Makroøkonomi. Olivier Blanchard ch. 3: The Goods Market
|
|
- Andreas Thøgersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Syddansk Universitet HD 1. del, Samfundsøkonomi Kapitel- og noteoversigt: 1. Den økonomiske model 2. Indkomstdannelsesmodellen Makroøkonomi Olivier Blanchard ch. 3: The Goods Market 3. Nærmere om samspillet mellem privat og offentlig sektor 4. Forbrugsfunktionen 5. Bestemmelse af output Y og udledning af multiplikatoren 6. Opsparings/investeringsvinklen på output-bestemmelsen 7. Finanspolitik og outputregulering 8. Et regneeksempel for en økonomi 9. Finanspolitik: Et taleksempel 10. Opsparingsparadokset 11. Det balancerede budgets multiplikator 12. Automatiske stabilisatorer Kapitelresumé: I makroøkonomi-gennemgangen skal økonomiens forskellige markeder beskrives gennem modeller. I dette kapitel startes med varemarkedet. Modellen gør det muligt at bestemme størrelsen på det BNP, som opgøres i nationalregnskabet. Også efterspørgselskomponenterne og deres indflydelse på output kan analyseres. Modellen viser, at der foreligger en multiplikatoreffekt i en samfundsøkonomi, og hvad der ligger bag størrelsen af denne. Også et økonomisk-politisk instrument som finanspolitik kan belyses af varemarkedsmodellen.
2 Syddansk Universitet HD 1. del, Samfundsøkonomi Leon Elmkjær Noter til Blanchard ch. 3: Varemarkedet Den makroøkonomiske virkelighed er kompleks. At analysere og udskille centrale sammenhænge gør det derfor nødvendigt at formulere nogle forenklende modeller af denne virkelighed. I de følgende lektioner vil makromodeller for i første omgang vare- og pengemarkedet blive beskrevet. Dette vil muliggøre en samlet analyse af de to markeder i den såkaldte IS-LM model. Før dette påbegyndes præciseres: Hvad indeholder en økonomisk model? 1. Den økonomiske model a) Indledningsvis opstilles en række antagelser, som alle går ud på at forenkle virkeligheden, så den bliver håndtérbar. Og der er nogle specifikke resultater, som modellen gerne skulle frembringe. b) Der anvendes forskellige funktioner (se også Bl. s appendix: A math refresher ) 1. eksempel: Hvad afhænger privatforbruget C af? En væsentlig faktor må være: Y D = disponibel indkomst, dvs. C = C(Y D ) (+) C er her den afhængige variabel, og Y D den uafhængige. Ved at sætte plus eller minus i en parantes under den uafhængige variabel angives om den afhængige stiger eller falder, når den uafhængige variabel stiger 2. eksempel: Hvad afhænger de private investeringer I af? f.eks: I = I(Y, i) (hvor Y er output, og i er renten) (+, -) Ovenstående eksempler på funktioner er ret uspecificerede. Ofte vælges at specificere med en lineær funktion: Y = a + bx Som nævnt i mikroøkonomi-noterne står parametrene a og b her for henholdsvis det, der afskæres på y-aksen, og hældningen på den rette linie. c) Nærmere om variabler Før en model gennemgås opstilles en variabelliste. Nogle af disse variabler vil være endogene, ( indre variabler), dvs. de forklares i selve modellen (ovenfor er privatforbruget C en endogen variabel) En del variabler vil normalt være eksogene, dvs. have værdier, der gives udenfor modellen (f.eks. vil den offentlige efterspørgsel G altid være eksogen) En ny værdi af en variabel vises ved et mærke over variablen, f.eks. G Og ændringen i en variabel ved Δ. F.eks G - G = ΔG 1
3 d) Tre måder at beskrive modellen på - ved matematik. Her skelnes i en model mellem: i) Identiteter (definitioner) Eks. Y D = Y - T ii) Adfærdsligninger Eks. C = c 0 + c 1 Y D iii) Ligevægtsbetingelser Eks. Y= Z - gennem diagrammer for at tydeliggøre, hvad der sker inde i modellen - gennem ord og årsags/virkningskæder (eks. Y D C Z Y ) 2. Indkomstdannelsesmodellen Variabelliste: (I gennemgangen af nationalregnskabet fremgik, at i det økonomiske kredsløb vil samlet produktion (tidl. betegnet BNP, her Y) være lig med samlet indkomst (også betegnet Y her), som igen er lig med samlet efterspørgsel Z) Endogene: Y = produktion og indkomst Z = samlet efterspørgsel C er en lineær funktion af Y D, C = privatforbruget c 0 = autonomt forbrug Y D = disponibel indkomst S = den private opsparing c 1 = den marginale forbrugskvote (1 - c 1 ) = den marginale opsparingskvote Eksogene: I = de private investeringer G = offentlig efterspørgsel (offentligt forbrug + offentlige investeringer) T = nettoskatter (skat - indkomstoverførsler) Specifikke antagelser til modellen i ch. 3: 1) Der er tale om en lukket økonomi (Lukket betyder at der ses bort fra transaktioner med et udland. Hvorfor anvende en så urealistisk antagelse? Fordi det er godt for modelforståelsen, at der startes med det mest enkle, hvorefter der trin for trin gøres mere realistiske antagelser (således senere i gennemgangen i Bl. ch : At økonomien er åben )) 2) Der produceres kun ét gode (vare eller tjeneste), og udbudet af dette gode er uendelig elastisk (udbudskurven er med andre ord vandret ved den gældende pris) 3) Det betyder, at når varemarkedet beskrives er det ikke som i mikroøkonomien ligevægtspris og - mængde, der ønskes bestemt. Prisen på godet er konstant. Der er tale om en model for det korte sigt, hvor priserne ikke ændres 4) Som anført i variabellisten er I, G og T eksogent givne. I skrives som I G og T sættes der ikke streg over, da de altid i det følgende er eksogene 5) I er kun faste investeringer, der regnes ikke med lagerinvesteringer (Dette betyder, at ændringer i efterspørgslen Z uden forsinkelse slår igennem på produktionen) 6) Alle ændringer sker netop øjeblikkeligt (komparativ statik, ikke en dynamisk model) 7) Vedr. forbrugsparametrene: c 0 = positiv og 0 < c 1 < 1 8) Alt vedr. finansielle markeder (herunder renten) udelades indtil videre (tages op i Bl. ch.4) 2
4 Vedr. resultater fra modellen: Især ønskes output Y bestemt (ligevægtsindkomsten) 3. Nærmere om samspillet mellem privat og offentlig sektor Når modellen indeholder en offentlig sektor betyder dette: Det offentlige har en efterspørgsel G, og der opkræves skatter samt overføres indkomst til en del af husholdningerne. T defineres som ovenfor nævnt som nettoskatter, dvs. alle skatter minus disse indkomstoverførsler (også kaldet transfereringer) til husholdningerne. Figur 1. Indtegn strømme mellem husholdningerne og det offentlige 4. Forbrugsfunktionen Denne spiller en central rolle, og privatforbruget antages som nævnt at være en lineær funktion af Y D : C = c 0 + c 1 Y D Figur 2. Indtegn en lineær forbrugsfunktion Figur 3-4. Illustrér stigning i c 0 i et (Y D, C) diagram og derefter (isoleret set) stigning i c 1 3
5 5. Bestemmelse af output Y og udledning af multiplikatoren Z = C + I + G (en identitet) Z = c 0 + c 1 (Y-T) + I + G (kan også skrives: Z = (c 0 + I + G - c 1 T) + c 1 Y) Endvidere gælder ligevægtsbetingelsen: Y = Z (jf. det økonomiske kredsløb) Y = c 0 + c 1 (Y-T) + I + G Y - c 1 Y= c 0 + I + G - c 1 T Y (1 - c 1 ) = c 0 + I + G - c 1 T Y = 1/(1 - c 1 ) x (c 0 + I + G - c 1 T) Faktoren 1/(1 - c 1 ) kaldes indkomstmultiplikatoren, og parantesen (c 0 + I + G -c 1 T) er den samlede autonome efterspørgsel, dvs. den efterspørgsel, der er uafhængig af indkomsten Y. Taleksempler vedr. multiplikatoren: Den marginale forbrugskvote c 1 : 0,5 0,6 0,8 0,9 Multiplikatorens værdi: Det ses, at jo mere der forbruges ud af en stigning i den disponible indkomst, jo større er den såkaldte multiplikatoreffekt på samlet output. Figur 5. Bestemmelse af output Y: Indtegn 45-graders linie (Y=Z) og den lineære Z-linie (se formlen ovenfor: Z = (c 0 + I + G - c 1 T) + c 1 Y) Diagrammet har indkomsten Y ud ad x-aksen, og produktion Y samt efterspørgslen Z opad y-aksen 4
6 Figur 6. Illustrér en forøgelse af den autonome efterspørgsel (f.eks. gennem I eller G ) Multiplikatorprocessen kan nu belyses. Samme type diagram som ovenfor. 6. Opsparings/investeringsvinklen på output-bestemmelsen Det gælder for den private opsparing S, at den definitionsmæssigt er lig den disponible indkomst minus privatforbruget C: S = Y D - C (en identitet) S = (Y - T) - C Det gælder også (jf. det foregående), at Y = C + I + G (Flyt C til venstre side, og træk T fra på begge sider) Y - T - C = I + G - T Da venstresiden nu (se ovenfor) er lig med opsparingen S, kan skrives: S = I + G - T eller: I = S + (T- G) Med andre ord: Investeringerne er lig med den private opsparing S + den offentlige opsparing, der kan skrives som (T-G). Så i stedet for: produktion = efterspørgsel kan anvendes: investering = opsparing i output-bestemmelsen. (At I = S i en lukket økonomi ligger bag betegnelsen IS-kurven, som senere skal udledes i Bl. ch. 5) Spørgsmålet er om det giver den samme multiplikator: Det skal nu vises. Først udledes opsparingsfunktionen: S = Y - T - C 5
7 S = (Y-T) - c 0 - c 1 (Y-T) S = - c 0 + (1- c 1 )(Y-T) Her er (1- c 1 ) den marginale opsparingskvote Dernæst skal multiplikatoren bestemmes ud fra: I = S + (T-G) Indsæt udtrykket for S: I = - c 0 + (1- c 1 )(Y-T) + (T-G) (der ganges igennem, I flyttes til højre side, (1- c 1 )Y flyttes til venstre side og der ganges igennem med - 1) (1- c 1 )Y = c 0 + I + T - c 1 T - T + G Y = 1/(1- c 1 ) x (c 0 + I + G - c 1 T) Altså fremkommer præcis det samme ligevægtsudtryk som tidligere, og også multiplikatoren er den samme. Det er med andre ord den samme model for varemarkedet, blot set fra to forskellige vinkler. 7. Finanspolitik og outputregulering I det følgende vil finanspolitikken og dens virkninger på samfundsøkonomien ofte være et tema. Ses på udtrykket for den autonome efterspørgsel: (c 0 + I + G - c 1 T) fremgår det allerede nu, at det offentlige gennem fastlæggelse af G og T har en væsentlig indflydelse på det samlede output. Dette er det centrale i begrebet finanspolitik. (Der skal om lidt til illustration regnes på en opgave med ændring i G, og senere ændring i både G og T) 8. Et regneeksempel for en økonomi (se Blanchard opg. 2, ch. 3) Antag: C = ,8 Y D I = 160 G = 160 T = 120 a) Bestem ligevægtsindkomsten (output) Y 6
8 Figur 7. Illustrér denne bestemmelse i et 45-graders diagram b) Hvad er den disponible indkomst Y D? c) Hvad er privatforbruget C? d) ekstra: Bestem den private opsparing S e) Herefter kan der laves et afcheck på, at der er regnet korrekt ved at anvende både: balancerne: Y = C + I + G og I = S + (T-G) 9. Finanspolitik: Et taleksempel (se Blanchard opg. 3, ch. 3) Antag nu at den offentlige efterspørgsel G reduceres fra før 160 til nu: 136. (dette betegnes: kontraktiv finanspolitik) I øvrigt anvendes samme data som i taleksemplet ovenfor. a) Hvad bliver den nye ligevægtsindkomst Y? 7
9 Figur 8. Illustrér virkningen af denne finanspolitik i et diagram b) Bestem C og S c) Lav et afcheck som før på balancerne: Y = C + I + G og I = S + (T- G) d) Beskriv i årsags/virkningskæde effekterne af den kontraktive finanspolitik Start med: G 10. Opsparingsparadokset Den ovenfor gennemgåede model for varemarkedets output (indkomstdannelsesmodellen) indebærer ved nærmere eftersyn nogle interessante resultater. Èt af dem er det såkaldte: Opsparingsparadoks Som nævnt i Focus-boxen i Blanchard ch. 3 fremhæves jo i almindelighed værdien af at spare op. Men hvad sker der egentlig i samfundsøkonomien, hvis husholdningerne beslutter sig for (ved hver given disponibel indkomst) at opspare en større del af indkomsten? Dette kan i modellen mest enkelt analyseres som et fald i det autonome forbrug, c 0. (af opsparingsfunktionen ovenfor: S = - c 0 + (1- c 1 )(Y-T) ses at c 0 en større opsparing S, givet Y-T) 8
10 Taleksempel Der fortsættes med data fra taleksemplet ovenfor. Følgende ligger derfor til grund: C = ,8 Y D (dvs. c 0 = 180) I = 160, G = 160, T = 120 I udgangspunktet skulle ligevægtsværdierne tidligere være beregnet til: Y = 2020 Y D = 1900 C = 1700 S = 200 Antag nu, at c 0 falder til 150 (denne trang til øget opsparing kaldes også fald i forbrugertilliden. Det kan ske f.eks. ved tegn på øget arbejdsløshed, som i Danmark og en række andre lande p.t.) a) Beregn de nye ligevægtsværdier for Y, Y D, C og S i økonomien: b) Hvad er der sket med den samlede opsparing? (efter forsøget på at opspare mere) c) Anvend investerings/opsparings-balancen: I = S + (T - G) til at forklare fænomenet. Figur 9. Illustrér i 45-gr. diagram virkningen af faldet i c 0. 9
11 d) Forklar gennem en kæde det nærmere makroøkonomiske forløb: Start med: c 0 Konklusion: Som resultat af intentionen om at opspare mere sker der åbenbart to ting: 1) Output Y falder (der skabes en recession i økonomien) 2) Den samlede opsparing S er uændret! Dette har været betegnet opsparingsparadokset: Den gamle visdom siger, at det er klogt at gemme lidt til dårligere tider. Et forsøg på at gemme mere medfører faktisk, at de dårlige tider kommer! (en recession). Det er dog vigtigt at understrege at dette er resultater på kort sigt, som er denne models rækkevidde. Senere skal ses, at resultaterne modificeres væsentligt ved at udbygge modellen til det mellemlange sigt, hvor andre mekanismer bliver aktiveret. 11. Det balancerede budgets multiplikator (Temaet er omtalt i ch. 3 under Questions and Problems: Dig deeper ) Dette er også en interessant side ved varemarkedsmodellen. Budgettet, der tales om her, er det offentlige. Budgetsaldoen (= den offentlige opsparing) er beskrevet ved (T - G). Hvis T = G er der tale om et balanceret budget med saldo = 0. Vil økonomiens output være påvirket af en sådan tilsyneladende neutral offentlig sektor? (hvor den offentlige efterspørgsel G netop afbalanceres af nettoskatter T af samme størrelsesorden). Talopgave Spørgsmålet kan belyses ved ud fra det anvendte taleksempel tidligere at foretage en balanceret budget-ændring. Antag udgangspunktet i økonomien som beskrevet i afsnit 8 ovenfor. Antag nu, at såvel G som T vokser med 50, dvs. G fra 160 til 210, og T fra 120 til 170. a) Beregn økonomiens nye ligevægtsværdier for Y, Y D, C og S: 10
12 b) Afcheck på korrekt beregning ved hjælp af: Y = C + I + G og I = S + (T - G) c) Er der en ekspansiv effekt på output Y ved at opkræve mere i skatter og samtidig øge den offentlige efterspørgsel tilsvarende? d) Hvad er netto multiplikatoren? - herved forstås ΔY/ΔG (idet ΔT = ΔG) (Særligt interesserede kan få en ekstra matematisk øvelse ved at løse Blanchard opgave 4, spm. d og e, og her påvise at multiplikatoren ved en balanceret budgetændring altid (i en model af denne type) er lig med: (1- c 1 )/ (1- c 1 ). Uanset værdien af den marginale forbrugskvote c 1 vil denne brøk altid være 1, hvilket også er det resultat, der fremgår ovenfor) Figur 10. Illustrér i 45- gr. diagram den balancerede budgetændring, og dennes output-effekt 11
13 Figurforklaring: Ved at se nærmere på det, der afskæres på den lodrette akse: Autonom efterspørgsel: (c 0 + I + G - c 1 T) bliver det tydeligere, hvorfor der er en samlet ekspansiv effekt. Både G og T er forøget med 50 i taleksemplet. Dvs. ΔG = 50. Det ses, at denne forøgelse i efterspørgselen slår fuldt og direkte igennem på den samlede autonome efterspørgsel (ΔZ = ΔG = 50) Også ΔT = 50. Men her ses, at ΔT skal ganges med c 1, som er 0,8. Dvs. det er kun 0,8 x 50 = 40, som skal trækkes fra den autonome efterspørgsel (ΔZ = - c 1 ΔT = - 40) Med andre ord er der netto en forøgelse i den autonome efterspørgsel på: = +10. Det er denne, der illustreres i figuren ovenfor, og som medfører - via multiplikatoren på 5 - en samlet stigning i output Y på 5 x 10 = 50. Supplerende opgave. Hvis det offentlige ønskede at øge G med 50 som før, men gerne ville undgå en ekspansiv effekt på output Y, hvor meget skulle nettoskatterne T da sættes i vejret? (Tip: Hvad skal T være, hvis der ved en marginal forbrugskvote på 0,8 ikke skal ske en stigning i den samlede autonome efterspørgsel, som beskrevet ovenfor?) Opsummering: Der er forskellig effekt af G og T og ændringer heri. Den offentlige efterspørgsel G påvirker den samlede efterspørgsel direkte. Men skatterne påvirker ikke direkte - de slår igennem på privatforbruget C afhængig af, hvor stor husholdningernes marginale forbrugskvote er (jo større, jo kraftigere påvirkning af C, men c 1 antages altid mindre end 1) Det kan også siges på den måde, at en del af de øgede skatter modvirkes af et fald i opsparingen, således at ΔT ikke slår fuldt igennem på efterspørgslen. Der har nu været konstateret en generel ekspansiv effekt ved en balanceret budgetændring (en ændring hvor både G og T øges) Hvordan vil økonomien påvirkes ved et totalt set balanceret budget, hvor som nævnt i indledningen G = T? Det kan analyseres på samme måde: Antag i udgangspunktet en økonomi helt uden offentlig sektor. Herefter indføres en sådan, således at G = T. Dette er simpelthen en balanceret budgetændring (blot i lidt større skala denne gang). Multiplikatoren er den samme som før, dvs. 1. Stigningen i output Y ved at introducere en offentlig sektor er derfor lig med G. Konklusion: Under modellens antagelser er en offentlig sektor derfor ikke neutral, men dens indbygning i økonomien medfører i sig selv en ekspansiv effekt. 12
14 12. Automatiske stabilisatorer (I Blanchard er disse mekanismer omtalt i forbindelse med Dig deeper opgaverne i slutningen af ch. 3) T er defineret som skatter - indkomstoverførsler. I modellen har begge disse størrelser været helt uafhængige af økonomiens output: T har været eksogent givet. I virkeligheden vil nettoskatterne være kraftigt påvirket af økonomiens konjunktur-forløb: Skatter stiger med stigende output Y, og indkomstoverførsler (bl.a. til ledighedsdagpenge, kontanthjælp mv.) falder med stigende Y. Og omvendt ved faldende output Y. I den enkle indkomstdannelsesmodel er dette ikke med, men hvis man indførte det i modellen, ville den økonomiske konjunkturs indvirkning på T se således ud: Recession: Skat (nedgangskonjunktur) Indkomstovf. Samlet betyder det: T Ekspansion: Skat (opgangskonjunktur) Indkomstovf. Samlet betyder det: T Finanspolitikken har tidligere været nævnt som et instrument til at modificere outputudviklingen. Her vil det netop være naturligt at sænke T ved en recession for at stimulere økonomien. Og øge T ved en opgang for at tage toppen af efterspørgslen. Dette kaldes aktiv (diskretionær) finanspolitik. Men i henhold til det ovenstående er der altså også såkaldte helt automatiske stabilisatorer indbygget i økonomien, når der er en offentlig sektor af en vis størrelsesorden. Med automatisk menes, at der ikke kræves en forudgående politisk proces og evt. beslutning om finanspolitisk indgreb. Tværtimod sker følgende øjeblikkeligt: Hvis økonomien er på vej ned, stimuleres efterspørgslen automatisk af fald i f.eks. indkomstskat og moms, samt stigning i arbejdsløshedsdagpenge (alt i alt T), så faldet i Y bremses. (denne automatiske effekt er allerede indtrådt i Danmarks nuværende nedgangskonjunktur) Er økonomien på vej op, vil de samme modsatrettede mekanismer (samlet T ) medvirke til at forhindre, at økonomien koger over. Den automatiske finansreaktion spiller således i virkelighedens verden en væsentlig stabiliserende rolle, og jo mere, jo relativt større den offentlige sektor er. For enkelhedens skyld vil den dog ikke indgå i de følgende makromodeller. 13
15 Ekstra øvelsesopgave i ligevægtsbestemmelse på varemarkedet. Antag: C = ,8 Y D I = 200 G = 250 T = 200 a) Bestem ligevægtsværdier for Y, Y D, C og S b) Afcheck på korrekt beregning ud fra økonomiens balancer c) Foretag en balanceret budgetændring: G fra 250 til 210, T fra 200 til 160 Bestem nu de nye ligevægtsværdier d) Er der en netto kontraktiv effekt i dette tilfælde? Figur 11. Illustrér den oprindelige ligevægt og effekten af den balancerede budgetændring i et diagram 14
Hjemmeopgavesæt 1, løsningsskitse
Hjemmeopgavesæt 1, løsningsskitse Teacher 26. oktober 2008 OPGAVE 1 1. Den samlede efterspørgsel, Z findes ved: Z = C + I + G = 40 + 0.8(Y 150 0.25Y ) + 80 + 400 = 0.6Y + 400 Ligevægtsindkomsten bliver:
Læs mereØvelse 11 - Opsummering af den lukkede økonomi
Øvelse 11 - Opsummering af den lukkede økonomi Tobias Markeprand 18. november 2008 X3 Opgave 1 C = 275 + 0, 75(Y T ) (Privat forbrug) I = 75 6, 25i (Investeringer) G = 350 (Offentligt forbrug) T = 387,
Læs mereØvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008
Øvelse 5 Tobias arkeprand October 8, 2008 Opgave 3.7 Formålet med denne øvelse er at analysere ændringen i indkomstdannelsesmodellen med investeringer der afhænger af indkomst/produktionen. Den positive
Læs mereMAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:
MAKROøkonomi Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken Opgaver Opgave 1 Forklar følgende figurer fra bogen: 1 Opgave 2 1. Forklar begreberne den marginale forbrugskvote og den gennemsnitlige forbrugskvote
Læs mereOpgavebesvarelse - Øvelse 3
Opgavebesvarelse - Øvelse 3 Opgave 3.2 Lad økonomien være karakteriseret ved følgende adfærdsligninger: a) Løs for ligevægts BNP: derved at vi bruger ligningen. b) Løs for den disponible indkomst: c) Løs
Læs mereKvalitativ Introduktion til Matematik-Økonomi
Kvalitativ Introduktion til Matematik-Økonomi matematik-økonomi studiet 1. basissemester Esben Høg I17 Aalborg Universitet 7. og 9. december 2009 Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet Esben
Læs mereIndkomstdannelsesteori. Tema 7
Indkomstdannelsesteori Tema 7 Udgangspunktet Nationalregnskabet er regnskabsmæssige identiteter; Nu kobles adfærd og adfærds betydning for det økonomiske forløb på; Tankerne om udbudsøkonomi negligeres,
Læs mereI dette kapitel beskrives varemarkedet, som er baggrunden for IS-kurven. Først ses der på, hvad BNP består af:
Del 2 På kort sigt I de næste tre kapitler vil de værktøjer, du skal bruge for at kunne analysere en økonomi på kort sigt, blive gennemgået. Til at gøre dette er det vigtigste værktøj IS-LM-modellen, som
Læs mereØvelse 15. Tobias Markeprand. 16. december 2008
Øvelse 15 Tobias Markeprand 16. december 2008 1 Opgave 19.8 Politik koordinering og verdensøkonomien Betragt en åben økonomi hvor den reale valutakurs er fast og lig 1. Forbrug, investeringer og offentligt
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER II
ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 13 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 34 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Fra kapitel 33 AD-AS-diagrammet AD: Negativ hældning
Læs mereBesvarelse af opgaver - Øvelse 7
Besvarelse af opgaver - Øvelse 7 Tobias Markeprand 20. oktober 2008 IS-LM Opgave 5.7 Politik-blanding. Foreslå en politik-blanding til at opnå hvert af disse målsætninger: Svar: En stigning i Y med en
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER B
ØKONOMISKE PRINCIPPER B Forelæsning til studiepraktik baseret på Mankiw kap. 3: National Income: Where It Comes From and Where It Goes Jesper Linaa De Økonomiske Råd / Københavns Universitet Oktober 2016
Læs mereMAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 2. Mankiw kapitel 3. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm
MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 2 Mankiw kapitel 3 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN GRUNDLÆGGENDE KLASSISKE MODEL: REPETITION Langsigtsmodel for en lukket økonomi.
Læs mereUdledning af multiplikatoreffekten
Udledning af multiplikatoreffekten Af Thomas Schausen Et tværfagligt undervisningsmateriale i matematik og samfundsfag fra Materialet er udarbejdet med støtte fra Undervisningsministeriet, og kan frit
Læs mereØvelse 17 - Åbne økonomier
Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)
Læs mereIS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi.
IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. Det har ikke været nødvendigt at skelne mellem 1) Indenlandsk efterspørgsel efter varer 2) Efterspørgsel efter indenlandske varer For den åbne økonomi er
Læs mereOpgave X4. Tobias Markeprand. January 13, Vi betragter en økonomi med adfærdsligninger
Opgave X4 Tobias Markeprand January 13, 2009 Vi betragter en økonomi med adfærdsligninger og ligevægtsligninger C = 60 + 0:8 (Y T ) I = 250 10i G = 150 N X = 400 0:1Y 500E T = 50 + 0:25Y M d = 0:25Y 10i
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER B
ØKONOMISKE PRINCIPPER B 1. årsprøve, 2. semester Mankiw kap. 11: Aggregate Demand I: Building the IS-LM Model Jesper Linaa Fra kapitel 10: Lang sigt vs. kort sigt P LRAS SRAS AD Side 2 Lang sigt vs. kort
Læs mereHJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12)
HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) Opgave 1. Vurdér og begrund, hvorvidt følgende udsagn er korrekte: 1.1. En provenuneutral
Læs mereMAKROØKONOMI FRAKAPITEL9:LANGTSIGTVSKORTSIGT. Forskel i antagelser? Implikation for AS-AD diagram? 1. årsprøve, 2. semester.
FRAKAPITEL9:LANGTSIGTVSKORTSIGT MAKROØKONOMI Forskel i antagelser? Implikation for AS-AD diagram? 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 8 Aggregeret efterspørgsel I Pensum: Mankiw kapitel 10 Claus Thustrup
Læs mereEffekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1
Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,
Læs mereHjemmeopgavesæt 3, løsningsskitse
Hjemmeopgavesæt 3, løsningsskitse Teacher 16. december 2008 Opgave 1 Antag, at Phillipskurven for en økonomi er givet ved (B t er inflationen til tid t, B er den forventede inflation til tid t, : er mark-up
Læs mereRettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen
Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen Spørgsmål 1 : Ligning (1) er ligevægtsbetingelsen for varemarkedet i en åben økonomi. Det private forbrug afhænger
Læs mereVismandsspillet og makroøkonomi
Vismandsspillet og makroøkonomi Dette notat om makroøkonomi er skrevet af Henrik Adrian, Helge Gram Christensen, Morten Gjeddebæk og Ernst Jensen på et udviklingsseminar mellem matematik og samfundsfag
Læs mereMultiple Choice-test. Ved forkerte svar gå til lærebogens afsnit 1.2. Ved forkerte svar gå til lærebogens afsnit 1.2
Multiple Choice-test Til hvert kapitel er en MC-test, der består af 4 under-tests. Hver af disse under-tests består af 4 udsagn, som du skal tage stilling til, om er korrekte. Der kan godt være flere korrekte
Læs mereMAKROøkonomi. Kapitel 3 - Nationalregnskabet. Vejledende besvarelse
MAKROøkonomi Kapitel 3 - Nationalregnskabet Vejledende besvarelse Opgave 1 I et land, der ikke har samhandel eller andre transaktioner med udlandet (altså en lukket økonomi) produceres der 4 varer, vare
Læs mereForbrug og selskabernes formue
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 5. juli 213 Dan Knudsen Forbrug og selskabernes formue Resumé: Dette papir behandler en af de udfordringer, der er opstået ved at opsætte
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER B
ØKONOMISKE PRINCIPPER B Forelæsning til studiepraktik baseret på Mankiw kap. 3: National Income: Where It Comes From and Where It Goes Kamilla Holmgaard, Jesper Linaa De Økonomiske Råd / Københavns Universitet
Læs mereMAKRO årsprøve. Forelæsning 8. Pensum: Mankiw kapitel 10. Peter Birch Sørensen.
MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 8 Pensum: Mankiw kapitel 10 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm BAG AD-KURVEN: IS-LM-MODELLEN I kapitel 9 analyserede vi en forsimplet AS-AD-model. AD-kurven:
Læs mereØvelsessæt til Makroøkonomi
Øvelsessæt til Makroøkonomi 1 2009 Oversigt over øvelsesgange: 24. april 2009: Introduktion til faget Opgaverne 2.3, 2.4 og 2.5 på side 38 i 4. Udgave og 59 i 5. udgave af Macroeconomics 15. maj 2009:
Læs mereØkonomiske Principper B
Økonomiske Principper B 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Mankiw kapitel 11 Claus Thustrup Kreiner Forelæsning 9 (Mankiw kapitel 11) Økonomiske Principper B Claus Thustrup Kreiner 1 / 21 Fra kapitel
Læs mereMAKRO 1 BAG AD-KURVEN: IS-LM-MODELLEN. I kapitel 9 analyseres en forsimplet AS-AD-model. AD-kurven: MV = PY. 2. årsprøve
BAG AD-KURVEN: IS-LM-MODELLEN MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 9 I kapitel 9 analyseres en forsimplet AS-AD-model. AD-kurven: MV = PY. AS-kurven: Langt sigt, Y = Ȳ. Kortsigt, P = P med passiv tilpasning
Læs mereJesper Jespersen Henrik R. Jensen. Introduktion til. Makro. økonomi 2. UDGAVE. Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Jesper Jespersen Henrik R. Jensen Introduktion til Makro økonomi 2. UDGAVE Jurist- og Økonomforbundets Forlag Introduktion til Makroøkonomi Jesper Jespersen Henrik R. Jensen Introduktion til Makroøkonomi
Læs mereMAKROØKONOMI ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Mankiw kap. 3, 6, 7 & årsprøve, 2. semester
MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 2 Pensum: Mankiw kapitel 3 ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT Mankiw kap. 3, 6, 7 & 8. Husk grundlæggende forudsætning vedr. langt sigt: Priserne er fleksible. Statiske
Læs mereIndkomstdannelse og beskæftigelse
J.Andersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 7, side 1 Kapitel 7 Indkomstdannelse og beskæftigelse 1. Makroøkonomisk teori og makrookonomiske modeller Hvordan bærer valutaspekulanten
Læs mereVejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi
Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En isokvant angiver de kombinationer af inputs, som resulterer i en given
Læs mereØkonomisk Kandidateksamen Makro 1, 2. årsprøve, efterårssemestret 2006
Økonomisk Kandidateksamen Makro 1, 2. årsprøve, efterårssemestret 2006 (Tre-timers prøve uden hjælpemidler) Alle spørgsmål ønskes besvaret. Ved vurderingen vægter alle delspørgsmål lige meget. Opgave 1
Læs mereHjemmeopgave 3. Makro 1, 2. årsprøve, efteråret 2007 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen
Hjemmeopgave 3 Makro 1, 2. årsprøve, efteråret 2007 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Opgavebesvarelse afleveres til holdlærer i uge 46. Opgave 1. Empirisk opgave I det vedlagte figurbilag gælder Figur 1 og
Læs mereFinanspolitik under finanskrisen
Finanspolitik under finanskrisen Hvorfor er det vanskeligt at føre den rigtige finanspolitik? Studieretningsprojekt Vejledt af: Sandru Surendran, 3.x Nakskov Gymnasium & HF Abstract This study examines
Læs mereAnalyse. Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen. 16. marts Af Sebastian Skovgaard Naur
Analyse 16. marts 2017 Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen efter energiteknologi Af Sebastian Skovgaard Naur I notatet analyseres makroøkonomiske effekter af en lineær stigning i efterspørgslen
Læs mereMAKRO 1 DEN GRUNDLÆGGENDE KLASSISKE MODEL. Lukket økonomi (åben økonomi i kap. 5).
DEN GRUNDLÆGGENDE KLASSISKE MODEL Lukket økonomi (åben økonomi i kap. 5). MAKRO 1 2. årsprøve Langt sigt. Grundantagelse: Fleksible priser og lønninger naturlig ressourceudnyttelse, BNP udbudsbestemt.
Læs mereMAKROøkonomi. Kapitel 12 - Stabiliseringspolitik på langt sigt. Vejledende besvarelse. Opgave 1
MAKROøkonomi Kapitel 12 - Stabiliseringspolitik på langt sigt Vejledende besvarelse Opgave 1 Antag en lille åben økonomi med faste valutakurser og frie kapitalbevægelser. Landet har oparbejdet et pænt
Læs mereBesvarelse af opgaver - Øvelse 8
Besvarelse af opgaver - Øvelse 8 Tobias Markeprand 3. november 2008 Opgave 7.4 Pengeneutralitet (a) I hvilken forstand er penge neutrale? (b) Finanspolitik, ligesom pengepolitik, kan ikke ændre det naturlige
Læs mereIndledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende
Læs mereLynprøve. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret Nogle svar
Opgave 1. Lynprøve Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret 2005 Nogle svar 1.1 Korrekt. Dette er jo Fisher-effekten baseret på Fisher-ligningen, i = r + π eller "more precisely written" i = r + π e. Realrenten
Læs mereProjekt 2.9 Sumkurver som funktionsudtryk anvendt til Lorenzkurver og Ginikoefficienter (især for B- og A-niveau)
Projekt 2.9 Sumkurver som funktionsudtryk anvendt til Lorenzkurver og Ginikoefficienter En sumkurve fremkommer ifølge definitionen, ved at vi forbinder en række punkter afsat i et koordinatsystem med rette
Læs mereFinanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nicoline Wiborg Nagel 9. November 216 Dan Knudsen Finanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model Resumé: Dette papir sammenligner reaktionerne på et finanspolitisk
Læs mereKapitel 3 Lineære sammenhænge
Matematik C (må anvendes på Ørestad Gymnasium) Lineære sammenhænge Det sker tit, at man har flere variable, der beskriver en situation, og at der en sammenhæng mellem de variable. Enhver formel er faktisk
Læs mereIntroduktion til Modelanalyse Note til Økonomiske Principper B
Introduktion til Modelanalyse Note til Økonomiske Principper B ved Claus Thustrup Kreiner Gitte Yding Michaelsen Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Introduktion til modelanalyse Claus Thustrup Kreiner Gitte Yding
Læs mereKapitel 1: Markedet for lejeboliger - et eksempel.
Kapitel 1: Markedet for lejeboliger - et eksempel. November 8, 2008 Kapitel 1 er et introducerende kapitel. Ved hjælp af et eksempel illustreres nogle af de begreber og ideer som vil blive undersøgt mere
Læs mereVurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal
Læs mereMAKRO årsprøve. Forelæsning 9. Pensum: Mankiw kapitel 11. Peter Birch Sørensen.
MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 9 Pensum: Mankiw kapitel 11 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm IS-LM-MODELLEN, BAGGRUND 1. Klassiske modeller: BNP bestemt fra udbudssiden alay = AF ( K,
Læs mereNote 8. Den offentlige saldo
Samfundsbeskrivelse B Forår 1 Hold 3 Note 8. Den offentlige saldo 8.1 Motivation Offentlige saldo: Balancen som resulterer fra de offentlige udgifter og indtægter Offentlig saldo = offentlige indtægter
Læs mereProjektopgaver om nationalregnskabsligningen og multiplikatoreffekten
Projektopgaver om nationalregnskabsligningen og multiplikatoreffekten Indledning Som afslutning på vores studieretningsforløb i samfundsfag og matematik skal I gruppevis udarbejde forskellige projektopgaver.
Læs mereMAKROØKONOMI FRA KAPITEL 10: IS-LM-MODELLEN. IS: Y = C(Y T )+I(r)+G. LM: M/P = L(r, Y ) 1. årsprøve, 2. semester. Hvad står IS og LM for?
FRA KAPITEL 10: IS-LM-MODELLEN MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester IS: Y = C(Y T )+I(r)+G LM: M/P = L(r, Y ) Hvad står IS og LM or? Forelæsning 9 Aggregeret eterspørgsel II Pensum: Mankiw kapitel 11
Læs mereOpgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.
Opgave 1c I perioden er lageret formindsket, men en omsætningshastighed på 3 gange er ikke godt. Der er alt for mange penge ude at hænge hos varedebitorene, de skal gerne hjem igen hurtigere. Det er positivt,
Læs mereRenteeksperimentet afhænger af formuekvoterne
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Martin Vesterbæk Mortensen 28. marts 24 Renteeksperimentet afhænger af formuekvoterne Resumé: Papiret præsenterer renteeksperimentet under forskellige antagelser
Læs mereRettevejledning til eksamensopgave i Makroøkonomi, 2. årsprøve: Økonomien på kort sigt Eksamenstermin 2005 II
Rettevejledning til eksamensopgave i Makroøkonomi, 2. årsprøve: Økonomien på kort sigt ksamenstermin 25 II Ad spørgsmål 1: n permanent finanspolitisk lempelse i euroland vil i modellen (1) til (3) manifestere
Læs mereHjemmeopgave 3. Makro 1, 2. årsprøve, efteråret 2006 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen
Hjemmeopgave 3 Makro 1, 2. årsprøve, efteråret 2006 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Opgavebesvarelse afleveres til holdlærer i uge 49. Opgave 1. Empirisk opgave Redegør for indholdet af Okun s lov. På basis
Læs mereVejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2004II 1. årsprøve, Makroøkonomi
Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2004II 1. årsprøve, Makroøkonomi Claus Thustrup Kreiner Juni 2004 OPGAVE 1 1.1 Forkert. Møntningsgevinst beskriver en gevinst centralbanken/staten
Læs mereForbrugeren som agent
Kapitel 2: Budgetbegrænsninger Forbrugeren som agent 1. Paradigme: Forbrugeren vælger det bedste varebundt som han/hun har råd til. 2. Lyder banalt og noget abstrakt - men... 3....viser sig at give en
Læs mereFINANSPOLITISKE MULTIPLIKATORER MARCUS HENGLEIN
MARCUS HENGLEIN Abstract. Fiscal multipliers describe the numerical relationship between an intitial investment and the aggregate effect on the domestic product of that investment. Thus they enable us
Læs mereForøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1
Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige
Læs mereKeynesiansk Konjunkturteori. Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet
Keynesiansk Konjunkturteori Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet 1 Agenda Hvordan adskiller keynesiansk makroteori sig fra konjunkturmodellen drøftet i kapitel 7? Konstruktion
Læs mereMAKRO 1 KAP. 12: KORTSIGTSMODEL FOR STOR ÅBEN ØKONOMI MED FRIE KAPITALBEVÆGELSER. Husk opsparings / investeringsbalancen i åben økonomi:
KAP. 12: KORTSIGTSMODEL FOR STOR ÅBEN ØKONOMI MED FRIE KAPITALBEVÆGELSER MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 14 Husk opsparings / investeringsbalancen i åben økonomi: NX = (Y C G) I = S I = CF Husk videre
Læs mereKompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard
Kompendium i faget Matematik Tømrerafdelingen 2. Hovedforløb. Y Y = ax 2 + bx + c (x,y) X Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Indholdsfortegnelse for H2: Undervisningens indhold...
Læs mere1 α K = A t, (SS1) n + g + δ eller: ln yt =lna t +
Tag Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi,. Årsprøve Efterårssemestret 5 Udleveres mandag den. januar, 6, kl. 10. Afleveres onsdag den 4. januar, 6, senest kl. 10. på: Eksamenskontoret, Center for Sundhed og Samfund
Læs mereMikro II, Øvelser 4. 0, 002x 1 + 0, 0034x 2 = 100
Mikro II 018I Øvelser 4, side 1 Mikro II, Øvelser 4 1. To virksomheder konkurrerer på et marked, hvor forbrugernes efterspørgsel er tilnærmelsesvis lineær, og hvor der maximalt kan sælges 100000 enheder,
Læs mereGraph brugermanual til matematik C
Graph brugermanual til matematik C Forord Efterfølgende er en guide til programmet GRAPH. Programmet kan downloades gratis fra nettet og gemmes på computeren/et usb-stik. Det betyder, det også kan anvendes
Læs mereUafhængig og afhængig variabel
Uddrag fra http://www.emu.dk/gym/fag/ma/undervisningsforloeb/hf-mat-c/introduktion.doc ved Hans Vestergaard, Morten Overgaard Nielsen, Peter Trautner Brander Variable og sammenhænge... 1 Uafhængig og afhængig
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.
De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.
Læs mereMere dokumentation til Kapitel 13 i ADAM bogen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 22/9-1996 Mere dokumentation til Kapitel 1 i ADAM bogen Resumé: Sammenligning af multiplikatorer i ADAM Okt91 og ADAM Mar95, på ens
Læs mereRettevejledning til Eksamensopgave i Makroøkonomi, 2. årsprøve: Økonomien på kort sigt Eksamenstermin 2002 II. (ny studieordning)
Rettevejledning til Eksamensopgave i Makroøkonomi, 2. årsprøve: Økonomien på kort sigt Eksamenstermin 2002 II. (ny studieordning) De relevante dele af pensum er især del 2 i kapitel 20 samt dele af kapitel
Læs mereØvelse 2 - Samfundsøkonomi
Øvelse 2 - Samfundsøkonomi Nationalregnskab II Sidste gang... Vi så på...hvordan kan BNP udregnes vha. input-output tabeller...bnp kan opgøres fra forskellige tilgange: anvendelse, indkomst og produktion...3
Læs mereKonsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug
VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere
Læs mereSamfundsøkonomiske konsekvenser af øget offentligt forbrug 1
Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget offentligt forbrug 1 22. marts 2019 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af øget offentligt forbrug frem mod 2025. I DREAMs grundforløb
Læs mereFinanspolitisk overholdbarhed sikret gennem permanent lavere kollektivt offentlig forbrug 1
Finanspolitisk overholdbarhed sikret gennem permanent lavere kollektivt offentlig forbrug 1 15. november 2011 Indledning I dette papir analyseres betydningen af at sikre finanspolitisk overholdbarhed gennem
Læs mereRettevejledning Økonomisk Kandidateksamen Makro 1, 2. årsprøve, efterårssemestret 2006
Rettevejledning Økonomisk Kandidateksamen Makro 1, 2. årsprøve, efterårssemestret 2006 Alle spørgsmål ønskes besvaret. Ved vurderingen vægter alle delspørgsmål lige meget. Opgave 1 1.1 Der er ikke mulighed
Læs mereDe makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1
De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at
Læs mereMAKRO 1. 2. årsprøve. Forelæsning 10. Pensum: Mankiw kapitel 12. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm
MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 10 Pensum: Mankiw kapitel 12 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm IS-LM MODELLEN FOR ÅBEN ØKONOMI: MUNDELL-FLEMMING MODELLEN BAGGRUND: 1. Langt sigt: Klassisk
Læs mereMAKRO 1 IS-LM-MODELLEN, BAGGRUND
IS-LM-MODELLEN, BAGGRUND MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 10 Pensum: Mankiw kapitel 10, 11 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-1-e08/makro 1. Klassiske modeller: BNP bestemt fra udbudssiden
Læs mereStrukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015
Strukturel budget balance i DØR Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Indhold 1. Strukturel budget balance i Budgetloven 2. Finansministeriets metode 3. DØR s strukturelle budget balance to metoder 4.
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1
De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.
Læs mereMAKROØKONOMI PENSUM. N. Gregory Mankiw: Macroeconomics, 5. udg. Worth Publishers, New York, årsprøve, 2. semester
MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester PENSUM N. Gregory Mankiw: Macroeconomics, 5. udg. Worth Publishers, New York, 2003. Forelæsning 1 Pensum: Mankiw kapitel 1 & 2 + Hansen afsnit 1 & 2 C. Thustrup Hansen:
Læs mereEmneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:
Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin juni 2010 Institution UCH Uddannelse Fag og niveau Lærer HHX International økonomi A Niels Bentsen Hold HH1c interna 10 Lærebog Kureer og Lundgreen / International økonomi
Læs mereEt Markedet for lejeboliger til studerende. Model:
Kapitel 1: Markedet - et eksempel. Et Markedet for lejeboliger til studerende Model: 1. Alle lejligheder er identiske. 2. Men nogle ligger tæt på universitet (indre ring), andre længere væk (ydre ring).
Læs mereMere om differentiabilitet
Mere om differentiabilitet En uddybning af side 57 i Spor - Komplekse tal Kompleks funktionsteori er et af de vigtigste emner i matematikken og samtidig et af de smukkeste I bogen har vi primært beskæftiget
Læs mereSimpel pensionskassemodel
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Dan Knudsen 9. februar 15 Simpel pensionskassemodel Resumé: Vi opstiller en model, hvor udbetalingerne fra en pensionsordning bestemmes ud fra en antagelse
Læs mereDokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet
DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling 24. juni 2010 Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet Med udgivelsen af kvartalsvise finansielle sektorkonti i januar 2010 er
Læs mereMAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2.
MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 7 Introduktion til kort sigt og økonomiske fluktuationer Pensum: Mankiw kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm DEN KLASSISKE MODEL
Læs mereSammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse
Læs mereFlygtninge sætter de offentlige finanser under pres
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige
Læs mereI figur 3.2 er den S-formede pro duktionsfunktion opdelt i de fire faser og gengivet sammen med de tilhørende omkostningsfunktioner.
Vi kan beregne enheds omkostningerne også kaldet stykomkostningerne eller gennemsnitsomkostningerne ved at sprede de samlede omkostninger ud på hver produceret enhed af færdigvaren. Derved opnås en viden
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer e-mailadresse Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni,
Læs mereStudieplan. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb. Periode HHX Uge 33-39, 2017 Institution Vejen Business College. Uddannelse.
Studieplan Periode HHX Uge 33-39, 2017 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Økonomisk Grundforløb BT, JEL, MM, LTJ, HEI, CS, PS, SH, LT HH11, HH12, HH13, HH14 Oversigt
Læs mereNationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003
Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald
Læs mereNationalregnskab. Nationalregnskabet for Grønland * 2003:1. Nationalindkomsten er øget de seneste otte år
Nationalregnskab 2003:1 Nationalregnskabet for Grønland 1986-2001* Denne publikation indeholder tallene for Nationalregnskabet for Grønland 1986-2001. Tal for perioden 1986-2000 er baseret på endelige
Læs mereFormålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:
Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:
Læs mereOversigt. funktioner og koordinatsystemer
Et koordinatsystem er et diagramsystem, der har to akser, en vandret akse og en lodret akse - den vandrette kaldes x-aksen, og den lodrette kaldes y-aksen. (2,4) (5,6) (8,6) Et punkt skrives altid som
Læs mere