Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR)

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR)"

Transkript

1 N O T AT 14. december 2012 J.nr. Ref. AEW Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR) 1. Beskrivelse af CCS/EOR CCS står for Cabon Capture Storage, altså lagring af indfanget karbon og EOR står for Enhanced Oil Recovery, altså en forbedret olieindvinding. Disse to teknikker kan sammenkobles således at man indfanger og lagre CO 2 i olielommerne i undergrunden og således presser yderligere olie op, som det ellers ikke ville være muligt at få fat i. Dette tiltag går ud på at indfange CO 2 fra tre danske kraftvarmeværker og transportere det ud til tre af oliefelterne i Nordsøen for at injicere det ned i undergrunden og dermed presse yderligere olie op og dermed lagre den indfangede CO 2 i undergrunden. Der er blevet set på fem forskellige kraftvarmeværker og fem forskellige oliefelter, hvorefter de mest oplagte er udvalgt. De tre kraftvarmeværker er Studstrupværket, Fynsværket og Nordjyllandsværket og de tre oliefelter der indgår i analysen er Dan, Halfdan og Syd Arne. For kraftvarmeværkerne gælder der at de skal have installeret en teknologi der kan indfange CO 2 og der skal ligeledes investeres i teknologi til injektionen ude ved oliefelter. Transporten af CO 2 fra kraftvarmeværkerne til Nordsøen er forudsat foretaget per skib, da denne løsning dels er økonomisk favorabel og dels indebærer logistiske fordele og øget fleksibilitet. Der er store omkostninger forbundet med disse investeringer og med at indfange, transportere og injicere store mængder CO 2 i Nordsøen. Såvel omkostninger som positive effekter er betydelige, men der er også store usikkerheder i projektet. Og så er det en uafprøvet teknik. Man har andre steder i verden afprøvet det på oliefelter på land, men det er ikke blevet afprøvet på oliefelter der befinder sig under vand. Der må dog forventes at være en del barrierer forbundet med dette projekt, som i høj grad skyldes den ret store usikkerhed der er tilkoblet et projekt hvor teknologien ikke har været anvendt før. Denne barriere forstørres kun af at der er tale om meget store beløb både på udgiftsog indtægtssiden. Derudover kan der også være en barriere i forhold til at gevinster og omkostninger fordeler sig så relativt ulige. Det er derfor realistisk at antage, at der skal et instrument til for at realisere dette projekt. Side 1

2 Et potentielt instrument Dette projekt er ikke koblet op på et instrument for at fremme tiltaget i udgangspunktet. Denne beregning bygger på data fra en mere omfattende analyse af projektet udført af Rambøll og i denne analyse har man ikke set på, hvordan et muligt instrument vil påvirke udfaldet. Således er analysen i sin egentlige form blot en beskrivelse af de økonomiske effekter uden instrument. De økonomiske omkostninger og gevinster er fundet og der ses på hvordan disse fordeler sig på de forskellige berørte parter i projektet. Det kan dog godt have en effekt, at der ikke er et instrument tilknyttet, da der ofte er forbundet en ekstra omkostning ved brug af instrumenter. I den velfærdsøkonomiske analyse kan der være forvridningseffekter forbundet med instrumentet som fx: Afgifter medfører skatteforvridende adfærdsændringer, tilskud kræver at det offentlige henter flere penge til statskassen fra andre kilder, standarder eller andre kontrolmekanismer har ofte indirekte omkostninger. Tilsvarende kan instrumentet medføre betalingsstrømme, som skal indgår i den budgetøkonomiske analyse. For at imødegå dette problem er der lavet et bud på hvad omkostningerne ved et instrument kan forventes at beløbe sig til. Selv beregningen kan findes i afsnittet med den velfærdsøkonomiske analyse og omkostningen ved instrumentet vil blive indregnet i skyggeprisen direkte, men instrumentet vil ikke ellers indgå i denne analyse. F.eks. vil den ikke have indflydelse på den budgetøkonomiske analyse, som derfor vil afspejle hvor omkostningerne og gevinsterne faktisk skabes og ikke beskæftige sig med de efterfølgende transaktioner mellem de forskellige aktører. Overordnet set beregnes instrumentet ud fra at olieindvindingsselskaberne skal kompensere transportørerne af CO 2 og kraftvarmeværkerne for at modtage CO 2. Dertil kommer at det forventes at de vil kræve et afkast på 15 % for at deltage i projektet. Staten skal så kompensere olieindvindingsselskaberne for at sikre afkastet og da dette beløb skal finansieres gennem skatten så pålægges der et skatteforvridningstab, som øger omkostningerne ved projektet. Den umiddelbart mest logiske måde at kompensere olieindvindingsselskaberne på er ved at give et tilskud pr. lagret ton CO 2. På baggrund af nedenstående beregning vil det betyde et tilskud på ca. 200 kr./ton lagret CO 2. Samlet vil regningen for kompensationen for staten løbe op på 7,6 mia. kr. i tilskud. 2. Forudsætninger, omfang og effekter Projektet løber fra 2020 til 2050 da det er den mest realistiske tidsperiode for hvornår det kan sættes i gang og for hvor længe det skal løbe for at give mening. Medmindre andet er nævnt opgøres alle beløb i det nedenstående i nutidsværdi over perioden opgjort ultimo 2012 i 2012-priser. Dermed er de anvendt en anden tidsperiode end for de øvrige tiltag i klimaplanen, hvor der diskonteres over Den budgetøkonomiske og den samfundsøkonomiske analyse sammenligner projektet med en nul-situation, hvor olieindvindingen fortsætter som de nuværende forventninger. Effekten på klimaet er positiv allerede fra 2020, derefter stiger indfangningen af CO 2 frem mod 2027, hvor det holder sig konstant i en årrække frem mod 2042 hvor den langsomt begynder at falde mod periodens afslutning. I analysen er der endvidere valgt at se bort fra kraftvarmeværkernes ventede omstilling til biomasse. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje at med de nuværende regler og da der er en rimelig chance for at kraftværkerne rent faktisk overgår til biomasse, så vil man ikke længere Side 2

3 nedbringe den nationale udledning af CO 2. Dette skyldes at biomasse regnes for CO 2 -neutralt og man kan ikke få negativ udledning med de nuværende regler, selvom det også ville være muligt at indfange CO 2 fra biomasse. I den nedenstående analyse er fokus på reduktion af den nationale CO 2 og med det udgangspunkt er det kun relevant at se på hvordan tiltaget påvirker dette mål. Det skal dog bemærkes at selvom det ikke medtages eksplicit i hovedberegningen, så medfører dette tiltag at der indvindes olie der ellers ikke var kommet op fra undergrunden og derfor vil det også skabe en global ekstra CO 2 -udledning. Denne udledning er ikke lige så stor som den mængde CO 2, der lagres, men medregner man den ekstra udledning bliver tiltaget knap så rentabelt som uden. I nedenstående er beskrevet konsekvenserne af tiltaget i et konsekvensskema. Tabel 1: Konsekvensskema Virkemiddel: CSS/EOR Investering Drift & vedligehold Skatteforvridninger Gevinster Enhed Tidspunkt Effekt Indfanget CO 2 Ekstra CO 2 fra yderligere energiproduktion til indfangningen Mio. ton i alt Mio. ton i alt , ,1 Reduktion af SO 2 Mio. kg. i alt ,8 Udledning af CO 2 fra den ekstra indvundne olie Samlet reduktion af CO 2 (fraregnet olieeffekten) Mio. ton i alt ,5 Mio. ton i alt ,6 Man har ikke valgt at se på maksimal udnyttelse af dette tiltag. Når det er valgt at begrænse projekt til denne størrelse, skyldes det, at investeringer efter 2030 i nye opsamlingssteder (kraftvarmeværker) vil ske i en situation, hvor potentialet allerede er faldende, og hvor tidsprofilen er væsentligt kortere. Dermed reduceres projektets rentabilitet, og da det her har været hensigten at beregne, om det vil være muligt at gennemføre et samfundsøkonomisk rentabelt CCS/EOR projekt i Danmark, er beregninger foretaget på et projekt af en størrelse, som giver størst mulig forventning om en positiv samfundsøkonomisk rentabilitet. Efter gennemførelsen heraf, vil det fortsat være muligt at foretage yderligere investeringer i 2030 og fremover, såfremt den viden, der foreligger på dette tidspunkt viser, at det er hensigtsmæssigt. Side 3

4 3. Reduktion af drivhusgasser Det forventes, at projektet vil medføre en samlet indfangning på 95 mio. ton CO 2 i perioden Tilbage diskonteret til periodens begyndelse svarer det til en indfangning på lidt mere end 40 mio. ton CO 2. Det bør dog bemærkes at projektet også vil medfører en øget CO 2 - udledning fra den olie der nu kan hentes op fra undergrunden og som ellers ikke ville kunne hentes op, samt at der skal producere yderliger energi (både el og fjernvarme) for at erstatte den del af produktionen der bruges til indfangningen. Det betyder, at man globalt set samlet kun vil formindske udledningen af CO 2 til atmosfæren med små 21 mio. ton eller tilbage diskonteret med 11 mio. ton. Indfangningen af CO 2 vil udelukkende foregå i kraftvarme sektoren og falder derfor udelukkende indenfor det kvotebelagte område. For Danmark og opnåelse af det natioanale 40 pct. reduktionsmål er det dog alene den lagrede CO 2 -mængde, der tæller med i regnestykket. Tabel 2: Reduktion af drivhusgasser i 2020, ton CO 2 -ækvivalent Reduktion af metan Reduktion lattergas Reduktion i metan og lattergas i alt Øget kulstofbinding Reduktion af CO 2 uden for kvoteområdet Reduktion af CO 2 inden for kvoteområdet Samlet reduktion drivhusgasser Langsigtet potentiale Projektet starts op i 2020 og løber frem til Det er dog først oppe at køre fuldt ud i 2027 hvor udledningen vil mindskes med 3.7 mio. ton CO 2. Mod slutningen af denne periode falder dette. 4. Effekt på andre målsætninger Der er ingen effekter på andre målsætninger. 5. Opgørelse af de budgetøkonomiske omkostninger Berørte parter i projektet: Private olieindvindingsselskaber, offentligt olieindvindingsselskab (Nordsøfonden), kraftvarmeværker, staten, CO 2 -transportører og fjernvarmekunder. Nedenfor gennemgås hvorledes de berørte parter påvirkes af tiltaget. Alle beløb er nutidsværdi med en diskonteringsrate på 4,0 %. Side 4

5 Tabel 3: Budgetøkonomiske omkostninger og gevinster for parterne, nutidsværdi, mio. kr, 2012-priser Udgifter Indtægter Nettogevinst Part Investering Samlede løbende udgifter for projektet Kraftvarmeværkerne Olieindvindingsselskaberne (private) CO 2 - transportørene Offentlig olieindvindingsselskab (Nordsøfonden) Fjernvarmeforbrugerne Afgifter/skatte r Samlede udgifter Tabel 4: Budgetøkonomiske omkostninger og gevinster for Staten, nutidsværdi, mio. kr, 2012-priser Tabte skatter/afgifter Forøgede skatter/afgifter Svovlafgiften Selskabsskatten Kulbrinteskat Nettogevinst De budgetøkonomiske omkostninger for de enkelte parter er samlet i nedenstående tabel. Tabel 5: Budgetøkonomiske nettoomkostninger, mio. kr. i 2012-priser NPV Årlig omkostning (annuitet) Stat Fjernvarmeforbrugere Kraftvarmeværkerne Olieindvindingsselskaberne (privat) Offentligt olieindvindingsselskab (Nordsøfonden) CO 2 -transportørene Samlet De helt oplagte vindere af dette projekt vil være olieindvindingsselskaberne. Dette skyldes selvfølgelig den ekstra olie de nu kan indvinde fra deres oliefelter. Transportørerne af CO 2 er ikke som sådan taber i denne sammenhæng, der indgår blot ikke nogen betaling for deres Side 5

6 ydelse. Denne betaling vil det være naturlig at pålægge olieindvindingsselskaberne. Det ses af ovenstående tabel at staten også får en betydelig gevinst ved dette projekt. Dette skyldes de stigende skatteindtægter der er forbundet med olieindvindingsselskabernes gevinst ved projektet, dette gør at staten især modtager mere i selskabsskat. Taberne i forbindelse med dette projekt er henholdsvis kraftvarmeværkerne og fjernvarmekunderne. Krafvarmeværkerne har især store tab pga. tabt produktion af både el og fjernvarme i forbindelse med indfangningen CO 2. Fjernvarmekunderne taber fordi de ikke længere kan modtage varme fra kraftvarmeværkerne og derfor er nødt til at finde andre og dyrere løsninger, tabene opgjort her er således de meromkostninger fjernvarmekunderne forventer at få ved dette skift. Kraftvarmeværkernes tab kunne, i hvert fald til dels, dækkes af at lade olieindvindingsselskaberne købe CO 2 til en pris mellem deres udgifter og deres udgifter minus gevinsterne ved mindre udledning af CO 2. Dette vil så indirekte til dels finansieres af staten da en mindre gevinst til olieindvindingsselskaberne vil betyde en mindre selskabsskat. Fjernvarmekunderne må enten selv bærer byrden eller også skal der findes en offentlig finansieret støtte sted. Dette betyder at der en risiko for at dette tiltag har en regressiv effekt. 6. Velfærdsøkonomisk analyse I dette afsnit præsenteres beregning af den velfærdsøkonomiske analyse. I denne analyse indgår investeringer, drifts- og vedligeholdelsesudgifter (løbende udgifter), forvridningstab forbundet med offentlige indtægter eller udgifter (herunder instrumentet), værdien af er (her fald i udledningen af SO 2 ) og så selvfølgelig ændringen i udledningen af CO 2. Hvad disse kategorier indeholder, vil blive gennemgået i det nedenstående og skyggeprisen vil blive fundet. Investeringerne i dette tiltag finder sted i henholdsvis krafvarmeværkerne og på olieboringsplatformene. På kraftvarmeværkerne skal der installeres CCS-anlæg, som kan indfange CO 2 og ude ved oliefelterne skal der investers i forbindelse med injektionen af CO 2. Investeringerne på ved oliefelterne udgør ca. 2/3 af de samlede investeringer og den sidste 1/3 fra kraftvarmeværkerne. Ser man på de løbende udgifter er det kraftvarmeværkerne der har de største udgifter, lidt over halvdelen af de samlede udgifter, mens der ude ved oliefelter bruge lige under 40 % og dertil skal så lægges de udgifter der er forbundet med transporten af CO 2 fra kraftvarmeværkerne til oliefelterne. For kraftvarmeværkerne er de største løbende udgifter forbundet med produktionstab af el og fjernvarme. Udgifterne forbundet med injektionen ude ved oliefelterne er rene driftsomkostninger. Tabel 6: Investeringer og løbende udgifter, mio. kr, ikke tilbagediskonterede, priser Investeringer Løbende udgifter samlet Heraf udgifter ved produktionstab Kraftvarmeværkerne Oliefelterne Transport af CO Heraf udgifter forbundet med drift Samlet Side 6

7 I denne analyse står staten umiddelbart til at tjene mere end den taber på tiltaget og derfor er der faktisk tale om en forvridningsgevinst. Dette skyldes at når olieindvindingsselskaberne tjener mere så stiger selskabsskatten og derudover vindes der også lidt ekstra på kulbrinteskatten, det medfører dog også en lille fald i SO 2 -afgiften, men dette beløb er forsvindende lille i forhold til de to indtægten fra de to andre skatter. Samlet set beløber statens provenugevinst ved tiltaget sig til 5,3 mia. kr. tilbagediskonteret. Selskabsskatten svarer til ca. 2/3 og kulbrinteskatten til 1/3, mens SO 2 -afgiften er på langt under en procent. Dette er dog uden hensyntagen til et evt. instrument. Som nævnt ovenfor har vi for at imødegå det manglende instrument i analysen lavet en beregning på hvor stor en kompensation det må forventes at olieindvindingsselskaberne kræver for at deltage i projektet. Dette ændrer markant på statens finanser i forbindelse med projektet. Det oplagte scenarie er, som nævnt, at Olieindvindingsselskaberne betaler transportørerne for transporten og køber CO 2 af kraftvarmeværkerne til en pris svarende til deres omkostning. Hvis man ser på hvad det vil koste olieindvindingsselskaberne så vil det ved den samfundsøkonomiske diskonteringsrate, på 4,0 %, beløbe sig til ca. 5,8 mia. over de 30 år. Dette vil reducere Olieindvindingsselskabernes gevinst til 3,5 mia. kr. For at en investering olieindustrien anses for rentable, så forventes et afkast ofte på omkring 15 % for at kompensere for den store risiko der er forbundet med så store og så risikobetonede projekter. Afkastet forventes normalt til at være mellem 10 og 15 %, vi har her valgt det høje afkast, da det vil være forventeligt, at det er prisen olieindvindingsselskaberne vil kræve, i og med det ikke er et projekt de vil investere i af egen interesse. Sættes diskonteringsraten til 15 % så vil rentabiliteten falde betydelig, faktisk vil overskuddet på 10,1 mia. kr. blive vendt til et underskud på ca. 1,7 mia. kr. Det vil sige, at olieindvindingsselskaberne skal kompenseres svarende til 7,6 mia. kr., hvis de skal have dækket underskuddet på 1,7 mia. ved 15 % diskonteringsrate samt udgiften til at betale transportørerne og kraftvarmeværkerne. Hvis staten skal finansiere denne kompensation vil det betyde et skatteforvridningstab på 20 % af dette beløb, svarende til ca. 1,5 mia. kr. Der er altså tale om en kompensation som i størrelse overstiger det staten ellers ville tjene på projektet. Fordeles denne udgift ud på den indfangede CO 2, vil skyggeprisen stige med ca. 40 kr./ton CO 2. Dette er indregnet i den nedenstående skyggepris. Det før nævnte fald i SO 2 -afgiften skyldes et fald i den udledte mængde af SO 2 i forbindelse med, at man indfanger CO 2 på kraftvarmeværkerne. Dette er den eneste positive sidegevinst i forbindelse med dette projekt. Denne har en værdi for kraftvarmeværkerne på lige under 19 mio. kr. tilbagediskonteret. Der er altså ikke tale om nogen stor ændring og det har også kun forsvindende lille effekt på det samlede resultat, jf. tabel 4. En anden, der til gengæld har stor påvirkning på resultatet, er den ekstra CO 2, der må forventes at blive udledt som følge af den ekstra olie der udvindes på oliefelterne. Dette vil udgøre en negativ og vil mere end tredoble skyggeprisen. Denne regnes dog ikke med i hovedscenariet, jf. omtalen afsnit 4. Gevinsterne består af indtjeningen på den ekstra olie der indvindes. Det øgede skatteprovenu hos staten regnes ikke med, da det blot er penge der tages fra en kasse og puttes i en anden. Side 7

8 Og ligeledes er salget af kvoter ved den reducerede udledning heller ikke regnet med i den velfærdsøkonomiske analyse, da klimaplanen er en national målsætning, og vi ser på skyggepris og derfor indgår det reducerede CO 2 på anden vis (i skyggeprisens nævner). Der er reelt ikke tale om en reduktion af udledningen af drivhusgasser, men en reduktion af udledningen af drivhusgasser til atmosfæren. Der forventes ikke at den lagrede CO 2 vil finde vej op gennem undergrunden igen. Dog vil man kunne genbruge den CO 2 man bruger til at presse yderligere olie op, dette må forstås, som at man har mulighed for at trække CO 2 op igen. Det må dog formodes at den CO 2 der indfanges og bringes ud til oliefelterne alt sammen med tiden vil blive lagret i undergrunden og bliver der over en meget lang periode. Tabel 7: Velfærdsøkonomiske omkostninger og gevinster samt skyggepris, 2012-priser Nutids tidsværdi for Investering Mio. kr. Løbende udgifter (inkl. tabt varme og el) Mio. kr (tab v. instrument 1.493) Forvrid vridningsgevinst Samlede udgifter Mio. kr. Samlede gevinster Værdi af positiv Mio. kr. Gevinster uden positiv Nettoomkostning Negativ (ekstra CO 2 ) Mio.kr ton CO (fratrukket tab v. instrument 4.114) Reduktion af udledning af drivhusgasser ton CO Skyggepris med værdi af er, kr./ton CO 2 165,48 Skyggepris uden værdi af er, kr./ton CO 2 166,17 Skyggepris med negativ og positiv er, kr./ton CO 2 544,51 Det ses af tabel 7 at skyggeprisen umiddelbart er rimelig lav for dette tiltag. Det ses dog også at ser vi globalt på klimaeffekten så bliver prisen markant højere. 7. Følsomhedsanalyser I nedenstående er der foretaget følsomhedsanalyse på diskonteringsraten. Den der er brugt gennem hele rapporten er på 4,0 %, der er derfor testet for en lavere (3 %), en højere (6 %) og en der svarer til den diskonteringsrate der benyttes når olievirksomheder skal investere (15 %). Grunden til at diskonteringsrenten er så høj for olieindvindingsselskaber er at der ofte er meget store beløb og meget store risici involveret, så man skal være meget sikker på at det er et rentabelt projekt før man er villig til at investere i det, så normalt sættes diskonteringsraten ca. til mellem 10 og 15 %. Side 8

9 Tabel 8: Følsomhedsanalyser: Effekt på potentiale, skyggepris og statsfinanser Reduktion CO 2 -ækv Statsfinansiel effekt Skyggepris med positiv ton Kr./ton CO 2 - ækv Skyggepris uden Kr./ton CO 2 - ækv Skyggepris med negativ og positiv Kr./ton CO 2 - ækv Basisberegning ,48 166,17 544,51 Følsomhedsanalyser Diskonteringsrate 3 % ,51 58,21 198,69 Diskonteringsrate 6 % ,39 391, ,03 Diskonteringsrate 15% , , ,51 Det er derudover også relevant at se på følsomheden for fx olieprisen og elprisen, begge to variable man kan forvente udsving i, især olieprisen. I det data vi har til rådighed er det dog ikke muligt at lave en standard følsomhedsanalyse på disse. Rambøll har i deres rapport præsenteret alle udregninger i følgeskab med en Monte Carlo-simulation, som angiver hvor stor usikkerhed der er om resultatet med baggrund i alle de faktorer der kan være usikre. Der er her medtaget usikkerheden på en del flere faktorer end man normalt vil kunne håndtere i en følsomhedsanalyse. Udover el- og olieprisen, som har usikkerheder på +/- 50 %, så er der blandt andet også medtaget CO 2 -kvoteprisen, fjernvarmeprisen samt usikkerheden på investeringer og drift for både kraftvarmeværkerne og olieindvindingsselskaberne, alt sammen også med en usikkerhed på +/- 50 %. Det giver ikke mening har at fremvise resultatet af Monte Carlo-simulationerne, da de er foretaget på et andet tal med en anden diskonteringsrate og tilbagediskonteret til et andet tidspunkt, end det der benyttes i Klimaplanen. Det fremgår dog tydeligt at usikkerheden er meget stor og der trods det umiddelbart store positive resultat, også er en betydelig risiko for at projektet vil medføre både et velfærdsøkonomisk (ca. 20 %) og et budgetøkonomisk tab (ca. 25 %). Alene det at man har været nødt til, at sætte usikkerheden på investeringer både for kraftvarmeværkerne og olieindvindingsselskaberne på +/- 50 %, indikere, at vi er ude i et projekt hvor der er en relativt lille viden om teknologien bag. Taget i betragtning at disse investeringer løber op i milliardklassen, så må man på den baggrund være meget påpasselig med hvad man kan tolke ud af analysen af dette projekt. 8. Opsummering Tabel 9: Klimaeffekt og samfundsøkonomi, 2012-priser Enhed Periode Reduktion af drivhusgasser ton CO 2 NPV ( ) Samfundsøkonomisk omkostning Skyggepris inkl. er Kr./ton CO 2 NPV ( ) Skyggepris ekskl. er Kr./ton CO 2 NPV ( ) Skyggepris inkl. både positiv og negativ Kr./ton CO 2 NPV ( ) ,48 166,17 544,51 Side 9

10 Skyggeprisen er relativt lav for dette tiltag. Det ses dog også at ser vi globalt på klimaeffekten så bliver prisen markant højere. Dette bør tages med når man sammenligner med andre projekter. Derudover er det også vigtig at holde sig for øje at dette er et projekt med meget store usikkerheder. Dette projekt forventes ikke at kunne implementeres før i 2020 og det er derfor også vigtigt at se på hvor mange kraftvarmeværker der på daværende tidspunkt er overgået til biomasse samt om der er kommet ændrede regler for opgørelse af indfanget CO 2 og ikke mindst er det vigtigt at se på udviklingen i teknologien samt andres erfaringer. Tabel 10: Budgetøkonomiske omkostninger, nutidsværdi mio. kr., 2012-priser Periode Statsfinansielle konsekvenser (skatteindtægt og overskud fra Nordsøfonden) Kraftvarmeværkerne Olieindvindingsselskaberne (privat) CO 2 -transportørene Fjernvarmekunderne Samlet På baggrund af den budgetøkonomiske analyse af projektet ses, at der er betydelige gevinster forbundet med det. Der er dog også betydelige omkostninger og fordelingen af hvem der bliver begunstiget og hvem der bliver ramt negativt af projektet, er som udgangspunkt ulige fordelt. Vinderne i dette projekt er olieindvindingsselskaberne og staten, mens taberne er kraftvarmeværkerne, CO 2 -transportørene og fjernvarmekunderne. Det forventes dog at taberne kompenseres indirekte gennem staten, som i så tilfælde må forvente at deres overskud forsvinder og bliver et underskud for staten. Umiddelbart ser dette tiltag nogenlunde fornuftigt ud økonomisk, der er dog flere faktorer der spiller ind og mudre billedet en del. For det første er der meget stor usikkerhed omkring både omkostningerne og gevinsterne ved projektet og da det er et projekt hvor der er tale om meget betydelige beløb, så ser projektet måske ikke helt så attraktivt ud. Samtidig er projektet måske ikke helt oplagt som klimatiltag trods den relativt store mængde CO 2 der indfanges, så er det på mange måde blot et biprodukt af projektet. Dertil kommer, at det også er et projekt, der samtidig vil lede til en udledning af CO 2, der ellers ikke ville have fundet sted. Dette er et projekt, som bør foretages fordi man ønsker, at øge indtjeningen af oliefelterne, men ikke nødvendigvis til at forbedre klimaet. Med udgangspunkt i ovenstående er det ikke en gang sikkert, at projektet er økonomisk rentabelt nok til at være attraktivt. Taget usikkerheden omkring teknologien i betragtning, vil det mest fornuftige nok være, at udskyde stillingtagen til dette projekt, til området er bedre belyst. Side 10

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l. N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Krav om 1 pct. 2. generation bioethanol iblandet i benzin 1. Beskrivelse af virkemidlet For at fremme anvendelsen af 2. generations bioethanol stilles der krav om,

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet.

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet. N O T AT 17. september 2012, rev 17. oktober 2012, rev 17 jan 2013, rev 6 feb 2013, rev 1 marts 2013 J.nr. Ref. Mra, Hdu Klimaplan Skærpede energikrav til nye vinduer 1. Beskrivelse af virkemidlet I bygningsreglementet

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Nedenfor foretaget derfor beregninger for en yderligere stramning af energiforbrug i statslige bygninger på 5 procent.

Nedenfor foretaget derfor beregninger for en yderligere stramning af energiforbrug i statslige bygninger på 5 procent. N O T AT 25. januar 2013_rev juni 2013 J.nr. Ref. mra, hdu Klimaplan Krav om energibesparelser i statslige bygninger 1. Beskrivelse af virkemidlet I den energipolitiske aftale fra 2008 blev det vedtaget,

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Afgiftslempelse for gas til tung transport

Afgiftslempelse for gas til tung transport Notat J.nr. 12-073525 Miljø, Energi og Motor Afgiftslempelse for gas til tung transport 1. Beskrivelse af virkemidlet Tung transport drevet med komprimeret naturgas (CNG) er typisk dyrere i anskaffelse

Læs mere

Nedsættelse af tophastighed på motorveje fra 130 til 110 km/t

Nedsættelse af tophastighed på motorveje fra 130 til 110 km/t Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Nedsættelse af tophastighed på motorveje fra 130 til 110 km/t 1. Beskrivelse af virkemidlet

Læs mere

Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport

Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 72 21 88 00 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Dato: 5. juli 2013 Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder

Læs mere

ANALYSERAPPORT SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF CCS/EOR I DANMARK

ANALYSERAPPORT SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF CCS/EOR I DANMARK Til Energistyrelsen Dokumenttype Endelig rapport Dato December 2012 Fra Rambøll Management Consulting ANALYSERAPPORT SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF CCS/EOR I DANMARK ANALYSERAPPORT SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE

Læs mere

Klimaplan Tilskud til energieffektivisering i erhverv kombineret med ambitiøs implementering af energieffektiviseringsdirektivet

Klimaplan Tilskud til energieffektivisering i erhverv kombineret med ambitiøs implementering af energieffektiviseringsdirektivet N O T AT 29. april 2013, rev 30.maj 2013 J.nr. Ref. Hdu Klimaplan Tilskud til energieffektivisering i erhverv kombineret med ambitiøs implementering af energieffektiviseringsdirektivet 1. Beskrivelse af

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt N O T AT 14. september 2015 Center for Klima og Energiøkonomi Omkostninger forbundet med opfyldelse af 40 pct.

Læs mere

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1 ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.

Læs mere

Afskaffelse af befordringsfradrag

Afskaffelse af befordringsfradrag Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afskaffelse af befordringsfradrag 1. Beskrivelse af virkemidlet Det nuværende befordringsfradrag reducerer omkostningerne ved lange rejseafstande mellem bolig

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Obligatorisk køreskoleundervisning i energirigtig køreteknik

Obligatorisk køreskoleundervisning i energirigtig køreteknik Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 41 78 02 23 Fax 7221 8888 mhl@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Obligatorisk køreskoleundervis i energirigtig køreteknik 1. Beskrivelse

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Forhøjelse af iblandingskrav i 2020 for biobrændstoffer i hhv. benzin og diesel

Forhøjelse af iblandingskrav i 2020 for biobrændstoffer i hhv. benzin og diesel N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Forhøjelse af iblandingskrav i 2020 for biobrændstoffer i hhv. benzin og diesel 1. Beskrivelse af virkemidlet I forbindelse med energiaftalen af 22. marts 2012 blev

Læs mere

Korrektion af fejl i beregning af omkostninger ved fast overdækning af gyllebeholdere (i IFRO Rapport 221)

Korrektion af fejl i beregning af omkostninger ved fast overdækning af gyllebeholdere (i IFRO Rapport 221) Korrektion af fejl i beregning af omkostninger ved fast overdækning af gyllebeholdere (i IFRO Rapport 221) Alex Dubgaard 2013 / 13 IFRO Udredning 2013 / 13 Korrektion af fejl i beregning af omkostninger

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017

Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017 Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017 Agenda Danmarks klimamål udenfor kvotesektoren 2021-2030 Energi og transportsektorens

Læs mere

ØKONOMI Februar 2017 MB 1

ØKONOMI Februar 2017 MB 1 ØKONOMI 1 Februar 217 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til samfundsøkonomien via skatteindtægterne samtidig med, at aktiviteterne i Nordsøen skaber arbejdspladser

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Fakta om økonomi November 216 Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Over de seneste ti år er ressourcerne i SKAT faldet markant, hvilket har medført, at der

Læs mere

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED Kim Mortensen Direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 2. marts 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Klimaplan Mindsket reduktion af elafgift i handels- og serviceerhverv

Klimaplan Mindsket reduktion af elafgift i handels- og serviceerhverv N O T AT 18. oktober 2012, rev.juni 2013 J.nr. Ref. pb, lst, hdu Klimaplan Mindsket reduktion af elafgift i handels- og serviceerhverv Dette notat beskriver reduktion af elforbruget i handel- og serviceerhverv

Læs mere

Klimaplan 2013 Kørselsafgift - kilometerbaseret vejbenyttelsesafgift for person- og varebiler og motorcykler

Klimaplan 2013 Kørselsafgift - kilometerbaseret vejbenyttelsesafgift for person- og varebiler og motorcykler CVR-nr. DK 30 06 09 46 NOTAT 27. juni 2013 /TCJ Klimaplan 2013 Kørselsafgift - kilometerbaseret vejbenyttelsesafgift for person- og varebiler og motorcykler 1. Beskrivelse af virkemidlet Tiltaget omfatter

Læs mere

GRUND- O G NÆRHEDS NO TAT 6. maj 2013 J.nr. 1008/ Ref. ACL/JSK/NZ

GRUND- O G NÆRHEDS NO TAT 6. maj 2013 J.nr. 1008/ Ref. ACL/JSK/NZ Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 228 Offentligt GRUND- O G NÆRHEDS NO TAT 6. maj 2013 J.nr. 1008/1017-0021 Ref. ACL/JSK/NZ Europa-Kommissionens meddelelse om the Future of

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

Samfundsøkonomiske beregninger

Samfundsøkonomiske beregninger GENERELLE FORUDSÆTNINGER Varierende beregningshorisont Tid Fordel Kalkulationsrente 4,0% Beregningsperiode 20 år Basisår 2017 20 27,3 mio MACRO Beregn intern forrentning Nettoafgiftsfaktor 17% Forvridningsgevinst

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 59 Offentligt

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 59 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 59 Offentligt MINISTEREN Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K Dato 4. oktober 2007 J nr. 004-U03-41 Frederiksholms

Læs mere

MACRO Lav følsomhedstabel. MACRO Beregn intern forrentning

MACRO Lav følsomhedstabel. MACRO Beregn intern forrentning GENERELLE FORUDSÆTNINGER Kalkulationsrente 4,0% Varierende beregningshorisont Tid Fordel Basisår (år 0 i beregningerne) 2017 11 31,1 mio Intern forrentning ####### Prisniveau for beregningerne 2017 15

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Eksempler på brug af beregningsværktøj: Samfundsøkonomi ved forskellige energiløsninger

Eksempler på brug af beregningsværktøj: Samfundsøkonomi ved forskellige energiløsninger Eksempler på brug af beregningsværktøj: Samfundsøkonomi ved forskellige energiløsninger Som et element i værktøjet til bæredygtig byudvikling, der kan ses i sin helhed på www.realdaniaby.dk/værktøj til

Læs mere

Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej

Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej )&-)*) Bilag 1 til: Ændring af fjernvarmenettet - Tagensvej 7. maj 2007 /HAC Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej I henhold til bekendtgørelsen

Læs mere

Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning

Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Marie Holst, konsulent Mhol@di.dk, +45 3377 3543 MARTS 2018 Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Danske virksomheder lukker store mængder varme ud af vinduet, fordi det danske afgiftssystem

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

RESSOURCER OG PROGNOSER

RESSOURCER OG PROGNOSER RESSOURCER OG PROGNOSER 2016 RESSOURCER OG PROGNOSER Energistyrelsen udarbejder hvert andet år en opgørelse over de danske olie- og gasressourcer og en produktionsprognose på lang sigt. I de mellemliggende

Læs mere

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Klimaplan Fremme af gas til transportsektoren gennem tilskud til gaskøretøjer.

Klimaplan Fremme af gas til transportsektoren gennem tilskud til gaskøretøjer. Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 3. juni 2013 Klimaplan Fremme af gas til transportsektoren

Læs mere

Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen

Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen Disposition Langt sigt! Hvorfor overhovedet gas i transport? Scenarieanalyserne Kort sigt! Rammerne

Læs mere

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics December 2016 Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen Udarbejdet af DAMVAD Analytics For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and

Læs mere

Byggeøkonomuddannelsen Afrunding successiv kalkulation og Værktøjer til Totaløkonomi

Byggeøkonomuddannelsen Afrunding successiv kalkulation og Værktøjer til Totaløkonomi Byggeøkonomuddannelsen Afrunding successiv kalkulation og Værktøjer til Totaløkonomi Ken L. Bechmann 25. november 2013 1 Totaløkonomi hvorfor: Analysere hvad der samlet bedst betaler sig Foretage økonomiske

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt 1. april 2014 J.nr. 13-0230142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 608af 12. juli 2013 (alm.

Læs mere

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK Dansk mindre attraktivt end i Sverige og UK Regeringen foreslår som led i 2025-planen og på DVCA s foranledning at indføre et, der er inspireret af ordninger i Sverige og UK. Men ser man nærmere på regeringens

Læs mere

15. maj Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger. 1. Indledning

15. maj Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger. 1. Indledning 15. maj 2017 Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger 1. Indledning Dette notat beskriver forskellige støtteformer til vindenergi og notatet illustrerer

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7.

GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7. GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 7. februar 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren gennemgår en markant grøn

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2018

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2018 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2018 Byrådet skal træffe et valg mellem selvbudgettering og statsgaranti i forhold til budgettering af indkomstskat, tilskud og udligning for 2018. Valget

Læs mere

Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding. Document type Delrapport 5. Date August 2012 FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING

Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding. Document type Delrapport 5. Date August 2012 FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding Document type Delrapport 5 Date August 212 FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING Revision 4 Date

Læs mere

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE Til Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Vejledning til kommuneværktøj Dato Februar 2011 VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE INDLEDNING

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Opdateret version af TERESA

Opdateret version af TERESA Samfundsøkonomi på transportområdet Opdateret version af TERESA Lavet af DTU Transport og Incentive Partners Thomas Odgaard, Incentive Partners Hvad handler det hele om? Nu har vi et opdateret værktøj,

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Serviceeftersynet. af vilkårene for kulbrinteindvinding. Tværministerielt udvalg med deltagelse af SKM, FM, EVM og KEBMIN.

Serviceeftersynet. af vilkårene for kulbrinteindvinding. Tværministerielt udvalg med deltagelse af SKM, FM, EVM og KEBMIN. Serviceeftersynet af vilkårene for kulbrinteindvinding Tværministerielt udvalg med deltagelse af SKM, FM, EVM og KEBMIN. 04-03-2013 Side 1 Del I Olie og gas i Nordsøen Produktion og oliepriser 04-03-2013

Læs mere

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGASFLOW OG AFGIFTER Flere afgifter m.v. betales i dag på baggrund af anlæggenes emitterede forurening: Svovl (SO 2 ) NO X CO 2 (afgift/kvote)

Læs mere

Forsyning Helsingør A/S DIREKTIONEN Haderslevvej 25 3000 Helsingør

Forsyning Helsingør A/S DIREKTIONEN Haderslevvej 25 3000 Helsingør Helsingør Kommune Stengade 72 3000 Helsingør Att.: Borgmester Benedikte Kiær og Kommunaldirektør Bjarne Pedersen. Forsyning Helsingør A/S DIREKTIONEN Haderslevvej 25 3000 Helsingør Dato 08.05.2013 Indkaldelse

Læs mere

Quickguide til vurdering af omkostninger ved sociale indsatser og metoder

Quickguide til vurdering af omkostninger ved sociale indsatser og metoder Quickguide til vurdering af omkostninger ved sociale indsatser og metoder Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk

Læs mere

RESSOURCER OG PROGNOSER

RESSOURCER OG PROGNOSER RESSOURCER OG PROGNOSER 1 29. august 2016 RESSOURCER OG PROGNOSER Energistyrelsen udarbejder hvert andet år en opgørelse over de danske olie- og gasressourcer og en produktionsprognose på lang sigt. I

Læs mere

. Omlægningen af nordsøbeskatningen kan ikke finansiere togfonden, og øremærkningen

. Omlægningen af nordsøbeskatningen kan ikke finansiere togfonden, og øremærkningen 1. maj 2013. Omlægningen af nordsøbeskatningen kan ikke finansiere togfonden, og øremærkningen af provenuet er uheldig Af Jens Hauch Notatet vurderer mulighederne for at finansiere højhastigheds togforbindelser

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse.

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. Punkt 6. Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. 2012-33569. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender projekt for etablering

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2017

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2017 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2017 Byrådet skal træffe et valg mellem selvbudgettering og statsgaranti i forhold til budgettering af indkomstskat, tilskud og udligning for 2017. Valget

Læs mere

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 21. marts 2014 Arveafgiften er en ekstra kapitalskat, der kommer oven på den eksisterende aktie- og kapitalindkomstbeskatning, når værdier går

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Umiddelbart mindreprovenu

Umiddelbart mindreprovenu Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 139 Offentligt Notat 15. december 2015 J.nr. 15-3244828 Selskab, Aktionær og Erhverv Provenunotat Notatet beskriver de overordnede beregningsmæssige

Læs mere

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF 9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side

Læs mere

Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005.

Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. Teknisk dokumentationsnotat. Energistyrelsen, 21. juni 2005. Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. 1. Indledning I Regeringens Energistrategi

Læs mere

Energitilsynet Tarifudvalgets analyse af energibesparelser ved forskellige modeller for tarifpraksis i el-, naturgas- og varmeforsyningen

Energitilsynet Tarifudvalgets analyse af energibesparelser ved forskellige modeller for tarifpraksis i el-, naturgas- og varmeforsyningen Energitilsynet Tarifudvalgets analyse af energibesparelser ved forskellige modeller for tarifpraksis i el-, naturgas- og varmeforsyningen v/ Kamma Holm Jonassen, kontorchef Baggrunden for tarifanalyse

Læs mere

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Projektforslag Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Januar 2014 27. januar 2014 Sagsnr.: 2014010065 gasnet@naturgas.dk Projektforslag Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere

A. Økonomisk vurdering af solfangeranlægget

A. Økonomisk vurdering af solfangeranlægget A. Økonomisk vurdering af solfangeranlægget I dette afsnit undersøges det hvilken økonomisk gevinst, der på længere sigt kan opnås ved at investere i det dimensionerede solfangeranlæg. Dette indebærer

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Spildevandscenter Avedøre I/S Bilag til bestyrelsesmøde 16. november 2012 (pkt.6)

Spildevandscenter Avedøre I/S Bilag til bestyrelsesmøde 16. november 2012 (pkt.6) Budget 2013-1 Side 1 af 5 1. INDLEDNING J.nr. ØK-0130-0019 2. november 2012 SH/JMP Det er tidligere besluttet at udsætte godkendelse af budget 2013-1 til november måned, da det var forventningen, at Forsyningssekretariatet

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO

Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO 1. Indledning PSO-afgiften blev indført i forbindelse med aftale om

Læs mere

Omkostnings- vurdering af Minding the Baby November 2017

Omkostnings- vurdering af Minding the Baby November 2017 Omkostningsvurdering af Minding the Baby November 2017 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Kan ministrene garantere, at ændringer i kulbrintebeskatningen i Nordsøen ikke vil føre til faldende investeringer og beskæftigelse?

Kan ministrene garantere, at ændringer i kulbrintebeskatningen i Nordsøen ikke vil føre til faldende investeringer og beskæftigelse? Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 233 Offentligt Talepapir samrådsspørgsmål V Kan ministrene garantere, at ændringer i kulbrintebeskatningen i Nordsøen ikke vil føre til faldende

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Aftale om harmonisering af beskatningen i Nordsøen mellem regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti d. 17. september 2013

Aftale om harmonisering af beskatningen i Nordsøen mellem regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti d. 17. september 2013 Aftale om harmonisering af beskatningen i Nordsøen mellem regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti d. 17. september 2013 1 / 5 Regeringen nedsatte i januar 2012 et tværministerielt udvalg til at foretage

Læs mere

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) university of copenhagen Københavns Universitet Klimastrategien Dubgaard, Alex Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA):

Læs mere

gruppe: Parental Management Training, Oregon

gruppe: Parental Management Training, Oregon Omkostningsvurdering af PMTO gruppe: Parental Management Training, Oregon December 2015 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/12-2016 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne og sætte pris på dem

Læs mere

Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag. Til projektforslaget bemærkes: T: +45 4810 4200

Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag. Til projektforslaget bemærkes: T: +45 4810 4200 Notat Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag 1. juli 2014 Projekt nr. 215245 Dokument nr. 1211776524 Version 1 Udarbejdet af acs Kontrolleret af trn Godkendt

Læs mere

Notat. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for Bilag 7

Notat. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for Bilag 7 Notat Side 1 af 7 Til Til Kopi til 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Drøftelse Byrådet Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2018 Byrådet skal ved vedtagelsen af budgettet

Læs mere

Egedal Kommune. Følsomhedsberegninger vedrørende finansiering af nyt rådhus. 1. Baggrund og formål

Egedal Kommune. Følsomhedsberegninger vedrørende finansiering af nyt rådhus. 1. Baggrund og formål Egedal Kommune Følsomhedsberegninger vedrørende finansiering af nyt rådhus 1. Baggrund og formål Nærværende notat gengiver resultaterne af de følsomhedsberegninger, der er gennemført som led i beskrivelsen

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Læs mere