En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland"

Transkript

1 ( ) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte Working poor dvs. personer der har en indkomst under fattigdomsgrænsen. Endvidere er der en gængs opfattelse i befolkningen, at flere i Tyskland skulle have mere end et job (bijob) sammenlignet med Danmark. Analysen fastslår, at der er forskellige måder at opgøre working poor, men at ikke alle definitioner er retvisende. Med udgangspunkt i OECDs opgørelse af andelen af befolkningen som er working poor, ses det at der i 211 var pct. af danskerne der vurderes at være working poor, sammenlignet var andel i Tyskland 3.1 pct.. Der er ikke nogen statistik signifikant sammenhæng mellem ulighed (målt ved Gini-koefficienten) og andelen af befolkningen der vurderes at være working poor. Der er dog en tendens til, at indkomstfordelingen i bunden af indkomstskalaen hænger sammen med andelen af working poor. Analysen finder ikke belæg for påstanden om, at flere i Tyskland skulle have mere end et job sammenlignet med Danmark. I henhold til Eurostats opgørelse af antal beskæftigede med mere end et job, havde. pct. af danskerne i 211 mere end et job til sammenligning udgjorde andelen af tyskere med mere end et job.6 pct.. Endelig fastslår analysen, at der ikke er nogen statistisk sammenhæng mellem andelen af personer med bijob og andelen af working poor. Fordelingen mellem bijob og working poor vurderes at være tilfældig. Og det er altså andre faktorer der spiller ind på working poor -andelen, som indkomstfordelingen der ydermere påvirkes af befolkningssammensætningen.

2 ( ) 1 Flere working poor i Danmark I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte Working poor 1. Det vil i praksis sige, at en større andel af befolkning har en disponibel indkomst under fattigdomsgrænsen 2. Der er forskellige måder at opgøre working poor og der er derfor forskellige opgørelser afhængig af hvilken kilde der anvendes. Centrum-venstre tænketanken CEVEA skriver, at Working poor kan udbrede sig til Danmark, med henvisning til, at andelen i 21 af working poor lønmodtagere i Tyskland udgjorde 1.2 pct., men dette er ikke en entydigt sandhed. Tager man udgangspunkt i OECD seneste analyse, Income Inequality Update (june 21), vurderer OECD, at pct. af den danske befolkning i alderen 1 til 65 år falder ind under betegnelsen working poor. Til sammenligning gælder det kun 3.1 pct. af tyskerne. I Sverige og Norge er andelen af working poor hhv. 6.3 og 6. pct. af de 1 til 65 årige. Jf. figur 1.1 Med udgangspunkt i den danske og OECDs fattigdomsgrænse var det reelle forskelsbeløb i 211 mellem danskere og tyskere på 21 kr. per måned 3. Både CEVEA og FOA anvender i deres analyser Eurostat s fattigdomsgrænse, der anvendes indenfor EU, men som ikke er den officielle danske grænse. Fortages beregninger med grænsen fra Eurostat bliver forskelsbeløbet 56 kr. per måned Jf. Tabel A.1 Figur 1.1: Andelen af personer der vurderes at være i risiko for Working poor, OECD, 211 Pct. af 1-65 årige 2 Pct. af 1-65 årige 2 FIN DNK CZE AUS BEL NZL ISL GBR SVN SVK SWE NOR NLD AUT FRA HUN LUX EST OECD CAN PRT POL IRL ITA USA ESP JPN GRC CHL ISR TUR MEX Anm.: I opgørelsen indgår ikke Schweiz og Sydkorea, grundet manglende data. Opgørelsen tager udgangspunkt i familier, hvor mindst en personer har en ækvivalerede disponibel indkomst på under 5 pct. af medianindkomsten, opgørelsen dækker beskæftigede personer i alderen 1-65 år. Kilde: Stats.OECD, Income Inequality Update (June 21). 1 Working poor er betegnelsen for en given andel af befolkningen, som har en ækvivalerede disponibel indkomst 2 Opgørelsen er forskellig afhængig af den valgte kilde, OECD og i Danmark vurderes at fattigdomsgrænsen er 5 pct. af medianindkomsten, mens Eurostat regner med en grænse på 6 pct.. 3 Købekraftskorrigeret, faste 21-priser, for udregningerne se Tabel A.1, A.2 og A.3.

3 ( ) 2 Working poor? FOA og CEVEA hævder, at mange tyskere er bød til at have mere end ét job et såkaldt bijob. Men bijob og working poor, er ikke sammenfaldene. Det er derimod først og fremmest de forskellige opgørelsesmetoder fra OECD og Eurostat der skaber forvirringerne. Både i OECD og Danmark er den officielle fattigdomsgrænse fastsat til 5 pct. af medianindkomsten, dvs. en grænse på 5 pct. af den midterste person i indkomstfordelingen. Eurostat har fastsat en fattigdomsgrænse på 6 pct. af medianindkomsten. I 211 var medianindkomsten i Danmark på kr. 5, forskellen på hhv. OECD og Eurostat s forskellige fattigdomsgrænser er dermed ca. 2. kr. efter skat per måned. Jf. Tabel 2.1 Tabel 2.1: Disponibel indkomst og forskellige fattigdomsgrænser, Danmark, Disponibel medianindkomst pct. grænse (Eurostat) pct. grænse (OECD, DK) Forskelsbeløb pr. mdr Anm.: Beløbene er opgjort i faste priser ved at deflatere med prisindekset for privatforbruget, 21-priser. Kilde: Stats.OECD, Danmarks Statistik, Income Distribution and Poverty, NAN1 samt egne beregninger. Der er ikke uvæsentlige om man vælger at bruge OECDs- eller Eurostats fattigdomsgrænse, givet at en forskel på ca. 2. kr. i disponibel indkomst per måned må siges at udgøre en betydelig forskel. Dette viser imidlertid at fattigdomsbegrebet netop er et relativt mål for fattigdom. Man kan dog med rette kritisere CEVEA og FOA s brug af Eurostats tal. Eurostats opgørelse følger nemlig ikke den officielle fattigdomsdefinition for Danmark. Netop fordi fattigdom ikke kan opgøres objektivt, nedsatte den nuværende regering i 2 et ekspertudvalg der fik til opgave at belyse metoder til opgørelse af fattigdom samt udarbejde en række forslag til en mulig fattigdomsgrænse. Udover de direkte problemer med at sætte mål på fattigdom er der udfordringer forbundet med, at foretage præcise opgørelser på baggrund af statistikker, som afspejler den valgte definition. For at kunne sammenligne den disponible indkomst på tværs af familier, korrigere man indkomsten for antallet af personer i familien. Økonomi- og Indenrigsministeriet anvender samme metode som OECD, dog vægter OIM de enkelte familiemedlemmer anderledes end OECD. I praksis vil en familie, med en samlede disponibel indkomst på. kr., bestående af to voksne og to børn, en over 1 og en under, have en ækvivalerede disponibel indkomst på 17. kr.. Den familiemæssige ækvivalering af den samlede indkomst medfører således en omfordeling indenfor familien. Jf. Boks 2.1 I praksis er der tale om, en høj sandsynlighed for økonomisk fattigdom og ikke en direkte fattigdomsgrænse, idet der i opgørelsen af fattigdom tages udgangspunkt i flere faktorer end forbrugsmulighederne Se boks Stats.OECD, Income Distribution and Poverty (maj, 215).

4 2.1 Misvisende indkomstbegreb skaber forvirring Ivan Erik Kragh ( ) Når fattigdom skal måles anvendes forskellige indkomstbegreber. En indkomst kan måles for personer og familier, før eller efter skatter og overførsler. En indkomst efter skatter og overførsler disponible indkomst opgjort på personer, siger noget om en enkelt personers forbrugsmuligheder. Opgørelsen tager udgangspunkt i situationen, hvor man betragter alle personer som værende enlige. Men da personer har en økonomisk fordel af at indgå i en familie, skal der i indkomstbegrebet også korrigeres for de fordele og ulemper familiekonstellationen har. I situationen, hvor man måler den disponible indkomst for en person i en lavindkomstgruppe, tages der ikke højde for, at denne kan være gift med en person fra en højere indkomstgruppe. I denne situation, vil en person trods en lav indkomst have øget forbrugsmuligheder i forhold til en egentlig person. Dette skyldes, at en række faste omkostninger, herunder husleje, licens, el, vand og varme kan deles mellem husstandsmedlemmerne. Familien bestående af to personer med to forskellige indkomster vil således kunne drage fordel af hinanden. Tager man udgangspunkt i Økonomi- og Indenrigsministeriets vægtning af de forskellige familiemedlemmer ses det, at for en husstand med to personer og to indkomster sker en omfordelingen og dermed øget forbrugsmuligheder for de enkelte familiemedlemmer, dette sker med en såkaldt ækvivalensskala, der er et udtryk for hvad familieindkomsten ville svare til for en enlig. Forklaringen af de forskelle ækvivalensskalaer fremgår af Boks 2.1. Danmark har stadig den tredje laveste plads, når man måler andelen af working poor ud fra en persons disponible indkomst. Hvor Tyskland før havde den laveste grad af working poor, ses det nu, at Tyskland er rykket ned på en 13. plads. Dette kan skyldes, at der i Tyskland er en større indkomstspredning, ligesom lavere erhvervsfrekvens for kvinder kan have betydning. Til sidst kan det skyldes, at personer der er gift med en person fra en højere indkomstgruppe muligvis reducerer sit arbejdsudbud. Jf. figur 2.1 Figur 2.1: Andelen af personer der vurderes at være i risiko for working poor, OECD, 211 Pct år 2 Pct år 2 ISL CZE DNK CHE SVK FIN FRA SVN LUX NLD NZL AUT GBR NOR IRL SWE KOR AUS POL PRT CAN ITA EST TUR CHL ESP GRC USA ISR MEX Anm.: I opgørelsen indgår ikke Schweiz og Sydkorea, grundet manglende data. Opgørelsen tager udgangspunkt i enkelte personer med en disponibel indkomst under 5 pct. af medianindkomsten der tages i opgørelsen ikke højde for familiære forhold, beskæftigede 1-65 årige. Kilde: Stats.OECD, Income distribution and poverty (maj 215).

5 ( ) 2.2 Årsager til working poor En udbredt opfattelse er, at begrebet working poor skyldes fordelingsmæssige årsager. Det kan ikke bekræftes. Der er ikke statistisk evidens for en sammenhæng mellem økonomisk ulighed, målt ved Gini-koefficienten 6, og andelen af working poor. Jf. figur 2.2. Trods at der ikke er nogen signifikant statistik sammenhæng mellem ulighed og working poor, er der en kraftig tendens til working poor andelen falder i de lande, hvor de laveste 1 pct. indkomster har den højeste andel af den samlede indkomst. Denne andel var i 211 pct. i Danmark, mens working poor også udgjorde pct.. Til sammenligning var indkomstandelen for denne gruppe i Mexico 1.2 pct. af den samlede indkomst, mens andelen af working poor udgjorde 19 pct. Der er dermed stærke indikationer på, at andelen af working poor falder i takt med, at en større andel af den samlede indkomst tilfalder de laveste 1 pct. af indkomstfordelingen. Hvilket er et udtryk for, at indkomstfordelingen har betydning for hvor stor en andel af befolkningen er i risiko for working poor. Endvidere ses det, at en lavere andel af de nederste 1 pct. af indkomstfordelingen i Tyskland udgør ca. 3.5 pct. af den samlede indkomst, men at 3.1 pct. af befolkningen vurderes at være working poor. Tyskland har dermed en lavere andel af working poor og lavere andel af indkomsterne udgjort af de nederste 1 pct. af indkomstfordelingen end i Danmark. Jf. figur 2.3. Figur 2.2: Forholdet mellem ulighed og working poor, 211 Figur 2.3: Forholdet mellem de laveste 1 pct. af indkomstfordelingen og working poor, 211 Andel af befolkningen der vurderes at "Working poor", pct. 2 2 Working poor andel, pct. 2 Working poor andel, pct. 2 DNK R² =, Gini-koefficient disponibel indkomst, pct. DNK R² =,7,5 1, 1,5 2, 2,5 3, 3,5,,5 Laveste 1 pct. andel af den samlede indkomst, pct. Anm.: Gini-koefficient efter skatter og overførsler. Working poor dækker beskæftigede i alderen 1-65 år med en disponibel indkomst på under 5 pct. af den disponible medianindkomst. Kilde: Stats.OECD, Income Inequality Update (June 21), Income distribution and poverty (maj 215). 6 Gini-koefficienten udtrykker forskellen i befolkningsgruppers andel af den samlede indkomst. I et økonomisk lige land vil således 1 pct. af befolkningen også udgøre 1 pct. af den samlede indkomst. Ligeledes vil 9 pct. af befolkningen udgør 9 pct. af den samlede indkomst. Gini-koefficienten måler afstanden mellem lighed og de opgjorte andele, jo mere lige et land, des lavere Gini-koefficient. Er Gini-koefficienten lig er alle lige, mens i tilfældet hvor Gini er 1 vil et lands samlede indkomst tilfalde en person.

6 ( ) 2.3 Working poor og bijob At andelen af working poor skulle medføre, at en større andel af befolkningen valgte et bijob, er som udgangspunkt relevant, men ikke desto mindre uden statistisk belæg. Tager man udgangspunkt i Eurostats opgørelse af beskæftigede med mere end ét job ses det, at de tre nordiske lande ligger øverst på liste, hvoraf den største del af befolkningen med mere end ét job findes i Norge, efterfulgt af Sverige og Danmark. Ca. 9 pct. af den norske befolkning har et bijob, svarende til 215. personer. I Danmark havde 223. beskæftigede i 211 mere end et arbejde, svarende til. pct. af de 15-6 årige. Selvom Tyskland med sine 3 mio. beskæftigede i alderen 15 til 6 år, udgør andelen af personer med mere end ét job en relativ lille andel sammenlignet med de nordiske lande..6 pct. af tyskerne havde i 211 mere end et job, svarende til 1.7 mio. personer. Sammenligner vi med de europæiske lande havde 9.5 mio. personer i 211 mere end et job der var samlet 22 mio. beskæftigede i alderen 15-6 år, dette betød at gennemsnittet i Europa på 3.9 pct. af de 15-6 årige havde mere end et job i 211. Jf. figur 2. Sammenholder vi andelen af beskæftigede i aldersgruppen 15-6 år med bijob og andelen af befolkningen der vurderes, at være working poor, er der ingen måde nogen statistisk sammenhæng, det er i høj grad tilfældigt om folk har mere end et job. Dette kan skyldes, at nogle unge vælger at have arbejde ved siden af studierne, samt befolkningssammensætning mv.. Der er dog som sagt ingen statistik sammenhæng mellem andelen af personer med bijob og andelen som vurderes at working poor. Jf. figur 2.5 Figur 2.: Andel af beskæftigede med bijob, 211 Figur 2.5: Working poor og bijob, 211 Pct. af 15-6 årige 1 Pct. af 15-6 årige 1 Andel af befolkningen der vurderes at "Working poor", pct NOR SWE DNK NLD POL CHE MLT LTU EST PRT FIN LVA AUT BEL GBR CYP FRA SVN TUR ROU GRC LUX HRV CZE IRL HUN ESP ITA SVK BGR R² =, Andel af befolkningen i aldersgruppen 15-6 år med bijob, pct. Anm.: Working poor dækker beskæftigede i alderen 1-65 år med en disponibel indkomst på under 5 pct. af den disponible medianindkomst. Andelen af beskæftigede med bijob er regnet som antallet af beskæftigede med mere end ét arbejde i pct. af alle beskæftigede i alderen 15-6 år. Kilde: Stats.OECD, Eurostat, Income Inequality Update (June 21), Employed persons having a second job (lfsa_e2ged), Emplyment (lfsi_emp_a) samt egne beregninger.

7 ( ) Boks 2.1 Definition og afgrænsning af fattigdom Fattigdom kan defineres som en situation, hvor en person eller familie ufrivilligt har væsentlig dårligere livsvilkår sammenlignet med den øvrige befolkning, og hvor denne situation: Skyldes mangel på ressourcer, herunder særligt økonomiske Er vedvarende, og hvor personen eller familien ikke har eller kun i begrænset omfang har mulighed for ved egen drift at ændre situationen Økonomisk fattige opgøres som personer, der tre år i træk opfylder følgende betingelser: Den disponible indkomst er under 5 pct. af medianindkomsten Familiens formue er under 1. kr. (21-niveau) pr. voksen i familien Personen er ikke studerende eller i familie med en studerende over 17 år. Der ses bort fra studerende, idet studerende ifølge definitionen ikke er økonomisk fattige. Studerende har typisk en relativ lav indkomst i en begrænset periode. Situationen er som udgangspunkt selvvalgt, og har til formål at forbedre mulighederne for job og løn senere i livet. Både Økonomi- og Indenrigsministeriet, Eurostat og OECD anvender den ækvivalerede disponible indkomst opgjort på familieniveau, der resulterer i forskellige niveauer for og sammensætning af økonomisk fattigdom. Udvalgte ækvivaleringsskalaer: Økonomi- og Indenrigsministeriet: (antal voksne + antal børn).6 Eurostat: 1*ældste familiemedlem på mindst 1 år +.5*øvrige personer på mindst 1 år +.3*øvrige personer under 1 år. OECD: (antal voksne + antal børn).5 De udvalgte ækvivaleringsskalaer adskiller sig ved den betydning, som stordriftsfordele tillægges. OIM OECD Eurostat Disponibel indkomst... Ækvivalerede disponibel indkomst - To voksne, et barn over og et under 1 år En voksen, to børn under 1 år To voksne, et barn under 1 år Kilde: Teoretisk eksempel, egne beregninger. Anm.: Læs det fulde uddrag i Økonomi- og Indenrigsministeriets rapport Familiers økonomi (21). Kilde: Ekspertudvalg om fattigdom, En dansk fattigdomsgrænse analyser og forslag til opgørelsesmetoder, juni 213, Økonomi- og Indenrigsministeriets Familiers økonomi, fordeling, fattigdom og incitamenter 21.

8 ( ) 3 Beregningsteknisk appendix Tabel A.1: Forskelsbeløb per måned mellem relativ fattigdom i Danmark og Tyskland, forskellige fattigdomsgrænser, pct. grænse (Eurostat) kr. (A)-(B) pct. grænse (OECD, DK) kr. (C)-(D) Anm.: For gennemgang af beregningerne se Tabel A.2 og A.3 Kilde: Stats.OECD, Danmarks Statistik, Income distribution and poverty (maj 215), samt egne beregninger. Tabel A.2: Købekraftskorrigeret månedligt forskelsbeløb mellem forskelle fattigdomsgrænser i Danmark, Disponibel medianindkomst Forbrugerpriser (21=1),93,96,9 1, 1,3 PPP (DKK-USD),79,65,53,9,52 USD-DKK 5,5 5,1 5,36 5,63 5,36 Købekraftskorrigeret indkomst (21-priser) (A) - 6 pct. grænse (C) - 5 pct. grænse Forskelsbeløb pr. mdr. kr Tabel A.3: Købekraftskorrigeret månedligt forskelsbeløb mellem forskelle fattigdomsgrænser i Tyskland, Disponibel medianindkomst (EURO) Forbrugerpriser (21=1),96,99,99 1, 1,2 PPP (EUR-USD),7,6,6,,2 USD-DKK 5,5 5,1 5,36 5,63 5,36 Købekraftskorrigeret indkomst (21-priser) (B) - 6 pct. grænse (D) - 5 pct. grænse Forskelsbeløb pr. mdr. kr

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 16) Resumé Side 1 af 9 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Danmark: Mest

Læs mere

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011 Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for

Læs mere

Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt

Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt 1 F A K O N F E R E N C E UDFORDRIN GE R NE PÅ FREMTIDENS ARBEJDSM A RK ED - HVORDAN TACKLER VI DEM? 1 4. J A N U A R, 2 0 1 6 J E S P E R R A N G V

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt Skatteudvalget -16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg. maj 16 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 48 (Alm. del) af 28. april 16 stillet efter

Læs mere

Skatteudvalget 17. november Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 2016

Skatteudvalget 17. november Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 2016 Skatteudvalget 1-17 SAU Alm.del Bilag Offentligt Skatteudvalget 17. november 1 Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 1 Fordeling og incitamenter 1 Fordeling og incitamenter 1 Indhold: Indkomstudvikling

Læs mere

Udviklingen i indkomstforskelle

Udviklingen i indkomstforskelle PRK ISL CHE SVK SWE NOR CZE HUN CAN DNK SVN TUR DEU NZL AUT POL LVA EST NLD FIN BEL AUS ISR LUX ITA FRA LTU GBR MEX ESP PRT GRC IRL Udviklingen i indkomstforskelle Disruptionrådets sekretariat Januar 18

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Det danske arbejdsmarked er i europæisk top

Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Arbejdsløsheden i Euroområdet er kommet under pct., og i oktober var ledigheden i euroområdet den laveste, som er blevet målt siden juli 29. Mere end halvdelen

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

13. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2010

13. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2010 13. december 1 Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 1 Dansk økonomi er på vej ud af krisen Dansk økonomi har udviklet sig bedre end ventet, og ledigheden er steget mindre end frygtet Udviklingen

Læs mere

Health survey overgang til output approach

Health survey overgang til output approach Health survey overgang til output approach Kontaktudvalg om Prisindeks PPP, København april 2013 Baggrund Inden for rammerne af ECP programmet beregnes PPP for hospitalsvæsen ved anvendelse af input-metoden.

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere

Vi skal have alle med. 2. november 2017 Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen

Vi skal have alle med. 2. november 2017 Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen Vi skal have alle med 2. november 2017 Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen 1 Dansk opsving: Stigende beskæftigelse Mia. Kr. (2010-priser) 2100 2000 1900 1800 1.000 personer 3000 2900 2800 2700 Den

Læs mere

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.

Læs mere

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009 N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,

Læs mere

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra

Læs mere

Færre danskere er på offentlig forsørgelse

Færre danskere er på offentlig forsørgelse Færre danskere er på offentlig forsørgelse Antallet af danskere på overførselsindkomst er siden 21 faldet med 113. fuldtidspersoner. Dermed udgør antallet af danskere på overførselsindkomst ca. 622. fuldtidspersoner,

Læs mere

Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer

Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer Fattigdom er væsentligt mere udbredt i ghettoområderne i Danmark end i resten af landet. I ghettoområderne er 3,8 pct. af beboerne økonomisk fattige,

Læs mere

Offentlig forskning 8

Offentlig forskning 8 Offentlig forskning skaber ny viden, der danner grundlag for en mere innovativ og effektiv privat og offentlig sektor. Offentlig forskning udgør samtidig fundamentet i den forskningsbaserede undervisningsindsats.

Læs mere

Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste

Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Arbejdsløsheden i Europa har haft en faldende tendens set over det seneste år. Mange er dog fortsat fanget i langtidsledighed og har været arbejdsløse

Læs mere

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister

Læs mere

Økonomisk analyse Produktivitet og velstand

Økonomisk analyse Produktivitet og velstand Økonomisk analyse Produktivitet og velstand april 215 KRAGHINVEST.DK Indholdsfortegnelse 1 Produktivitet og velstand... 1 1.1 Forskellige produktivitetsmål... 1 1.2 Sammenhæng mellem produktivitet og velstand...

Læs mere

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

færre er på overførsel end forventet

færre er på overførsel end forventet Udvikling i overførselsmodtagere 133. færre er på overførsel end forventet Antallet af overførselsmodtagere mellem 16 og 64 år har de seneste mange år haft en nedadgående tendens. Ud fra befolkningens

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen

Læs mere

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,

Læs mere

Den danske model er et værn mod langtidsledighed

Den danske model er et værn mod langtidsledighed Den danske model er et værn mod langtidsledighed I Danmark er understøttelsen for langtidsledige forholdsvis høj. Alligevel er langtidsledigheden i Danmark relativt lav ovenikøbet trods det, at Danmark

Læs mere

Flere fattige og udsigt til stor stigning

Flere fattige og udsigt til stor stigning Flere fattige og udsigt til stor stigning Fattigdommen stiger i Danmark. Fra 2002 til 2015 er antallet af fattige danskere mere end fordoblet fra under 20.000 til tæt på økonomisk fattige. Siden 2011 er

Læs mere

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 14. september 2015 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune 1. Resumé Byrådet vedtog d. 13. august 2014, at den nationale

Læs mere

Fordeling og incitamenter

Fordeling og incitamenter Fordeling og incitamenter 213 Fordeling og incitamenter 213 Fordeling og incitamenter Juli 213 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Henvendelse om publikationen kan i øvrigt

Læs mere

Arbejdsudbud i Danmark i et internationalt perspektiv. Maj 2017

Arbejdsudbud i Danmark i et internationalt perspektiv. Maj 2017 Arbejdsudbud i Danmark i et internationalt perspektiv Maj 217 Arbejdsudbud i Danmark i et internationalt perspektiv Maj 217 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Indførelse af den nationale fattigdomsgrænse i Aarhus som erstatning for kommunens egen grænse.

Indførelse af den nationale fattigdomsgrænse i Aarhus som erstatning for kommunens egen grænse. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 11. juni 2014 Ny fattigdomsgrænse for Aarhus Kommune Indførelse af den nationale fattigdomsgrænse i Aarhus som erstatning

Læs mere

De fattige har ikke råd til tandlæge

De fattige har ikke råd til tandlæge De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas

Læs mere

Befolkningsudvikling, pensionering og tilbagetrækning. Horisontal omfordeling. Tema 4

Befolkningsudvikling, pensionering og tilbagetrækning. Horisontal omfordeling. Tema 4 Befolkningsudvikling, pensionering og tilbagetrækning. Horisontal omfordeling. Tema 4 Omfordelingsproblemets dimensioner Omfordeling fra rig til fattig over livsløbet, livsindkomsternes fordeling (den

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden. Landsudvalget for driftsøkonomi 30. november 2006

Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden. Landsudvalget for driftsøkonomi 30. november 2006 Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden Landsudvalget for driftsøkonomi 3. november 26 Hvad driver globaliseringen? Teknologiske fremskridt Transport (skib, bil, fly) Kommunikation (telegraf, telefon,

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere

DØR s, regeringens og OECD s mellemfristede fremskrivninger. En sammenligning.

DØR s, regeringens og OECD s mellemfristede fremskrivninger. En sammenligning. VERSION: d. 28.09.2015 Jesper Gregers Linaa (DØRS) DØR s, regeringens og OECD s mellemfristede fremskrivninger. En sammenligning. Dette notat sammenligner den mellemfristede 2025-fremskrivning i Dansk

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FREM MOD 2025

ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FREM MOD 2025 ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FREM MOD 2025 Erhvervskonference i Thisted 21. november 2016 Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 DANMARK ER UDFORDRET

Læs mere

Om usikkerhed i EU-SILCs målinger af indkomstfordelingen

Om usikkerhed i EU-SILCs målinger af indkomstfordelingen 9. december 2013 Jarl Quitzau (JAQ@dst.dk) Velfærd Om usikkerhed i EU-SILCs målinger af indkomstfordelingen Til brugere af indkomststatistikken Samme mål, forskellige resultater Internationale sammenligninger

Læs mere

Udvikling i fattigdom i Danmark

Udvikling i fattigdom i Danmark Udvikling i fattigdom i Danmark Målt ud fra en definition af relativ fattigdom er andelen af fattige steget markant i perioden 21-27. Fattigdommen er steget, uanset om man ser på alle fattige, fraregner

Læs mere

7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere

7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere mio. arbejdsløse i EU mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere Arbejdsløsheden i EU ser ud til at have stabiliseret sig, men skadevirkningerne af krisen har været meget alvorlige. Ca. halvdelen

Læs mere

4. Erhvervsinvesteringer

4. Erhvervsinvesteringer 4. 4. Erhvervsinvesteringer Erhvervsinvesteringer 1 Erhvervslivets investeringer i nye maskiner og teknologiske fremskridt bidrager til at øge og forbedre kapitalapparatet og derigennem produktivitet og

Læs mere

Øget polarisering i Danmark

Øget polarisering i Danmark Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring

Læs mere

Markant færre overførselsmodtagere

Markant færre overførselsmodtagere Debatten om antallet af overførselsmodtagere Markant færre overførselsmodtagere de seneste 2 år Debatten om antallet af overførselsmodtagere er blusset op igen efter at Dansk Arbejdsgiverforening konkluderede,

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

atypisk ansat

atypisk ansat 1 Midlertidige stillinger og deltidsstillinger kan give frihed og mulighed for en anden balance mellem familie og arbejdsliv end regulære fuldtidsstillinger. Men de kan også være forbundet med en stor

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

XX. En mere heterogen befolkning

XX. En mere heterogen befolkning XX. En mere heterogen befolkning XX.1 Hovedpunkter i udlændingelovgivningen 1952 relativ fri indvandring 1973 Indvandringsstop 1983 22 Udlændinge kan kun opnåopholdstilladelse af beskæftigelseshensyn i

Læs mere

Visioner for EUD - fra krisestyring til fremtidssikring

Visioner for EUD - fra krisestyring til fremtidssikring Visioner for EUD - fra krisestyring til fremtidssikring Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm torsdag den 28. oktober 21 Nye perspektiver på erhvervsuddannelserne Arbejdsstyrken frem til 24 1 9 8 7 6 5 4

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

CEPOS Notat: Størst velstandsfremgang til lave indkomster. Resumé Af direktør Martin Ågerup ( )

CEPOS Notat: Størst velstandsfremgang til lave indkomster. Resumé Af direktør Martin Ågerup ( ) Notat: Størst velstandsfremgang til lave indkomster 17-5-217 Af direktør Martin Ågerup (4 51 39 29) Resumé Personer med lav indkomst i 1987 fik den største indkomstfremgang af alle indkomstgrupper frem

Læs mere

Udenlandske erfaringer fælles udfordringer?

Udenlandske erfaringer fælles udfordringer? Udenlandske erfaringer fælles udfordringer? Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. Juni 2008 Jens Lundsgaard Chef for Danmark/Sverige-kontoret, OECD Economics Department www.oecd.org/eco/surveys/denmark

Læs mere

Høj vækst i de offentlige investeringer i 2009 og 2010

Høj vækst i de offentlige investeringer i 2009 og 2010 . oktober 9 Høj vækst i de offentlige investeringer i 9 og I 9 og er der planlagt en historisk høj vækst i de offentlige investeringer. Ikke siden udbygningen af velfærdsstaten i 9 erne har der været tocifrede

Læs mere

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

Kvinders andel af den rigeste procent stiger Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

Misvisende tal fra Beskæftigelsesministeriet

Misvisende tal fra Beskæftigelsesministeriet Misvisende tal fra Beskæftigelsesministeriet om arbejdstid Beskæftigelsesministeriet har i et svar til beskæftigelsesudvalget fremlagt beregninger, som ifølge ministeriet viser, at danskere over en -årig

Læs mere

Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 14. 1 På et velfungerende marked konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere let og trygt. På et velfungerende marked tilskyndes virksomhederne til hele tiden at forbedre

Læs mere

5 millioner europæere har opgivet håbet om et job

5 millioner europæere har opgivet håbet om et job millioner europæere har opgivet håbet om et job Arbejdsløsheden i EU er fortsat meget høj, og samtidig er ca. halvdelen af de arbejdsløse i EU fanget i langtidsledighed og har været uden arbejde i et år

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Pensionisternes økonomi

Pensionisternes økonomi Pensionisternes økonomi Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Baggrund og tidligere

Læs mere

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark I en ny rapport har DA udråbt Sverige som et forbillede og peget på, at Danmark bør sænke de sociale ydelser til overførselsmodtagerne for

Læs mere

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Besvarelse af uddybende spørgsmål fra Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen ang. lighedsudredning Sagsbeskrivelse Økonomiudvalget

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Stor andel af danskerne er i job

Stor andel af danskerne er i job I Danmark går næsten tre ud af fire voksne danskere på arbejde. Det er en af de højeste beskæftigelsesfrekvenser i Europa, og før krisen lå vi med en beskæftigelsesgrad på 78 pct., faktisk på en 1. plads

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Topindkomster i Danmark

Topindkomster i Danmark Topindkomster i Danmark Thomas Piketty har med bogen Capital in the Twenty-First Century sat fokus på udviklingen i toppen af i de vestlige lande. Bogen viser, at topindkomsterne er steget markant i USA,

Læs mere

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser ACs beskæftigelsespolitiske konference d. 24 og 25 okt. 2013 Carsten Koch, BER Hvad sker der? De ledige brokker sig over politikerne,

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

Skatten på arbejde er faldet i Danmark

Skatten på arbejde er faldet i Danmark Skatten på arbejde er faldet i Skatten på arbejde er faldet i over en længere årrække. Marginalskatten for højtlønnede er dog fortsat høj set i et internationalt perspektiv, mens marginalskatten for de

Læs mere

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK 3. 3. Arbejdsudbud Arbejdsudbud Arbejdskraft er virksomhedernes primære produktionsfaktor. Derfor er adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for vækst og konkurrenceevne. Danmark har et relativt

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

Pædagoger og læreres pensionsopsparing

Pædagoger og læreres pensionsopsparing 9. MARTS 2015 Pædagoger og læreres pensionsopsparing AF SØS NIELSEN, ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG METTE NYRUP Resume Dette notat sammenholder pædagoger, læreres og socialpædagogers pensionsopsparing.

Læs mere

Danmark er mester i at få folk i job

Danmark er mester i at få folk i job Den danske flexicurity-model Danmark er mester i at få folk i job Danmark har ifølge World Economic Forum det mest fleksible arbejdsmarked i Europa målt på, hvor let det er at hyre og fyre medarbejdere.

Læs mere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med

Læs mere

Færre fattige blandt ikkevestlige

Færre fattige blandt ikkevestlige Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere