Sygeplejerskers arbejdsmiljø, trivsel og helbred (SATH)

Transkript

1 Sygeplejerskers arbejdsmiljø, trivsel og helbred er en undersøgelse af sygeplejerskers arbejdsmiljø, som udføres i et samarbejde mellem Dansk Sygeplejeråd (DSR) og Arbejdsmiljøinstituttet (AMI). Sygeplejerskers arbejdsmiljø, trivsel og helbred (SATH) Arbejdstid og arbejdsmiljø Tidligere rapporter: 2003: Sygefravær, intentioner om jobskifte samt intentioner om ophør fra arbejdsmarkedet 2003: Balance mellem arbejds- og privatlivet Annette Wethje Vilhelm Borg Dansk Sygeplejeråd og Arbejdsmiljøinstituttet ISBN : Vold og trusler om vold Kan læses på under: Fagligt område/ arbejdsmiljø. 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Formål og hypoteser Konklusion Sygeplejerskernes totale arbejdstid Sygeplejerskers livsvilkår og deres valg af/muligheder for arbejdstid Selvvalgt eller tildelt arbejdstid Arbejdspres og arbejdsmængde- måske ingen frokost Flere ressourcer i arbejdet i dagvagten end i vagterne Hvordan er sygeplejerskernes helbred og sygefravær Anbefalinger Materiale og metode Undersøgelsens population Spørgeskemaet Dataanalyse Opsummering og diskussion Total arbejdstid Har sygeplejerskernes alder indflydelse på sygeplejerskernes valg af arbejdstid Selvvalgt eller tildelt arbejdstid Ægteskabeligstatus og arbejdstid Børn og arbejdstid? Hvem har hyppigst bijob? Arbejdspres og arbejdsmængde måske ingen frokostpause Flere ressourcer i arbejdet om dagen end i vagterne Hvordan er sygeplejerskernes helbred og sygefravær Resultater Ansættelsesvilkår blandt basis-sygeplejersker Den totale arbejdstid Arbejdstid og alder blandt sygeplejersker Arbejdstid og ægteskabelig status blandt sygeplejersker Arbejdstid og antal børn blandt sygeplejersker Arbejds- og livsvilkår og bijob Krav/belastninger i arbejdet og arbejdstid Hvem må ofte/altid springe frokostpausen over Ressourcer i arbejdet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden samt arbejds- og privatlivet Tilfredsheden med jobbet som helhed, alt taget i betragtning Hvordan synes du, at dit helbred er alt i alt Helbredssymptomer og arbejdstid Ingen frokostpause og fordøjelsesbesvær Sygefravær og arbejdstid

3 1. Indledning Arbejdstidens længde, placering i døgnet, fridage og skifteholdsarbejde er med til at sætte rammerne for, om sygeplejersker kan få arbejdet og privatlivet til at gå op i en højere enhed. Større indflydelse og medinddragelse i arbejdet, herunder på arbejdstid og arbejdstidstilrettelæggelse, giver større medarbejdertilfredshed og bedre service til patienterne. Det viser erfaringerne fra de arbejdspladser, der udnytter de meget fleksible rammer overenskomsterne giver. Arbejdstid og arbejdsmiljø har stor bevågenhed også ved overenskomstforhandlingerne Her er der bl.a. fokus på arbejdsmiljø, arbejdstid og medbestemmelse. Der er i et vist omfang viden om de helbredsmæssige effekter af skifteholdsarbejde, men der er begrænset viden om samspillet mellem arbejdstid og arbejdsmiljøet i øvrigt. Fagområder, hvor der hyppigt forekommer skifteholdsarbejde, er formentlig i højere grad end for dagarbejde karakteriseret ved kontrol- og overvågningsarbejde, alene-arbejde og mindre grad af interaktion mellem kolleger og overordnede 1. Ny forskning har vist, at der kan være betydelige helbredskonsekvenser forbundet med arbejdstidens længde og placering i døgnet. Fx viser en finsk beregning, at skifteholdsarbejde er den arbejdsmiljøfaktor, der betyder mest for dødeligheden af forkalkning i hjertet 2. Nat- og skifteholdsarbejde kan have konsekvenser på både kort og langt sigt. På kort sigt kan der være problemer med sikkerheden for både skifteholdsarbejderen og de borgere, som er afhængige af hjælpen. Der kan være nedsat opmærksomhed hos skifteholdsarbejderen, hvilket øger potentielle muligheder for ulykker og fejl. På lang sigt kan skifteholdsarbejderens sundhed blive påvirket, hvis skifteholdsarbejderen ikke er i stand til at tilpasse sig skifteholdsarbejde eller ikke kan blive overført til arbejde i almindelig dagtid 3. Med stigende alder øges problemerne med at klare skifteholdsarbejde, uden at en entydig årsagssammenhæng kan angives. Kroppens indre rytme bliver en smule hurtigere og mere ustabil med alderen. Dette betyder, at tilpasningen sandsynligvis bliver langsommere og vagtarbejdets indflydelse på rytmerne øges. Når det alligevel ser ud som om de ældre klarer sig bedre, kan det skyldes, at de dårligst tilpassede og de med sygdomssymptomer forlader skifteholdsarbejdet, og at det er de tilpassede overlevere, der bliver tilbage (healthy worker effect) 4. EU Kommissionens direktiv om arbejdstid fra blev implementeret i de danske overenskomster i Direktivets regler omhandler to situationer, der er af betydning for arbejdstid, arbejdsmiljø og helbred. For det første, at natarbejdere har krav på arbejdsgiverbe- 1 Bøggild H. Forprojekt Arbejdstid og arbejdsmiljø. Branchearbejdsmiljørådet, Social og sundhed. København, Tüchsen F, Bøggild H, Burr H, Villadsen E. Arbejdstid Arbejdsmiljø i Danmark, Arbejdsmiljøinstituttet. København, Søvn og power napping ved vagtarbejde. DSR, sept Bøggild H. Forprojekt Arbejdstid og arbejdsmiljø. Branchearbejdsmiljørådet, Social og sundhed. København, Rådet for de europæiske fællesskaber. Direktivet om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (direktiv 93/104/EF af 23. november 1993). Bruxelles. EF,

4 talt helbredskontrol inden påbegyndelse af natarbejde og derefter med regelmæssige mellemrum. For det andet, at natarbejdere, der lider af helbredsproblemer, som påviseligt skyldes, at de udfører natarbejde, overføres til dagarbejde, når det er muligt. De eksterne lektører forskningskonsulent, mag.scient.soc. Niels Kristian Rasmussen, Statens Institut for Folkesundhed og arbejdsmiljøkonsulent, ergoterapeut Kirsten Holmboe, Århus amtskreds takkes for konstruktiv kritik af rapporten. 1.1 Formål og hypoteser Denne rapport ser på, hvordan sygeplejerskers livsvilkår (alder, ægteskabelige status og børn) påvirker deres valg af/muligheder for arbejdstid. Om der er sammenhæng mellem arbejdstid og arbejdsmiljø, samt om der er sammenhæng mellem arbejdstid og sygeplejerskernes helbred. Baggrundsoplysninger: * Stilling * Alder * Bijob * Børn * Ægteskabelig status * Afdeling * Sektor Arbejdstid: * Vagttype * Kvote * Mer/OA-tm Reaktioner: * Søvnkvalitet * Helbred * Sygefravær Psykiske arbejdsmiljø: * Belastninger * Ressourcer Fig. 1. Model for arbejdsmiljøundersøgelsen med undersøgelsens kerneelementer: Baggrundsoplysninger, arbejdstid og reaktioner samt psykisk arbejdsmiljø. Pilene illustrerer antagelsen om årsagsforholdene. Vi antager med udgangspunkt i modellen (fig. 1), at: alder, børn og ægteskabelig status har indflydelse på sygeplejerskernes valg af/muligheder for arbejdstid (vagtarbejde og ansættelseskvote) sygeplejersker med vagtarbejde oplever større belastninger i arbejdsmiljøet end sygeplejersker i dagvagt sygeplejersker i dagvagt oplever flere ressourcer i arbejdsmiljøet end sygeplejersker med vagtarbejde arbejdsvilkår så som vagtarbejde, ansættelseskvote samt antal mer-/overtimer påvirker helbredet og sygefraværet. 4

5 2. Konklusion Denne rapport ser på, hvordan sygeplejerskers livsvilkår (alder, ægteskabelige status og børn) påvirker deres valg af/muligheder for arbejdstider. Om der er sammenhæng mellem arbejdstid og arbejdsmiljø, samt om der er sammenhæng mellem arbejdstid og sygeplejerskernes helbred. Der er mange tabeller i resultatafsnittet, hvorfor der i diskussionsafsnittet er udarbejdet enkelte oversigtstabeller med de mest iøjnefaldende resultater. Afsnittet indledes med en opsamling i forhold til sygeplejerskernes arbejdsvilkår, som har vist sig at være forskellig i primærsektoren og på sygehusene på følgende punkter: Skifteholdsarbejde og fuldtidsansættelse er meget hyppigere på sygehusene end i primærsektoren. I primærsektoren har flest sygeplejersker fast dagvagt og er ansat på timer om ugen. Der er betydelig flere unge sygeplejersker mellem 20 og 39 år på sygehusene, og der er betydelig flere ældre sygeplejersker på 50+ år i primærsektoren. Der kan være flere mulige forklaringer på, hvorfor sygeplejerskerne er ældre i primærsektoren end på sygehusene. For det første, at primærsektoren hovedsaglig rekrutterer sygeplejersker med erfaring. For det andet, at sygeplejersker søger ud i primærsektoren, når de ikke kan klare arbejdspresset på sygehusene. Resultaterne viser i midlertidigt, at dagvagterne i primærsektoren oplever arbejdet mere belastende end dagvagterne på sygehusene. Det kræver nærmere undersøgelse for at afklare forskellen i det faktiske arbejdspres i de to sektorer. 2.1 Sygeplejerskernes totale arbejdstid Basis-sygeplejerskerne har i gennemsnit en total arbejdstid 6 på 35,1 time om ugen. Hvis alle basis-sygeplejersker i gennemsnit forventes at arbejde 37 timer/uge, er der en arbejdskraftreserve på i gennemsnit 2 timer om ugen per basis-sygeplejerske. En faktisk arbejdskraftreserve på 2 timer om ugen er nok højt sat, da sygeplejersker med børn og sygeplejersker op i årene hyppigt arbejder på deltid af hensyn til henholdsvis familien og arbejdskapaciteten. Sammenlignes resultaterne med tal fra Danmarks Statistik, så arbejder sygeplejersker i gennemsnit omtrent 1½ timer mere per uge end alle danske kvindelige lønmodtagere (både privat og offentligt ansatte). 2.2 Sygeplejerskers livsvilkår og deres valg af/muligheder for arbejdstid For mange sygeplejersker på sygehusene ser alder og ægteskabelig status ud til at hænge sammen med deres vagttype og ansættelseskvote. I primærsektoren er der ikke de store forskelle mellem aldersgrupperne. Det er mens sygeplejerskerne er unge og bor alene, at flest arbejder på fuldtid og i skifteholdsarbejde samt har mest overarbejde. De skilte/separerede har hyppigt fuldtidsansættelse 6 I den totale arbejdstid indgår ansættelseskvoten i timer på hovedjobbet, antal mer-/overtimer i hovedjobbet samt antal timer i bijob, hvis deltagerne har et bijob. 5

6 samt mindre hyppigt skifteholdsarbejde og overarbejde. Efterhånden som sygeplejerskerne får børn og bliver ældre kan mange vælge at arbejde på nedsat tid. Det ser ud til, at der er særlige forhold, når det gælder skifteholdsarbejde. Andelen, der har skifteholdsarbejde, ændrer sig ikke i forhold til, hvor mange børn sygeplejerskerne har, og cirka 1/3 af de 50+ årige har fortsat skifteholdsarbejde. Det ser således ud til, at man tager sin tørn med skifteholdsarbejdet uanset alder og antal børn. Disse konklusioner skal tages med et vist forbehold, da man i undersøgelsen ikke kan se, om det er selvvalgte eller pålagte arbejdsvilkår. Resultaterne siger kun noget om, hvordan sygeplejersker hyppigst arbejder i forhold til deres alder, ægteskabelige status og antallet af hjemmeboende børn. 2.3 Selvvalgt eller tildelt arbejdstid? Der tales blandt sygeplejersker om, at det kan være vanskeligt nogle steder i Danmark at blive ansat på fuldtid. De unge mellem år er typisk ansat på fuldtid. Dette mønster genfindes i nogle af amtskredsene, mens der i andre amtskredse er den samme fordeling af ansættelseskvoter inden for de forskellige aldersgrupper. Det kunne måske tyde på, at det er vanskeligere at få fuldtidsansættelse i nogle amtskredse, hvis vi forudsætter, at de unge i disse amtskredse skulle have samme adfærd, som blandt gruppen af sygeplejersker generelt. Så sygeplejerskernes valg af ansættelseskvote er måske ikke i alle tilfælde eget valg. 2.4 Arbejdspres og arbejdsmængde- måske ingen frokost! Belastningerne i arbejdsmiljøet er målt ved oplevelsen af kvantitative krav (arbejdspres og arbejdsmængde) samt om sygeplejerskerne altid/ofte må springe frokostpausen over, fordi de har for meget at lave. Vi har kun delvist kunnet bekræfte arbejdshypotesen, at sygeplejersker i vagtarbejde oplever større belastninger i arbejdsmiljøet. Vagtarbejde generelt er ikke mere belastende end dagarbejde. Det afhænger af, om man er ansat i primærsektoren eller på sygehusene. Det højeste arbejdspres opleves af sygeplejerskerne i 3-holdsskift på sygehusene og af dagvagterne i primærsektoren. Sygeplejersker i nattevagt er dem, der oplever det laveste arbejdspres i begge sektorer. 24 % af sygeplejerskerne må altid/ofte springe frokostpausen over, fordi de har for meget at lave. Jo mere mer-/overarbejde sygeplejerskerne har jo større arbejdspres oplever de, og jo hyppigere springer de frokostpausen over. Det er et problem for sygeplejerskerne at springe frokostpausen over. Flere af dem, som springer frokostpausen over, lider af fordøjelsesbesvær. Det ser ud til, at sygeplejersker springer frokostpausen over på afdelinger, hvor det er muligt at arbejde samtidig med, at man spiser sin frokost. På operationsafdelinger får sygeplejerskerne hyppigt altid/ofte frokostpause, da der holdes pause mellem operationerne. Der kan være flere problemstillinger både arbejdspres og travlhed samt, at sygeplejersker har opbygget en kultur, hvor de ikke forlader afdelingen for at indtage frokosten i ro og fred. 6

7 2.5 Flere ressourcer i arbejdet i dagvagten end i vagterne? Ressourcer i arbejdsmiljøet er målt ved sygeplejerskernes oplevelse af indflydelse og social støtte i arbejdet. Dagvagterne oplever størst indflydelse i arbejdet sammenlignet med aftenvagterne og skifteholdsarbejderne. Hvilket er det modsatte af, hvad man egentlig skulle forvente. I vagtperioden skal sygeplejerskerne selv beslutte fx arbejdsfordelingen, mens lederne i dagvagterne ofte varetager denne funktion. Der kan måske også være en anden forklaring, nemlig at der i vagtperioden er færre opgaver/ting man skal tage stilling til end i dagvagten. Sygeplejerskerne i primærsektoren oplever større indflydelse i både dag-, aften- og nattevagterne end sygeplejerskerne på sygehusene. At sygeplejersker i primærsektoren oplever større indflydelse end sygeplejersker på sygehusene handler formentlig om arbejdets organisering. I primærsektoren arbejder sygeplejerskerne alene, mens sygeplejersker på fx behandlingsafdelinger arbejder i teams og derfor skal koordinere beslutningerne med andre, hvilket kan påvirke opfattelsen af graden af selvstændig indflydelse. I forhold til social støtte i arbejdet oplever dagvagterne og skifteholdsarbejderne større social støtte i arbejdet end de faste aften- og nattevagter både i primærsektoren og på sygehusene, men forskellen er lille. Det er således sygeplejersker med skifteholdsarbejde, som oplever mindre indflydelse i arbejdet end sygeplejersker med dagarbejde. Det er også skifteholdsarbejderne, som mener, at mere indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden vil gøre det lettere at have både arbejde og privatliv. Man kan derfor konkludere, at dagvagterne oplever flere ressourcer i arbejdsmiljøet end skifteholdsarbejderne. Dette hænger formentlig sammen med sygeplejerskernes vurdering af tilfredsheden med jobbet som helhed. Her er der også flere blandt dagvagterne end blandt aftenvagterne og 3-holdsskiftarbejderne, som er tilfredse med jobbet som helhed. 2.6 Hvordan er sygeplejerskernes helbred og sygefravær? Sygeplejerskerne har besvaret spørgsmål om deres selvvurderede helbred, om tilstedeværelse af helbredssymptomer samt om antal sygefraværsdage over 12 måneder. Forholdsvis flere sygeplejersker med nattevagt og ansatte på <25 timer/uge vurderer helbredet mindre godt/dårligt, mens der er flere blandt skifteholdsarbejderne og de fuldtidsansatte, som har et fremragende/godt helbred. Forholdsvis flere sygeplejersker vurderer helbredet mindre godt/dårligt efterhånden som de bliver ældre. Ovennævnte resultater er derfor blevet opdelt på aldersgrupper. Resultaterne viser herefter, at det fortsat er sygeplejersker med nattevagt og sygeplejersker ansat på <25 timer/uge i dag-, aften og nattevagt, hvor flest vurderer helbredet dårligst. Sygeplejerskernes har også svaret på om de meget ofte/ofte/ind imellem har forskellige helbredssymptomer. Aften- og nattevagterne er den gruppe, som hyppigst har helbredssymptomer. Desuden har skifteholdsarbejderne hyppigt fordøjelsesbesvær. Når der tages højde for aldersfordelingen, så er det fortsat nattevagterne og 3-holdsskiftarbejderne i flere af aldersgrupperne, som har helbredssymptomer. 7

8 Forholdsvis flere ældre (50+ år) end yngre (20-49 år) sygeplejersker har 0 sygedage. Der er flere med 0 sygedage blandt dem, der er ansat på <30 timer/uge end blandt dem, der er ansat på >30 timer/uge. Nattevagterne og skifteholdsarbejderne er dem, der hyppigst har 6 sygedage eller flere/år. Det er som nævnt de ældste sygeplejersker, der hyppigst har 0 sygedage, men det er også i denne gruppe, hvor forholdsvis flere har 10 eller flere sygedage/år. Det er således især dem med natarbejde, som vurderer deres helbred dårligt. Det er natte- og aftenvagterne, hvor flest har helbredssymptomer. Desuden har forholdsvis flere nattevagter 6 eller flere sygefraværsdage/år. Om nattevagten har fået dårligt helbred pga. af vagtarbejdet eller om sygeplejerskerne har søgt natarbejde pga. dårligt helbred kan denne undersøgelse ikke sige noget om. Blandt 3-holdsskiftarbejderne og de fuldtidsansatte er der flest med et fremragende helbred. Det er der en naturlig forklaring på, da der blandt 3-holdsskiftarbejderne er flest unge sygeplejersker. Det er interessant, at der blandt 3-holdsskiftarbejderne er forholdsvis flere med fremragende/godt helbred samtidig med, at de også har forholdsvis mere sygefravær. 2.7 Anbefalinger Der bliver i fremtiden mangel på de yngre årgange også blandt sygeplejersker, hvis udviklingen i aldersfordelingen blandt sygeplejersker forsætter som hidtil. Jo ældre sygeplejerskerne er, jo større er risikoen for helbredsproblemer og øget sygefravær. Så hvis arbejdspladserne vil sikre, at der i fremtiden er et tilstrækkeligt antal arbejdsdygtige sygeplejersker, er de nødt til at designe arbejdsopgaverne, således at også de ældre og dem med helbredsproblemer har et job, som de kan udfylde på tilstrækkelig vis. Nattevagten kunne være en vagttype, som sygeplejersker med nedsat arbejdskapacitet kunne udfylde på tilstrækkelig vis, da der er et lavere arbejdspres. Det ser dog ud til, at nattevagten er belastende på anden vis, da forholdsvis flere sygeplejersker især i nattevagten har nedsat selvvurderet helbred, flere helbredssymptomer og højere sygefravær. Det er ikke afklaret, om det er nattevagten der ødelægger helbredet, eller om det er sygeplejersker med helbredsproblemer, der søger nattevagterne. Uanset den ene eller den anden sammenhæng, bør der iværksættes velfærdsforanstaltninger, som kan gøre nattevagterne mere tålelige for kroppen. Her tænkes på hensigtsmæssige arbejdstidssystemer, muligheden for at købe/tilberede sund kost døgnet rundt, hvilepauser om natten samt lignende tiltag. Skifteholdsarbejde er mest almindeligt blandt de unge sygeplejersker uanset hvor mange børn de har. Det er blandt skifteholdsarbejderne, hvor flest vurderer helbredet bedst, men alligevel har forholdsvis flere helbredsproblemer (fordøjelsesbesvær og smerter i ryg/lænd) og et relativt stort sygefravær. Det er denne gruppe, hvor flest er utilfredse/meget utilfredse med jobbet som helhed. De oplever et højt arbejdspres og lav indflydelse i arbejdet samt utilstrækkelig indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden. Denne cocktail af arbejds- og livsvilkår sætter store krav til den enkelte sygeplejerske og arbejdspladsen. En øget mulighed for at påvirke tilrettelæggelsen af arbejdstiden vil være ønskværdig, så arbejdet og familielivet kan gå op i en større helhed også for børnefamilierne. 8

9 På den enkelte arbejdsplads bør der desuden være fokus på, om der er faktorer i arbejdsmiljøet, som medvirker til det relativt højere sygefravær blandt skifteholdsarbejderne. Relativt mange (24 %) sygeplejersker må springe frokostpausen over og har hermed øget risiko for fordøjelsesproblemer. Det er en problemstilling, som bør sættes på dagsordenen. Kulturen på arbejdspladsen skal være, at der er plads til at holde pause fra arbejdet, og at man giver sig ro og tid til at spise frokost evt. sammen med nogle af kollegerne, hvilket også vil understøtte det sociale samvær på arbejdspladsen. Ovennævnte anbefalinger handler for størstedelen om forebyggelse af helbredsproblemer og fremme af sundhed. Det handler om sund kost også når man er på arbejde, balance mellem arbejdet og familielivet samt et sikkert og sundt arbejdsmiljø, hvor kroppen ikke udsættes for sundhedsskadelige belastninger. Med andre ord: LIVSSTILEN på arbejdspladsen bør være i fokus. 3. Materiale og metode Undersøgelsen er baseret på et spørgeskema, der er udsendt til 6043 aktive sygeplejersker i Danmark. Der er foretaget en tilfældig udvælgelse blandt de aktive medlemmer fra DSR s medlemsregister pr. 08. februar 2002 inden for sygehusområdet, primærområdet og uddannelsesområdet samt blandt sygeplejestuderende i klinisk undervisning. Undersøgelsen er planlagt som et forløbsstudie. Indsamlingen af baseline-data er foretaget fra marts til og med juni Det samlede antal besvarede og returnerede spørgeskemaer er 4559, hvilket svarer til en samlet besvarelsesprocent på 76,2 %. DSR har stået for den primære udsendelse af spørgeskemaet. Herefter har Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) stået for rykkerproceduren og rensning af data. Indtastning af data er foretaget af et tastebureau. Den enkelte besvarelse kan identificeres via det selvoplyste personnummer. De data, som kan henføres direkte til personerne opbevares på AMI. DSR har modtaget et anonymiseret datasæt. Undersøgelsen er anmeldt til Datatilsynet, og hver enkelt deltager har for at kunne deltage i undersøgelsen udfyldt en samtykkeerklæring. 3.1 Undersøgelsens population Svarpersonerne er repræsentative for den samlede gruppe af aktive sygeplejersker i Danmark med hensyn til undersøgelsens variable, idet stikprøvens størrelse tilsikrer en sådan repræsentativitet. Det er kontrolleret, at dette gælder for køn, alder og sektor. En detaljeret beskrivelse af populationen kan ses i tidligere offentliggjorte rapporter. 3.2 Spørgeskemaet Spørgeskemaet indeholder 94 spørgsmål, hvoraf mange indeholder delspørgsmål. Det totale datasæt indeholder 330 variable. Det psykosociale arbejdsmiljø undersøges ved hjælp af en række spørgsmål fra AMI s psykosociale spørgeskema. Spørgsmålene vedr. dimensioner i det psykosociale arbejdsmiljø er kombineret til en række skalaer. Hver skala indeholder besvarelser fra mellem 2 og 5 spørgsmål. Skalaerne har måleenheden fra 0 til 100 point. Hvis man scorer 20 på fx skalaen for kvantitative krav, er det et 9

10 udtryk for, at man har meget lave kvantitative krav i arbejdet, mens hvis man scorer 80, oplever man meget høje kvantitative krav. 3.3 Dataanalyse I beskrivelsen af resultaterne om vagttyper, ansættelseskvoter og antal mer-/overtimer, baggrundsoplysninger og sygefraværsdage er anvendt andele i procent. I forhold til skalaværdierne om psykisk arbejdsmiljø er anvendt gennemsnitberegninger (mean). Der er desuden foretaget krydstabulering med forskellige grupperinger så som: stillingskategorier, sektor, afdelingstyper og amtskredse. T-test er anvendt til vurdering af, om der er statistisk signifikante forskelle mellem grupperingernes gennemsnitsværdier, og Pearson Shi-Square test til vurdering af forskelle mellem grupperingernes andele. I enkelte tabeller (alder og sygefravær) er anvendt percentiler som statistiske mål. Brug af percentiler sikrer, at ekstremt høje og lave værdier ikke får indflydelse på fortolkningen af resultatet, hvilket kan være tilfældet, hvis man kun anvender gennemsnitlige værdier. For eksempel svarer 50 % percentilen til sygefraværet for den sygeplejerske, som er placeret i midten, når man rangordner alle sygeplejersker efter deres sygefravær, så sygeplejersken med laveste fravær står først og sygeplejersken med næstlavest nr. 2 osv. 3.4 Disponering af rapporten Da rapporten indeholder mange tabeller, er disse samlet i resultatafsnittet sidst i rapporten for at gøre rapporten mere læsevenlig. Indledningen til rapporten efterfølges af en konklusion med anbefalinger, et afsnit om materiale og metode samt et afsnit med opsummering og diskussion. 10

11 4. Opsummering og diskussion Denne rapport ser på hvordan sygeplejerskernes livsvilkår (alder, ægteskabelig status og børn) påvirker deres valg/muligheder for arbejdstid. Desuden beskrives sammenhæng mellem arbejdstid og arbejdsmiljø samt sammenhæng mellem arbejdstid og sygeplejerskernes helbred. Deltagerne i undersøgelsen er sygeplejersker i basisstillinger, sygeplejersker med specialistfunktion, mellemledere, overordnede ledere, øverste ledere, sundhedsplejersker og sygeplejelærere. De overordnede resultater er opdelt på stillingskategorier, mens resultater opdelt i forskellige grupperinger kun er foretaget i forhold til basis-sygeplejersker. I diskussionen vil vi besvare de opstillede arbejdshypoteser, men først vil der være en opsamling i forhold til sygeplejerskernes arbejdsvilkår. Da der er forskel på sygeplejerskers arbejdsvilkår i primærsektoren og på sygehusene tegnes en profil af en typisk sygeplejerske i hver sektor. Resultaterne er fra tabel 4-8. Arbejdsvilkår Sygehusene Primærsektoren Vagttype (tabel 4) Dag: 37 % Skift: 49 % Dag: 69 % Skift: 4 % Kvote/uge (tabel 5) Aldersfordeling (tabel 10) Vagttype/kvote (tabel 6) Vagttype/ Mer- og overtimer (tabel 7) Kvote/ Mer- og overtimer (tabel 8) tm: 31 % 37 tm: 45 % år: 51 % 50+ år: 19 % Dag: 51 % fuldtid Aften: 71 % har < 30 tm Nat: 61 % har < 30 tm 3-hold: 54 % har fuldtid Dag: 42 % har 0 tm Aften: 23 % har 5 tm eller mere Nat: 42 % har 0 tm <25 tm: 28 % har 5 tm eller mere tm: 45 % har 0 tm tm: 42 % 37 tm: 17 % år: 27 % 50+ år: 38 % Dag: 46 % tm Aften: 73 % < 30 tm Nat: 65 % < 30 tm 3-hold: Dag: 25 % har 0 tm Aften: 25 % har 5 tm eller mere Nat: 50 % har 0 tm <25 tm: 24 % har 5 tm eller mere tm: 80 % 1-4 tm Note: Dag, Aften og Nat = fast dag-, fast aften- og fast nattevagt; skift = 2- og 3-holdsskift Sygeplejerskerne i de to sektorer er især forskellige på følgende punkter: Skifteholdsarbejde og fuldtidsansættelse er meget hyppigere på sygehusene end i primærsektoren. I primærsektoren har flest sygeplejersker fast dagvagt og ansat på timer om ugen. 11

12 Der er betydelig flere unge sygeplejersker mellem 20 og 39 år på sygehusene, mens der er betydelig flere ældre sygeplejersker på 50+ år i primærsektoren. Der er en naturlig forklaring på, at der er flere unge sygeplejersker på sygehusene end i primærsektoren. I primærsektoren kan man som regel først blive ansat, når man har noget mere erfaring. En af grundene er, at man arbejder alene i borgernes hjem og derfor skal kunne arbejde uden hjælp og støtte fra andre. En anden forklaring som ofte høres er, at når sygeplejerskerne kommer lidt op i årene og/eller ikke længere kan holde til arbejdspresset på sygehusene, så søger de ud i primærsektoren. Resultaterne viser i midlertidigt, at dagvagterne i primærsektoren oplever arbejdet mere belastende end dagvagterne på sygehusene (fig. 6). Det kræver nærmere undersøgelse for at afklare forskellen i det faktiske arbejdspres i de to sektorer. 4.1 Total arbejdstid I den totale arbejdstid indgår ansættelseskvoten i timer på hovedjobbet, antal mer-/overtimer i hovedjobbet samt antal timer i bijob, hvis deltagerne har et bijob. Basis-sygeplejerskerne har i gennemsnit en total arbejdstid på 35,1 time om ugen (tabel 9). Det er de årige, som gennemsnitligt har flest totale arbejdstimer per uge (37,3). Efterhånden som sygeplejerskerne bliver ældre, arbejder de færre timer. For eksempel arbejder de 60+ årige i gennemsnit 33,6 timer i total arbejdstid om ugen. Så selv om de arbejder færre timer, så arbejder de stadig mange timer totalt set om ugen. Hvis alle basis-sygeplejersker i gennemsnit forventes at arbejde 37 timer/uge, kan man ud fra denne analyse estimere, at der er en arbejdskraftreserve på i gennemsnit 2 timer om ugen per basis-sygeplejerske. Der skal her tages højde for, at der er forskelle inden for aldersgrupperne. Blandt de årige arbejder mere end ½ delen over 37 timer, mens cirka ¼ i de øvrige aldersgrupper arbejder over 37 timer. En faktisk arbejdskraftreserve på i gennemsnit 2 timer om ugen per basis-sygeplejerske er nok højt sat, da sygeplejersker med børn og de ældre hyppigt arbejder på deltid af hensyn til henholdsvis familien og arbejdskapaciteten. Sammenlignes resultaterne med tal fra Danmarks Statistik så arbejder sygeplejersker i gennemsnit omtrent 1½ time mere end danske kvindelige lønmodtagere 7. At sygeplejersker arbejder mere end andre danske kvindelige lønmodtagere skyldes bl.a. at lidt flere har bijob (13 vs. 10 %) men også, at flere sygeplejersker i nærværende undersøgelse har mere mer-/overarbejde end offentlige ansatte i Danmark (69 % vs. 6 %) 8. 7 Lønmodtagere arbejder 35 timer i gennemsnit pr. uge (total arbejdstid). Mænd arbejder 39,3 timer og kvinder 33,7 timer i gennemsnit om ugen. Kilde: Statistisk tiårsoversigt 2004 Danmarks Statistik, august I den offentlige sektor har 6 % overarbejde. I opgørelsen er ikke medtaget personer, hvis overtimer senere vil blive godtgjort med et tilsvarende antal fritimer, altså med én til én kompensation. Kilde: Arbejdskraftundersøgelsen. Danmarks Statistik, 17. november

13 4.2 Har sygeplejerskernes alder indflydelse på sygeplejerskernes valg af arbejdstid? Først er opstillet en oversigt over, hvordan vagttype og ansættelseskvote typisk er fordelt inden for aldersgrupperne (fra tabel 11-12). Sygehus Primær Aldersgruppe Vagttype Kvote Vagttype Kvote år Skiftehold Fuldtid år - - Dagvagt år Dagvagt - Dagvagt år Dagvagt - Dagvagt år Dag/aften <25 tm Aften/nat < 25 tm tm Note: I oversigten er kun medtaget vagttype/kvote, hvor aldersgrupperne adskiller sig fra den samlede gruppe af sygeplejersker. På sygehusene er det de unge mellem år, der typisk har skifteholdsarbejde og fuldtidsarbejde. Sygeplejersker på 40 år og derover har hyppigere dagvagt. De 60+ årige er hyppigere ansat på deltid og mindre hyppigt på fuldtid end den samlede gruppe af basissygeplejersker. I primærsektoren er de 60+ årige hyppigere ansat i fast aften- og nattevagt. Alderen ser ud til for mange sygeplejersker at hænge sammen med deres vagttype og ansættelseskvote. Det er de yngre, som har skifteholdsarbejde og fuldtidsansættelse på sygehusene. Når sygeplejerskerne bliver ældre har flere fast dag-, aften- eller nattevagt og arbejder på nedsat tid. Der er dog cirka 1/3 del af de 50+ årige, som arbejder på skiftehold og fuldtid på sygehusene. 4.3 Selvvalgt eller tildelt arbejdstid? Der tales ofte blandt sygeplejersker om, at det kan være vanskeligt nogle steder i Danmark at blive ansat på fuldtid. Opdeles forekomsten af fuldtidsansættelser på de 15 amtskredse, ses geografiske forskelle (fig. 2). I Hovedstaden (50 %), Nordjylland (49 %) og Århus (45 %) er flere ansat på fuldtid sammenlignet med gennemsnittet (39 %) for alle sygeplejersker, mens færre er ansat på fuldtid i Roskilde (22 %), Sønderjylland (26 %) og Storstrøm (26 %). Om dette resultat er udtryk for, at det er vanskeligt at få fuldtidsstillinger i Roskilde, Sønderjylland og Storstrøm eller om sygeplejerskerne i disse amtskredse hyppigere selv ønsker deltidsstillinger, kan analysen ikke sige noget nærmere om. I tabel 12 er det de unge mellem år på sygehusene, som typisk er ansat på fuldtid (64 %). Man kan derfor forsøge at komme problemstillingen lidt nærmere ved at opdele data om amtskredsene på aldersgrupper. Analysen viser, at i Hovedstaden, Århus og København er det fortsat de årige, som typisk har fuldtid. Mens der i Viborg, Storstrøm, Sønderjylland og Roskilde er den samme fordeling af ansættelseskvoter inden for aldersgrupperne. Det kunne måske tyde på, at det er vanskeligere at få fuldtidsansættelse i Viborg, Storstrøm, Sønderjylland og Roskilde, hvis vi 13

14 forudsætter, at de unge i disse amtskredse skulle have samme adfærd, som blandt gruppen af sygeplejersker generelt. Så sygeplejerskernes valg af ansættelseskvote er måske ikke i alle tilfælde eget valg. Hvordan ledelserne på sygehusene forholder sig til deltid/fuldtid kan man læse i Rapporten om anvendelse af sygeplejerskevikarer 9. Det viser sig, at sygehusledelserne generelt ikke har en politik om deltids-/fuldtidsansættelser. Der er dog fra såvel afdelingsledelsernes som medarbejdernes side peget på, at deltidsansættelse giver mindre belastning af medarbejderne og dermed bedre mulighed for, at medarbejderne kan tage ekstra vagter m.v. Fra afdelingsledelsernes side er det oplyst, at det først og fremmest er de deltidsansatte, der trækkes på, når der er behov for ekstra arbejdskraft. Endvidere er der fra såvel afdelingsledelsernes som medarbejderens side peget på, at deltidsansættelse kan bruges som rekrutterings- og fastholdelsesparameter. Det ser således ud til, at der måske alligevel er en præference for deltidsansættelser. Noget af forklaringen kunne også være, at der inden for de sidste par år er sket en stigning i antal beskæftigede på deltid i Danmark 10. I tal fra Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) ses, at andelen af fuldtidsbeskæftigede (>35 timer om ugen) sygeplejersker uden ledelsesansvar i hele landet falder fra 43 til 40 % i perioden fra 1999 til Det ser således ud til at der er den samme tendens blandt sygeplejersker som blandt den øvrige danske befolkning. 4.4 Ægteskabeligstatus og arbejdstid? Først er opstillet en oversigt over, hvordan vagttype og ansættelseskvote hyppigst er fordelt i forhold til ægteskabelig status (tabel 13-16). Ægteskabelig status 3-hold Fuldtid 5 eller flere år mer-/oatm Samboende 20 % 36 % 16 % 11 % Bor alene 38 % 70 % 27 % 41 % Fraskilte/separerede 16 % 47 % 18 % Note: I oversigten er kun medtaget andele, som adskiller sig fra den samlede gruppe af sygeplejersker. Sygeplejersker, som bor alene (38 %) har hyppigere 3-holdsskift end samboende (20 %). Skilte/separerede (16 %) adskiller sig ikke fra samboende. Sygeplejersker som bor alene (70 %) og som er skilte/separerede (47 %) er hyppigere ansat på fuldtid end samboende (36 %). Sygeplejersker, som bor alene (27 %) har hyppigere 5 eller flere mer-/overtimer end samboende (16 %) og skilte/separerede (18 %). Sygeplejersker, som bor alene (41 %) er hyppigere år end de samboende (11 %). 9 Amtsrådsforeningen, Hovedstadens sygehusfællesskab og Dansk Sygeplejeråd, november Tal på arbejdsstyrken Danmarks Statistik, 18. august

15 Det ser ud til, at det for mange sygeplejersker er muligt at tilpasse vagtbyrden, ansættelseskvoten og antal mer-/overtimer til deres ægteskabelige status. Sygeplejersker, som bor alene og hvor mange er under 30 år, tager den hårde tørn med skifteholdsarbejde, fuldtidsansættelse og overarbejde. De skilte/separerede har hyppigt fuldtidsansættelse samt mindre hyppigt skifteholdsarbejde og overarbejde. 4.5 Børn og arbejdstid? Næsten halvdelen af sygeplejerskerne på sygehusene med mere end 1 hjemmeboende barn under både 7 og 15 år har skifteholdsarbejde. Det er næsten lige så stor en andel som blandt dem, der ikke har børn (tabel 17 og 18). Sygeplejersker med mere end 1 hjemmeboende barn har mindre hyppigt fuldtidsansættelse (33 vs. 56 %) og hyppigere deltidsansættelse så som timer om ugen (38 vs. 25 %) end dem uden børn (tabel 19 og 20). Det er således kun ansættelseskvoten, som varierer i forhold til, hvor mange børn sygeplejerskerne har, mens sygeplejersker med ingen og flere børn lige hyppigt har skifteholdsarbejde. 4.6 Hvem har hyppigst bijob? I oversigten nedenfor ses fordelingen af bijob i forhold til sygeplejerskernes arbejds- og livsvilkår (tabel 21-25). Vilkår Hyppigst bijob Vagttype Aftenvagter (18 %) Nattevagter (23 %) Kvote < 25 timer (31 %) Alder årige (16 %) Antal børn under 7 år 0 børn (14 %) Antal børn under 15 år Ingen forskel Ægteskabelig status Bor alene (21 %) Fraskilte/separerede (20 %) Note: I oversigten er kun medtaget andele, som adskiller sig fra den samlede gruppe af sygeplejersker Omtrent 13 % af basis-sygeplejerskerne har et bijob. Det er lidt højere end blandt danske lønmodtagere 11 generelt (10 %). Det er de faste aften og nattevagter (18 og 23 %), som hyppigst har bijob sammenlignet med de øvrige vagttyper (11-12 %). Sygeplejersker ansat på < 11 Tal på arbejdsstyrken Danmarks Statistik, 27. oktober

16 25 timer om ugen (31 %) har hyppigere bijob end sygeplejersker på de øvrige kvoter (10-12 %). 16 % af de årige har bijob. Sygeplejersker med mere end et barn under 7 år har mindre hyppigt bijob end dem uden børn (8,8 vs. 13,7 %). Der er ikke forskel på hyppigheden af bijob i forhold til antal børn under 15 år. Sygeplejersker som bor alene (21,2 %) og som er fraskilte/separerede (20,2 %) er dem, der hyppigst har bijob. Sygeplejersker med bijob arbejder i gennemsnit omtrent 6 timer om ugen på deres bijob. Sygeplejersker, der er ansat på < 25 timer om ugen i deres hovedjob, arbejder i gennemsnit 9 timer om ugen i deres bijob (tabel 22). Det er således sygeplejersker med fast aften-/nattevagt og de som er ansat på <25 timer/uge, der hyppigst har bijob. Sygeplejersker ansat på <25 timer/uge arbejder 9 timer i gennemsnit om ugen i deres bijob. De arbejder således cirka op til 33 timer om ugen i gennemsnit. Der er i denne gruppe stadig en lille arbejdskraftreserve, hvis man antager, at alle skal arbejde 37 timer om ugen. Når sygeplejerskerne vælger at arbejde på nedsat tid og kombinerer dette med bijob, er det formentlig, fordi de ønsker indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden. Dette understøttes af, at det også er denne gruppe, hvor færrest oplever, at de gerne vil have mere indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden for at arbejdet og privatlivet hænger sammen (tabel 30). I en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Dansk Sygeplejeråd i , er sygeplejerskernes begrundelser for at tage bijob, herunder vikararbejde, den højere aflønning i bijobbet (55 %), den større indflydelse på fastlæggelsen af arbejdstiderne i bijobbet (36 %) samt ønsket om mere afveksling i dagligdagen (55 %). I denne undersøgelse findes således også begrundelsen større indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden. Konkret viser undersøgelsen 26, at 16 % af sygeplejerskerne har et lønnet bijob, hvilket er lidt højere end i nærværende undersøgelse (13 %). Godt halvdelen af de 16 % har oplyst, at de er tilknyttet ét eller flere vikarbureauer, 24 % underviser og 39 % svarer ja til at de har et eller andet bijob. Disse tal indikerer, at sygeplejerskerne også har bijob, som ikke indeholder direkte patientpleje. Det ser således ud til, at bijob også handler om variation i jobbet. 12 Spørgeskemaundersøgelse blandt 3000 offentligt ansatte sygeplejersker vedr. sygeplejerskers arbejdstid. 16 % af sygeplejerskerne bekræfter, at de i kraft af deres sygeplejerskeuddannelse har et lønnet bijob. 52 % af disse (cirka 8 %) tilkendegiver, at de er tilknyttet et eller flere vikarbureauer. 16

17 4.7 Arbejdspres og arbejdsmængde måske ingen frokostpause Arbejdshypotesen er, at sygeplejersker med vagtarbejde oplever større belastninger i arbejdsmiljøet end sygeplejersker i dagvagt. Der er foretaget overordnede analyser vedrørende kvantitative, kognitive og emotionelle krav samt krav om at skjule følelser, rollekonflikt og rolleklarhed (fig. 4). Der er kun foretaget delanalyser af kvantitative krav, da det er den dimension, hvor der er størst forskel i skalaværdierne mellem vagttyperne blandt basis-sygeplejerskerne. Der er forskelle mellem vagttyperne i forhold til kognitive krav, emotionelle krav, kravet om at skjule følelser, rollekonflikt og -klarhed, men de er meget små. Kvantitative krav dækker oplevelsen af arbejdspres og arbejdsmængde. I det følgende vil kvantitative krav blive omtalt som arbejdspres for at gøre afsnittet mere læsevenligt. Ser man nærmere på sygeplejerskernes oplevede arbejdspres i de forskellige vagttyper (fig. 5), er det nattevagterne, som oplever mindst arbejdspres (mean = 42), mens arbejdspresset er højest på 3-holdsskift (mean = 56). Sammenlignes sygeplejerskernes oplevelse af arbejdspres i de to sektorer (fig. 6), er der forskelle inden for de forskellige vagttyper. Sygeplejerskerne i primærsektoren oplever højere arbejdspres i dagvagten end sygeplejerskerne på sygehusene (mean=55 vs. 49). Det modsatte er tilfældet i aftenvagten (mean=55 vs. 47) og på 3-holdsskift (mean=55 vs. 46). Her er det sygeplejerskerne på sygehusene, der oplever det største arbejdspres. Der er ligeledes forskelle i oplevet arbejdspres på forskellige typer af afdelinger (fig. 7). Sygeplejersker på modtageafdelinger (mean=60) og på medicinske afdelinger (mean=59) er dem, der oplever det højeste arbejdspres, mens sygeplejersker på behandlingsafdelinger (fx røntgen og operation), psykiatriske afdelinger (mean=46) og plejehjem (mean=46) oplever mindre arbejdspres. Jo flere timer sygeplejersker har i mer/-overarbejde, jo større arbejdspres oplever de, mens oplevelsen af arbejdspres er af samme størrelse på de forskellige ansættelseskvoter (tabel 26). Det høres ofte, at sygeplejersker på nedsat tid skal nå det samme arbejde, som en sygeplejerske på fuldtid. Ud fra denne betragtning vil deltidsansatte så opleve et større arbejdspres end sygeplejersker på fuldtid. Dette kan ikke genfindes i sygeplejerskernes oplevelse af arbejdspres i denne analyse. Ansatte på deltid og fuldtid oplever lige stort arbejdspres. Om sygeplejersker må springe frokosten over, fordi de har for meget at lave, kan være en anden faktor, der kan sige noget om arbejdsbelastningen på arbejdspladsen. Gennemsnitligt må 24 % af sygeplejerskerne altid/ofte springe frokostpausen over, fordi de har for meget at lave (tabel 27). Tallene er endnu højere i nogle af analyserne fx springer 33 % af dagvagterne i primærsektoren frokostpausen over (tabel 27). Det er overraskende, at så mange sygeplejersker må springe frokostpausen over. 17

18 Diskuteres problemstillingen med tilfældige sygeplejersker, giver de udtryk for, at det ikke er muligt at forlade arbejdspladsen for at spise i kantinen. Der er ikke tid. Der er lige tid til hurtigt at spise et par klemmer, mens man skriver rapporten og passer telefonen. En anden synsvinkel kan være, at sygeplejersker springer frokostpausen over på de afdelinger, hvor det er muligt at arbejde og spise på samme tid. I figur 9 ses, at det er på modtageog medicinske afdelinger sygeplejersker hyppigst springer frokostpausen over. På disse afdelinger kan maden spises, mens der skrives rapport eller lignende. Sygeplejersker i hjemmeplejen (27 %) springer også hyppigt pausen over. De spiser deres mad bag rattet i bilen, inden de kører videre til næste klient. På behandlingsafdelinger (fx operation og anæstesi) får de fleste deres frokostpause. På disse afdelinger er kulturen, at der holdes pause mellem operationerne. Det er jo heller ikke muligt på disse afdelinger at spise samtidig med at der arbejdes. Der kan således være flere problemstillinger: både arbejdspres og travlhed samt, at sygeplejersker har opbygget en kultur, hvor der ikke er tid til at forlade afdelingen for at indtage frokosten i ro og fred. Det er nattevagterne, som næsten altid/ofte får frokostpause, mens 27 % af dem på 3- holdsskift altid/ofte må springe frokostpausen over (tabel 27). Jo flere mer-/overtimer sygeplejerskerne har, jo flere må springe frokostpausen over (tabel 29). Blandt sygeplejersker i 3- holdsskift med mere end 10 timer i mer-/overarbejde, er der 58 %, som ofte/altid ikke får frokostpause. Man må derfor sige, at det med at springe frokostpausen over hænger sammen med oplevelsen af øget arbejdspres, da det også er dem på 3-holdsskift og dem med mange mer-/overtimer, som oplever det højeste arbejdspres. Betyder det noget, om sygeplejersker må springe frokostpausen over? Det må man sige ja til. Det er ikke godt for fordøjelsen (fig. 18). Sygeplejersker i dagvagt og 3-holdsskift, som altid/ofte må springe frokostpausen over, har hyppigere meget ofte/ofte/ind imellem fordøjelsesbesvær (dag=32 vs. 26 %, 3-hold=37 vs. 29 %). Selvom nattevagterne ofte får frokost, så er der nogle nattevagter, som også må springe frokostpausen over, og blandt dem er der betydelig flere, som har fordøjelsesbesvær (62 vs. 31 %). 4.8 Flere ressourcer i arbejdet om dagen end i vagterne? Ressourcer i arbejdet er målt i forhold til sygeplejerskernes oplevelse af indflydelse, social støtte i arbejdet, udviklingsmuligheder, ledelseskvalitet, forudsigelighed, socialt fællesskab, involvering og meningsfuldhed (fig. 10). Sygeplejerskerne oplever i høj grad socialt fællesskab på arbejdspladsen (mean= 82), hvilket i mange tilfælde kan være med til, at sygeplejerskerne oplever, at de har en god arbejdsplads med en god samarbejdskultur. De har gode udviklingsmuligheder (mean=75) og oplever at deres arbejde er meningsfuldt (mean= 77). To faktorer, som kan sige noget om, at det er indholdsrigt at være sygeplejerske. Sygeplejerskerne er knap så tilfredse med ledelsens måde at give information på, fx beslutninger om arbejdspladsen (forudsigelighed, mean=53). De er heller ikke så tilfredse med ledelseskvaliteten (mean=53) fx ledelsens evner for planlægning og evner for konfliktløsning samt om ledelsen sikrer trivslen på arbejdspladsen. 18

19 Gennemsnitligt oplever sygeplejersker mindre forudsigelighed (mean= 53 vs. 67), mindre social støtte i arbejdet (mean= 67 vs. 75) og ringere ledelseskvalitet (mean= 53 vs. 61) end den danske erhvervsaktive befolkning (NAK). På de andre dimensioner fx indflydelse og udviklingsmuligheder i arbejde, er der ikke forskel mellem de to grupper. I forhold til ressource-dimensionerne er der også kun små forskelle mellem vagttyperne. Der er derfor kun sat fokus på indflydelse og social støtte i arbejdet. Disse to dimensioner er valgt, da det er faktorer, som oftest diskuteres sammen med arbejdspres (kvantitative krav). Forskningen har vist, at indflydelse og social støtte i arbejdet kan fungere som en buffer i samspillet med arbejdspres. Indflydelse og social støtte kan mildne oplevelsen af arbejdspres. Personer som oplever højt arbejdspres kan således godt være tilfredse med jobbet, hvis de samtidig også har høj indflydelse og høj social støtte i arbejdet. Indflydelse i arbejdet Indflydelse handler her om indflydelse på beslutninger om arbejdet samt indflydelse på hvad man laver på arbejdet, hvem man arbejder sammen med og på mængden af arbejdet. Sygeplejersker i dagvagt (mean=54) er dem, der har mest indflydelse i arbejdet, mens aftenvagterne (mean=45) og skifteholdsarbejderne (mean=47 og 46) er dem, der oplever mindst indflydelse i arbejdet (fig. 11). Det kan undre, at sygeplejersker i aftenvagter og på skiftehold oplever mindst indflydelse i arbejdet. Der tales ofte om, at sygeplejersker bl.a. søger ud i vagterne, for på disse tidspunkter har lederen fri og beslutningerne er overladt til den enkelte sygeplejerske. Dette synspunkt støttes ikke af resultaterne fra denne analyse. Der kan også være en anden forklaring - nemlig, at sygeplejersker i aftenvagt og på skiftehold har mere indflydelse end dagvagterne, men oplever, at den ikke er tilstrækkelig stor og derfor vurderer graden af indflydelsen lavere end dagvagterne. Der kan måske også være en tredje forklaring, nemlig at der i vagtperioden er færre opgaver/ting man skal tage stilling til end i dagvagten. Der er forskelle mellem de to sektorer på, hvor megen indflydelse sygeplejerskerne oplever de har i både dag-, aften- og nattevagten (fig. 11). Forskellen mellem de to sektorer er størst blandt nattevagten (sygehus=45 og primær=59). Opdeles data på afdelingstyper er det sygeplejerskerne i lokalpsykiatrien (68), hjemmeplejen (56), plejehjem (56) og integreret ordning (54), der oplever den største indflydelse, mens sygeplejersker på behandlingsafdelinger så som røntgen (43), anæstesi (42) og skadestuen (38) oplever mindst indflydelse i arbejdet (fig. 12). At sygeplejersker i primærsektoren oplever mere indflydelse end sygeplejersker på behandlingsafdelinger har formentlig noget at gøre med organiseringen af arbejdet. Sygeplejerskerne i primærsektoren arbejder hyppigst alene, mens sygeplejersker på behandlingsafdelingerne arbejder i teams med andre faggrupper, hyppigst læger. Den første gruppe tager således beslutningerne alene, mens den anden gruppe skal koordinere beslutningerne med andre, hvilket kan påvirke graden af ens opfattelse af indflydelse. 19

20 Social støtte i arbejdet Social støtte i arbejdet omfatter spørgsmål, om man får hjælp og støtte i arbejdet fra kolleger og lederen samt om kolleger og lederen er villige til at lytte til ens problemer i arbejdet. I forhold til social støtte i arbejdet er det aften- og nattevagterne (mean=64 og 62), som oplever lavere social støtte i arbejdet end dagvagterne (mean=68) og skifteholdsarbejderne (mean=69 og 68). Der er ingen forskel mellem dagvagterne og skifteholdsarbejderne (fig. 13). Dagvagterne i primærsektoren oplever mindre social støtte i arbejdet end sygeplejersker på sygehusene. Der er ikke forskel mellem de to sektorer i de øvrige vagter. Der er således ikke den store forskel på graden af social støtte i arbejdet mellem vagttyperne og sektorerne. Indflydelse og arbejdstidens placering Det har været muligt at vurdere, hvordan sygeplejersker med forskellige vagttyper, ansættelseskvoter og mere eller mindre mer-/overarbejde oplever om arbejds- og privatlivet kan gå op i en større helhed, hvis de har større indflydelse på arbejdstidens placering. Der er forholdsvis flere blandt skifteholdsarbejderne og blandt de ansatte på fuldtid, som mener, at de kan få større balance mellem arbejds- og privatlivet, hvis de har mere indflydelse på arbejdstiden (tabel 30). Det er formentlig også derfor, der er flere sygeplejersker på sygehusene end i primærsektoren, som gerne vil have mere indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden, da det er på sygehusene, der er mest skifteholdsarbejde og ansættelse på fuld tid. Tilfredsheden med jobbet som helhed Da der er forskel på sygeplejerskernes oplevelse af arbejdsmiljøet afhængig af deres arbejdsvilkår, kan det være interessant at se, hvordan sygeplejersker vurderer tilfredsheden med jobbet som helhed. Andelen af sygeplejersker i 3-holdsskift og aftenvagt, som er utilfredse/meget utilfredse med jobbet som helhed, er 50 % større end for dagvagterne (fig. 15). Der er ligeledes dobbelt så mange, som er utilfredse/meget utilfredse blandt sygeplejersker med >10 timer i mer- /overtimer/uge sammenlignet med dem, der ikke har mer-/overtimer (fig. 17). Tilfredsheden med jobbet som helhed indeholder bl.a. balance mellem arbejdstid og arbejdsmængde (oplevelsen af arbejdspres) samt indflydelse i arbejdet generelt. Ses på dimensionerne arbejdspres og indflydelse ses det samme mønster som i forhold til tilfredsheden med jobbet: Sygeplejerskerne i 3-holdsskift oplever større arbejdspres, mindre indflydelse og flere er utilfredse med jobbet som helhed end blandt sygeplejerskerne i dagvagten. 20