SammisaqTema Avalanneq At flytte hjemmefra. Niaqornaarsummiit Aasiannut Fra Niaqornaarsuk til Aasiaat

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SammisaqTema Avalanneq At flytte hjemmefra. Niaqornaarsummiit Aasiannut Fra Niaqornaarsuk til Aasiaat"

Transkript

1 I n u u s u t t u n u t a t u a g a s s i a q * U n g d o m s m a g a s i n e t Immikkut saqqummersitaq * Ekstra * X-tra Upernaaq Forår 2008 PAARISA Allat aamma angerlarsertarput Alle de andre havde også hjemve Eqqaamasassat amerlasuut angerlarsernerlu Lang huskeliste og hjemve Niaqornaarsummiit Aasiannut Fra Niaqornaarsuk til Aasiaat SammisaqTema Avalanneq At flytte hjemmefra

2 Inuusuttunut atuagassiaq INUK saqqummersinneqartarpoq PAARISA-mit. Ungdomsmagasinet INUK udgvies af PAARISA Atuagassiaq ukiumut marloriarluni saqqummersinneqartarpoq. Magasinet udgives 2 gange årligt. Atuagassiap imai tigulaariffigineqarsinnaapput sumit tiguneqarnerat erseqqissumik nalunaarlugu. Magasinets indhold kan citeres med tydelig kildeangivelse. Kontakt INUK attavigineqarsinnaavoq tlf.: Fax: INUK, PAARISA, Box 1160, 3900 Nuuk Ilanngutassiisut * Korrespondenter: Arne Mølgaard Marianne Langvardt Alice Sørensen Akisussaasoq * Ansvarshavende: Bodil Karlshøj Poulsen Aaqqissuisut * Redaktion: Pauline L. Abelsen, Nukaraq Eugenius, Atuakkiorfik A/S Sofie Jessen, PAARISA Ilioqqaasoq ilusilersuisorlu * Layout og tilrettelægning Nina Spore Kreutzmann, Tegnestuen TITA Naqinneqarfia * Tryk: Naqitat A/S Amerlassusai * Oplag: ISSN Pisartagaqarneq * Abonnement: Kalaallit Nunaanni / Grønland 75 kr. Nunani Avannarlerni / Norden 95 kr INUK tullissaani ukiaru saqqummerpat Pinerluttarneq pillugu sammisaqassaagut. Isummanik saqqummiussaqarusukkuit uunga allassinnaavutit: Aallartinneq ajornarnerusarpoq Starten er sværest Eqqaamasassat amerlasuut angerlarsernerlu Langhuskeliste og hjemve Allat aamma angerlarsertarput Alle de andre havde også hjemve Nerineq ajorpunga sininnerlu ajorlunga Jeg spiste og sov ikke Niaqornaarsumiit Aasiannut Fra Niaqornaarsuk til Aasiaat Misigisaq nuannersoq puigunaatsorlu En oplevelse for livet Eqqaamasassat Huskeliste I næste nummer af INUK vil temaet være Kriminalitet. Har du lyst til at komme med din mening, kan du skrive til: 2 inuk

3 Maqaasineq, qullilineq angerlarsernerlu. Inuusuttorpassuit avatangiisitik nutaat angajoqqaatik qimallugit atuariartortarnitik taamatut misigisinnaavaat. Taamaattorli inuusuttut efterskolereeraangamik, AFS allalluunniit naammassillugit angerlaraangamik aallartinnerup artornartortai annertuutut ajornartorsiorfiusimasutullu eqqaamaneq ajorpaat. Aallartinnermiuna ajornarnerusartoq. Piareersimalluarnikkut atuariartorneq ajornannginnerusinnaavoq. Aallannginnermi periarfissat misissorluarnerisigut piffissap sinneranut iluaqutaasinnaaqaaq. Piareersarluarsimalluni aallaraanni ammasumillu isiginnittaaseqarluni Aallartinneq ajornarnerusarpoq pissutsit sungiusimasaninngaanniit allaanerunissaannut misigisaqarfigissamaarlugit, angajoqqaat qimallugit atuariartorneq nunarsuarmi sumiikkaluaraanniluunniit ajornannginnerusinnaavoq. Nutaarluinnarnik avatangiisitaarnermi tapersersorteqarneq inuusuttut ingerlalluarnerannut peqqutaaqataasarpoq. Angerlarserneq allalluunniit kisimiilluni sakkortuallaalerpata tapersersortiginiarneqarsinnaapput angajoqqaat, ilinniartitsisut, kammalaatit atuaqatilluunniit. Starten er sværest Længsel, tårer og hjemve. Mange unge kan have oplevet på den måde deres nye omgivelser, når de for første gang er væk fra forældrene. Men når de unge efter efterskole, AFS eller lignende kommer hjem er det sjældent, at de husker hvor hårdt det har været i starten. Det er nemlig altid starten der kan være svær. Det der kan gøre opholdet nemmere, er forberedelse. At undersøge mulighederne grunddigt før man tager afsted, kan rede hele opholdet. Hvis rejsen begynder med en god forberedelse og positiv indstilling på andre vilkår end det man er vant til, kan opholdet uden forældre være nemmere, lige meget hvor man er henne i verden. At finde støtte, kan også hjælpe mange unge i at klare sig godt, i de nye omgivelser. Det kan være forældre, lærere, venner og klassekammerater der kan støtte én når hjemve eller andet er for hårdt at håndtere alene. inuk 3

4 Eqqaamasassat amerlasoorujussuupput nunanut allanut imaluunniit illoqarfimmut allamut ilinniariarlutit aallartussanngoruit ilaquttatit ungasissumut qimallugit - Inuusuttuaraalluni nunamut allamut imaluunniit illoqarfimmut allamut ilinniariatornissaq artornarsinnaavoq. Inuusuttuaqqat ilaat Ilinniarnertuunngorniarfimmi ilinnialertarput, ilaat AFS (aaqq.) ilaallu allarluinnarmik suliaqalertarlutik. Amerlanerillu ilinniariarlutik aallaraangamik aatsaat siullerpaamik ilaquttatik kisimiillutik qimattarpaat. Taamaattumik anaana ataatalu najorunnaaraanni pitsaasuusarpoq ulluinnarni atugassat pinngitsoorneqarsinnaanngitsut assigiinngitsut tamaasa eqqaamasimanissaat soorlu kigutigissaatit, atuagaasivik allarpassuillu. Taama oqarpoq Ane Sofie Uldum, ilinniartunut siunnersorti aamma Piareersarfimmi Qeqertarsuarmiittumi aqutsisoq. Taassuma inuusuttorpassuit siullermeerlutik ilaquttatik illoqarfimmilu sungiusimasatik qimallugit avatangiisinik nutaarluinnarnik, pissangarnartunik nalorninartulinnillu taarsiisussat siunnersortarsimavai. Siunnersuutigisartagaasa ilaat tassaasarput ullaakkut nammineq makittalernissaat, namminneq igasalernissaat aammalu (nammineq piumassutsiminnik) ilinnigassalerisalernissaat ilaallu ilanngullugit. Eqqaamasassat amerlasuut angerlarsernerlu - Ilinniartunut siunnersortitut suliassaraarput inuusuttut angerlarsimaffitsik qimallugu ilinniariarlutik aallannginneranni piareersarluarsimanissaat. Assersuutigalugu eqqaamasassat amerlasoorparujussuit allattortarpagut aallarunik nassatassaat. Pisariaqarsinnaasarpoq ulluinnarni eqqarsaatigineq ajoraluakkat nassarnissaat soorlu cykkilit, tammaarsimaarnissamut sinngup puua, kummit, oqorutit allarpassuillu, Ane Sofie Uldum oqarpoq. Kisianni aamma pingaaruteqarluinnarpoq nammineq aallarnissamut piareersimalluni misigisimanissaq. - Nunarsuup illua tungaanut ilinniariarluni aallassagaanni imaluunniit illoqarfimmut allamut ilinniariassagaanni pingaaruteqarluinnarpoq inuusuttut nammineq piareersimanissaat. Taamaattumik oqaloqatigilluartarpugut ornitassaminni suut unammilligassat naapinneqarsinnaasut piareersimaffigineqassanersut aammalu ajornartorsiuteqalissagaluarunik qanoq ilillutik tamakku pitsaanerpaamik qaangerniarsinnaaneraat eqqartortarpagut. Inuusuttut namminneerlutik qanoq iliussanerlutik nalunngikkunikku, taava assersuutigalugu angerlarsernermik pissuteqarlutik maanaannaq angerlarnissaat minnerulissaaq. Aallarnissartik qunugaat Ane Sofie Uldum oqarpoq, Qeqertarsuarmi inuusuttuaqqat amerlasuut meeqqat atuarfianniik naammassigaangamik ingerlaannaq ilinniakkamik aallartitseqqinneq ajortut. - Ukiuni kingullerni inuusuttuaqqat amerliartuinnartut meeqqat atuarfianniik naammassigaangamik, ilinniakkamik aallartitsinnatik angajoqqaaminni angerlarsimaannartalersimapput. Tamanna pissuteqartarpoq inuusuttuaqqat ilinniakkamik aallartitsinissaminnut, taamaalillutillu angajoqqaamik qimannissaannut, piareersimaneq ajornerat immaqaluunniit eqqornerusumik oqaatigalugu, angerlarsimaffimmik qimannissaa qunugisarpaat, isumaqarpungalu tamanna aamma qanoq perorsarneqarsimanermik pissuteqartartoq. - Tamanna soorunami inuusuttuaqqat kingusin- 4 inuk

5 Allattoq assiliisorlu: Arne Mølgaard nerujussuakkut ilinniakkaminnik aallartitsisarnerannik kinguneqartarpoq. Taamaattumik sivisuumik atuarsimanngikkunik pisariaqalersinnaavoq ilinniagaqalinnginnerminni piginnaasaat qaffassarniarlugit Piareersarfimmi ukioq ataaseq piareersaqqaartariaqarnissaat. Kisianni kingusissukkut imaluunniit ingerlaannaq ilinniakkamik aallartitsissagaluaraanniluunniit, pinngitsoorneqarsinnaanngilaq ilinniartunut siunnersortip allaffianukaqqaarnissaq eqqaamasassallu allattorlugit, aammalu ilaquttat qaniginerpaasat qimallugit ilinniariarnermi unammilligassat suut naapitassaanersut oqaloqatigiissutigalugit taama Ane Sofie Uldum naggasiivoq. inuk 5

6 Tekst og foto: Arne Mølgaard Huskelisten bliver hurtigt meget lang, når du skal til udlandet eller til en anden by for at studere langt væk fra familien - Det kan være lidt hårdt for en teenager, at tage ud til den store verden eller til en anden by for at gå i skole. Nogen starter på G.U og nogen tager på AFS-ophold og nogen noget helt andet men for det flestes vedkommende betyder det, at de for første gang kommer væk fra familien. Og når far og mor ikke er i nærheden længere er det godt, at man har husket at tage alt med, hvad man har behov for til dagligdagen lige fra tandbørsten til skoletasken og meget meget mere. Det siger Ane Sofie Uldum, der er centerleder og studievejleder i Piareersarfik i Qeqertarsuaq. Hun har nemlig rådgivet mange unge, der for første gang skal væk fra deres familie og by og skal udskifte de vante omgivelser med helt nye spændende og ukendte omgivelser hvor de blandt andet skal lære, at stå selv op om morgenen, selv lave mad og lave lektier (frivilligt!) o.s.v. Lang huskeliste og hjemve - Vores opgave som studievejledere er, at ruste de unge op, før de forlader deres familie. Vi laver for eksempel en lang huskeliste af de ting, de skal tage med til deres rejse. Det kan være nødvendigt, at tage de ting med som man ellers ikke går rundt og tænker over til dagligt, som for eksempel cykel, sovepose til lejrture, gummistøvler, sengetøj og meget mere, siger Ane Sofie Uldum. Men det er også ligeså vigtigt, at man selv føler, om man er klar til at rejse alene. - Det er lige meget, om de skal til anden side af verdenen eller til nabobyen, så skal de kunne klare den psykiske pres. Vi taler derfor meget sammen om, hvilke udfordringer der ligger og venter dem og hvordan de kan takle situationen, hvis problemerne skulle dukke op. Hvis de ved, hvordan de skal klare sig, så er chancen for at de kommer hjem i utide, når de for eksempel får hjemve, meget mindre, siger hun. Flere og flere tør ikke Ane Sofie Uldum siger, at mange unge fra Qeqertarsuaq ikke starter på en uddannelse, efter de er blevet færdig med folkeskolen. - I de seneste år har flere og flere unge valgt, at blive hjemme hos forældrene efter de er blevet færdige i folkeskolen. Det skyldes, at de unge ikke føler sig klar til, at starte på en uddannelse og dermed forlade deres forældre eller rettere sagt, mange af dem tør ikke at forlade deres hjem. Jeg tror, at det kan skyldes opdragelsen. - Det betyder selvfølgelig, at mange af de unge starter på en uddannelse meget sent. Og hvis de ikke har gået i skole i et stykke tid, kan det derfor være nødvendigt, at de må genopfriske deres faglige kundskaber på det lokale Piareersarfik i et helt år, siger hun. - Men uanset om man starter sent eller ej, så må alle unge en tur forbi studievejlederens kontor og gennemgå en huskeliste og tale om de udfordringer de kommer til at møde, når de forlader deres nærmeste familie, slutter Ane Sofie Uldum. 6 inuk

7 AFS uannga naalisagaavoq: American Field Service. AFS pillugu paasissutissat uani atuarneqarsinnaapput: AFS er en forkortelse: American Field Service. Du kan finde oplysninger om AFS i Avannaani, Qeqqani Kujataanilu Ilinniarnertuunngorniarfiit kolligiaanni assingiingajannik malittarisassaqarput: 1. Ineqatinut ataqqinninneq 2. Ulluinnarni unnukkut kolligiami ineqartut eqqissereersimassapput. 3. Kolligiami imigassartorneq, ikiaroornartoq aanngajaarniutillu allat inerteqqutaalluinnarput 4. Sakkut suulluunniit ineeqqaneeqqusaanngillat. 5. Arlaleriarluni malittarisassanik unioqqutitsinerit kolligiamit anisitaanermik kinguneqarsinnaapput 6. Ingerlaannaartumik makku kolligiamit anisitaassutigineqarsinnaapput: - Nakuusernerit, sioorasaarinerit aamma sulisunut ineqatinullu aallerinartorsiortitsinerit - Hashimik aanngajaarniutinilluunniit allanik atuineq - Immikkut akuerineqarani aallaasinik tigummiaqarneq - Aserorterineq tillinniarnerluunniit GU i Aasiaat, Nuuk og Qaqortoq har næsten de samme regler: 1. Man skal tage hensyn til andre beboere 2. I hverdage skal der være ro på kollegiet kl Det er forbudt at indtage alkohol, hash og andre euforiserende stoffer 4. Våben må ikke findes på værelserne 5. Alvorlige eller gentagne overtrædelser af ordensregler medfører bortvisning fra kollegierne 6. Nedenstående fører til øjeblikkelig bortvisning: - Vold og trusler om vold samt truende adfærd mod personalet eller andre på kollegiet - Besiddelse eller brug af hash og andre narkotiske stoffer - Besiddelse af skydevåben uden særlig tilladelse - Groft hærværk eller tyveri Paasissutissat amerlanerit ukunani takusinnaavatit / Flere informationer: Nunanut allanut illoqarfimmulluunniit allamut ilinniariassagaanni pisariaqarpoq: A Qiimasuuneq A Ammasuuneq A Naammagittartuuneq A Nammineersinnaaneq A Tunniutiinnajasuunnginneq A allamiut inooriaasiannik misileerusunneq A Naleqqussarsinnaassuseqarneq A Atuarfimmi malinnaasinnaaneq Nassatassat pingaarutillit: A atisat nunamut ornitassamut naleqquttut (assersuutigalugu kiappa imaluunniit nillerpa?) A Atuarfimmi atortussat A Visa Electron A Pas Når man skal til udlandet eller til en anden by for at gå i skole er det vigtigt, at man: A Er en glad person A Er åben A Er tålmodig A Er selvstændig A Er udholdende A Har lyst til, at prøve en ny livsform A Har tilpasningsevne A Kan følge med i skolen Vigtige ting, at tage med: A Tøj der passer til miljøet (f.eks. er det koldt eller varmt?) A Skoleartikler A Visa Electron A Pas Messenger Internet Mobil (sms) inuk 7

8 - Tappavaniinnerit atorluassavat. Ukioq ingerlapallattarpoq, Natalia Danmarkimi efterskolerialermat ikinngutaata oqaappaa. Maanna Nataliap Aasianni ilinniarnertuunngorniarfiliarnissaa tullinnguuppoq. - Ikinngutima oqarfigaanga tappavaniinnera atorluassagiga, tassanngaannaq qaangiutipallattarpoq, maqaasilissagigalu! 18-inik ukiulik Natalia Møller 2006-ip aasaani ilaquttanilu Danmarkimut aasaanerani ferialeramik piareersimalluarpoq. Ilaquttanili nunatsinnut utilermata Rebild Efterskolemut atuariartortussaavoq. Pilersaarut eqquuppoq. - Aallaqqaammulli angerlarseqaanga. Qiaatigalunga sianerama oqarpunga angerlarusullunga. (Natalia qungujorujussuarpoq). Eqqumiillunilu tupinnarpoq, tappavaniinnerami nuannareqaara. Nuannaarlungalu nikallungasarpunga. Nuannaarnerusarpunga, nutaallu tamarmik pissanganaqaat, ilaannili aliatsannerujussuaq takkuteriasaartarpoq, taamaalillunga nuannaarunnaartarpunga angerlarsilerlungalu. Nataliap angunni ukiakkut 50-iliimmat aliasoqaaq. - Artornarpoq ilisimallugu ilakka tamarmik katerisimaartut uanga ilaginanga. Aamma nammineq 18-iliigami. - Ilaquttakka ilagerusukkaluaqaakka, eqqarsarpungali kammalaatikka atuarfimmilu nivissat ikinngutikka qanoq nuannaritigalugit, qujallungalu atuarfimmi ikinngutivissuaqarama, oqarpoq. Natalia isumaqarpoq tikiinnarluni ammasuusimanini peqqutigalugu ingerlalluarsimalluni. - Pissarsiffigerusullugu isummersimavunga. Ikinngutimami aamma ilimasaareerpaanga tassanngaannaq qaangiutipallassasoq. Ukioq ataaseq kingumut qiviaraanni sukkasoorujussuarmik ingerlasimavoq! Aammali ilakka tamarmik angerlasertarput. Aamma qallunaat. Kikkut tamarmik imminnut ilisarisimanngillat. Taamaalilluta immitsinnut naapittarpugut. Arlaatigut tamatta kiserliorpugut, taamaammat ikioqatigiittariaqarluta. Nataliap Danmarkimi efterskolernissani nammineerluni isumassarsiarinngilaa. - Angajoqqaamaana! - Nataliap qallunaatut ilinniarnissaa kissaatigaarput ilinniagaqarniassammat, arnaa Sofie Marie Møller oqarpoq. Taamaammat Nataliap inilli ukioqarluni aallarnissani piareersimaffigereerpaa. Ilaqutariinni maqaasineq Danmarkip nunattalu akornanni uteqattaarpoq, Natalialli arnaata Messenger - imik attavilersippaa Nataliallu attaveqarneq atorluarpaa. Nataliap arnaa Sisimiut Offset Trykkerimi typografiuvoq. - Attaveqaat ammatittuarpara, Natalialu msn imik nassiussigaangat akissallugu piareersimasarpunga. Iluaqutaaqaaq, Sofie Marie oqarpoq. Nataliap oqaatsit ajornartorsiutiginngilai. Annertunngitsumik. - Aallarnissara sioqqutingaatsiarlugu angajoqqaama qallunaatut oqaluuttarpaannga. Angajoqqaakka tamarmik qallunaatut oqallorissuupput, sivitsunngitsorlu oqaatsit sungiusimalerlugit misigaanga. Natalia efterskolereerluni ingerlaqqinnissaminut piareerpoq ip aasaanit aappaagu aasamut atuanngikkallarluni Sisimiuneereeruni, pigisani poortoriarlugit Aasiannut aallassaaq, ukiut tulliuttut pingasut ilinniarnertuunngorniarfimmiissalluni. Pilersaarutigaa soraarummeereeruni AFS aqqutigalugu Australialiassalluni. Kalaallisut: Aage Lennert Ass.: Marianne Langvardt 8 inuk

9 Nataliap kisimi ilaquttani maqaasinngilai. Inuulluaqqusineq artornaqaaq. Kingorna Nataliap aqqaluaa Qulutaq oqarpoq, biili taseqqersimasoq taama qiasimatigaaq. - Aatsaat taama qiatigigunarpunga, Nataliap arnaa Sofie Marie qungujuppoq. Ilaqutariit inuunerminni suli allannguisussaapput. Aqqalu Danmarkimut efterskoleriarpoq. - Angerlarama aqqalora aallarpoq. Maanna angerlarsimallunga aallarsimasoq maqaasisussanngorpara. Maanna qitornatuanngorpunga nukatsitaallunga, Natalia qungujuppoq. Ukiuni marlunni qitornat marluk efterskolemiinnerat aningaasatigut artukkiingaatsiartarpoq: - Akiligassaq qanoq isertitaqartiginermut naleqqussagaasarpoq. Pisortat akiligassatik akilereermatigit Nataliap efterskolernera qaammammut 1576 kroneqarpoq, saniatigut sapaatip akunneranut kaasarfimmiussai 400 kronit. - Aqqaluaata Silkeborgimi efterskolernera qaammammut 2000 kronit sinnilaarlugit akeqarpoq, saniatigut sapaatip akunneranut kaasarfimmiussai 400 kronit. Tamakku saniatigut Østrigimi ukiuunerani feriarnissaa 2300 kroneqarpoq, ukiaaneranilu Londonimi atuanngiffeqarnini nammineq ileqqaarluni akilerpaa, Sofie Marie oqarpoq. Det var ikke kun Natalia, der savnede sin familie. Det var svært at sige farvel. Bagefter sagde Natalias lillebror Qulutaq, at der lå en hel sø i bilen så meget havde hun grædt. - Jeg tror aldrig, jeg har grædt så mange tårer, smiler Natalias mor Sofie Marie. Familien er stadig i en ny livssituation. Denne gang er det lillebrors tur til et efterskoleophold i Danmark. - Så da jeg kom hjem tog min bror af sted. Nu er det min tur til at være hjemme og savne ham, der er ude. Nu er det min tur til at være enebarn og blive forkælet, smiler Natalia. At have to børn på efterskole i to år kræver, at man har en god økonomi: - Udgiften afhænger af, hvor meget man tjener. Når det offentlige har betalt deres, så kostede Natalias efterskoleophold 1576 kroner om måneden, plus 400 kroner i lommepenge om ugen. - Lillebrors ophold på efterskolen i Silkeborg koster lidt over 2000 kroner om måneden samt 400 kroner i lommepenge om ugen. Dertil kommer en vinterferie i Østrig, der koster 2300 kroner, og en efterårsferie i London, som han selv sparede sammen til, fortæller Sofie Marie. Natalia sms aamma msn aqqutigalugit anaanani attavigikulaarpaa. Natalia havde tit kontakt til sin mor via sms og msn. inuk

10 Natalia arnilu Sofie Marie qimassinnaanngillat, maannakkuugallartoq Natalia og hendes mor Sofie Marie er uadskillelige, så længe det varer Natalia arnanilu Sofie Marie maanna qimassinnaanngitsutut misigaat. Tamarmik nammineersinnaaneq ilinniarpaat, paniammi kisimi kaanngartussaanngilaq. Aamma angajoqqaavi. Danmarkimiinneranilu tappavani allaveqaataasumik ikiorluarneqarsimapput. Natalia aallaqqanermini Sofie Mariep illua Himmerlandimiittoq sapaatit akunnerisa naanerini arnarsiaasarpoq. Silkeborgimiilli Himmerlandimut ungasippallaarpoq, maannalu Sofie Mariep suleqatigisimasaa Ry mi Silkeborgip ungasinngitsuani najugaqartoq sapaatit akunnerisa naanerini angutisiaasarpoq. Kikkut tamarmik qallunaanut attaveqarnissamut iluatsitsisanngillat. Taamaammat Sofie Marie aamma Nataliap siunnersuutigaat Aalborgimi, Århusimi, Odensemi aamma Københavnimi Kalaallit Illuutaat kalaallit inuusuttut Danmarkimi efterskolertut ilaqutariinnut attaveqarfeqarnissaannik neqerooruteqassasut. - Ilaqutariinnik ajunngitsunik tulluartunillu nassaaruminaappoq. Aallaqqasumut toqqissisimananngilaq. Aammali ilaqutariinnut nunatsinniittunut toqqissisimanarlunilu pitsaavoq, anaanaq panillu oqarput. Natalia og hendes mor Sofie Marie føler sig for øjeblikket uadskillige. Begge har lært at stå på egne ben, for det er ikke kun datteren, der skal frigøre sig. Men også forældrene. I den proces havde familien god hjælp af kontakten i Danmark. Da Natalia var af sted, var en kusine til Sofie Marie i Himmerland weekend-mor. Men der er for langt til Himmerland fra Silkeborg, så denne gang er en tidligere kollega til Sofie Marie weekend-far som bor i Ry, ikke langt fra Silkeborg. Ikke alle er så heldige at have danske kontakter. Derfor foreslår Sofie Marie og Natalia, at Grønlænderhusene i Aalborg, Århus, Odense og København tilbyder kontaktfamilier til unge grønlændere, der er på efterskole i Danmark. - Det kan nemlig være svært at finde en god og velegnet familie. Det er ikke kun betryggende for den, der er ude. Det er også trygt og godt for familien derhjemme, siger mor og datter. 10 inuk

11 - Husk nu at nyde det, mens du er der. Et år går hurtigt, rådede en veninde Natalia, da hun forberedte sig til efterskole i Danmark. Nu venter Natalia på at komme på gymnasiet i Aasiaat Tekst og foto: Marianne Langvardt En af veninderne sagde til mig, at jeg skulle sørge for at nyde det, mens jeg var der, for pludselig ville det være slut, og så ville jeg komme til at savne det! 18-årige Natalia Møller var godt forberedt, da hun i sommeren 2006 tog til Danmark med sin familie på sommerferie. Men da familien tog hjem til Grønland igen, skulle hun blive på Rebild Efterskole. Planen holdt. - Men jeg havde skrækkelig hjemve i begyndelsen. Jeg ringede hjem og græd og sagde, at jeg ville hjem igen. (Natalia smiler stort). Det var noget underligt noget, for jeg var også helt vildt glad for at være der. Så jeg var både glad og ked af det. Mest glad, og alt det nye var vildt spændende, men så kunne den der knugende fornemmelse pludselig brede sig, og så blev jeg ked af det og fik hjemve. Da Natalias far fyldte 50 år i efteråret var hun virkelig ked af det. - Svært at vide, at de alle sammen var samlet uden mig. Og da hun selv fyldte 18 år. - Jeg ville rigtig gerne have haft min familie hos mig, men så tænkte jeg på, hvor glad jeg også var for kammeraterne og veninderne på skolen, og at jeg var heldig, at jeg havde nogle rigtig gode venner på skolen, siger hun. At det gik så godt, tror Natalia selv skyldes, at hun var åben, da hun kom. - Jeg var virkelig indstillet på, at få noget ud af det. Min gode veninde havde jo forberedt mig på, at det pludselig ville være slut. Når man kikker sig tilbage efter et år, så er det bare gået hurtigt! Og så var der det, at alle de andre også havde hjemve. Også danskerne. Ingen kendte hinanden. Det var sådan man fandt sammen. Alle var ensomme på en måde, så man var nødt til at hjælpe hinanden. Det var ikke Natalia selv, der havde fundet på, at hun skulle på efterskole i Danmark. - Det var mine forældre! - Vi ville have, at Natalia skulle lære dansk, så hun kan få sig en uddannelse, siger hendes mor, Sofie Marie Møller. Så allerede da Natalia var år var vi indstillet på, at hun skulle af sted. Savnet mellem familiemedlemmerne blafrede af sted mellem Danmark og Grønland, men Natalias mor fik oprettet en Messenger det sørgede Natalia for, så forbindelsen var varm. Natalias mor er typograf på Sisimiut Offset Trykkeri. - Så jeg var hele tiden på, og klar til at svare Natalia, når msn en poppede op. Det var en stor hjælp, siger Sofie Marie. Natalia havde ikke problemer med sproget. Ikke store i hvert fald. - Mine forældre talte dansk til mig i lang tid inden jeg skulle af sted. Mine forældre er begge dygtige til dansk, og der gik ikke lang tid, før jeg følte mig tryg sprogligt. Efter efterskolen er Natalia helt klar til at fortsætte ud i verden. Efter en pause i Sisimiut fra sommeren 2007 til næste sommer, pakker hun igen sine ejendele, og drager til Aasiaat, hvor hun skal på gymnasiet de næste tre år. Derefter er der planer om en tur til Australien med AFS. inuk 11

12 Kalaallisut: Peter Frederik Rosing Allattoq assiliisorlu: Marianne Langvardt Kaaka massakkut 18-inik ukioqartoq Danmarkimi marloriarluni ukiup affakkaarlugit efterskolemiittarnermini misigisapiloqartareerluni nunatsinnut angerlaqqikkami aatsaat eqqisseqqissimalluni oqaluttuarpoq Kaaka Lynge Larsen 18-inik ukiulik Angajoqqaassi ilinniartitsisussilu siunnersuutaannut naalaarluartarritsi!

13 Kaaka angisuunik anguniagaqartuuvoq siunnerfigisani aalajangiuttarlugu atuarfimmi pikkorissuuvoq toqqarniakkani nalornissutiginagit. Angajoqqaani ajunngitsut asannittullu tapersersortigai. Kaaka Lynge Larsen (massakkut 18-inik ukioqartoq) 2006-imi aggusti tikillugu inuunermini ilungersornartunik ajornartorsiortarsimanngilaq. Kisianni ukiup affakkaarlugit marloriarluni efterskolemiittaraluarluni iluatsitsinngitsoortarneq niviarsiaqqap nukissaqarfiginagulu sianiutimigut artorpaa. Kaakap inuunermini atugarliornerpaaffini nammineq pisuussutigisamisut isigisani tamaallu akisussaaffigiumasani oqaluttuarigamiuk isai immatsertuinnaapput. Qallunaatulli qallunaatut oqalloritsiginissaq Angajoqqaama ilinniartitsisumalu oqaasii naalaannarsimasariaqaraluarpakka. Tamarmik Aasianni ilinniarnertuunngorniarfimmukaqqugaluarpaannga. Ilami tiguneqareeraluarpunga, kisianniliuna tassa isumaqarama qallunaatut oqalunneq qallunaatulli ilikkartigisariaqariga (taamaangajalluinnarporlu, aaqq.). Isumaqaraluarama meeqqat atuarfianni naggasiutaasumik misilitsinnermi qallunaatoornermut karakterera pitsaavallaarnavianngitsoq, kisianni 11-rpunga, ajugaasimaarnini isertorpiarsinnaanagu oqarpoq. Taamaakkaluartoq qamani nipip sunnerniarsaraa Rantzausminde Efterskolemut aallaqqullugu, tassanili pissutsit atuartitsinerlu Kaakap naatsorsuutigisaanut naapertuutinngivipput. Naatsorsuutigigaluarakku nutaanik ilikkagaqassallunga. Kisianni taamaattoqanngivippoq. Tassani atuartunit pikkorinneruvunga. Matematikimut oqaatsinullu tunngasunik taakkunannga ilisimasaqarneruvunga, taamaammallu sivitsunngitsoq avaanngusulerpunga. Atuaqatima amerlanersaat uannut ajunngitsuupput, ataasiakkaalli fucking grønlænderimik taagorlunga kalaaliuninnik akerartortarpaannga, Kaaka oqaluttuarpoq. Kaaka ilinniartitsisunut unnerlukkiartunngilaq. Taamaaliornissanimi ersigaa. Imaassinnaammat suli ajornerusumik nalaataqarluni. Qaammatit marlunngoraluartullu taamaatiinnarpoq. Sinnattupalaat Ikinngutaa Kerteminde Efterskolemi atuarsimavoq atuarfillu nersualaarlugu. Anaanama ikiorlunga tassani inissarsivaanga, aammalumi taanna pitsaaneroqaaq. Kisianni ajorteriivinnikuuvunga. Ullut arfineq-marluk ingerlanerinnaanni 5 kg-nik oqilivunga. Nerineq ajorpunga, unnuakkullu assut sinnattupiluttarlunga. Sunali peqqutaanersoq paasilluanngilara, tassami atuaqatikka ajunngikkaluarput, aamma oqaatsitigut ajornartorsiuteqanngilanga. Unnuakkulli oqimangertarpunga sinnattoralugu anaanaga assut ajortumik nalaataqartussaasoq, taamaammallu aamma iluamik sininneq ajorlunga. Naggataatigut kiisa sapilivippunga. Kisianni angerlarnissara qinnutiginianngilara. Isumaqarpungami taamaaliornissara tulluassanngitsoq. Kaakalli arnaa kiisa isumaalulivippoq. Angerlarusuppit, Kaaka aperaa, taannalu iluaallatsitseqaaq, tamannalu assut qujarullugu akueralugu. Ukiup sinnera Uummannamiippoq aatami biiliutilittut suliffiutaani ikiuuttarluni, aasarmallu Sisimiuni angajoqqaaminut uteqqippoq. Kaaka massakkut HTX-imi ukioq siulleq atuarpoq assullu nunannaarluni. Suli ilerasuttuarpoq - Kisianni ikerinnakkut uninnera suli ilerasuutigisarpara. Angajoqqaannut aamma Kerteminde Efterskolemi ilinniartitsisut ilaannut. Kaaka ilerasukkunnaaqqullugu angajoqqaavisa oqarfigisimavaat. Aammalumi HTX-imi atuarnermi ingerlaneranik nuannarinninnerata tamanna aanngartikkiartuinnarpaa. Nakorsanngorniarusuppoq. Qularinngilaa ukiut marluk sinnilaarlugit qaangiuppata Århusimi universitetimi ilinnialeruni iluatsitsiumaarluni. Tamannali nallertinnagu Spaniami AFS-erusuppoq. - Spaniamiunukua oqaasii tusarnersut, Kaaka taamak isumaqarpoq. Oqaatigiumasani matuma inuusuttunut allanut anngunnissaa Kaakap kissaatigaa: Angajoqqaassi ilinniartitsisussilu siunnersuutaannut naalaarluartaritsi! inuk 13

14 Foto og tekst: Marianne Langvardt Nu 18-årige Kaaka fortæller om sit livs mareridt, da hun efter to efterskoleophold i Danmark på et halvt år, atter tog hjem til Grønland og faldt til ro 18-årige Kaaka Lynge-Larsen - Lyt efter, hvad jeres forældre og lærer råder jer til! 14 inuk

15 Kaaka er ambitiøs og målrettet dygtig i skolen sikker på sine valg. Bag hende står søde og kærlige forældre, der bakker hende op. Indtil august 2006 havde Kaaka Lynge-Larsen (nu 18 år) ikke oplevet alvorlig modgang i sit liv. Men to mislykkede efterskoleophold på et halvt år, var mere end en pige havde både fysik og mentalitet til at klare. Kaakas brune øjne er fugtige, mens hun fortæller om sit livs hidtil største krise, som hun selv føler sig skyld i, og som hun påtager sig hele ansvaret for. Dansk som en dansker - Jeg kunne bare have hørt efter, hvad mine forældre og min lærer sagde. Begge parter rådede mig til at tage på gymnasiet i Aasiaat. Jeg var oven i købet blevet optaget, men jeg bildte mig ind, at jeg for en hver pris ville lære at tale dansk som en dansker (og det gør hun næsten, red.). Jeg troede ikke, at min danskkarakter til folkeskolens afgangsprøve ville blive særlig god, men jeg fik 11, siger hun med slet skjult stolthed. Alligevel pressede en stemme hende til at tage af sted til Rantzausminde Efterskole, hvor både tonen og undervisningen slet ikke levede op til, hvad Kaaka havde forventet. - Jeg havde forventet at lære noget nyt. Men det skete slet ikke. Jeg var bedre end dem. Jeg vidste mere om matematik og sprog, så jeg kom hurtigt til at kede mig. De fleste kammerater var søde, men enkelte råbte fucking grønlænder efter mig, fortæller hun. Kaaka gik ikke til lærerne, og sladrede ikke. Det var hun nemlig bange for. Måske ville det så gå hende endnu værre. Efter to måneder gav hun op. Frygtelige drømme En ven gik på Kerteminde Efterskole, og sagde god for den. - Min mor hjalp mig med at få en plads der, og det var også meget bedre. Men jeg havde det allerede meget dårligt. Havde tabt mig fem kg på syv dage. Jeg spiste ikke, og havde frygtelige mareridt om natten. Forstår egentlig ikke selv helt hvorfor, for kammeraterne var OK, og der var ingen problemer med sproget. - Men om natten havde jeg mareridt, og drømte, at der ville ske min mor noget ubehageligt, så jeg fik heller ikke sovet ordentligt. Til sidst var jeg hel nedkørt. Men jeg ville ikke bede om at komme hjem. Det syntes jeg ikke, at jeg kunne være bekendt. Men Kaakas mor blev efterhånden bekymret. - Vil du gerne hjem, spurgte hun Kaaka, som åndede lettet op, og tog imod med kyshånd. Resten af året tilbragte hun i Uummannaq i sin bedstefars vognmandsforretning, hvor hun hjalp til, og da det blev sommer flyttede hun tilbage til forældrene i Sisimiut. Kaaka går på HTX første årgang, og er meget glad. Stadig dårlig samvittighed - Men jeg har stadig dårlig samvittighed over, at jeg stoppede. Både over for mine forældre og nogle lærere på Kerteminde Efterskole. Kaakas forældre har sagt til hende, at hun skal droppe sin skyldfølelse. Den afløses også mere og mere af den glæde hun føler over studieforløbet på HTX. Hun vil være læge. Hun er sikker på, at det kommer til at gå godt, når hun om godt to år bliver optaget på universitetet i Århus. Men inden da, håber hun på et AFS ophold i Spanien. Spansk er et smukt sprog, synes hun. Kaaka vil gerne have, at dette budskab kommer ud til andre unge: - Lyt efter, hvad jeres forældre og lærere råder jer til! inuk 15

16 Allattoq: Arne Mølgaard Assiliisoq: Levi Petersen 16 inuk Nunaqarfeeqqamiik illoqarfimmut angisuumut nuulluni oqimaappoq. Angerlarserlunga unnuppassuit qiasarnikuuvunga kisianni tamanna qaangiuttuaannarpoq. Illoqarfimmili angisuumiinneq sungiukkaanni nuannersorujussuuuvoq, taama oqarpoq Ane Petersen, Aasianni meeqqat atuarfianni Gammeqarfimmi atuartoq. Nunaqarfik Niaqornaarsuk 294-inik inulik aammalu Aasiaat 3053-inik inulik assigiinngitsorujussuupput. Anep Niaqornaarsummi atuarfikua, Atuarfik Kristian Lundblad, 70- inik atuartoqarpoq, Aasiannilu Gammeqarfik 481-inik atuartoqarluni. Ane 2006-imi Aasiannukarpoq 10. klassemi atuassalluni, maannakkullu Gammeqarfimmi 11. klassemi atuartuulluni. Ane atuartut nunaqarfimmeertut najortagaanni Skolehjemmimi atuartut allat peqatigalugit najugaqarpoq. Taanna isumaqarpoq ilaquttat nunaqarfillu qimallugit aallarneq nammineertariaqalernerlu oqamaatsuusoq. Ane oqarpoq nammneertariaqalerneq piareersimaffigisariaqartoq. Aallannginnermi angajoqqaat ilinniartitsisullu oqaloqatigilluarneqartariaqarput. Anaanaga ataatagalu siullerpaamik qimattussanngorakkit pissangasorujussuuvunga. Tassami Niaqornaarsuk Aasiaallu assigiinngitsorujussuupput. Illoqarfimmut angisuumut nuulluni allaanerujussuuvoq. Inuit inussiarniinnerupput aammalu atuarfik anginerujussuuvoq. Massakkut nammineertariaqalerpunga aammalu sapaatip akunneranut kaasarfimmiussannik 75 kruuninik pisarpunga, taamaattumillu sipaartorujussuusarpunga. Kantinami nerisaraluarpugut, kisianni anaanama igaavi suli maqaasisarpakka. Ane oqarpoq angerlarsileraanni oqaloqateqartarnissaq pingaaruteqartorujussuusoq. Angerlarsileraangami akuttunngitsunik angajoqqaani sianerfigisarpai imaluunniit kammalaatini skolehjemmimilu sulisut oqaloqatigisarlugit. Pingaartorujussuuvoq nunarsuarmi kisimiittutut misigisimaleraanni oqaloqatissaqartarnissaq. Uanga angerlarsileraangama atuakkerinissara soqutigivallaarunnaartarpara, kisianni angajoqqaama assut tapersersortarpaannga. Tuppallersartarpaannga nu-

17 kittuniaqqullunga atuarneralu nakkutigilluaqqullugu. Aamma isumaqarpunga Gammeqarfimmi ilikkagaqarnerullunga. Ilinniagassaqarnerusarpugut qallunaatullu pitsaanerusumik ilinniarluta, taamaattumik isumaqarpunga atuarfimmi ingerlalluarlunga. Ane 2006-imi aggustimi Aasiannukarpoq aatsaallu aasaru angerlaqqissalluni. Kisianni ukiakkut atuanngiffeqaleraangami juullileraangallu Niaqornaarsummukartarpoq. Piffissaq sivisooq ataatani anaananilu takuneq ajorpai, taamaattumillu sunngiffimmini kammalaatini sivisuumik najortarpai. Aliasuinnartoqarsinnaanngilaq. Pitsaasumik ingerlassagaanni aamma nuannisartarnissaq pisariaqarpoq. Kammalaatikkalu unnukkut klubbimiittaqaagut imaluunniit pisuttuartarluta. Angerlarnissara qilanaareqaara, kisianni aamma manna nuannareqaara illoqarfik angisooq sungiuteriarakku. Skolehjemmip nerisarfiani Kantine på skolehjemmet inuk 17

18 Atuarfik Gammeqarfik Skolen Tekst: Arne Mølgaard Foto: Levi Petersen Det er hårdt at flytte fra en lille bygd til en stor by. Jeg har grædt mange nætter, på grund af hjemve men det går altid over. Man skal bare vænne sig til bylivet, for så bliver det rigtig sjovt, siger Ane Petersen, der går på folkeskolen Gammeqarfik i Aasiaat. Der er stor forskel mellem bygden Niaqornaarsuk med 294 indbyggere og Aasiaat med 3053 indbyggere. Der er 70 elever på hendes gamle skole, Atuarfik Kristian Lundblad, i Niaqornaarsuk og der er 481 elever på Gammeqarfik i Aasiaat. Ane Petersen tog til Aasiaat i 2006 for at gå i 10. klasse og nu går hun i 11. klasse i Gammeqarfik. Hun bor nu på skolehjemmet sammen med andre unge fra bygderne, der også er taget til Aasiaat for at gå i skole. Hun synes, at det er hårdt at rejse væk fra sin familie og sin bygd og må klare sig selv. Ane siger, at man skal være forberedt på, at man må klare sig selv. Man skal tale grundigt med sin familie og lærere på skolen, før man rejser. Jeg var meget spændt, da jeg for første gang skulle rejse væk fra min far og mor. Der er jo meget stor forskel mellem Niaqornaarsuk og Aasiaat. Det var en stor omvæltning, at flytte til en stor by. Folk er mere uhøflige og skolen er meget større. Nu må jeg klare mig selv og jeg får kun 75 kroner 18 inuk

19 om ugen i lommepenge så jeg er nødt til, at spare rigtig meget. Vi spiser godt nok i kantinen, men jeg savner stadigvæk min mors mad. Hun siger, at det er vigtigt at have nogen til, at tale med når man har hjemve. Når hun får hjemve ringer hun tit til sine forældre eller taler med vennerne og de ansatte på skolehjemmet. Det er meget vigtigt, at man har nogen til, at tale med når man føler sig alene i verden. Når jeg har hjemve har jeg ikke så meget lyst til, at lave lektier. Men jeg får stor opbakning fra mine forældre. De trøster mig altid og siger, at jeg er nødt til at være stærk og passe min skolegang. Jeg mener også, at jeg lærer mere på skolen i Gammeqarfik. Vi får flere lektier og lære bedre dansk og jeg synes selv, at jeg klare mig godt på skolen. Skolehjemmep nerisarfiani nerrittut Spisning i kantinen Ane tog til Aasiaat i august i 2006 og kommer først hjem igen til sommer. Men hun plejer også at rejse til Niaqornaarsuk på efterårsferie og juleferie. Det er lang tid uden far og mor. Hun er derfor meget sammen med sine venner i fritiden. Man skal ikke være ked af det hele tiden. Hvis man skal klare sig godt, så skal man også have det sjovt. Jeg og mine venner er meget i ungdomsklubben om aftenen eller går ture. Jeg glæder mig til, at tage hjem igen, men jeg har det til gengæld også sjovt, nu hvor jeg har vænnet mig til storbylivet. inuk 19

20 Allattoq: Alice Sørensen Assit nammineq pigisat... Ane Marie Ottosen EF aqqutigalugu ukioq ataaseq Salt Lake Citymi USA-miinnermini puigunaatsumik nuannersumillu misigisaqarpoq - Eqqillit inooriaasiat soqutigi suaannarsimavara. - Jeg har altid været interesseret i indianernes liv og kultur. - USA-miinninnit ilikkagara pingaarnerpaaq tassaavoq angorusutaq anguniaraanni nammineq iliuuseqartariaqarmat, ilikkagara taanna ulloq manna tikillugu iluaqutigisaqaara, taama oqarpoq Ane Marie Ottosen 25-nik ukiulik, august 1999-miit juni 2000-mut angajoqqaarsiamini Carrie aamma Joel Eberhardikkunni, taakkulu meeraanni arfinilinni Salt Lake Citymi Utahmiittumi najugaqartoq. Ane Marie qinigassinneqarpoq Tysklandimi, Spaniami, Englandimi USA-miluunniit ukioq ataaseq najugaqarsinnaasoq. - Qangali Canadaliarnissara kissaatigisarsimavara, eqqillit inooriaasiat oqaluttuarisaanerallu soqutigisarigakkit. Canada qaninneruniassagakku USAliarnissara qinerpara, kisianni ulloq manna tikillugu suli Canadamut apuutinngilanga, ullut ilaanniaasiit tikillarumaarpara, qungujulluni oqaluttuarpoq. - Illoqarfissuarmiinnginnissara qinerpara, nunami allarluinnarmi najugaqarneq immini allannguinerujussuusussaammat. Taamaammat illoqarfimmi minnerusumi - taama taasinnaagaanni najugaqarnissara qinerpara, EF-imit aperineqarama illoqarfissuarmiikkusunnersunga imaluunniit avinngarusimanerusumiikkusunnersunga, Ane Marie»Sofa Aappalaartumi«aallakaatitassioqataarsartutut ilisarisimaneqarluartoq oqaluttuarpoq. - Allaaqaaq tassanngaannaq arfinilinnik qatanngutisiaqalerama, nunatsinimi kisermaajuvunga. Qatanngutisiama affaat uanniit nukarliupput affaalu angajulliullutik. Takorluukkat piviusorlu Ane Mariep nuna ukioq ataaseq najugassami tikinnginnerani takorloortarsimavaa. High schoolimi, nunatsinni GU-mut assersuunneqarsinnaasumi atuartussaavoq. 20 inuk

21 Ass/Foto: Leiff Josefsen Anne Marie Ottosen: Ilikkagara pingaarnerpaaq, angarusutaq anguniaraanni nammineq iliuuseqartariaqarmat. Ane Marie Ottosen: Det vigtigtste jeg har lært under mit ophold i USA er, at jeg selv må gøre noget for at opnå det, jeg gerne vil. - Illoqarfimmi mikinerusumiittussaariarama takorloorsimagaluarpara atuarfissara mikinerussasoq, kisianni atuartut uupput. Fagit sorliit ilinniarusunnerlugit nammineq qinersisinnaatitaagama, aerobic, spanskisoorneq, erinarsorneq, drama, tuluttoorneq, oqaluttuarisaaneq iganerlu qinerpakka. Taassuma saniatigut atuarfiup allaffiani ikiuuttarnissara qinerpara. Ullut atuarfigut»a and B-days«- inut agguataarneqartarput, ullut taakku assigiinngitsut marluk faginut aalajangersimasunut avinneqartarlutik. Atuartitseriaasiat assut ilikkagaqarnarpoq. Aamma isumaqarsimagaluarpunga inuit angisoorujussuullutillu snobbiussasut, (akimasoorpalaartut) kisianni taamaanngilluinnarpoq, inussi arneqaat assigiinngitsorpassuullutillu, soor - lu nunani allani inuit aamma taamaattut. Upperisaq eqqarsartariaaserlu - Misigisakka allaanerulaarunarput Utahmi innuttaasut allatut upperisaqaramik mormoniugamik. Assersuutigalugu coffeinitalinnik imigaqaqqusaanngillat, akunnerillu pingasut naalagiartarput. Naalagiartunut ilaajuaannarpunga, uagut arnat inuusuttut immikkoortarpugut nuannisartaqalutalu. Imminorneq uagutsitulli inuunerannut ilaanngilaq, uagut maani tamangajatta imminorsimasunik ilisarisimasaqarpugut, Salt Lake Citymi taamaanngillat. Ilaasa ilisarisimasaasa ilisarisimasaat qangarsuaq imminorsimasunik tusarsimapput. Ajornartorsiutitik allatut pitsaanerusumik aaqqittarpaat. Ataatsimut isigalugu eqqarsartariaasiat allaaqaaq. Inuit nalunngilaat nammineq iliuuseqanngikkunik anguniagartik angusinnaanagu. Eqqarsartariaaseq taanna assut pigiliuppara. Suli attaveqarfigai USA-miinnermini misigisat nuannernerpaat ajornerpaallu suunersut pillugit Ane Marie aperineqarami qulanngilluinnarpoq. - Ajornerpaavoq angerlarsernera. Kisianni misigisat nuannersut amerlangaarmata pingasut taarusuppakka. Siulleq tassaavoq San Franciscomut angalaarnerput. Nuannersut allat ilagaat qatanngutisiara angajulleq Eric ilagalugu biileqattaaraangatta nuannisartaqaagut. Nuannersut pingajoraat ilaqutarsiakka. Ane Mariap ilaqutarsiani suli attaveqarfigisarpai. - Arnarsiakora Carrie akuttunngitsunik eqatigisarpara, ingammik itaarnerata kingorna. Qatanngutisiama arnartai amerlanerit katereerput angajullersaallu Eric Afghanistanimi sakkutuujulluni. Ullumikkut periarfissat tamaasa atorniartarpakka inuusuttunut angalasimaninnit oqaluttuarnissannut angalanissaminnut pileritsanniassammata nunarsuarmi misigisassarsiorlutik. Misigisaq nuannersuuvoq puigunaatsoq assullu misilittagaqarnarluni, Ane Marie Ottosen naggasiivoq. inuk 21

22 »The rock«alcatraz, amerikamiut parnaarussiviat tusaamasaq. Assimi, Ane Marie, Lucy Lopez spaniamioq politeerlu amerikamioq.»the rock«alcatraz, det berømte amerikanske fængsel. På billedet, Ane Marie med Lucy Lopez fra Spanien og en amerikansk betjent. Af Alice Sørensen Private fotos... Ane Marie Ottosen fik en oplevelse for livet, da hun gennem EF tog på et års ophold i Salt Lake City, USA - Det vigtigste jeg har lært under mit ophold i USA er, at jeg selv må gøre noget for at opnå det, jeg gerne vil, og det hjælper mig meget den dag i dag, siger 25-årige Ane Marie Ottosen, der fra august 1999 til juni 2000 boede hos sin værtsfamilie, Carrie og Joel Eberhard og deres seks børn i Salt Lake City i staten Utah. Ane Marie kunne vælge mellem at komme til Tyskland, Spanien, England og USA. - Jeg har altid ønsket at komme til Canada, blandt andet fordi jeg altid har været interesseret i indianerne og deres historie og kultur. Jeg valgte at komme til USA, så jeg kunne komme så tæt på Canada som muligt. Jeg har endnu ikke været i Canada, men det skal jeg nok komme en dag, siger hun med et smil på læben. - Jeg valgte med vilje ikke at bo i en storby, da EF spurgte, om jeg ville bo i en større by eller i provinsen. Det ville i forvejen være nok at komme til en helt andet sted, end det jeg var vant til, så jeg valgte at bo i en mindre by, hvis man kan kalde dét det, fortæller Ane Marie, som vi blandt andet kender fra»sofa Aappalaartoq«. - Det var selvfølgelig helt anderledes, når man som enebarn herhjemme lige pludselig får seks stedsøskende. Halvdelen af mine stedsøskende var yngre, og halvdelen var ældre end jeg. Forventninger og virkeligheden Ane Marie havde en masse forventninger til det land, hun skulle bo i et år. Hun skulle gå på high school, der svarer til GU herhjemme. - Eftersom jeg valgte at bo i provinsen, troede jeg, at skolen ikke ville være så stor, men der var altså elever på skolen, mindes hun. Jeg 22 inuk

23 måtte selv vælge, hvilke fag jeg ville tage, så jeg valgte at gå til aerobic, spansk, kor, drama, engelsk, historie og husgerning. Desuden valgte jeg også at være kontormedhjælper på skolens kontor. Jeg havde»a and B-days«med fast opdelte fag de to dage. Det er et meget godt skolesystem, de har derovre. - Jeg troede også, at folk ville være fine og snobbede, sådan som jeg havde set det på film, men sådan var det slet ikke. Folk var utrolig venlige og meget forskellige, ligesom alle andre steder i verden. Religion og tankegang - Jeg tror også, at jeg fik en lidt anderledes oplevelse, fordi de fleste i staten Utah er mormoner de har en anden religion. De må blandt andet ikke drikke koffeinholdige drikke, og de går i kirke i tre timer. Jeg var altid med, og vi unge piger samledes og havde det hyggeligt. De har ikke oplevet selvmord tæt på, som vi gør herhjemme. Her kender vi næsten alle nogen, der har begået selvmord. Sådan er det slet ikke i Salt Lake City, hvor selvmord kun forekommer meget sjældent. De løser deres problemer på en anden måde og bedre måde. Generelt er tankegangen meget anderledes. Folk er mere bevidste om, at de selv må gøre noget for at opnå de ting de gerne vil. Den tankegang har jeg virkelig taget til mig. Har stadig kontakt Til spørgsmålet om den værste og bedste oplevelse under opholdet i USA, er Ane Marie slet ikke i tvivl. - Det værste der skete under mit ophold var, da jeg havde hjemve. Jeg har så mange gode oplevelser, så jeg vil vælge de tre bedste oplevelser. Det første er vores tur til San Francisco. Jeg har også en masse gode minder fra min og min stedbror Erics køreture det var sjovt, og vi hyggede os. Den tredje bedste oplevelse er min værtsfamilie. Ane Marie har stadig kontakt til sin værtsfamilie. - Jeg mailer jævnligt med min stedmor Carrie, specielt efter hun har fået . De fleste af mine stedsøstre er gift i dag, og min ældste stedbror Eric er soldat i Afghanistan. - I dag bruger jeg enhver lejlighed til at fortælle andre unge om mine oplevelser for at inspirere dem til at tage ud at rejse - ud og opleve verden. Det er en oplevelse for livet, og ens horisont udvides utrolig meget, slutter Ane Marie Ottosen. Ane Marie EF-ertullu allat San Franciscomut takornariarput misigisat nuannernerpaat ilaat. Ane Marie og de andre EF-elever var i San Francisco en af de bedste oplevelser. inuk 23

24 Lillian Wille Skifte 19-ink ukioqartoq, 2006-imi AFS-erluni Portugalimi ukiivoq. Nunamut allamut aallassagaanni piareersarluarsimanissaq pingaarnerpaajusoq, Lillian isumaqarpoq Allattoq assiliisorlu/ Tekst og foto: Arne Mølgaard - Piareersarluarsimanngikkaanni maanaannaq angerlarnissaq qaninnerujussuuvoq, tamannalu pinngitsoortinniartariaqarpoq, nunamummi allamut aallassagaanni nammineersinnaanissaq pingaaruteqarpoq - aatsaallu piareersimasutut misigisimaleraanni aallartariaqarpoq, Lillian Wille Skifte, Qeqertarsuarmi najugaqartoq oqarpoq. Lillian Qeqertarsuup Atuarfiani 2005-imi 11. a- mi atuarpoq, kisiannili namminiilernissaminut piareersimasutut misigisimannginnami atuarneq aallarteqqimmat 11.u-mi atualerpoq. Juli 2006-imi AFS-erluni aallarpoq qaammatillu qulit Portugalimiilluni, siullermik illoqarfimmi Torres Vedrasimi qaammat ataaseq kingornatigullu angerlarnissami tungaanut Odivelasimiilluni. Aallarnissamut piareersimaneq - Siullermik 2005-imi Danmarkimi efterskolernissannut akuerisaagaluarpunga AFS-erniarlungalu qinnuteqaraluarlunga. Efterskolernissannut akuerisaagaluarpunga, kisianni taamanikkut angajoqqaama qimannissaannut piareersimasimasutut misigisimannginnama 11. klasse uteqqippara, aallarnissannut ukioq ataaseq piareersaqqaarniarlunga. Lillian peqqissiminngilaq ukioq ataaseq aallarnissani kinguartissimagamiuk. Tassami qularutiginngilaa aallarsimasuuguni maanaannaq angerlarsimassagaluarluni taamaalillunilu anguniakkani angunngitsoorlugu. Angerlarserneq aporfiginagu - Ilinnniariarluni aallarniarluni aalajangersimagaanni imminut piumaffigineq pingaartorujussuuvoq. Nunamut allamut tikissimanngisaannakkamut pigaanni angerlarsernartarpoq, kisianni angerlarserneq aporfigineqartassanngilaq, angerlarsernermi qaangiuttuaannarpoq. Piareersimaffigisassat aamma allat arlaqarput, soorlu angajoqqaat qaqagukkut telefuunikkut oqaluunneqartassanersut pillugu isumaqatigiissuteqarneq, angjoqqaarsianut attaveqarluarnissaq, nunami tikitami pissutsinut naleqqussarneq minnerunngitsumillu nunami tikitami atuarfissap pitsaasuunissaa qulakkeerneqartariaqarpoq. - Odivelasimut tikikkama piffissaq sivisooq atuanngilanga sivisuumik atuarfissannik ujaasiunneqaqqaarama, taamaattumillu portugalimiutut iluamik ilikkanngilanga. Taamaammat nunamut allamut aallannginnermi pingaarnerpaavoq suna tamarmi iluamik piareersarluarsimanissaa, ilinniartitsisut angajoqqaallu peqatigalugit. 19-årige Lillian Skifte, var i Portugal i ét år gennem AFS i Hun mener, at det at føle sig helt klar er det vigtigste er at rejse, når man skal på uddannelse - Der er stor risiko for, at man rejser hjem i utide, hvis man ikke er klar til at forlade familien. Man skal jo helst undgå at rejse hjem før tid. Det er meget vigtigt, at man er selvstændig når man skal rejse alene til udlandet. Man skal derfor føle at man er helt klar til at rejse, mener Lillian. Lillian gik i 11.a i Qeqertarsuup Atuarfia i 2005, men hun var ikke klar til at forlade sine forældre. Hun startede derfor i 11.u da skolen startede igen samme år. Hun tog derefter AFS i juli 2006 og var i Portugal i ti måneder først i byen Torres Verdas i en måned og senere i Odevilas, indtil hun tog tilbage til Grønland. Forberedelse til rejsen - Jeg blev ellers optaget på efterskole i Danmark og havde samtidig søgt til AFS i Men jeg følte ikke, at jeg var klar til at forlade mine forældre. Jeg tog derfor 11. klasse om igen for at bruge et år til at forberede mig til rejsen. Lillian har dog ikke fortrudt, at hun har udskudt sin rejse i et helt år. Hun er nemlig overbevidst om, at hun ville have rejst hjem før tid og dermed ikke opnå sine målsætninger. Hjemve skal ikke være en forhindring - Det er meget vigtigt, at man stiller krav til sig selv hvis man har taget en beslutning om, at tage til udlandet for at gå i skole. Man får hjemve når man ankommer til et fremmed land, men hjemve skal ikke være en forhindring. Hjemve går jo altid over. Der er også flere ting man skal forberede før man rejser. Man skal blandt andet aftale tidspunkter, hvornår man skal tale med sine forældre i telefonen og have et godt forhold til sine plejeforældre. Man skal også kunne tilpasse sig til de nye forhold i det land man kommer til og man skal have mindst sørget for, at man har valgt en god skole. - Jeg var ikke skole i lang tid efter jeg var ankommet til Odevilas, da arrangørrene brugte lang tid til at finde en skole til mig. Jeg har derfor næsten ikke lært det portugisiske sprog. Det er derfor vigtigst, at alting er godt arrangeret før man rejser og det skal ske i samarbejde med forældre og lærere. MEEQQAT INUUSUTTULLU OQARASUAATAAT Ammasarpoq Ullut tamaasa ukioq naallugu Åbningstid kl Hverdag året rundt KISIMIINNGILATIT Nuuk * Ulloq unnuarlu * Hele døgnet KISIMIINNGILATIT Sisimiut Suliffiup avataatigut Efter arbejdstid INUUSUTTUT AKISUNNERAT Apeqqutit akissutaallu Nittartagaq / Hjemmeside TUSAANNGA Ilulissat * Ulluinnarni ammasarpoq nal Weekendini tall. nal. 16 ataa. nal. 8 Åbent hverdag kl Weekender åbent fre. kl. 16 til man. kl. 8

S trin-imiit nutaarsiassat Qupp. 2 Kigutilerisarfimmiit. Qupp. 9. Nyheder fra trin S Fra tandklinikken s. 9. Issuaanerit nuannersut Qupp.

S trin-imiit nutaarsiassat Qupp. 2 Kigutilerisarfimmiit. Qupp. 9. Nyheder fra trin S Fra tandklinikken s. 9. Issuaanerit nuannersut Qupp. Nanortallip atuarfia INUUNEQ ILINNIARFIUVOQ IGALAAQ ΙTunngavilerneqarpoq 2015Ι nr.3ι 27. MARTS 2015 Ι IGALAAQ Ι Nutaarsiassat atuartunut, angajoqqaanut, atuarfimmilu atuisunut. Sap. akunnerata tulliani

Læs mere

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole.

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole. 1 Kontakt Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk Forstander: Gyrite Andersen gyrite.andersen2@mejlby-eft.dk Viceforstander: Jørn Frank

Læs mere

Akiitsut amerligaluttuinnarput Namminermini tamanna tupinnanngilaq aamma tupinnartuliaanngilaq, aasit taamatut innuttaasut tassa pisuupput, uanga qujaannarpunga aamma tigorusunngilara pisuutitaaneq manna

Læs mere

SMIL MED HELE GEBISSET DET SMITTER! KIGUTITIT TAKUTILLUGIT QUNGUJUGIT QUNGUJUTSITSISARPOQ! Peqqissimissanngilagut

SMIL MED HELE GEBISSET DET SMITTER! KIGUTITIT TAKUTILLUGIT QUNGUJUGIT QUNGUJUTSITSISARPOQ! Peqqissimissanngilagut I N U U S U T T U N U T A T U A G A S S I A Q * U N G D O M S M A G A S I N E T IMMIKKUT SAQQUMMERSITAQ * EKSTRA * nr. 2 Upernaaq Forår 2007 PAARISA SMIL MED HELE GEBISSET DET SMITTER! KIGUTITIT TAKUTILLUGIT

Læs mere

Nutaarsiassaaleqiffik qaangiuppoq (IB) Aasaanera nutaarsiassaaleqiffiusartuuvoq. Inuit sulinngiffeqartarput, sorpassuit uninngasarput aamma naalakkersuinermik suliallit akornanni. Taamaammat nutaarsiassani

Læs mere

Maannakkut issiavutit PISPSavisiia siulleq tigummillugu.

Maannakkut issiavutit PISPSavisiia siulleq tigummillugu. PISPSavisiia 1. udgave, februar 2013 PI/SPS den nye bygning 10. januar 2013, Anita & Stinnanguaq Maannakkut issiavutit PISPSavisiia siulleq tigummillugu. Aviisi qaammammut ataasiarluni saqqummertassaaq

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 Piffissami nal. ak./tidspunkt.: Eqimattani oqaloqatigiinneq / Samtalerunde kl. 9.00 9.30 Kisimiilluni

Læs mere

Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa. Isumassarsissutissanngorluni. oqallissaarutitut saqqummiussaq

Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa. Isumassarsissutissanngorluni. oqallissaarutitut saqqummiussaq Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa Isumassarsissutissanngorluni oqallissaarutitut saqqummiussaq KANUKOKA-seminar:Samarbejde på børn- og ungeområdet 08-12-2011 1 Oqallissaaraluni saqqummiussap

Læs mere

www.skolenkullorsuaq.gl

www.skolenkullorsuaq.gl Ilinniartitsisoq nr. 3 2008 - Marts Siorapalummi seqineq nuisoq - Solfest i Siorapaluk Saamup Atuarfianit Fra Saamup Atuarfia Side. 10-11 www.skolenkullorsuaq.gl Nunap assinga qiviartaraangakku takusinnaasarpara

Læs mere

Ivaaq. inuuneq imigassartaqanngitsoq et liv uden alkohol

Ivaaq. inuuneq imigassartaqanngitsoq et liv uden alkohol INUK 2_lk 27/03/03 15:54 Side 1 nr. 2 upernaaq - forår 2003 paarisa Inuutilluni imertariaqarpoq! Man må drikke mens man lever! Imigassaq ooqattaaqqaarakku ajoq! Pinligt at være fuld første gang! Ivaaq

Læs mere

Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut.

Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut. Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut. Ilulissani atuartunik oqaloqatiginnittartumik 1. januar 2003-mi atorfinitsitisoqaqqaarpoq inummik ataatsimik, atorfinittullu atuarfiit arfiniliusut tassa illoqarfimmi

Læs mere

Tak for alt mor. Anaana pereersunut qujanaq ANGAJOQQAAT AVITTARNERAT AJUNNGILAQ OK, AT FORÆLDRE SKILLES. Bebbie 11-nik ukioqartoq arnaa toquvoq:

Tak for alt mor. Anaana pereersunut qujanaq ANGAJOQQAAT AVITTARNERAT AJUNNGILAQ OK, AT FORÆLDRE SKILLES. Bebbie 11-nik ukioqartoq arnaa toquvoq: nr. 1 upernaaq forår 2005 paarisa Bebbie 11-nik ukioqartoq arnaa toquvoq: Anaana pereersunut qujanaq Bebbie var 11 år, da hendes mor døde: Tak for alt mor Tarnip pissusiinik ilisimasalik: Tamatta ajornartorsiutinik

Læs mere

Aviâja. Tage. Birthennguaq. Nicolai. Inaluk. Jensigne. Chresten. Ane. Ujuunnguaq

Aviâja. Tage. Birthennguaq. Nicolai. Inaluk. Jensigne. Chresten. Ane. Ujuunnguaq Aviâja Tage Birthennguaq Nicolai Inaluk Jensigne Chresten Ane Ujuunnguaq Anaanama eqqaaneqarnera ataqqinartuuli... 6 Æret være min mors minde... 18 Tage saqqummerpoq... 31 Jeg stod frem... 36 Asasaqqaara

Læs mere

Mamaaqaaq ooqattaaqqikkusunngilaralu Det smagte hæsligt og jeg fik ikke lyst til at gøre det igen

Mamaaqaaq ooqattaaqqikkusunngilaralu Det smagte hæsligt og jeg fik ikke lyst til at gøre det igen I n u u s u t t u n u t at uag a s s i aq U n g d o m s m ag a s i n e t Pujortartarneq Rygning nr. 2 Ukiaq Efterår 2007 PAARISA Kakkaqigatta Vi er så seje Pujortassaarniaritsi Stop rygning Mamaaqaaq ooqattaaqqikkusunngilaralu

Læs mere

Kammagiitta...! Lad os være venner...! Qinngasaarisarneq nikassaaneruvoq Det er nedværdigende at mobbe

Kammagiitta...! Lad os være venner...! Qinngasaarisarneq nikassaaneruvoq Det er nedværdigende at mobbe I n u u s u t t u n u t at uag a s s i aq U n g d o m s m ag a s i n e t nr. 1 Upernaaq Forår 2008 PAARISA Qinngasaarisarneq nikassaaneruvoq Det er nedværdigende at mobbe Qinngasaarisarneq inuusuttuaqqanut

Læs mere

Pitsaasumik eqqarsarit

Pitsaasumik eqqarsarit nr. 2 ukiaq efterår 2004 paarisa Kalaaleq nukittooq En sej grønlænder 11-nik ukioqarluni kræfteqalerpoq, anigorluguli Fik konstateret kræft som 11-årig, men vandt over sygdommen Lene & Jensinnguaq: Tænk

Læs mere

kujataamlu Q-offset Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq Naqiterisoq / Udgives af:

kujataamlu Q-offset Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq Naqiterisoq / Udgives af: Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq All.: Jørgen Wæver Johansen, Siumut, Kommune Kujallermi borgmesteri Siullermik Naalakkersuisut nersualaarusuppakka aalajangiiffigisassaq imaannaanngitsoq, nuannarineqanngitsussaasorlu,

Læs mere

Nuuk den 12. november 2012

Nuuk den 12. november 2012 Nuuk den 12. november 2012 Nye ska(eregler er et alvorligt benspænd for lokale virksomheder Europas højeste selskabsskat suppleres i nyt lovforslag af forringede afskrivningsregler, der risikerer at bremse

Læs mere

Nuna tamakkerlugu ilitsersuisarfik Center for National Vejledning

Nuna tamakkerlugu ilitsersuisarfik Center for National Vejledning Nuna tamakkerlugu ilitsersuisarfik Center for National Vejledning Ikaarsaarfimmi aqqutissiuussineq Overgangsvejledning Oplæg udarbejdet af: Cand. Mag. Kistâra Motzfeldt Vahl, Vejleder i center for national

Læs mere

Nuuk TV-ip malittarisassai Vedtægter for Nuuk TV

Nuuk TV-ip malittarisassai Vedtægter for Nuuk TV Nuuk TV-ip malittarisassai Vedtægter for Nuuk TV Vedtaget på generalforsamlingen Ataatsimeersuarnermi akuersissutigineqarpoq 13. maj 1997 13. maj 1997 Med ændringer 19. maj 1998 Allannguuteqartinneqarlutik

Læs mere

Dias nummer 3. KV CfNV3 Billede taget fra www.google.dk Kiistara Vahl Center for National Vejledning; 21-05-2015

Dias nummer 3. KV CfNV3 Billede taget fra www.google.dk Kiistara Vahl Center for National Vejledning; 21-05-2015 Nuna tamakkerlugu ilitsersuisarfik Center for National Vejledning Ikaarsaarfimmi aqqutissiuussineq Overgangsvejledning Oplæg udarbejdet af: Cand. Mag. Kistâra Motzfeldt Vahl, Vejleder i center for national

Læs mere

UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 4 Oktober 2009

UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 4 Oktober 2009 UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 4 Oktober 2009 Kalaallit Nunaanneersunik oqaluttuarsinnaavit Kalaallit oqaluttuaatitoqaanneersinnaapput, oqaluttuat ilumuunngitsut

Læs mere

Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Atuartut ilinniaqqiffinnut ikaarsaariarfimmi ajornartorsiortartut

Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Atuartut ilinniaqqiffinnut ikaarsaariarfimmi ajornartorsiortartut Gruppe nr. 1 fredag formiddag Gruppearbejde / nr.: 1 Ordstyrer: Kristine Kristiansen Referent: Jonathan Petersen Fremlægger: Sikkersoq Berthelsen Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Atuartut ilinniaqqiffinnut

Læs mere

Inuttut alloriarneq annertooq Allattoq: Kirstine Kreutzmann Imminut nalikitsutut isigineq, ajortussarsiorneq, kukkunersiuineq, tatiginnginneq, nalornineq, inuunermilu nuanniilliuuteqartuarneq. Soormi kinaassuserput

Læs mere

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Tlf.: 70 1234 www.banken.gl N O V E M b a r i / N O V E M B E R 2 0 1 0 SR Naqinninnguit pingasut pingaarutilerujussuit Tre små bogstaver med stor betydning

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for børn Se denne historie som film: www.ina.gl/boern Udgivet af Bureau for Inatsisartut Januar 2015 Tegninger: Christian Rex, Deluxus Studio

Læs mere

Ikiaroorusullutik pigisatik tuniniarsinnaasarpaat Sælger gerne ejendele for at kunne ryge hash. Ikiaroornartoq Hash Rusmidlet hash

Ikiaroorusullutik pigisatik tuniniarsinnaasarpaat Sælger gerne ejendele for at kunne ryge hash. Ikiaroornartoq Hash Rusmidlet hash I n u u s u t t u n u t at uag a s s i aq U n g d o m s m ag a s i n e t nr. 1 Upernaaq Forår 2009 PAARISA Ikiaroornartoq Hash Rusmidlet hash Aanngajaarniutinik atuinani inuuneq nuannersoq Et sundt liv

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Oktober 14. Ilulissani atuarfik nutaaq. Ny skole i Ilulissat

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Oktober 14. Ilulissani atuarfik nutaaq. Ny skole i Ilulissat Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening Ilulissani atuarfik nutaaq Ny skole i Ilulissat Oktober 14 Ilinniartitsisoq Oktober 14 Ilinniartitsisoq Udgivet af IMAK Oktober 14 Ansvarshavende redaktør:

Læs mere

Kingusinnerusukkut ilaqarsimasinnaagaluarpunga Jeg skulle have ventet med at gå i seng med en til senere

Kingusinnerusukkut ilaqarsimasinnaagaluarpunga Jeg skulle have ventet med at gå i seng med en til senere Inuusuttunut atuagassiaq Ungdomsmagasinet nr. 1 * Upernaaq Forår 2010 * PAARISA Imminut attuualaarneq aqqutissaavoq Man kan kærtegne sig selv Inuit eqqumiitsutut issorisat, ilittorluinnaq ipput Lidt mærkelige

Læs mere

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Tlf.: 70 1234 www.banken.gl j u u n i / j u n i 2 0 1 0 Pitsaanerusumik Siunnersuineq Suliffeqarfinnut karsip ammasarfigai 10.00 14.00 Erhvervskassen holder

Læs mere

TUNINIAGAQ - angallat meqqia MASTER 740 HT Nuna Advokater v/advokat Charlotte Pedersen-ip toqukkut qimagussimasoq Kaj Olsen Egede sinnerlugu pigisai makkua tuniniarpai: Angallat meqqia Master 740 HT Inissaqarluartoq,

Læs mere

Kvalitets-rapport for skoler / skoleåret 2013/14. Kulusumi Alivarpi. Atuarfiup aqqa /skolens navn 986973, 986975, kulusumi.alivarpi@attat.

Kvalitets-rapport for skoler / skoleåret 2013/14. Kulusumi Alivarpi. Atuarfiup aqqa /skolens navn 986973, 986975, kulusumi.alivarpi@attat. Kulusumi Alivarpi Atuarfiup aqqa /skolens navn 986973, 986975, kulusumi.alivarpi@attat.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse 3915 Kulusuk Atuarfiup/skolens postadresse Kulusuk Illoqarfik/By

Læs mere

TIMERSORNEQ & NERISASSAT SPORT & MAD HÆNGER SAMMEN ATAQATIGIIPPUT. H 2 O pitsaanerpaavoq H 2 O er bedst

TIMERSORNEQ & NERISASSAT SPORT & MAD HÆNGER SAMMEN ATAQATIGIIPPUT. H 2 O pitsaanerpaavoq H 2 O er bedst IN U US U T T U N U T AT UAG AS S IAQ U N G D O MS MAG AS IN E T nr. 2 ukiaq efterår 2005 paarisa KRISTIAN & NAJA MARIE TIMERSORNEQ & NERISASSAT ATAQATIGIIPPUT SPORT & MAD HÆNGER SAMMEN Ë Ë Peqqinneq pillugu

Læs mere

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut Ungdomsparlamentets slutdokument 2013-imi Inuusuttut Inatsisartuisa qulequttatut pingaarnertut sammivaat Oqaatsitigut piginnaasassavut eqqarsaatigalugit

Læs mere

Julie Berthelsen. grønlands popstar kalaallit popstariat. inuunermik kipisitsivunga et liv afbrydes

Julie Berthelsen. grønlands popstar kalaallit popstariat. inuunermik kipisitsivunga et liv afbrydes nr. 1 januar 2003 paarisa inuunermik kipisitsivunga et liv afbrydes naartunaveersaatit præventionsguide tissannermik maleruutiinnartarput de kan ikke modstå deres lyst til sex Julie Berthelsen grønlands

Læs mere

Sammisaq >> Inuiaqatigiit eqeersimaartut Tema >> Et aktivt samfund. Immikkut saqqummersitaq ekstra 2009 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet

Sammisaq >> Inuiaqatigiit eqeersimaartut Tema >> Et aktivt samfund. Immikkut saqqummersitaq ekstra 2009 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet Immikkut saqqummersitaq ekstra 2009 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet Sammisaq >> Inuiaqatigiit eqeersimaartut Tema >> Et aktivt samfund Kinguaariit akornanni ataqqeqatigiinneq Respekt generationerne

Læs mere

inuusuttut A n a a n a t SammisaqTema [ EKSTRA ]

inuusuttut A n a a n a t SammisaqTema [ EKSTRA ] [ EKSTRA ] u p e r n a a q F o r å r 2 0 0 6 P a a r i s a I l a q u t a r i i n n u t a t u a g a s s i a q Fa m i l i e m a g a s i n e t SammisaqTema t A n a a n a t inuusuttut Unge mødre Ilaqutariinnut

Læs mere

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Maani illoqarfimmi avatangiisinut tunngasut qanoq iliuuseqarfigineqarnissaannut soqutiginninnernut qujanaq. Kommunimut suaarutigisat akissuteqarfiginiassarissavara.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Julie Berthelsen. grønlands popstar kalaallit popstariat. inuunermik kipisitsivunga et liv afbrydes

Julie Berthelsen. grønlands popstar kalaallit popstariat. inuunermik kipisitsivunga et liv afbrydes nr. 1 januar 2003 paarisa inuunermik kipisitsivunga et liv afbrydes naartunaveersaatit præventionsguide tissannermik maleruutiinnartarput de kan ikke modstå deres lyst til sex Julie Berthelsen grønlands

Læs mere

Nalaataq akuerigaanni nukittunarnerusarpoq At acceptere sin situation giver styrke

Nalaataq akuerigaanni nukittunarnerusarpoq At acceptere sin situation giver styrke SILA 1_2004_lene_18.03 22/03/04 10:39 Side 1 TEMA sammisaq UPERNAAQ FORÅR 2004 PAARISA Inuuneq nuannersoq DET GODE LIV Nalaataq akuerigaanni nukittunarnerusarpoq At acceptere sin situation giver styrke

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Imminut tatigaluni anguniakkani angusarpai

Imminut tatigaluni anguniakkani angusarpai UPERNAAQ FORÅR 2005 PAARISA SAMMISAQTEMA NAKKARSAASARNEQ J A N T E L O V E N Imminut tatigaluni anguniakkani angusarpai Suliffimmik piginneqataaffia ukiumut 30 mio. kr-t angullugit kaaviiaartitaqartarpoq

Læs mere

Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut. Vi skal passe på fangstdyrene

Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut. Vi skal passe på fangstdyrene Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut Vi skal passe på fangstdyrene - en pjece til børn om bæredygtig udnyttelse Sooq uumasut pinngortitarlu paarissavavut

Læs mere

I l a q u t a r i i n n e q a a p p a r i i n n e r l u. U p e r n a a q f o r å r 2 0 0 7

I l a q u t a r i i n n e q a a p p a r i i n n e r l u. U p e r n a a q f o r å r 2 0 0 7 U p e r n a a q f o r å r 2 0 0 7 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet SammisaqTema I l a q u t a r i i n n e q a a p p a r i i n n e r l u Familie og parforhold Ullutsinni aappariit oqartussaaqatigiinnerupput

Læs mere

In u us u t t u n u t at uag as s iaq U n g d o ms mag as in e t

In u us u t t u n u t at uag as s iaq U n g d o ms mag as in e t In u us u t t u n u t at uag as s iaq U n g d o ms mag as in e t nr. 1 upernaaq - forår 2006 paarisa Angajoqqaatit oqaloqatigisakkit Snak med dine forældre Inuusuttuuneq paatsiveqanngiffik Pissarsiffiusarpoq

Læs mere

Anaanariit Mor og datter... Isummakkut aalajaatsuuneq pingaarnerpaajuvoq At fastholde synspunkter er vigtigt

Anaanariit Mor og datter... Isummakkut aalajaatsuuneq pingaarnerpaajuvoq At fastholde synspunkter er vigtigt u k i a q e f t e r å r 2 0 0 6 P a a r i s a Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet SammisaqTema P e r o r s a a n e q inuunermi nuannersumi Opdragelse - det gode liv Randi Petersen... Meerartaarnerit

Læs mere

>> Imeq sodavandinut taarsiullugu Vand i stedet for sodavand. >> Kigutigissaasut sullissilluaqaat Tandplejerne giver en god service

>> Imeq sodavandinut taarsiullugu Vand i stedet for sodavand. >> Kigutigissaasut sullissilluaqaat Tandplejerne giver en god service Upernaaq Forår 2007 PAARISA Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasin Immikkut saqqummersitaq * Ekstra * SammisaqTema >> KigutitTænder Kigulluttoq / En klient: >> Kigutigissaasut sullissilluaqaat Tandplejerne

Læs mere

Qaqortoq Elektronikservice ApS Postboks 67 - Telefon 64 21 18 - Fax 64 12 71. Installation / reparation af skibselektronik, tv, radio etc

Qaqortoq Elektronikservice ApS Postboks 67 - Telefon 64 21 18 - Fax 64 12 71. Installation / reparation af skibselektronik, tv, radio etc Atuarfik nang. Allattut ilaata tikkuarpaa atuartut inortuisarnerat, piareersimanatik takkuttarnerat, sinippiarsimanatik ullaakkorsiutitorsimanatilluunniit atuarfiliartarnerat tunngaviatigut ajornartorsiutaasoq.

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Aatsitassalerinermik Ilinniarfik Råstofskolen

Aatsitassalerinermik Ilinniarfik Råstofskolen Aatsitassalerinermik Ilinniarfik Råstofskolen Qaarsummi sulisutut Minesvend Maskiinamik ingerlatitsisutullu Maskineentreprenør Ilinniarneq Uddannelsen 1 Ilinniagassaq nutaaq pissanganartoq Aatsitassanik

Læs mere

Tjenestemandisut atorfillip atorfeqarnermini atugassai sumi nassaarisinnaavigit? Atuartitsisut atorfeqarnerminni atugassai sumi nassaarisinnaavigit?

Tjenestemandisut atorfillip atorfeqarnermini atugassai sumi nassaarisinnaavigit? Atuartitsisut atorfeqarnerminni atugassai sumi nassaarisinnaavigit? Suliassaq 1. atorfinititseriaatsit Isumaqatigiissutit naapertorlugit atorfillip atorfeqarnermini atugassai sumi nassaarisinnaavigit? Tjenestemandisut atorfillip atorfeqarnermini atugassai sumi nassaarisinnaavigit?

Læs mere

Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq. Sammenhæng ng i uddannelsessystemet

Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq. Sammenhæng ng i uddannelsessystemet Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq Sammenhæng ng i uddannelsessystemet Inerisaavik Inerisaaviup pilersinnerani anguniakkat ilagivaat: Iliniartitsisut atuartullu ataasiakkaat iluaqutissaannik

Læs mere

Toqqissisimannginneq misigiunnaarpaa Føler ikke længere utryghed

Toqqissisimannginneq misigiunnaarpaa Føler ikke længere utryghed Inuusuttunut atuagassiaq Ungdomsmagasinet Inuk Xtra Upernaaq Forår 2010 PAARISA Paasisat siunnersuutillu Fakta og gode råd Iminngikkaluarluni qitittoqarsinnaavoq Man kan sagtens danse uden at drikke Angajoqqaat

Læs mere

Ilisimatitsissut Notat

Ilisimatitsissut Notat Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Ilisimatitsissut Notat Uunga Til Assinga uunga

Læs mere

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Kalaallit Nunaata avataani ilinniarnernut ilinniartuunersiutit/immikkut tapiissutinut qinnuteqaat Ansøgning om uddannelsesstøtte/særydelser til uddannelser uden for Grønland 1. Namminermut paasissutissat

Læs mere

Ningiu/Ejer: Ruth Montgomery- Andersen Oqarasuaat/Mobil: 559340. Nittartagaq/Hjemmeside: www.qiajuk.com

Ningiu/Ejer: Ruth Montgomery- Andersen Oqarasuaat/Mobil: 559340. Nittartagaq/Hjemmeside: www.qiajuk.com Qiajuk Studio piffissaq qitiffissaq nutaaq aallartippaat! Ny dansesæson begynder hos Qiajuk Studio! Kissarneqqortuunnguaq Vandsøvej 10 (i Nuuk Fysioterapi- mi) 3900 Nuuk Ningiu/Ejer: Ruth Montgomery- Andersen

Læs mere

BENZINAMIK. naamaarlunga toqungajavippunga. Jeg var tæt på at dø af BENZINFORGIFTNING. AAnngAjAARnIuTIT RuSMIDlER

BENZINAMIK. naamaarlunga toqungajavippunga. Jeg var tæt på at dø af BENZINFORGIFTNING. AAnngAjAARnIuTIT RuSMIDlER IN U US U T T U N U T AT UAG AS S IAQ U N G D O MS MAG AS IN E T AAnngAjAARnIuTIT RuSMIDlER nr. 1 Upernaaq Forår 2007 PAARISA Toqqaasinnaaneq sungiusartariaqarpoq Man skal øve sig i at vælge Aanngajaarniutinik

Læs mere

Ateq / Fornavn Telefoni nalinginnaasoq / Fastnettelefon. Kinguliaqut / Efternavn. Najuqaq / Adresse

Ateq / Fornavn Telefoni nalinginnaasoq / Fastnettelefon. Kinguliaqut / Efternavn. Najuqaq / Adresse Kalaallit Nunaanni ilinniagaqarnissamik qinnuteqaat aamma ilinniagaqarnersiuteqarnissamik qinnuteqaat Ansøgning om uddannelse i Grønland og ansøgning om uddannelsesstøtte Namminermut paasissutissat / Personlige

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

Danmarkimi efterskoleriarnissamut tapiiffigineqarnissamik qinnuteqaat 2013/2014 Ansøgning om tilskud til Efterskoleophold i DK 1.

Danmarkimi efterskoleriarnissamut tapiiffigineqarnissamik qinnuteqaat 2013/2014 Ansøgning om tilskud til Efterskoleophold i DK 1. 1. Atuartoq / Elev CPR nr: Ateq kinguliaqullu / Navn & Efternavn: 2. Angajoqqaat / Forældre Akisussaasut / Værge Meerarsiaq / Plejebarn Aap/Ja Naamik/Nej Anaana / Mor Ataata / Far CPR nr: CPR nr: Najugaq

Læs mere

kujataamlu Q-offset Qujanaq silarput eqqarsaatigigakku! Naqiterisoq / Udgives af:

kujataamlu Q-offset Qujanaq silarput eqqarsaatigigakku! Naqiterisoq / Udgives af: Earth Hour nunarsuarmi silaannaap allanngoriartornera pillugu paasisitsiniaanerit annersaraat. Ukiumut ataasiartumik nal. akunnerani nunarsuarmi tamarmi inuit milliuunilikkaat suliffeqarfiillu tuusinntilikkaat

Læs mere

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2013 ÅRSRAPPORT 2013

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2013 ÅRSRAPPORT 2013 UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2013 ÅRSRAPPORT 2013 NUNATTA ALLAGAATEQARFIA GRØNLANDS NATIONALARKIV Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu Grønlands Nationalmuseum og Arkiv P.O. Box 1090, GL-3900 Nuuk

Læs mere

37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi sulisinnaasut pikkorissarnissaat pillugu Isak Hammondimut akissuteqaat.

37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi sulisinnaasut pikkorissarnissaat pillugu Isak Hammondimut akissuteqaat. Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked Inatsisartuni ilaasortamut Isak Hammond-imut, Inuit Ataqatigiit 37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi

Læs mere

Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut

Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut 8. september 2008. Nalunaarut nr. 900. Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut Matumuuna danskit naalagaaffianni innuttaasut il.il. passeqartarnerannik inatsit

Læs mere

Silarput unammillerpoq siunissamut naleqqussarneq Atuartitsisunut isummersuutit

Silarput unammillerpoq siunissamut naleqqussarneq Atuartitsisunut isummersuutit Silarput unammillerpoq siunissamut naleqqussarneq Atuartitsisunut isummersuutit Saqqummersitamik sammisaqarneq meeqqat atuarfianni meeqqanut angilaartunut angajullernullu atuartitsissutini inuiaqatigiilerinermi

Læs mere

Sila. Toqqissisimaneq pingaarnersaavoq Vigtigst er trygheden. sammisaq. Imerajuttut illuatungeriittut Aktiv alkoholiker kontra passiv alkoholiker

Sila. Toqqissisimaneq pingaarnersaavoq Vigtigst er trygheden. sammisaq. Imerajuttut illuatungeriittut Aktiv alkoholiker kontra passiv alkoholiker Sila U K I A Q E F T E R Å R 2 0 0 3 P A A R I S A TEMA sammisaq Aalakoornartoq ALKOHOL Toqqissisimaneq pingaarnersaavoq Vigtigst er trygheden Imerajuttut illuatungeriittut Aktiv alkoholiker kontra passiv

Læs mere

Sila. Toqqissisimaneq pingaarnersaavoq Vigtigst er trygheden. sammisaq. Imerajuttut illuatungeriittut Aktiv alkoholiker kontra passiv alkoholiker

Sila. Toqqissisimaneq pingaarnersaavoq Vigtigst er trygheden. sammisaq. Imerajuttut illuatungeriittut Aktiv alkoholiker kontra passiv alkoholiker Sila U K I A Q E F T E R Å R 2 0 0 3 P A A R I S A TEMA sammisaq Aalakoornartoq ALKOHOL Toqqissisimaneq pingaarnersaavoq Vigtigst er trygheden Imerajuttut illuatungeriittut Aktiv alkoholiker kontra passiv

Læs mere

Ateq / Fornavn Telefoni nalinginnaasoq / Fastnettelefon. Kinguliaqut / Efternavn. Najuqaq / Adresse

Ateq / Fornavn Telefoni nalinginnaasoq / Fastnettelefon. Kinguliaqut / Efternavn. Najuqaq / Adresse Kalaallit Nunaanni ilinniagaqarnissamik qinnuteqaat aamma ilinniagaqarnersiuteqarnissamik qinnuteqaat Ansøgning om uddannelse i Grønland og ansøgning om uddannelsesstøtte Namminermut paasissutissat / Personlige

Læs mere

Isumassuineq Uummarinnarpoq

Isumassuineq Uummarinnarpoq Der er i omsorgen Isumassuineq Uummarinnarpoq Ilagiit akornanni pisariaqartitsisunut isumassuisunut katuffeqatigiit pillugu 2 VÆRESTEDER Væresteder eller sognets dagligstue bliver ofte stedet, hvor voksne

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Angu Motzfeldt. Asanninneq inuunermi pingaarnerpaavoq Kærlighed er det vigtigste i livet. Man bliver så stolt når man har fået sit første kønshår!

Angu Motzfeldt. Asanninneq inuunermi pingaarnerpaavoq Kærlighed er det vigtigste i livet. Man bliver så stolt når man har fået sit første kønshår! Akioriisitsineq/Dialog: Tingineqqaarluni tanngassimaarnaqaaq! - Man bliver så stolt når man har fået sit første kønshår! nr. 3 ukiaq - efterår 2003 paarisa Pia & Gabrieline, Paamiut: Piareernissarput utaqqerusupparput

Læs mere

piumassuseqarnerunissaq Samfundets viljestyrke SammisaqTema >> Meeqqat pisariaqartitaallubørn og deres behov

piumassuseqarnerunissaq Samfundets viljestyrke SammisaqTema >> Meeqqat pisariaqartitaallubørn og deres behov U k i a q e f t e r å r 2 0 0 7 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet Inuiaqatigiinni piumassuseqarnerunissaq Samfundets viljestyrke SammisaqTema >> Meeqqat pisariaqartitaallubørn og deres behov

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Sisamanngorneq, marsip 13-ianni 2014, nal. 10.00 Oqaasileriffiup ataatsimiittarfiani. Peqataasut: Carl Chr.Olsen, Eva M.Thomassen, Stephen Heilmann, Karl Møller aamma Katti

Læs mere

Ilanngussaq 1: Inuusuttut efterskolertut pillugit paasissutissanut Efterskoleforeningip inassuteqaatai

Ilanngussaq 1: Inuusuttut efterskolertut pillugit paasissutissanut Efterskoleforeningip inassuteqaatai Ilanngussaq 1: Inuusuttut efterskolertut pillugit paasissutissanut Efterskoleforeningip inassuteqaatai Inuusuttunik suliaqarnissamut efterskolit paasissutissanik sunik atorfissaqartitsinersut nikerarsinnaavoq.

Læs mere

Oqaluuserisassat / Dagsorden:

Oqaluuserisassat / Dagsorden: Oqaluuserisassat / Dagsorden: Ataatsimiinnerup ammarneqarnera (IMM. / DOP 1) Mødets åbning Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat (IMM. / DOP 2) Redegørelse for dagsordenen Eqimattak / Gruppe 1: (IMM. /

Læs mere

Tunniutiinnarneq naluaat

Tunniutiinnarneq naluaat SILA 1_2003 26/03/03 9:55 Side 1 TEMA sammisaq Naartulersoortarneq U P E R N A AQ F O R Å R 2 0 0 3 PA A R I S A Tunniutiinnarneq naluaat DE GIVER ALDRIG OP UØNSKET GRAVIDITET Panigiit akioriittut MOR

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. August 15

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. August 15 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening August 15 Ilinniartitsisoq August 15 3 Ullormut oqaluuserisassat nalunaarusiamut EVA mut tunngapput 3 EVA-rapport satte dagsordenen 4 Status quo er ganske

Læs mere

Ataatsimik siumut alloriarneq - marlunnillu kingumut alloriaqqilluni Isumaliunngikkaluarpunga ukioq 2012 Kommunal bestyrelsemut qinersineq inissereersoq aammalu aallartereersoq ima eqqarsassallunga, (1

Læs mere

AEU-eksaminer ved Susanne Møller AUE-mi misilitsitsinissat tunngavigalugit malittarisassat eqqartorpai, allaganngorlugit nassiunneqartartut aamma.

AEU-eksaminer ved Susanne Møller AUE-mi misilitsitsinissat tunngavigalugit malittarisassat eqqartorpai, allaganngorlugit nassiunneqartartut aamma. Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked Piareersarfinni aqutsisut/centerledere Simon Lennert, Kanukoka Susanne Møller, AEU Ulla Broberg,

Læs mere

EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ

EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ 1 EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ Ulloq 11. november 2013 Eqqartuussisoqarfik Sermersuumi sulialiami sul.all.no.

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. April 12

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. April 12 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening April 12 Ilinniartitsisoq April 12 Ilinniartitsisoq Udgivet af IMAK Ansvarshavende redaktør: Sivso Dorph Redaktion: ilinniartitsisoq@greennet.gl Atuarfiup

Læs mere

- Pikkorissartinneqarsimasunik pissarsianik suleqatinut ingerlatitseqqittarneq piumasaqataasariaqarpoq

- Pikkorissartinneqarsimasunik pissarsianik suleqatinut ingerlatitseqqittarneq piumasaqataasariaqarpoq Gruppe nr. 1 fredag eftermiddag Gruppearbejde / nr.: 1 Ordstyrer: Kirsten Lyberth Referent: Bitten Heilmann Fremlægger: Efraim Olsen Pikkorissartarnerit/ilinniarsimanerit: - Pikkorissarnerpassuit atorluarneqarnerusariaqarput

Læs mere

Appa News nr. 2 2013. Immikkoortoqarfik nutaaq Ny filial... 2. Sumiiffimmi tapersersuivugut Vi støtter lokalt...4

Appa News nr. 2 2013. Immikkoortoqarfik nutaaq Ny filial... 2. Sumiiffimmi tapersersuivugut Vi støtter lokalt...4 Appa News nr. 2 2013 Tlf.: 70 1234 www.banken.gl Immikkoortoqarfik nutaaq Ny filial........................ 2 Sumiiffimmi tapersersuivugut Vi støtter lokalt....................4 Kalaallit Nunaanni telefuunit

Læs mere

AEU-2 Matematik - problemregningsdel.

AEU-2 Matematik - problemregningsdel. NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT/GRØNLANDS SELVSTYRE/GREENLAND HOME RULE AEU-2 Matematik - problemregningsdel. Piffissami nal. Ak./Tidspunkt.: 09.00 11.30 Ulloq misilitsiffik/dato: Sisamanngorneq/Onsdag den

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Ilitsersuut Biilinik eqqussuinerni. Vejledning indførsel af biler

Ilitsersuut Biilinik eqqussuinerni. Vejledning indførsel af biler Namminersornerullutik Oqartussat Grønlands Hjemmestyre Akileraartarnermut Pisortaqarfik Skattedirektoratet Ilitsersuut Biilinik eqqussuinerni Vejledning indførsel af biler 26. marts 2007 Ilitsersuut Biilinik

Læs mere

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut Ungdomsparlamentets slutdokument 2015-imi Inuusuttut Inatsisartuisa qulequttatut pingaarnertut sammivaat Inuusuttut suliffissaaleqinerat: Inuusuttut

Læs mere

Udstilling i Uummannaq. Kaaleeraq Møller Andersen udstiller på biblioteket i Uummannaq. Kampen i Grønland

Udstilling i Uummannaq. Kaaleeraq Møller Andersen udstiller på biblioteket i Uummannaq. Kampen i Grønland Ilinniartitsisoq nr. 9 2008 - Januar Ukiortaami pilluaritsi Siullermik tamassi ilaquttasilu ukiumi nutaami qamannga pisumik pilluaqquassi, neriuppunga juulli ingerlariaqqinnissamut nukissanik aallerfigilluarsimassagissi.

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 29. decembari 2014 Kalaallit Nunaanni Eqqartuussisuuneqarfimmit suliami

Læs mere

UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 39. årg. Nr. 5 December 2011

UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 39. årg. Nr. 5 December 2011 Kunngit Pingasut Ulluat juullimik naggataartitsivik Kalaallit Nunaanni pingaartuuvoq nunalu tamakkerlugu pingaartorsiortumik naalagiarfigineqartarluni. UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. December 12

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. December 12 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening December 12 Ilinniartitsisoq December 12 Pensionistinut tjenestemandspensionilinnut tamanut ilisimatitsissut IMAK-i tjenestemandspensionit naleqqussarneqarnissaat

Læs mere

Uanga timigalu, Mig og min krop

Uanga timigalu, Mig og min krop In u us u t t u n u t at uag as s iaq U n g d o ms mag as in e t Uanga timigalu, Mig og min krop nr. 2 ukiaq - efterår 2006 paarisa Akisussaassuseqarneq nuannersuuvoq Det er fedt at have et ansvar Iggu

Læs mere

12 Nuna tamakkerlugu ilisimasaqarfiusoq Landsdækkende lokalviden

12 Nuna tamakkerlugu ilisimasaqarfiusoq Landsdækkende lokalviden SAAVIK 10 Akeqanngilaq Gratis 12 Nuna tamakkerlugu ilisimasaqarfiusoq Landsdækkende lokalviden Borgmester Simon Simonsen Qulliliasoq Let til tårer Margit Motzfeldt Aamma Kim Leine inigisanut pissutsit

Læs mere

Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner?

Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner? For unge under 25 Om tirsdagen For grupper Om fredagen X 1. Hvad koster telefon + fri sms om måneden?

Læs mere