Dansk Kvægs faglige krav til ny sundhedsrådgivningsaftale

Transkript

1 Dansk Kvægs faglige krav til ny sundhedsrådgivningsaftale Afdelingsleder Øyvind Runge Jepsen, Dansk Kvæg TEMA 4 Moderne aftaler om sundhedsrådgivning Udviklingen i dansk kvægbrug går stærkt. Efterhånden går udviklingen i retning af færre og større besætninger, nye staldsystemer og ny teknik, større krav til kvægbrugerens driftsledelse og overblik samt større interesse for at kunne opnå optimal sundhed i besætningen. Kun ved optimal sundhed kan den bedste økonomi opnås. Introduktion af en smitsom sygdom, mange produktionssygdomme eller dårlige reproduktionsresultater i en besætning, er en både dyresundheds- og dyrevelfærdsmæssig katastrofe, og kan betyde økonomisk ruin for den enkelte kvægbruger. Fra mejeri- og slagterivirksomhederne stilles der desuden større krav om dokumentation for bæredygtighed, dyrevelfærd, råvarekvalitet, resistensovervågning samt ingen restkoncentrationer. Etisk produktion, sunde dyr, rene råvarer og høj fødevaresikkerhed er fremtidige krav til den enkelte kvægbruger. Kvægbrugeren er i evig kamp for at skulle rationalisere og optimere produktionsresultaterne samt sit økonomiske resultat. Han er derfor hele tiden fokuseret på omkostningerne på sin bedrift, men er også indstillet på at betale for optimale rådgivningsydelser. Den moderne kvægbruger vil i højere grad efterspørge rådgivning på et højt og specialiseret niveau, og i mindre grad efterspørge rutinemæssige ydelser. Han er indstillet på selv at udføre mange af rutinefunktionerne i tæt samarbejde med sin praktiserende dyrlæge. Besætningsstørrelsen og de kendte behandlingsincidenter for mange sygdomme betyder, at den moderne kvægbruger hurtigt vil opnå en god rutine, være sikker i sine afgørelser og udføre aftalte behandlinger i overensstemmelse med anvisningerne. Fremtidens faglige krav er formuleret i Dansk Kvægs strategi: 1. Fødevaresikkerheden skal være i højsædet, og resistens og restkoncentrationer må ikke forekomme. 2. Det gode renommé om danske fødevarer skal fastholdes. 3. Medicin til kvæg skal anvendes korrekt. Der skal vælges det rigtige præparat, og behandlingen skal indledes på det optimale tidspunkt og gennemføres i den nødvendige tidsperiode. 4. Der skal være besøg på bedrifterne i relation til behovet. 5. Der skal kunne stilles krav til kvægbrugernes uddannelse. 6. Kontrollen skal være risikobaseret og målrettet. 7. Der skal iværksættes prompte og konsekvente sanktioner over for den enkelte kvægbruger. 8. Rådgivning skal udføres på et højt fagligt niveau (kvægfagdyrlægeniveau). Udmøntet i det praktiske liv indebærer det følgende: Ad 1 og 2 Uanset hvilket fremtidigt system der må blive indført, og uanset i hvilken grad kvægbrugeren selv må indlede behandlingen af sine dyr, må der ikke gås på kompromis med fødevaresikkerheden. Det vil sige et fremtidigt system, der til stadighed overvåger resistensforhold og evt. restkoncentrationer. Ad 3 Førstegangsbehandlinger ved udvalgte besætningsdiagnoser, udført af kvægbrugeren selv, vil medføre, at en nødvendig behandling kan iværksættes i det øjeblik, det syge dyr bliver opdaget. Der vil ikke længere være kraftige økonomiske overvejelser med i beslutningen om, hvorvidt et sygt dyr skal behandles og hvor længe. Der vil samtidig være risiko for, at der sker flere fejl- og/eller underbehandlinger af dyr, men her vil besætningsbesøgets opfølgning og evaluering af behandlinger være garant for minimalt misbrug. Ad 4 Kvægdatabasens oplysninger giver mulighed for at udnytte en række objektive data som for eksempel ko- og kalvedødelighed, beregnet tankcelletal, enkeltkocelletal, nyinfektionsprocent, sandsynlighed for infektion m.fl. Disse objektive data kombineret med nogle systematiske kliniske registreringer på besætningsniveau, giver gode muligheder for at gruppere besætningerne efter sundhedsstatus. Besætningsstørrelsen vil ligeledes indgå i modellen, der angiver, hvor besætningen er placeret, og hvor mange sundhedsrådgivningsbesøg, der som minimum skal udføres i besætningen. Kvægbrugerens ønsker og formåen vedrørende hvilke besætningsdiagnoser, han ønsker at operere med i sin besætning, kan ligeledes indgå i fastlæggelse af besøgsfrekvens. Det er vigtigt, at besøgs- 40

2 frekvens og sundhedsstatus kan fastlægges automatisk ud fra nogle fastlagte, gennemskuelige kriterier, således at kvægbruger, dyrlæge og rådgiver kan forstå, hvorfor den enkelte besætning er placeret, som den er. Ad 5 Kvægbruget er interesseret i, at produktionen af mælk og kød foregår på ordentlig vis, og at sundheden i danske kvægbesætninger er den bedst mulige. Det er derfor nødvendigt, at kvægbrugeren er god til at håndtere sundhedsproblemer, god til at spotte syge dyr og god til at registrere ændringer, der kan være begyndelsen til sundhedsproblemer. Desuden er det nødvendigt, at han er god til at sortere rigtigt i besætningsdiagnoserne og anvende medicin korrekt begge dele efter aftale med besætningsdyrlægen. Uddannelse af kvægbrugere i disse forhold er ikke fremmed for dansk kvægbrug. Ad 6 og 7 Optimal dyresundhed og velfærd er alfa og omega i moderne husdyrproduktion, og korrekt anvendelse af medicin en selvfølge. Det er derfor frustrerende, at der ind i mellem opstår situationer, hvor et samlet kvægbrug står for skud, fordi man nogle få steder ikke lever op til de grundlæggende forudsætninger. I et fremtidigt sundhedssystem er det derfor vigtigt at kunne afsløre uregelmæssigheder i form af for eksempel et stort ubegrundet medicinforbrug eller dårlig dyresundhed. Dette vil hjælpe myndighederne til at kunne målrette kontrollen og gøre den risikobetonet, akkurat som Fødevareministeren har lovet Folketinget. Overtrædelser af lovgivningen skal medføre prompte sanktioner. Et sådant system vil være en god udnyttelse af det offentliges ressourcer. Den eksisterende papir- og milliliterkontrol er dræbende for et fornuftigt sundhedsarbejde, idet en stor del af tiden på et rådgivningsbesøg anvendes til at imødegå problemer med netop denne kontrol. Ad 8 Fremtidens store kvægbrug stiller krav til godt management og driftsledelse samt til et godt overblik. Rådgiverne skal også kunne mestre det store overblik og skelne det væsentlige fra det uvæsentlige. Der skal gives de rigtige råd, og det kan kun gøres efter en grundig og kvalificeret analyse af en besætnings problemstillinger. De fremtidige besætningsstørrelser giver mulighed for avanceret analyse af besætningsdata. Tidsanalyser, logistiske regressionsanalyser og andre statistiske metoder bliver dagligdagen for den moderne rådgiver. Den moderne kvægbruger vil i fremtiden efterspørge rådgivning på et højt fagligt niveau, og det kræver veluddannede rådgivere. 41

3 Den Danske Dyrlægeforenings faglige krav til ny sundhedsrådgivningsaftale Kvægfagdyrlæge Mogens Jakobsen, formand for De Danske Kvægfagdyrlæger TEMA 4 Moderne aftaler om sundhedsrådgivning Er udfordringen med at tilpasse dyrlægens funktion i et fremtidsrettet og moderniseret samarbejde mellem kvægbruger og rådgivere (fodrings- og produktionskonsulent, mælkekvalitetsrådgiver, salgskonsulent fra grovvareforretning og andre) skræmmende eller spændende? Et udgangspunkt kunne være at definere hvilke forudsætninger, der skal opfyldes, for at en ny sundhedsrådgivning kan lykkedes. Herunder at dyrlægen kan udtale sig kvalificeret om den enkelte besætning og tilføre besætningen en rådgivning, der ikke kun er en række gode råd. Grundlag Der er mindst tre forudsætninger, der skal opfyldes, for at en ny sundhedsrådgivning kan lykkes i den enkelte besætning: 1. En kompetent og faglig dygtig dyrlæge Sædvanligvis er dyrlægen sikker og præcis i diagnose og behandling af sygdomstilfælde. Desuden har han en god rutine i reproduktionskontrol, men fremtidens udfordringer kræver også indblik i fodring og økonomi. Dyrlægen skal ikke udfærdige foderplaner eller foderbudgetter, men skal kunne indgå i en faglig diskussion om valg af fodringsstrategi, sammensætning af forskellige fodermidler, give bud på årsag til manglende fodereffektivitet osv. Vel vidende, at økonomien er det centrale, skal dyrlægen have indblik i de økonomiske sammenhænge i en kvægbesætning samt kunne give et bud på omkostning ved sygdom eller gevinst ved fravær af sygdom. Disse discipliner er fremmede for de fleste dyrlæger, men ikke desto mindre er de centrale i fremtidens arbejdsfelt. 2. En motiveret og interesseret kvægbruger En ny sundhedsrådgivning kræver indsats fra alle sider. Derfor er det nødvendigt, at også kvægbrugeren har forståelse for kravet til nødvendigt samarbejde mellem de mange aktører på den enkelte bedrift. Kvægbrugeren har ansvaret for sin egen bedrift og må aldrig føle sig kørt ud på et sidespor. Nødvendige og aftalte tiltag skal udføres, men kan det ikke lade sig gøre, må kvægbrugeren ikke føle skyld, men i stedet påpege det straks. Mange besætningsproblemer er forårsaget af flere forskellige faktorer. Derfor skal kvægbrugeren have forståelse for, at medicin alene ikke løser problemet, men er et nødvendigt hjælpemiddel i en kortere periode. Kvægbrugere, der alene efterspørger medicin, er ikke oprigtigt motiverede og interesserede i en ny sundhedsrådgivning. 3. Et sikkert, præcist og tidsaktuelt kendskab til besætningen er nødvendigt, hvis der skal foretages en vurdering af eventuelle problemer uanset sundhedsmæssig eller produktionsmæssig karakter. Et sådant kendskab opnås på grundlag af: Objektive data for eksempel ydelsesog produktionsdata, til- og afgange i besætningen, procent døde kalve og køer osv. Behandlinger for tilstedeværende sygdom, uanset om de er foretaget af kvægbruger eller dyrlæge. Laboratorieundersøgelser foretaget enten i tilknytning til behandling eller rutinemæssigt for overvågning af dele af besætningen eller hele besætningen. Kliniske observationer foretaget systematisk på grupper af dyr, der traditionelt viser tegn på sygdom eller blot nedsat produktion først for eksempel spædkalve, nykælvere, køer straks efter afgoldning osv. Det vil sige en række registreringer i den enkelte besætning indsamlet fra forskellig side. Arbejdsmetode En ny sundhedsrådgivning er interaktiv og dynamisk alle i og omkring den enkelte besætning skal trække i samme retning. Derfor skal alle også have et præcist kendskab til målsætning og handlingsplan. Det er vigtigt, at alle er enige om, at der kun ved værditilvækst hos det enkelte dyr skabes et økonomisk udbytte, som kommer besætningen og i videste forstand samarbejdspartnerne til gode. Den nødvendige dataopsamling skal foregå systematisk efter aftalt plan, men med et helt klart formål for øje. Det er vigtigt, at alle er enige om nødvendigheden af præcise og tidsaktuelle data. De opsamlede data tilhører besætningen og skal stilles frit til rådighed, for hvem der måtte ønske det. Dyrlægens besøg i besætningen kan enten være planlagte besøg for at opsamle kliniske registreringer, regelrette rådgivningsbesøg med på forhånd fastlagt dagsorden eller besøg til pludselig opstået sygdom. Alle disse besøg indgår i 42

4 dyrlægens kendskab til besætningen og dens produktionsvilkår. For at give informationerne videre til kvægbruger og andre samarbejdspartnere skal et besøg uanset karakter afsluttes med notater i besætningsjournalen. De opsamlede data, dyrlægens kliniske registreringer og hidtidige erfaringer med sygdom i besætningen, giver dyrlæge og kvægbruger mulighed for i fællesskab at fastlægge en besætningsdiagnose. En besætningsdiagnose er for besætningen et specifikt problem, der kræver indsats i form af behandling med medicin, forebyggelse, sanering, tilretning af foderplaner osv. Målsætning, handlingsplan og vurdering af den enkelte besætningsdiagnose undergår til stadighed vurdering og tilpasning, bl.a på grundlag af statistiske og epidemiologiske analyser, der skal afdække mulige sammenhænge mellem årsag og virkning. Indsatsen skulle gerne resultere i en opdateret og dynamisk indsats (se figur 1). Nødvendige hjælpemidler Besætningernes størrelse og antallet af personer, der opsamler data, stiller et nødvendigt krav om elektronisk oplagring. Der er mange gode grunde til at etablere en fælles central database for disse mangfoldige registreringer, men samtidig skal data kunne ind- og udlæses enkelt og uden begrænsninger. Databasen skal opbygges med mulighed for mindre tilpasninger til den enkelte dyrlæge og kvægbruger, men stadig med et fastlagt dataformat for udveksling af oplysninger. Data skal udveksles i et rå-format, og det er op til den enkelte rådgiver at sortere data for efterfølgende analyse og vurderinger. Kvægdatabasen hos Dansk Kvæg er et naturligt udgangspunkt for en sådan central database for en ny sundhedsrådgivning, og denne er netop nu, i tilknytning Pilotprojektet i Fødevaredirektoratet, under udbygning til bl.a. også at kunne håndtere de kliniske observationer. at udføre. Der mangler dog udvikling af simpelt udstyr, som gør opsamling af data så tæt på hændelsen som mulig. Jo længere tid der går, og jo mere kompliceret indberetningen skal foregå, jo større er chancen for mangelfulde eller forkerte data. Der foregår til stadighed en række indberetninger af data på den enkelte bedrift, så umiddelbart vil det være naturligt, at udviklingen foregår i regi af Kvægdatabasen og Dansk Kvæg, inspireret af ønsker fra den praktiserende dyrlæge. Afslutning Arbejdet med kvæg og kvægbrugere er til stadig glæde for den praktiserende dyrlæge. Udfordringen er at udvikle samarbejdsrelationerne til de krav, der stilles fra medarbejdere i dyrlægepraksis, kunder blandt kvægbrugerne og offentlige myndigheder. Hertil kommer ikke mindst hensynet til det enkelte dyrs velfærd og produktion. Referencer Schukken, Ynte H.; van Schaik, Gerdien; Zadoks, Ruth N.: Handling of infectious herd problems: role of the individual in herd and population. Recent Developments and Perspectives in Bovine Medicine. XXII World Buiatrics Congress, Hanover, Germany de Kruif, Aart; Opsomer, Geert: Integrated dairy herd health management as the basis for prevention. Recent Developments and Perspectives in Bovine Medicine. XXII World Buiatrics Congress, Hanover, Germany Brand, Arie; Guard, Chuck L.: Principles of herd health and production management programs. Herd Health and Production Management in Dairy Practice. Wageningen Pers, Wageningen The Netherlands, Figur 1. Målsætning, handlingsplan og vurdering af den enkelte besætningsdiagnose undergår til stadighed vurdering og tilpasning. En ny sundhedsrådgivning vil uundgåeligt berøre forholdet mellem sygdom, sundhed og økonomi. I den sammenhæng mangler der simple operationelle redskaber til vurdering af omkostninger til forskellige sygdomme. Sygdom, der påvirker det enkelte dyrs velfærd, vil naturligvis altid blive behandlet, men der optræder lige så hyppigt sygdomskomplekser, hvor det økonomiske udbytte ved en eventuel behandling, forebyggelse eller sanering er langt vanskeligere at dokumentere. Hvis sådanne økonomiske redskaber skal udvikles, er det vigtigt, at det foregår i et samarbejde mellem alle parter i besætningen. Vurdering/ problemerkendelse Målsætning Udførelse Analyse Handlingsplan Opsamling af kliniske data og registrering af behandlingsdata i en ny sundhedsrådgivning er centrale funktioner, som umiddelbart er enkle 43

5 VetStats faglige krav til ny sundhedsrådgivningsaftale Dyrlæge Flemming Bager, Dyrlæge Vibeke Frøkjær Jensen og Cand. Pharm Erik Jacobsen, Dansk Zoonosecenter, Danmarks Veterinærinstitut TEMA 4 Moderne aftaler om sundhedsrådgivning Medicinregisteret, VetStat (Veterinær medicin- Statistik), indeholder alle oplysninger om udskrivning af medicin til danske husdyrbesætninger. Etableringen af registeret blev startet i 1999 og er nu næsten afsluttet. VetStat gør i udstrakt grad brug af Internettet og gør det muligt for brugere landmænd og dyrlæger at sammenligne eget forbrugsmønster med andres. Udvikling i antibiotikaforbrug til husdyr Det store forbrug af antibiotika til husdyr i første del af 1990 erne herunder især det receptordinerede overforbrug af tetracyklin ( det gule pulver ) inden for svinebranchen var en del af baggrunden for beslutningen om at etablere VetStat. En anden var den udbredte brug af vækstfremmere og påvisningen af, at nogle former for vækstfremmerbetinget resistens kunne overføres til mennesker og dér give anledning til vanskeligheder med at behandle infektioner. Kvægbranchen har i modsætning til svine- og fjerkræbranchen udmærket sig ved stort set ikke at have brugt vækstfremmere, ligesom brugen af antibiotika til behandling af yverbetændelser efter alt at dømme har været stort set uændret siden 1996, hvor der har været lavet officielle opgørelser. Som det fremgår af figur 1 udgør mængden af antibiotika anvendt til lokal behandling i yveret kun en lille del af det samlede forbrug. I 2001 blev der solgt 1,3 mio. applikatorer til landets apoteker. Det skal sammenholdes med at bestanden af malkekøer var på ca Forbruget toppede i 1994 med 2,1 mio. applikatorer til en bestand på malkekøer. Indberetning til VetStat Oplysningerne i VetStat stammer fra tre forskellige kilder: Apoteker indberetter alt salg af receptpligtig medicin til dyr (også hobbydyr), samt salg af humane medicintyper, såfremt en dyrlæge har underskrevet recepten. Indberetningen fra apoteket omfatter også medicin, der er solgt til dyrlægepraksis til dyrlægens eget brug eller til videresalg til klienter. Dyrlæger skal indberette medicin, som de bruger i eller videresælger til produktionsbesætninger. Foderstoffabrikker skal indberette salg af medicineret foder og salg af foder med coccidiostatika (fjerkræfoder). Indberetningen er baseret på i så høj grad som muligt at udnytte eksisterende data, så dobbeltindberetning kan undgås. For indberetning fra apoteker og dyrlæger sker datafangst til VetStat i forbindelse med henholdsvis ekspedition af recepter og fakturering af dyrlægens besøg. Kvaliteten af indberetninger fra apoteker og foderstoffabrikker er høj, så vi har gode tal for det totale medicinforbrug. En meget stor del af medicinforbruget i kvægbesætninger er udleveret eller anvendt af dyrlægen. Kvaliteten af oplysninger om forbruget til kvæg er derfor meget afhængig af, at dyrlægen indberetter korrekt. Desværre har der på dette område været en række vanskeligheder, dels i form af manglende rettidighed i indberetning, dels i form af en række fejl af teknisk og anden art. Hvilke oplysninger indberettes Der indberettes mængde og type af medicin; hvilken dyreart og aldersgruppe den er bestemt for; hvilken sygdomsgruppe skal behandles; CHR-nummer på ejendommen hvor dyrene befinder sig; hvilken dyrlæge der har udskrevet recepten eller foretaget behandlingen; dato for behandlingen eller udskrivning af recept. Ved dyrlægens eget brug i en besætning eller ved udlevering til besætningsejer indberettes ligeledes praksisnummer. I VetStat findes ligeledes oplysninger om, hvilke husdyrbesætninger der har indgået rådgivningsaftale med en dyrlæge. På grundlag af disse nøgleoplysninger er det muligt at hente oplysninger om blandt andet besætningsstørrelse ved opslag i CHR registeret, således at det bliver muligt ved hjælp af VetStat at sammenligne antibiotikaforbrug mellem besætninger af forskellig størrelse. Forbruget kan opgøres som standarddoser - på den måde kan man sammenligne forbruget i besætninger, selv om der er brugt forskellige antibiotikatyper. Adgang til oplysningerne i VetStat VetStat er placeret hos Mærsk Data, hvor det er en del af GLR/CHR. Som udgangspunkt betragtes oplysningerne i medicinregisteret som personfølsomme og adgang til dem er derfor noget restriktiv. Landmand og dyrlæge har kun adgang til at se egne data. Der er adgang til VetStat på internetadressen Det kræver en adgangskode, som man får tilsendt ved henvendelse til Karsten Gråbæk, Mærsk Data s kundeservice, tlf

6 Hvordan kan VetStat bruges? Såfremt igangværende forhandlinger fører til beslutning om indførelse af rådgivningsaftaler for malkekvægbesætninger og en langt større brug af receptordination af blandt andet medicin til behandling af yverbetændelser vil Vet- Stat være et nødvendigt redskab til dokumentation af forbruget af antibiotika i besætningerne. Den enkelte landmand vil få mulighed for at sammenligne forbruget i sin egen besætning med tilsvarende tal på landsplan og derved få mulighed for at se, om besætningens forbrug ligger højt og lavt. I Danmark har vi sammenlignet med andre lande - kun begrænsede problemer med resistens hos bakterier, der giver yverbetændelse. Det betyder, at landmanden kan nøjes med de gamle penicillintyper til behandling i stedet for at skulle bruge nyere, dyrere præparater. Det bliver interessant at se, om dette kan fastholdes, eller om indførelse af muligheden for, at besætningsejeren kan førstegangsbehandle mastitis, bevirker en stigning i forbruget. Figur 1.Udvikling i antibiotikaforbrug til behandling af dyr, Forbruget er opdelt efter måden, hvorpå medicinen indgives kg. rent antibiotikum Foder/vand Injektion Yver Bør 45

7 Sundhedsdata som dokumentation for en besætnings sundhedsniveau Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh, Dansk Kvæg TEMA 4 Moderne aftaler om sundhedsrådgivning Dette indlæg vil omhandle de generelle, faglige og praktiske elementer i vurderingen og anvendelsen af sundhedsdata i en fremtidig sundhedsrådgivningsmodel i Danmark. Hvilke sundhedsdata der kommer til at indgå i modellen, vil i sidste ende blive en politisk beslutning mellem de involverede parter. Følgende forhold bør dog indgå. Hvorfor sundhedsdata? Formålet med opsamling af sundhedsdata er dels at kunne dokumentere en besætnings sundhedstilstand overfor myndigheder samt forskellige kvalitets- og egenkontrolprogrammer og dels at kunne anvende data i forbindelse med sundhedsrådgivningsarbejdet. Opsamling af sundhedsdata er således grundlaget for at vide, hvor man er (status), og hvad man vil opnå (målsætning). Vurdering af sundhedsdata Sundhedsdata kan enten være objektive eller subjektive. Objektive sundhedsdata er typisk opsamlet via et måleudstyr, som i sig selv kan have en vis usikkerhed. Eksempler på objektive målbare sundhedsdata er få, for eksempel celletal, kimtal, døde og forskellige blod- og mælkeparametre. De fleste sundhedsdata er subjektive. Det typiske eksempel er dyrlægeindberettede sygdomsbehandlinger, som er registreret i Kvægdatabasen. Det subjektive ligger i høj grad i, at det er den enkelte kvægbruger, som har foretaget vurderingen af, om dyret skulle behandles, og at denne vurdering i høj grad kan have forskellig tærskelværdi. Dyrlægeindberettede sygdomsbehandlinger kan betragtes som toppen af isbjerget, og omhandler de værste af de synlige tilfælde (se figur 1). Derudover vil der ofte være nogle sygdomstilfælde, som ikke indberettes trods behandling. Det vil sige tilfælde, som behandles med understøttende behandling af kvægbrugeren selv samt tilfælde, hvor der undlades behandling. I sundhedsrådgivningsarbejdet fokuseres der i stigende grad på det subkliniske sygdomsniveau. Dette skyldes især, at man ved at erkende disse tidlige sygdomstegn hurtigere vil kunne sætte ind med forebyggende behandling, således at dyret ikke bliver klinisk sygt, behandlingskrævende og der opstår et produktionstab (se figur 2). Subkliniske sygdomsregistreringer (for eksempel yversundhed, fordøjelseslidelser, børbetændelse, ketose og klov-lemmelidelser) er dermed mere sigende om sundhedstilstanden, såfremt de måles. Måling af subkliniske sygdomme gøres bedst ved brug af velbeskrevne scoringssystemer, således at de bliver mere objektive og sammenlignelige mellem rådgivere. For at disse subkliniske registreringer giver et billede af forekomsten af sygdommen, skal de sættes i relation til risikogruppen (for eksempel nykælvertjek af huld, yversundhed, børflåd/betændelse eller ketose). Siger medicinforbruget noget om sundhedsniveauet? Der har de seneste år været meget fokus på medicinforbruget i landbruget, hvilket har resulteret i oprettelse af VETSTAT det centrale register til registrering af medicinforbruget i besætningerne. Når registreringerne er ved at være på plads, er der fra myndighedernes side et ønske om at foretage forskellige opgørelser over forbrugsmøn- Tabel 1. Rådgivningsgrundlaget og de elementer, der indgår i sundhedsrådgivningen. Management Sundhed og produktion Kokomfort Pasning Fodring og -management Fysisk nærmiljø Se på køerne (scoring) Sundhed, sygd. Prod. data Handlinger Fodermidlerne Lejet/sengebåsen Koadfærd Registrerede behandl. Mælkeprod. Omhu Fodringsprincip Gulv-/gangarealer Rejse-/liggeadfærd Udførte behandl. Kødprod. Rettidighed Foderbordet Halthedsscoring Manglende behandl. Reproduktion Edb-foderplan Kælvningsboks Hasescoring Subkliniske sygdomme Den anvendte recept Goldkoafdeling Hygiejnescoring Den udfodrede ration Afgræsning Huldvurdering Celletal Den ration køerne æder Lys luft træk Gødningsscoring Ledningsevne Det de fordøjer Belægningsgrad Vomudfyldning, scoring Blodprofiler -Mælkeanalyse -Gødningsundersøgelser -Vandkvalitet og -forsyning - Andre lab. undersøgelser 46

8 stret. Hvis sådanne opgørelser skal have nogen mening i relation til en besætnings sundhedsniveau, er det vigtigt at relatere dem til besætningens driftsform, størrelse, sundhedsniveau, sygdomsmønster samt det valgte behandlingsmønster (tærskelniveau for behandling, dosis, behandlingsmåde og antal behandlingsdage). Rådgivningsgrundlaget i sundhedsrådgivningen Rådgivningsgrundlaget i forbindelse med produktions- og sundhedsrådgivning i Danmark har traditionelt haft forskellig indgangsvinkel, afhængig af hvilken profession (dyrlæge, fodringskonsulent eller mælkekvalitetsrådgiver) eller arbejdsområde rådgiveren har haft (se figur 3). Nogen af de elementer, der indgår i dette rådgivningsarbejde ses i tabel 1. Af tabellen fremgår det, at selv om vi kan registrere mange sundhedsdata, er det uhyre vigtigt at inddrage iagttagelser om kokomfort og besætningens managementforhold for at få et godt rådgivningsgrundlag. Registrerede sundhedsdata vil aldrig kunne stå alene. Ved at supplere registrerede sundhedsdata med at se på køerne, spørge til pasningsforhold og rutiner samt have en god dialog med landmanden, vil man få et langt bedre rådgivningsgrundlag. Sundhedsdatas anvendelse Det kan konkluderes, at sundhedsdata kan anvendes som dokumentation for en besætnings sundhedsniveau, dog med ovennævnte forbehold og begrænsninger. En betingelse er dog, at subkliniske registreringer inddrages, samt at der udvikles retningslinier for kliniske registreringer herunder scoringssystemer. Et andet vigtigt forhold, som er nødvendigt for anvendelse af sundhedsdata er, at datalogistikken skal være i orden. Det vil sige, at der skal være smidige muligheder for opsamling, registrering, analyse og afrapportering af sundhedsdata. Her er der dog umiddelbart en udviklingsopgave, der bør laves. Det er endvidere vigtigt at erkende, at sundhedsdata er retrospektive. Anvendelse af sundhedsdata i det forebyggende sundhedsrådgivningsarbejde fordrer, at dataene analyseres for årsagssammenhænge, samt at der på baggrund af en god dialog opsættes handlingsplaner for den fremadrettede rådgivning. Herved vil kvægbrugeren og rådgiveren få det fulde udbytte af dataregistreringen. Man kan heller ikke komme uden om, at det koster ressourcer/penge at opsamle og anvende sundhedsdata, og som systemet er i Danmark, er der kun kvægbrugeren til at betale for det. Vi har derfor alle en fælles opgave i at få opbygget et sundhedsrådgivningssystem med en dataanvendelse, som vil være til fordel for alle aktører, såvel kvægbrugere som rådgivere og myndigheder. Figur 1. Sygdomsdata kan opfattes som et isbjerg, idet kvaliteten af sundhedsdata kan være meget forskellig. Figur 2. Primær og sekundær forebyggelse er tiltag, der forhindrer sygdomme i at komme til klinisk udtryk og være behandlingskrævende. Udløsende Årsager Figur 3. Rådgivningsgrundlaget mellem de forskellige rådgivere, samt de elementer der indgår, udgør hver især en delmængde af den teoretiske sande tilstand, der principielt er uopnåelig. Mælkekvalitets rådgivning Sundhedsrådgivning Registrerede behandlinger Udførte behandlinger Undladte behandlinger Subkliniske sygdomme Primær forebyggelse Eliminering af årsager Vaccination Isolation/karantæne Subklinisk Sygdom Synlige Let registrerbare Billige data Afhænger af behandlingstærskel Sekundær forebyggelse Den sande tilstand Klinisk Sygdom Systematiske kliniske registreringer Tidlig erkendelse/ handling (sundhed, repro, produktion) Kokomfort se på køerne Fodringsrådgivning Data Usynlige Udvidet undersøgelse Tid/omkostninger Mere sande Behandling Behandlingsresultat Produktionstab Medicinsk behandling Understøttende behandling Dialogen Figur 4. Sundhedsdata er retrospektive. Først ved en årsagsanalyse, dialog og opsætning af handlingsplan bliver de fremadrettede og forebyggende. Opfølgning Sundhedsdata Årsagsanalyse Dialog Handling Forebyggende tiltag Dokumentation Monitorering Status Analyse Målsætning Tiltag Handlingsplan Fortid 1/3 Nutid 1/3 Fremtid 1/3 47