Makroøkonomi. Olivier Blanchard ch. 3: The Goods Market

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Makroøkonomi. Olivier Blanchard ch. 3: The Goods Market"

Transkript

1 Syddansk Universitet HD 1. del, Samfundsøkonomi Kapitel- og noteoversigt: 1. Den økonomiske model 2. Indkomstdannelsesmodellen Makroøkonomi Olivier Blanchard ch. 3: The Goods Market 3. Nærmere om samspillet mellem privat og offentlig sektor 4. Forbrugsfunktionen 5. Bestemmelse af output Y og udledning af multiplikatoren 6. Opsparings/investeringsvinklen på output-bestemmelsen 7. Finanspolitik og outputregulering 8. Et regneeksempel for en økonomi 9. Finanspolitik: Et taleksempel 10. Opsparingsparadokset 11. Det balancerede budgets multiplikator 12. Automatiske stabilisatorer Kapitelresumé: I makroøkonomi-gennemgangen skal økonomiens forskellige markeder beskrives gennem modeller. I dette kapitel startes med varemarkedet. Modellen gør det muligt at bestemme størrelsen på det BNP, som opgøres i nationalregnskabet. Også efterspørgselskomponenterne og deres indflydelse på output kan analyseres. Modellen viser, at der foreligger en multiplikatoreffekt i en samfundsøkonomi, og hvad der ligger bag størrelsen af denne. Også et økonomisk-politisk instrument som finanspolitik kan belyses af varemarkedsmodellen.

2 Syddansk Universitet HD 1. del, Samfundsøkonomi Leon Elmkjær Noter til Blanchard ch. 3: Varemarkedet Den makroøkonomiske virkelighed er kompleks. At analysere og udskille centrale sammenhænge gør det derfor nødvendigt at formulere nogle forenklende modeller af denne virkelighed. I de følgende lektioner vil makromodeller for i første omgang vare- og pengemarkedet blive beskrevet. Dette vil muliggøre en samlet analyse af de to markeder i den såkaldte IS-LM model. Før dette påbegyndes præciseres: Hvad indeholder en økonomisk model? 1. Den økonomiske model a) Indledningsvis opstilles en række antagelser, som alle går ud på at forenkle virkeligheden, så den bliver håndtérbar. Og der er nogle specifikke resultater, som modellen gerne skulle frembringe. b) Der anvendes forskellige funktioner (se også Bl. s appendix: A math refresher ) 1. eksempel: Hvad afhænger privatforbruget C af? En væsentlig faktor må være: Y D = disponibel indkomst, dvs. C = C(Y D ) (+) C er her den afhængige variabel, og Y D den uafhængige. Ved at sætte plus eller minus i en parantes under den uafhængige variabel angives om den afhængige stiger eller falder, når den uafhængige variabel stiger 2. eksempel: Hvad afhænger de private investeringer I af? f.eks: I = I(Y, i) (hvor Y er output, og i er renten) (+, -) Ovenstående eksempler på funktioner er ret uspecificerede. Ofte vælges at specificere med en lineær funktion: Y = a + bx Som nævnt i mikroøkonomi-noterne står parametrene a og b her for henholdsvis det, der afskæres på y-aksen, og hældningen på den rette linie. c) Nærmere om variabler Før en model gennemgås opstilles en variabelliste. Nogle af disse variabler vil være endogene, ( indre variabler), dvs. de forklares i selve modellen (ovenfor er privatforbruget C en endogen variabel) En del variabler vil normalt være eksogene, dvs. have værdier, der gives udenfor modellen (f.eks. vil den offentlige efterspørgsel G altid være eksogen) En ny værdi af en variabel vises ved et mærke over variablen, f.eks. G Og ændringen i en variabel ved Δ. F.eks G - G = ΔG 1

3 d) Tre måder at beskrive modellen på - ved matematik. Her skelnes i en model mellem: i) Identiteter (definitioner) Eks. Y D = Y - T ii) Adfærdsligninger Eks. C = c 0 + c 1 Y D iii) Ligevægtsbetingelser Eks. Y= Z - gennem diagrammer for at tydeliggøre, hvad der sker inde i modellen - gennem ord og årsags/virkningskæder (eks. Y D C Z Y ) 2. Indkomstdannelsesmodellen Variabelliste: (I gennemgangen af nationalregnskabet fremgik, at i det økonomiske kredsløb vil samlet produktion (tidl. betegnet BNP, her Y) være lig med samlet indkomst (også betegnet Y her), som igen er lig med samlet efterspørgsel Z) Endogene: Y = produktion og indkomst Z = samlet efterspørgsel C er en lineær funktion af Y D, C = privatforbruget c 0 = autonomt forbrug Y D = disponibel indkomst S = den private opsparing c 1 = den marginale forbrugskvote (1 - c 1 ) = den marginale opsparingskvote Eksogene: I = de private investeringer G = offentlig efterspørgsel (offentligt forbrug + offentlige investeringer) T = nettoskatter (skat - indkomstoverførsler) Specifikke antagelser til modellen i ch. 3: 1) Der er tale om en lukket økonomi (Lukket betyder at der ses bort fra transaktioner med et udland. Hvorfor anvende en så urealistisk antagelse? Fordi det er godt for modelforståelsen, at der startes med det mest enkle, hvorefter der trin for trin gøres mere realistiske antagelser (således senere i gennemgangen i Bl. ch : At økonomien er åben )) 2) Der produceres kun ét gode (vare eller tjeneste), og udbudet af dette gode er uendelig elastisk (udbudskurven er med andre ord vandret ved den gældende pris) 3) Det betyder, at når varemarkedet beskrives er det ikke som i mikroøkonomien ligevægtspris og - mængde, der ønskes bestemt. Prisen på godet er konstant. Der er tale om en model for det korte sigt, hvor priserne ikke ændres 4) Som anført i variabellisten er I, G og T eksogent givne. I skrives som I G og T sættes der ikke streg over, da de altid i det følgende er eksogene 5) I er kun faste investeringer, der regnes ikke med lagerinvesteringer (Dette betyder, at ændringer i efterspørgslen Z uden forsinkelse slår igennem på produktionen) 6) Alle ændringer sker netop øjeblikkeligt (komparativ statik, ikke en dynamisk model) 7) Vedr. forbrugsparametrene: c 0 = positiv og 0 < c 1 < 1 8) Alt vedr. finansielle markeder (herunder renten) udelades indtil videre (tages op i Bl. ch.4) 2

4 Vedr. resultater fra modellen: Især ønskes output Y bestemt (ligevægtsindkomsten) 3. Nærmere om samspillet mellem privat og offentlig sektor Når modellen indeholder en offentlig sektor betyder dette: Det offentlige har en efterspørgsel G, og der opkræves skatter samt overføres indkomst til en del af husholdningerne. T defineres som ovenfor nævnt som nettoskatter, dvs. alle skatter minus disse indkomstoverførsler (også kaldet transfereringer) til husholdningerne. Figur 1. Indtegn strømme mellem husholdningerne og det offentlige 4. Forbrugsfunktionen Denne spiller en central rolle, og privatforbruget antages som nævnt at være en lineær funktion af Y D : C = c 0 + c 1 Y D Figur 2. Indtegn en lineær forbrugsfunktion Figur 3-4. Illustrér stigning i c 0 i et (Y D, C) diagram og derefter (isoleret set) stigning i c 1 3

5 5. Bestemmelse af output Y og udledning af multiplikatoren Z = C + I + G (en identitet) Z = c 0 + c 1 (Y-T) + I + G (kan også skrives: Z = (c 0 + I + G - c 1 T) + c 1 Y) Endvidere gælder ligevægtsbetingelsen: Y = Z (jf. det økonomiske kredsløb) Y = c 0 + c 1 (Y-T) + I + G Y - c 1 Y= c 0 + I + G - c 1 T Y (1 - c 1 ) = c 0 + I + G - c 1 T Y = 1/(1 - c 1 ) x (c 0 + I + G - c 1 T) Faktoren 1/(1 - c 1 ) kaldes indkomstmultiplikatoren, og parantesen (c 0 + I + G -c 1 T) er den samlede autonome efterspørgsel, dvs. den efterspørgsel, der er uafhængig af indkomsten Y. Taleksempler vedr. multiplikatoren: Den marginale forbrugskvote c 1 : 0,5 0,6 0,8 0,9 Multiplikatorens værdi: Det ses, at jo mere der forbruges ud af en stigning i den disponible indkomst, jo større er den såkaldte multiplikatoreffekt på samlet output. Figur 5. Bestemmelse af output Y: Indtegn 45-graders linie (Y=Z) og den lineære Z-linie (se formlen ovenfor: Z = (c 0 + I + G - c 1 T) + c 1 Y) Diagrammet har indkomsten Y ud ad x-aksen, og produktion Y samt efterspørgslen Z opad y-aksen 4

6 Figur 6. Illustrér en forøgelse af den autonome efterspørgsel (f.eks. gennem I eller G ) Multiplikatorprocessen kan nu belyses. Samme type diagram som ovenfor. 6. Opsparings/investeringsvinklen på output-bestemmelsen Det gælder for den private opsparing S, at den definitionsmæssigt er lig den disponible indkomst minus privatforbruget C: S = Y D - C (en identitet) S = (Y - T) - C Det gælder også (jf. det foregående), at Y = C + I + G (Flyt C til venstre side, og træk T fra på begge sider) Y - T - C = I + G - T Da venstresiden nu (se ovenfor) er lig med opsparingen S, kan skrives: S = I + G - T eller: I = S + (T- G) Med andre ord: Investeringerne er lig med den private opsparing S + den offentlige opsparing, der kan skrives som (T-G). Så i stedet for: produktion = efterspørgsel kan anvendes: investering = opsparing i output-bestemmelsen. (At I = S i en lukket økonomi ligger bag betegnelsen IS-kurven, som senere skal udledes i Bl. ch. 5) Spørgsmålet er om det giver den samme multiplikator: Det skal nu vises. Først udledes opsparingsfunktionen: S = Y - T - C 5

7 S = (Y-T) - c 0 - c 1 (Y-T) S = - c 0 + (1- c 1 )(Y-T) Her er (1- c 1 ) den marginale opsparingskvote Dernæst skal multiplikatoren bestemmes ud fra: I = S + (T-G) Indsæt udtrykket for S: I = - c 0 + (1- c 1 )(Y-T) + (T-G) (der ganges igennem, I flyttes til højre side, (1- c 1 )Y flyttes til venstre side og der ganges igennem med - 1) (1- c 1 )Y = c 0 + I + T - c 1 T - T + G Y = 1/(1- c 1 ) x (c 0 + I + G - c 1 T) Altså fremkommer præcis det samme ligevægtsudtryk som tidligere, og også multiplikatoren er den samme. Det er med andre ord den samme model for varemarkedet, blot set fra to forskellige vinkler. 7. Finanspolitik og outputregulering I det følgende vil finanspolitikken og dens virkninger på samfundsøkonomien ofte være et tema. Ses på udtrykket for den autonome efterspørgsel: (c 0 + I + G - c 1 T) fremgår det allerede nu, at det offentlige gennem fastlæggelse af G og T har en væsentlig indflydelse på det samlede output. Dette er det centrale i begrebet finanspolitik. (Der skal om lidt til illustration regnes på en opgave med ændring i G, og senere ændring i både G og T) 8. Et regneeksempel for en økonomi (se Blanchard opg. 2, ch. 3) Antag: C = ,8 Y D I = 160 G = 160 T = 120 a) Bestem ligevægtsindkomsten (output) Y 6

8 Figur 7. Illustrér denne bestemmelse i et 45-graders diagram b) Hvad er den disponible indkomst Y D? c) Hvad er privatforbruget C? d) ekstra: Bestem den private opsparing S e) Herefter kan der laves et afcheck på, at der er regnet korrekt ved at anvende både: balancerne: Y = C + I + G og I = S + (T-G) 9. Finanspolitik: Et taleksempel (se Blanchard opg. 3, ch. 3) Antag nu at den offentlige efterspørgsel G reduceres fra før 160 til nu: 136. (dette betegnes: kontraktiv finanspolitik) I øvrigt anvendes samme data som i taleksemplet ovenfor. a) Hvad bliver den nye ligevægtsindkomst Y? 7

9 Figur 8. Illustrér virkningen af denne finanspolitik i et diagram b) Bestem C og S c) Lav et afcheck som før på balancerne: Y = C + I + G og I = S + (T- G) d) Beskriv i årsags/virkningskæde effekterne af den kontraktive finanspolitik Start med: G 10. Opsparingsparadokset Den ovenfor gennemgåede model for varemarkedets output (indkomstdannelsesmodellen) indebærer ved nærmere eftersyn nogle interessante resultater. Èt af dem er det såkaldte: Opsparingsparadoks Som nævnt i Focus-boxen i Blanchard ch. 3 fremhæves jo i almindelighed værdien af at spare op. Men hvad sker der egentlig i samfundsøkonomien, hvis husholdningerne beslutter sig for (ved hver given disponibel indkomst) at opspare en større del af indkomsten? Dette kan i modellen mest enkelt analyseres som et fald i det autonome forbrug, c 0. (af opsparingsfunktionen ovenfor: S = - c 0 + (1- c 1 )(Y-T) ses at c 0 en større opsparing S, givet Y-T) 8

10 Taleksempel Der fortsættes med data fra taleksemplet ovenfor. Følgende ligger derfor til grund: C = ,8 Y D (dvs. c 0 = 180) I = 160, G = 160, T = 120 I udgangspunktet skulle ligevægtsværdierne tidligere være beregnet til: Y = 2020 Y D = 1900 C = 1700 S = 200 Antag nu, at c 0 falder til 150 (denne trang til øget opsparing kaldes også fald i forbrugertilliden. Det kan ske f.eks. ved tegn på øget arbejdsløshed, som i Danmark og en række andre lande p.t.) a) Beregn de nye ligevægtsværdier for Y, Y D, C og S i økonomien: b) Hvad er der sket med den samlede opsparing? (efter forsøget på at opspare mere) c) Anvend investerings/opsparings-balancen: I = S + (T - G) til at forklare fænomenet. Figur 9. Illustrér i 45-gr. diagram virkningen af faldet i c 0. 9

11 d) Forklar gennem en kæde det nærmere makroøkonomiske forløb: Start med: c 0 Konklusion: Som resultat af intentionen om at opspare mere sker der åbenbart to ting: 1) Output Y falder (der skabes en recession i økonomien) 2) Den samlede opsparing S er uændret! Dette har været betegnet opsparingsparadokset: Den gamle visdom siger, at det er klogt at gemme lidt til dårligere tider. Et forsøg på at gemme mere medfører faktisk, at de dårlige tider kommer! (en recession). Det er dog vigtigt at understrege at dette er resultater på kort sigt, som er denne models rækkevidde. Senere skal ses, at resultaterne modificeres væsentligt ved at udbygge modellen til det mellemlange sigt, hvor andre mekanismer bliver aktiveret. 11. Det balancerede budgets multiplikator (Temaet er omtalt i ch. 3 under Questions and Problems: Dig deeper ) Dette er også en interessant side ved varemarkedsmodellen. Budgettet, der tales om her, er det offentlige. Budgetsaldoen (= den offentlige opsparing) er beskrevet ved (T - G). Hvis T = G er der tale om et balanceret budget med saldo = 0. Vil økonomiens output være påvirket af en sådan tilsyneladende neutral offentlig sektor? (hvor den offentlige efterspørgsel G netop afbalanceres af nettoskatter T af samme størrelsesorden). Talopgave Spørgsmålet kan belyses ved ud fra det anvendte taleksempel tidligere at foretage en balanceret budget-ændring. Antag udgangspunktet i økonomien som beskrevet i afsnit 8 ovenfor. Antag nu, at såvel G som T vokser med 50, dvs. G fra 160 til 210, og T fra 120 til 170. a) Beregn økonomiens nye ligevægtsværdier for Y, Y D, C og S: 10

12 b) Afcheck på korrekt beregning ved hjælp af: Y = C + I + G og I = S + (T - G) c) Er der en ekspansiv effekt på output Y ved at opkræve mere i skatter og samtidig øge den offentlige efterspørgsel tilsvarende? d) Hvad er netto multiplikatoren? - herved forstås ΔY/ΔG (idet ΔT = ΔG) (Særligt interesserede kan få en ekstra matematisk øvelse ved at løse Blanchard opgave 4, spm. d og e, og her påvise at multiplikatoren ved en balanceret budgetændring altid (i en model af denne type) er lig med: (1- c 1 )/ (1- c 1 ). Uanset værdien af den marginale forbrugskvote c 1 vil denne brøk altid være 1, hvilket også er det resultat, der fremgår ovenfor) Figur 10. Illustrér i 45- gr. diagram den balancerede budgetændring, og dennes output-effekt 11

13 Figurforklaring: Ved at se nærmere på det, der afskæres på den lodrette akse: Autonom efterspørgsel: (c 0 + I + G - c 1 T) bliver det tydeligere, hvorfor der er en samlet ekspansiv effekt. Både G og T er forøget med 50 i taleksemplet. Dvs. ΔG = 50. Det ses, at denne forøgelse i efterspørgselen slår fuldt og direkte igennem på den samlede autonome efterspørgsel (ΔZ = ΔG = 50) Også ΔT = 50. Men her ses, at ΔT skal ganges med c 1, som er 0,8. Dvs. det er kun 0,8 x 50 = 40, som skal trækkes fra den autonome efterspørgsel (ΔZ = - c 1 ΔT = - 40) Med andre ord er der netto en forøgelse i den autonome efterspørgsel på: = +10. Det er denne, der illustreres i figuren ovenfor, og som medfører - via multiplikatoren på 5 - en samlet stigning i output Y på 5 x 10 = 50. Supplerende opgave. Hvis det offentlige ønskede at øge G med 50 som før, men gerne ville undgå en ekspansiv effekt på output Y, hvor meget skulle nettoskatterne T da sættes i vejret? (Tip: Hvad skal T være, hvis der ved en marginal forbrugskvote på 0,8 ikke skal ske en stigning i den samlede autonome efterspørgsel, som beskrevet ovenfor?) Opsummering: Der er forskellig effekt af G og T og ændringer heri. Den offentlige efterspørgsel G påvirker den samlede efterspørgsel direkte. Men skatterne påvirker ikke direkte - de slår igennem på privatforbruget C afhængig af, hvor stor husholdningernes marginale forbrugskvote er (jo større, jo kraftigere påvirkning af C, men c 1 antages altid mindre end 1) Det kan også siges på den måde, at en del af de øgede skatter modvirkes af et fald i opsparingen, således at ΔT ikke slår fuldt igennem på efterspørgslen. Der har nu været konstateret en generel ekspansiv effekt ved en balanceret budgetændring (en ændring hvor både G og T øges) Hvordan vil økonomien påvirkes ved et totalt set balanceret budget, hvor som nævnt i indledningen G = T? Det kan analyseres på samme måde: Antag i udgangspunktet en økonomi helt uden offentlig sektor. Herefter indføres en sådan, således at G = T. Dette er simpelthen en balanceret budgetændring (blot i lidt større skala denne gang). Multiplikatoren er den samme som før, dvs. 1. Stigningen i output Y ved at introducere en offentlig sektor er derfor lig med G. Konklusion: Under modellens antagelser er en offentlig sektor derfor ikke neutral, men dens indbygning i økonomien medfører i sig selv en ekspansiv effekt. 12

14 12. Automatiske stabilisatorer (I Blanchard er disse mekanismer omtalt i forbindelse med Dig deeper opgaverne i slutningen af ch. 3) T er defineret som skatter - indkomstoverførsler. I modellen har begge disse størrelser været helt uafhængige af økonomiens output: T har været eksogent givet. I virkeligheden vil nettoskatterne være kraftigt påvirket af økonomiens konjunktur-forløb: Skatter stiger med stigende output Y, og indkomstoverførsler (bl.a. til ledighedsdagpenge, kontanthjælp mv.) falder med stigende Y. Og omvendt ved faldende output Y. I den enkle indkomstdannelsesmodel er dette ikke med, men hvis man indførte det i modellen, ville den økonomiske konjunkturs indvirkning på T se således ud: Recession: Skat (nedgangskonjunktur) Indkomstovf. Samlet betyder det: T Ekspansion: Skat (opgangskonjunktur) Indkomstovf. Samlet betyder det: T Finanspolitikken har tidligere været nævnt som et instrument til at modificere outputudviklingen. Her vil det netop være naturligt at sænke T ved en recession for at stimulere økonomien. Og øge T ved en opgang for at tage toppen af efterspørgslen. Dette kaldes aktiv (diskretionær) finanspolitik. Men i henhold til det ovenstående er der altså også såkaldte helt automatiske stabilisatorer indbygget i økonomien, når der er en offentlig sektor af en vis størrelsesorden. Med automatisk menes, at der ikke kræves en forudgående politisk proces og evt. beslutning om finanspolitisk indgreb. Tværtimod sker følgende øjeblikkeligt: Hvis økonomien er på vej ned, stimuleres efterspørgslen automatisk af fald i f.eks. indkomstskat og moms, samt stigning i arbejdsløshedsdagpenge (alt i alt T), så faldet i Y bremses. (denne automatiske effekt er allerede indtrådt i Danmarks nuværende nedgangskonjunktur) Er økonomien på vej op, vil de samme modsatrettede mekanismer (samlet T ) medvirke til at forhindre, at økonomien koger over. Den automatiske finansreaktion spiller således i virkelighedens verden en væsentlig stabiliserende rolle, og jo mere, jo relativt større den offentlige sektor er. For enkelhedens skyld vil den dog ikke indgå i de følgende makromodeller. 13

15 Ekstra øvelsesopgave i ligevægtsbestemmelse på varemarkedet. Antag: C = ,8 Y D I = 200 G = 250 T = 200 a) Bestem ligevægtsværdier for Y, Y D, C og S b) Afcheck på korrekt beregning ud fra økonomiens balancer c) Foretag en balanceret budgetændring: G fra 250 til 210, T fra 200 til 160 Bestem nu de nye ligevægtsværdier d) Er der en netto kontraktiv effekt i dette tilfælde? Figur 11. Illustrér den oprindelige ligevægt og effekten af den balancerede budgetændring i et diagram 14

Øvelse 11 - Opsummering af den lukkede økonomi

Øvelse 11 - Opsummering af den lukkede økonomi Øvelse 11 - Opsummering af den lukkede økonomi Tobias Markeprand 18. november 2008 X3 Opgave 1 C = 275 + 0, 75(Y T ) (Privat forbrug) I = 75 6, 25i (Investeringer) G = 350 (Offentligt forbrug) T = 387,

Læs mere

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008 Øvelse 5 Tobias arkeprand October 8, 2008 Opgave 3.7 Formålet med denne øvelse er at analysere ændringen i indkomstdannelsesmodellen med investeringer der afhænger af indkomst/produktionen. Den positive

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen: MAKROøkonomi Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken Opgaver Opgave 1 Forklar følgende figurer fra bogen: 1 Opgave 2 1. Forklar begreberne den marginale forbrugskvote og den gennemsnitlige forbrugskvote

Læs mere

Opgavebesvarelse - Øvelse 3

Opgavebesvarelse - Øvelse 3 Opgavebesvarelse - Øvelse 3 Opgave 3.2 Lad økonomien være karakteriseret ved følgende adfærdsligninger: a) Løs for ligevægts BNP: derved at vi bruger ligningen. b) Løs for den disponible indkomst: c) Løs

Læs mere

Indkomstdannelsesteori. Tema 7

Indkomstdannelsesteori. Tema 7 Indkomstdannelsesteori Tema 7 Udgangspunktet Nationalregnskabet er regnskabsmæssige identiteter; Nu kobles adfærd og adfærds betydning for det økonomiske forløb på; Tankerne om udbudsøkonomi negligeres,

Læs mere

I dette kapitel beskrives varemarkedet, som er baggrunden for IS-kurven. Først ses der på, hvad BNP består af:

I dette kapitel beskrives varemarkedet, som er baggrunden for IS-kurven. Først ses der på, hvad BNP består af: Del 2 På kort sigt I de næste tre kapitler vil de værktøjer, du skal bruge for at kunne analysere en økonomi på kort sigt, blive gennemgået. Til at gøre dette er det vigtigste værktøj IS-LM-modellen, som

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 13 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 34 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Fra kapitel 33 AD-AS-diagrammet AD: Negativ hældning

Læs mere

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 17 - Åbne økonomier Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 2. Mankiw kapitel 3. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 2. Mankiw kapitel 3. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 2 Mankiw kapitel 3 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN GRUNDLÆGGENDE KLASSISKE MODEL: REPETITION Langsigtsmodel for en lukket økonomi.

Læs mere

Besvarelse af opgaver - Øvelse 7

Besvarelse af opgaver - Øvelse 7 Besvarelse af opgaver - Øvelse 7 Tobias Markeprand 20. oktober 2008 IS-LM Opgave 5.7 Politik-blanding. Foreslå en politik-blanding til at opnå hvert af disse målsætninger: Svar: En stigning i Y med en

Læs mere

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi.

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. Det har ikke været nødvendigt at skelne mellem 1) Indenlandsk efterspørgsel efter varer 2) Efterspørgsel efter indenlandske varer For den åbne økonomi er

Læs mere

Udledning af multiplikatoreffekten

Udledning af multiplikatoreffekten Udledning af multiplikatoreffekten Af Thomas Schausen Et tværfagligt undervisningsmateriale i matematik og samfundsfag fra Materialet er udarbejdet med støtte fra Undervisningsministeriet, og kan frit

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER B

ØKONOMISKE PRINCIPPER B ØKONOMISKE PRINCIPPER B 1. årsprøve, 2. semester Mankiw kap. 11: Aggregate Demand I: Building the IS-LM Model Jesper Linaa Fra kapitel 10: Lang sigt vs. kort sigt P LRAS SRAS AD Side 2 Lang sigt vs. kort

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12)

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) Opgave 1. Vurdér og begrund, hvorvidt følgende udsagn er korrekte: 1.1. En provenuneutral

Læs mere

Vismandsspillet og makroøkonomi

Vismandsspillet og makroøkonomi Vismandsspillet og makroøkonomi Dette notat om makroøkonomi er skrevet af Henrik Adrian, Helge Gram Christensen, Morten Gjeddebæk og Ernst Jensen på et udviklingsseminar mellem matematik og samfundsfag

Læs mere

Økonomiske Principper B

Økonomiske Principper B Økonomiske Principper B 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Mankiw kapitel 11 Claus Thustrup Kreiner Forelæsning 9 (Mankiw kapitel 11) Økonomiske Principper B Claus Thustrup Kreiner 1 / 21 Fra kapitel

Læs mere

MAKROØKONOMI ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Mankiw kap. 3, 6, 7 & årsprøve, 2. semester

MAKROØKONOMI ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Mankiw kap. 3, 6, 7 & årsprøve, 2. semester MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 2 Pensum: Mankiw kapitel 3 ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT Mankiw kap. 3, 6, 7 & 8. Husk grundlæggende forudsætning vedr. langt sigt: Priserne er fleksible. Statiske

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER B

ØKONOMISKE PRINCIPPER B ØKONOMISKE PRINCIPPER B Forelæsning til studiepraktik baseret på Mankiw kap. 3: National Income: Where It Comes From and Where It Goes Kamilla Holmgaard, Jesper Linaa De Økonomiske Råd / Københavns Universitet

Læs mere

Forbrug og selskabernes formue

Forbrug og selskabernes formue Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 5. juli 213 Dan Knudsen Forbrug og selskabernes formue Resumé: Dette papir behandler en af de udfordringer, der er opstået ved at opsætte

Læs mere

Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen

Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen Spørgsmål 1 : Ligning (1) er ligevægtsbetingelsen for varemarkedet i en åben økonomi. Det private forbrug afhænger

Læs mere

Indkomstdannelse og beskæftigelse

Indkomstdannelse og beskæftigelse J.Andersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 7, side 1 Kapitel 7 Indkomstdannelse og beskæftigelse 1. Makroøkonomisk teori og makrookonomiske modeller Hvordan bærer valutaspekulanten

Læs mere

Finanspolitik under finanskrisen

Finanspolitik under finanskrisen Finanspolitik under finanskrisen Hvorfor er det vanskeligt at føre den rigtige finanspolitik? Studieretningsprojekt Vejledt af: Sandru Surendran, 3.x Nakskov Gymnasium & HF Abstract This study examines

Læs mere

MAKRO årsprøve. Forelæsning 8. Pensum: Mankiw kapitel 10. Peter Birch Sørensen.

MAKRO årsprøve. Forelæsning 8. Pensum: Mankiw kapitel 10. Peter Birch Sørensen. MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 8 Pensum: Mankiw kapitel 10 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm BAG AD-KURVEN: IS-LM-MODELLEN I kapitel 9 analyserede vi en forsimplet AS-AD-model. AD-kurven:

Læs mere

Øvelsessæt til Makroøkonomi

Øvelsessæt til Makroøkonomi Øvelsessæt til Makroøkonomi 1 2009 Oversigt over øvelsesgange: 24. april 2009: Introduktion til faget Opgaverne 2.3, 2.4 og 2.5 på side 38 i 4. Udgave og 59 i 5. udgave af Macroeconomics 15. maj 2009:

Læs mere

MAKRO 1 BAG AD-KURVEN: IS-LM-MODELLEN. I kapitel 9 analyseres en forsimplet AS-AD-model. AD-kurven: MV = PY. 2. årsprøve

MAKRO 1 BAG AD-KURVEN: IS-LM-MODELLEN. I kapitel 9 analyseres en forsimplet AS-AD-model. AD-kurven: MV = PY. 2. årsprøve BAG AD-KURVEN: IS-LM-MODELLEN MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 9 I kapitel 9 analyseres en forsimplet AS-AD-model. AD-kurven: MV = PY. AS-kurven: Langt sigt, Y = Ȳ. Kortsigt, P = P med passiv tilpasning

Læs mere

MAKRO 1 DEN GRUNDLÆGGENDE KLASSISKE MODEL. Lukket økonomi (åben økonomi i kap. 5).

MAKRO 1 DEN GRUNDLÆGGENDE KLASSISKE MODEL. Lukket økonomi (åben økonomi i kap. 5). DEN GRUNDLÆGGENDE KLASSISKE MODEL Lukket økonomi (åben økonomi i kap. 5). MAKRO 1 2. årsprøve Langt sigt. Grundantagelse: Fleksible priser og lønninger naturlig ressourceudnyttelse, BNP udbudsbestemt.

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En isokvant angiver de kombinationer af inputs, som resulterer i en given

Læs mere

Lynprøve. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret Nogle svar

Lynprøve. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret Nogle svar Opgave 1. Lynprøve Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret 2005 Nogle svar 1.1 Korrekt. Dette er jo Fisher-effekten baseret på Fisher-ligningen, i = r + π eller "more precisely written" i = r + π e. Realrenten

Læs mere

Introduktion til Modelanalyse Note til Økonomiske Principper B

Introduktion til Modelanalyse Note til Økonomiske Principper B Introduktion til Modelanalyse Note til Økonomiske Principper B ved Claus Thustrup Kreiner Gitte Yding Michaelsen Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Introduktion til modelanalyse Claus Thustrup Kreiner Gitte Yding

Læs mere

Jesper Jespersen Henrik R. Jensen. Introduktion til. Makro. økonomi 2. UDGAVE. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Jesper Jespersen Henrik R. Jensen. Introduktion til. Makro. økonomi 2. UDGAVE. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jesper Jespersen Henrik R. Jensen Introduktion til Makro økonomi 2. UDGAVE Jurist- og Økonomforbundets Forlag Introduktion til Makroøkonomi Jesper Jespersen Henrik R. Jensen Introduktion til Makroøkonomi

Læs mere

Finanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model

Finanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nicoline Wiborg Nagel 9. November 216 Dan Knudsen Finanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model Resumé: Dette papir sammenligner reaktionerne på et finanspolitisk

Læs mere

MAKROØKONOMI FRA KAPITEL 10: IS-LM-MODELLEN. IS: Y = C(Y T )+I(r)+G. LM: M/P = L(r, Y ) 1. årsprøve, 2. semester. Hvad står IS og LM for?

MAKROØKONOMI FRA KAPITEL 10: IS-LM-MODELLEN. IS: Y = C(Y T )+I(r)+G. LM: M/P = L(r, Y ) 1. årsprøve, 2. semester. Hvad står IS og LM for? FRA KAPITEL 10: IS-LM-MODELLEN MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester IS: Y = C(Y T )+I(r)+G LM: M/P = L(r, Y ) Hvad står IS og LM or? Forelæsning 9 Aggregeret eterspørgsel II Pensum: Mankiw kapitel 11

Læs mere

MAKRO årsprøve. Forelæsning 9. Pensum: Mankiw kapitel 11. Peter Birch Sørensen.

MAKRO årsprøve. Forelæsning 9. Pensum: Mankiw kapitel 11. Peter Birch Sørensen. MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 9 Pensum: Mankiw kapitel 11 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm IS-LM-MODELLEN, BAGGRUND 1. Klassiske modeller: BNP bestemt fra udbudssiden alay = AF ( K,

Læs mere

Besvarelse af opgaver - Øvelse 8

Besvarelse af opgaver - Øvelse 8 Besvarelse af opgaver - Øvelse 8 Tobias Markeprand 3. november 2008 Opgave 7.4 Pengeneutralitet (a) I hvilken forstand er penge neutrale? (b) Finanspolitik, ligesom pengepolitik, kan ikke ændre det naturlige

Læs mere

Øvelse 2 - Samfundsøkonomi

Øvelse 2 - Samfundsøkonomi Øvelse 2 - Samfundsøkonomi Nationalregnskab II Sidste gang... Vi så på...hvordan kan BNP udregnes vha. input-output tabeller...bnp kan opgøres fra forskellige tilgange: anvendelse, indkomst og produktion...3

Læs mere

Keynesiansk Konjunkturteori. Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet

Keynesiansk Konjunkturteori. Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet Keynesiansk Konjunkturteori Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet 1 Agenda Hvordan adskiller keynesiansk makroteori sig fra konjunkturmodellen drøftet i kapitel 7? Konstruktion

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Kompendium i faget Matematik Tømrerafdelingen 2. Hovedforløb. Y Y = ax 2 + bx + c (x,y) X Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Indholdsfortegnelse for H2: Undervisningens indhold...

Læs mere

Note 8. Den offentlige saldo

Note 8. Den offentlige saldo Samfundsbeskrivelse B Forår 1 Hold 3 Note 8. Den offentlige saldo 8.1 Motivation Offentlige saldo: Balancen som resulterer fra de offentlige udgifter og indtægter Offentlig saldo = offentlige indtægter

Læs mere

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver. Opgave 1c I perioden er lageret formindsket, men en omsætningshastighed på 3 gange er ikke godt. Der er alt for mange penge ude at hænge hos varedebitorene, de skal gerne hjem igen hurtigere. Det er positivt,

Læs mere

FINANSPOLITISKE MULTIPLIKATORER MARCUS HENGLEIN

FINANSPOLITISKE MULTIPLIKATORER MARCUS HENGLEIN MARCUS HENGLEIN Abstract. Fiscal multipliers describe the numerical relationship between an intitial investment and the aggregate effect on the domestic product of that investment. Thus they enable us

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2004II 1. årsprøve, Makroøkonomi

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2004II 1. årsprøve, Makroøkonomi Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2004II 1. årsprøve, Makroøkonomi Claus Thustrup Kreiner Juni 2004 OPGAVE 1 1.1 Forkert. Møntningsgevinst beskriver en gevinst centralbanken/staten

Læs mere

Strukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015

Strukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Strukturel budget balance i DØR Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Indhold 1. Strukturel budget balance i Budgetloven 2. Finansministeriets metode 3. DØR s strukturelle budget balance to metoder 4.

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve. Forelæsning 10. Pensum: Mankiw kapitel 12. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve. Forelæsning 10. Pensum: Mankiw kapitel 12. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 10 Pensum: Mankiw kapitel 12 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm IS-LM MODELLEN FOR ÅBEN ØKONOMI: MUNDELL-FLEMMING MODELLEN BAGGRUND: 1. Langt sigt: Klassisk

Læs mere

Hjemmeopgave 3. Makro 1, 2. årsprøve, efteråret 2007 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

Hjemmeopgave 3. Makro 1, 2. årsprøve, efteråret 2007 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Hjemmeopgave 3 Makro 1, 2. årsprøve, efteråret 2007 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Opgavebesvarelse afleveres til holdlærer i uge 46. Opgave 1. Empirisk opgave I det vedlagte figurbilag gælder Figur 1 og

Læs mere

Rettevejledning til eksamensopgave i Makroøkonomi, 2. årsprøve: Økonomien på kort sigt Eksamenstermin 2005 II

Rettevejledning til eksamensopgave i Makroøkonomi, 2. årsprøve: Økonomien på kort sigt Eksamenstermin 2005 II Rettevejledning til eksamensopgave i Makroøkonomi, 2. årsprøve: Økonomien på kort sigt ksamenstermin 25 II Ad spørgsmål 1: n permanent finanspolitisk lempelse i euroland vil i modellen (1) til (3) manifestere

Læs mere

MAKROØKONOMI PENSUM. N. Gregory Mankiw: Macroeconomics, 5. udg. Worth Publishers, New York, årsprøve, 2. semester

MAKROØKONOMI PENSUM. N. Gregory Mankiw: Macroeconomics, 5. udg. Worth Publishers, New York, årsprøve, 2. semester MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester PENSUM N. Gregory Mankiw: Macroeconomics, 5. udg. Worth Publishers, New York, 2003. Forelæsning 1 Pensum: Mankiw kapitel 1 & 2 + Hansen afsnit 1 & 2 C. Thustrup Hansen:

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Kapitel 1: Markedet for lejeboliger - et eksempel.

Kapitel 1: Markedet for lejeboliger - et eksempel. Kapitel 1: Markedet for lejeboliger - et eksempel. November 8, 2008 Kapitel 1 er et introducerende kapitel. Ved hjælp af et eksempel illustreres nogle af de begreber og ideer som vil blive undersøgt mere

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Graph brugermanual til matematik C

Graph brugermanual til matematik C Graph brugermanual til matematik C Forord Efterfølgende er en guide til programmet GRAPH. Programmet kan downloades gratis fra nettet og gemmes på computeren/et usb-stik. Det betyder, det også kan anvendes

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

MAKROØKONOMI FRA KAPITEL 10-11: IS-LM-MODELLEN

MAKROØKONOMI FRA KAPITEL 10-11: IS-LM-MODELLEN FRA KAPITEL 10-11: IS-LM-MODELLEN MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 10 Åben økonomi på kortsigt Pensum: Mankiw kapitel 12 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm Har udledt

Læs mere

Uafhængig og afhængig variabel

Uafhængig og afhængig variabel Uddrag fra http://www.emu.dk/gym/fag/ma/undervisningsforloeb/hf-mat-c/introduktion.doc ved Hans Vestergaard, Morten Overgaard Nielsen, Peter Trautner Brander Variable og sammenhænge... 1 Uafhængig og afhængig

Læs mere

MAKRO 1 IS-LM-MODELLEN, BAGGRUND

MAKRO 1 IS-LM-MODELLEN, BAGGRUND IS-LM-MODELLEN, BAGGRUND MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 10 Pensum: Mankiw kapitel 10, 11 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-1-e08/makro 1. Klassiske modeller: BNP bestemt fra udbudssiden

Læs mere

Hjemmeopgave 3. Makro 1, 2. årsprøve, efteråret 2006 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

Hjemmeopgave 3. Makro 1, 2. årsprøve, efteråret 2006 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Hjemmeopgave 3 Makro 1, 2. årsprøve, efteråret 2006 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Opgavebesvarelse afleveres til holdlærer i uge 49. Opgave 1. Empirisk opgave Redegør for indholdet af Okun s lov. På basis

Læs mere

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2.

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2. MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 7 Introduktion til kort sigt og økonomiske fluktuationer Pensum: Mankiw kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm DEN KLASSISKE MODEL

Læs mere

Økonomiske principper B. Hjemmeopgave #2. Foråret 2010. Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15

Økonomiske principper B. Hjemmeopgave #2. Foråret 2010. Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15 Økonomiske principper B Hjemmeopgave #2 Foråret 2010 Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15 OPGAVE 1 1.1 Nominel rente og realrente. Den rente banker udbetaler kaldes den nominelle rente og real renten

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

Øvelse 1 - Samfundsøkonomi

Øvelse 1 - Samfundsøkonomi Øvelse 1 - Samfundsøkonomi Nationalregnskab I Pratisk information e-mail: Tobias.Markeprand@econ.ku.dk Økonomisk Institut, Københavns Universitet Adjunkt i Økonomi 2 første øvelser: Nationalregnskab Derefter:

Læs mere

Mere dokumentation til Kapitel 13 i ADAM bogen

Mere dokumentation til Kapitel 13 i ADAM bogen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 22/9-1996 Mere dokumentation til Kapitel 1 i ADAM bogen Resumé: Sammenligning af multiplikatorer i ADAM Okt91 og ADAM Mar95, på ens

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin juni 2010 Institution UCH Uddannelse Fag og niveau Lærer HHX International økonomi A Niels Bentsen Hold HH1c interna 10 Lærebog Kureer og Lundgreen / International økonomi

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Kapitel 3 Lineære sammenhænge

Kapitel 3 Lineære sammenhænge Matematik C (må anvendes på Ørestad Gymnasium) Lineære sammenhænge Det sker tit, at man har flere variable, der beskriver en situation, og at der en sammenhæng mellem de variable. Enhver formel er faktisk

Læs mere

Mere om differentiabilitet

Mere om differentiabilitet Mere om differentiabilitet En uddybning af side 57 i Spor - Komplekse tal Kompleks funktionsteori er et af de vigtigste emner i matematikken og samtidig et af de smukkeste I bogen har vi primært beskæftiget

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 4 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 4 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 3 påpegede mulige gevinster ved

Læs mere

1 α K = A t, (SS1) n + g + δ eller: ln yt =lna t +

1 α K = A t, (SS1) n + g + δ eller: ln yt =lna t + Tag Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi,. Årsprøve Efterårssemestret 5 Udleveres mandag den. januar, 6, kl. 10. Afleveres onsdag den 4. januar, 6, senest kl. 10. på: Eksamenskontoret, Center for Sundhed og Samfund

Læs mere

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng

Læs mere

Et Markedet for lejeboliger til studerende. Model:

Et Markedet for lejeboliger til studerende. Model: Kapitel 1: Markedet - et eksempel. Et Markedet for lejeboliger til studerende Model: 1. Alle lejligheder er identiske. 2. Men nogle ligger tæt på universitet (indre ring), andre længere væk (ydre ring).

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C FORMLER OG LIGNINGER

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C FORMLER OG LIGNINGER ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C FORMLER OG LIGNINGER INDHOLDSFORTEGNELSE 0. FORMELSAMLING TIL FORMLER OG LIGNINGER... 2 Tal, regneoperationer og ligninger... 2 Isolere en ubekendt... 3 Hvis x står i første brilleglas...

Læs mere

Økonomiske beregninger

Økonomiske beregninger Økonomiske beregninger Betydningen for politiske beslutninger Finanspolitisk netværk den 28. november 2016 Kontorchef Morten Holm De Økonomiske Råds sekretariat Dagsorden 1. Hvorfor regner vi ikke dynamiske

Læs mere

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse

Læs mere

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon.

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Notat Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Center for al- og Turismeforskning August 2013 1 Baggrund og formål I de kommende

Læs mere

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics December 2016 Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen Udarbejdet af DAMVAD Analytics For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and

Læs mere

Simpel pensionskassemodel

Simpel pensionskassemodel Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Dan Knudsen 9. februar 15 Simpel pensionskassemodel Resumé: Vi opstiller en model, hvor udbetalingerne fra en pensionsordning bestemmes ud fra en antagelse

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 2. november 2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid

Læs mere

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

Oversigt. funktioner og koordinatsystemer

Oversigt. funktioner og koordinatsystemer Et koordinatsystem er et diagramsystem, der har to akser, en vandret akse og en lodret akse - den vandrette kaldes x-aksen, og den lodrette kaldes y-aksen. (2,4) (5,6) (8,6) Et punkt skrives altid som

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 12 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 33 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Recap: Økonomien på langt sigt Kapitel 25: Vækst

Læs mere

Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet

Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling 24. juni 2010 Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet Med udgivelsen af kvartalsvise finansielle sektorkonti i januar 2010 er

Læs mere

S Offentligt. Til Folketingets Lovsekretariat

S Offentligt. Til Folketingets Lovsekretariat S 5052 - Offentligt J.nr. 2007-418-043636 Dato: 28. juni 2007 Til Folketingets Lovsekretariat Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål S 5052 af 21. juni 2007 indleveret af Morten Homann (SF). Kristian

Læs mere

Sammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud

Sammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Martin Vesterbæk Mortensen Arbejdspapir 22. Marts 211 Sammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud Resumé: I denne note sammenlignes effekten

Læs mere

Velkommen til Økonomi 1!!!!

Velkommen til Økonomi 1!!!! Velkommen til Økonomi 1!!!! Mikro-delen Foråret 2004. Lars Østerdal Mail: lars.p.osterdal@econ.ku.dk Tlf: 35 32 35 61 Kontor: Økonomisk Institut, Nørregade 7A, 1. sal. www.econ.ku.dk/lpo Introduktion til

Læs mere

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 21. marts 2014 Arveafgiften er en ekstra kapitalskat, der kommer oven på den eksisterende aktie- og kapitalindkomstbeskatning, når værdier går

Læs mere

Forbrugeren som agent

Forbrugeren som agent Kapitel 2: Budgetbegrænsninger Forbrugeren som agent 1. Paradigme: Forbrugeren vælger det bedste varebundt som han/hun har råd til. 2. Lyder banalt og noget abstrakt - men... 3....viser sig at give en

Læs mere

Forelæsningsnoter. Makroøkonomi 1

Forelæsningsnoter. Makroøkonomi 1 Forelæsningsnoter Makroøkonomi 1 Kapitel 2 Vigtige økonomiske indikatorer Der findes (mindst) tre vigtige økonomiske mål, som alle vidner om et lands økonomisk tilstand. Nemlig: - bruttonationalproduktet

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Markedsøkonomi: En økonomi hvor priser og produktion bestemmes af udbud og efterspørgsel på

Læs mere

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 1. årsprøve

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 1. årsprøve DEN ÅBNE ØKONOMI MAKRO 1 1. årsprøve Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen www.econ.ku.dk/okojacob/makroøkof05/makro.htm LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005 Nationalregnskab 2006:1 Nationalregnskab Sammenfatning Fortsat økonomisk vækst i Vækst på 2 pct. Figur 1. Den økonomiske vækst i gav sig udslag i en stigning i BNP i faste priser på 2,0 pct., jf. figur

Læs mere

Eksponentielle sammenhænge

Eksponentielle sammenhænge Eksponentielle sammenhænge 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 Indholdsfortegnelse Variabel-sammenhænge... 1 1. Hvad er en eksponentiel sammenhæng?... 2 2. Forklaring med ord af eksponentiel vækst... 2, 6

Læs mere

Matema10k. Matematik for hhx C-niveau. Arbejdsark til kapitlerne i bogen

Matema10k. Matematik for hhx C-niveau. Arbejdsark til kapitlerne i bogen Matema10k Matematik for hhx C-niveau Arbejdsark til kapitlerne i bogen De følgende sider er arbejdsark og opgaver som kan bruges som introduktion til mange af bogens kapitler og underemner. De kan bruges

Læs mere

Risikostyring i Danske Bank

Risikostyring i Danske Bank Risikostyring i Danske Bank Præsentation til LD Invest - Markets Christopher Skak Nielsen Chef for Risiko Kapital 23. Marts, 2008 Risiko- og kapitalstyring i Danske Bank - med afsæt i risikorapporten 2008

Læs mere