Indflydelse af høstmetode og konservering på vitamin- og fedtsyreindhold
|
|
- Adam Kjeldsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indflydelse af høstmetode og konservering på vitamin- og fedtsyreindhold Søren Krogh Jensen 1, Karen Søegaard 1 og Jakob Sehested 1, Hanna Lindqvist 2 og Elisabet Nadeau 3 Det jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet 1, Institutionen för Husdjurens Miljö 2 och Hälsa, SLU- Skara 3, Sverige Sammendrag I FØJO III projektet ECOVIT undersøges det, i hvilket omfang det er muligt at optimere vitaminindholdet i grovfoderafgrøderne ved at foretage det optimale valg af afgrøder, høsttidspunkt, forvejring og lagerform. I projektet har vi undersøgt forskellige græsmarksafgrøder dyrket i både Danmark og Sverige og sammenholdt resultaterne fra de to lande. Resultaterne viser, at der er betydelige forskelle i vitaminindholdet mellem afgrøder og hen over dyrkningssæsonen. Generelt har bladrige grønne afgrøder det højeste vitaminindhold. Tabet under forvejring og lagring varierer også ganske betydeligt, og det er vanskeligt at give præcise retningslinjer for, hvordan dette tab minimeres mest muligt. Det ser dog ud til, at en lang forvejringsperiode øger tabet, og det kan således forklare det lave indhold i hø af såvel vitaminer som fedtsyrer. Indledning I det økologiske produktionssystem skal den naturlige forsyning fra grovfoderet være den væsentligste kilde til køernes forsyning med de fedtopløselige vitaminer, vitamin A (ß-caroten) og vitamin E, mens der fortsat hersker usikkerhed om hvor vidt køerne kan sikres med tilstrækkelige mængder vitamin D via grovfoderet. Det højeste indhold af ß-caroten og vitamin E findes normalt i friske grønne skud og bladdele hos græsser og bælgplanter, mens stængler og stængelrige afgrøder som helsæd og korn har et lavt indhold. Høsttidspunktet har derfor stor betydning for vitaminindholdet i den høstede afgrøde, men det fundne indhold af vitaminer i ensilage og hø er imidlertid ofte meget lavere end i det tilsvarende friske græs, der må derfor ske et betydeligt tab undervejs. Der foreligger imidlertid kun få forsøg, der beskriver tabet af vitaminer i ensilage og hø under lagring. Endvidere er disse forsøg år gamle og såvel græssorter, dyrkning, høstmetode, forvejring og lagringsforhold er væsentligt ændrede i de mellemliggende år. Det er derfor yderst relevant at undersøge stabiliteten af vitaminer i moderne ensilage- og høproduktion. I FØJO III projektet ECOVIT følges vitaminindholdet i forskellige græsmarksafgrøder ved forskellige høsttidspunkter og sletintervaller igennem to vækstår, og resultaterne sammenholdes med tilsvarende forsøg på to geografisk forskellige lokaliteter i Sverige for at få mest mulig synergi i data. På udvalgte afgrøder og udvalgte slet følges desuden forløbet under fortørring og under lagring i form af hø eller ensilage. 27
2 Tab af vitaminer i lucernehø under fortørring og lagring Fra tredje slet af en lucerne rajgræsblanding (77% lucerne) høstet den 28. august 2007 blev fortørringstabet og lagringstabet af ß-caroten og vitamin E (α-tocopherol) i høet undersøgt ved at udtage prøver på forskellige tidspunkter som vist i tabel 1. α-tocopherolindholdet i den friske afgrøde var 64 mg/kg tørstof (TS), men da fortørringen sluttede ved 82% TS var α-tocopherolindholdet nede på 25 mg/kg TS. I løbet af den efterfølgende 9 mdr. lagringsperiode faldt α-tocopherolindholdet yderlige til 18 mg/kg TS. For ß-carotens vedkommende var indholdet 75 mg/kg TS ved slet og i løbet af fortørringsperioden faldt indholdet til 14 mg/kg TS, og efter 9 mdr. lagring var indholdet helt nede på 8 mg/kg TS. Tabel 1: Indhold af tørstof (TS), α-tocopherol og ß-caroten i lucerne under forvejring og lagring som hø. Udtagning af prøve TS, % α-tocopherol mg/kg TS ß-Caroten mg/kg TS Forvejring (døgn) 0 18, ,3 32, ,0 44, ,3 58, ,0 57, ,3 63, ,0 58, ,0 71, ,0 66, ,0 72, ,1 82, Lagring (måneder) For begge vitaminers vedkommende fulgte tabet en lineær kurve i fortørringsperioden svarende til et tab på 5 mg α-tocopherol pr. døgn og 10 mg ß-caroten pr. døgn for hvert kg TS, hvorimod stigningen i TS % ikke var lineær. Tab af fedtsyrer i lucernehø under fortørring og lagring Fra samme forsøg blev indholdet af fedtsyrer under fortørring og lagring fulgt. Det totale fedtsyreindhold var 21 g/kg TS. Den dominerende fedtsyre C18:3n-3 (alfa-linolensyre) udgjorde halvdelen af det totale fedtsyreindhold i afgrøden ved høst med et indhold på 11 g/kg 28
3 TS, mens linolsyre (C18:2n-6) udgjorde 20% af det totale fedtsyreindhold ved høst, svarende til 3,8 g/kg TS. Disse to fedtsyrer er på grund af deres polyumættede karakter mest udsat for nedbrydning under forvejring og lagring, som det fremgår af tabel 2. Tabet af fedtsyrer under forvejringen er som tabet af vitaminer lineært. Tabet af alfalinolensyre svarer således til 1,0 g/døgn/kg TS og tabet af linolsyre svarer til 0,2 g/døgn/kg TS. Det samlede tab at fedtsyrer under forvejringen svarer til 1,3 g/døgn/kg TS, hvilket understreger at det primært er de polyumættede fedtsyrer som nedbrydes. I lagringsperioden på 9 mdr. var tabet af fedtsyrer minimalt. Tabel 2: Fedtsyreindhold i lucerne under forvejring og lagring som hø. Udtagning af prøve, døgn Sum fedtsyrer, g/kg TS C18:2w6, g/kg TS C18:3w3, g/kg TS Forvejring 0 21,1 3,8 11,0 0,3 21,5 3,7 11,6 1,0 20,2 3,5 10,5 1,3 20,0 3,3 10,5 2,0 18,6 3,2 9,2 2,3 17,9 3,1 8,6 3,0 16,8 2,8 7,6 4,0 14,1 2,5 5,8 5,0 14,4 2,4 6,2 6,0 13,7 2,3 5,3 7,1 12,9 2,1 4,4 Lagring (måneder) 3 11,8 2,0 4,2 5 11,6 2,0 4,0 7 10,2 1,7 3,2 9 10,7 1,6 3,5 Vitaminer i ensilage I samarbejde med Sveriges Landbrugsuniversitet og deres forsøgsstation i Lanna er der udført forsøg med forskellige afgrødeblandinger både i Sverige og på Foulum. Nogle af disse blandinger er på udvalgte høsttidspunkter blevet ensileret både med og uden tilsætning af ensileringsmidler, for at undersøge i hvilket omfang ensilagekvaliteten og herunder vitaminindholdet blev påvirket. I tabel 3 er resultater af ensileringsforsøget i Lanna i 2005 med og uden tilsætning af ensileringsmidler vist. De to typer ensileringsmidler der blev anvendt var et bakterie inokulant, Siloferm Plus fra Medipharm A/B, Kågeröd, Sverige, som er baseret på mælkesyreproducerende bakterier samt Proenz TM, som består af en blanding af myresyre og 29
4 propionsyre, fra Perstorp A/B, Perstorp, Sverige. Den høstede afgrøde blev forvejret i 6-7 timer og prøver blev udtaget til analyse efter 100 dage. For α-tocopherols vedkommende faldt det gennemsnitlige indhold i de to rødkløverblandinger fra 30 mg/kg TS i den forvejrede afgrøde til 23 mg/kg TS i kontrol ensilagen uden tilsætningsmidler og 19 mg/kg TS i det syrebehandlede ensilage, mens der ikke var noget tab af α- tocopherol i ensilagen tilsat Siloferm Plus. For ß-carotens vedkommende skete der et tab i alle tre typer ensilage svarende til ca. 30% af ß-carotenindholdet. Tabel 3: α-tocopherol og ß-caroten i ensilage (gns af rødkløver-timothe og rødkløverengsvingel med og uden tilsætning af ensileringsmiddel, mg/kg TS. Bakterie Afgrøde Forvejret Kontrol inokulant Syre α-tocopherol, mg/kg TS Rødkl- Timothe Rødkl-Engsvingel ß-Caroten, mg/kg TS Rødkl- Timothe Rødkl-Engsvingel Slettidspunkt på året og dets betydning for vitaminindholdet Med det formål at undersøge vitaminindholdet som funktion af slettidspunkt og forvejring igennem sæsonen blev der taget fem slet af blanding 22 på Foulumgaard i sæsonen Det højeste indhold af α-tocopherol blev opnået i august, mens det højeste indhold af ß-caroten blev opnået i august og oktober. For begge vitaminers vedkommende blev det laveste indhold opnået i juni. I dette forsøg har der været en interaktion mellem slettidspunkt og forvejring, forstået på den måde at forvejringen kun i enkelte tilfælde har påvirket vitaminindholdet i den høstede afgrøde, således har der været et fald i α-tocopherolindholdet under forvejringen ved slettet taget den 9. oktober, mens der har været et tab af ß-caroten ved slettene taget i juni, juli og august. 30
5 Tabel 4: Effekt af høsttidspunkt og forvejring på vitaminindholdet i blanding 22 høstet på Foulumgaard α-tocopherol, mg/kg TS Forvejring timer Høsttid 15 maj 24 juni 30 juli 28 aug 9 okt Gns P-Værdi 0 43,1 42,7 59,8 57,5 73,4 55,3 2 53,3 40,0 57,6 60,8 62,0 54,7 >0, ,1 36,2 67,4 65,5 53,6 52,8 Gns 45,9 b 39,6 b 61,6 a 61,2 a 63,0 a P-Værdi <0,001 (Tid *Vejring; P < 0,05) ß-Caroten, mg/kg TS Forvejring Høsttid timer 15 maj 24 juni 30 juli 28 aug 9 okt gns P-Værdi 2 20,9 11,5 18,1 30,6 19,7 20,1 b <0, ,3 20,2 19,4 36,2 25,3 23,9 a 24 23,3 13,7 12,6 23,9 24,0 19,5 b gns 20,8 bc 15,1 d 16,7 cd 30,2 a 23,0 b P-Værdi <0,001 (Tid *Vejring; P < 0,05) Konklusion Samlet set kan der være et betydeligt tab af vitaminer og umættede fedtsyrer i forbindelse med forvejringen, mens tabet i lagringsperioden er begrænset for både hø og ensilage. I ensilage kan vitamintabet påvirkes ved det rette valg af ensileringsmidler. Slettidspunktet vurderes dog til at have den største effekt på planternes vitaminindhold. Supplerende litteratur Bernes, G., Persson Waller, K. & Jensen, S.K Hay and silage as vitamin sources in organic sheep production. Grassland science in Europe 13: Danielsson, H., Nadeau, E., Gustavsson, A.-M., Jensen, S.K., Søegaard, K. & Nilsdotter- Linde, N Contents of α-tocopherol and ß-carotene in grasses and legumes harvested at different maturities. Grassland science in Europe 13: Jensen, S.K., Hymøller, L., Søegaard, K., Lindqvist, H. & Nadeau, E Vitaminer og fedtsyrer I hø og ensilage hvad sker der ved forvejring og lagring? ICROFS nyt 2, 6-7. Lindqvist H., Nadeau E. and Jensen S. K Vitamin contents in legume-grass silages treated with different additives. International Conference: Forage legumes in temperate pasture-based systems October at Moorepark Research Centre, Ireland. Lindqvist, H., Nadeau, E. & Jensen, S.K Alpha-tocopherol and β-carotene in legumegrass mixtures as influenced by harvest time, ensiling and type of silage additive. Animal Feed Science and Technology. Mogensen, L., Kristensen, T., Søegaard, K. & Jensen, S.K Flere vitaminer i grovfoderet giver flere vitaminer i mælken. ICROFS nyt 2,
6 Müller, C.E, Möller, J, Jensen, S.K. & Udén, P Tocopherol and carotenoid levels in baled silage and haylage in relation to horse requirements. Animal Feed Science and Technology, 137, Müller, C., Möller, J., Jensen, S.K. & Uden, P α-tocopherol and ß-carotene in baled silage and haylage Grassland science in Europe 13: Warner D., Jensen S.K., Cone J.W., Elgersma A Fatty acid composition of forage herb species. p In: Grassland in a changing world (Eds H. Schnyder, J. Isselstein, F. Taube, K. Auerswald, J. Schellberg, M. Wachendorf, A. Herrman, M. Gierus, N. Wrage, A. Hopkins). Proc. 23 th General Meeting of the European Grassland Federation, Kiel, Germany, August 29 - September 2, Grassland Science in Europe 15:
Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer
Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut
Læs mereHøst og konservering betydning for afgrødernes vitamin- og fedtsyreindhold
Høst og konservering betydning for afgrødernes vitamin- og fedtsyreindhold Søren Krogh Jensen & Jakob Sehested Institut for Husdyrbiologi og Sundhed Karen Søegaard Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø
Læs mere5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko
Besætningens forsyning med vitaminer og mineraler - case studier og model Lisbeth Mogensen, Troels Kristensen, Karen Søegaard, Søren Krogh Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereNyhedsbrev fra Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer
nyt Juli Nyhedsbrev fra Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer Ledig stilling hos ICROFS Nyt fra ICROFS side 2 Organic RDD er på trapperne! Forsknings-, udviklings-
Læs mereRødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed
Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E
Læs mereØkologisk græsmarksproduktion og udnyttelse til mælkeproduktion. Intern rapport husdyrbrug Nr. 27 september 2010 Troels Kristensen (Red.
Økologisk græsmarksproduktion og udnyttelse til mælkeproduktion Bilag til temadag arrangeret i samarbejde mellem FØJO III projekterne: ORMILKQUAL, ORGGRASS og ECOVIT. Intern rapport husdyrbrug Nr. 27 september
Læs mereHvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet
Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst
Læs mereMælkens indholdsstoffer ved afgræsning
Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning Mette Krogh Larsen, Jacob Holm Nielsen, Troels Kristensen, Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Indledning Mælkens sammensætning
Læs mereECOVIT Sundhedsfremme i økologiske malkekvægsbesætninger
ECOVIT Sundhedsfremme i økologiske malkekvægsbesætninger Torben Werner Bennedsgaard, Søren Krogh Jensen, Jakob Sehested, Torben Larsen, Mette Vaarst, Lindsay Kay Whistance Lisbeth Mogensen, Troels Kristensen,
Læs mereKvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver
Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E T Fodringsdag Temadag
Læs mereEstimering af hvidkløver i afgræsningsmarken.
November 2010 Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. Troels Kristensen, Seniorforsker Karen Søegaard, Seniorforsker Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion
Læs mereSidste nyt om ensilering
Sidste nyt om ensilering Svampe i majsensilage Nye kvalitetsanalyser Alkoholgæring Ensileringsmidler Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Gærsvampe i majsensilage Er oftest årsag til varmedannelse i ensilage
Læs mereAktuelt om ensilering
Aktuelt om ensilering Hanne Bang Bligaard og Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg - 61 - Ensilagekvalitet i forhold til høst- og opbevaringsform Hanne Bang Bligaard, Dansk Kvæg Sammendrag En opgørelse af mere
Læs mereCrimpning og ensilering af korn
Crimpning og ensilering af korn Grovfoderseminar 2005 V/ konsulent Jens Møller Afdeling for Specialviden Tidlig høst og ensilering af korn Høst ca. 3 uger før sædvanlig høst med vandindhold på godt 30%
Læs mereSTATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER
STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER Marianne Johansen Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk
Læs mereMøde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø
Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs
Læs mereGod (majs)ensilage hvad er fup og fakta?
God (majs)ensilage hvad er fup og fakta? Niels Bastian Kristensen Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Majsensilage har
Læs merePerspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet
Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvorfor mange arter? Biodiversitet Bæredygtighed Natur Urter Dyresundhed
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereKaren Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen
Archived at http://orgprints.org/1791 Urter i græsmarken Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereFodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter
Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter Grovfoderseminar 2007 Landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg Er bælgplanter nye? Fra det 16. århundrede til midten af det 20. århundrede Bælgplanter, især
Læs mereGOD GRÆSENSILAGE KVÆGKONGRES Niels Bastian Kristensen og Rudolf Thøgersen - Foderkæden
GOD GRÆSENSILAGE KVÆGKONGRES 2016 Niels Bastian Kristensen og Rudolf Thøgersen - Foderkæden DMS 3.0 VISER VEJEN TIL GODT GRÆS Krav DMS Værdi Biologi Analyse 2... 2. marts 2016 BIOLOGIEN 3... 2. marts 2016
Læs mereDanish Research Centre for Organic Farming. Application. for research funding under the research programme: Research in Organic Food and Farming
Version for CORE Organic Pilot Call Marts 2007 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Danish Research Centre for Organic Farming Application for research funding
Læs mereNotat vedrørende ikke saftgivende ensilage
Notat vedrørende ikke saftgivende ensilage LK-meddelelse Landskontoret for Kvæg Nr.: 745 Genudgivelse af nr.131-1991 7.september 2000 K-arkiv 4233 Notat vedrørende ikke saftgivende ensilage Herværende
Læs mereGRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC
GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC Marianne Johansen og Martin R. Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk
Læs mereEnsilerede roer analyser, foderværdi og beregninger
Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger Ole Aaes VFL, Kvæg Fodringsdagen den 2. september 2014 Herning Udfordringer ved ensilerede produkter med roer Opbevaring Findeling Høsttider for forskellige
Læs mereKaren Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis
Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Arter Hvidkløver ved slæt vs. afgræsning Effekten af afgræsning på kløvervækst og -andel er ikke entydig
Læs mereHvad siger koen til brug af ensileringsmidler og til en længere snitlængde? - Kvalitetssikring af ensileringsarbejdet. Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg
Hvad siger koen til brug af ensileringsmidler og til en længere snitlængde? - Kvalitetssikring af ensileringsarbejdet Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Temadag om grovfoder Bygholm Landbrugsskole, den 8. marts
Læs mereDet nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:
Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden
Læs mereKvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage
Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage 1 Det begynder med selektering af gode bakteriestammer De 2 mælkesyrer bakteriestammer i TOPSIL max er alle
Læs mereS O U T H - W E S T C O M P L E T O H I G H V I T HORSE MÜSLI MIX MEGET VELSMAGENDE MÜSLI FODER MIX TIL ALLE TYPER HESTE 25 KG
S O U T H - W E S T C O M P L E T O H I G H V I T HORSE MÜSLI MIX MEGET VELSMAGENDE MÜSLI FODER MIX TIL ALLE TYPER HESTE 25 KG BESKRIVELSE: Afbalanceret all-round foder i müsliform, uden tilsætning af
Læs mereHø til slagtekalve forbedrer vommiljøet
KvægInfo nr.: 1801 Dato: 19-11-2007 Forfatter: Kirstine F. Jørgensen Af Kirstine F. Jørgensen, Landscentret Økologi e-mail: kfj@landscentret.dk Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet Slagtekalve, der
Læs mereBarritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER
Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over
Læs mereKvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage
Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage 1 Det begynder med selektering af gode bakteriestammer De 3 mælkesyrer bakteriestammer i TOPSIL max er alle
Læs mereTroels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:
Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres
Læs mereVitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter
Vitminer, minerler og foderværdi f græsmrksrter Kren Søegrd, Søren K. Jensen og Jko Sehested Det Jordrugsvidenskelige Fkultet, Arhus Universitet Smmendrg Med det formål t undersøge mulighederne for selvforsyning
Læs mereCrimpning og ensilering af korn
Crimpning og ensilering af korn Konsulent Jens Møller, Dansk Kvæg - 67 - Crimpning og ensilering af korn Interessen for crimpning og ensilering af korn i Danmark udspringer af den våde høst i 2002, hvor
Læs mereHar grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?
Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af
Læs mereHøj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter
Høj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter Arne Munk, VFL Økologi Lisbeth Tønning, Jysk Økologi Kvægkongressen Herning 25. februar 2014 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Disposition Selvforsyningsgrad
Læs mereTørring og formaling af plantemateriale
Tørring og formaling af plantemateriale Dette notat er udarbejdet af Karin Dyrberg, Mette Søegaard Ejsing-Duun, Peter Sørensen og Karen Søegaard. Alle fra Jordnær gruppen i institut for Agroøkologi Aarhus
Læs mereTag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler
Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Susanne Clausen / Rudolf Thøgersen Græsensileringssæsonen står for døren, og så melder spørgsmålet sig, om det er værd at bruge ensileringsmidler.
Læs mereBrug af urter i både mark og stald udbredt i flere lande. Typisk på økologiske og biodynamiske bedrifter (flere dyrearter)
Hvorfor urter? Brug af urter i både mark og stald udbredt i flere lande Typisk på økologiske og biodynamiske bedrifter (flere dyrearter) Rig på bl.a. mineraler, vitaminer, sekundære plante metabolitter
Læs mereProteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i
Læs mereOptimalt valg af kløvergræsblanding
Kvægkongres 2017 Landskonsulent Ole Aaes SEGES, HusdyrInnovation Optimalt valg af kløvergræsblanding Forhold der skal tages i betragtning, når I skal vælge kløvergræsblanding Totale økonomi på bedriften
Læs mereOverblik over ensileringsmidler anvendt i Danmark og forventninger til fremtidig anvendelse
Overblik over ensileringsmidler anvendt i Danmark og forventninger til fremtidig anvendelse Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Temadag om ensilering Forskningscenter Foulum, den 25. marts 2010 Ensileringsmidler
Læs mereProduktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug
Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk
Læs mereINSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT
RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres
Læs mereAktuelt nyt om majs. Martin Mikkelsen. Dansk Landbrugsrådgivning. Landscentret Planteavl. Dansk Landbrugsrådgivning
Aktuelt nyt om majs Martin Mikkelsen Landscentret Planteavl Aktuelt nyt om majs Plantetal Status på plastdækning Hvordan dyrker man Fusarium Høsttid og Pioneer-metoden Plantetal i majs Optimale plantetal
Læs mereForskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen
Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder og optimering af eftervirkningen Grøngødning alt for mange valgmuligheder Mindst 40 arter at vælge imellem Renbestand eller blandinger I det her indlæg
Læs mereKvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter
Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.
Læs mereBEHANDLING AF KORN I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER
6. December 2016 Møde for nye økologer: Behandlet korn og hestebønner til foder BEHANDLING AF KORN I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER Kirstine Flintholm Jørgensen Kvægkonsulent SEGES Økologi kfj@seges.dk Støttet
Læs mereFriskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22
Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22 1. slæt græs er tæt på at være klar. Det er nu, det gælder om at være vågen for at få taget græsset ved den rette kvalitet. Vi har døjet med ustadigt vejr
Læs mereFodermiddeltabel med bæredygtighedsparametre for foder til kvæg. Lisbeth Mogensen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet - Foulum
Fodermiddeltabel med bæredygtighedsparametre for foder til kvæg Lisbeth Mogensen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet - Foulum Projekt Bæredygtig Foder Formålet med denne fodermiddeltabel er, at
Læs mereVælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk
Vælg rigtig grovfoder strategi v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk Grovfoder afgrøder Mål for grovfoderproduktion Højt udbytte og god kvalitet Foderroer udbyttepotentiale 200 a.e/ha Silomajs udbyttepotentiale
Læs mereG ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning
G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning Institut for Agroøkologi 14. JANUAR 2014 Hvorfor mobil grøngødning? Mobil grøngødning: G røngødning (bæ lgplante afgrøde) høstes, lagres og tilføres
Læs mereI. Urter i græsmarken. II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter
I. Urter i græsmarken II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter Hvorfor urter? en historie/brand øge biodiversitet/mangfoldighed øge ædelyst påvirke foderkvalitet påvirke dyrenes sundhed
Læs mereBegræns tab i mark og silo ved tør ensilering
Begræns tab i mark og silo ved tør ensilering Karsten A. Nielsen VFL Planter og Miljø Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne
Læs mereGrovfoder anno 2018 AgriNord d. 30. jan.
www.maksigrass.dk/?page_id=28 Grovfoder anno 2018 AgriNord d. 30. jan. Definer Zerograsser: Udbredt Britisk/Irsk fodringskoncept hvor køerne tages på stald og græsset hentes ind i stedet, - eller i kombination
Læs mereKl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha
majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden
Læs merePilotprojekt FFA-Rådgivningsprogram Afdelingen for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Mejeriforeningen/Dansk Kvæg. Slutrapport Maj 2007
Pilotprojekt FFA-Rådgivningsprogram Afdelingen for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Mejeriforeningen/Dansk Kvæg Slutrapport Maj 2007 Sammendrag Baggrund for pilotprojektet For mange frie fedtsyrer
Læs mereProteinkvalitet i græs og bælgplanter
Proteinkvalitet i græs og bælgplanter Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres, Herning, 14. januar 2014 Hvad ønsker vi af græsmarksafgrøderne? Stort
Læs mereAnalyse af fedtsyrer, E-vitamin og carotenoider i mælk fra low input produktion
Analyse af fedtsyrer, E-vitamin og carotenoider i mælk fra low input produktion Mette Krogh Larsen Institut for Fødevarer Aarhus Universitet December 2013 Mælk fra low input produktion Baggrund Ole Panduro
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereNyt værktøj til slætstrategi baggrund og indhold. Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum
Nyt værktøj til slætstrategi baggrund og indhold + Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum 29/5 6/6 22/5 22/5 14/5 Plantekongres AARHUS UNIVERSITET 2013 FK org. stof i de enkelte slæt Blanding 45
Læs mereMajshelsæds udvikling i kvalitet og udbytte 2010
Majshelsæds udvikling i kvalitet og udbytte 2010 Internt notat ved Ib Sillebak Kristensen, JPM, DJF, Aarhus Universitet. D. 24-1-2011 Indhold 1.1 Resultater fra målt og beregnet TS-indhold.... 1 1.2 Konklusion
Læs mereFodring med de nye turbo-græsser og rødkløver
Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Landscentret Dansk
Læs mereØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN
ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER
Læs mereBÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER
BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER Jakob Sehested, Martin Tang Sørensen, Martin Riis Weisbjerg, Mogens Vestergaard, Mette Krogh Larsen, Mads Brøgger Pedersen, Aarhus Universitet, Foulum Henrik
Læs mereMajs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris
Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ konsulent Jens Møller Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden 1.000 ha 160
Læs mereErfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene
Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Richard de visser Gartnerirådgivningen A/S Kløvergræs eller lucerne i sædskiftet Forbedre jordstruktur og jordens frugtbarhed Kvælstofkilde fra ikke-husdyrbrug
Læs mereFoderets fraktionering og fodermiddeltabellen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg
Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen NorFor Plan Fælles nordisk fodervurderingssystem til kvæg Ikke additivt system, de enkelte fodermidler har ikke en fast foderværdi Tager hensyn til samspillet
Læs mereMobil grøngødning til grønsager og bær
Økologisk Inspirationsdag Sorø 15. november 2016 Mobil grøngødning til grønsager og bær Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Baggrund Økologisk husdyrgødning Begrænset mængde
Læs mereGødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet
AARHUS Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet 1 AARHUS Kløvergræs Udbytteniveau i Danmark Potentielt udbytte: 1-13. NEL 2 FE/ha/år Køreskader, marktab,
Læs mereKaliumindhold i foderrationen til køer
Kaliumindhold i foderrationen til køer Grovfoderseminar 2007 Konsulent Hanne Bang Bligaard Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Højt K-indhold i foder giver tynd gødning (Fast) Gødningsscore 5,0 4,5 4,0
Læs mereHuldændring i goldperioden og fedttræning
Huldændring i goldperioden og fedttræning Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen, Martin Riis Weisbjerg og Birthe M. Damgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Indledning Vurdering af huld
Læs mereProduktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug
Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Henrik Bjarne Møller, Alastair J. Ward og Sebastiano Falconi Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet, Danmark. Formål
Læs merePROTEINUDBYTTER OG KVALITET AF PRODUKTER
PROTEINUDBYTTER OG KVALITET AF PRODUKTER Lene Stødkilde-Jørgensen, Vinni Damborg, Jørgen Eriksen, Trine Dalsgaard, Søren Krogh Jensen Resultater fra projekterne Biovalue-SPIR, Multiplant, Biobase og SuperGrassPork
Læs mereKløvergræs på økologiske kvægbrug. OrgGrass 2007-2010 reducerede omkostninger og forbedret næringsstofudnyttelse
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jun 29, 2016 Kløvergræs på økologiske kvægbrug. OrgGrass 2007-2010 Eriksen, Jørgen; Hansen, Lars Monrad; Askegaard, Margrethe; Hansen, Elly Møller; Lamandé, Mathieu; Kristensen,
Læs mereTopdressing af øko-grønsager
Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret
Læs mereSyv bedrifter i afgræsning og køernes produktion. Troels Kristensen & Karen Søegaard, DJF
Projekt ORMILKQUAL Syv bedrifter i 2007 - afgræsning og køernes produktion. Troels Kristensen & Karen Søegaard, DJF Baggrund Variationer i køernes optag af bælgplanter antages at påvirke mælkens sammensætning.
Læs mereVirkning af ensileringsmidler i majsensilage
Virkning af ensileringsmidler i majsensilage Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Niels Bastian Kristensen, DJF Karen Helle Sloth, AgroTech Dansk Kvægs Kongres 2010 To hovedtyper af gæring i ensilage Primære gæringsprodukter
Læs mereOptimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor
Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor Tema 7 Kom i superligaen med din foderplan Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Dansk Kvæg Hvordan vurderer NorFor: Grovfoder med forskellig fordøjelighed?
Læs mereEffekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi
Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi Martin R. Weisbjerg og Marianne Johansen, Husdyrvidenskab, AU Foulum Ole Aaes, Nicolaj I. Nielsen og Martin Ø. Kristensen, SEGES, HusdyrInnovation,
Læs mereGod økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller
God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller Disposition 1. Det økonomisk optimale kvægsædskifte Er der økonomi i at forpagte
Læs mereEFFEKT AF NATRIUMBENZOAT OG SALT PÅ AEROB STABILITET I MAJSENSILAGE
EFFEKT AF NATRIUMBENZOAT OG SALT PÅ AEROB STABILITET I MAJSENSILAGE Nikolaj Hansen, Rudolf Thøgersen og Anne Mette Kjeldsen, HusdyrInnovation Fodringsdag Herning, 5/9 2017 MAJSENSILAGE HAR SÆRLIG LAV AEROB
Læs mereGår jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Professor Jørgen E. Olesen Kilder til kvælstofforsyningen i økologisk planteavl Deposition
Læs mereAfgræsning. 1. Grønsværen. 2. Arter typer sorter. 3. Udfordringer o Mark eller ko-udbytte o Tilbud. 4. Kvalitet i praksis. 5. Måling af tilbud mv.
Afgræsning 1. Grønsværen 2. Arter typer sorter 3. Udfordringer o Mark eller ko-udbytte o Tilbud 4. Kvalitet i praksis 5. Måling af tilbud mv. AARHUS UNIVERSITET 3 AARHUS UNIVERSITET 4 Urin pletter 5 AARHUS
Læs mereFODRING OG FODERPRODUKTION
FODRING OG FODERPRODUKTION Martin Weisbjerg, Jørgen Eriksen, Torben Frandsen 1 og Marianne Johansen Aarhus Universitet, Foulum 1 SEGES Workshop om Fremtidens Kvægbedrift i Danmark, Foulum, 27. september
Læs mereGår jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Professor Jørgen E. Olesen Hvad er er frugtbar jord? Højt indhold af organisk
Læs mereGrovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver
Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh nhø) resultater og perspektiver Mogens Vestergaard Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, DJF, Aarhus Universitet Irene Fisker, Dansk Kvæg Christian
Læs mereBioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion
Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion Seniorforsker Henrik Hauggaard-Nielsen og Forskningsspecialist Hanne Østergård Hvilke energibærere har vi/samfundet behov for? Bioenergi-produktion er
Læs merePROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?
PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs? Søren Krogh Jensen, Institut for Husdyrvidenskab Laboratorie-skala Pilot-skala Semi-produktion-skala Laboratorieanalyser Fodringsforsøg
Læs mereBestilling vedrørende etablering af efterafgrøder
Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)
Læs mereKvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Martin Weisbjerg, Aarhus Universitet, AU-Foulum
Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Martin Weisbjerg, Aarhus Universitet, AU-Foulum Baggrund Vurdering af proteinkvalitet - historisk Proteinnets kvalitet blev oprindeligt vurderet som fordøjeligt
Læs mereFoderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg
Foderoptagelse og fyldeværdi NorFor bruger det danske fyldesystem - dog med modifikationer Koen har en kapacitet og fodermidlet en fylde TS i * FF i K Hvor: TS i = Kg tørstof af foder i FF i = Fylde af
Læs mereBesvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
Læs mereFRILANDSSVINEPRODUKTION
AARHUS UNIVERSITY AARHUS UNIVERSITY FRILANDSSVINEPRODUKTION FODRING 2020 Anne Grete Kongsted, Institut for Agroøkologi, Århus Universitet, Foulum, anneg.kongsted@au.agro.dk 1 NUVÆRENDE FRILANDS- SVINEPRODUKTION
Læs mereKvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling
Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og
Læs mereUdvikling i grovfoder
Udvikling i grovfoder Ind med kløvergræs! Fokus på kvalitet og strategi Julie C. S. Henriksen, Økologisk Landsforening Hvad er næste skridt i produktionen af kløvergræsensilagen? FNs verdensmål 12: Ansvarligt
Læs mereYderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63
Opera i majs flere foderenheder pr. hektar højere kvalitet og fordøjelighed ingen spild og varmedannelse i stak mere mælk pr. ko pr. dag Læs mere på www.agro.basf.dk Yderligere information kontakt: Jakob
Læs mere