Uddannelse og samfund Kritiske analyser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelse og samfund Kritiske analyser"

Transkript

1 Palle Rasmussen Uddannelse og samfund Kritiske analyser Aalborg Universitetsforlag

2 Palle Rasmussen UDDANNELSE OG SAMFUND Kritiske analyser 1. udgave 1998 Copyright: Aalborg Universitetsforlag og forfatteren Lay-out: Janne Sverd Forside og tryk: Schølin Grafisk ApS, Aalborg ISBN: Aalborg Universitetsforlag Badehusvej Aalborg Tlf Fax Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

3 Indholdsfortegnelse Forord...7 Uddannelse i samfundsudviklingen...9 Borgerlig uddannelsespolitik i velfærdsstaten Socialdemokratisk uddannelsespolitik i efterkrigstiden...25 Uddannelsespolitikkens rolle i Japans modernisering...53 Uddannelse mellem kultur og arbejde...71 Ungdom, kultur og uddannelse...73 Valg og vejledning i et samfundsperspektiv...83 Uddannelse, arbejde og almen kompetence...95 Arbejdsløshed og ungdomspolitik Enhedsskole og kulturproduktion Gymnasiet og de unge Gymnasiets ekspansion - former, drivkræfter og konsekvenser Gymnasiet og rekrutteringen til de matematik-baserede videregående uddannelser Gymnasiet og den sociale arv Voksenuddannelse Voksenuddannelse, køn og social forandring Lov om åben uddannelse - baggrund og perspektiv Arbejde og læring Gymnasielærere: Livscyklus og efteruddannelse Højere uddannelse Kvalitet og omstilling i de højere uddannelser Fra dispution til supervision Køn, fag og projektpædagogik Rekruttering til forskeruddannelse Litteratur Om teksterne

4

5 Forord I løbet af det tyvende århundrede har uddannelse fået en stadig mere afgørende rolle i samfundslivet. Samfundsudviklingen har på verdensplan været præget af hastig vækst og udvikling i produktion og teknologi, af store sociale og politiske forandringer og af tætte og komplekse samspil mellem kulturer og institutioner på tværs af landegrænserne. Denne udvikling har stillet store krav til kompetenceudvikling og læring, og dette har igen ført til en stærk vækst i omfanget af formaliseret uddannelse på forskellige niveauer. Udviklingen i uddannelserne afhænger selvfølgelig af de økonomiske, sociale og politiske forhold i forskellige verdensdele og lande, men der har overalt været en bevægelse mod at inddrage næsten hele befolkningen i formaliseret skoleuddannelse, at gøre formaliseret uddannelse til et væsentligt kvalifikationskrav i arbejdslivet og andre dele af samfundslivet, at skabe systematiske sammenhænge og bevægelsesmuligheder mellem forskellige former for uddannelse, at professionalisere stadig større dele af uddannelses- og undervisningsaktiviteten, samt at udvikle sammenhængende nationale (og efterhånden også overnationale) uddannelsespolitiske strategier. Det gælder også i Danmark. I denne bog har jeg samlet en række artikler, som behandler forskellige sider af forholdet mellem uddannelse og samfund. Langt de fleste handler om det moderne danske samfund, men der er også enkelte, som ser på andre lande og på længere historiske forløb. En række af artiklerne behandler forhold inden for bestemte dele af uddannelsessystemet, især gymnasiet, voksenuddannelserne og de højere uddannelser, og disse artikler er gupperet sammen. Jeg opfatter uddannelsesforskning som et tværfagligt forskningsområde, der henter og kombinerer faglige indfaldsvinkler fra en række fag. Artiklerne i denne bog, som fokuserer på forholdet mellem uddannelse og samfund, trækker meget på forskellige sociologiske begrebsdannelser, men der inddrages også andre fagtraditioner inden for samfundsvidenskab og humaniora. Jeg har givet bogen undertitlen "kritiske analyser". Når jeg taler om analyser, er det fordi artiklerne forholder sig til bestemte problemstillinger vedrørende uddannelse og samfund, og ofte bygger på stof fra empiriske undersøgelser. Det er også udtryk for den generelle opfattelse, at uddannelsesforskning hele tiden må hente stof til og efterprøve sine begreber og teorier via systematisk undersøgelse af den foreliggende virkelighed. Ordet "kritisk" skal forstås i dobbelt forstand. Det udtykker for det første den alment kritiske indfaldsvinkel, som bør kendetegne uafhængig forskning. Hverken regeringer, institutioner, fag, forskere eller andre størrelser i samfundslivet kan tages

6 for givne. Deres grundlag, forudsætninger, forståelser og handlinger kan og bør efterprøves og underkastes kritik. Men det udtrykker også den vurdering, at uddannelsesforholdene i nutidens samfund - også det danske samfund - rummer former for ulighed, disciplinering og befæstelse af magtpositioner, som er i grundlæggende modstrid til værdier som frihed, social ansvarlighed og demokrati. Ordet kritisk rummer således den samme dobbelthed som kritisk teori. De fleste af artiklerne er skrevet inden for de sidste ti år, og har tidligere været udgivet i tidsskrifter, bøger eller rapporter. Til denne bog er artiklerne blevet revideret, nogle ganske meget. Formålet med revisionen har været at forbedre læselighed og argumentation. Jeg har ved hver artikel angivet, hvornår den er skrevet, blandt andet fordi nogle af artiklerne henviser til løbende politiske og institutionelle forhold. En række mennesker har bidraget til bogens indhold, fx ved at have deltaget i forskningsarbejde, som bestemte artikler bygger på eller ved at have kommenteret udkast til artiklerne. Det gælder, så vidt jeg kan overskue: Annette Andersen, Linda Andersen, Karen Borgnakke, Ann-Dorte Christensen, Bodil Brander Christensen, Litha Christiansen, Lone Dirckinck-Holmfeld, Birgitte Elle, Birte Klock Frederiksen, Pia Frederiksen, Martin Rovs Hansen, Henrik Jensen, Anja Jørgensen, Kirsten Jørgensen, Jan Kampmann, Anette Kolmos, Morten Lassen, Annette Lorentsen, Kjeld Nielsen, Henning Salling Olesen, Preben Rasmussen, Anna Birte Ravn, John Houmann Sørensen, Steffen Sørensen og Lars Torpe. Tak til jer. Selv i dag, hvor elektronisk tekstbehandling er forholdsvis veludviklet, er det et stort arbejde at få så mange og i udgangspunktet forskelligartede tekster samlet i en bog. Det har Helle Wæver og især Janne Sverd stået for. Også tak til jer. Min kollega Erik Laursen skylder jeg en særlig tak. Han er medforfatter til en af artiklerne; men vigtigere er, at han har været en god samarbejds- og diskussionspartner i de fleste af de sammenhænge, som bogens artikler udspringer af. En særlig tak vil jeg også rette til min mor, Aase Rasmussen, som frem gennem livet har kunnet vise mig stadig nye eksempler på engagement og selvstændig kritisk tænkning. Palle Rasmussen Aalborg, marts 1998

7 Uddannelse i samfundsudviklingen

8

9 Borgerlig uddannelsespolitik i velfærdsstaten Indledning Meget tyder på at selvforvaltning er et ideologisk omdrejningspunkt for den nuværende borgerlige regering. Det er udtryk for en vis forskydning i forhold til firkløver-regeringen, hvis mærkesag fra starten var moderniseringen af den offentlige sektor. Man kan så spørge, om denne forskydning udtrykker noget reelt, eller om den er en manøvre, der skal forlige et ændret parlamentarisk grundlag med en uændret politik. Svaret bliver som sædvanlig et både-og. Der er ingen tvivl om, at de aktuelle forslag til afbureaukratisering og selvforvaltning i vidt omfang er en videreførelse af forsøgene på at modernisere den offentlige sektor, ligesom de forskellige selvforvaltningsinitiativer på kommunalt niveau har baggrund i firkløverregeringens omstillings- og decentraliseringspolitik over for kommunerne. Men understregningen af selvforvaltning er en reaktion på reelle behov og rummer nogle nye perspektiver for den borgerlige politik, ikke mindst fordi selvforvaltningen i højere grad giver forholdet mellem stat og borgere en central plads på den politiske dagsorden. Uddannelses- og undervisningsområdet har en vigtig rolle i selvforvaltningspolitikken. Det er traditionelt et område præget af mærkesager, og undervisningsog forskningsminister Bertel Haarder er et meget aktivt og ideologisk profileret medlem af regeringen. Samtidig har han haft ministerposten i så lang tid, at han har haft reel mulighed realisere dele af regeringens politik og præge forvaltningen af uddannelsespolitikken. Denne artikel vil behandle indholdet i den borgerlige politik for selvforvaltning på uddannelsesområdet. Udgangspunktet vil først og fremmest være undervisningsministerens formulering af politikken og dens perspektiver, som han i de seneste år har fremlagt i et årligt temanummer af tidsskriftet "Uddannelse". Som baggrund for at vurdere uddannelsespolitikken er det dog nødvendigt at fremlægge nogle overvejelser om forholdet mellem staten, markedsøkonomien og de sociale fællesskaber. System og livsverden Samfundets grundsubstans er menneskers sociale liv, det samvær hvorigennem mennesker skaber materielt grundlag for og mening med livet. Mange systemer og institutioner i de nutidige samfund kan synes massive og altdominerende i forhold til almindelige menneskers sociale liv, men de må dog fortsat forstås som

10 12 Borgerlig uddannelsespolitik i velfœrdsstaten særlige organiseringer af dette liv. Hvis man søger en generel forståelse af de nutidige problemer i den danske velfærdsstat, må man derfor samtidig søge et teoretisk grundlag, som fastholder sammenhængen mellem det umiddelbare og det gennemorganiserede sociale liv. Sådanne teorier er der adskillige af, mere eller mindre udviklede, og alle med begrænsninger. I denne sammehæng vil jeg støtte mig til Jürgen Habermas og hans teori om den kommunikative handlen. Udgangspunktet for Habermas er, at der i ethvert samfund må løses nogle livsnødvendige opgaver; der skal tilvejebringes økonomiske goder og sikkerhed mod ydre trusler gennem en materiel reproduktion, og der skal skabes en vis grundlæggende fælles forståelse mellem samfundsmedlemmerne gennem en symbolsk reproduktion. Selv om materiel og symbolsk reproduktion er tæt sammenvævet, vil de mere udviklede samfund have tendens til at organisere de to processer hver for sig, i adskilte sfærer. Habermas bruger begreberne livsverden og system om hhv. den symbolske og den materielle reproduktions områder. Livsverdenen omfatter bl.a. familien, de uformelle sociale fællesskaber, de kulturelle institutioner og den politiske offentlighed. Inden for livsverdenen opbygges de ressourcer, som er nødvendige for at mennesker kan handle socialt med hinanden. Habermas regner med tre sådanne ressourcer, som tilsammen udgør en generel "rygmarvsviden"; meningsfuldhed (indplacering i et kulturelt værdisystem), solidaritet (gruppetilhørsforhold, ståsted i samfundet) og identitet (oplevelse af egne færdigheder og handleevne). Når disse ressourcer kan opbygges i livsverdenen, er det fordi den domineres af kommunikative handlinger - handlinger, hvor mennesker kommer overens gennem gensidig forståelse frem for gennem mere eller mindre udtalt tvang eller løfter om belønning. I traditionelle samfund var livsverdenen domineret af mytiske og religiøse forestillinger, som var fælles for alle samfundsmedlemmer, og som sjældent lod sig vurdere kritisk af enkeltpersoner. Anderledes i de moderne samfund, hvor det sociale liv er stærkt differentieret. Her er det fælles element i livsverdenen mindre, og symbolerne henviser oftere til forhold, som kan afgøres ved rationel undersøgelse og argumentation. Det er altså først i de moderne samfund, livsverdenen for alvor kan præges af kommunikativ handlen. Men de moderne samfund præges samtidig af en stærk udvikling og selvstændiggørelse af systemer. Dette er til en vis grad en nødvendig konsekvens af udviklingen i livsverdenen: Uendelig mange forhold og spørgsmål blotlægges i princippet til afgørelse via rationel argumentation. Det er der ingen, der kan overkomme, og for ikke at overbelaste livsverdenen må mange forhold organiseres som rutiner. Omkring den materielle reproduktion har der imidlertid udviklet sig nogle omfattende, meget bestandige og delvis selvkørende systemer. Især to af disse er fremtræ-

11 Uddannelse i samfundsudviklingen 13 dende: Den kapitalistiske markedsøkonomi og statsapparatet. Systemerne domineres af strategiske handlinger, hvor afgørelser ikke opnås via gensidig forståelse, men gennem tvang og belønning. Dog ikke i form af konkrete løfter og trusler, men derimod i form af standardiserede, generelt omsættelige symboler - først og fremmest penge og magt. Disse symboler giver mulighed for at organisere socialt liv og samfundsmæssige processer uden fælles forståelse og mål, men derimod via formelle relationer, først og fremmest bytterelationer. Dette er vel indlysende, når det gælder markedsøkonomien; men Habermas understreger, at det også gælder for magtudøvelsen inden for og omkring statsapparatet. Politisk, administrativ og organisatorisk magt giver indehaveren en generel evne til at påvirke andres handlinger. Og i den parlamentariske valginstitution omsættes folks tilkendegivelse af holdninger og interesser til abstrakte magtsymboler som fx fordelingen af mandater eller ministerposter. Selve valget kan også ses som en bytteproces, hvor politikere giver løfter om forbedringer i bytte for magtressourcer. Opkomsten af de omfattende, selvstændiggjorte politiske og økonomiske systemer er en trussel mod samspillet og balancen mellem livsverdenen og systemet. I første omgang kom truslen især fra markedsøkonomien. Jo mere denne gennemtrængte samfundet, desto mere kunne dens interessemodsætninger og dens tilbagevendende kriser ryste ikke alene den materielle reproduktion, men også opretholdelsen af meningsfuldhed, solidaritet og identitet. Disse trusler kunne imidlertid i et vist omfang afbødes ved at mobilisere den anden hovedkraft blandt systemerne: Det politisk- administrative system. Det er baggrunden for velfærdsstatens opståen. Velfærdsstatens dilemma Den danske velfærdsstat har sine særlige sider, men dens grundlæggende træk kan genfindes i andre industrilande med parlamentarisk demokrati. Den repræsenterer et forsøg på at afbøde markedsøkonomiens interessemodsætninger, ulighed og sociale usikkerhed gennem en statslig omfordeling og institutionalisering af de materielle reproduktionsmuligheder. Velfærdsstaten søger at sikre grundlæggende livsmuligheder på områder og i situationer hvor disse ikke kan sikres via arbejdsmarkedet. Midlerne er bistandshjælp, pension og arbejdsløshedsunderstøttelse, samt offentlig forsyning med sundhedspleje, uddannelse m.m. Dette forudsætter en økonomisk vækst, som søges sikret ved statslig planlægning og gennemorganisering af arbejdsmarkedet. Med disse midler har velfærdsstaten reelt kunnet afbøde mange af markedsøkonomiens trusler mod det sociale liv. Problemet er bare, at velfærdsstaten også selv har vist sig som en snigende trussel mod livsverdenen. Ved at gøre den

12 14 Borgerlig uddannelsespolitik i velfœrdsstaten tilfredsstillende varetagelse af den materielle reproduktion til centralt tema i den politiske offentlighed har velfærdsstaten skærpet tendensen til, at strategiske handlinger vinder indpas i livsverdenen. Det gælder også på uddannelsesområdet: Uddannelse er mere og mere blevet betragtet som en social ydelse, et materielt gode, som det politisk-administrative system leverer i bytte for magtressourcer. Dermed omgives uddannelse af strategisk rationalitet, som overlejrer den kommunikative rationalitet i læreprocesser og socialisering. Udbredelsen af statslig-administrativ styring på stadig nye områder betyder, at stadig flere handlinger løsrives fra livsverdenens fællesskaber og gøres til et spørgsmål om økonomisk udbytte eller politisk pligt. Velfærdsstaten støder ikke kun på den økonomiske grænse, at virksomhedernes dispositioner begrænser de midler, som står til rådighed for omfordeling. Den støder først og fremmest på den grænse, at statslige systemer og institutioner ikke kan skabe nye livs- og forståelsesformer, kun kontrollere de eksisterende. En anden side af problemet er, at arbejdssamfundet er blevet fastholdt som grundlag for velfærds-politikkerne. Lønarbejdet er den enkeltes eksistensgrundlag, og velfærdsstatens overordnede bestræbelse er at give så mange samfundsmedlemmer som muligt adgang til indtjening via lønarbejde. Statslig forsørgelse af voksne er kun relevant, hvis det ikke er muligt at sluse dem ind i arbejdslivet. Det betyder, at den sociale omfordeling bliver et forsøg på at mindske arbejdsmarkedets uligheder, men ikke at sætte sig ud over dem. Også uddannelesområdet præges af bindingen til arbejdssamfundet. Staten kan ikke skaffe arbejde til alle, både fordi der ikke er nok goder at omfordele, og fordi staten ikke grundlæggende anfægter de private virksomheders ret til at vælge den arbejdskraft, de ønsker. Staten kan derimod levere uddannelse, bedre kvalifikationer, og på den måde lette samfundsmedlemmerne adgang til arbejde. Men dermed gøres uddannelsens værdi også afhængig af, om den kan omsættes til arbejde. Det fremmer en instrumentel holdning til uddannelse og læring, og samtidig en individualisering (idet uddannelsen jo skal omsættes til individuelle jobs på arbejdsmarkedet). Uanset hvor mange uddannelses-goder folk udrustes med, forbliver udvælgelsen af arbejdskraft dog i hænderne på virksomhedslederne. Resultatet kan let blive uddannelsesinflation, en ophobning af kvalifikationer som på den ene side savner personlig relevans og forankring i livsverdenen, på den anden side alligevel ikke giver de ønskede resultater på arbejdsmarkedet. Velfærdsstatens binding til arbejdssamfundet gælder også med hensyn til de mere langsigtede perspektiver for forandring af samfundet. De henter næring fra en arbejds-utopi, hvis centrale indhold er befrielsen af arbejdet fra de kapitalistiske ejendoms- og kontrolformer, og udvikling af folkelig demokratisk styring af

13 Uddannelse i samfundsudviklingen 15 produktionen. Habermas mener imidlertid, at det bliver stadig vanskeligere at udvikle langsigtede perspektiver på grundlag af arbejdssamfundet. "Arbejdssamfundets utopi har i dag mistet sin troværdighed - og dette ikke kun fordi produktivkræfterne har mistet deres uskyld eller fordi afskaffelsen af privatejendommen til produktionsmidlerne tydeligvis ikke afsig selv fører til arbejder-selvforvaltning. Først og fremmest har utopien mistet sit holdepukt i virkeligheden: Det abstrakte arbejdes strukturerende og samfunds-formende kraft" (Habermas 1985, s. 146). Man kan indvende, at lønarbejdet fortsat spiller en afgørende rolle i mange menneskers liv. Det vil Habermas næppe heller anfægte. Hans synspunkt er snarere, at lønarbejdet ikke på samme måde som tidligere gennem-strukturerer lønarbejdernes tilværelse og samfundet som helhed. Man skal ikke undervurdere lønarbejdets betydning, men man skal heller ikke overvurdere den. Og det er det man gør, når forestillingerne om velfærd og et bedre samfund bindes til arbejdet. Perspektivet i Habermas' kritik af velfærdsstaten er som tidligere nævnt ikke en afskaffelse eller total ændring af de markedsøknomiske og bureaukratiske systemer. Og heller ikke af velfærdsstaten - social sikring og omfordeling er fortsat nødvendige foranstaltninger. Perspektivet er at skabe balance, og at frigøre bredere dele af hverdagslivet, kulturen og offentligheden fra systemverdenens og de strategiske handlingers overlejring. Et bidrag til dette kan være reformer, som bryder mere radikalt med arbejdssamfundet, som fx indførelse af "borgerløn", en arbejds-uafhængig garanteret mindsteindkomst. Men det er langt fra nok: "Sådanne begrænsninger af samspillet mellem system og livsverden kan først fungere, hvis der samtidig opstår en ny deling afmagten. Moderne samfund råder over tre ressourcer, som kan bruges til at tilfredsstille behovene for styring: penge, magt og solidaritet. Disse ressourcers indflydelsesområder må bringes i en ny balance. Hermed mener jeg, at solidaritetens kraft til at skabe social integration må kunne sætte sig igennem over for de to andre styringsressourcer, pengene og den administrative magt" (Habermas 1985, s. 158). Selvforvaltnings-initiativer er et oplagt svar på de problemer i velfærdsstaten, som Habermas påpeger. Selvforvaltning af en række opgaver inden for den materielle reproduktion burde kunne løsne disses binding fra de store økonomiske og administrative systemer, åbne bedre mulighed for at udvikle solidariteten som styringsressource, og dermed styrke den kommunikative rationalitets rolle i offentligheden.

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Samfundsvidenskabelig formidling - en introduktion

Samfundsvidenskabelig formidling - en introduktion Samfundsvidenskabelig formidling - en introduktion Copyright Palle Rasmussen og Aalborg Universitetsforlag 1994 2. uændrede oplag 1996 Trykt hos Kopicentralen, Aalborg Universitet ISBN 87-7307-477-2 Udgivet

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE

UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Christian Helms Jørgensen UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering

Læs mere

Forord. Maj 2006 Forfatterne

Forord. Maj 2006 Forfatterne Forord Dansk offentlig forvaltning har siden 1990 erne været igennem omfattende forandringer og reformer. Kommunalreformen er den mest gennemgribende. Men også på andre områder er der gennemført radikale

Læs mere

Lærerdilemmaer. i den komplekse pædagogiske virkelighed. 2. udgave. Jens Berthelsen Per Schultz Jørgensen Erik Smidt

Lærerdilemmaer. i den komplekse pædagogiske virkelighed. 2. udgave. Jens Berthelsen Per Schultz Jørgensen Erik Smidt Lærerdilemmaer i den komplekse pædagogiske virkelighed 2. udgave Jens Berthelsen Per Schultz Jørgensen Erik Smidt Jens Berthelsen, Per Schultz Jørgensen og Erik Smidt Lærerdilemmaer i den komplekse pædagogiske

Læs mere

1. Hvad var efter 1849 konsekvenserne af at modtage fattighjælp og hvad var begrundelsen herfor?

1. Hvad var efter 1849 konsekvenserne af at modtage fattighjælp og hvad var begrundelsen herfor? Historie: Teksten: Fra fattighjælp til velfærdsstat 1. Hvad var efter 1849 konsekvenserne af at modtage fattighjælp og hvad var begrundelsen herfor? 2. Hvordan ændres opfattelsen af fattighjælp mod slutningen

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Hvornår er biblioteket et læringsrum?

Hvornår er biblioteket et læringsrum? Bibliotek: Undervisning og/eller Læring Hvornår er biblioteket et læringsrum? Hans Elbeshausen Danmarks Biblioteksskole Videnssamfund 2. Moderne Knowledge-worker Risikosamfund økonomisk teori sociologisk

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter til tryk.indd 1 25-11-2009 18:26:53 Nye horisonter til tryk.indd 2 25-11-2009 18:26:54 Maria Appel Nissen NYE HORISONTER I SOCIALT ARBEJDE

Læs mere

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN KENNETH MØLBJERG JØRGENSEN Nye krav, nye kompetencer, nye ledelsesformer Organisatorisk læring Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder/organisationer

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen Det ved vi om Inklusion Af Peder Haug Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen 1 Peder Haug Det ved vi om Inklusion 1. udgave, 1. oplag, 2014 2014 Dafolo Forlag og forfatteren

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN 2 Kirsten Dyssel Pedersen PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN Frydenlund 3 Projektarbejde i undervisningen Frydenlund grafisk, 1997 1. udgave, 2. oplag, 2006 Isbn 978-87-7118-187-6 Tryk: Pozkal, Polen Forlagsredaktion:

Læs mere

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

Fagbevægelsen. dino eller dynamo?

Fagbevægelsen. dino eller dynamo? Fagbevægelsen dino eller dynamo? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, Center for Studier i Arbejdsliv, København 26.03.2015 3 konstateringer Fagbevægelsens relative

Læs mere

Mellem skole og praktik

Mellem skole og praktik Mellem skole og praktik 1 Vibe Aarkrog Mellem skole og praktik Fire teoretiske forståelsesrammer til belysning af sammenhængen mellem skole og praktik i erhvervsuddannelserne Ph.d.-afhandling Danmarks

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken

Læs mere

Den danske gymnasielov 2005

Den danske gymnasielov 2005 Den danske gymnasielov 2005 Stk. 5: Uddannelsen og skolekulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folke-styre. Undervisningen

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet CHARLOTTE BLOCH FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet Samfundslitteratur Charlotte Bloch FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur

Læs mere

Læring og opkvalificering - i spændingsfeltet mellem arbejde og uddannelse

Læring og opkvalificering - i spændingsfeltet mellem arbejde og uddannelse Læring og opkvalificering - i spændingsfeltet mellem arbejde og uddannelse Workshop 5, tilrettelagt af Dansk Voksenpædagogisk Forum Baggrund for ph.d.-projektet Livslang læring for alle? VEU-trepart 2004

Læs mere

Om folkeskolens kerneopgave og styring

Om folkeskolens kerneopgave og styring Om folkeskolens kerneopgave og styring Odder torsdag d. 5. februar 2015 Den politiske kultur i DK Ove K Petersen (2011) Nationalstat 1870 erne ca. 1940 Velfærdsstat ca. 1945 1990 erne Subjekt Individ Person

Læs mere

2 Kerstin Jacobsson: Konkurrencestat og neoliberalisering. En sociologs perspektiv på Ove K. Pedersens analyser... 65

2 Kerstin Jacobsson: Konkurrencestat og neoliberalisering. En sociologs perspektiv på Ove K. Pedersens analyser... 65 Indhold Søren Kaj Andersen: Indledning................ 11 DEN ANALYTISKE FORANKRING 1 Sverre Raffnsøe: Fra forskning som facit og forudsigelse til forskning som udforskning og udfordring. En analyse af

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

Samfundsfag i gymnasiet

Samfundsfag i gymnasiet Samfundsfag i gymnasiet Hvad bidrager samfundsfag til i forhold til gymnasiets overordnede formål? samfundsvidenskabelig almen(dannelse) samfundsfags bidrag til det almene samfundsfags bidrag til dannelsen

Læs mere

Skoleledelse og læringsmiljø

Skoleledelse og læringsmiljø Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

Unga in i Norden: Referencegruppemøde

Unga in i Norden: Referencegruppemøde Unga in i Norden: Referencegruppemøde Roskilde Universitet 13. april 2015 Trine Wulf Andersen Lektor, phd Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning wulf@ruc.dk Program 11.00 11.15: Velkommen v/ Trine

Læs mere

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E VEDTAGET Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 4 Fælles om velfærd.................... 6 Faglig handlekraft....................

Læs mere

Udfordringer til undervisningen

Udfordringer til undervisningen Udfordringer til undervisningen i didaktisk perspektiv Redaktion: Mads Hermansen og Elsebeth Jensen Udfordringer til undervisningen i didaktisk perspektiv indgår i serien Læringsarenaer Redaktion: Mads

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 15 Juni 16. Institution. Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 15 Juni 16. Institution. Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 15 Juni 16 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Helle Strøm STU-SamfundsfagChh1315-E15-VØ Oversigt over

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed

Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed Udgangspunktet for denne bog er, at pædagogik altid rummer et element af ballade og ustyrlighed: Tænder, der skal børstes

Læs mere

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Uddannelsesplanlægning - arbejdsliv og læring

Uddannelsesplanlægning - arbejdsliv og læring Uddannelsesplanlægning - arbejdsliv og læring Uddannelsesplanlægning - arbejdsliv og læring Vibeke Andersen, Christian Helms Jørgensen (Red.), Christian Kjærsgaard, Henning Salling Olesen, Finn M. Sommer,

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2010 Institution Grenaa tekniske skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Samfundsfag B Christina

Læs mere

Naturfagslærerens håndbog

Naturfagslærerens håndbog Erland Andersen (red.) Lisbeth Bering Iben Dalgaard Jens Dolin Sebastian Horst Trine Hyllested Lene Beck Mikkelsen Christian Petresch Jan Sølberg Helene Sørensen Karsten Elmose Vad Naturfagslærerens håndbog

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Tidsskrift for Socialpolitisk Forening. Nr. 6 / 2016 TEMA. Kritik

Tidsskrift for Socialpolitisk Forening. Nr. 6 / 2016 TEMA. Kritik Tidsskrift for Socialpolitisk Forening Nr. 6 / 2016 TEMA Kritik INDHOLDSFORTEGNELSE Tidsskrift for Socialpolitisk Forening Formand: Knud Aarup Landssekretær: Allan Bærentzen Social Politik udkommer seks

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Nikolaj Lubanski og Birgitte Klæsøe. Velfærds innovation. En introduktion. Aarhus Universitetsforlag

Nikolaj Lubanski og Birgitte Klæsøe. Velfærds innovation. En introduktion. Aarhus Universitetsforlag Nikolaj Lubanski og Birgitte Klæsøe Velfærds innovation En introduktion Aarhus Universitetsforlag VELFÆRDSINNOVATION Nikolaj Lubanski og Birgitte Klæsøe VELFÆRDSINNOVATION En introduktion Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Deltagelse, socialisering og inkluderende fællesskaber. Frivillighed, identitet og mit eget fælles bedste

Deltagelse, socialisering og inkluderende fællesskaber. Frivillighed, identitet og mit eget fælles bedste Deltagelse, socialisering og inkluderende fællesskaber Frivillighed, identitet og mit eget fælles bedste Problemstillinger Frivilligt arbejde har - formodentlig - ikke haft bedre muligheder end nu Og formodentlig

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

Kontraktteori John Rawls

Kontraktteori John Rawls Kontraktteori John Rawls Den amerikanske politiske filosof John Rawls (1921-2002) er lidt utraditionel i forhold til den gængse måde at tænke ideologi på. På den ene side er han solidt placeret i den liberale

Læs mere

Borgerintegration. Resume

Borgerintegration. Resume Borgerintegration Oplæg til en ny integrationspolitik i Københavns Kommune, der styrker etniske minoriteters VILJE, EVNE og MULIGHED for at være ligeværdige, demokratiske borgere. Integration betragtes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium Hhx Samfundsfag

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse

Læs mere

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,

Læs mere

Master of Public Administration

Master of Public Administration Master of Public Administration mpa Viden, der skaber værdi Master of Public Administration Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller i en privat virksomhed med

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien 09-1411 - ersc - 21.04.2010 Kontakt: - ersc@ftf.dk@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Viden og uddannelse i EU 2020 strategien Uddannelse, videnudvikling og innovation spiller en afgørende rolle i Kommissionens

Læs mere

KNUD ILLERIS FREMTIDENS KOMPETENCER

KNUD ILLERIS FREMTIDENS KOMPETENCER KNUD ILLERIS FREMTIDENS KOMPETENCER Samfundet er besat af fremtiden. Men uddannelsessystemet kan godt glemme tanken om at forudse, hvilke kompetencer der efterspørges i år 2050. I stedet bør vi fokusere

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN

ET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN ET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SUNDHEDSPOLITIK En sammenhængende og forebyggende sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Grafisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Samfundsfag C 1. halvår

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

Døren ind. Den praktiserende læge som medborger. Nordjysk Praksisdag 2016

Døren ind. Den praktiserende læge som medborger. Nordjysk Praksisdag 2016 Døren ind. Den praktiserende læge som medborger Nordjysk Praksisdag 2016 Døren ind til den praktiserende læge. Velfærd mellem profession og nye medborgerroller Problemstillinger Velfærdsstaten nye paradigmer

Læs mere

Organisationsteori. Læseplan

Organisationsteori. Læseplan Master i Offentlig Ledelse Efteråret 2011 Aarhus 23. juni 2011 Organisationsteori Læseplan Lokale: Bartholins Allé 7, Bygning 1330, lokale 038, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Underviser:

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 2 Fælles om velfærd.................... 3 Faglig handlekraft....................

Læs mere

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering Konference 19. maj 2009 Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering ARRANGERET AF CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere