t : - a ss Brigit Mærsk (I), ex Comet. 0 X V E. \JF* \ 53, ' S^P~. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG i!fflw&é r MÆFts«.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "t : - a ss Brigit Mærsk (I), ex Comet. 0 X V E. \JF* \ 53, ' S^P~. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG i!fflw&é r MÆFts«."

Transkript

1 ss Brigit Mærsk (I), ex Comet. 0 X V E. 'i-sffrøf.,, i!fflw&é r MÆFts«. :' \ 53, ' S^P~. \t4bl \JF* V-S^SMfK* \ t : - a ^

2 DELS- OG SØFARTSMUSEET i BDF. ss Brigit Mærsk. (I). ex Comet. (Tankskib). 0 X V E. Int. - 1 Bygget 193o - Sun Shipbuilding & Dry Dock Co., Chester Pa. Byggenummer 128* 1 Stk. 742 NHK oo IKK. Firegangsmaskine. Cylinderdiameter: " Slaglængde: 54" 5 Stk. skotske Kedler, hver med 3 corrugerede Kanaler«Hedeflade lo.558 Kvadratfod. Kunstig Træk. Oliefyring. Kedler og Maskine fra Byggeværftet. Fart: lo4- a 11 Knob. Klinkbygget af Staal. 2 Dæk* 2 Master. 2 Samposter. Krydserhæk. Maskine agter. Bak 48 Fod. Bro 37 Fod. Poop 77 Fod. 17 vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 332 Tons Forpeaktank Agterpeaktank o,5 x 66,o x 36,8 Fod. Dybgang paa Last28,lo Fod dw brutto netto. Oprindelig bygget til: Socony-Vacuum Oil Co. Inc., New York. som ss "Comet". 24/ anmeldt købt derfra af Interessentselskab bestaaende af: Å/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, og Dampskibsselskabet af 1912 A/S., Kobenhavn, og omdøbt til "Brigit Mærsk". 1/ anmeldt solgt til:, Staroil Navigation Co., Panama, og omdøbt til "Brigitte". Udslettet af dansk Register 1/ Under det engelsk-franske Angreb paa Egypten i 1956 blev Skibet laast inde i Suezkanalen nord for El Firdan Bridge Nr. 13. I960 solgt til: S. A. Hellenic Transpetrol, Panama, og omdøbt til "Transpetrol". Blad 2.

3 ss Jrieit Mærsk. (I). ex Comet. (Tankskib). 0 X V E. Int. - 2\ S. A. T r anspetrol Hellenic, Panama. og omdøbt til "Transpetrol" solgt til: Brodospas, Split, for Ophugning og ankom til Ophugningsværftet i Split 7/

4 ;s Brigit Mærsk, (I) ex Comet. (Tankskib). 0 X V E. Int Bygget 193o - Sun Shipbuilding & Dry Dock Co,, Chester Pa, Byggenummer 128, 1 Stk. 742 NHK oo IHK. Firegangsmaskine. Cylinderdiameter: " Slaglængde: 54" 3 Stk. skotske Kedler, hver med 3 corrugerede Kanaler. Kunstig Træk og indrettede til Oliefyring. Hedeflade lo.558 Kvadratfod. Fart: lo-l a 11 Knob. Kedler og Maskine fra Byggeværftet. Klinkbygget af Staal. 2 Dæk. 2 Master. 2 Samsonposter. Krydserhæk. Maskine agter. Bak 48 Fod. Brodæk 37 Fod. Poop 77 Fod. 17 vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 332 Tons Forpeaktank Agterpeaktank o,5 x 66,0 x 36,8 Fod. Dybgang paa Last 28,lo Fod. I4.4l6 dw brutto netto. Som ss "Comet" oprindelig bygget til: Socony-Vacuum Oil Co., Inc., New York. Ifølge Anmeldelse dat. 24/ er Skibet indkøbt fra dette Pederi af et Interessentskab bestaaende af: A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, og Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København, og omdøbt til "Brigit Mærsk" (i) med Hjemsted i Fredericia. Indregistreret 24/ Ifølge Anmeldelse dat. 1/ er Skibet solgt til Staroil Navigation Co., Panama, og omdøbt til "Brigitte". Udslettet af Register 1/ Blad 2,

5 ss Brigit Mærsk. (I) ex Comet. (Tankskib). 0 X V E. Int. - 2, Under det engelsk-franske Angreb paa Egypten i 1956 blev Skibet laast inde i Suezkanalen nord for El Firdan Bridge Nr o solgt til S. A. Hellenic Transpetrol, Panama, og omdøbt til "Transpetrol" solgt til Brodospas, Split, for Ophugning og ankom til Ophugningsværft i Split 7/8 1964,

6 'VI \ -i* \ 'o li f ^ -i tf < ^ ^ < * ^ N* -^ > ^ Sh i. rijji i i i ^Jj ^ ^^M^mm^!^ M "» y y > > ^ 4 4 $4 ^ i $

7 1 t, '& *' r/ r P' j ^N I. ^ 1 *-fn V V 1 r "V- 0 ftv P 1 ^s, r * * ^ ' r ^ * 1 > y<?< i > * 1 "T^ -> ^ ^ V^ S* ^ ^ /T _*» $t? [r. ^ $> -4\ "^.'N. S:, X v \y l i K SS

8 ss Brigit Mærsk ex Comet, (Tankskib). 0 X V E. III Lloyds List & Shipping Gazette 9. Oktober 1950: Hamburg, Oct. 7.: Fire broke out at 3 a.m. today in No. 5 hold of Danish tank steamer "Brigit Mærsk", repairing at Howaldtswerke, Kiel. Fire extinguished after one hour, cause not yet ascertained. Vessel sustained s orne damage to piating.

9 i III - HAMDELS- OG SØFARTSMUSEET st Brigit Mærsk es Comet. 0 X Y S. I "Søfart" Nr. 1. Januar 1954: A. P. Møllers Tankdampskib "Brigit Mærsk", tdw., bygget 1930, hvis Salg til Panama omtaltes i Ur, 3 / 1953? ejes af "Stanoil Navigation Co." og har delvis bevaret sit danske Havn, idet Skibet nu hedder "Brigitte".

10 ss Brigit Mærsk. (I). ex Comet. (Tankskib). 0 X V E. : V Billeder: Arkiv. Negativer: Litteratur

11 ras Brigit Mærsk. (II). (Tankskib). 0 Y U C.

12 ms Brigit Mærsk. (II). (Tankskib). 0 Y U C.. Int. - 1 Bygget Odense Staalskibsværft. Byggenummer 127. Gudmoder 21/1o 1953: Mrs. Adam S. C. Hulton. 1 Stk. 8-cyl. enkeltvirkende 9«17o Ihk. Dieselmotor. Cylinderdiameter: 74o mm. Slaglængde: I.600 mm. Fabrikat: A/S. Burmeister & Wain, København. 2 Stk. Donkeykedler med Overheder. l8o Pund Arbejdstryk. 1 - Donkeykedel for Udstødningsgas. l8o Pund Arbejdstriyk, Bygget af Staal. Skroget elektrisk svejset. 1 Dæk. 2 Master. Krydserhæk. Maskine agter. vandtætte Skodder. Vandballast: o x 7o,ll x 3o,6^- Fod dw. II.960 brutto 7«l63 netto. Ifølge Anmeldelse dat. 3/ er Skibet bygget til Interessentselskab bestaaende af: A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, og Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København. Indregistreret 8/ / anmeldt solgt til: Safbulk (Pty.) Ltd., Cape Town, og omdøbt til "Safdan Yvonne". Udslettet af dansk Register lv Skibet er i 1963 ombygget til Tørlastskib, hvorved Bruttotonnagen forøgedes til er Skibet af det ovennævnte Rederi omdøbt til "S. A. Safdan Yvonne 11.

13 ms Brigit Mærsk. (II). (Tankskib). 0 Y U C. Int. - 2, 1968 solgt til: Mermaid Shipping Co., Ltd., Monrovia, og omdøbt til "Atlantic Mermaid".

14 mt Brigit Mærsk. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KROMBORG III 1. Berlingske lidende Lørdag Morgen 16. Januar 1954-: Efter i nogle Bage at have vist sig i Københavns Havn, bl. a. for at blive bundbehandlet hos B. & W., gik Rederiet A. P. Møllers nye Motor-Tankskib "Brigit Mærsk i G-aar paa Prøvetur i Sundet. "Brigit" Mærsk" er bygget paa Odense Staalskibsværft som helsvejset Skib til Lloyds højeste Klasse. Bet har en Lasteevne paa Ions dw. Bet har et stort Pumpemaskineri og Yarmespiraler i alle 21 Lasttanke. Hovedmaskinen er en af Burmeister og V/ains S Cylindrede enkeltvirkende 2-Takts Motorer, der skal kunne give Skibet en Part af 15 1/2 Knob paa Bast. Ber er to Diesel-Hjælpemotorer af Bukhs Fabrikat og et betydeligt Damp-Hjælpemaskineri. Åpteringen er rummelig med gode Bnmandskamre for den menige Besætning, og smukke Messer og Rygesaloner baade for Officerer og menigt Mandskab. Skibet er udstyret med de bedste og nyeste Havigationsapparater - Radar, Gyrokompas, Bog med elektrisk Overføring m. m. "Brigit Mærsk" har Kaptejn B. G. Oszadlik som Pører og H. A. Hansen som Maskinchef. Berlingske Tidende Søndag 17. Januar 1954: A. P, Møllers nye Tons Tankskib "Brigit Mærsk", der Bredag Aften landsatte sine Prøvetursgæster i Helsingør for at tiltræde sin Jomfrurejse til Ben mexicanske Havbugt, blev i G-aar Eftermiddags lidt før Kl, 14- ramt af en Eksplosion, der brat standsede Skibets Maskineri og prisgav "Brigit j Mærsk" til at drive i den voldsomme Sø, j Bet blæste en vestlig Storm af Vindstyrke 8-9? i Yindstødene næsten med orkanagtig Karakter (8-9 i Beaufort svarer til en Vindhastighed paa Sekundmeter). i Heldigvis blev det hurtigt konstateret, at ingen ] af de ombordværende var kommet til Skade, og at \ Skibet var tæt. Der var saaledes ingen overhængende = Pare for Skib eller Mandskab. Den eneste store Risiko vilde være, at Skibet, der laa Sømil fra Land, skulde drive ind paa Kysten, men denne Pare syntes i Aftes at være afværget, idet flere Skibe var paa Vej for at hjæl-j pe. Redningsskibet "Vestkysten", der laa den drivende Tanker saa nær som muligt, gik ud fra Tyborøn.! Svitzers Bjergningsdamiber "Ægir" afgik fra Nyborg, \ og det svenske Bjergnings Selskab "Roda Bolagets" i "Rudolph" gik ud fra Gøteborg - alle for at kom- i me "Brigit Mærsk" til Hjælp. Om Eksplosionens Karakter herskede der længe

15 mt Brigit Mærsk. HANDELS- OG SØFARTSMUSES III - 2. T. Søndag 17/ fortsat: Uvished, men bestemte Efterretninger i Aftes tyder paa, at der foreligger en nj Eksplosion af en Bund- ; mine. Bet er ogsaa "Brigit Mærsk 1 s" Pører, Kaptejn Oszadliks absolutte Mening. Straks efter Eksplosionen lod Kaptejn Oszadlik udsende S, 0. S. for at tilkalde hurtig Assistance. Eksplosionens første Virkning var at sætte "Brigit Mærsk's" Hovedmaskineri ud af Punktion, og man var. straks ikke klar over Ulykkens Omfang. Skibet lagde. sig tværs i Søen, som dog i Porhold til Vindstyrken var nogenlunde moderat. Efterhaanden blev man klar over, at Eksplosionen! ikke var fremkommet inde i Skibets eget Maskinrum. Ingen Mennesker var kommet til Sakade og Skibet ; var tæt. Ben eksplosive Virkning maatte være kommet; udefra- Kaptejn Oszadlik har Erfaringer fra den sid! ste Krig, og han erklærede: "Det har været en Bund : mine." S. 0. S. Signalet blev udsendt Klokken lidt før ; 14. Skibet befandt sig da paa Positionen 57,52 Nord ; 8,48 Vest. Bet vil 'sige i Skagerrak, midtvejs ud for Jammerbugten, ca. 26 Sømil ^ord-nordøst for Hanstholm og 37 Sømil Vest til Syd for Hirtshals. Positionen er udenfor 40 Meter Kurven, paa Kortet varierer Dybderne i Nærheden fra Meter. Kaptejnen angav Dybden til 22 Bavne, hvilket stemmer udmærket med Kortets Angivelser. Dy^åen har stor Betydning, idet det er yderst! sjældent, at Skibe er blevet ramt af Bundminer paa : saa store Dybder. Medens disse Undersøgelser stod paa, drev "Bri- git Mærsk" nogle faa Sømil. Ankrene blev kastede, og der gik nogle spændende Minutter, før det viste sig, om de holdt - det gjorde de. Saaledes laa da "Brigit Mærsk" i Aftes ved 21-Tiden ridende i Stormen for sine Ankre, kun nogle faa Sømil nærmere den jydske Kyst end den Position, hvor Eksplosionen skete. Situationen om Bord var den, at medens Hovedmotoren var ude af Punktion, var Skibets Dampmaskine i Orden. Der var Varme og Lys om Bord, og Radioen fungerede tilfredsstillende. Det danske Piskeriministeriums Redningsskib, "Vestkysten", der har Station i Tyborøn, var det første til at naa frem til Havaristen ved 22-Tiden i Aftes. I Mellemtiden havde enkelte Handelsskibe i Nærheden givet Meddelelse om, at de vilde ligge underdrejede for at holde sig klar til et "standby", men de var dog alle adskillige Sømil borte. Redningsskibet "Vestkysten" har neppe Bugsergrejer til at kunne tage et saa stort Skib som "Brigit Mærsk" paa Slæb under en Storm, dets Opgave vil være at passe paa og i givet Tilfælde gribe ind for at redde Besætningen. Bjergning og Bugse-. ring vil blive de udsendte Bjergningsskibes Sag. Det havde sine Vanskeligheder med at skaffe Bug-

16 , III - 3- mt Brigit Mærsk. B. T. Søndag 17/ fortsats serhjælp til det eksplosionsramte Skib, fordi Svit- ; zer havde sine største Skibe engageret til at hj.æl- : pe "Esso København", der netop i Gaar skulde have været bugseret til Kiel. Da denne Bugsering maatte. udsættes paa Grund af Stormen, blev "Ægir" - der ved Siden af "Svava" er den største Baad i "Esso København" Aktionen - afløst af den noget mindre, "Bien", der afgik fra Helsingør til Nyborg samtidig 1 med, at "Ægir" blev dirigeret fra Hyborg rundt om Skagen til Assistance for "Brigit Mærsk". Porhandlingerne bag dette Arrangement varede kun' faa Timer, og i Mellemtiden havde Svitzer truffet Aftale med det svenske Bjergnings Selskab "Roda Bo-, laget", om at det skulde sende sit Bjergningsskib "Rudolph" til Skagerrak, for at det sammen med "Ægir" skal deltage i Bjergningen af "Brigit Mærsk". Disse to Skibe kan ventes at naa frem til "Brigit Mærsk's" Position i Løbet af Morgenstunden og tidligt paa Pormiddagen i Dag. Deres Opgave vil være først - hvis Stormen vedvarer - at bringe "Brigit Mærsk" i Læ bag Skagen, og saa snart det bliver muligt-videre til Gøteborg, hvor der allerede er truffet Aftale med et Værft om Tankskibets Repa-, ration. Naturligvis havde man i Aftes ikke noget klart og bestemt Overblik over Skaderne paa "Brigit Mærsk : der først for faa Dage siden forlod Odense Staalskibsværft som Nybygning, man ved kun, at bortset fra, at Skibet var tæt, var Skaderne meget betyde- : lige. Store Dele af Maskineriet var rystet ud af sine ; Lejer, meget Indbo og Inventar var ødelagt. Over de udvendige Skader i Porm af Buler i Skroget kan man naturligvis ikke danne sig noget Skøn, før Skib et enten er blevet dykkerundersøgt eller er taget i Dok, Hvad der virker mest forbavsende er, at Skibet paa den store Vanddybde - op mod 50 Meter - skulde have udløst en Bundmine, man har praktisk talt regnet med, at Meters Vanddybde skulde være Grænsen for Bundminers Udløsning, det være sig magnetiske, akustiske eller kombinerede. "3erlingske Tidende" stillede i Aftes Ohefen for Søværnets Operations Afdeling, Kommandør S. E. Pontoppidan, det Spørgsmaal, hvordan han saa paa Muligheden af en Minesprængning uden for 40 Meter Kurven, han svarer: "Jeg kan naturligvis ikke benægte, at det er en Bundmine, der har foraarsaget denne Ulykke, hvis Kendsgerningerne viser det modsatte. Men jeg vilde! paa Porhaand have stillet mig skeptisk overfor Muligheden." "Kastede Englænderne magnetiske eller akustiske Miner ved den jydske Skagerrakskyst?" "Ikke saa vidt jeg ved. Men Tyskerne lavede en Minespærring tværs over Skagerrak. Ben bestod ude til Søs af Ankertovs-Miner, længere inde imod Ky-

17 mt Brigit Mærsk. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ' III -4. B. I. Søndag 3:7/ fortsat: sten ogsaa af Bundminer. Dette Minefelt blev efter Krigen strøget af tysk Plaadepersonel under dansk og norsk Kommando. Det kan ikke have været en Ankertovs Mine, der har ramt "Brigit Mærsk", heller ikke en drivende Hornmine, for i begge Tilfælde vilde der være slaaet Hul i Skroget." Saa vidt den sømilitære Sagkundskab. Hvis de kommende Undersøgelser viser, at "Brigit Mærsk" er mineramt, - hvad der paa Porhaand ikke synes megen Tvivl om - maa det altsaa have været af en Bundmine, eventuelt af tysk Oprindelse. Berlingske Tidende Mandag Morgen 18. Januar 1954: Det mineramte Tankskib "Brigit Mærsk" red Stormen af for sine Ankre indtil Kl. ca. 14 i Gaar. Da naaede den svenske Bjergningsdamper "Rudolph" frem til det havarerede Skib og gav sig straks i Arbejde med at bringe Slæbetrosser om Bord. Kl. ca. 16 begyndte Bugseringen Nordøst over i Retning af Skagen. Vejret havde i Løbet af Natten og formiddagen bedret sig meget, og da Slæbeturen begyndte, blæste - det kun en jævn nordlig Brise af Vindstyrke 3* 3nen der gik stadig en voldsom Dønning fra Vest, som dog ; vil fortage sig, efterhaanden som Slæbningen skrider frem, saa åenne formentlig bliver lettere og lettere. Hvor haardt Vejret var den foregaaende Aften og Nat, fremgaar af den Kendsgerning, at "Brigit Mærsk 1 ' medens den red for sine Ankre, til Stadighed stak Næsen i med saadan Kraft, at Skanseklædning og Gelænderværk paa Borskibet blev bulet og bøjet. Et Held, at Ankre og Kæde holdt. En Gang i Løbet af Natten havde Redningsskibet "Vestkysten" faaet bragt en Slæber om Bord paa "Brigit Mærsk" med det Pormaal eventuelt at begynde en Bugsering. Det blev dog opgivet, da man hurtig blev klar over, at en saadan Anstrengelse vilde overstige "Vestkystens" Kræfter. "Vestkysten" blev paa Stedet ' indtil "Rudolph" naaede frem, og vendte derefter hjem til sin Station i Tyborøn. Ved 21-Tiden i Aftes naaede endnu et svensk Bjerg ningskib, det store og kraftige "Herbert" frem til "Brigit Mærsk", og ved 22-Tiden sluttede Svitzers "Ægir" sig til. Om Bord paa "Ægir" befandt sig en Repræsentant for Rederiet A. P. Møller, han var gaaet ud med Lodsbaaden fra Skagen for at blive sat ombord paa "Ægir", da dette Skib ved 17-Tiden passerede Skagen. Hele tre kraftige Bjergningsskibe er saaledes nu i Gang med at bringe "Brigit Mærsk" rundt om Skagen og gennem Kattegat, Naar Skagen er passeret vil Kursen blive sat mod Gøteborg. Det kan anses for givet,; at det havarerede Tankskib vil faa sine Skader repareret ved et svensk Værft, idet der i Danmark ikke for Tiden findes et Værft, der har en Plyde- eller

18 .III HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ] PA KRONBORG i mt Brigit Mærsk. i B. T. Mandag Morgen 18/ fortsat: Tørdok stor nok til at genneføre et saa omfattende Arbejde. Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 19. Januar 1954: Gøteborg, Mandag Aften: Det danske Tons Tankskib "Brigit Mærsk" kom ved 8,30 Tiden i Morges til Gøteborg Havn og førtes til Eriksberg Værft. Efter hvad der erfares, er Hjælpemaskineriet - bortset fra Dampanlæget - blevet fuldstændigt ødelagt ved Mineeksplosionen, hvorimod Hovedmaskinen, bortset fra Porskydninger i Pundamentet, synes relativt velbevaret. Man regner her med, at Skibet vil blive repareret paa Briks' berg værft, som tidligere har leveret fire Skibe til Rederiet, men det vil naturligvis afhænge af Prisen. To Repræsentanter for "Brigit Mærsks" Rederi og en Repræsentant for forsikringsselskabet var med Skibet til Gøteborg. De var fulgt med den danske Bjergningsbaad "Ægir" og var gaaet om Bord i "Brigit Mærsk" Søndag Aften. Der var ved Ankomsten ingen ydre Skader at se paa Skibet over Vandlinien, men Skroget vil blive nøje undersøgt, naar det en af de nærmeste Dage er kommet i Dok paa Eriksberg Værft. Ved Eksplosionen har Hjælpemaskinernes Lejer slaaet Revner. Ogsaa hele Skibets Rørsystem er ble-. vet beskadiget og maa gennemgaa en grundig Reparation. Hvor store Reparationsomkostningerne bliver, er umuligt at afgøre, før Undersøgelserne er tilendebragte. "Vikingen". Pebruar 1954: Predag den 15. Januar 1954 gik Tankskibet "Brigit Mærsk" til A. P. Møllers Rederier paa Brøvetur i Øresund. Skibet er bygget af Odense Staalskibsværft A/S. og er i alle Henseender et Søsterskib til "Olivia Mærsk". Paa Prøveturen deltog Repræsentanter for Værft og Rederi. "Brigit Mærsk" føres af Kaptejn E. G. Oszadlik og H. A. Hansen er Maskinchef.

19 III - 6. mt Brigit Mærsk. "Søfart" Nr. 2, April 1954: Odense Staalskibsværft afleverede den 15. Januar det helsvejste Tankskib "Brigit Mærsk" paa ca tdw. til Rederiet A- P. Møller- Nybygningen har følgende Hoveddimensioner: Længde mellem p.p. 530*0" Bredde 70'9" Dybde til Hoveddæk 39' 6" Dybgaaende. ca-, 30*6 3/8" og er bygget til Lloyds højeste Klasse A. 1. "Brigit Mærsk" har 7 Cent ertanke og 2 i 7 Sidetanke med Lastpumperum agter og mindre Pumperum forude. Det er udstyret med kraftige Pumper og Varmespiialer i alle Lasttanke«Brohuset rummer Aptering for Kaptejn og Dæksofficerer, medens Maskinofficerer og den menige Besætning beboer Agterskibet. Skibet er iøvrigt udstyret med en fuldt moderne Navigationsudrustning samt Pryseanlæg for proviant og Eliehammers Skumsluknings anlæg. Maskinen bestaar af en 8-cyl. B. & W. Dieselmotor, Type 1/874-VTP-160, der giver Skibet en Part af 15? 5 Knob lastet.

20 #*/ i 7/, 5 I ' *> A -&* æs : &*-,: >.: <% C / '<% fr_ ^ t-«v & i'&'/iw ^ *. ^^^ 4, /<3-& ^3./ r, f ' f Is ii^^^t<i<i /C j i &*! Æ- ; a- ^ V/t-Csu-^v &_ ^ss^æ c<f 7 ^-ocs '^» e H*z

21 ms Brigit Mærsk. (III). (Bulkcarrier). 0 V S X. j Int Bygget I96S/69 - Kaldnes Mekaniske Verksted A/S., Tønsberg, Byggenummer. Gudmoder 2/11 19^8: Fru Lisbeth Mourier. 1 S t k. II.600 IHK. Dieselmotor 6K7A-EF. Cylinderdiameter: Slaglængde: Fart: Fabrikat: A/S. Burmeister Se Wain, København. Bygget af Staal. (Skroget helsvejst). 6 Dæk til Transport af I.800 S-j-k. Folkevogne. 1 Dæk som almindelig Bulkcarrier. 6 Lademaster. 6 Luger. Maskine agter. vandtætte Skodder. Vandballast: l8o x 23 x lo Meter dw O5I0 brutto 9-léo,o5 netto. Ifølge Anmeldelse dat. 21/ bygget til: A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg. Indregistreret 22/1 1969*

22 ms Brigit Mærsk. (III). (Bulkcarrier). 0 V S X. V. - 1, Billeder: Mærsk Post - Oktober 1968 (Søsætning) Negativer: Litteratur: Mærsk Post - Oktober I968 (Søsætning)

23 ms Brigit Mærsk. (II). (Tankskib). 0 Y. U C, ;v Billeder: Arkiv. Negativer' Litteratur

24 ms Brisk. 0 X Z Q. III - Børsen 28. Januar 1948: Firmaet Tuxen & Hagemann har købt to Korvetter i TJSA., der nu er paa Vej til B-anmark. I &aar Morges grundstødte det ene af Fartøjerne, "Brisk", Syd for Bovbjerg paa Vestkysten. Svitzer har sendt "Sigyn" fra Grenaa til Assistance, men "Brisk" var imidlertid kommet flot ved egen Hjælp.

25 ms Brisk. OXZQ. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET Børsen 13«Maj * Fiskeskipperne Orla, Ove og Harald Rønn, samt deres Kolleger, H. Bngelstoft og Karl Olesen, alle fra Lemvig, blev i Gaar i Sø- og Handelsretten tilkendt Kr. i Bjergeløn, fordi de den 27. Januar i Fjor med deres Kuttere bjergede Firmaet Tuxen & Hagemanns Bamper "Brisk", der var grundstødt ved Bødmandsbjerget 2-3 Sømil Syd for Thorsminde. Fiskerne havde i et Sagsanlæg mod Tuxen & Hagemann krævet en Bjergeløn paa indtil Kr. "Brisk", der maaler Tons og er en tidligere amerikansk Korvet, var, som dengang omtalt, netop paa Vej fra USA. til København for Ombygning, og Grundstødningen skete paa Sand paa Ydersiden af 2. Revle. Man havde tilkaldt Redningsdamperen "Vestkysten", men denne afslofe, da "Brisk" laa i et minefarligt Farvand, ligesom der ikke var øjeblikkelig Fare for den strandede Bamper og dens Besætning. Be omtalte fiskekuttere kom derpaa til og slæbte "Brisk' ind til Tyborøn. Sø- og Handelsretten fastsatte Bjergelønnen under Hensyn til, at de bjergende Fiskekuttere kun havde været udsat for ringe Minefare. Besuden var det godt gjort, at de forsikringsmæssigt set var dækket mod en saadan Fare, bl. a. fordi Hjælpen i Betragtning af Mulighederne for pludseligt opstaaende daarligt Vejr dog maatte komme hurtigt. Berlingske Tidende 22. Juni 1949: Flensborg, Tirsdag: I Morgen afleverer Flensborg Skibsværft et moder- : ne Køleskib til Rederiet Tuxen & Hagemann i København Bet drejer sig om en tidligere canadisk Korvet ved Navn "Brisk", der efter Ombygningen faar en Lasteevne paa ca Tons. Skibet skal efter prøveturen i Morgen gaa til Norge, hvor der skal lastes Fisk til Italien. "Brisk" har et meget moderne Køle-; anlæg, der er indbygget under Tilsyn af Nordisk Køle; Teknik, København. Overalt i Mandskabs- og Officers-; kahytterne er der elektrisk Opvarmning. Skibets Ho- i vedmotor er en tidligere tysk U-Baadsmotor paa 2100 HK. Med Ombygningen kommer "Brisk" til at staa Rede-i riet i ca. 3,5 Hill. Kr. Berlingske Tidende 10. Juli 1949: Et Skib, der er sikker paa at vække Opmærksomhed, hvor det kommer frem, er i Gaar afleveret fra Flensborg Skibsværft til Rederiet Tuxen & Hagemann, København. Skibet, der har faaet Navnet "Brisk", maaler 750 Brutto Register Tons. Lastrummene, der tilsammen maaler Kubikfod, er udstyret som ^ryse:rum. Fremdrivningen sker ved en 9-cylmdret M.A.K. Biesel

26 PA KRONBORG { ms Brisk. OXZQ, i III B. T. 10/ (2) otor paa Bremse-HK., og_"brisk" har paa Prøve- en opnaaet en Fart af 15,5 "Brisk" er saaledes indenfor sin Størrelsesklasse i den danske Handelsflaades hurtigste Skib. i Bet er specielt indrettet til Transport af dybfrosne Fødevarer som Køå 9 Fisk og Frugt. Kølemaskineriet, som er leveret af Nordisk Køleteknik A/S., { giver Skibet en Nedfrysnings evne paa minus 18 Grad- j er Celsius i Troperne, men naturligvis kan det og- i saa arbejde med lavere Kuldegrader, og der kan holdes forskellige Temperaturer i de forskellige Bastrum.! Alle Rummene er isoleret med granuleret Kork og beklædt med Aluminiumsplader for at forebygge Faren for Luftpaavirkning af de transporterede Varer. : "Brisk" er udstyret med Gyrokompas, Ekkolod, Ra- i diopejler og Radiotelefon. Spillene drives ved Elek-! tricitet. Bet føres af Kaptajn S. A. Sigwardt, og i hele Besætningen bestaar af 19 Mand. Bet er direkte i fra Værftet gaaet ud paa sin Jomfrurejse. "Brisk" er det første Skib, der siden Krigen hid-j til er leveret fra et Værft paa tysk Omraade til noget dansk Rederi. Bet maa dog bemærkes, at det oprindelig er bygget i Amerika. Bet var en Korvet med Bampmaskineri, da Tuxen & Hagemann erhvervede det. Paa Værftet i Flensborg er imidlertid Skibet blevet saaledes ombygget og forandret, at kun selve Skroget er tilbage, og Bampmaskineriet er taget ud og erstattet med Bies elmotor.

27 [ ms Brisk. 0 K Z Q. i III - Lloyds Lislt & Shipping Gazette 21. Juni 1950: Hamburg, June 20.: Banish motor vessel "Brisk", Hamburg for Odense, in ballast, when mooring in Kiel Canal at Km. 73 today owing to fog, spring fouled propeller, diver attending. Lloyds List & Shipping Gazette 24. Juni 1950: Odense, June 21.? Banish motor vessel "Brisk" arrived here to-day from Hamburg. Lloyds List & Shipping Gazette 12. Juli 1950: Leghorn to 1-2 ports U. K., "Brisk", cu. ft. bale (refrigerated), lump sum f.i.o. fruit, ppt. Lloyds List & Shipping Gazette 23. Oktober 1950: Jacksonville, Oct. 21.: Banish motor vessel "Brisk", Santa Marta for New York, here, cargo bananas total loss. Some machinery and hull damage, will repair.

28 »s Britannia ex G. R. Booth. N J R Q. \ Int. - 1, Bygget R. Dixon, Middlesbrough. 1 Stk. 22o NHK. - 97o IHK. Tregangsmaskine Cylinderdiameter: " Slaglængde: 39" 1 Stk. enkeltbundet skotsk Kedel med 1 riflet Fyrgang glatte Fyrgange. Samlet Risteflade 9o Kvadratfod. Hedeflade 3-33o Kvadratfod. Arbejdstryk 160 Pund pr. Kvadrattomme. 1 Stk. Donkeykedel med 80 Pund Arbejdstryk. Kedler og Maskine fra T. Richardson & Sons, Hartlepool. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk - partielt Awning Deck. 2 Master, 4 Luger. Halvdæk 123' Længde af Awning Deck 172' 3 vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbund 255 Tons Agterpeak k2 - Forpeak 9k - 295,5 x 38,2 x 2o,9 225 / 3.35o dw 2*410 brutto netto Ifølge Anmeldelse Nr. 3V7/I898 dat. l6/ indkøbt fra England af A/S. Dampskibsselskabet Union, København, som "G. R. Booth". Ved dansk Indregistrering den 17/ omdøbt til Britannia". Den lo/il 19o5 afgik Skibet fra Barry Kl. 7 Bm. til. Genoa med 3.o28 Tons Kul, men kom aldrig frem. Besætningen udgjorde 23 Mand. Udslettet af dansk Register 5/2 19o6 (Udslettelsesproto- ; kol Nr. 4-1). Skibsregister Nr

29 ss Britannxa. 3ST J R Q. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET Strandingsberetning dat. Luleå 16. Juli 1902: 6. Juli 1902 Kl. 6 Fm. grundstødte "Britannia", fra Brahestad til Marseille med Trælast, ved Fjaderagg paa Holmblandet. "Ved Assistance af Bjergnings Selskabet "Neptun" blev "Britannia" den 7. Juli Kl. 7,30 Em. bragt flot og derefter ind til Holmsund. Aarsagen var Taage og Strømsætning. Søforklaring i Newcastle 20. Becember 1903: Ben 18. Becember 1903 grundstødt ved Sandsend Hess paa Bejse fra Kolding til Blyth i Ballast. Efter at "Britannia", Kaptajn A. Jensen, fra Kl. i 3 Fm. under tæt Taage havde gaaet med langsom Fart ; og stadig afgivet Taagesignaler, klarede Vejret til-! syneladende op, hvorfor Barten igen blev sat op. ; Omtrent 1 Time senere saas pludselig Land tæt for- I ude, Maskinen blev stoppet og Boret lagt Styrbord j for om muligt at dreje klar, men efter ca. 6 Streg- \ ers Drejning huggede og grundstødte "Britannia". Ba det viste sig umuligt ved egen Hjælp at bringe "Bri$j tannia", som var bleven læk, af Grunden, klargjordes) Eedningsbaadene, men straks efter klarede Vejret af,i og Folk fra Land kom til Assistance. Ved at udføre! 2 Varpankre bragtes "Britannia" samme Bag ved Høj- j vande atter flot og indkom til Whitby. Bjergeløn j Kr oo. Anm*: Aarsagen til Grundstødningen maa ifølge den afgivne forklaring formentlig tilskrives Taage og Fejlvisning af Boggen, idet "Britannia" viste sig at være ca. 45 Kvartmil længere fremme end efter Bestikket.

30 ss Britannia ex G. R. Booth. N J R Q, Billede: Kaj Lund: "De Fiskerske Selskaber" Side 321.

31 Britannia ex Varnæs es Gebina. 0 X E C. III - Bansk Søfarts Tidende 4. Juni 1948: Skibsreder A. E. Sørensen, Svendborg, har solgt! ms "Britannia" til Rederiaktieselskabet "Thorshavn" J paa Færøerne for Kr. ; "Britannia", der er et af de tyske Erstatnings-! åkibe (ex "Varnæs") og laster 360 Tons dw., var for-; leden i Bok i Svendborg og blev derefter overtaget af sit nye Rederi, hvis korresponderende Eeder er Birek-j tør Carl Marthinus, Skodsborg. I

32 ms Britannia es Susanne S. es Ronæs es Hanseat; 0 X B B. ' Nationaltidende 30«April 1949= Hamb org, Lørdag: Bet danske Motorskib "Britannia", der er paa 223 Bruttoregistertons, og som tilhører Rederiet A. E. Sørensen, Svendborg, kolliderede i Morges med den tyske Slæbebaad "Hoplafjord" paa Elben og maatte sættes paa Grund ved Cushaven, efter at der var opstaaet en Lækage under Vandlinien. Bet tyske S&xb fik ligeledes en Lækage og maatte gaa ind til Cushaven. "Britannia" var paa Vej til Aarhus med Ler. Nationaltidende 1. Maj 1949: Signalstationen i Hamborg meddelte i Gaar, at det danske Motorskib "Britannia" kort efter Midnat var kollideret med et tysk Skib mellem Cushaven og Indsejlingen til Kielerkanalen. "Britannia", der tilhører A. E. Sørensens Rederier, Svendborg, var paa Vej fra England til Aarhus. Skibet er bragt til Cushaven for Eftersyn og eventuel Reparation. Ingen er kommet til Skade ved Sammenstødet.

33 ss Britta ex City of Liverpool. N 0 G L. Int. - 1, Bygget Mackie & Thomson, Glasgow. 1 Stk. 64 NHK. - 45o IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: " Slaglængde: 27" 1 Stk. skotsk Kedel med 3 corrugerede Kanaler. Risteflade 31 Kvadratfod. Hedeflade 1.2?o Kvadratfod, Arbejdstryk l8o Pund pr. Kvadrattomme. Kedel og Maskine fra Muir & Houston, Ltd., Glasgow. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 2 Master. Luger. Maskine agter. Bak 23 Fod. Halvdæk 6l Fod. 3 vandtætte Skodder. Vandballast: Forpeaktank 22 Tons. l4o,6 x 23,9 x lo,l Fod. 80 / dw. 233 brutto 93 netto. Som ss "City of Liverpool" bygget til: Hagerup, Doughty & Co., Ltd., Grimsby. Ifølge Anmeldelse Nr. 329/19o7 dat. 24/5 19o7 er Skibet indkøbt fra ovennævnte Rederi af: Konsul, Grosserer Lauritz Ditlev Lauritzen, Esbjerg, og omdøbt til "Britta". Indregistreret 24/5 19o7. Ifølge Anmeldelse Kr. 35/l9o8 dat. 31/ er Skibet solgt til: A/S. Island-Færø Kompagniet, Fiskeri- og Handels-Aktieselskab, København. Registreret 31/1 19o8. Ifølge Anmeldelse N r. 97/191o dat. 21/2 191o er Skibet solgt til: Deutsche Hochseefischerei Gesellschaft, Bremerhaven, for Kr. 91.ooo.- og omdøbt til "Friedrich Schroder". Udslettet af Register 21/2 191o - Udslettelsesprotokol Nr. 4 - II - Registreringsprotokol Nr. 2o vend

34 Lloyd 191o-1919 Friedrich Schroder - Deutsche Hochseefischerei G. Tinnemeyer, Geestemunde Seemoos - W. Schuchmann, Bremerhaven, 193^-19^3 Kruckau - Bugsier-Reederei & Bergungs A/G., Hamburg. 23/4 19^5 sænket paa Elben af Besætningen. lo/lo 19o8 paa R e jse fra Island til København grundstødt ved Domsjo. Grundstødningen skete i Taage og Svitzer blev tilkaldt og bragte Skibet flot og ind til København med ubetydelig Bundskade. Bjergeløn Kr

35 I H ms Broager«. 0 X S B "H.S.M." Nr : Onsdag den 25* November 1953 blev Nybygning Nr. 314, "Broager", afleveret til B.B.B.S. efter en tilfredsstillende Prøvetur. "Broager" er den sidste af de saakaldte B-Baade ; vi i de sidste Åar nar bygget til B.B.B.S., idet vi tidligere har afleveret ms "Bastholm 11, "Birkholm" og "Bygholm 11 alle bygget i 1950 og "Bangsbo" bygget 1952 samt "Borreby" og "Broager" bygget i Be er specielt indrettet til Brugtfart paa Middelhavet, men kan ogsaa indgaa i Nord- og østersøsejladsen. Lasteevnen er ca Sons, LasterunL Kubikfod, heraf Kubikfod Kølerum. Skibene har en Længde af 84,0 BU. Bredde 13,3 m, og Bybgang 5,915 m. Hovedmaskinen er en 6-cyl. Bieselmotor? Type Helsingør / B. & W., paa IHK. Ber er Plads til 8 Passagerer i fire 2-Køjes Kamre.

36 I JJJ ms Broager. 0 Y S B. "Vikingen", Januar 1954: Ben 21. November 1953 afleveredes et nyt Skib, ms "Broager", til "Bet Forenede Bampskibs Selskab 5 ' fra Helsingør Skibsværft efter en vellykket Prøvetur. ms "Broager" er det sidste af seks Søsterskibe, som B.B.B.S. bestilte til Barten paa Nord- og øster søen samt Middelhavet, idet de foregaaende fem af Serien var Motorskibene "Bastholm", "Birkholm", "Bygholm", "Bangsbo" og "Borreby". "Broagers" har følgende Bimensioner: Længde overalt 92,4 m. længde mellem p.p 84,0 m. Bredde 15,3 m. Bybgang 5,9 m. Lasteevne (dw) ca Tons. Af de Kubikfod Lastrum er ca indrettet som Kølerum. Maskineriet bestaar af en totakts, sekscylindret Bieselmotor paa IHK., der giver Skibet en Bart paa ca. 13 Knob. Skibet kan medføre otte Passagerer i 4 to-køjes Kamre. Skibet afgik kort efter Ankomsten til København paa sin Jomfrurejse til Middelhavet. Skibets Bører er Kaptejn Lars Larsen. "Søfart" Nr. 1. Januar 1954: Bredag den 20. November 1953 modtog B.B.B.S. det sidste af de seks Søsterskibe af "Bastholm-Klassen" som Helsingør Skibsværft og Maskinbyggeri har leveret Selskabet. "Broager", der er bygget til Bart paa Nord- og Østersøen samt Middelhavet, har følgende Bimensioner: Længde o.a 303 I 2" Længde p.p 275 f 7" Bredde 43'7 1/2" Bybgang 19'5" Lasteevne ca ts. I Lighed med "Bangsbo", "Birkholm" og "Bygholm" er Nybygningen med sit store Kølerum egnet til Transport af Levnedsmidler og frisk Brugt, bl. a. Bananer, foruden til almindeligt Stykgods. Åpteringen er hyggelig og moderne med Plads til 4 Passagerer i 2 Kamre. Bn 2-Takts, 6-cyl. Bieselmotor paa IHK. giføer Skibet en Bart af ca. 13 Knob. ms "Broager" føres af Kaptejn Lars Larsen, og s Hr. R. W. Schroll er Maskinchef. ;

37 *T/ '.? & 'su-u^i/l, S'4*%s&z4g/s&* - %M, s? Li:, 0 <&%/ 6U 4^5 s'ist^soj&c >(&< «.. ;7 A^-W-^. 7J «*4 ^ 'WfitrCS^-J 'Æ<&?/2>-grf k. K*L l-stf^v \ && ^»*\i s & w-ii^. Æ-$, 2^-c-w ifi 5r ^ j^l ''; (C^*-^ ^ -S^j - /[iffii-&-s C«>!>T^; Ave- ip (<> '?/ O s f >? &-& - t ^ '^s«&>? ** &^*. &^ k-! &^i.^/i^-é-^.»'- fl-g/fls &-. / *l/ /& &«'«t-- i-^-->w* *T /*i* S^p, -

38

39 PA KRONBORG ms Broager. 0 Y S B. T Billeder: "H.S.M." Nr Omslag.

40 ss Brockenhuus Schack. NPSM. / 0 Y A Z. * sm ^P^

41 ;s Brockenhuus Schack. NPSM. /OYAZ. : Int Bygget 19o6 - W. H. Jacobs, Haarlem. 1 Stk. 32 NHK. - 28o IHK. Compoundmaskine, Cylinderdiaraeter: 13-30" Slaglængde: 18" Fabrikat: Byggeværftet. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 2 Master. 1 Luge. Brodæk 26 Fod. Halvdæk 3 Bod. 4 vandtætte Skodder. Vandballast: lo Tons lo3,3 x 19,2 x 7,3 Fod. 12 / 18 dw. 111 brutto 48 netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 3lVl9o6 dat. 8/6 19o6 er Skibet bygget til: A/S. Sydfynske Dampskibsselskab, Svendborg, for Kr. 93*5oo.~ Indregistreret 9/6 19o6. 15/ anmeldt solgt til: A/S. Svendborg Skibsværft, Svendborg, til Ophugning. Skibet blev imidlertid ikke ophugget, men samme Dag solgt til: Skibsreder Herman Christensen, Nykøbing Falster, g ombygget til Motorskib og omdøbt til "Falster". Skibets Dampmaskine blev taget ud og indsat i ss "Carl" af Haderslev, der netop havde faaet sin Maskine og Skrue ødelagt ved at tørne mod noget Vraggods i Storebælt solgt til A/S. Nordsøkysten, Esbjerg, og omdøbt til "Holmsland". I A/S. Dan Transport, København, og omdøbt til "Fola". I9V? - - Partrederi v. Skibsreder Jens Hansen, Rudkøbing, og omdøbt til "Kolding"

42 ss Brockenhuus Schack. NPSM. /OYAZ, V Billeder: Arkiv Negativer: Litteratur

43 ms Broen. (Automobilfærge). 0 Y L C Nationaltidende 9. Becember 1951: I G-aar løb af Stabelen paa Frederikshavn Skibsværft en Automobilfærge til BSB. til Sommeren Benne Bærge af Staal til 70 Vogne og Rejsende skal hedde "Broen". Ideen er BSB's. Man siger i Sølvgade 40: - Sammen med Storebælts øvrige Bærger danner den nye Bærge en Bro mellem Sjælland og Byn. En gyngende Bro, indtil man engang bygger den rigtige Bro. Engang? I BSB. haaber man med Batning: Man mener, at baade Millioner af Rejsende og Millioner af Vogne skal over Storebælt med "Broen" (og de øvrige Bærger), før Broen aabnes. Bru Karen Johnsen, gift med 'Trafikchef Niels Johnsen, gav den nye Bærge Navn. Stabelafløbningen havde mange tilskuere. Beriblandt Trafikministeren, Repræsentanter for Værftet (Birektør B. 0. Normann) og for BSB. Fremdeles særligt Indbudte samt Arbejdere og Haandværkere fra "Broen". Storebælt-Kaptajn Krakow-Nielsen skal være Automobilfærgens Bører.

44 ms Broen. (Automobilfærge). O l i C. i III - Nationaltidende 7. Juni 1952: Statsbanernes nye og største Bilfærge "Broen", præsenteres i Bag ved en Sejlads i Øresund, og efter nogle tekniske Prøveture er den klar til Indsættelse paa Storebælt - paa et Tidspunkt, da den store Berietrafik er ved at tage sin Begyndelse. Statsbanerne skulde herefter være godt rustet til i Aar at undgaa de sædvanlige l, Blaskehalse"-Besværligheder, idet man nu disponerer over 2 Bilfærger - nemlig foruden "Broen", Bilfærgen "Heimdal" - 6 tre-sporede Motor-Jernbanefærger, en to-sporet, ældre Bamp-Jernbanefærge og en kombineret Motor-, Jernbane- og Bilfærge. Ben sidste, "Freia", skal dog ogsaa fortsat være Reserve for Kalundborg-Aarhus Overfarten. "Broen", som er bygget paa Frederikshavn Værft og Flydedok, er paa Tons og er 80 Meter lang og 13,50 Meter bred. Ben har Plads til Passagerer foruden fuld Billast, ca. 70 Biler, som alle kan for lade Færgen i samme Retning, som de kører, og altsaa slipper for den ofte ubehagelige Bakning ved Færgelejerne. Færgen har nemlig Udkørsel over saavel For- : som Agterenden. "Broen" er udstyret med det mest moderne Maskinel, saaledes at den fuldt lastet kan løbe 18 Knob, og den er meget elegant og tidssvarende indrettet og forsynet med Ekkolod, Radiopejler, Projektorkompas, elektrisk Uranlæg samt Radaranlæg, ligesom man har søgt at drage Nytte af alle de Erfaringer, man i de forløbne Aar har høstet, for at gøre Færgen saa bekvem og praktisk som muligt. Paa Mellemdækket er der Spisesalon med Plads til 120 Passagerer, og paa Promenadedækket er der i en stor Rygesalon - den største i nogen BSB.Færge - ved 4-Personers Borde Plads for 150 Passagerer. I den agterste Bel af Promenadedækket er indrettet en mindre Salon for Ikke-Rygere > med Plads til 25. "Broen" er endelig forsynet med et særligt effektivt Brandmateriel, Redningsbaade af Letmetal, et stort Antal Redningsflaader og Redningsbælter af Korkplader holdt sammen med Nylonliner, mv. Kølen til "Broen", der er en dobbeltskruet Bærge af Bureau Veritas højeste Klasse, blev lagt i Marts. i Fjor, og Stabelafløbningen fandt Sted den 6. Becember i Fjor* Berlingske Tidende 8. Juni 1952: BSB. tog i G-aar et halvt Hundrede Indbudte paa en Præsentationssejlads i Øresund med Automobilfærgen "Broen", et fint og pynteligt "Skiv", det foreløbigt sidste i DSB*s Storebælts-Flaade. "Broen" har Plads til 70 Vogne og Rejsende. Paa Turen rettede "Broen" Kompas. Imorgen sejler "Broen" til Korsør. Fra paa Lørdag den 14. Juni gaar "Broen" ind i det daglige Slid paa Storebælt. Generaldirektør Emil Terkelsen, Prøvesejladsens Vært, sagde i en Tale, at man nu vil koncentrere sig om en Modernisering og Udbygning af Færgehavnene^

45 ms Broen. (Automobilfærge). 0 Y L C III B. I. 8/ (2): i Korsør og Nyborg, et Job til Millioner KronerJ Han fortalte Historien om "Broens" Navn. Ba man syn-, tes, at baade de geografiske ("Korsør", "Nyborg", "Fyn", "Sjælland") og de mytologiske Navne ("Odin", "Freia") var brugt op, fik man den Ide at kalde Fær- : gen "Broen". Man sagde: - En "fast" Storebæltsbro er : en Ting for Fremtiden. Til G-engæld har man allerede "en Færgernes gyngende Bro", til denne Bros Hæder skal Færgen hedde "Broen". Ba man havde set Færgen oppe og nede, og de fleste havde sagt pæne Ting om "Broen", strøg man Værftets Flag og hejste BSB f s. Samtidig overrakte Emil Terkelsen Birektør Fr. Thomsen fra Frederikshavn Skibsværft en Check paa 1,7 Millioner Kroner, det sidste af fem Afdrag paa "Broen". Ber var flere Taler under Sejladsen. Turistchef Mogens lichtenberg sagde, at BSB. er Landets største indenlandske Rederi, hvilket undrede mange. Han sagde yderligere, at han anser en Øresundsbro vigtigere end en Storebælts-Bro. Birektør Viggo Lærkes fra Forenede Banske Motorejere talte om Storebælt og Motorverdenen og understregede Betydningen af et gnidningsløst Samarbejde mellem Automobiler og Jern baner. Birektør K. J. Ibsen fra Kongelig Ban.sk Automobilklub begyndte med en Historie om Biskoppen af Burham fra 1113 og sluttede med et Leve for Generaldirektør E. Terkelsen, en Handlingens og Initiativets Mand. Værftsdirektør Fr. Thomsen ønskede endeligt Mandskabet paa "Broen" Held og Lykke i deres Arbejde. Ekstrabladet 9. Juni 1952: Banske Statsbaners nye Vidunder, Bilfærgen "Broen", er ikke saa vidunderlig, som man først havde antaget. Ved Præsentationssejladsen paa Øresund Børdag Middag afsløredes det, at den nye Færge lider af en Fejl, der gør Opholdet om Borå paa den til lidt af en Brøvelse. Bet er ikke overdrevent at sige, at det vil være forbundet med ikke ringe Ubehag at indtage sin Middag i Færgens pragtfulde Spisesalon under Bækket - ikke fordi Restauratør Schwartslose ikke sørger godt for sine G-æster, men fordi de kommer til at nyde deres Svinekoteletter i Omgivelser, der faar dem til at tro, at de sidder i det Slagteri, hvor Svinet fik Kniven. Kort sagt: - Ben nye -bilfærges nedre Regioner hyler som en stukken Gris. En skingrende Tone, en Blanding af Grisehyl og Støjen fra en Jetjager i Optrækket, ligger over Pærgens nedre Regioner under hele Farten, og Lyden forplanter sig op gennem Skibet og er hørlig overalt. "Ekstrabladet" bad Repræsentanter for Værftet i Frederikshavn, der har bygget "Broen", om at give en Forklaring paa denne generende Hyletone og fik til Svar, at "Broens" Skruer ikke har vist sig at svare til Forrentningerne. Skruerne, der er leveret af et stort engelsk Firma, har under de første Sejladser vist sig at være behæftet med Fejl i Skruebladenes

46 i j ms Broen. (Automobilfærge). 0 T L C.! III - Ekstrabladet 9/6 1952^ (2): Stigning. Fejlen er kun nogle faa Milimeter, men den er stor nok til, at Skruens Gang i Vandet udvikler en frygtelig Hyletone«Man kan ikke faa repareret "Broens" Skruer nu - Færgen r lovet indsat i Sommertrafikken og indkorpoueret i Sejlplanen for Storebælt, saa hele Sommeren igennem maa Passagererne altsaa finde sig i Hyleriet - og Restauratøren sikkert i færre Besøg i Spisesalonen, end han havde haabet paa. Til Efteraaret skal "Broen" til Eftersyn, og ved denne Lejlighed skal de fine nye Skruer udskiftes, saa Hyletonen kan forsvinde ved Vinterplanens Ikrafttræden. Ber er Grund til at notere, at Udskiftningen af Skruerne ikke belaster BSB's Færgebudget med yderligere Udgifter. Fejlen ved Skruerne ligger hos den engelske Leverandør, og det er ham, der maa betale for Rettelsen, Men derfor er Hyleriet jo lige ubehageligt, og det er en kedelig Ting ved et skib, der som "Broen" ellers er i alle Maader perfekt og en Pryd for BSB's Flaade. El. 10 i Formiddags ankom "Broen" til Korsør, hvor BSB f s nye Bilfærge blev modtaget af en stor Menneskemængde. I de kommende Bage skal "Broen" foretage en Række Prøvesejladser paa Storebælt og desuden prøve, hvordan den kommer ind i Færgelejerne i Korsør og Nyborg. "Broens" Premiere er samtidig fastsat i Bag. Ben bliver Fredag den 13. Juni, hvor Færgen afgaar fra Korsør Kl. 21,20 og sejler den planmæssige Nattur fra Nyborg Kl. 1,30 med Lastbiler til København. Fyens Tidende 22. Juni 1952: Statsbanernes nyeste Færge, Automobilfærgen "Broen", der blev sat ind i Storebæltsoverfarten for ca. 14 Bage siden, har ikke haft nogen heldig Debut. Bordet første afsløredes det ret hurtigt, at Ski-: bets Skruer frembragte en mildest talt uheldig Bilyd. For det andet har det vist sig visse Manøvreringsbesværligheder, og endelig - og det er det værste - har Uregelmæssigheder i Maskineriet bevirket, at Færgen indtil videre har vist Uvilje til at lade sig starte, og selv om det er noget, man jævnlig er ude for med nye Motorer, idet Afslibningsspaaner fra Stempler sammen med Olien danner en hæmmende klæbrig Masse, blev det for "Broens" Vedkommende hurtigt saa slemt, at der maatte gøres noget. Igaar Formiddag blev Skibet lagt op i Korsør, hvor Arbejds hold fra Burmeister og Wain nu skal arbejde med det i Bøgndrift. Ber er et lille Haab om, at det atter kan indgaa i Briften i Løbet af Tirsdagen. Skrue- Bilyden er der intet at stille op med. Fortager det. sig ikke, maa "Broen" forsynes med nye Skruer. i i

47 * PÅ KROMBORG j ms Broen. (Automobilfærge). O Y L C.! III - Nationaltidende 28. Juni 1952: Bilfærgen "Broen" blev atter i Gaar Formiddag prøvesejlet efter Reparationen af Motoren, og Kl. 13 kunde den indstættes i Storebæltsoverfarten, hvor Trafiken herefter atter er normal.

48 ms Broen. (Automobilfærge). O Y L 0. i III - i Nationaltidende 3. Juli 1952: Statsbanernes nye Bilfærge "Broen" synes i nogen Grad at skulle blive et Smertensbarn. For nogen Tid siden maatte Færgen sættes ud af Brift kort efter at være blevet indsat paa Storebælt, fordi der var Kludeder med Motorerne, og i Gaar havde "Broen" et nyt Uheld, denne G-ang af alvorligere Art, som bevirkede, at den paany maatte paa Reparationsværksted. Bet er dog ventet, at "Broen" vil være istandsat, saa den atter i Bag kan tage sin Part af det store Antal Biler, som i disse Feriedage sejles iver Store-j bælt. i Uheldet skete Kl. 14,18, da "Broen" var paa Vej ind i Nyborg Havn, efter at have sejlet den planmæssige Tur fra Korsør, og det af en saadan Voldsomhed, at det var hørligt over hele Nyborg Havn og en stor Bel af Byen med. Øjenvidner fortæller, at "Broen" havde temmelig stor Fart paa, da den stod ind i Nyborg Inderhavn. Ben sejlede ind med Agterstævnen forrest, og den ramte med voldsom Kraft Færgelejets vestlige Molehoved, som blev stærkt beskadiget. Ber fremkom i Skibets Agterparti en stor Bule, de svære Jernplader flossedes op i Flager, og Færgen fik en temmelig stor Læk, dog heldigvis over Vandlinien. Sammenstødet var saa kraftigt, at Rystelsen kunde mærkes i Restaurant "Lokalstationen", som ligger overfor Færgelejet. I "Broens" Restaurant faldt Skaarene fra Servicet klirrende mod Gulvet og en Skillevæg blev trykket ind En af det kvindelige Personale paadrog sig Flænger, saa hun maatte under Lægebehandling. lait saaredes tre Mennesker. Fru Støberiarbejder i'eick, Korsør, som stod ved en af Børene paa Færgen^fik Armen haardt kvæstet, da Døren smækkede i med et Brag, og hun maatte i Ambulance føres til Nyborg Sygehus og indlægges. Ogsaa hendes Mand fik Armen beskadiget, men dog ikke alvorligere, end at han kunde forbindes hos en Læge. } j "Broens" Kaptajn, G. Nielsen, opholdt sig paa Kom-; mandobroen, da Uheldet skete. Han erklærer, at det blæste temmelig kraftigt, og at det i Forvejen er ret vanskeligt at manøvrere den tunge Færge det paa- \ gældende Sted. Ud over at dementere et Rygte om, at der var sket ; en Misforstaaelse mellem Personalet paa Kommandobro-; en og Personalet i Maskinrummet, ønskede Kaptajnen ; imidlertid intet at tilføje. Han betragtede Uheldet som hændeligt. Ber er iværksat en Undersøgelse, som ventes til- i endebragt i Løbet af Torsdagen, men allerede i Aftes kunde Søfartschef Bager fastslaa, at det kan betrag-: tes SOÉL udelukket, at Motorerne har svigtet. Ber fo-: religger efter alt at dømme en - formentlig hændelig j - Fejl ved Manøvreringen.! Bet hænder ofte, siger Søfartschefen, at en Fær- ge gaar temmelig haardt mod Bolværket, som i det væ-' sentligste er af Træ. I Regelen giver Træet, som er I

49 Nationaltidende 5. Juli 1952: HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ms Broen. (Automobilfærge). 0 Y L C. \ III - l Nationaltidende 3/ (2): elastisk, efter for Stødet, og man mærker ikke mere til det passerede, men i Gaar skete der det, at Færgen ramte en lille Stenmole i Lejets venstre Side. Samtidig har Farten nok været noget større end vanligt, og Resultatet var de voldsomme Følger af Sammenstødet Biler fik forskellige Skader, da de blev kastet rundt mellem hinanden, men det drejer sig vist nok i det væsentligste om Buler i Karrosseriet m.v. Skaden paa Færgen er ret betydelig, og den maatte straks tages ud af Farten og sendes til BSB.'s Maskinværksted i Nyborg, hvor man bl. a. vil støbe en Cementklods ind i det Hul, der blev slaaet i Rælingen. - Ber har, udtalte Søfartschefen, været forskellige Begyndervanskeligheder med "Broen". Nu haaber vi, at dette Uheld bliver det sidste - der har nu været tilstrækkeligt med den. Nationaltidende 4. Juli 1952: Ber er berammet Søforhør i Anledning af Statsbanernes Bilfærge "Broens" alvorlige Uheld i Onsdags til Kl. 15 i Bag i Retten i Nyborg. I Forhøret, hvor 'Kaptajn Bech repræsenterer Statsbanerne, vil der blive foretaget Afhøring af Kaptajn Gustav Nielsen samt af Maskin- og Dækspersonalet paa "Broen", og naar Afhøringerne er tilendebragt, gaar Materialet til Ministeriet for Handel- og Søfart og til Statsadvokaten, som træffer Afgørelsen om, hvorvidt der skal rejses Tiltale i Anledning af Uheldet. Statsbanerne var fra første Færd indstillet paa selv at foretage Undersøgelsen, men "3roens" Uheld har i Gaar vist sig at være væsentlig alvorligere end først antaget, hvorfor ma4 nu har valgt den anden Premgangsmaade. "Broen" kunde efter den første interimistiske Istandsættelse i Gaar selv sejle til København, og den lagde i Aftes Ind i Frihavnen, hvor den bliver liggende, indtil den i Bag Kl. 6,30 gaar i Bok hos Burmeister og v/ain. Saa sent som Onsdag Aften mente Statsbanerne, at man selv vilde kunne istandsætte Færgen paa Reparationsværkstedet i Nyborg, og at "Broen" vilde kunne overtage sin Rute paa Store Bælt i Gaar, men den skete Skade var for alvorlig dertil. "Broen" maa mindst i en Uges Tid blive hos Burmeister & Wain, og før Ugen er gaaet, tør man ikke gøre sig Haab om paany at faa Færgen ind i Store Bælts- Overfarten. Der kan ogsaa gaa endnu længere Tid, før det sker. Bet har været nødvendigt at foretage en større omlægning af Trafiken paa Store Bælt. "Broen" afløses af den temmelig gamle BSB-Færge "Christian IS" og af Færgen "Prins Christian", som i den sidste Tid har ligget som Reserve ved Gedser-Grossenbrode Overfarten, men som efter Flanerne en af de nærmeste Dage skulde være kommet til Korsør.

50 ms Broen. (Automobilfærge). 0 Y L C. ;III - Nationaltidende 5. Juli 1952: Nyborg: Ved Retten i Nyborg afholdtes der Fredag Eftermid-, dag Søforklaring i Anledning af Store Bælts Færgen "Broens" Uheld i Færgelejet i Nyborg. Retten beklædtes af Bommer Keiser-Nielsen med Lodsformand C. Kronskjold og Havnefoged B. Theisen som søkyndige Meddommere. Fra Statsbanernes 1. Afdeling var mødt Kaptajn 0. Becft. Kaptajn Gustav Nielsen oplyste, at Aaråagen til Uheldet sikkert maa skyldes de haarde Manøvrer, han blev nødsaget til at foretage med Færgen, da han skulde sejle ind i Lejet. Vinden var sydøst, og han anslog Styrken til 4-5 Meter. Ba "Broen" er et meget højt Skib, maatte jeg skønne, om det var forsvarligt at gaa ind i Bilfærgelejet eller i et Jernbanefærgeleje. Men jeg regnede med, at jeg kunde gaa i Bilfærgelejet, hvor jeg havde været en Gang tidligere paa Bagen under samme Vindforhold. Kaptajnen forklarede videre, at Vinden tog Færgens Overbygning i Forstavnen og førte den udad, hvorfor det blev nødvendigt at foretage hurtige og haarde Manøvrer for at rette Færgen op og slippe ind i Lejet. Videre erklærede han, at der havde været Fejl ved! Maskinerne, og derfor havde man faaet Besked om, at man skulde sejle forsigtigt. Men i de sidste 36 Timer' havde Maskinerne dog fungeret fuldt ud tilfredsstillende, og under Indsejlingen og under Sammenstødet havde Ordren til Maskinrummet ogsaa været udført aldeles omgaaende, saaledes at der Ikke var noget at skyde paa Maskinpersonalet. Kaptajnen havde haabet, at han kunde have rettet Færgen op, men ved de haarde Manøvrer, han foretog, kom der for stor en Drejning til, saaledes at det ikke var muligt at faa Færgen til at løbe ind i Lejet hvorfor den tørnede mod Stensætningen. Bet oplystes paa Poranlednlng af Kaptajn Bech, at Maskinerne aldrig havde svigtet under Indsejling i Færgelejerne, og dette blev understreget stærkt af Maskinmester J. P. Madsen, der senere blev afhørt, og som blandt andet oplyste, at de mange haarde Manøvrer var man vant til, og man havde ikke i Maskinrummet fundet noget unormalt, før Færgen tørnede mod Stensætningen. Maskinmesteren erklærede, at han i mange Aar havde sejlet med Kaptajn Nielsen, og han havde altid vist sig at være en meget dygtig Fører, der kunde tage en Situation paa rigtig Maade. Alle hans Medarbejdere følte sig derfor trygge ved at have ham paa Broen. Akterne fra Retsmødet sendes nu til Statsbanernes Generaldirektorat og til Søfartsministeriet, hvor man træffer Afgørelse om, hvad der skal ske videre.

SJÆLLAND (1933) Fra: Til: Aktivitet:

SJÆLLAND (1933) Fra: Til: Aktivitet: 20.02.1932 20.02.1932 Kontraheret som nybygning nr 207 ved Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri A/S 09.04.1932 09.04.1932 Køllagt på Helsingør værft 16.12.1932 16.12.1932 Afholdt afprøvning på prøveplan

Læs mere

MOMMARK. Fra: Til: Aktivitet:

MOMMARK. Fra: Til: Aktivitet: 25.10.1921 25.10.1921 Kontraheret ved Nakskov værft for 649.414 kr som byggenummer 17 17.01.1922 17.01.1922 Køllagt på Nakskov værft 24.06.1922 24.06.1922 Søsat og navngivet MOMMARK ved Nakskov værft 04.08.1922

Læs mere

Entreen mellem 1. klasses ryge- og spisesalon med kort over Østersøen og skibets rute indlagt.

Entreen mellem 1. klasses ryge- og spisesalon med kort over Østersøen og skibets rute indlagt. HAMMERSHUS 1936 M/S HAMMERSHUS er helt igennem Skibet af 1936, saavel hvad Ydre som Indretning og tekniske Installationer angaar. Det er specielt indrettet for Farten på Bornholm, men er tillige bygget

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Dansk Færgehistorisk Selskab www.dfhs.dk

Dansk Færgehistorisk Selskab www.dfhs.dk 11.12.1929 13.12.1929 Kontraheret ved Aalborg værft som nybygning nr 42 11.03.1930 11.03.1930 Køllagt på Aalborg værft 29.08.1930 29.08.1930 Søsat kl 13.15 og navngivet HEIMDAL af fru sagfører Cortes 28.10.1930

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Saa blæser det op igen

Saa blæser det op igen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Title. MAN Diesel & Turbo < 1 >

Title. MAN Diesel & Turbo < 1 > Title < 1 > Nationalt maritimt klenodie Title < 3 > Fortid og nutid Burmeister Wain 3335177.2007.10.17 (LS/OG) 4 Opfinderen Rudolf Diesel Første Patent 1893 3334511.2006.11.10 Den visionære praktiker

Læs mere

10 vrag Poseidon skal dykke på i 2014. - Wotan - Cimbria S/S - U251 - M403 - Alexander Nevskij - Elsass - Ålborghus - Boringia S/S - Anø M/S - Fjorden

10 vrag Poseidon skal dykke på i 2014. - Wotan - Cimbria S/S - U251 - M403 - Alexander Nevskij - Elsass - Ålborghus - Boringia S/S - Anø M/S - Fjorden Side 1 af 11 10 vrag Poseidon skal dykke på i 2014 - Wotan - Cimbria S/S - U251 - M403 - Alexander Nevskij - Elsass - Ålborghus - Boringia S/S - Anø M/S - Fjorden Side 2 af 11 Wotan Vraget Wotan kan dykkes

Læs mere

SELANDIA ved søsætningen i efteråret 1911 ved Refshaleøen.

SELANDIA ved søsætningen i efteråret 1911 ved Refshaleøen. SELANDIA ved søsætningen i efteråret 1911 ved Refshaleøen. SELANDIA 1912 Da Selandia sattes ind i Skibenes Række, sejrede det fuldkomment, mere overlegent og mere varigt end noget andet Skib. Det blev

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

"> O L 03. < o 3 2* t. cc. i O. tf O.' -SK -"SV.

> O L 03. < o 3 2* t. cc. i O. tf O.' -SK -SV. Q LU UJ n i O t. cc < o L 03 3 2* "> O E s tf O.' ^ -"SV. -SK HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Dijmphna ex LinkQping. N 2 G 7. Begistreringsprotokoller: X-113 XI-244 Begistreringsdato; 15/7 1882. Københavns

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige

Læs mere

Redegørelse om kollision mellem fiskeskibet SIMONE og containerskibet AURORA i Øresund den 29. oktober 2009.

Redegørelse om kollision mellem fiskeskibet SIMONE og containerskibet AURORA i Øresund den 29. oktober 2009. Redegørelse om kollision mellem fiskeskibet SIMONE og containerskibet AURORA i Øresund den 29. oktober 2009. SIMONE (Foto: Opklaringsenheden) AURORA (Foto: www.shipspotting.com / Willi Thiel) Faktuel information

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

"Die Beederei M. Jetisen A. G., Apenrade".:

Die Beederei M. Jetisen A. G., Apenrade.: HAN; ms Jacob Jebseru 0 Y J 0. III - "Die Beederei M. Jetisen A. G., Apenrade".: Side 213: G-anz vom lyp des heutigen Frachtschiffes mit einigen Fahrgastkammern. Schutzdeckschiff mit Yermessungswell? langer

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses..

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses.. Jordskælvet i det østlige Sjælland den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. Om Jordrystelsen paa Sj ælian den 21. Maj 1881 har J. F. JOHNSTRUP. indsamlet en lang Række af Beretninger, gennem.hvilke Udbredelsen

Læs mere

Estelle Mærsk. (D. 0 X I K. Int. - 1. Bygget 1958 - A/S. Burmeister & Wain, København. 755. Gudmoder 19/6 1958: Frk. Leise Mærsk-Møller.

Estelle Mærsk. (D. 0 X I K. Int. - 1. Bygget 1958 - A/S. Burmeister & Wain, København. 755. Gudmoder 19/6 1958: Frk. Leise Mærsk-Møller. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ms Estelle Mærsk. (D. 0 X I K. Int. - 1 Bygget 1958 - A/S. Burmeister & Wain, København. Byggenummer 755. Gudmoder 19/6 1958: Frk. Leise Mærsk-Møller. 3.760 IHK. Fabrikat: Dieselmotor,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Skorstenen fra M/S ENGLAND med DFDS' karakteristiske skorstensmærke. Det røde bånd på sort baggrund blev brugt i de første 100 år frem til 1967, da

Skorstenen fra M/S ENGLAND med DFDS' karakteristiske skorstensmærke. Det røde bånd på sort baggrund blev brugt i de første 100 år frem til 1967, da DFDS 1937-1970 Da Det Forenede Dampskibs Selskab, forkortet DFDS, blev stiftet i 1866, var ambitionen at samle dampskibe i datidens indenrigsfart med passagerer og stykgods, og dampskibe der især sejlede

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande

Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 779 af 18. august 2000 I medfør af 1, stk. 2, 6, og 32, stk. 4, i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

En tur til det græske øhav.

En tur til det græske øhav. Maj 2015 En tur til det græske øhav. Mange har sikkert prøvet at gå på en havnekaj sydpå, og set ind i den ene lækre båd efter den anden og tænkt, det må være dejligt at sidde i sådan en båd og sejle rundt

Læs mere

Nykøbing 1926 fra Holbæk Amts Venstreblad

Nykøbing 1926 fra Holbæk Amts Venstreblad mange Aar har anløbet Nykøbing Havn, vil Havnefoged Jensen staa som Indbegrebet af den korrekte og hensynsfulde Embedsmand og som det udprægede Ordensmenneske, der i saa høj Grad satte sit Præg Havnens

Læs mere

Velkommen tilbage. Egå sejlklub Duelighedsbevis 7. Aften Vinteren 2015/

Velkommen tilbage. Egå sejlklub Duelighedsbevis 7. Aften Vinteren 2015/ Egå sejlklub Duelighedsbevis 7. Aften Vinteren 2015/16 Velkommen tilbage 7. Aften : af søvejsregler 13 (11) 16 (vigeregler) Gennemgang opgave 36-59 næsten alle af kurser, strøm, afdrift, misvisning og

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer side 1 af 5 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: 24. februar 2016 13:03 Denne sikkerhedsinstruks er gældende for bevaringsværdigt fiskefartøj Elisabeth K571 kaldesignal OU 8893.

Læs mere

Nye færger til nye tider

Nye færger til nye tider Nye færger til nye tider Bedre miljø, høj stabilitet og god komfort Rederiet Færgen sætter i 20 to nye færger i drift på ruten Spodsbjerg Tårs. Skibene er bygget i Tyskland, og den nyeste teknologi er

Læs mere

Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007

Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007 Redegørelse fra Opklaringsenheden Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007 TINA ROSENGREN ved kaj, billedet viser agterskibet med muslingeskrabere og rejste bomme Faktuel information TINA

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 505-1928) Originalt emne Ejendomme og Inventar Forskellige Næringsdrivende Kommunens Malerforretning Næringsvæsen Uddrag fra byrådsmødet den 10. januar 1929 - side 2

Læs mere

ss Pacific. (Kabelskib) N MIT. / 0 Z I B. Bygget 19o3 - A/S. Burmeister & Wain, København, Byggenummer: 23o.

ss Pacific. (Kabelskib) N MIT. / 0 Z I B. Bygget 19o3 - A/S. Burmeister & Wain, København, Byggenummer: 23o. HANDELS- OG" SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Pacific. (Kabelskib) N MIT. / 0 Z I B. Int. - 1. Bygget 19o3 - A/S. Burmeister & Wain, København, Byggenummer: 23o. 2 Stk. 2lo NEK. - l.?oo IHK. Tregangsmaskiner.

Læs mere

Julemandens arv. Kapitel 14

Julemandens arv. Kapitel 14 Kapitel 14 Bogen var en form for dagbog der strakte sig meget langt bagud i historien. Den var håndskrevet, og det var tydeligt at det var Julemanden der havde skrevet om sine mange oplevelser. Han undrede

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Egå sejlklub Duelighedsbevis. Vinteren 2016/ Aften aften. Søvejsregler Kapitel B Regler for styring og sejlads

Egå sejlklub Duelighedsbevis. Vinteren 2016/ Aften aften. Søvejsregler Kapitel B Regler for styring og sejlads Egå sejlklub Duelighedsbevis 5. Aften Vinteren 2016/17 5. aften Søvejsregler: af 7, 8 og nu 9-10 af 27, 28, 29 og nu 30-31 Folder Havets hovedveje Navigation Sikkerhed: Fra 3 gang Manglende Farvandsafmærkning

Læs mere

Klubnyt efterår 2014.

Klubnyt efterår 2014. Sommeren er forsvundet og vi er godt i gang med den sidste del af året, vi er sidst i oktober og der er kun 2 måneder til jul, så er vi igen på vej til sommer og nyt campingsæson. Det har været en forrygende

Læs mere

En lille hurtig tur til Sverige/Norge.

En lille hurtig tur til Sverige/Norge. En lille hurtig tur til Sverige/Norge. Midt på sommeren var vi nogle stykke GTC er som havde et lille kaffemøde (har vi engang i måneden). Og samtalen er meget righoldig og et af emnerne landede pludselig

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Prædiken i Vedersø Kirke den 29. august 1943

Prædiken i Vedersø Kirke den 29. august 1943 Prædiken i Vedersø Kirke den 29. august 1943 En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandvæsen Brandvæsen i Almindelighed Brandvæsenets Personale Vedtægter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. november 1927 2) Byrådsmødet den 8. december

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-1/99

Læs mere

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG. ss Alexander Shukoff ex Brenda. N G K T, il 0 {, Q "T-. i L

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG. ss Alexander Shukoff ex Brenda. N G K T, il 0 {, Q T-. i L HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Alexander Shukoff ex Brenda. N G K T, il 0 {, Q "T-. *,»i/*w i L HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG ss Alexander Shukoff ex Brenda. N G K T. Int. - 1* Bygget

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

REBSLAGER CARL FREDERIKSEN CARL JENS FREDERIKSEN er født 14 Januar 1859 i Gilleleje som Søn af

REBSLAGER CARL FREDERIKSEN CARL JENS FREDERIKSEN er født 14 Januar 1859 i Gilleleje som Søn af H. C. TERSLIN REBSLAGER CARL FREDERIKSEN CARL JENS FREDERIKSEN er født 14 Januar 1859 i Gilleleje som Søn af Rebslager Frederik Jensen Den største Oplevelse i hans Skoletid var Skolens Brand. Den gjorde

Læs mere

Registreringsdatøs 11/4 1891«l/l 1894«(Omregistrering; Bygget 1876 af Gøteborgs mekaniska Werkstad* Gøte-

Registreringsdatøs 11/4 1891«l/l 1894«(Omregistrering; Bygget 1876 af Gøteborgs mekaniska Werkstad* Gøte- HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Saga«(I), HCI&. Registreringsprotokallers XIT-25* Registreringsdatøs 11/4 1891«l/l 1894«(Omregistrering; Bygget 1876 af Gøteborgs mekaniska Werkstad* Gøte- 2 Stk*

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer:

Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer: Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer: Strandingsvæsen og redningsaktioner i Skagen i 1800-tallet. Skagen By-og Egnsmuseum, 2005 1 Transport i 1800-tallet. For 150 år siden var der ingen asfalterede

Læs mere

HANDELS- OG SØFARTSMUSES PÅ KROMSORG

HANDELS- OG SØFARTSMUSES PÅ KROMSORG HANDELS- OG SØFARTSMUSES PÅ KROMSORG ss Nerma. N G C J. Int. - 1. Ifølge Anmeldelse Nr. 5ol/l895 dat. k/7 1895 har Købmand Laurita Ditlev Lauritzen, Esbjerg, afhændet Skibet til: A/S. Dampskibsselskabet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

Kilden er fra Christian Tortzens Gilleleje, oktober 1943, 1970 Christian Tortzen.

Kilden er fra Christian Tortzens Gilleleje, oktober 1943, 1970 Christian Tortzen. I tyskernes lænker Forfatter, Christian Søndergaard beretter om et besøg i Gilleleje midt i november 1943, hvor han har en samtale med en kvinde, som havde været skjult på kirkeloftet. Teksten er et uddrag

Læs mere

Klassisk. Kom og mød de andre hurtige i Helsingør. 120 år Anakonda sejler endnu. Nr. 124 Maj 2015

Klassisk. Kom og mød de andre hurtige i Helsingør. 120 år Anakonda sejler endnu. Nr. 124 Maj 2015 Klassisk Nr. 124 Maj 2015 120 år Anakonda sejler endnu Kom og mød de andre hurtige i Helsingør 1 Gaffelriggeren Anakonda I sidste nummer sendte bestyrelsen en jubilæumshilsen til alle jubilerende medlemsbåde

Læs mere

Kai (I) ex Ganger Rolf ex Whitby Abbey. N L F V. "Int. - 1. Bygget I883 - Osbourne, Graham & Co., Sunderland.

Kai (I) ex Ganger Rolf ex Whitby Abbey. N L F V. Int. - 1. Bygget I883 - Osbourne, Graham & Co., Sunderland. SS Kai (I) ex Ganger Rolf ex Whitby Abbey. N L F V. "Int. - 1. Bygget I883 - Osbourne, Graham & Co., Sunderland. 1 Stk. 14-6 NHK. - 513 IHK. Compoundmaskine. Cylinderdiameter: 25-56" Slaglængde: 36" Fabrikat:

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

36 flotte sejlskibe sejler Fyn Rundt i næste uge

36 flotte sejlskibe sejler Fyn Rundt i næste uge 36 flotte sejlskibe sejler Fyn Rundt i næste uge Den traditionsrige sejlads, Fyn Rundt for bevaringsværdige Sejlskibe løber af stabelen i næste uge. Med de sidste tilmeldinger er Fyn Rundt nu oppe på 36

Læs mere

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Nr. 94 december 2007. Tre piger p togt 6 rs fors g med linolieprimer Sommerst vne i Assens 2008

Nr. 94 december 2007. Tre piger p togt 6 rs fors g med linolieprimer Sommerst vne i Assens 2008 Nr. 94 december 2007 Tre piger p togt 6 rs fors g med linolieprimer Sommerst vne i Assens 2008 De dejlige Mƒlarb de Tekst: Simon Hansen Det ser dejligt ud, her hvor Anna, en Mˆlar 25, ejet af Per Carstens

Læs mere

Kl. 17:15 mødtes alle deltagerne i baren agter, hvor DFDS generøst bød på en drink. Foto: Hans-Henrik Fentz.

Kl. 17:15 mødtes alle deltagerne i baren agter, hvor DFDS generøst bød på en drink. Foto: Hans-Henrik Fentz. DFHS 1991-2016 I anledning af Dansk Færgehistorisk Selskabs 25 års-jubilæum den 20. april 2016 besluttede bestyrelsen at arrangere en jubilæumstur til Oslo for medlemmerne med ledsagere. Takket være stor

Læs mere

3/10/2015. Eksempel på prøveopgave. Testopgave 4. Generel opgave. Hjælpemidler: Ingen. Opgaven bør kunne besvares på en halv time. Opgave 1.

3/10/2015. Eksempel på prøveopgave. Testopgave 4. Generel opgave. Hjælpemidler: Ingen. Opgaven bør kunne besvares på en halv time. Opgave 1. Eksempel på prøveopgave Testopgave 4 Generel opgave Hjælpemidler: Ingen Opgaven bør kunne besvares på en halv time. Opgave 1 Hvilken signalfigur skal du føre, om dagen når du ligger til ankers? En sort

Læs mere

TUREN GÅR TIL RENAULT TRÆF I SVERIGE.

TUREN GÅR TIL RENAULT TRÆF I SVERIGE. TUREN GÅR TIL RENAULT TRÆF I SVERIGE. Vi startede fra Skive den 26/7 2007 KL.6.30 og kørte til Frederikshavn for vi skulle sejle KL10.00 til Gøteborg. Der efter kørte vi til Håverud hvor vi ville se når

Læs mere

ARGENTINEAN REEFER og Torms TEKLA fotograferet under Anden Verdenskrig

ARGENTINEAN REEFER og Torms TEKLA fotograferet under Anden Verdenskrig ARGENTINEAN REEFER og Torms TEKLA fotograferet under Anden Verdenskrig ARGENTINEAN REEFER 1941 Vinteren har været lang, kold og mørk endnu engang, uden Smil og uden Sang, uden Bægerklang. Ingen Sko og

Læs mere

Min Far - en sømand i allieret tjeneste.

Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Foredrag d. 6.02.2017. på Arkivet - et foredrag i samarbejde med Historie Aalborg Aftenens foredragsholder: Jens Aarlo Jensen. Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Jens Jensen læste op fra sin fars

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Originalt emne Sporvejene Trambusser Uddrag fra byrådsmødet den 9. marts 1939 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 917-1938) Indstilling

Læs mere

Tekst & foto: Bifrost

Tekst & foto: Bifrost Tekst & foto: Bifrost Vi ville prøve at gentage turen til Polen helt op til Stettin, der hvor man tager mast af for at sejle ad floden op mod Berlin. Da vi i 1998 skulle ind i Polsk farvand sejlede man

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

th tt- CO o U. CQ cc a. < o O* I H 1 W I ti t i'få ' 1 I

th tt- CO o U. CQ cc a. < o O* I H 1 W I ti t i'få ' 1 I i'få LU 3 cc a. < o U. CQ CO o < th tt- _J LU O 2: O* I o' ^ 0 0 40 fl H fh 1 1 t 1 1 1 I [ t 1 1 1 1 t 1 K 1 O 1 I 1 cd 1 c«1 (i) 1 bo I ti t O 1 tø 1 1 1 to i W I ' 1 I PÅ KROMBORG ss Kongeaa ex Tinto.

Læs mere

Et fritidsliv med sejlads 8 af Hans "Kringle" Nielsen, Toldbodgade Nyborg

Et fritidsliv med sejlads 8 af Hans Kringle Nielsen, Toldbodgade Nyborg Et fritidsliv med sejlads 8 af Hans "Kringle" Nielsen, Toldbodgade Nyborg I sidste halvdel af 1960erne opstod et stærkt ønske hos børnene om også at komme med ud at sejle, især hos de to ældste på 5 og

Læs mere

Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt)

Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt) Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt) Preben og jeg deltog i år i turen rundt om Mors, også kaldet Limfjords Challenge. Det er en tursejlads i tre etaper, ca. 110 km lang. Det var en rigtig

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Med lidt Malice. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Med lidt Malice. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

ss Chr. Christensen. N M J Q

ss Chr. Christensen. N M J Q HANDELS- OG SØFARTSMUSEET RÅ KRONBORG ss Chr. Christensen. N M J Q *d\ HANDELS- OG SØFARTSMUSEET SS Chr. Christensen. N M J Q. Int. Bygget 19o3 - Flensburger Schiffsbau Gesellschaft. 1 Stk. 169 NHK. -

Læs mere

Søfartsstyrelsen refereres i denne Bekendtgørelse: Forsvarsministeriet / Anvendelse af lods

Søfartsstyrelsen refereres i denne Bekendtgørelse: Forsvarsministeriet / Anvendelse af lods Søfartsstyrelsen refereres i denne Bekendtgørelse: Forsvarsministeriet / Anvendelse af lods Orientering Dette er en skrivelse ved databasen Retsinformation, som indeholder teksten "Søfartsstyrelsen" Bekendtgørelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Kortskitser af nye rutetiltag for skibstrafikken i Skagerrak og Kattegat

Kortskitser af nye rutetiltag for skibstrafikken i Skagerrak og Kattegat Kortskitser af nye rutetiltag for skibstrafikken i Skagerrak og Kattegat Oversigtskort Kattegat 1 Den afmærkning med bøjer der er vist på kortskitserne er den eksisterende afmærkning, og skal ikke tages

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

HORSENS-UDSTILLINGEN.

HORSENS-UDSTILLINGEN. ARKITEKTEN 1904-1905 MEDDELELSER FRA AKADEMISK ARCHI TEKTFORENING KØBENHAVN DEN 15. JULI 1905 7. A A RGANG No 42 HORSENS-UDSTILLINGEN. Na ar en jydsk Industriudstilling skulde afholdes, vilde de fleste

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

ss Pregel, N B M K. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG

ss Pregel, N B M K. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Pregel, N B M K. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG HAKDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG Pregel. M B M K. ; I - 1,.er: XI-516. 2-125. enhavns Bygget 1889 af A/S. Burmeister & Wain, København, Bygge

Læs mere

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET PAKKEREJSE-ANKENÆVNET 1 K E N D E L S E i sag nr. 373/2007 afsagt den 17. november 2008 ****************************** REJSEMÅL Krydstogt An der schönen blauen Donau. 28.7.-7.8.2007 PRIS KLAGEN ANGÅR KRAV

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres

Læs mere

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går. Kære Klubkammerater I tirsdags (d. 22/2) skulle jeg ha' været til Kalundborg med en arbejdskollega og sætte noget køkkenbord op, men da det blev aflyst i sidste øjeblik fik jeg mulighed for at tage tidligt

Læs mere

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Swiss Alpine 2010. Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Brian er min kollega i IBM og Lise har jeg kendt gennem 20 år.

Læs mere