Fremtidens skole til VORES børn?
|
|
- Lene Jeppesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 An education is about more than getting into a good college or getting a good job when you graduate. It s about giving each and every one of us the chance to fulfil our promise to be the best version of ourselves we can be Barack Obama
2 Fremtidens skole til VORES børn? Life is a box of chocolate! Ved formand for Skole og Forældre Benedikte Ask Skotte
3 DR I Hegnet på P1 Emil C
4 Rita på TV2 Lærer Skole Familien Rosa s forældre til møde
5 og så går vi ind i konkurrencen om, at være Super Mom/Dad
6 De rigtige forældre
7 Vi støtter deres udvikling
8 Alle forældre skal, som udgangspunkt ses som en ressource
9 Danske børn ser mere til deres forældre. To timer sammen med mor om dagen, og halvanden time med far, viser en ny undersøgelse. Danske forældre bruger i dag mere tid på at være sammen med deres børn end for 20 år siden. I snit får børn tre kvarters mere omsorgstid daglig. Det skriver Politiken onsdag. d. 20. april,
10 Vi skal se børnene som en helhed Omgivelser/forældre Omgivelser/forældre Omgivelser/forældre
11 Hvad er det for nogle børn og unge vi har?
12
13 Viden om sig selv
14 Selvtillidsloven,- den omvendte Jante
15 Ansvaret for Peters skolegang Dig, mig fælles
16
17 Forældre som ressource Virkningen af forældrenes engagement på elevernes kundskaber Professor Charles Desforges OBE Eller på Skole og Forældres hjemmeside:
18 Skolegang Færdigheder: f.eks: læsning Holdninger: f.eks: ansvarlighed udholdenhed Værdier: f.eks: medborgerskab læring
19 lo ach hi
20 Fælles mål Et fælles ansvar Forældre kontra skole - Effekt på indlæringen Fra Sacker et al (2002) Professor Charles Deforges OBE
21 Tydelig besked til forældrene Du betyder noget! Start tidligt! Bliv ved! Vær bare interesseret!
22 Eksempler på Læring i familien - forældre som ressource for deres børns læring
23 Dansk National Kompetence regnskab "10 kompetencer i fremtiden Sociale kompetencer at skabe bæredygtige relationer og forstå følelser (din egen og medmennesker) Literacy kompetencer at forstå og udøve skriftlige information, IT, sprog og regning Læring kompetencer at tilegne sig ny viden - at forstå, hvordan man lærer (læringsstile) Kommunikation kompetencer at skabe kommunikativ kontakt, forståelse og påvirkning af modtagerne Selvadministration til at udføre arbejde, fritid og familie opgaver i lyset af fælles strategier Demokrati kompetencer at påvirke beslutninger om sociale og samfundsmæssige problemer Natur og miljø kompetencer merværdi til bæredygtige løsninger gennem viden og motivation Interkulturelle kompetencer at forstå kulturel kompleksitet og styre fordomsfri dialog med andre kulturer Kreativitet og innovation kompetencer at udføre fornyelser inden for et viden-og praksis domæner Sundhed kompetencer at bevare, give anledning til og forbedre ens helbred
24 Læringsstile og mange intelligenser læringsstrategier
25 Det skal eleverne lære! 48 fag og emner i skolen
26 Hvad sker der hvis du: Spiller spil?
27 Danmarks National Kompetence Regnskab 10 kompetencer for fremtiden - Mange intelligenser Howard Gardner etc. Teoretisk Når du spiller et spil med dit barn lære det: Sociale kompetencer Interpersonal/social intelligens Respekt for regler, at være sammen, tollerence, konkurrence Literacykompetencer Sproglig intelligens, Læse instruktionen, spil med almen viden Læringskompetencer Kommunikations kompetencer Multiple intelligens Intrapersonal intelligens Sproglig /interpersonel intelligens Prøve noget nyt, være en del af spillet, stole på sig selv Snakke sammen, prøve at blive enige Selvadministrativ Intrapersonel intelligens Acceptere andre spillere, lære at tabe Demokratikompetencer Interpersonel intelligens Prøve at forstå de almindelige regler, acceptere andres potentiale Natur og miljø kompetencer Interkulturelle kompetencer Kreative og innovative kompetencer Rumlig intelligens Interpersonel/social intelligens Intrapersonel intelligens Multiple intelligens Rumlig /musical intelligense Almen viden i visse spil At være sammen når du gør ting sammen Beslutte sig for at vinde Sundhedskompetencer Kropslig/kinestetisk intelligens Tænke organiseret hvordan man flytter brikkerne
28 Tid til refleksion! Hvordan ser du, at din og de familier som du kender griber hverdagen? Hvilke læringssituationer opstår? Hvilke fag er involveret i disse læringssituationer?
29 Børneuniverset
30 De 10 vigtigste voksne i dit barns liv
31 Omgivelserne, børnehaven, skolen Børnehavepædagogen Bedste vens mor Klasselæreren SFO-medarbejderen Træneren/spejderlederen Faglæreren TV-helten
32 Familien Bedsteforældre Babysitteren Moster/onkel
33 Bedste vens mor (far)
34 Fællesskabet
35 Fællesskaber danne netværk Se sig selv som en bidragende del af fællesskabet Have evnen til at danne netværk Lære i trygge fællesskaber Føle sig inkluderet eller ikke ekskluderet!
36 Mobning At deltage og prioritere skolens arrangementer og samværet med de andre forældre. Ved at prioritere samværet med de andre forældre viser du dit barn, at fællesskabet i klassen er værdifuldt, og det smitter af på dit barn. Erfaring viser, at børn mobber hinanden mindre, hvis forældrene har et kendskab til hinanden, end hvis forældrene slet ikke har et kendskab til hinanden
37 Forklar forældre OG professionelle at de har brug for hinanden
38 Ingen.
39 Mere..
40 Fordelingen af opgaver,- rent fagligt Lærerne og pædagogerne viser undere (Underviser) kender didaktikken Forældrene træner, perspektiverer og støtter derhjemme Med guidning fra lærerne gennem eks. Udviklingsplaner, forældresamtaler Individuelle samtaler Differentieret samarbejde Positiv, anerkendende tilgang Tilbud om aftener for forældre der har spørgsmål til skolen, aktiviteter, forældreskabet mm.
41 Stolte professionelle pædagoger, lærere og skoleledere, der tager en positiv dialog med elever og forældre
42 Tydelighed giver tryghed!
43 At høre til er vigtigt!
44 Vi må ikke tabe det unikke i den danske folkeskole: Enhedsskolen. Skoleformen, hvor eleverne ikke deles efter evner eller social baggrund. Ideelt set baseres begrebet enhedsskole på forestillingen om lighed til uddannelse for alle i et givet samfund. Herved forstås der ikke, at alle altid skal behandles ens, men at forskelsbehandlingen skal kunne begrundes i et lighedsprincip, undervisningsdifferentiering, der giver den enkelte elev mulighed for at nå så langt i uddannelsessystemet, som evner og talent rækker, uafhængigt af social, økonomisk, religiøs, racemæssig eller etnisk baggrund. En enhedsskole er ikke nødvendigvis en udelt skole, men kan indeholde en deling, fx efter elevernes interesser, faglighed eller uddannelsesønsker, men ikke permanent, men lejlighedsbestemt.
45 Talent er, når børn og unge i uddannelsessystemet har særlige forudsætninger inden for et eller flere områder har lysten og viljen til at yde en særlig indsats har mulighed for at blive en af de bedste, hvis potentialet stimuleres.
46 Nordjysk skole Når alle er forskellige, er ingen anderledes!
47 Forskning viser at vi rykker flest, når eleverne er sammen med andre, der har andre udfordringer, andre talenter og andre tilgange. Det skal være til barnets bedste!!!! Nogle der er forskellige, at sammenligne sig med Nogle at være ens med, at spejle sig i Nogle at danne fællesskaber med Sociale Faglige Interesse
48 Børnene skal står på tær
49 Men der skal være en mulighed for at få brikken til at passe ind
50 Forældre skal forklares! En styrke er FORSKELLIGHEDEN Med basis i FAGLIGHEDEN Udvikles og bruges i en masse FÆLLESSKABER Man sætter ikke 4 ingeniører sammen og får en innovativ idé Undskyld!
51 We not me!
52 Er livet mere end bøger?
53 Er akademisk talent bedst? En ven sagde: Jeg er akademisk uddannet og jeg fik en guitar før Thomas Helmig men det spillede noget bedre for Thomas!
54 Er institutioner kun for venstre hjernehalvdel? Er dans og drama ikke vigtigt? Hvad med tegning? Er det kun for små børn?
55 Alle børn er født som kunstnere Kunsten er at fastholde det. Pablo Picasso
56 Fejl eller mulighed? I divergent, kreativ tænkning er den enlige handske ikke en fejl - det er en mulighed 98 % af alle 3-5 årige er eksperter i divergent, kreativ tænkning Kun 10 % har stadig den evne intakt som årige Og vi er nede på 2 % når vi har rundet de 25 år fra Breakpoint and Beyond
57 Stop fejlfinding Sir Ken Robinson
58 Hvad skal vi leve af fremover?
59 Vi ved hvad der virker! Vi venter så på, at vi gør det der virker!
60 Skole
61 Museeum
62 Der ligger mange forskningsrapporter om, hvordan skolen bliver og er bedst. 11 forhold fremmer skoleelevers indlæring Den højt præsterende skole - Hvordan kan skolen løfte elever med svag social baggrund Èn skole for alle Brug IT, så eleverne kan lære på forskellige måder Hvorfor er det så så svært?
63 Vi er nødt til at finde de overordnede mål med folkeskolen og stå sammen om dem! Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Bi-bemærkning: siden 1993 har vi haft lovkrav om undervisningsdifferentiering!
64 Det skal så alt sammen være tydeligt for de involverede, hvad vi skal. Her vil jeg gerne citere Susanne Larsen, tidl. adm. direktør i SAS: Den enkelte skoleleder må hele tiden vise og fortælle sine lærere og medarbejdere, at de løser en vigtig opgave og at de nyder tillid. Og så i øvrigt i det daglige fortælle medarbejderne, at kritikken og presset fra omverdenen er et udtryk for, at de arbejder i en ekstremt vigtig sektor og at det er et privilegium at arbejde på sådan et område.
65 Lærernes kompetencer I faglig terminologi hedder disse færdigheder Relationskompetence Didaktisk kompetence Klasseledelseskompetence
66 Hattie
67 . I Canada! Ben Levin: Løfte overlæggeren Samle afstanden Skabe tillid i befolkningen
68 Forsker Anders Holm Mennesker der lykkes har først og fremmest flid omhyggelighed og evnen til at udskyde behov
69 Så mon ikke fremtidens skole kunne se anderledes ud? Den skal give mening! Lidt både og i overgangen inden vi for alvor tør slå os løs. Fra bøger til IT Fra pensum til færdigheder Fra fragmenteret information til involverende helheder Fra at have en afslutning på folkeskolen, hvor vi tester om eleverne kan paratviden, til en overgang til ungdomsuddannelserne, hvor eleverne viser, at de kan bruge al den viden, de har tilegnet sig i sammenhæng. Tænk hvis man efter 10 eller 11 år f.eks. skulle lave et projekt, hvor man innovativt beskrev sit dokumenterede bud på et bæredygtigt lokalsamfund, der hvor skolen var, eller på et globalt tiltag.
70 Den autentiske skole Jeg ønsker det bedste for folkeskolen, men vi skal op i gear,- det kan vi, hvis vi hjælpes ad. Charles Leadbeater, engelsk forfatter om fremtidens skole: Learning with and by not to and from.( Læring med og ved ikke til og fra.)
71 Hvad svarer man? Mor hvornår får vi selv lov til at finde på ting i skolen,- og ikke kun lære og høre det andre har fundet på?
72 Skolen klarer ikke opgaven alene Åben skolen op og lad undervisningen ske i samspil med lokalsamfundet Erkend at forældrene er en uvurderlig ressource og udnyt den Stop fejlfindingen hos børn og lad deres talent og potentiale udfolde sig og blomstre
73 Benedikte Ask Skotte: Mobil: Mail: Skole og Forældre Kvægtorvsgade København V Telefon: Telefax post@skole-foraeldre.dk Telefontid alle hverdage kl
Hvem er I? gør en forskel for Danmarks fremtid.
Skolen i fremtiden Hvem er I? nogle af de 12.000 engagerede forældre, der har sagt ja til at arbejde i en skolebestyrelse de næste 4 år hovedparten af jer har børn i indskolingen et lille flertal er kvinder
Læs mereHvad kan forældre egentlig bruges til? Ved formand for Skole og Forældre Benedikte Ask Skotte
Hvad kan forældre egentlig bruges til? Ved formand for Skole og Forældre Benedikte Ask Skotte Hvordan kan vi i højere grad gøre brug af forældrenes ressourcer til at skabe inkluderende miljøer fra 0-18
Læs mereForældre på banen, som medspillere! For børnenes skyld! Ved selvstændig konsulent Benedikte Ask Skotte
Forældre på banen, som medspillere! For børnenes skyld! Ved selvstændig konsulent Benedikte Ask Skotte Hvad er det så lige Forskellighed Forældre, den røde tråd Børnenes univers Den perfekte forældre Masser
Læs mereHvad kan forældre egentlig bruges til?
Hvad kan forældre egentlig bruges til? Hvordan kan vi i højere grad skabe et inkluderende miljø for vores børn? Ved formand for Skole og Forældre Benedikte Ask Skotte DR I Hegnet på P1 Emil C Vi skal ende
Læs mereVed skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereUsserød Skoles værdiregelsæt
Usserød Skoles værdiregelsæt Skolens overordnede motto er Her har vi lyst til at lære og dette værdiregelsæt støtter op om dette ved at definere fem værdier samt uddybe hvad disse betyder i hverdagen.
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereAlle børn og unge har ret til et godt liv
NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereSkolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION
Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereLÆRING DER SÆTTER SPOR
LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet
Læs mereUdfordringer og perspektiver i arbejdet med to-sprogede elever - en skoleleders refleksioner
1 Skolelederen René Arnold Knudsen Skoleledelse i 15 år Skoleledelse under forandring Uddannelse Engagement (DRK, DFH, EVA ) 2 Herningvej Skole - fakta Elev og forældre: socio-økonomiske forhold Organisering
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen
Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret
Læs mereLangelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?
Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever
Læs mereKo m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014
En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi
Læs mereFokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune
9 Fokus OMRÅDER Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereDit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?
Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereStrategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1
Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og
Læs mereFremtidens forældresamarbejde
Fremtidens forældresamarbejde Konference for skolebestyrelser Skole-hjem-samarbejdet - 10 års aftale og forventninger Generelt: Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give
Læs mereSkolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole
Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ Forvaltning for Børn, Familie og Skole Skolepolitik Fælles om folkeskolen sammen skaber vi fremtiden I vores folkeskoler former vi vores elevers fremtid og dermed
Læs mereOpdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018
Opdragelse Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018 Oplægget 1) Et følsomt emne svært at vide, om vi har fundet et godt leje 2) En vis enighed om dagtilbuddets og skolens opgaver er en
Læs mereSkolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!
Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde,
Læs mereEvaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.
Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,
Læs mereLærings- og Trivselspolitik 2021
Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og
Læs mereBørn og unge former fremtiden
Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune Høringsmateriale, godkendt af Børne- og Undervisningsudvalget 20. marts 2018 1 Indhold Indledning... 3 VISION... 4 Børn og unge
Læs mereTrivselsplan Bedsted Skole 2012 1
Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til
Læs mereDet gode skoleliv. Glostrup Kommune
Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til
Læs mereIntroduktion til mindset - OG HVORDAN STUDERENDE KAN BRUGE DET TIL AT OPNÅ BEDRE LÆRINGSSTRATEGIER OG TRIVSEL
Introduktion til mindset - OG HVORDAN STUDERENDE KAN BRUGE DET TIL AT OPNÅ BEDRE LÆRINGSSTRATEGIER OG TRIVSEL Konsekvenser af vores præstationskultur Når samfundet og vores skole- og uddannelsessystemer
Læs mereSvendborg HandelsGymnasium
Svendborg HandelsGymnasium Innovation og Bæredygtighed Fortællingen om et skoleprojekt fra virkeligheden på godt og ondt Hvem er vi? HHX-undervisere Svendborg Erhvervsskole Fusionsskole Ny ledelse nye
Læs mereTranegårdskolens vision og værdigrundlag
Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig
Læs mereStrategi. Fremtidens folkeskole Dokumentnr.: side 1
Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Indsatser Principper Pejlemærker Vision Strategi Fremtidens folkeskole 2012- Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads
Læs mereCooperative Learning og Læringsstile
Cooperative Learning og Læringsstile Forskningen inden for Cooperative Learning og Læringsstile, beskæftiger sig primært med at optimere elevernes muligheder for indlæring. Inden for læringsstils undervisningen,
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereInformationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg
Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles
Læs mereAdfærd. Selvværd. Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene?
Hvad forstår vi ved selvværd på Funder Skole? Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene? Selvværd Et menneske med selvværd - har lyst
Læs mereFælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO
Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende
Læs mereLæring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune
Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE
STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4
Læs mereGlamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:
Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare
Læs mereStrategiplan for undervisning af dygtige elever
Strategiplan for undervisning af dygtige elever Udviklingsprojekt over tre år 2007-2010 Formål: At udvikle retningslinjer for identifikation af elever med særlige forudsætninger At få større viden om og
Læs mereBeskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet
Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som
Læs merei skolen ALLE TIL IDRÆT Helle Winther Lektor, ph.d. Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet Institut for Idræt og Ernæring
Institut for Idræt og Ernæring ALLE TIL IDRÆT i skolen Helle Winther Lektor, ph.d. Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet 31. januar 2018 Dias 1 WINGS and ROOTS As the common folk saying
Læs mereMaj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup
Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse
Læs mereVi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #
Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8
Læs mereHanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære
Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade
Læs mereDagtilbudsområdet Tilsyn 2013
Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes
Læs mereLær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud.
Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud. Der er hul igennem til de små Børn i 0-2-års alderen er parate til læring: De er faktisk født klar. Og det skal imødekommes. Vi skal selvfølgelig
Læs mereUndervisning. Verdens bedste investering
Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing
Læs mereDen sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin
Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Hvorfor er der behov for at nytænke folkeskolen? Vi har en faglig udfordring Der er stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange der forlader
Læs mereMålene for praktikken og hjælp til vejledning
Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der
Læs mereDagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mere7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011
7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse
Læs merePraktikstedets formål jævnfør lovgrundlag
Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Herved bekendtgøres lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, med de ændringer der følger af 4 i
Læs mereIndledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.
Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...
Læs mereVores værdier Læssøesgades Skole. Med kærlighed og kundskab bygges livet op FÆLLESSKABET INDIVID RELATION FAGLIGHED
Vores værdier Læssøesgades Skole Med kærlighed og kundskab bygges livet op FÆLLESSKABET INDIVID RELATION FAGLIGHED VI VÆGTER FÆLLESSKABET Læssøesgades Skole vægter fællesskabet højt. Det betyder, at vi
Læs mereLæreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Læs mereIndskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereHaderslev-reformen. Opvækst - udvikling. Dagpasning - skole. Sundhed - fritid og. Fremskudt indsats. børne-, junior- og ungeuniverser.
1 Per Schultz Jørgensen, sept. 2010 Kort udgave Haderslev-reformen Opvækst - udvikling Dagpasning - skole Sundhed - fritid og Fremskudt indsats i børne-, junior- og ungeuniverser Udarbejdet for Børne-
Læs mereLæringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor
Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereBørn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 2 Vision værdier mål... 2 De voksnes ansvar børn og unges medansvar... 2 VISION... 3 Børn og
Læs mereSunde og glade børn lærer bedre
Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen
Læs mere7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955
Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte
Læs mereFaglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening
Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs mereKirstinebjergskolen Havepladsvej
Linjer Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2016 2017 Velkommen til fremtidens skole Kirstinebjergskolen går i skoleåret 2016-2017 ind i sit 4. år som den største skole i Fredericia med ca. 1750 elever. Skolen
Læs mereIntegrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune
Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive
Læs mereKirstinebjergskolen Havepladsvej 175. Linjer Fremtidens Skole årgang
Kirstinebjergskolen Havepladsvej 175 7000 Fredericia Tlf. 7210 6250 Linjer Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2016 2017 Afdelingen på Havepladsvej er Kirstinebjergskolens flagskib, hvor elever fra basisafdelingerne
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs merevision og strategi en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI
vision og strategi 2013-18 PÅ JOHANNESSKOLEN Johannesskolen en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI 2013-18 1 INDLEDNING VÆRDIGRUNDLAG En ny vision for Johannesskolen er blevet til. Skolens elever,
Læs mereSkole start Skolen i dag er anderledes end da mor var dreng: undervisningspligten er forældrenes
Skole start Skolen i dag er anderledes end da mor var dreng: Børnene er blevet vurderet og klædt på til overgangen fra børnehave til skole er forældrene?! Folkeskolen = et forpligtende fællesskab Folkeskolen
Læs mereVærdiregelsæt og antimobbestrategi for
Værdiregelsæt og antimobbestrategi for Vildbjerg Skole Værdiregelsæt Skolens værdier - Det forstår vi ved værdien, sådan tager vi ansvar, og det skal værdien fremme: Første værdi Vi passer på hinanden
Læs mereForældre Undervisning
Forældre Undervisning På en skole nær dig Bliv bedre til at hjælpe dit barn med lektierne Efterår 2010 Bliv bedre til at hjælpe dit barn med lektierne Hvorfor Forældreundervisning? Oplever du også at det
Læs mereINDLEDNING INDLEDNING
9 INDLEDNING Alle elever har brug for at være sammen med andre elever i idrætsundervisningen. Men vi oplever, at inklusion i idrætsundervisningen er en udfordring for mange lærere. De efterlyser gode råd
Læs mereS E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E
Baggrund F R A D E L E L E M E N T T I L S E LV S TÆ N D I G T M O D U L S E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E P E R N I L L E L A D E G A A R D P E D
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier
Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken
Læs mereSpørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015
1. Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015 Konflikter er en del af det at være forældre og barn altså menneske Det er OK at sige: NEJ! Det er OK at sige: det bestemmer
Læs mereLidt historie Gjerndrup Friskole er startet den 10.august Skolen startede med at leje den nedlagte folkeskole af kommunen. Ved skolestart var
Lidt historie Gjerndrup Friskole er startet den 10.august 1990. Skolen startede med at leje den nedlagte folkeskole af kommunen. Ved skolestart var der 32 elever. Allerede tre år efter køber Gjerndrup
Læs merePædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld
Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:
Læs mereSPØRGESKEMA TIL ELEVER OM RESILIENS
SPØRGESKEMA TIL ELEVER OM RESILIENS BAGGRUND Skolen skal være et rart sted at være. Og klassen skal være et fællesskab, hvor alle elever kan lære noget og udvikle sig og hvor alle kan bidrage til at finde
Læs mereVi ved, hvad der skal til
Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så
Læs mereBørnehaven Skolen Morsø kommune
Nordmors Børnegård er en landsbyordning, med børn i alderen 2,9-11 årige. Børnehaven for de 2,9-6 årige og SFO for 0.-3. klasse. Vi er en del af Nordmorsskolen. Børnehave og SFO er delt i to grupper det
Læs mereVelkommen til Kratbjergskolen INDSKRIVNING AF BØRNEHAVEKLASSEBØRN TIL SKOLESTART
Velkommen til Kratbjergskolen INDSKRIVNING AF BØRNEHAVEKLASSEBØRN TIL SKOLESTART 2017-2018. Program 17:30 - Velkomst & præsentation 17: 35 Om Kratbjergskolen & om skole og overgang fra børnehave til skole
Læs mereKirstinebjergskolen. Havepladsvej
Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en
Læs mereUndervisningsdifferentiering fra begreb til praksis
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning
Læs mereVi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017
Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 #100254-14 Indhold Vi vil være bedre...4 Læring i fokus...6 Læring, motivation og trivsel...7 Hoved og hænder...8 Ambitionen
Læs mere