Global Trigger Tool Somatiske triggere
|
|
- Hans Asmussen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Global Trigger Tool Somatiske triggere Global Trigger Tool (GTT) er en metode til at måle, hvor mange patienter der skades under indlæggelse. En skade er i denne sammenhæng en utilsigtet fysisk overlast, som ikke skyldes patientens sygdom, men er en følge af pleje eller behandling. Typiske skader er tryksår, hospitalsinfektioner eller bivirkninger til medicin. I 2007 oversatte, testede og tilpassede Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Center for Kvalitet, Region Syddanmark, Institute for Healthcare Improvements Global Trigger Tool til måling af patientskade. På baggrund af den oprindelige publikation samt erfaringer med GTT-metoden i projektet Patientsikkert Sygehus, udgav Dansk Selskab for Patientsikkerhed en revideret GTT-manual. Manualen kan findes på Til manualen hører et sæt triggere, som er beskrevet i nærværende publikation. En forudsætning for at anvende triggerne er, at man har sat sig ind i Global Trigger Tool-metoden ved at læse manualen, og at man har gennemgået træning i metoden som beskrevet i manualen. 1
2 Generel vejledning - før du går i gang: Overvej altid om en positiv trigger er et led i en naturlig progression i patientens grundlidelse eller sygdomsforløb. I disse tilfælde er der ikke nødvendigvis tale om en skade, men det udelukker ikke, at der kan være sket en skade. erne af de enkelte triggere skal passe med de standarder og retningslinjer, man anvender lokalt i organisationen. I nogle triggere kan det derfor være nødvendigt at tilpasse definitionen til lokale forhold: f.eks.: o G2 Svigt i vitale funktioner Hvad er grænserne for svigt? (de kan variere afhængig af retningslinje) o G12 Overflytning til højere pleje og/eller behandlingsniveau Hvad er den lokale definition på et hhv. intensivt og/eller intermediært afsnit? Af manualen Global Trigger Tool Manual fremgår, at skader udelukkende skal medregnes i skaderaten, hvis de skyldes en aktiv handling. Det vil sige, at undladelser, som medfører skade, som udgangspunkt ikke skal medregnes. Dog medtages skader, opstået som følge af svigt ved følgende triggere: o G2 - Svigt i vitale funktioner Skader, hvor det vurderes, at der ikke er handlet rettidigt eller tilstrækkeligt på tidlige tegn på svigt. I tvivlstilfælde rådspørges specialist fra relevant speciale. o G5 - Røntgen- og/eller ultralydsundersøgelse for dyb venetrombose (DVT) eller lungeemboli Skader (DVT og/eller lungeemboli), opstået under indlæggelse, som vurderes at skyldes svigt i behandlingen For følgende triggere gælder, at de altid er ensbetydende med skade: o Fald med patientskade o Tryksår opstået under indlæggelse o Infektioner opstået under indlæggelse 2
3 Generelle triggere Triggerne i dette modul anvendes på alle indlæggelser. G1 - Transfusion med blod eller blodprodukter Transfusion af blod eller blodprodukter (f.eks. friskfrosset plasma, trombocytter) Behov for transfusion kan skyldes blødning. Journalen undersøges nærmere for forekomst af blødning og årsagerne hertil. Journalen gennemgås for eventuelle svigtepisoder eller behandling med antikoagulerende lægemidler. En skade kan være: o Uventet stort blodtab o Utilsigtet perforation på kar o Cirkulationssvigt som følge af infektion o Overdosering med antikoagulerende lægemidler 3
4 G2 - Svigt i vitale funktioner Svigt i vitale funktioner, hvor mindst ét af følgende kriterier er til stede: Respiration*: Respirationsstop Saturation (iltmætning) < 85% Respirationsfrekvens < 5/min Respirationsfrekvens > 26/min Cirkulation*: Hjertestop Systolisk blodtryk < 70 mmhg Puls < 40/min Puls > 130/min Temperatur <33 C Temperatur >40 C Neurologisk: Glasgow Coma Scale: fald > 2 fra udgangspunktet Intrakranielt tryk (ICP) > 25 mm Hg Forløbet op til en svigtepisode gennemgås i journalen for f.eks. utilsigtet overdosering eller anden medicinsk behandling hjerte- eller respirationsstop under eller umiddelbart efter operation (indtil 24 timer) alvorlig infektion (evt. sepsis) En skade kan være: o Infektion o Skader efter kirurgi o Organsvigt o Blødning o AMI o Medicinbivirkninger o Hjerneskade eller funktionsnedsættelse 4
5 *Klinisk retningslinje for opsporing af kritisk sygdom hos voksne patienter indlagt på et sengeafsnit, Center for Kliniske Retningslinjer, 2010 G3 - Akut dialysebehandling Akut opstået behov for dialysebehandling Reduceret nyrefunktion eller nyresvigt med nyopstået, akut behov for dialyse Vær opmærksom på tilfælde, hvor patienten er kendt med nedsat nyrefunktion. Her vurderes journalen for at se, om den givne behandling kan have udløst akut forværring af nyrefunktionen En skade kan være: Akut nyreskade Organsvigt ved f.eks. svær infektion Reduceret nyrefunktion eller nyreskade som følge af medicinsk behandling G4 - Positiv bloddyrkning ved prøvetagning under indlæggelse Positiv bloddyrkning ved prøvetagning under indlæggelse Parakliniske tegn på infektion (f.eks. urinstix, forhøjet CRP) Kliniske tegn på infektion (f.eks. feber) Positivt prøvesvar på bloddyrkning Sepsis ved ankomsten kan være konsekvens af behandling eller indgreb ved en eventuel foregående kontakt eller indlæggelse (indenfor 30 dage) En skade kan være: Alvorlige infektioner 5
6 G5 - Røntgen- og/eller ultralydsundersøgelse for dyb venetrombose (DVT) eller lungeemboli Røntgen- eller ultralydsundersøgelse for lungeemboli eller dyb venetrombose (DVT), som er udviklet under indlæggelse. Såfremt den aktuelle indlæggelse sker på grund af DVT eller lungeemboli, kan dette være en konsekvens af behandling i forbindelse med ambulant kontakt eller indlæggelse (indenfor 30 dage før aktuelle indlæggelse) Forbigående eller permanent nedsættelse af hjerte- og lungefunktion, nedsættelse af venøs cirkulation i ekstremiteter, ødem og funktionsnedsættelse En skade kan være: DVT eller lungeemboli G6 - Fald i hæmoglobin En skade kan være: Fald i hæmoglobin på mindst 25 % fra udgangsværdien (= det højest målte hæmoglobinniveau under aktuel indlæggelse, som ligger forud for faldet) Journalen undersøges nærmere for årsager til hæmoglobinfald Blødning, infektion, koagulationsforstyrrelse G7 - Fald En skade kan være: * Fald under aktuel indlæggelse Journalen undersøges nærmere for forløbet op til patientens fald. Fald defineres som en utilsigtet hændelse, der resulterer i, at en person kommer til at ligge på jorden/gulvet/et andet lavere niveau * Fald med fysisk personskade er altid en skade. Fald uden fysiske konsekvenser for patienten er ikke en skade. 6
7 G8 - Tryksår opstået under indlæggelse Tryksår er læsioner af hud og underliggende væv forårsaget af længerevarende, uaflastet tryk eller shear (vævsforskydning) Beskrivelser af hudskade (f.eks. rødme, tryk, sår o.l.), smerter, sårrevision Tryksår inddeles i kategori 1-4 efter dybde: Kategori 0 hyperæmi, hvor rødmen forsvinder ved fingertryk. Kategori 1 hyperæmi, hvor rødmen ikke forsvinder ved fingertryk. Kategori 2 delhudstab eller bullae-dannelse. Kategori 3 fuldhudstab. Kategori 4 fuldhudstab, der går ned til underliggende knogle, med tab af alle vævslag * En skade kan være: Tryksår i kategori 1-4, som opstår under indlæggelse, er altid en skade**. Såfremt der er tvivl om, hvorvidt tryksåret er opstået under indlæggelse eller ej (hvis patienten f.eks. ikke er undersøgt ved indlæggelsen) tælles det med som patientskade. Kategori 0 medregnes ikke som skade *European Pressure Ulcer Advisory Panel (EPUAP), Pressure Ulcer Treatment Guidelines. 7
8 G9 - Genindlæggelse indenfor 30 dage Den aktuelle indlæggelse er forudgået af en indlæggelse indenfor 30 dage, eller patienten genindlægges indenfor 30 dage efter udskrivelse fra den aktuelle indlæggelse Det aktuelle indlæggelsesforløb kan være en følge af en skade under en tidligere indlæggelse indenfor 30 dage. Genindlæggelsen er ikke i sig selv en skade. Den aktuelle indlæggelse kan tillige have ledt til uventet behov for genindlæggelse 30 dage efter. Skader, opstået efter ambulant behandling eller samme-dagskirurgi, hvor patienten teknisk ikke har været indlagt, medregnes som patientskade. Ambulant opfølgning eller planlagt kontrol tælles ikke med som genindlæggelse En skade kan være: Trombose Emboli Infektion Elektrolytforstyrrelse Blødning Skade efter invasiv diagnostik, kirurgi eller anden behandling G10 - Infektioner opstået under indlæggelse Hospitalserhvervede infektioner defineres som infektioner, hvor der tidligst 48 timer efter indlæggelsestidspunkt opstår symptomer eller tegn på infektion Symptomer eller tegn på infektion: f.eks. feber, smerter, forhøjet CRP, positive dyrkningssvar, positiv urinstix. Hvis patienten indlægges med en infektion, vurderes det, om infektionen kan stamme fra tidligere indlæggelse indenfor 30 dage før aktuelle indlæggelse En skade kan være: Infektioner, der opstår mindst 48 timer efter indlæggelsestidspunkt, er en patientskade 8
9 G11 - Apopleksi under indlæggelse Apopleksi der opstår under indlæggelse Tegn på apopleksi (f.eks. bevidstløshed, afasi, parese) Scanningssvar med beskrivelse af apopleksi Behandling med antikoagulantia, kirurgisk indgreb, medicinsk behandling af f.eks. atrieflimren Hvis apopleksi er indlæggelsesårsag, vurderes det, om den kan være forbundet med indgreb eller behandling ved tidligere kontakt indenfor de seneste 30 dage En skade kan være: Apopleksi Transitorisk Cerebral Iskæmi (TCI) G12 - Overflytning til højere behandlingsniveau Overflytning til højere behandlingsniveau er overflytning fra sengeafsnit til intensiv afdeling, intermediært afsnit eller anden specialiseret intensiv afdeling på samme eller andet sygehus. Overflytning fra én specialafdeling til en anden specialafdeling på samme niveau skal ikke betragtes som overflytning til højere behandlingsniveau Journalen gennemgås nærmere for forløbet op til overflytningen. F.eks. kan overflytning til højere behandlingsniveau ske som følge af en naturlig progression af patientens sygdom, som følge af en skade, der er påført patienten eller som følge af manglende rettidig og/eller relevant reaktion på kritiske ændringer i patientens tilstand En skade kan være: Organsvigt Alvorlig infektion Respirations- og cirkulationssvigt G13 - Øvrigt : Patientskader, som identificeres i journalen, uden at der findes positive triggere 9
10 10
11 Medicinske triggere Triggerne i dette modul anvendes på alle indlæggelser. M1 - INR > 6 INR > 6 under indlæggelse. Forøget blødningsrisiko kan være en følge af f.eks. patientens sygdom eller den givne behandling. Kun i sidstnævnte tilfælde er der tale om en patientskade. Hvis forhøjet INR er indlæggelsesårsag, vurderes det, om den kan være forbundet med behandling ved tidligere kontakt indenfor de seneste 30 dage En skade kan være: Blødning Hæmatomer M2 - Anvendelse af K-vitamin Administration af K-vitamin Hvis vitamin K har været anvendt til at behandle en forhøjet INR, undersøges journalen for, om der har været tilfælde med blødning En skade kan være: Blødning Hæmatomer 11
12 M3 - B-glucose under 3,0 mmol/l B-glukose < 3,0 mmol/l Fysiske symptomer på hypoglykæmi (f.eks. rysten, bleghed, kvalme, irritabilitet, uro, koncentrationsbesvær, bevidsthedsnedsættelse) Indgift af 30% og eller 50% glucose i.v. under indlæggelse Hvis patienten indlægges med et lavt blodsukker, er triggeren ikke positiv vær dog opmærksom på, om den aktuelle indlæggelse er en genindlæggelse indenfor 30 dage En skade kan være: Hypoglykæmisk shock Cerebrale skader Død M4 - Forhøjet S-kreatinin Forhøjet serum-kreatinin defineres, som: - enhver fordobling af serum-kreatinin under indlæggelse - stigning på 25% eller derover ved allerede forhøjede værdier Nedsat nyrefunktion Anlæggelse af kateter Forværring i nyrefunktionen kan skyldes progression i patientens sygdom, men kan også skyldes den givne behandling. En skade kan være: Forbigående eller permanent nyreskade 12
13 M6 - Administration af antihistamin Administration af antihistamin eller anden behandling for allergisk reaktion (adrenalin, kortison) under indlæggelse Symptomer på allergisk reaktion (kløe, utilpashed, udslæt, respirationsbesvær) Administration af antihistamin, adrenalin og/eller kortison. Antihistamin anvendes ofte ved allergiske lægemiddelreaktioner, men kan også gives som sedativa, som præmedicin til operation eller ved årstidsbestemte allergier. I sådanne tilfælde vil en positiv trigger sjældent indikere en skade. En skade kan være: Lægemiddelbetinget allergisk reaktion dog kun ved på forhånd kendte allergier (f.eks. penicillinbehandling) Anafylaktisk shock M7 - Anvendelse af lægemiddelantidoter Anvendelse af lægemiddelantidoter Behandling med opioder og/eller benzodiazepiner Sløvhed, svimmelhed, respirationsinsufficiens Med mindre patienten indlægges med f.eks. opioid- eller benzodiazepinforgiftning kan anvendelse af f.eks. naloxon eller lanexat under indlæggelse pege på en patientskade (overdosering) En skade kan være: Respirationsstop Død 13
14 M8 - Anvendelse af antiemetika Anvendelse af antiemetika udover standardbehandling i forbindelse med f.eks. præmedicinering til operation Fortsat kvalme og opkastning efter mere end én dosis antiemetika. Kvalme og opkastning er hyppige sygdomssymptomer, men kan også ses som utilsigtede virkninger af behandling, fx efter kirurgi eller i forbindelse med cytostatisk behandling En eller to episoder, der behandles med antiemetika med godt resultat, skal ikke betragtes som patientskade En skade kan være: Kvalme og/eller opkastning som følge af medicinering eller anden behandling Postoperativ kvalme, der persisterer trods mindst to doser antiemetika M9 - Anvendelse af laksantia En skade kan være: Anvendelse af laksantia som behandling for obstipation. Obstipation defineres her som et eller flere af følgende: Afføring forekommer to eller færre gange pr. uge Unormalt meget pressen for at få tømt tarmen Hård og knoldet afføring Følelse af ufuldstændig tømning Journalen undersøges for, om patienten har fået laksantia som behandling for obstipation. Abdominalsmerter Opkastning Nedsat appetit Ændret afføringsmønster Obstipation 14
15 Kirurgiske triggere Triggerne i dette modul anvendes på alle indlæggelsesforløb, hvor patienten har fået foretaget et kirurgisk indgreb (inkl. invasiv diagnostik og endoskopiske indgreb). Dette vil ofte fremgå af procedurekoderne i epikrisen. K1 - Reoperation Reoperation efter en operation under samme indlæggelse eller en tidligere indlæggelse (inkl. dagkirurgisk) indenfor 30 dage Journalen undersøges nærmere for forløbet op til, under eller umiddelbart efter den oprindelige operation og reoperationen. Reoperationen kan enten være planlagt eller akut. Planlagte operationer, som er uafhængige af den første operation, er ikke en reoperation. Ved planlagte reoperationer vurderes det, om reoperationen skyldes skader opstået under primæroperationen, eller om der rutinemæssigt foretages reoperation ved denne type af indgreb En skade kan være: Blødning Infektion Fremmedlegemer Organskade Anastomoselækage Fisteldannelse 15
16 K2 - Ændret kirurgisk indgreb Ændret indgreb efter påbegyndt indgreb Journalen undersøges nærmere for årsagen til det ændrede indgreb; f.eks.: Uventet fund under påbegyndt indgreb Ændret anæstesiform Defekt eller manglende udstyr Operation på andet organ end det planlagte Konvertering fra minimalt invasiv procedure til åben kirurgi En skade kan være: Blødning Forbigående eller varig organskade Utilsigtet perforation K3 - Indlæggelse på intensivafdeling postoperativt Indlæggelse på intensivafdeling postoperativt defineres som ikkeplanlagt indlæggelse på intensiv efter kirurgisk indgreb (under aktuel indlæggelse) Journaler gennemgås for komplikationer i det operative eller umiddelbart postoperative forløb (indenfor aktuel indlæggelse) Postoperativ indlæggelse på intensivafdeling kan være forventet på grund af patientens kliniske tilstand eller operationens karakter, men det kan også være uventet En skade kan være: Lungeemboli Blødning Respirationsinsufficiens 16
17 K4 - Intubation, reintubation eller respirationsstøttende behandling på opvågningsafdeling Intubation, reintubation eller respirationsstøttende behandling på opvågningsafdeling efter et kirurgisk indgreb I journalen gennemgås forløbet umiddelbart under og umiddelbart efter det kirurgiske indgreb; f.eks. tegn på respirationsinsufficiens, lav saturation, vigende bevidsthedsniveau, komplikationer i/til det kirurgisk forløb (f.eks. sårruptur) En skade kan være: Postoperativt respirationssvigt på opvågningsafdelingen med behov for intubation, reintubation eller respirationsstøttende behandling (f.eks. CPAP) er altid en patientskade, hvis det vurderes at være en følge af restrelaksering eller opioidbehandling Sårruptur Blødning K5 - Intra- eller postoperativ død indenfor 30 dage efter operation Intra- eller postoperativ død defineres som uventet dødsfald, som sker under kirurgisk eller andet invasivt indgreb ( død på lejet ) eller i tiden efter indgrebet frem til udskrivelse eller senest 30 dage efter indgrebet Uventet dødsfald under eller op til 30 dage efter et operativt indgreb (herunder også invasiv diagnostik). Journalen gennemgås nærmere for forløbet omkring dødsfaldet. Det kirurgiske indgreb kan være gennemført som et sidste forsøg på at redde patientens liv (ASA V); i dette tilfælde vil der oftest ikke være tale om patientskade. Dødsfald, der sker under indlæggelse med varighed udover 30 dage efter indgrebet, medregnes ikke som postoperative dødsfald En skade kan være: Død 17
18 18
19 K6 - Uventet postoperativ respiratorbehandling Uventet behov for postoperativ respiratorbehandling efter afsluttet kirurgisk indgreb defineres som behov for respiratorbehandling, som ligger ud over, hvad der kunne forventes i forhold til det kirurgiske indgreb eller patientens tilstand præoperativt (f.eks. komorbiditet) Journalen gennemgås nærmere for eventuelle komplikationer under operationen eller i det umiddelbare postoperative forløb. Forlænget respiratorbehandling postoperativt kan være ventet som en del af patientens sygdomsbillede (fx kronisk lungesygdom) eller ved større thorax- eller abdominalkirurgiske indgreb En skade kan være: Aspiration Overdosering Organskade K7 - Øvrige skader relateret til kirurgiske indgreb Patientskader relateret til det kirurgiske indgreb, som identificeres i journalen, uden at der findes positive triggere 19
20 Intensiv behandling Triggerne i dette modul anvendes på alle indlæggelsesforløb, hvor patienten har været indlagt på intensivafdeling. Dette vil ofte fremgå af diagnose- og/eller procedurekoderne i epikrisen. Enhver indlæggelse på intensiv afdeling vurderes for eventuel patientskade. I1 - Genindlæggelse på intensivafdeling Genindlæggelse på intensiv afdeling indenfor 30 dage efter udskrivelse fra intensiv Journalen gennemgås for omstændighederne omkring den tidligere intensive indlæggelse/udskrivelse og tiden umiddelbart efter. Hvis patienten er udskrevet, ses nærmere på årsagen til genindlæggelsen En skade kan være: Respirationsinsufficiens Lungeødem Pneumoni efter aspiration Organsvigt Infektion 20
21 I2 - Intubation, reintubation eller trakeotomi Intubation, reintubation eller trakeotomi (inkl. nødtrakeotomi) under indlæggelse på intensiv afdeling Journalen gennemgås nærmere for det intensive forløb. F.eks.: Forværring af tilstand under intensiv indlæggelse Varighed af indlæggelse ud over det forventede i forhold til patientens udgangspunkt Omstændighederne omkring intubation, reintubation, anlæggelse af trakeostomi (inkl. nødtrakeostomi) Behov for intensiveret respirationsstøtte under indlæggelse på intensiv afdeling kan skyldes sygdomsprogression. Trakeotomi kan skyldes langvarigt behov for respiratorbehandling. Dette udelukker dog ikke, at der kan være sket en patientskade En skade kan være: For tidlig ekstubation Infektion 21
22 Peripartale triggere Triggerne i dette modul anvendes på alle fødejournaler med henblik på at identificere skader hos den fødende. P1 - Lacerationer 3. eller 4. grads lacerationer opstået under fødslen Journalen gennemgås for forløbet op til fødslen, under selve fødslen og i umiddelbart efter fødslen En skade kan være: Underlivssmerter Inkontinens Immobilisering P2 - Igangsætning Igangsætning af fødsel med medicin, hindesprængning og/eller vestimulerende drop Journalen gennemgås for forløbet op til fødslen, under selve fødslen og i umiddelbart efter fødslen for f.eks. tegn på for mange og for kraftige veer (overstimulation), ve-hæmmende drop, komplikationer under fødslen (f.eks. lacerationer), ikke-planlagt sectio En skade kan være: Overstimulation Komplikationer under fødslen; f.eks. blødning Sectio 22
Global Trigger Tool Psykiatrien
Global Trigger Tool Psykiatrien Indledning I 2007 oversatte, testede og tilpassede Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Center for Kvalitet, Region Syddanmark, Institute for Healthcare Improvements Global
Læs mereDILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER. Tillæg til CRF
DILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER Tillæg til CRF Dato for prøvetagning: Hb: g/l eller mmol/l Leucocytter: CRP: 1(6) DILALA Opfølgning 6-12 uger CRF 1. Dags Dato åå mm- dd 2. Patientens studieløbenummer 3.
Læs mereDILALA CRF OPFØLGNING 12 MÅNEDER. Tillæg til CRF
DILALA CRF OPFØLGNING 12 MÅNEDER Tillæg til CRF Dato for prøvetagning: Hb: g/l eller mmol/l Leucocytter: CRP: 1(6) DILALA Opfølgning 12 måneder CRF 1. Dags dato åå mm-dd 2. Patientens studieløbenummer
Læs mereBaggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier)
REGISTRERINGSSKEMA Akut mave-tarm kirurgi Der udfyldes registreringsskema for patient med inklusionskriterierne: Akut øvre gastrointestinal blødning patienter med akutte kliniske symptomer: Hæmatemese,
Læs mereAkut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014
Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer Introduktion Juni 2014 Baggrund for ændringerne Akut Kirurgidatabasen (tidligere NIP-Kirurgi) er en af de ca. 60 kliniske kvalitetsdatabaser
Læs mereFredag den 9. januar, 2009. DSKS årsmøde, Nyborg Strand. Global Trigger Tool Marie Lund tidl. Specialkonsulent ved Center for Kvalitet i Region Syddanmark. Hvordan opnås viden om patientsikkerhed? Via
Læs mereMål og indikatorer Tryksår og medicin
Mål og indikatorer Tryksår og medicin Mål og indikatorer Tryksår og medicin Version 1, udgivet februar 2017 Indledning I Sikre Hænder har til formål at vise, at det er muligt med en målrettet indsats at
Læs mereBrian Bjørn 28. maj 2010 Comwell Kolding Global Trigger Tool
Brian Bjørn Comwell Kolding Global Trigger Tool Et værktøj til måling af patientskader Dagens program Baggrunden for Global Trigger Tool Gennemgang af triggerne Øvelser med patientjournaler Det videre
Læs mereUtilsigtede hændelser hos patienter med sepsis
Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score
Læs merePatientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse
Patientinformation Akut bugspytkirtelbetændelse Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk Afdeling Akut bugspytkirtelbetændelse Bugspytkirtlen producerer enzymer, som medvirker til fordøjelsen af kosten, vi spiser.
Læs mereGlobal Trigger Tool Manual
Global Trigger Tool Manual Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED December 2013 Hvidovre Hospital Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre Tel. +45 3862 2171 info@patientsikkerhed.dk www.patientsikkerhed.dk
Læs mered d m m å å t t m m Sygehuskode Afdelingskode
AKUT KIRURGI DATABASEN REGISTRERINGSSKEMA Gældende fra 15. april 2015 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes og indberettes? Alle patienter (alder +18 år) med akut øvre gastrointestinal blødning
Læs mereTransitorisk cerebral Iskæmi (TCI)
Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe
Læs mereTil patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling
Til patienter og pårørende Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof Hæmatologisk Afdeling Indledning Denne vejledning skal give dig og dine pårørende viden om den medicinske kræftbehandling
Læs mereNordsjællands Hospital Anæstesiologisk Afdeling Kan vi lære af dette hjertestop?
Anæstesiologisk Afdeling Kan vi lære af dette hjertestop? Mette Østergaard Ovl. Intensiv Afsnit 0531/0633 1 TOKS BOS EWS 2 EWS algoritme i simpel version EWS Handling ved stigende EWS 0 Mål x 2 per døgn
Læs mereBilag 3d. Option på skemaer. Udbud af Medical Device Information Collection
Bilag 3d Option på skemaer Udbud af INSTRUKTION TIL TILBUDSGIVER: Teksten i dette afsnit er ikke en del af Kontrakten og vil blive fjernet ved kontraktindgåelse. Formål med Bilag: Formålet med dette Bilag
Læs merePatientsikkerhed i kræftbehandlingen
Patientsikkerhed i kræftbehandlingen FPKS seminar 4. maj, 2010 Nyborg Strand Henriette Lipczak Kvalitetsenheden Kræftens Bekæmpelse Baggrund 30.000 danskere får kræft årligt 230.000 lever med kræft Behandlingsforløbet,
Læs mereBehandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.
Behandling med Rituximab (Mabthera ) Indledning Sidst revideret: 28.08.2019 Side 1 af 6 Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N Tlf. 7845 5810 Blodsygdomme Denne vejledning skal give dig og dine
Læs mereAmbulant forløb efter laparoskopisk nefrektomi (Er der nogen begrænsende faktorer?)
Ambulant forløb efter laparoskopisk nefrektomi (Er der nogen begrænsende faktorer?) Dato: SJ-267 0 Ambulant samtale præoperativt Dato: Punkter 1-5 udfyldes af patient under supervision af læge/sygeplejerske
Læs mereAkut Kirurgi Databasen Beregningsregler
1 AKUT KIRURGIDATABASEN Forklaring til tabel: Antal patientforløb (nævner): Alle patienter, der opfylder inklusionskriterierne for indikatoren. Tæller: Patienter, som opfylder indikatoren. Uoplyst: Patienter
Læs mereAnafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling
Anafylaksi Diagnosticering & behandling DAC Hans-Jørgen Malling Dansk AllergiCenter Region Hovedstaden Definition af anafylaksi Anafylaksi er en akut, potentielt livstruende tilstand, der skal erkendes
Læs mereBørnecancerfonden informerer HLH. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose _HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/
HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/2017 14.46 HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 2 16/05/2017 14.46 3 Fra de danske børnekræftafdelinger
Læs merePalliativ indsats for personer med demens.
Palliativ indsats for personer med demens. Kunsten at erkende en forestående terminal fase. Connie Engelund Holmegårdsparken copyright Holmegårdsparken www.holmegaardsparken.dk Kort om Holmegårdsparken
Læs mereANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center
ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse
Læs mereVEJRTRÆKNINGSBESVÆR BEHANDLINGSINSTRUKS
VEJRTRÆKNINGSBESVÆR Vejrtrækningsbesvær kan skyldes mange forskellige sygdomme. Patienten kan være fra let påvirket til direkte livstruet. Let til svær åndenød / kvælningsfornemmelse Taler i enkelt ord
Læs mereÅreknuder i spiserøret
Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Åreknuder i spiserøret Patient og pårørendeinformation Patientinformation Maj 2011 Forfatter: Afdelingslæge Gustav From Kirurgisk Afdeling Hillerød Hospital Kirurgisk
Læs mereTitel Postoperativ og postanæstetisk observation og behandling af patienter
Udgiver: SP WORKFLOW ID: Dokumenttype Vejledning DDKM: Version: Forfattere SFR Anæstesiologi og Intensiv Terapi Region H Fagligt ansvarlig: SFR Region H og SFR Region Sj Godkendt: Revisionsdato: Søgeord:
Læs mereHSMR: Anvendelse og analyse. Dødsfald og sepsis
HSMR: Anvendelse og analyse. Dødsfald og sepsis DSKS Årsmøde, jan 2010 Teis Andersen, vicedirektør, dr. med. Tak til gruppen Sygehus Nord Henrik Ancher Sørensen, overlæge, Medicinsk Afdeling, Køge Sygehus
Læs mereVejledning til hvordan en borgers almene tilstand vurderes
Vejledning til hvordan en borgers almene tilstand vurderes SHS-teamet s sygeplejersker benytter altid ABCDE metoden 1 som systematisk gennemgang af alle borgere, når der skal laves en vurdering af borgerens
Læs mereMedicin ved hofte- og knæoperation
Gentofte Hospital Ortopædkirurgi Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Medicin ved hofte- og knæoperation Fordeling af tabletter Den normale fordeling og dosis af tabletterne er: Præparat
Læs mereYderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os.
Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os. CPH Privathospital Rådhustorvet 4 3520 Farum Tlf.: 7021 8000 www.cph-privathospital.dk E-mail: info@cph-privathospital.dk
Læs mereAmbulant forløb efter laparoskopisk nefrektomi (Er der nogen begrænsende faktorer?)
Ambulant forløb efter laparoskopisk nefrektomi (Er der nogen begrænsende faktorer?) Dato: / / Indhold. Side 1. Ambulant samtale præoperativt 1-4 2. Dagen før operation / sygeplejerske 5 3. Dagen før operationen
Læs mereInsitu Bypass operation
Til patienter og pårørende Insitu Bypass operation Bypass fra lyske til knæ/underben Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Du er tilbudt en bypass-operation fra lysken til knæ/underben, hvor en
Læs mereBilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméer og indlægssedler
Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméer og indlægssedler Note: De pågældende punkter i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referral proceduren. Produktinformationen kan
Læs merePatientvejledning. For højt stofskifte
Patientvejledning For højt stofskifte For højt stofskifte kaldes også hypertyreose, thyreotoksikose eller hyperthyreoidisme. Når kroppen danner for mange stofskiftehormoner, får man ofte for højt stofskifte.
Læs mereAkut Kirurgi Databasen Beregningsregler
1 AKUT KIRURGIDATABASEN Forklaring til tabel: Antal patientforløb (nævner): Alle, der opfylder inklusionskriterierne for indikatoren. Tæller: Patienter, som opfylder indikatoren. Uoplyst: Patienter som
Læs mereCenter for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune.
Frederiksgade 9 4690 Haslev Telefon 56 20 30 00 Telefax 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Titel: Instruks for sygeplejefaglige optegnelser, inklusiv plan for plejen og behandling Gældende for: Ansvarlig:
Læs mereForebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system
Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Gitte Bunkenborg Ph.d. stud. Lunds Universitet, Udviklingssygeplejerske, Hvidovre Hospital Intensiv Terapiafsnit 542
Læs mereOpsporing af kritisk syge patienter og træning af personale
Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale Lone Fuhrmann, Anders Perner, Anne Lippert, Doris Østergaard, Dansk Institut for Medicinsk Simulation, og Rigshospitalet, Region Hovedstaden
Læs mereTSN-opsamling TSN-koordinationsgruppemøde d. 7. marts
TSN-opsamling 2018 TSN-koordinationsgruppemøde d. 7. marts 2019 www.regionmidtjylland.dk Fordeling af hændelser i sektorovergange 2 www.regionmidtjylland.dk Antal afsluttede UTH vs. sektorovergange 3 www.regionmidtjylland.dk
Læs mereVejledning om håndtering af parakliniske undersøgelser
VEJ nr 9207 af 31/05/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 9. april 2019 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-703-10-21/1 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereEmne: Betydningen af mere komplekse udskrivelsesforløb for Kolding Kommune.
Notatark Emne: Betydningen af mere komplekse udskrivelsesforløb for Kolding Kommune. 21. maj 2017 - Sagsnr. 16/18979 - Løbenr. 100689-17 Seniorudvalget vedtog den 5. april 2016, at forvaltningen skulle
Læs mereKvalitetsstrategi 2011-2014
Kvalitetsstrategi 2011-2014 Fire indsatser om Patientsikkerhed www.centerforkvalitet.dk Baggrundsmateriale til Sygehusledelsesseminar 5-6. marts 2012 1. WHO s»sikker Kirurgi Tjekliste«Målsætning WHO-tjeklisten
Læs mereUNDERBILAG 18B TIL KONTRAKT OM EPJ/PAS TILBUDSDEMONSTRATION BARNET
UNDERBILAG 18B TIL KONTRAKT OM EPJ/PAS TILBUDSDEMONSTRATION BARNET Indhold 1. Patientrejse med tilhørende brugerrejser.... 1 1. Patientrejse med tilhørende brugerrejser. Persona Barnet Historie Anton,
Læs mereSundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning
Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539
1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig
Læs mereAllergiklinikken i Roskilde
Offentlig, flettet surveyrapport - udskrevet den 30-09-2015 Allergiklinikken i Roskilde Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: 02-06-2015 Gyldig til: 27-07-2018 Akkrediteringsstatus:
Læs mereBehandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason
Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2
Læs mereTIDLIG OPSPORING AF SEPSIS Juni 2013
TIDLIG OPSPORING AF SEPSIS Juni 2013 Formålet med Sepsispakken tidlig opsporing af sepsis er at sikre tidlig opsporing og effektiv behandling af patienter, som er i risiko for at udvikle livstruende infektioner.
Læs merePerioperativ sygepleje Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme
Perioperativ sygepleje Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme Perioperativ sygepleje Charlotte Neiiendam, sygeplejerske VRR Rygseminar - Interprofessionel vurdering og plan Interprofessionel undervisning
Læs mereListe 1. 1) Andel ajourførte FMK ved udskrivelse 2) Andel ajourførte FMK ved ambulante besøg
Liste 1 1 Mobilt Akutsystem 1) Antal uventede hjertestopkald 2) Andel korrekt udførte relevante basisobservationer 3) Andel korrekt udført basisobservation, udregnet kritisk score og relevant handling.
Læs mereMarts 2017 ÅRSBERETNING 2016 AKUTTEAM KØGE. Køge Kommune
Marts 2017 ÅRSBERETNING 2016 AKUTTEAM KØGE Køge Kommune Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 BAGGRUND...3 1.2 AKUTTEAM KØGE...3 2. STYRINGSGRUNDLAG OG IMPLEMENTERING AF AKUTTEAM KØGE... 4 3. DOKUMENTATION...
Læs merePatientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt
Patientinformation Blodtransfusion Velkommen til Sygehus Lillebælt Til patienten: Informationen på de følgende sider bør læses, inden man som patient giver sit samtykke til transfusionsbehandling. Det
Læs mereIndlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper
Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det
Læs mere1. Panodil Retards virkning og hvad du skal bruge det til
Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil Retard 500 mg depottabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at
Læs merePatientinformation. Kræft i tyktarmen eller endetarmen
Patientinformation Kræft i tyktarmen eller endetarmen Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk afdeling Kræft i tyktarmen eller endetarmen Forberedelse til operation og smertebehandling: Operationen foretages af
Læs mereUNDERBILAG 18G TIL KONTRAKT OM EPJ/PAS TILBUDSDEMONSTRATION DEN GAMLE
UNDERBILAG 18G TIL KONTRAKT OM EPJ/PAS TILBUDSDEMONSTRATION DEN GAMLE Indhold 1. Patientrejse med tilhørende brugerrejser.... 1 1.Patientrejse med tilhørende brugerrejser. Persona Den gamle Historie Gurli
Læs mereOpgavebeskrivelse for samarbejdet
Opgavebeskrivelse for samarbejdet - mellem praktiserende læger og akutsygeplejeteam i Holbæk Kommune Indledning Udviklingen af det nære sundhedsvæsen, omlægningen af aktiviteten i sygehusvæsenet med nye
Læs mereYderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os.
Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os. CPH Privathospital Rådhustorvet 4 3520 Farum Tlf.: 7021 8000 www.cph-privathospital.dk E-mail: info@cph-privathospital.dk
Læs mereIndikatorer, mål og målestrategi for Patientsikkert Sygehus
Indikatorer, mål og målestrategi for Patientsikkert Sygehus Indledning... 3 Overordnede målsætninger... 4 Målestrategi og -metoder... 5 Identifikation og beskrivelse af forbedringer... 7 Mobilt akutsystem...
Læs mereProjektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.
Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive
Læs mereDen skrøbelige ældre medicinske patient under indlæggelsen
Den skrøbelige ældre medicinske patient under indlæggelsen Solvejg Henneberg Pedersen Ledende overlæge Geriatrisk afdeling, Roskilde Mange ældre patienter er skrøbelige og har komplekse sygdomsbilleder
Læs mereMultitraume. www.yngreortopaedkirurger.dk
Multitraume www.yngreortopaedkirurger.dk Multitraume kald Svært traumatiseret patient: En patient som efter fysisk traume har eller kan mistænkes at have livstruende læsion. En patient med betydende skade
Læs mereSFI til Tryksår-pakken
SFI til Tryksår-pakken Hospitalsenheden Horsens Regionshospitalet Horsens og Brædstrup samt Skanderborg Sundhedscenter Afdeling for Kvalitet og Sundheds IT Sundvej 30 DK-8700 Horsens Tel. +45 7842 5000
Læs mereÅrsmøde 2018 Dansk center for organdonation
Årsmøde 2018 Dansk center for organdonation Arbejdsgruppens rapport indeholder 23 konkrete anbefalinger til at styrke transplantationsområdet 7. De relevante vejledninger fra Dansk Neurokirurgisk Selskab,
Læs mereRejsevejledning og udenlandsvaccination
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Rejsevejledning og udenlandsvaccination
Læs mereIndikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia:
Dansk Apopleksiregister Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af apopleksi? Fakta om indikatorer og standarder Et behandlingsforløb på et sygehus består typisk af flere forskellige delbehandlinger
Læs mereListe over ikke relevante standarder og indikatorer
Liste over ikke relevante standarder og indikatorer Hjælperedskab til Akkrediteringsstandarder for Privathospitaler og klinikker, 2016. Sæt kryds i kolonnen for at markere, at den/de pågældende indikatorer
Læs mereLukning af hul mellem hjertets forkamre (lukning af PFO)
Lukning af hul mellem hjertets forkamre (lukning af Med denne patientinformation vil vi byde dig velkommen til HjerteCenteret på Privathospitalet Mølholm og informere dig om behandlingen. Personalet vil
Læs mereTjek på beboerens medicin
Dette er et redskab til at afdække mulige problemer og tegn på problemer med beboerens medicin. De mulige problemer, som er listet på de følgende sider, er udvalgt på basis af litteratur om emnet, på anerkendte
Læs mereTOBS - Instruks. Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom
TOBS - Instruks Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom Formål: TOBS skal medvirke til at øge kvaliteten af observationer og pleje af borgeren kommunikation med praktiserende læge og andre samarbejdspartnere
Læs mere12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20
12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20 Fredag d. 13. maj Kl. 8.00 15.00 Emil Aarestrup Forelæsninger Pauser og frokost indlagt Mandag d. 16. maj Kl. 8.00 11.10 15. st. aud Forelæsninger
Læs mere12. maj 2015 Endoskopiklinikken Århus A/S. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer
Endoskopiklinikken Århus A/S Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 06-05-2015 Akkrediteringsstatus Akkrediteret Begrundelse for akkrediteringsstatus, ved Akkrediteringsnævnet
Læs mereFordeling af hændelser i sektorovergange. 2
Fordeling af hændelser i sektorovergange 2 www.regionmidtjylland.dk Samlet antal UTH vs. UTH i sektorovergange 3 www.regionmidtjylland.dk Hvor alvorlige er hændelserne i sektorovergange? 4 www.regionmidtjylland.dk
Læs mereDansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA
Apopleksi; Side 1 af 7 Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder:
Læs mereOperation i hånden (risiko for komplikationer) Patientvejledning
Operation i hånden (risiko for komplikationer) Patientvejledning 017 PrivatHospitalet Danmark Velkommen Hos PrivatHospitalet Danmark kommer vores kunder altid i første række. Som kunde hos os oplever du
Læs mereDicillin 250 mg og 500 mg, hårde kapsler
Dicillin 250 mg og 500 mg, hårde kapsler Læs denne information godt igennem, før du begynder at bruge medicinen. Gem denne information, du får måske brug for at læse den igen. Kontakt læge eller apotek,
Læs mereOperation på legemspulsåren pga. åreforkalkning
Patientinformation Operation på legemspulsåren pga. åreforkalkning Revideret den 30.03.2011 Indledning Denne patientvejledning er udarbejdet af læge- og sygeplejepersonalet på afsnit T4 og har til formål
Læs mereVejledning om transfusionsmedicinsk. monitorering af blødende patienter
Vejledning om transfusionsmedicinsk behandling og monitorering af blødende patienter Behandlingsanbefaling Version 1.0-7. Juni 2013 Dansk Selskab for Klinisk Immunologi ønsker at give en opdateret vejledning
Læs merePatientvejledning. Byld. Ved endetarm
Patientvejledning Byld Ved endetarm En byld ved endetarmen (anal absces) er en ansamling af betændelse (pus) i vævet omkring endetarms åbningen. Betændelsen opstår i en af de kirtler, der ligger op til
Læs mereKvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt
Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2009 20. 1 Indholdsfortegnelse Resultater... 4 Ekkokardiografi
Læs mereYderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os.
Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os. CPH Privathospital Rådhustorvet 4 3520 Farum Tlf.: 7021 8000 www.cph-privathospital.dk E-mail: info@cph-privathospital.dk
Læs mereIdéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?
Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort
Læs mereMedicinsk Speciallægeklinik. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning
Medicinsk Speciallægeklinik Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 12-11-2015 Gyldig til 06-01-2019 Akkrediteringsstatus Midlertidig akkreditering Opfyldelse af de patientsikkerhedskritiske
Læs mereGynækologisk afdeling
Slutrapport Gynækologisk afdeling Februar 2014 Enhed for Akut Smertebehandling 1 Indholdsfortegnelse Baggrund s. 3 Patientforløb-COVA s. 4 Patientforløb-tarmendometriose s. 6 Tiltag s. 8 Forslag til gynækologisk
Læs mereBehandling af analfissur med BOTOX
Behandling af analfissur med BOTOX (Botulinum toxin) Patientvejledning 034 PrivatHospitalet Danmark Velkommen Hos PrivatHospitalet Danmark kommer vores kunder altid i første række. Som kunde hos os oplever
Læs mereINDLÆGSSEDDEL. Pakningsstørrelser op til 20 stk. (Håndkøb) are registered trademarks of Novartis 1
INDLÆGSSEDDEL Pakningsstørrelser op til 20 stk. (Håndkøb) 1 Indlægsseddel: Information til brugeren Paracetamol Sandoz 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden
Læs mereOperation for hæmorider med THD Patientvejledning
Operation for hæmorider med THD Patientvejledning 037 PrivatHospitalet Danmark Velkommen Hos PrivatHospitalet Danmark kommer vores kunder altid i første række. Som kunde hos os oplever du en høj faglig
Læs mereInformation til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige
Læs mereSpeciallægehuset, Gynækologisk Klinik. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning
Speciallægehuset, Gynækologisk Klinik Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 05-11-2015 Gyldig til 30-12-2018 Akkrediteringsstatus Midlertidig akkreditering Opfyldelse af
Læs mereGlobal Trigger Tool. Et instrument som kan måle patientsikkerhed
Global Trigger Tool Et instrument som kan måle patientsikkerhed Baggrund Vi arbejder alle med patientsikkerhed. Vi har mängder af projekt som skal give bedre patientsikkerhed. Men Hvordan ved vi at det
Læs mereJakob Willesen, Dyrlæge, PhD Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme
Akut diagnostik og terapi & Monitorering af den kritiske patient Del II MK 30006 18. januar 2011 Jakob Willesen, Dyrlæge, PhD Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme Intensiv Care Unit (ICU) Courtesy of Bo
Læs mereEWS. Seminar ang. den Kritisk Syge Patient. Herlev April 2010. Lajla Vang BOH
EWS Seminar ang. den Kritisk Syge Patient. Kort præsentation af EWS EWS (Early Warning Score) Alarmeringssystem. Pointudregning efter fastlagte fysiologiske parametre. Handling og involvering af plejepersonale/læge
Læs mereMålepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder
Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 1 Parkinsons sygdom Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt, om patienter henvist
Læs mereMål og indikatorer Version 5, marts 2016
Mål og indikatorer Version 5, marts 2016 1 Indledning I sikre hænder er et projekt, som har til formål at vise, at det er muligt med en målrettet indsats at reducere unødige skader på borgere i primærsektoren.
Læs mereBlokade med steroid Patientvejledning
Blokade med steroid Patientvejledning 026 PrivatHospitalet Danmark Velkommen Hos PrivatHospitalet Danmark kommer vores kunder altid i første række. Som kunde hos os oplever du en høj faglig kvalitet og
Læs mereSteno Diabetes Center. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer. 1.1.2 Ledelsesgrundlag (2/5) Vurdering af indikatorer
Offentlig surveyrapport - Udskrevet d. 19-02-2014 Steno Diabetes Center Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 08-01-2014 Akkrediteringsstatus Akkrediteret Begrundelse for
Læs mereREKOMMANDATION FOR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM)
REMMANDATIN FR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) De enkelte anæstesiologiske afdelinger skal beskrive, hvorledes de opfylder denne standard med hensyn til anæstesiologiske
Læs mereUddannelsesmateriale. Atomoxetin Teva
Uddannelsesmateriale Atomoxetin Teva 2019-05 VIGTIG SIKKERHEDSINFORMATION VEDRØRENDE ATOMOXETIN TEVA(ATOMOXETIN) OG RISIKO FOR ØGET BLODTRYK OG PULS Kære sundhedspersonale I overensstemmelse med Lægemiddelstyrelsen,
Læs mereInformation til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK. Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest I Neurologisk Afdeling er patienter og pårørende i centrum. Vi lægger stor vægt
Læs mere