Bilag om skat, incitamenter og konkurrencekraft 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag om skat, incitamenter og konkurrencekraft 1"

Transkript

1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon Fax januar 26 Bilag om skat, incitamenter og konkurrencekraft 1 De samlede skatter finansierer de offentlige ydelser. De offentlige ydelser omfatter helt eller delvist gratis velfærdsydelser som uddannelse, læge- og sygehusbehandling, pasning af børn og ældre samt indkomst-overførsler, som især er en slags forsikringspræmie til forsørgelse ved sygdom og arbejdsløshed eller pensionsydelser. Hertil kommer udgifter til bl.a. forskning, infrastruktur, miljø, forsvar, politi samt forberedelse og iværksættelse af politiske beslutninger. I Danmark er den samlede skat høj, fordi velfærdsydelserne er relativt høje eller har en høj dækningsgrad i befolkningen. Det høje niveau for skat og velfærdsydelser bidrager også til at mindske forskellen i fordelingen af velstanden. Endelig afspejler det samlede skatteniveau, at Danmark har overskud på de offentlige finanser. Skatten har imidlertid også samfundsøkonomiske omkostninger, idet tilskyndelsen til at arbejde, producere, investere og spare op reduceres af skat og offentlige ydelser. En høj skat på arbejdsindkomst begrænser fx den økonomiske tilskyndelse til arbejde og uddannelse, mens selskabsskatten påvirker virksomhedernes beslutning om lokalisering, investering og placering af overskud. Niveauet og sammensætningen af beskatningen er politisk bestemt efter overvejelser om, hvor stort et provenu, der er behov for, den ønskede omfordeling mellem indkomstgrupper, og hvordan skatterne tilsammen påvirker adfærden. I praksis er et lands beskatning et kompromis mellem disse forskellige hensyn, som må afvejes imod hinanden. Notatet beskriver i det følgende det danske indkomstskattesystem, og sammenligner det med systemerne i andre lande. Herefter diskuteres de mulige effekter på tilskyndelsen til at arbejde, til at yde en ekstra indsats (til at arbejde mere) og til at kvalificere sig til bedre lønnede job. Afslutningsvis berøres betydningen for vandringer over grænsen samt skatteunddragelse. 2 1 Papiret er udarbejdet af Sekretariatet for ministerudvalget for Danmark i den globale økonomi. Papiret er sendt til Globaliseringsrådet som faktuel baggrund for Globaliseringsrådets diskussioner. Globaliseringsrådet kan ikke tages til indtægt for papirets indhold. 2 Notatet fokuserer kun i mindre grad på globaliseringens betydning for kapital- og selskabsbeskatningen.

2 Det konkluderes bl.a. at: I Danmark er indkomstskatten væsentligt højere end i andre europæiske lande. Til gengæld er de obligatoriske sociale bidrag fra lønmodtagere og arbejdsgivere lavere. Også inkl. sociale bidrag er Danmark stadig blandt de fem lande med den højeste samlede direkte skat på indkomst i pct. af BNP. De danske virksomhedsskatter først og fremmest selskabsskatten er i øjeblikket nogenlunde på niveau med virksomhedsskatterne i OECD-landene. I de seneste 1-15 år har OECD-landene i gennemsnit nedsat deres selskabsskatteprocent med omkring 1 pct. point om året. Dette har i et vist omfang været ledsaget af en udbredelse af skattebasen. Danmark adskiller sig primært fra de øvrige OECD-lande ved en relativt høj marginalskat for de højeste indkomster. Det er alene i Belgien, Tyskland, Sverige og Ungarn, at OECD finder en højere marginalskat for de højtlønnede end i Danmark. Den højeste marginalskat sætter desuden ind ved et lavere indkomst-niveau i Danmark end i andre lande. Siden midten af 198 erne er marginalskatten faldet betydeligt og den højeste marginalskattesats nedsat fra 73 pct. til 63 pct. Til gengæld er antallet af topskatteydere steget. I dag betaler 4 ud af 1 fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere topskat. Den gennemsnitlige marginalskat på arbejdsindkomst for fuldtids-beskæftigede er dog faldet med godt 6 pct. point. siden Lavere skat på arbejdsindkomst vil alt andet lige øge arbejdsmarkedsdeltagelsen. Den største effekt opnås ved en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget og ved en forøgelse af mellemskattegrænsen. Lavere skat på arbejdsindkomst vil også alt andet lige øge arbejdsudbuddet for de beskæftigede. Den største effekt på arbejdsudbuddet målt i timer 3 opnås ved forøgelse af topskatte-grænsen og nedsættelse af mellemskattesatsen. Reduktion af topskattesatsen har den største såkaldte selvfinansieringsgrad men vil også føre til den største stigning i indkomstforskellen. Reduktion af bundskatten og højere beskæftigelsesfradrag har en lav selvfinansieringsgrad, men øger kun indkomstforskellene marginalt. Den enkeltes økonomiske tilskyndelse til uddannelse afhænger af en række forhold, herunder lønspredning, risiko for ledighed og skattesystemet. Det økonomiske afkast af uddannelse og videregående uddannelse påvirkes af marginalskatten. Skat og offentlige ydelser påvirker desuden ind- og udvandring af arbejdskraft. Lande med en høj grad af omfordeling må alt andet lige antages at have sværere ved at tiltrække og fastholde højt kvalificeret arbejdskraft. Samlet set har Danmark en lille netto-udvandring af højtuddannede i beskæftigelse. Der findes ingen undersøgelser af sammenhængen mellem skat, offentlige ydelser og indvandring. Betydningen for udvandringen er lidt bedre belyst. I en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Dansk Industri i 23, der omfattede ca. 2. danskere i udlandet, pegede ca. 69 pct. på, at udvandringen var drevet af lavere skattetryk. Blandt de udlandsdanskere, som har besluttet sig for at blive ude, var skatten den hyppigst nævnte årsag (knap 8 pct.). 3 De ændringer af indkomstskatterne, der sammenlignes, har alle en provenueffekt på 5 mia. kr. (22- niveau). 2

3 Den danske indkomstskat i internationalt lys I 25 opkræves der 76 mia. kr. i skatter og afgifter i Danmark. Det svarer til ca. 5 pct. af BNP, hvilket er den måde, ud fra hvilken den samlede beskatning skattetrykket oftest opgøres og sammenlignes. Figur 1. Skattetrykket i perioden Anm.: Se boks 1. Tallet for 25 er de seneste skøn, jf. Økonomiske Redegørelse, december 25, Finansministeriet. Kilde: Skatteministeriet og Danmarks Statistik. I 196 var skattetrykket omkring 26 pct. af BNP, hvorefter det steg over en årrække indtil 1988 til ca. 51 pct., jf. figur 1. Det danske skattetryk er blandt verdens højeste kun overgået af Sverige, jf. figur 2. Figur 2. Skattetryk i OECD-lande i SWE DNK BEL FIN FRA NOR AUT ITA LUX ICE NLD HUN CZE PRT GRC GBR DEU ESP POL SVK IRE CHE USA JPN EU 15 EU 19 OECD Eur. OECD total Anm.: Samlede skatter og afgifter i pct. af BNP i markedspriser. Gennemsnittet for OECD og EU er et simpelt uvægtet gennemsnit. Se i øvrigt boks 1. Kilde: OECD. Skattetrykket er ikke et præcist mål for, hvor stor en del af indkomsten, der betales i skat. Det skyldes bl.a., at der i Danmark også er skat på indkomstoverførsler (der ikke indgår i opgørelsen af indkomsten ved BNP), og at skatterne kan være forskudt i forhold til, hvornår indkomsterne skabes som opgjort ved BNP, jf. boks 1. De overordnede konklusioner om den danske beskatnings udvikling og niveau sammenlignet med andre lande ændres imidlertid ikke, selv om der korrigeres for disse forhold. 3

4 Boks 1. Mål for skattetryk Skattetrykket måles i de fleste internationale sammenligninger herunder OECD som de samlede skatter og afgifter i pct. af BNP i markedspriser. Fordelen ved denne metode er, at den bygger på let tilgængelige oplysninger, samt at BNP er det mest anvendte brede mål for et lands samlede indkomst. Det er en tilnærmelse til måling af den reelle skattebelastning, men indebærer en række fortolkningsproblemer. Sammenlignet med andre lande er der forhold, der undervurderer den danske skattebelastning, især at afgifterne, som er særligt høje i Danmark, indgår i BNP i markedspriser, og dermed øger nævneren i skattetrykket. Omvendt betales en del af afgifterne af det offentlige selv. Det trækker i samme retning, at en del af de sociale bidrag i andre lande opkræves som skat, men er reelt delvist udformet som individuel privat opsparing, som ikke omfordeler og påvirker adfærden på samme måde som indkomstskat. Ligeledes undervurderes skattetrykket i Danmark, ved at der ikke tages hensyn til udskudte skatter af pensionsopsparing. Til gengæld overvurderer det skattebelastningen, at Danmark i større omfang end andre lande har indkomstskat på overførselsindkomster (i stedet for at det samme beløb udbetales nettoficeret). I forhold til udviklingen i skattebelastningen kan skattetrykket vise væsentlige afvigelser fra de reelle konsekvenser af de politiske beslutninger. Fx medfører en høj oliepris og en lav rente store indtægter fra Nordsøen og pensionsafkastskatten i enkelte år. De øgede indtægter fra Nordsøen og pensionsafkast-skatten i perioden indebærer isoleret set en stigning i skattetrykket på 2 pct. point. Det meget svingende provenu fra pensionsafkastskatten var tæt ved nul i 22, mens provenuet i 25 er godt 3 mia. kr., svarende til ca. 2 pct. af BNP. Derudover har suspensionen af SP-bidraget i medført en fremrykning af skatte-betalinger, der ellers ville have fundet sted, når SP-pensionerne var blevet udbetalt. I Danmark er indkomstskatten væsentligt højere end i andre europæiske lande. Til gengæld er de obligatoriske sociale bidrag fra lønmodtagere og arbejdsgivere lavere. De to skatteformer påvirker som udgangspunkt indkomst og adfærd på samme måde, og den direkte beskatning skal derfor vurderes som indkomstskat og sociale bidrag under ét. I det omfang sociale bidrag i andre lande modsvares af fx individuelt optjent pension hvilket i et vist omfang er tilfældet 4 - bidrager deres medregning til at undervurdere den danske skattebelastning, jf. boks 1. Også inkl. sociale bidrag ligger Danmark stadig blandt de fem lande med den højeste samlede direkte skat på indkomst (i pct. af BNP), jf. figur 3. 4 Omfanget af delvist individuelle sociale bidrag varierer fx fra 5 til 9 pct. af BNP i Nederlandene, Sverige og Tyskland, jf. Finansredegørelse 22. 4

5 Figur 3. Skatteprovenu fordelt på kilder i udvalgte OECD-lande i IRE DEU ESP UK GRC NLD ITA Indkomstskatter Sociale bidrag Forbrugsafgifter Arbejdsmarkedsskatter Ejendomsskatter Virksomhedsskatter FRA AUT BEL FIN LUX DNK SWE Kilde: OECD. Forbrugsafgifter reducerer realindkomsterne og har reelt betydning for indkomstfordelingen, incitamentet til arbejde og uddannelse på samme måde som indkomstbeskatningen. Medregnes afgifter i den samlede skat, er det internationalt set kun Sverige, der har højere beskatning af indkomst og dermed også arbejdsindkomst end Danmark. I 25 udgjorde personlige indkomstskatter og afgifter hovedparten af de samlede danske skatteindtægter. Ca. 15 pct. af skatteindtægterne stammer fra skat på kapitalindkomst. De danske virksomhedsskatter er internationalt nogenlunde på niveau med virksomhedsskatterne i andre OECD-lande. I de seneste 1-15 år har OECD-landene i gennemsnit nedsat deres selskabsskat med omkring 1 pct. point om året. Selskabsskatten kan i forhold til globaliseringen have betydning for virksomhedernes beslutninger om lokalisering af produktion og investeringer, jf. boks 2. Boks 2. Selskabsskatten og skat på personlig kapitalindkomst Selskaber beskattes overvejende efter kildelandsprincippet, dvs. det er afkastet af det indenlandske kapitalapparat, der beskattes, selvom det er udlændinge, der ejer det. Et land med lav selskabsskat vil derfor isoleret set tiltrække investeringer til landet og reducere presset på overflytning af skattepligtig selskabsindkomst til lande med lav selskabsskat. I et vist omfang beskattes indtægter fra udlandet dog også. Selskabsskattesatsen vil alt andet lige påvirke selskabernes beslutning om lokaliseringen af produktion. Det er den effektive gennemsnitlige skattesats, der er afgørende for lokaliseringen af produktion. Nyinvesteringer i allerede eksisterende virksomheder afhænger af den effektive marginale skattesats. Den gennemsnitlige og marginale selskabsskat bestemmes af samspillet mellem selskabsskattesatsen, afskrivningsreglerne og finansieringsstrukturen. En lav selskabsskat vil dermed isoleret set øge kapitalapparatet og arbejdskraftens produktivitet, hvilket vil øge reallønningerne. En lav selskabsskat medfører imidlertid også et tab af provenu, som skal finansieres på anden måde, og en meget lav selskabsskat kan medføre nogle uhensigtsmæssige skattemæssige asymmetrier. Fx vil det tilskynde selvstændigt erhvervs-drivende til at transformere lønindkomst til aktieindkomst, og i den udstrækning virksomheder tjener overnormal profit, der skyldes særlige danske forhold, fx på grund af en monopolstilling, vil det være hensigtsmæssigt at have en relativ høj selskabs-skat. Der har igennem en længere årrække været en tendens til, at selskabsskattesatsen er reduceret i OECD-landene. Dette har i et vist omfang været ledsaget af en udbredelse af skattegrundlaget. Reduktionerne af satsen kan således både skyldes et ønske om at reducere de indenlandske for- 5

6 vridninger af skatten, og at investeringerne og de skattepligtige overskud er blevet mere mobile internationalt. Mens selskabsskatten overvejende har karakter af en kildeskat, der er uafhængig af, hvor ejerne bor, er skatterne på personlig kapitalindkomst som hovedregel uafhængig af, hvor i verden indkomsterne kommer fra, men afhænger af skatteyderens bopæl. Globaliseringen vil yderligere nedbryde barrierer for, at formuende personer flytter ud af landet, og at herboendes formuer søges holdt skjult ved placering på sorte konti eller lignende i udlandet. Marginalskatten på arbejdskraft og arbejdsudbud Marginalskatten på arbejdsindkomst er sammensat af arbejdsmarkeds-bidrag, den kommunale indkomstskat (inkl. kirkeskatten) og stats-skatterne. Med personfradraget i den kommunale indkomstskat og statslige bundskat som en væsentlig modifikation, er hovedparten af indkomstbeskatningen proportional. Provenuet fra de progressive indkomstskatter (mellem- og topskatten) udgør ca. 23 mia. kr. i 25, svarende til ca. 6 pct. af det samlede provenu fra den personlige indkomstskat. Siden midten af 198 erne er den marginale indkomstbeskatning faldet betydeligt og den højeste marginalskattesats nedsat fra 73 pct. til 63 pct. Marginalskatten på mellemniveau er faldet med over 1 pct. point og marginalskatten på lavt niveau er faldet med 7-8 pct. point, jf. figur 4. Figur 4. Højeste, mellemste og laveste marginalskat af arbejdsindkomst Pct Mellemste Laveste Højeste Kilde: Skatteministeriet Pct. Nedsættelsen af marginalskattesatserne i perioden er udover omlægning fra indkomstskatter til indirekte skatter overvejende finansieret ved udvidelser af skattegrundlaget og nedbringelse af fradragenes skattemæssige værdi. Dermed beskattes en større del af indkomsterne, men ændringerne i fradragene har også betydet, at en større del af skatteyderne end tidligere betaler mellem- og især topskat. Eksempelvis er antallet af topskatteydere steget fra 6. personer til ca. 9. personer siden 1994, jf. figur 5. 6

7 Figur 5. Udviklingen i antallet top- og mellemskatteydere 1. personer personer Mellemskatteydere Topskatteydere Kilde: Skatteministeriet. I dag betaler seks ud af ti fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere mellemskat, og fire ud af ti betaler topskat. Nettovirkningen af disse to modsatrettede ændringer i indkomstskatte-systemet er fortsat et fald i den marginale beskatning af arbejdsindkomst om end noget mindre end faldet i skattesatserne. Den gennemsnitlige marginalskat på arbejdsindkomst for fuldtidsbeskæftigede er faldet fra ca. 58 pct. i 1986 til ca. 52 pct. i 24, jf. figur 6. Figur 6. Gennemsnitlig marginalskat af beskæftigedes arbejdsindkomst Anm.: Udvalgte år. Opgjort inkl. AM-bidrag. Tallet for 25 er et skøn for 25/26. Kilde: Finansministeriet. Reduktionen i marginalskatten på knap 2 pct. point. fra 23 til 24 er en følge af beskæftigelsesfradraget og den højere mellemskattegrænse. Marginalskatten (inkl. sociale bidrag mv.) for en gennemsnitlig lønmodtager ligger lavere end i en række af de lande, vi normalt sammenligner os med. Danmark adskiller sig således primært fra de øvrige OECD-lande ved en relativ høj marginalskat for de højeste indkomster. Det er alene i Belgien, Tyskland, Sverige og Ungarn, at OECD finder en højere marginalskat for de højtlønnede end i Danmark, jf. figur 7. Den højere marginalskat for de højtlønnede i Danmark trækker i retning af en mere jævn indkomstfordeling, men betyder isoleret set et mindre økonomisk incitament for de højtlønnede til at arbejde mere. Samtidig har progressionen i indkomstbeskatningen betydning for det økonomiske incitament til at opkvalificere sig og søge højere lønnede job. 7

8 Figur 7. Marginalskatten for lønindkomst i 24 (i pct.) BEL AUT DEU NLD FRA HUN ITA SWE FIN ESP SVK POL CZE TUR NOR DNK GBR ISL PRT LUX AUS CAN GRC USA CHE IRE JPN NZL KOR MEX Lavt lønnede FRA BEL DEU ITA AUT FIN HUN SWE NLD DNK SVK CZE LUX POL ESP TUR GRC NOR GBR ISL PRT CHE AUS USA CAN IRE NZL JPN KOR MEX Gennemsnitligt lønnede BEL DEU SW HUN DNK AUT ITA FIN NOR GRC LUX FRA NLD AUS CZE IRE ESP SVK TUR PRT POL USA ISL CHE JPN NZL CAN MEX GBR KOR Højere lønnede Anm.: Marginalskatten er opgjort inkl. indkomstskat og lønmodtagerbidrag men ekskl. afgifter og sociale bidrag. Ogørelsen er foretaget for en enlig uden børn ved tre forskellige lønniveauer hhv. 67, 1 og 167 pct. af den gennemsnitlig industriarbejders løn. Kilde: OECD. Den højeste marginalskat sætter desuden ind ved et lavere indkomst-niveau i Danmark end i andre lande. I Danmark svarer topskattegrænsen stort set til en gennemsnitlig industriarbejders indkomst. I størstedelen af de Europæiske lande er grænsen for højeste progressionstrin ca. to gange højere end en gennemsnitlig industriarbejders lønindkomst, jf. figur 8. Figur 8. Topskattegrænse i forhold til en gns. industriarbejders løn, 24 Indeks, gns. industriarb. løn = USA PRT JPN CHE FRA ITA ESP NOR AUT GRC FIN CZE SWE GBR NLD DEU LUX BEL DNK Kilde: OECD. I 24 har de danske tiltag på indkomstskatten fokuseret på at øge incitamentet til at arbejde for lav- og mellemindkomstgrupperne ved et generelt beskæftigelsesfradrag samt ved en forhøjelse af progressions-grænsen for mellemskatten. Den forhøjede progressionsgrænse for mellemskatten har sænket den marginale beskatning af arbejdsindkomst for mellemindkomstgrupperne, og der er sket et stort fald i antallet af mellemskatteydere, jf. figur 5 ovenfor. 8

9 Tilskyndelsen til at arbejde frem for at være offentligt forsørget Den umiddelbare og synlige gevinst ved arbejde afhænger primært af størrelsen for den alternative indkomstoverførsel, men også af samspillet med skattesystemet og supplerende sociale ydelser, der aftrappes eller bortfalder ved beskæftigelse eller stigende indkomst. Både arbejdsindkomst og indkomstoverførsler er indkomstskattepligtige. Indkomstskatten påvirker derved beslutningen om at søge arbejde frem for, at være offentligt forsørget (arbejdsmarkedsdeltagelsen) gennem skatten på den del af arbejdsindkomsten, der overstiger den alternative indkomstoverførsel, og gennem skatteregler, der påvirker indkomst fra arbejde og overførsler forskelligt, fx beskæftigelsesfradraget. Den umiddelbare indkomstforskel mellem beskæftigelse og overførsels-indkomst er imidlertid ikke det eneste synlige økonomiske incitament til at søge arbejde. Et lavere lønnet job er på kortere sigt ofte en forudsætning for at kunne opnå højere lønnede job senere. Hertil kommer, at det kan have stor social betydning for den enkelte at tjene sine egne penge og have daglig kontakt med kolleger på jobbet. Omvendt kan stærke præferencer for fritid, manglende børnepasning og transportmuligheder mv. betyde, at den enkelte undlader at udbyde sin arbejdskraft, selv om der er klare økonomiske gevinster ved at gøre det. Manglende effektivitet i administrationen af rådighedsregler og aktiveringskrav 5 kan forstærke betydningen af dette. Selvom mange andre forhold spiller ind, er der dog ikke tvivl om, at den enkeltes arbejdsudbud også afhænger af den umiddelbare og synlige gevinst ved at arbejde sammenlignet med vilkårene ved at være på overførselsindkomst. Det gør sig dog især gældende i forhold til ydelser uden eller med begrænset rådighedspligt, og hvor muligheden for indkomstoverførsel ikke knytter sig til helbredsmæssige begivenheder. I Danmark er forskellen mellem indkomsten efter skat som erhvervs-aktiv og som ledig relativ lille. Det gælder primært i den nederste del af lønskalaen, hvor bruttokompensationen ved dagpenge udgør 9 pct. af den tidligere indkomst. I kraft af loftet over dagpengenes årlige niveau er kompensationsgraden faldende med stigende indkomst, hvilket sammenlignet med andre lande kan virke dæmpende på lønudviklingen for de lønførende grupper på arbejdsmarkedet. I 21 havde Danmark den næsthøjeste nettokompensationsgrad (baseret på en sammenvejning af et antal forskellige ledighedssituationer) ved ledighed, hvilket skyldes den høje dækning for personer i den lave ende af lønskalaen samt varigheden af ydelsen, jf. figur 9. 5 Rådighedsreglerne og aktiveringsforanstaltningerne modvirker nogle af de negative virkninger på bl.a. jobsøgning, der opstår som følge af et højt dagpengeniveau. Reglerne er blevet skærpet i flere omgange i forbindelse med arbejdsmarkedsreformer siden midten af 199 erne, og senest med Flere i arbejde og integrationsaftalen En ny chance til alle. 9

10 Figur 9. Nettokompensationsgraden i Pct Pct FRA DNK DEU NLD FIN BEL NZL AUT NOR AUS POR IRE SWE GBR CHE ESP GRC CAN JPN ITA USA Anm.: Gennemsnitlige nettokompensationsgrad for et antal nærmere specificerede familietyper. En høj kompensationsgrad kan i nogen grad opvejes af strammere rådighedsregler og/eller ret og pligt til aktivering. Figuren korrigerer ikke for, at reglerne på dette område kan variere fra land til land. Kilde: OECD. Indførelse af et beskæftigelsesfradrag har øget efter-skat lønnen for beskæftigede i forhold til overførselsmodtagere, jf. Finansministeriet (24). En reduktion af satsen efter seks måneder på kontanthjælp samt indførsel af et loft for niveauet for samlede sociale ydelser (kontanthjælp, boligstøtte og særlig støtte) har desuden skabt en stigning i de økonomiske incitamenter til at deltage på arbejdsmarkedet for undergruppen af overførselsmodtagere på kontanthjælp. Disse ændringer har mindsket den andel af de ledige, der kun har begrænset økonomisk tilskyndelse til beskæftigelse fra ca. 2 pct. til knap 1 pct., jf. figur 1. Figur 1. Andel af fuldt ledige med en kompensationsgrad over hhv. 8 og 9 pct. i 21 og 24 Pct. af ledige Pct. af ledige Nettokompensationsgrad > 9 pct. Nettokompensationsgrad > 8 pct Anm. Målt i forhold til den anslåede lønindkomst ved beskæftigelse. Kilde: Finansministeriet (24). Tabel 2 viser skøn over effekten på arbejdsmarkedsdeltagelse af forskellige eksempler på ændringer af indkomstskattereglerne, hertil kommer effekten på de allerede beskæftigedes arbejdsudbud, som beskrives i det efterfølgende afsnit. Det skal understreges, at der er betydelig generel usikkerhed om størrelsesordenen af antagne adfærdsmæssige effekter, mens den indbyrdes sammenligning mellem de forskellige skatteeksempler er mere robust overfor andre antagelser. 1

11 Tabel 2. Effekt på arbejdsmarkedsdeltagelsen af 5 mia. kr. (22-niveau) lavere skat Ændringer af skattereglerne Effekt på beskæftigelse (fuldtidspersoner) Beskæftigelsesfradrag 1.7 Bundskattesats 3 Mellemskattegrænse 1.15 Mellemskattesats 85 Topskattegrænse 3 Topskattesats 3 Anm.: Finansministeriets skatteeksempler har alle en provenueffekt (umiddelbare provenutab) på 5 mia. kr. (22-niveau), idet beregningerne vedrørende beskæftigelsesfradraget er skønnet for det faktisk gennemførte beskæftigelsesfradrag med et direkte provenutab på 4,8 mia. kr. Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i 22 regler. Kilde: Finansministeriet, samt egne beregninger. Skatteeksemplerne har alle en provenueffekt på ca. 5 mia. kr. (22-niveau). Der opnås den største effekt på arbejdsmarkedsdeltagelsen ved beskæftigelses-fradrag samt en forhøjelse af mellemskattegrænsen. Ændringer i bundskatten påvirker indkomsten efter skat fra hhv. arbejde og overførselsindkomst omtrent ens, og adfærdsvirkningen heraf er derfor lille. Tilsvarende er det beskæftigelsesmæssige alternativ til en indkomstoverførsel kun i meget begrænset omfang en løn på topskatteniveau, hvorfor adfærdsvirkningen af ændringer i topskatten på arbejdsmarkeds-deltagelsen heller ikke er stor. Det Økonomiske Råd (Dansk Økonomi 24) skønner i sammenligning hermed, at der opnås en større effekt gennem beskæftigelsesfradrag, hvilket bl.a. skyldes forskellige antagelser om, hvordan adfærden påvirkes mv. Der er således betydelig usikkerhed forbundet med at skønne over effekterne. Tilskyndelsen til at arbejde mere og yde en ekstra indsats I samspil med muligheden for indkomstoverførsler påvirker indkomstskatten således tilskyndelsen til at søge arbejde. Herudover påvirker marginalskatten, dvs. skatten på den sidst tjente krone, de beskæftigedes incitament til at yde en ekstra indsats og dermed bl.a. ønsker og valg om arbejdstidens længde men også tilskyndelsen til efteruddannelse og til at søge bedre lønnede og mere produktive job. Det er dog alene sammenhængen mellem indkomstbeskatningen og antallet af arbejdstimer, der har været genstand for en nærmere statistisk analyse med danske data. Skat og antallet af arbejdstimer Principielt kan en reduktion af marginalskatten både øge og sænke den enkeltes ønske om arbejdstidens omfang. I positiv retning trækker, at gevinsten ved at arbejde ekstra dvs. fordelen ved at arbejde frem for at holde fri (herunder udføre gør-det-selv arbejde) forøges ved en lavere marginalskat. Det er den såkaldte substitutionseffekt. I modsat retning trækker den såkaldte indkomsteffekt, dvs., at den samme indkomst ved en lavere marginalskat kan opnås ved at arbejde færre timer (som følge af en lavere gennemsnitsskat). Den samlede effekt er derfor et empirisk (erfaringsmæssigt) spørgsmål. Den seneste danske undersøgelse 6 af disse effekters størrelser, og dermed hvilken af disse to effekter, der 11 6 Frederiksen m.fl. (21).

12 er den dominerende, viser, at substitutionseffekten er større end indkomsteffekten. Med andre ord vil et fald i den marginale beskatning af arbejdsindkomst i Danmark således samlet set føre til et øget arbejdsudbud. Det skal dog bemærkes, at det endelige resultat også afhænger af, hvordan ændringen i selve indkomst-skattereglerne (skattelettelsen) udmøntes. Det vil sige, at der er vis usikkerhed omkring den relative størrelse af substitutions- og indkomst-effekten. Tendensen til at substitutionseffekten dominerer, bekræftes af de fleste danske undersøgelser. En international sammenligning viser da også, at de lande, der har den højeste marginalskat, har en relativt lav gennemsnitlig årlig arbejdstid, jf. figur 11. Figur 11. Årlig arbejdstid og marginalskat 2 Gns. antal arbejdstimerr Højeste marginalskat Anm.: Faktiske årlige antal arbejdstimer pr. beskæftiget inkl. såvel ferie som sygdom. Marginalskatten er opgjort inkl. indkomstskat, lønmodtagerbidrag og sociale bidrag for en enlig uden børn ved lønniveau 167 pct. af den gennemsnitlige industriarbejders løn, 24 Kilde: OECD samt egne beregninger. Tabel 3 viser skøn over effekten på arbejdsudbuddet i timer baseret på den adfærdsmæssige virkning, som er skønnet i den nævnte seneste danske undersøgelse. Skønnene er herudover baseret på detaljeret information om hvor mange personer, der påvirkes ved de pågældende ændringer i skattereglerne. Overordnet er den generelle størrelse af effekterne omgivet af betydelig usikkerhed, mens den indbyrdes størrelsesorden mellem de forskellige ændringer formentlig er mere robust. Den største effekt på arbejdsudbuddet i timer opnås ved forøgelse af topskattegrænsen og nedsættelse af mellemskattesatsen, jf. tabel 3. 12

13 Tabel 3. Skattens betydning for arbejdsudbuddet i timer Ændringer af skattereglerne Effekt på antal arbejdstimer (pct.) Beskæftigelsesfradrag,12 Bundskattesats,9 Mellemskattegrænse,23 Mellemskattesats,33 Topskattegrænse,36 Topskattesats,29 Anm.: Eksemplerne har alle en provenueffekt (umiddelbare provenutab) på 5 mia. kr. (22-niveau), idet beregningerne vedrørende beskæftigelsesfradraget er skønnet for det faktisk gennemførte beskæftigelsesfradrag med et direkte provenutab på 4,8 mia. kr. Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i 22 regler. Kilde: Finansministeriet, samt egne beregninger. Når man betragter timebeslutningen for de allerede beskæftigede, vil en marginal forøgelse af arbejdstiden i et eksisterende job ikke altid være en reel mulighed, jf. Frederiksen m.fl. (21). Muligheden for at øge arbejdstiden marginalt vil ofte være bundet af arbejdsgiverens præferencer, produktionsmuligheder, overenskomstmæssige restriktioner mv. En deltidsansat, der arbejder fx 25 timer om ugen, vil således ikke altid kunne øge sin arbejdstid marginalt. For den enkelte er det ofte ikke muligt at afvige fra den overenskomst-aftalte arbejdstid andet end ved at gå fra deltids beskæftigelse til fuldtids-beskæftigelse, arbejde over eller få et bijob. Den overenskomstaftalte arbejdstid er imidlertid ikke givet på længere sigt, men afspejler medarbejdernes vægtning af fritid og løn. Ved lavere marginalskat vil flere lønmodtagere vægte længere arbejdstid højere end kortere arbejdstid/mere ferie. Særligt lavindkomstgruppens beslutning om arbejdsudbuddets størrelse afhænger ikke alene af den konkrete skattesats men også af aftrapning af sociale ydelser som boligsikring, friplads i daginstitution mv. Når indkomsten stiger, giver udfasning af disse begunstigelser mv. samtidig anledning til højere effektive marginalskatter for netop de lavere lønnede. Samlet effekt på arbejdsudbud og fordeling af skatteændringer Tabel 4 viser den samlede skønnede effekt på arbejdsudbuddet af forskellige ændringer af indkomstskatten, dvs. summen af væksten i beskæftigelsen og i de beskæftigedes arbejdstid. Den største skønnede effekt på arbejdsudbuddet opnås ved ændringer af mellem- og topskatten, hvilket som nævnt skyldes, at der for samme provenuanvendelse opnås en større påvirkning af marginalskatten for de berørte personer end ved fx en reduktion af bundskatten, som berører hele indkomsten for skatteyderne. Modstykket er, at der ved reduktion af mellem- og især topskatten også fremkommer den største forøgelse af indkomstforskellene (målt ved den såkaldte Gini-koefficient). En positiv værdi svarer til større indkomstforskelle. De viste indkomstskattenedsættelser øger den statiske indkomstulighed (Ginikoefficienten) med,1-,4 pct. enheder, hvilket bl.a. skal ses på baggrund af, at 13 OECD har beregnet Gini-koefficienten i Danmark til ca. 22,5 (2). Til sammenlig-

14 ning opgøres Gini-koefficienten i Sverige, Frankrig, Tyskland og USA til hhv. 24,3, 27,3, 27,7 og 35,7. Danmark er det land i undersøgelsen med mindst statistisk indkomstulighed. beskæftigelse og arbejdstid, pct. Tabel 4. Skattens betydning for arbejdsudbud, selvfinansieringsgrad og indkomstfordeling Ændringer af skattereglerne Samlet effekt på Selvfinansieringsgrader, i pct. Ændring i indkomstfordeling(ginikoefficient) Beskæftigelsesfradrag,18 26,11 Bundskattesats,1 18,7 Mellemskattegrænse,27 3,23 Mellemskattesats,36 49,34 Topskattegrænse,37 49,35 Topskattesats,3 51,43 Anm.: Skatteeksemplerne har alle en provenueffekt (umiddelbare provenutab) på 5 mia. kr. (22-niveau), idet beregningerne vedrørende beskæftigelsesfradraget er skønnet for det faktisk gennemførte beskæftigelsesfradrag med et direkte provenutab på 4,8 mia. kr. Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i 22 regler. Selvfinansieringsgraderne er angivet for den samlede effekt (time- og deltagelseseffekt), og er den beregnede teoretiske adfærdseffekt på skattegrundlaget og de offentlige udgifter som følge af højere beskæftigelse og øget arbejdsindsats, jf. boks 3. Gini-koefficienten er et statistisk mål, der viser sammenhængen mellem indkomstfordeling og absolut indkomstlighed, der her kan antage værdier mellem og 1. Kilde: Finansministeriet. I tabellen er også anført den såkaldte selvfinansieringsgrad, som er den skønnede afledte virkning på de offentlige finanser opgjort i procent af skattelettelsen. Heri medregnes større skattegrundlag og lavere offentlige udgifter til indkomstoverførsler mv. som følge af den beregnede vækst i arbejdstiden for de beskæftigede samt den større erhvervsdeltagelse. I denne beregning er der eksempelvis taget hensyn til størrelsen af indkomsten hos personer, der antages at arbejde mere, og om der er tale om en forøgelse af de beskæftigedes timeindsats eller også færre på indkomst-overførsel. Det skal understreges, at der beregningsteknisk ikke er indregnet negative adfærdsmæssige virkninger af skattereduktionernes finansiering, og at der teoretisk set 7 for en række offentlige udgiftskategorier kunne opstilles tilsvarende eksempler på selvfinansieringsgrader ved provenu-ændringer, jf. boks 3. Endelig bemærkes det, at der ikke er taget hensyn til de forventelige tidsmæssige forsinkelser i gennemslaget af adfærdsmæssige virkninger på beskæftigelse og arbejdsudbud. Det vil isoleret set kunne reducere selv-finansieringsgraden. I modsat retning trækker, at der ikke er indregnet gunstige adfærdseffekter i form af øget tilskyndelse til flid, opkvalificering, mobilitet og til at søge bedre lønnede og mere produktive job I praksis er der et meget mangelfuldt erfaringsmæssigt grundlag for de adfærdsmæssige antagelser, der skal gøres for at kunne opstille sådanne eksempler.

15 Boks 3. Om Selvfinansieringsgrader De beregnede selvfinansieringsgrader bygger på et skøn for størrelsen af de afledte adfærdsmæssige virkninger i form af forøget skattegrundlag fra flere i beskæftigelse og højere arbejdstid og reducerede udgifter til indkomst-overførsler. Skønnet for denne virkning sættes i forhold til det umiddelbare provenutab. Skønnet bygger på en hypotetisk beregning, hvor det antages, at det offentlige herudover opkræver et fast beløb fra alle borgere i form af en ikke forvridende såkaldt lump-sum skat. Antagelsen er nødvendig for at isolere de adfærds-mæssige virkninger fra virkninger på grundlaget for moms og afgifter, som altid vil blive forøget ved en finanspolitisk ekspansion, uanset om der er gunstige adfærdsvirkninger i form af forøget produktion og beskæftigelse eller ej. En adfærdsmæssig neutral finanspolitisk ekspansion vil således øge det private forbrug (og forringe betalingsbalancen), mens den strukturelle beskæftigelse er uberørt. En sådan stigning i afgiftsgrundlaget er ikke en relevant del af selvfinansierings-graden. Antages alternativt en finansiering ved lavere offentligt forbrug (men ikke lavere indkomstoverførsler), beregnes principielt en forøget selvfinansieringsgrad, da det private forbrug og ikke det offentlige forbrug er afgiftsbelagt. Dette og alle andre realistiske antagelser om finansiering forudsætter imidlertid reelt, at der ikke er nogen negative adfærdsmæssige virkninger på beskæftigelse, produktion og offentlige finanser af skattenedsættelsens finansiering, herunder evt. lavere offentligt forbrug. Tilskyndelse til uddannelse Valget af uddannelse afhænger af en lang række forhold som fx interesser, familiemæssig og social baggrund, netværk og adgang til information, kognitiv evne mv. Uddannelse kan også have såkaldte ikke-økonomiske afkast, fx i form af flere valgmuligheder eller større livsglæde, som følge af bedre muligheder for, at få et arbejde med høj jobtilfredshed. Desuden forbindes uddannelse også ofte med en bedre helbredstilstand. Udsigten til at studere dvs. adgangen til det sociale og faglige miljø, arbejds-formen mv. kan for nogle have en brugsværdi, men kan for andre opfattes, som en omkostning. I det følgende fokuseres alene på det økonomiske afkast af uddannelse. Det privatøkonomiske afkast afhænger bl.a. af tabt arbejdsfortjeneste og private udgifter i forbindelse med uddannelse og de senere gevinster i form af fx højere lønindkomst (efter skat) og lavere risiko for ledighed mv. Ved at sætte gevinsterne ved uddannelse i forhold til de omkostninger, som uddannelsen giver anledning til, er det muligt at opstille mål for det privatøkonomiske afkast af uddannelse. Omkostningerne i løbet af studietiden omfatter bl.a. gebyrer til undervisning og alternativomkostninger i form af tabt arbejdsfortjeneste (efter skat) fratrukket uddannelsesstøtte m.v., mens gevinsterne, der opnås efter færdiggørelse af uddannelsen, dækker over en lønpræmie i form af højere arbejdsindkomst (efter skat) korrigeret for lavere risiko for ledighed fratrukket tilbagebetaling af eventuel uddannelsesstøtte. 15

16 Det beregnede privatøkonomiske afkast af videregående uddannelse i Danmark er klart positivt. Det skyldes, at den høje uddannelsesstøtte i form af SU og gunstige lånemuligheder gennem studietiden kompenserer for en relativ lav lønpræmie før skat og højere marginalskat. Jo højere marginalskatten er, jo mindre bliver forskellen på den disponible livsindkomst for personer med og uden uddannelse. Marginalskatten påvirker derfor den økonomiske tilskyndelse til at gennemføre en uddannelse. Det økonomiske afkast af en videregående uddannelse er særligt følsom overfor de progressive indkomstskatter, fordi lønindkomsten er stigende med uddannelsesniveauet. Mens bundskatten kun har en beskeden effekt på afkastet, ville afkastet være 1,6 pct. point eller næsten 15 pct. højere uden topskatten, jf. tabel 5. Tabel 5. Det økonomiske afkast af uddannelse og skat Ved uddannelse til Faglært/KVU MVU/LVU Afkast af uddannelse, pct. p.a. 9, 11,1 Uden bundskatten 9, 11,1 Uden mellemskatten 9,4 11,8 Uden topskatten 9,6 12,7 Anm: Beregningsmetoden indebærer, at afkastet ikke påvirkes af marginalskattens størrelse, men alene af progressionen. Provenutabet ved at fjerne bundskatten er ca. 6 gange større end provenutabet ved at fjerne mellemskatten og ca. 3 gange større end provenutabet ved at fjerne topskatten. I beregningen er der ikke taget højde for, at finansiering af lavere indkomstskat ved en reduktion af offentlige ydelser vil have tilsvarende større virkninger ved fjernelse af bundskatten end ved fjernelse af mellem- og topskatten. Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriet (22). Et OECD-studie viser, at det privatøkonomiske afkast af uddannelse omtrent svarer til gennemsnittet i OECD. Det privatøkonomiske afkast af videregående uddannelse i Danmark er dog lavere end i fx England og USA, bl.a. som følge af den flade lønstruktur på det danske arbejdsmarked 8, jf. fakta-papir til Globaliseringsrådet, Den økonomiske tilskyndelse til uddannelse, 26. oktober 25. De relativt begrænsede forskelle i bruttoindkomst og ledighed på tværs af individer med forskellig uddannelsesmæssig baggrund i Danmark skal bl.a. ses i sammenhæng med, at det gradvise skift i efterspørgslen væk fra lavt uddannet arbejdskraft og over imod højtuddannet arbejdskraft i høj grad er imødekommet af et stigende udbud af højtuddannede. Den relativt højtuddannede arbejdsstyrke i Danmark medvirker således, isoleret set, til at reducere det privatøkonomiske afkast af uddannelse. Tilskyndelsen til vandringer Incitamenterne til at flytte fra og til Danmark påvirkes ikke entydigt af beskatningens niveau. I det omfang høj beskatning ledsages af et tilsvarende højt niveau for offentlig service og overførselsindkomster til gavn for personer, der bor og arbejder i Danmark, vil det ikke ændre på den gennemsnitlige tilskyndelse til at ind- eller udvandre Den relativt lave lønpræmie (før skat) skal også ses i sammenhæng med relativt lange gennemsnitlige studietider i Danmark.

17 Et højt skatteniveau med tilsvarende høje offentlige ydelser indebærer imidlertid typisk også en omfordeling (både mellem personer og hen over livsforløbet for den enkelte). Denne omfordeling kan isoleret set øge tilskyndelsen til at flytte til Danmark for personer med et lavt indtjeningspotentiale og tilskyndelsen til at udvandre for personer med høj indtjening. Da mobiliteten samtidigt er størst for unge med høj uddannelse, må niveauet og sammensætningen af skat og offentlige ydelser i Danmark isoleret set forventes at påvirke sammensætningen af ind- og udvandring på en måde, som kan trække i retning af at dæmpe produktion, beskæftigelse og skattegrundlag. I hvilket omfang det er et problem i praksis, afhænger særligt af, om der er en nettoindvandring af højt uddannede fra udlandet, som kan opveje en nettoudvandring af danske højt uddannede. Hvert år udvandrer ca. 2. højtuddannede danskere. Erfaringsmæssigt er ca. 8 pct. vendt tilbage til Danmark efter 1 år. Den varige udvandring af højtuddannede er altså på omkring 4 om året. Hvis der tages højde for genind- og genudvandringer var der i perioden 1981 til 2 en nettoudvandring på over 11. højt kvalificerede danske beskæftigede, jf. Økonomi- og Erhvervsministeriet (23). Indvandringen af højtuddannede udgør også ca. 2. om året. En del udlændinge bliver permanent i Danmark, men de fleste rejser igen. Tallet inkluderer flygtninge og familiesammenførte, hvoraf færre er i job end for andre grupper af højtuddannede. Opgørelsen af indvandreres uddannelse er desuden interviewbaseret og derfor behæftet med betydelig usikkerhed. Indvandringen og udvandringen af kvalificeret arbejdskraft kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes, jf. fakta-papir til Globaliseringsrådet, Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/brain-gain), 6. oktober 25. I gennemsnit er både erhvervsdeltagelsen og lønnen for udenlandske højtuddannede i Danmark noget lavere end for andre højt uddannede. Det må bl.a. i det lys vurderes, at Danmark netto har oplevet en reduktion i arbejdsstyrken af højtkvalificerede som følge af netto-vandringer 9. Både en række engelsktalende lande og de øvrige nordiske lande har en bedre balance for højtuddannedes mobilitet. Højtuddannede unge har betydelig større sandsynlighed for at udvandre end andre grupper, men indtil videre kommer de højtuddannede lige så hyppigt tilbage til Danmark som andre. Indtil videre er udvandringstilbøjeligheden blandt højtuddannede ikke tiltaget, men antallet af personer, der udvandrer, er steget i takt med, at der er blevet flere højt uddannede. I de senere år er også indvandringen af højtuddannede steget. I kraft af globaliseringen må der ventes en stigende tendens til både ind og udvandring Iflg. International Migration, Remittances and the Brain Drain, World Bank 25, svarede forskellen mellem, hvor mange danskere med videregående uddannelse, der var i udlandet, og hvor mange udlændinge med videregående uddannelse, der var i Danmark, til ca. 1,2 pct. af den danske arbejdsstyrke med videregående uddannelse i 199, faldende til ca. 1, pct. i 2.

18 Der er kun få undersøgelser af sammenhængen mellem skat og udvandring. I en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Dansk Industri (DI) i 23, der omfattede ca. 2. danskere i udlandet, pegede ca. 9 pct. af respondenterne på, at udvandringen var drevet af lyst til at bo i et andet land, mulighed for at styrke karrieremuligheder (84 pct.), mulighed for højere løn (7 pct.) og lavere skattetryk (69 pct.). Bedre offentlig service i udlandet blev nævnt af knap 1 pct. Blandt de udlandsdanskere, som har besluttet sig for at blive ude, var skatten den hyppigst nævnte årsag (knap 8 pct.) fulgt af karrieremæssige udfordringer (godt 75 pct.), mere attraktive fysiske/-kulturelle rammer i udlandet (75 pct.), højere lønniveau (knap 7 pct.) og familiemæssige årsager (65 pct.). Undersøgelsen giver ikke basis for at vurdere, om og i givet fald hvor store effekter ændret beskatning potentielt kunne have på den langsigtede ind- og udvandring. Den relativt høje indkomstbeskatning herhjemme kan også have betydning for danske virksomheders muligheder for at ansætte kvalificeret arbejdskraft fra udlandet. Af de danske virksomheder, der har erfaring med at rekruttere udenlandske medarbejdere, vurderer halvdelen, at høj skat udgør en barriere, jf. ØEM (23). Den anden halvdel vurderer ikke, at skatte-niveauet udgør en væsentlig barriere. Flere lande, her i blandt Danmark, forsøger at tiltrække højtkvalificeret arbejdskraft ved at lave diverse særordninger. I Danmark er den såkaldte forskerskatteordning et eksempel herpå. Skatteunddragelse En del af modstykket til adfærdsvirkninger af skatten på arbejdsudbud og produktion er risikoen for, at arbejdstiden i stedet anvendes på sort arbejde. Jo højere et niveau for både indkomstskat og moms, jo højere vil tilskyndelsen være til at udføre og få udført sort arbejde. I modsat retning trækker den almindelige skattemoral og risikoen for og konsekvenserne af at blive opdaget Sort arbejde udgør en del af skatteunddragelserne. Sort arbejde er koncentreret i en række specifikke brancher, herunder byggeri, restauration og rengøring, mens ledige ikke nødvendigvis udfører mere sort arbejde end beskæftigede. Omfanget af sort arbejde kan i sagens natur ikke måles direkte. Men der er en længerevarende dansk tradition for at søge omfanget opgjort på grundlag af interviewundersøgelser. Udviklingen i omfanget af sort arbejde er i nogen grad konjunkturafhængigt (stiger under lavkonjunkturer, hvor det kan være svært at finde legalt arbejde), og den afhænger af kontroleffektiviteten. Samlet skønnes det sorte arbejde i Danmark op mod ca. 4 pct. af BNP. Udviklingen af det sorte arbejde i Danmark fremgår af figur

19 Figur 12. Det sorte arbejde i Danmark i pct. af BNP i udvalgte år Anm.: Metoden mv. er behæftet med en vis usikkerhed. Det sorte arbejde i pct. af BNP i markedspriser. Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed. Værdien af det sorte arbejde er større end i en række af de lande, vi normalt sammenligner os med, jf. figur 13. Det sorte arbejde er til gengæld mere udbredt i Sydeuropa, selv om beskatningen er mindre end i Danmark. Usikkerheden i forbindelse med opgørelser af denne type er dog betydelig. Figur 13. Værdien af sort arbejde i pct. af BNP i DEU DNK NOR SWE GBR Anm.: Metoden mv. er behæftet med en vis usikkerhed. Undersøgelsen omfatter kun de viste lande. Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed. I Danmark udgør sort arbejde en meget stor andel af de samlede skatteunddragelser. Skatteunddragelse i form af at almindelig indkomst fra lønnet beskæftigelse eller renteindkomst ikke angives er derimod sandsynligvis forholdsvis beskedent i Danmark sammenlignet med mange andre lande herunder dem med et lavere skattetryk. I USA vurderes mindre skattetænkning eller skatteplanlægning at være faldet mærkbart efter nedsættelse af de højeste indkomstskatter. For eventuelle faktuelle spørgsmål: Kontorchef Birgitte Anker, Økonomi- og Erhvervsministeri et, tlf

20 Litteraturhenvisning Danmarks Statistisk: Statistisk Tiårsoversigt, diverse årgange. Dansk Industri (23): Dansk Industris hjemmeside, Det Økonomiske Råd (21): Dansk Økonomi, efteråret 21. Det Økonomiske Råd (23): Dansk Økonomi, efteråret 23. Det Økonomiske Råd (24): Dansk Økonomi, efteråret 24. Finansministeriet (22): Fordeling og Incitamenter 22. Finansministeriet (24): Fordeling og Incitamenter 24. Finansministeriet (25): Økonomisk Redegørelse, december 25. Finansministeriet: Finansministeriets hjemmeside, Frederiksen, A., E. K. Graversen og N. Smith (21): Overtime Work Dual Job Holding and taxation, juli 21. Kleven, H. J. og P. B. Sørensen (24): Labour Tax Reform, the Good Jobs and the Bad Jobs, 24. OECD (24-1): Benefits and Wages, OECD Indicators, OECD 24. OECD (24-2): Revenue Statistics , OECD 24. OECD (24-3): Taxing Wages 22 23, OECD 24. OECD (25): OECD Social, employment and migration working papers, No. 22. OECD: OECD s hjemmeside, Pedersen, S. (23): Sort arbejde i Skandinavien, Storbritannien og Tyskland, Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 23. Skatteministeriet: Skatteministeriets hjemmeside, Økonomi- og Erhvervsministeriet (22): Vækstvilkår i Danmark, maj 22. Økonomi- og Erhvervsministeriet (23): Vækst gennem globalisering handling og baggrundsanalyse, Vækst med Vilje oktober 23. 2

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del 7) af 22. marts 2013

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del 7) af 22. marts 2013 Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 246 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 27. juni 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. april 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 10 (Alm. del) af 7. oktober 2016

Læs mere

Det danske skattetryk

Det danske skattetryk NOTAT 15-0433 - LIFO - 10.04.2015 KONTAKT: Lil Foged - LIFO@FTF.DK - TLF: 33 36 8852 Det danske skattetryk Målt som andel af BNP er skatten høj i Danmark, men der er mange nuancer i debatten. Skatteministeriet

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Finansudvalget L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Finansudvalget L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Finansudvalget 2013-14 L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 4. november 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 38 (L 201) af 25.

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

CEPOS Notat: Ikke tegn på at kortere dagpengeperiode fører til længere opsigelsesvarsler og mere jobbeskyttelse. Resumé

CEPOS Notat: Ikke tegn på at kortere dagpengeperiode fører til længere opsigelsesvarsler og mere jobbeskyttelse. Resumé Notat: Ikke tegn på at kortere dagpengeperiode fører til længere opsigelsesvarsler og mere jobbeskyttelse 9--18 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (13 79) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé

Læs mere

Skatten på arbejde er faldet i Danmark

Skatten på arbejde er faldet i Danmark Skatten på arbejde er faldet i Skatten på arbejde er faldet i over en længere årrække. Marginalskatten for højtlønnede er dog fortsat høj set i et internationalt perspektiv, mens marginalskatten for de

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 5. februar 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 385 (Alm. del) af 23. maj

Læs mere

Højt skattetryk i Danmark men faldende tendens de senere år

Højt skattetryk i Danmark men faldende tendens de senere år Højt skattetryk i Danmark men faldende tendens de senere år De samlede årlige indtægter fra skatter og afgifter i Danmark udgør aktuelt godt 1.000 mia. kr., dvs. 1 billion kroner. Det svarer til et skattetryk

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Arbejdsudbud og indkomstskat

Arbejdsudbud og indkomstskat Arbejdsudbud og indkomstskat Bo Sandemann Rasmussen Professor, PhD Institut for Økonomi Aarhus Universitet Outline Baggrund Arbejdsudbud og indkomstskat Deltagelsesbeslutningen Timebeslutningen Provenueffekter

Læs mere

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey Analyse 14. september 2016 Udviklingen i gevinsten ved at arbejde Isabelle Mairey Dette notat belyser udviklingen i den sammensatte marginalskat i bund og top i perioden 1994-2014. Gevinsten ved at arbejde

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA) Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 269 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 269 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 (Alm. del) af 16. marts

Læs mere

Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt

Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt 1 F A K O N F E R E N C E UDFORDRIN GE R NE PÅ FREMTIDENS ARBEJDSM A RK ED - HVORDAN TACKLER VI DEM? 1 4. J A N U A R, 2 0 1 6 J E S P E R R A N G V

Læs mere

Karsten Lauritzen / Peter Bach-Mortensen

Karsten Lauritzen / Peter Bach-Mortensen Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 63 Offentligt 28. november 2018 J.nr. 2018-7789. Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes revideret svar på spørgsmål nr. 63 af 29. oktober

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Til Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen.

Til Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen. J.nr. 2005-318-0433 Dato: Til Folketingets Lovsekretariat Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen /Thomas Larsen Spørgsmål:»Vil ministeren oplyse, hvilke

Læs mere

12. april Reformpakken 2020

12. april Reformpakken 2020 12. april 211 Reformpakken 22 Udfordringen for de offentlige finanser hvis ikke vi gør noget Strukturel saldo Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 -12-12 -14-14

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

6. oktober 2005. Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1

6. oktober 2005. Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1 Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1 6. oktober 2005 Indvandringen og udvandringen af højtuddannede personer til

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-

INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- 8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt

Læs mere

Danmarks fremtid set fra Finansministeriet. LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference 24. september 2018

Danmarks fremtid set fra Finansministeriet. LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference 24. september 2018 Danmarks fremtid set fra Finansministeriet LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference 24. september 18 Dansk økonomi i højkonjunktur BNP-vækst på 1,8 pct. i 18 og 19 Privatforbrug

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Topskatten gør Danmark fattigere

Topskatten gør Danmark fattigere DI Den 16. oktober 2013 BEDI/JCB Topskatten gør Danmark fattigere Uden topskat ville velstandsniveauet i Danmark vokse med knap 16 mia. kr.; men det koster kun statskassen godt 7 mia. kr. at afskaffe topskatten,

Læs mere

17 Skatter og afgifter

17 Skatter og afgifter Skatter og afgifter finansierer en række offentlige ydelser, der er vigtige for konkurrenceevne, produktivitet og offentlig velfærd. Det er fx uddannelse, forskning, infrastruktur, sygehusbehandling, børnepasning,

Læs mere

Figur 1. Top 1 pct. s andel af de samlede skatte- og afgiftsbetalinger, pct.

Figur 1. Top 1 pct. s andel af de samlede skatte- og afgiftsbetalinger, pct. Notat: TOP 1 PCT. S ANDEL AF DE SAMLEDE SKATTEBETALINGER ER STEGET FRA 6,5 PCT. i 1991 TIL 9,7 PCT. DET HØJESTE I 27-07-2017 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Carl-Christian Heiberg De mest velhavende

Læs mere

Fradragsjunglen er vokset og vokset Af cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen

Fradragsjunglen er vokset og vokset Af cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Notat: 23-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Denne analyse viser, at fradragene og kompleksiteten i skattesystemet er steget markant siden

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 503 af 7. august 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 503 af 7. august 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL). Skatteudvalget 201718 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 503 Offentligt 4. september 2018 J.nr. 20185105 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 503 af 7. august 2018 (alm.

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

PROBLEMET LIGGER I TOPPEN

PROBLEMET LIGGER I TOPPEN Oktober 2016 PROBLEMET LIGGER I TOPPEN AF SENIORCHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK Mere end hver fjerde fuldtidsbeskæftiget betaler i dag topskat. Sammenlignet med andre lande betaler danske topskatteydere

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Effekt på løn og overførsler af selskabsskat på 17 pct. (mod 22 pct. i dag)

Effekt på løn og overførsler af selskabsskat på 17 pct. (mod 22 pct. i dag) Den internationale skattekonkurrence om lavere selskabsskat intensiveres i øjeblikket. Sverige vil sænke selskabsskatten fra 22 til 2,6 pct. USA har gennemført en stor nedsættelse af selskabsskatten fra

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 601 af 8. juni Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Simon Emil Ammitzbøll

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 601 af 8. juni Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Simon Emil Ammitzbøll Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 601 Offentligt J.nr. -318-0419 Dato:1. juli Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 601 af 8. juni. Spørgsmålet

Læs mere

Bilag om ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1

Bilag om ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 26. januar 2006 Bilag om ud- og indvandring af højtkvalificerede

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.

Læs mere

Skatteudvalget 17. november Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 2016

Skatteudvalget 17. november Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 2016 Skatteudvalget 1-17 SAU Alm.del Bilag Offentligt Skatteudvalget 17. november 1 Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 1 Fordeling og incitamenter 1 Fordeling og incitamenter 1 Indhold: Indkomstudvikling

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:

Læs mere

13. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2010

13. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2010 13. december 1 Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 1 Dansk økonomi er på vej ud af krisen Dansk økonomi har udviklet sig bedre end ventet, og ledigheden er steget mindre end frygtet Udviklingen

Læs mere

Færre danskere er på offentlig forsørgelse

Færre danskere er på offentlig forsørgelse Færre danskere er på offentlig forsørgelse Antallet af danskere på overførselsindkomst er siden 21 faldet med 113. fuldtidspersoner. Dermed udgør antallet af danskere på overførselsindkomst ca. 622. fuldtidspersoner,

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Konservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen

Konservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen Konservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen De Konservative foreslår i forlængelse af regeringens udspil om at afskaffe efterlønnen at sætte topskatten ned, så den højeste marginalskat

Læs mere

Lønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti

Lønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti Lønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti 15. oktober 218 1. Indledning Det danske arbejdsmarked har overordnet set været i stand til at håndtere den øgede

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 204 Offentligt J.nr. 2007-318-0593 Dato: 17. april 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. (Alm.

Læs mere

FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND

FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 3 79 19. december 011 FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND Skatteministeriet har i et svar til Folketinget regnet på,

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 222 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 222 Offentligt Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 222 Offentligt 6. april 2018 J.nr. 2018-903 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 222 af 1. februar 2018

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011 Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for

Læs mere

Produktivitetsrådet. Nationaløkonomisk Forenings årsmøde januar Jesper Linaa

Produktivitetsrådet. Nationaløkonomisk Forenings årsmøde januar Jesper Linaa Produktivitetsrådet Nationaløkonomisk Forenings årsmøde 12.-13. januar 2018 Jesper Linaa Vismændenes rolle som produktivitetsråd Er mere produktivitet altid godt? Produktivitet er altafgørende for den

Læs mere

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Beregning af marginalskat

Beregning af marginalskat CEPOS har i dette notat lavet et konkret bud på en forenkling af skattesystemet, der er neutral både mht. ulighed og skatteprovenu. Der er heller ingen effekt på beskæftigelsen. Skatteomlægningen indebærer,

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september

Læs mere

forsørger i Danmark og Sverige

forsørger i Danmark og Sverige Effektive marginalskatter for en enlig forsørger i Danmark og Sverige De effektive marginalskatter, hvor boligstøtte og betaling for daginstitution også inddrages, kan for grupper af befolkningen med børn

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 283 Offentligt J.nr. 2006-318-0509 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009 N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Notat: LO-forslag om højere dagpenge reducerer beskæftigelsen med 7.000 personer og koster 2½ 03-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (2123 7952) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé

Læs mere

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Resumé Arbejdskraftens kompetencer er helt afgørende for værdiskabelsen i Danmark og dermed for

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Kun ca. 10 pct. af de skattepligtige betaler topskat nu mod ca pct. i starten af 1990 erne

Kun ca. 10 pct. af de skattepligtige betaler topskat nu mod ca pct. i starten af 1990 erne Den historiske udvikling i marginalskatter betyder mindre samspilsproblem for nuværende pensionister i samme omfang som det ekstra pensionsfradrag gør for kommende Samspilsproblemet opstår som følge af

Læs mere

Regeringens udspil om skatteændringer 2007

Regeringens udspil om skatteændringer 2007 22.8.27 Notat 1614 LIBA/kiak Regeringens udspil om skatteændringer 27 Regeringen har i forbindelse med offentliggørelsen af deres forslag til kvalitetsreform og 215-plan offentliggjort et udspil der skal

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Jeg har med stor interesse henover sommeren fulgt med i debatten om topskatten.

Jeg har med stor interesse henover sommeren fulgt med i debatten om topskatten. Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 745 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 12. september 2014 Samråd i Skatteudvalget den 27. august efter spørgsmål

Læs mere

11. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2009

11. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2009 11. december 9 Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt, december 9 Verdensøkonomien ser ud til at være vendt BNP-niveau, indeks Verdenshandel Indeks =1 Indeks =1 1 1 1 1 11 11 1 1 9 9 1 6 7 8 9 Indeks

Læs mere