 TAB/CSH DI-repræsentanter 3F-repræsentanter Christine Bernt Henriksen Pia Maul Andersen (frem til kl. 12.00)

Læs mere

Danmarks Vækstråds Rapport om kvalificeret arbejdskraft

Danmarks Vækstråds Rapport om kvalificeret arbejdskraft Danmarks Vækstråds Rapport om kvalificeret arbejdskraft Oplæg på Kompetencerådets møde den 25.1.2017 v./ Merete Giehm-Reese, Regional Udvikling, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Hovedpointer

Læs mere

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE 2015 ARBEJDSKRAFT ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 MANGEL PÅ REGULÆR ARBEJDSKRAFT... 4 MANGEL PÅ LÆRLINGE, PRAKTIKANTER ELLER ELEVER... 7 KONJUNKTURSITUATION... 9 METODE...

Læs mere

Maria Bruun Tinne D. Randrup-Thomsen KKR (stedfortræder for Nina Hæsum) Kirsten Pallesgaard SOSU Nord, lærergruppen

Maria Bruun Tinne D. Randrup-Thomsen KKR (stedfortræder for Nina Hæsum) Kirsten Pallesgaard SOSU Nord, lærergruppen Referat fra møde i Uddannelses- og efteruddannelsesudvalg for det pædagogiske område onsdag den 29. maj 2012, kl. 8.30-12.00 Undervisningslokale 201, Østre Allé 91, Aalborg Deltagere: Susanne Jensen FOA,

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi

Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi For at vi på ZBC kan leve op til kravene i den kommende EUD reform er det nødvendigt, at vi fortsat sikrer udvikling af medarbejdernes kompetencer. Udgangspunktet for kompetenceudviklingen

Læs mere

vejviser UD I DET GRØNNE

vejviser UD I DET GRØNNE vejviser UD I DET GRØNNE dengronneportal.dk Magasinet for anlægsgartnere blomsterbindere groundsmen dyrepassere elever frilandsgartnere gartneriarbejdere landarbejdere greenkeepere agro-industrien dyreassistenter

Læs mere

Der var en uformel præsentation og velkomst af deltagerne i LUU. Der er endnu ikke udnævnt en repræsentant fra Randers Kommune.

Der var en uformel præsentation og velkomst af deltagerne i LUU. Der er endnu ikke udnævnt en repræsentant fra Randers Kommune. Referat fra lokalt uddannelsesudvalg (LUU) For det pædagogiske område 8. september 2011 kl. 13.00 16.00 Deltagere Hanne Nielsen, Karin Mathiesen, Jørgen Nielsen, Jonna Lauritsen, Birgit Nielsen, Kenneth

Læs mere

Du bedes angive, hvor tilfreds du er alt i alt med det samlede uddannelsesforløb. Med uddannelsesforløb menes hele

Du bedes angive, hvor tilfreds du er alt i alt med det samlede uddannelsesforløb. Med uddannelsesforløb menes hele Samlet vurdering af uddannelsesforløb Du bedes angive, hvor tilfreds du er alt i alt med det samlede uddannelsesforløb. Med uddannelsesforløb menes hele elevens/lærlingens forløb fra start på [Skolenavn]

Læs mere

I 2009 deltog 1.056.627 ufaglærte og faglærte på AMU-kurser. I 2014 var antallet halveret til 564.186

I 2009 deltog 1.056.627 ufaglærte og faglærte på AMU-kurser. I 2014 var antallet halveret til 564.186 VEU Center Syd Danmark som produktionsland! I 2009 deltog 1.056.627 ufaglærte og faglærte på AMU-kurser. I 2014 var antallet halveret til 564.186 Mangler 30.000 faglærte i 2020 GVU afsluttet EVU startproblemer

Læs mere

Hvor bevæger HR sig hen?

Hvor bevæger HR sig hen? Rapport Hvor bevæger HR sig hen? HR træfpunkt 2005 Oktober 2005 Undersøgelsen er gennemført af Butterflies PR and more På vegne af PID Personalechefer i Danmark HR bevæger sig fra bløde værdier mod mere

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Væksthusgartner

Uddannelsesordning for uddannelsen til Væksthusgartner Uddannelsesordning for uddannelsen til Væksthusgartner Udstedelsesdato: 24. maj 2012 Udstedt af Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug i henhold til bekendtgørelse nr. 330 af 11/04/2012 om uddannelserne

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE Gode råd om... EFTERUDDANNELSE INDHOLD 1. Indledning 3 2. Hvorfor bruge AMU-kurser til efteruddannelse? 4 3. Fakta om AMU-kurser 4 Hvem kan deltage? 4 Hvad koster AMU-kurserne? 4 Information om AMU-kurser

Læs mere

GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102

GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102 GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102 Voksenuddannelsessystemet Voksenuddannelsessystemet Forberedende voksenuddannelse (FVU) Grundlæggende voksenuddannelse (GVU) Videregående voksenuddannelse

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Vejviser ud i det grønne

Vejviser ud i det grønne Vejviser ud i det grønne Danmarks største guide til de grønne efteruddannelser 1. halvår 2009 mere end 500 efteruddannelseskurser på det grønne område Efteruddannelsesguide for ansatte i: Anlægsgartnerier

Læs mere

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland.

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland. Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. Program Kompetencespindet og andre værktøjer Hvordan afdækkes kompetencebehovet

Læs mere

Brancheanalyse af frisørbranchen

Brancheanalyse af frisørbranchen Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens

Læs mere

4 ud af 10 på efteruddannelse

4 ud af 10 på efteruddannelse 4 ud af 10 på efteruddannelse Region Syddanmarks borgerpanel om efteruddannelse. Fire ud af ti borgere har deltaget i efteruddannelse i det seneste år. Ikke alle, der har ønsket sig efteruddannelse, har

Læs mere

Beskæftigelse (1) Uddannelsessammensætni ng, 2010

Beskæftigelse (1) Uddannelsessammensætni ng, 2010 Beskæftigelse (1) Branche Uddannelsessammensætni ng, 2010 Udvikling i beskæftigelse, 2001-2010 Virksomhedernes fremadrettede efterspørgsel efter faggrupper Bygge- og anlæg Faglærte er altdominerende: Næsten

Læs mere

FUTKA DET FAGLIGE UDVALG FOR ERHVERVSUDDANNELSEN TIL TANDKLINIKASSISTENT

FUTKA DET FAGLIGE UDVALG FOR ERHVERVSUDDANNELSEN TIL TANDKLINIKASSISTENT FUTKA DET FAGLIGE UDVALG FOR ERHVERVSUDDANNELSEN TIL TANDKLINIKASSISTENT Til stede: Afbud: Claus Agø Hansen, Jannie Arge, Søren Bach-Petersen, Bonnie Blirup, Kirsten Møller Christensen, Henrik Lytsen,

Læs mere

Efteruddannelse og opkvalificering

Efteruddannelse og opkvalificering Efteruddannelse og opkvalificering Hvem er VEU-Center Nordsjælland? VEU-sekretariatet Hvad laver vi? 700-800 virksomhedsbesøg årligt virksomheder, der selv henvender sig nye virksomheder Virksomheder,

Læs mere

Unge og erhvervsuddannelsessystemet - set fra udkanten

Unge og erhvervsuddannelsessystemet - set fra udkanten Unge og erhvervsuddannelsessystemet - set fra udkanten Karin Topsø Larsen Ph.d. studerende Local and Regional Development Institut for Planlægning Aalborg Universitet Introduktion til mig og til opgaven

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Uddannelsesstrategi. Som vedtaget af delegeretmødet 2015

Uddannelsesstrategi. Som vedtaget af delegeretmødet 2015 Uddannelsesstrategi Som vedtaget af delegeretmødet 2015 1. Kvalitet og uddannelse hænger sammen DJ s ambition er at sikre den bedste uddannelse på ethvert niveau og i enhver krog af medie- og kommunikationsbranchen.

Læs mere

Tips og tricks til jobsøgning

Tips og tricks til jobsøgning Tips og tricks til jobsøgning Hvordan søger du målrettet et job? Opstil dine jobmål Tænk på indhold, branche, arbejdstid og geografi. Lav grundig research Søg viden om jobbet og virksomheden. Brug internettet

Læs mere

GLS-A en investering i aftaler, tryghed og viden

GLS-A en investering i aftaler, tryghed og viden GLS-A en investering i aftaler, tryghed og viden Vi står bag dig Overenskomster Arbejdsmiljø Uddannelse GLS-A et kompetencecenter for grønne arbejdsgivere Vi arbejder for virksomheder, der bygger på grokraft

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse. Undersøgelsens hovedkonklusioner. Kampagne og analyse 11. januar 2009

Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse. Undersøgelsens hovedkonklusioner. Kampagne og analyse 11. januar 2009 Kampagne og analyse 11. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse FOA stillede i november 2009 en række spørgsmål til sine ledermedlemmer om deres lederuddannelse og ledelsesansvar. Undersøgelsen

Læs mere

Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden

Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden Indledning: Arbejdsgiveren (menighedsråd, provster og biskopper) og medarbejderen (kirkefunktionærer m.fl. og præster)

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM

Læs mere

Fra ufaglært mod faglært gennem AMU inden for ejendomsservice Præsentation af resultater

Fra ufaglært mod faglært gennem AMU inden for ejendomsservice Præsentation af resultater Fra ufaglært mod faglært gennem AMU inden for ejendomsservice Præsentation af resultater Oplæg v. konference for De lokale Uddannelsesudvalg for Ejendomsservice 17. marts 2015 Indhold 1. Formål og baggrund

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Mangel på arbejdskraft koster på omsætningen. Maj 2015

VÆKST BAROMETER. Mangel på arbejdskraft koster på omsætningen. Maj 2015 VÆKST BAROMETER Maj 2015 Mangel på koster på omsætningen Det begynder at koste for de små- og mellemstore syddanske virksomheder, at det fortsat er svært at rekruttere kvalificeret. Hver fjerde virksomhed

Læs mere

VEJVISER UD I DET GRØNNE KURSUSGUIDE FOR 1. HALVÅR 2016 DANMARKS STØRSTE KURSUSGUIDE

VEJVISER UD I DET GRØNNE KURSUSGUIDE FOR 1. HALVÅR 2016 DANMARKS STØRSTE KURSUSGUIDE VEJVISER UD I DET GRØNNE KURSUSGUIDE FOR. HALVÅR 206 DANMARKS STØRSTE KURSUSGUIDE 456 KURSER dengronneportal.dk GRØNT MAGASINET FOR ANLÆGSGARTNERE BLOMSTERBINDERE GROUNDSMEN DYREPASSERE ELEVER FRILANDSGARTNERE

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Møde 2/ maj 2017 Det faglige Udvalg for Erhvervsuddannelsen til Tandklinikassistent - FUTKA

Møde 2/ maj 2017 Det faglige Udvalg for Erhvervsuddannelsen til Tandklinikassistent - FUTKA Møde 2/2017 17. maj 2017 Det faglige Udvalg for Erhvervsuddannelsen til Tandklinikassistent - FUTKA Tilstede: Afbud: Dagsorden: Per Gaunø Jensen, Kirsten Møller Christensen, Anna Anholm Egeberg, Bente

Læs mere

Næsten halvdelen har grønne tilbud på hylderne

Næsten halvdelen har grønne tilbud på hylderne 28. oktober 2010 Næsten halvdelen har grønne tilbud på hylderne Grønne alternativer. Hver tiende virksomhed markedsfører i høj grad grønne produkter og ydelser, og alt i alt er det næsten halvdelen, som

Læs mere

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Kompetenceafklaring er en fordel for både ledige og virksomheder. Kompetenceafklaring kan være med til at gøre det lettere for virksomheden at få overblik over især

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

Individuel kompetencevurdering på metalindustriens område

Individuel kompetencevurdering på metalindustriens område Individuel kompetencevurdering på metalindustriens område Teknisk Erhvervsskole Center (TEC) gennemfører individuelle kompetencevurderinger i forhold til 18 AMU-mål og målretter deltagernes videre uddannelse

Læs mere

Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet. - resumé af analysen

Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet. - resumé af analysen Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet - resumé af analysen Februar 2011 Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet Hvis

Læs mere

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...

Læs mere

Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014.

Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014. Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014. Indledning EUC Syd udbyder erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) i overensstemmelse med Lov om arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

Analyse af AMU-målgruppens kompetencebehov inden for postal facility management og service

Analyse af AMU-målgruppens kompetencebehov inden for postal facility management og service Projektoplæg til Industriens Uddannelser Analyse af AMU-målgruppens kompetencebehov inden for postal facility management og service 15. september 2011 1. Formål og mål med analysen Det er analysens formål

Læs mere

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten

Læs mere

R E F E R A T. møde i Mejerifagets FællesUdvalg. tirsdag den 22. april 2008 kl. 10.00. i sekretariatet

R E F E R A T. møde i Mejerifagets FællesUdvalg. tirsdag den 22. april 2008 kl. 10.00. i sekretariatet MEJERIFAGETS FÆLLESUDVALG R E F E R A T af møde i Mejerifagets FællesUdvalg tirsdag den 22. april 2008 kl. 10.00 i sekretariatet Der forelå afbud fra Vagn Henriksen og Jens Ingvardsen. Mødets dagsorden

Læs mere

Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA

Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA Nyt AMU- med brugeren i centrum 2003 - Totalt skift i uddannelsestænkningen fra at tænke i enkeltuddannelser til at tænke i kompetencer på arbejdsmarked. 1.

Læs mere

2. Hvad HAKL gør for at imødekomme aftagernes behov

2. Hvad HAKL gør for at imødekomme aftagernes behov 2. Hvad HAKL gør for at imødekomme aftagernes behov A. HAKL har truffet en strategisk beslutning om at skabe større fleksibilitet og kvalitet via digital læring i kursusudbuddet: Digital læring skal gøre

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Masterkurser i Friluftsliv

Masterkurser i Friluftsliv det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Masterkurser i Friluftsliv Forskningsbaseret efteruddannelse Derfor master Det er en naturlig, akademisk forlængelse af min hidtidige erfaring.

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

AMU-KURSER UDVALGTE KURSER FRA NEXTKBH.DK - 1. SEPTEMBER 2017

AMU-KURSER UDVALGTE KURSER FRA NEXTKBH.DK - 1. SEPTEMBER 2017 HAR DU BRUG FOR HJÆLP? RING 33 88 09 00 AMU-KURSER Tjek nextkbh.dk om der er nye kurser, nye kursusdatoer eller om kurser er booket/aflyst. INDHOLDSFORTEGNELSE 01 02 03 04 06 AMU-kurser For ansatte og

Læs mere

Projektbeskrivelse. 1. Stamoplysninger Projekttitel. Indsatsområde

Projektbeskrivelse. 1. Stamoplysninger Projekttitel. Indsatsområde Projektbeskrivelse 1. Stamoplysninger Projekttitel Indsatsområde Der er pt. en række store byggeprojekter i gang eller under opstart i Nordjylland, som alle indebærer stor aktivitet og dermed behov for

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 377 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Fælles samråd med Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2012

Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2012 Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2012 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Køge Handelsskoles udbud... 3 Mission... 3 Vision... 4 Kursuscentrets strategiske mål for 2012... 4 Udbudsprincipper...

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

Side 1 af 11. Evaluering af besøgskampagne Sammen om vækst hos opstarts- og industrivirksomheder i Aarhus Kommune

Side 1 af 11. Evaluering af besøgskampagne Sammen om vækst hos opstarts- og industrivirksomheder i Aarhus Kommune Side 1 af 11 Evaluering af besøgskampagne Sammen om vækst hos opstarts- og industrivirksomheder i Aarhus Kommune 1 Side 2 af 11 Indhold 1. Baggrund og gennemførelse 2. Virksomhedernes vurdering af erhvervsklimaet

Læs mere

Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden

Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden Dokument nr. 379573 Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden Indledning: Arbejdsgiveren (menighedsråd, provster og biskopper) og medarbejderen (kirkefunktionærer

Læs mere

Bilag C. Interview undersøgelsen

Bilag C. Interview undersøgelsen Bilag C. Interview undersøgelsen Indhold Tabel 1: Skolebaggrund... 3 Tabel 2: Forståelse af det skriftlige undervisningsmateriale... 4 Tabel 3: Behov for danskundervisning på et 3 dags kursus... 5 Tabel

Læs mere

Voksenunderviseruddannelsen

Voksenunderviseruddannelsen Voksenunderviseruddannelsen University College Lillebælt Efter- og Videreuddannelsen Asylgade 7-9, Odense C Se mere på: www.ucl.dk/voksenunderviser Hvis du har yderligere spørgsmål, kontakt os: Studievejleder

Læs mere

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Internationale medarbejdere Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden

Læs mere

Informationsmøde om: Bred indsats for kvalificeret arbejdskraft - Vækstrettet kompetenceudvikling herunder branchepartnerskaber.

Informationsmøde om: Bred indsats for kvalificeret arbejdskraft - Vækstrettet kompetenceudvikling herunder branchepartnerskaber. Informationsmøde om: Bred indsats for kvalificeret arbejdskraft - Vækstrettet kompetenceudvikling herunder branchepartnerskaber. Vejle, 4. april 2017 1 PROGRAM Velkomst og introduktion Flere veje til kvalificeret

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Som følge af aftalen er der gennemført en supplerende proces for udbud af PAU.

Som følge af aftalen er der gennemført en supplerende proces for udbud af PAU. Til EUC Nordvestsjælland og Professionshøjskolen UCC om udbud af den pædagogiske assistentuddannelse udbudsrunden 2017 Kopi: Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser Kopi: Regionsrådene Kopi:

Læs mere

Facts om De grønne pigespejderes lederuddannelse

Facts om De grønne pigespejderes lederuddannelse 1 Indledning Du kan ikke lære nogen noget, du kan kun hjælpe vedkommende til at opdage det selv Galileo Galilei (1564 1642) De grønne pigespejdere er en moderne lærende organisation, hvis ypperste formål

Læs mere

Resultat elevtrivsel Skolepraktik alle december 2011 Frekvensanalyse (13 besvarelser svarende til 50 %)

Resultat elevtrivsel Skolepraktik alle december 2011 Frekvensanalyse (13 besvarelser svarende til 50 %) Resultat elevtrivsel Skolepraktik alle december 2011 Frekvensanalyse (13 besvarelser svarende til 50 %) 1) Er du kvinde eller mand? 2) Hvor gammel er du? 53.00 41.00 33.00 25.00 18.00 20.00 21.00 41.00

Læs mere

Sæt efteruddannelse på dagsordenen!

Sæt efteruddannelse på dagsordenen! Sæt efteruddannelse på dagsordenen! VEU-center Østjylland dækker Hedensted, Horsens, Odder, Samsø, Silkeborg, Skanderborg og Aarhus kommuner. 2 Brug dit VEU-center til rådgivning VIDSTE DU, AT... Alle

Læs mere