Fem myter om mellem- og topskat

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fem myter om mellem- og topskat"

Transkript

1 Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2

2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk flertal bag en skattereform, som kan træde i kraft 1. januar Skatten skal omlægges, så det bedre kan betale sig at arbejde. Når vi i Danmark skal diskutere, hvordan vi skal indrette vores skattesystem bedst muligt, bliver debatten hurtigt meget følelsesladet. Særligt rigmandsskatterne, mellem- og topskatten, har de fleste danskere en stærk holdning til. For at kvalificere skattedebatten tager DI her fat i udbredte myter om mellem- og topskat, så debatten om det danske skattesystem fremover kan føres på et mere sagligt grundlag. Du kan læse om, hvem der betaler topskat, hvordan vi med anderledes beskatning kan bruge vores tid bedre og om, hvordan vores velfærdssamfund vil fungere uden mellem- og topskat. Skattekommissionen Regeringen har nedsat en skattekommission, som senest den 1. februar 2009 skal fremlægge forslag til, hvordan vi kan indrette det danske skattesystem, så skatten på arbejdsindkomst reduceres markant. Det skal blandt andet ske ved at sænke skatten på den sidst tjente krone. Skattereformen skal være økonomisk holdbar inden for rammerne af regeringens planen. Der ud over skal skattereformen fremme regeringens ambitioner på klima- og energiområdet og være fordelingsmæssigt afbalanceret. 2 Udgivet af DI Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN:

3 Myte: Det er kun de allerrigeste, der betaler mellem- og topskat. De høje marginalskatter påvirker derfor ikke almindelige mennesker. Tre ud af fem fuldtidsbeskæftigede er berørt af topskatten. Da mellem- og topskatten blev indført, var den tænkt som en skat, der skulle ramme de få med de allerhøjeste lønninger. Men sådan er det langt fra i dag. Uddannelsesniveauet er steget, og det samme er lønningerne. Derfor bliver en stor del af den danske befolkning berørt af topskatten. I dag er direktøren langt fra ene om at bidrage til topskattekassen. Hun får følgeskab af blandt andre tømreren, elektrikeren og slagteriarbejderen. Det skyldes, at Danmark som det eneste land i verden har en topskat, der sætter ind allerede ved en almindelig industriarbejderløn. For første gang nogensinde nærmer antallet af topskatteydere sig én million personer, svarende til godt hver femte skatteyder. Blandt de fuldtidsbeskæftigede er det næsten halvdelen, nemlig 44,2 procent, der betaler topskat. Hertil kommer, at yderligere ca. 15 pct. af de fuldtidsbeskæftigede er påvirket af topskatten, fordi deres indkomst ligger lige under topskattegrænsen. Derfor svækker topskatten deres lyst til at yde en ekstra indsats. I dag er topskatten altså ikke bare en skat for de få. De høje marginalskatter berører tværtimod rigtig mange danskere. I dag betaler flere end fire ud af ti fuldtidsbeskæftigede topskat. I 1983 var dette tal kun en ud af ti. 4 5

4 Myte: Det er mellem- og topskatten, der finansierer velfærden Den danske velfærd optager de fleste danskere. Og her fristes mange til at tro, at uden indtægterne fra mellem- og topskat hives tæppet væk under skoler, plejehjem og vuggestuer. Men det er ikke de høje marginalskatter, der udgør fundamentet for vores velfærd. Tværtimod. For de penge, som finansierer velfærden, kommer ikke fra Folketinget eller det offentlige. De kommer af den velstand, som danske virksomheder skaber. Mellemog topskatten betyder, at det for mange ikke kan betale sig at yde en ekstra indsats på arbejdet. Og når virksomhederne ikke kan skaffe den nødvendige arbejdskraft, går det ud over væksten og dermed velfærden. Mellem- og topskatten bidrager i dag kun med samlet set tre procent af statens indtægter. Som det er i dag, udgør de høje marginalskatter altså kun en meget lille del af statens budget. Hvis vi fjerner mellem- og topskat, vil det have så positive effekter, at nye skatteindtægter i vidt omfang vil erstatte de tabte. Det skyldes blandt andet, at det bedre kan betale sig at arbejde. Også Skatteministeriet har foreslået, at der er betydelige positive økonomiske effekter ved at fjerne mellem- og topskatten. Uden mellem- og topskat vil Danmark altså blive et rigere land til gavn for hele den danske befolkning. Hvis vi fjerner mellem- og topskat, vil det have så positive effekter, at nye skatteindtægter i vidt omfang vil erstatte de tabte. Fordeling af skatteprovenu, 2008 Indtægterne fra mellem- og topskat udgør i dag en meget lille del af statens samlede budget. Indirekte skatter ekskl. moms 15 pct. Moms 21 pct. Øvrige skatter 9 pct. Selskabsskat 8 pct. Kilde: Økonomisk Redegørelse, maj 2008 Kommune- og kirkeskat 22 pct. Sundhedsbidrag 7 pct. Topskat 2 pct. Mellemskat 1 pct. Bundskat 6 pct. Arbejdsmarkedsbidrag 9 pct. Lavere marginalskat»» Giver danskerne flere penge mellem hænderne til forbrug og opsparing»» Øger gevinsten ved at yde en ekstra indsats på arbejdet og tilskynder til at søge større ansvar og forfremmelser»» Reducerer gevinsten ved sort arbejde og ineffektivt gør-det-selv arbejde»» Giver højtuddannede kvinder råd til at købe sig til husligt arbejde frem for at gå ned i tid»» Øger gevinsten ved at tage en uddannelse, og det tilskynder de studerende til at vælge en efterspurgt uddannelse, der giver et stort afkast»» Får de bedste og dygtigste til at blive i Danmark i stedet for at søge til lande med lavere beskatning»» Får flere til at blive flere år på arbejdsmarkedet 6 7

5 Myte: Vi kan ikke arbejde mere, end vi allerede gør Ca. en tredjedel af de danske lønmodtagere arbejder på nedsat tid. Danske kvinder bruger i gennemsnit 20,5 timer om ugen på husarbejde og det er endda eksklusive børneomsorg. Danske mænd bruger i gennemsnit godt 200 timer om året på gør-detselv arbejde. For kvinder er tidsforbruget godt 60 timer om året Vi har alle sammen travlt. Med job, børn og et hjem, der skal passes, slår døgnets 24 timer slet ikke til. Derfor er det svært for mange at forestille sig, at danskerne kan arbejde mere, end de allerede gør lige meget hvor mange penge de så får ud af det. Men øget arbejdstid er ikke et spørgsmål om at at få mere travlt. Det er et spørgsmål om at bruge sin tid bedst muligt. For når vi oplever at have travlt, er det ikke kun arbejdets skyld. Det er fordi, at før vi for alvor kan slappe af med familien, skal vi også lige nå at:»» Støvsuge og støve af»» Slå græs og klippe hæk»» Købe ind og lave mad»» Pudse vinduer og vaske gulv»» Bygge carport og lægge fliser»» Vaske tøj»» Male»» og så videre I de fleste andre lande har man indrettet sig mere fornuftigt. Her bliver man ikke i samme grad som i Danmark brandbeskattet af en ekstra indsats. Derfor har den enkelte i langt højere grad mulighed for at bruge sin uddannelse på det, han eller hun rent faktisk er uddannet til, og så betale sig fra en række opgaver i hjemmet. Danskerne kan altså godt arbejde mere, hvis det blot kunne betale sig at få andre til at løse nogle af de praktiske opgaver i hjemmet. Men det kræver naturligvis, at vi indretter vores samfund, så den enkelte får bedre mulighed for at bruge sin tid og sine kompetencer dér, hvor de kommer alle mest til gavn at hver enkelt gør det, de er bedst til. Uden mellem- og topskat vil det i højere grad kunne betale sig for slagteriarbejderen at tage vagten på slagteriet, mens en professionel tømrer bygger hans carport. Og sygeplejersken vil kunne arbejde fuld tid på operationsstuen, fordi familien har råd til rengøringshjælp. De høje skatter har stor betydning for, om det kan betale sig at yde en ekstra indsats på arbejdet. I Danmark skal en topskatteyder tjene næsten 500 kr., før man efter skat og moms kan betale en ufaglærts timeløn på ca. 140 kr. 8 9

6 Myte: Uden mellem- og topskat vil det ikke længere være de bredeste skuldre, der bærer de tungeste byrder. Fordeling af skattebyrden på indkomstgrupper 10. decil 33,3% 9. decil 16,8% 1. decil 0,1% 2. decil 1,9% 3. decil 3,7% 4. decil 4,9% 5. decil 6,6% 8. decil 13,1% 6. decil 8,8% 7. decil 10,8% En decil er en tiendedel af befolkningen. Figuren viser, hvorledes skattebyrden er fordelt på 10 lige store befolkningsgrupper. Den tiendedel, som betaler mindst i skat, betaler 0,1 pct. skatterne, medens den tiendedel, som betaler mest, står for 33,3 pct. Kilde: Skatteministeriet og DI-beregninger Note: 2006-tal og -regler I Danmark har vi indrettet vores samfund sådan, at dem, der har mest at give også er dem, der trækker det største læs. Det er med andre ord dem med de højeste indkomster, der betaler mest til statskassen. Og sådan vil det fortsat være, hvis vi fjerner mellemog topskatten. Som det er nu, betaler den højst lønnede femtedel af danskerne halvdelen af de samlede indkomstskatter. Det tal vil falde med bare tre procentpoint, hvis mellem- og topskat afskaffes. Dermed vil de 20 procent med de højeste lønninger stadig betale en større del af skatten end de 70 procent med lavere indkomster. Samtidig er de fleste økonomer enige om, at folk vil arbejde mere, hvis marginalskatten falder. Derfor vil de tidligere mellem- og topskatteydere få en ekstra indtægt, som de også skal betale skat af. Det samme gælder den store gruppe danskere, som tjener lige under mellem- og topskattegrænsen, men som med ét vil få en tilskyndelse til at yde en ekstra indsats. Dertil kommer, at lavere marginalskat også vil gøre det lettere at holde på vores egne kloge hoveder og ikke mindst tiltrække nye kloge hoveder udefra, som dermed kan bidrage til velfærden i Danmark. Det vil med andre ord fortsat være de bredeste skuldre, der bærer den største byrde, hvis mellem- og topskatten afskaffes. Og måske vil vi endda kunne tiltrække og fastholde flere af de højtuddannede, der kan være med til at bære de fælles byrder. Det giver grundlag for øget velfærd. Uden mellem- og topskat vil dem med de 20 procent højeste lønninger stadig betale en større del af skatten end de 70 procent med lavere indkomster

7 Myte: Uden mellem- og topskat vil uligheden eksplodere I dag er Danmark det absolut mest lige lande i verden, når man kigger på forskellen i indkomster. Og det vil vi fortsat være, hvis vi fjerner mellem- og topskatten. En afskaffelse af mellem- og topskatten vil først og fremmest betyde, at de, der i dag betaler de meget høje marginalskatter, vil arbejde mere til gavn for statskassen og dermed hele Danmark. Til gengæld vil det ikke have nogen nævneværdig betydning for indkomstfordelingen: I dag er Danmark det mest lige land i OECD, med Sverige som nærmeste konkurrent. Hvis mellem- og topskatten bliver afskaffet, vil Danmark stadig konkurrere med Sverige om denne placering. Samtidig skal man huske, at uligheden i indkomst kun viser et øjebliksbillede. De flestes danskeres indkomst stiger meget i løbet af et arbejdsliv, så selvom man ikke har en høj indkomst i dag, er det sandsynligt, at man får det senere. Derfor er der stor udskiftning i, hvem der har de højeste og de lavere indkomster. En fjernelse af mellem- og topskatten vil derfor have mindre betydning for uligheden, når man ser på indkomsten livet igennem, end hvad de almindelige øjebliksberegninger viser. Ulighed i OECD-lande Gini-koefficienten beskriver indkomstfordelingen efter skat på en skala fra 0 til 100. Jo lavere gini-koefficient, desto mere lige er indkomsten fordelt. DANMARK SVERIGE HOLLAND ØSTRIG TJEKKIET FINLAND LUXEMBOURG NORGE SCHWEIZ BELGIEN FRANKRIG TYSKLAND UNGARN CANADA SPANIEN IRALND AUSTRALIEN JAPAN UK NEW ZEALAND GRÆKENLAND ITALIEN PORTUGAL USA POLEN TYRKIET MEXICO 12 Kilde: OECD Note: Gini-koefficienterne er fra 2000, undtagen Belgien og Spanien (1995); Australien, Østrig og Grækenland (1999); Tyskland, Luxembourg, New Zealand og Schweiz (2001); Tjekkiet, Mexico og Tyrkiet (2002) 13

8 Velkommen til skattedebatten På letskatten.dk kan du hver uge frem mod offentliggørelsen af skattekommissionens rapport kommentere på nye indlæg fra toneangivende stemmer i den danske skattedebat. Du kan finde fakta om det danske skattesystem. Du kan også læse om, hvordan den hårde danske beskatning påvirker ganske almindelige danskere og fortælle din egen historie. Og så er det her, du bliver opdateret på nyheder om skat. 14

9 Deltag i skattedebatten på letskatten.dk > DI 1787 København V Telefon

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

DI DEBAT. Bremsen på Danmark

DI DEBAT. Bremsen på Danmark DI DEBAT Topskat Bremsen på Danmark 2 Hvor godt går det egentlig i Danmark? Det går godt i Danmark. De økonomiske nøgletal er i top og økonomien kører i højeste gear. Men fremtidig vækst og velstand kan

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Topskatten gør Danmark fattigere

Topskatten gør Danmark fattigere DI Den 16. oktober 2013 BEDI/JCB Topskatten gør Danmark fattigere Uden topskat ville velstandsniveauet i Danmark vokse med knap 16 mia. kr.; men det koster kun statskassen godt 7 mia. kr. at afskaffe topskatten,

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE

EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE Dette notat omhandler den økonomiske gevinst af uddannelse og effekterne herpå af regeringens skattepolitik. Det fremgår, at uddannelsespræmien

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Kvinder hæmmes af skatten

Kvinder hæmmes af skatten DI Den. november 8 Lsf Kvinder hæmmes af skatten Et flertal af danskere er enige i, at lavere skat på arbejde vil veksle husarbejde og gør-det-selv arbejde til flere timer på jobbet. Det viser en ny opinionsundersøgelse

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

PROBLEMET LIGGER I TOPPEN

PROBLEMET LIGGER I TOPPEN Oktober 2016 PROBLEMET LIGGER I TOPPEN AF SENIORCHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK Mere end hver fjerde fuldtidsbeskæftiget betaler i dag topskat. Sammenlignet med andre lande betaler danske topskatteydere

Læs mere

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv JANUAR 2009 BAG OM NYHEDERNE Mens vi venter på Skattekommissionen Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv Den skattepolitiske debat har været ganske fastlåst i snart et årti. Men efterhånden som

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Danmark skal lære af vores nabolande

Danmark skal lære af vores nabolande Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

I 2022 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT

I 2022 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT December 216 I 222 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT AF SENIORCHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK Knap 3 pct. af de fuldtidsbeskæftigede betalte topskat i 214. Og selvom topskattegrænsen

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

Topskatteyderne er velfærdsstatens hovedsponsorer

Topskatteyderne er velfærdsstatens hovedsponsorer Topskatteyderne er velfærdsstatens hovedsponsorer AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT OG SKATTEPOLITISK CHEF JACOB RAVN, CAND.JUR. RESUMÉ Topskatten er hæmmende for økonomisk vækst og sænker derfor velstanden.

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Afgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15

Afgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15 Forbrugsbeskatningen er markant højere i Danmark end i nabolandene AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, STUD. POLIT. RESUME Ifølge regeringsgrundlag

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Skatten på arbejde er faldet i Danmark

Skatten på arbejde er faldet i Danmark Skatten på arbejde er faldet i Skatten på arbejde er faldet i over en længere årrække. Marginalskatten for højtlønnede er dog fortsat høj set i et internationalt perspektiv, mens marginalskatten for de

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

Matematik som drivkraft for produktivitet

Matematik som drivkraft for produktivitet Matematik som drivkraft for produktivitet Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Produktivitetskommissionen Oplæg på konference om Fremtidens Matematik den 21. maj

Læs mere

S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13

S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 15. oktober S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13 S og SF har i forbindelse med deres finanslovsforslag

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Regeringens udspil til en reform af international rekruttering

Regeringens udspil til en reform af international rekruttering Den 10. april 2014 Regeringens udspil til en reform af international rekruttering 1. Indledning og samlet vurdering Udspil til reform af international rekruttering Regeringen har den 10. april præsenteret

Læs mere

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse Studieprøven November-december 2015 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Uddannelse og løn Opgave 2: Verdens nye middelklasse Opgave 3: Sygefravær Du skal besvare én af opgaverne. Hjælpemidler:

Læs mere

Produktivitet og den politiske dagsorden

Produktivitet og den politiske dagsorden politiske dagsorden Lars Disposition Dansk produktivitetsudvikling er et blandet billede Produktivitet på DI s dagsorden Produktivitet på den 2 DI s seneste prognose oktober 2011 Udvikling i arbejdsstyrken

Læs mere

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey Analyse 14. september 2016 Udviklingen i gevinsten ved at arbejde Isabelle Mairey Dette notat belyser udviklingen i den sammensatte marginalskat i bund og top i perioden 1994-2014. Gevinsten ved at arbejde

Læs mere

Stramme rammer klare prioriteter

Stramme rammer klare prioriteter Stramme rammer klare prioriteter Forslag til finanslov for 2016 September 2015 Udgangspunkt: Væk fra grænsen Strukturelt underskud (2016) Kasseeftersyn Finanslovforslag -0,7 pct. -0,4 pct. -0,5 pct. Budgetlovens

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

De konservative og personskatten

De konservative og personskatten i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem?

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Handelsgymnasiet, København Nord 28. September 2015 Ved Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www.ae.dk acebook Baggrund 1988 1991 Student Frederiksborg Gymnasium,

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal

Læs mere

Konjunktur og arbejdsmarked

Konjunktur og arbejdsmarked Konjunktur og arbejdsmarked Uge 6 2. februar 6. februar 29 Indhold: Nye nøgletal Historisk lav ledighed i 2 trods vending Færre tvangsauktioner, men uændret antal konkurser Ugens tema Skattekommissionens

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som vækstdriver

Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som vækstdriver Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som Henrik Dissing DI Udsigt til underskud på de offentlige finanser de næste 40 år Den offentlige gæld kommer til at udgøre knap halvdelen af BNP Offentlig

Læs mere

En offentlig sektor i verdensklasse

En offentlig sektor i verdensklasse En offentlig sektor i verdensklasse Forord har gennem mange år opbygget et godt og trygt velfærdssamfund. Det har været med til at gøre til et af verdens rigeste lande, samtidig med at vi har et af de

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst midt- og vestjylland i Udvikling Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 5 vækst i Midt-Vestjylland og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 midt-vestjylland i udvikling SIDE

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært

Læs mere

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt 10. oktober 2016 J.nr. 16-1458020 Politik, Lovmodel og Økonomi MLN Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober

Læs mere

DE 1 PCT. RIGESTE BETALER 8 PCT. AF INDKOMSTSKATTERNE

DE 1 PCT. RIGESTE BETALER 8 PCT. AF INDKOMSTSKATTERNE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 3 79 5. august 01 Flere politikere anbefaler, at man øger progressionen i skattesystemet, så der omfordeles fra personer med høj indkomst til personer

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

DER ER RÅD TIL ET BEDRE LIV FOR DE MANGE

DER ER RÅD TIL ET BEDRE LIV FOR DE MANGE DER ER RÅD! DER ER RÅD TIL ET BEDRE LIV FOR DE MANGE Lars Løkke og politikerne på Christiansborg siger, at der ikke er råd til velfærd. Arbejdsgiverne siger, at der ikke er råd til lønforhøjelser. Medierne

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK?

2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK? 31. august 2007 af Martin Madsen direkte tlf 33557718 Resumé: 2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK? Regeringen skal skaffe nye 75.000 personer i beskæftigelse frem mod 2015, hvis indtægter og

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Bjørn Jørgensen Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige goder (sikkerhed, infrastruktur,

Læs mere

Notat: Lavere skat får os ikke til at arbejde mere

Notat: Lavere skat får os ikke til at arbejde mere Notat: Lavere skat får os ikke til at arbejde mere Hovedformålet med den kommende skattereform er at få danskerne til at arbejde mere ved at sænke skatten på arbejde. Men for det første vil kun få arbejde

Læs mere

7. Internationale tabeller

7. Internationale tabeller 7. Internationale tabeller 3 - Internationale tabeller Tabel 7. Skovareal fordelt efter træart Skovareal i alt Løvtræ Nåletræ Blandet skov 000 ha Albanien 030 607 46 78 Belgien 646 3 73 5 Bosnien-Hercegovina

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

af Anita Vium, direkte telefon 33557724 5. februar 2001 RESUMÈ

af Anita Vium, direkte telefon 33557724 5. februar 2001 RESUMÈ i:\jan-feb-2001\skat-2.doc af Anita Vium, direkte telefon 33557724 5. februar 2001 RESUMÈ LAVERE SKAT PÅ INDKOMST I TYSKLAND ER EN MYTE Ifølge Dansk Industri kan det meget bedre betale sig at arbejde i

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i marts 13 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 7 ud af 1 arbejdspladser har under 5 ansatte

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 24. april 2014 Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder eller i værdi, har Danmark klaret sig svagt sammenlignet med andre OECD-lande

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere