Overdækning af fiberfraktionen fra separeret gylle

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Overdækning af fiberfraktionen fra separeret gylle"

Transkript

1 Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7 Overdækning af fiberfraktionen fra separeret gylle Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald og fra mark Lufttæt overdækning af lagre af fiberfraktionen og lagring af fiberfraktionen i gødningshus reducerer ikke ammoniakfordampningen i forhold til referencesystemet 1. Teknologien påvirker ikke lugtgenen fra stald. Lagring af fiberfraktionen i lukket gødningshus kan potentielt begrænse risikoen for lugtgener ved håndtering og udbringning af fiberfraktionen, men effekten er ikke dokumenteret. Støv Ikke relevant. Drivhusgasser Energi Den præcise effekt af lufttæt overdækning kendes ikke, men det vurderes, at lufttæt overdækning begrænser udledningen af drivhusgasser. Teknologien har en begrænset effekt på energiforbruget. Arbejdsmiljø Ikke undersøgt. Smitterisiko Ikke relevant. Dyrevelfærd Ingen effekt. Affald og spildevand Ingen effekt. Miljøfremmede stoffer Ingen effekt. Virkning på lager og mark Lufttæt overdækning af lagre af fiberfraktionen og lagring af fiberfraktionen i lukket gødningshus påvirker ikke næringsstofindholdet i forhold til referecessytemet. 1 Merinvestering Der er en merinvestering ved valg af lukket gødningshus. Driftsomkostninger Der er reducerede driftsomkostninger ved valg af lukket gødningshus. 1 Referencesystemet er overdækning af lageret ifølge de retningslinjer, der er udstukket i husdyrgødningsbekendtgørelsen (2006). Dette Teknologiblad er udarbejdet for Miljøstyrelsen af: AgroTech A/S (teknisk del) og Miljøstyrelsen (forslag til vilkår). Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax:

2 Beskrivelse I forbindelse med separering af gylle produceres der to eller flere separeringsprodukter afhængig af den benyttede separeringsteknologi. Langt hovedparten af de separeringsteknologier, der p.t. er tilgængelige på det danske marked, separerer dog kun gylle i en væskefraktion og en fiberfraktion. Væskefraktionen indeholder hovedparten af gyllens volumen samt ammonium- og kaliumindhold, mens fiberfraktionen indeholder hovedparten af gyllens indhold af tørstof, organiske kvælstof og fosfor. Separeringseffektiviteten afhænger af den benyttede teknologi, men i gennemsnit overføres der ved separering af svinegylle ca. 10 pct. af den separerede mængde til fiberfraktionen, mens man ved separering af kvæggylle overfører ca. 20 pct. af gyllevolumen fiberfraktionen (Møller et al., 2003; Frandsen, 2009, pers. kom.). Væskefraktionen bliver normalt lagret, håndteret og udnyttet på tilsvarende måde som ubehandlet gylle. Indholdet af næringsstoffer og specielt tørstof afviger dog betydeligt fra ubehandlet gylle, hvilket har betydning for tabet af næringsstoffer under lagring. Det lave indhold af tørstof i væskefraktionen betyder, at der ikke dannes et naturligt flydelag på væskefraktioner under lagring. Lagre af væskefraktionen skal derfor overdækkes med fast overdækning (telt, låg eller flydedug) eller et tæt overdækningslag, som kan dannes ved tilførsel af snittet halm, fast husdyrgødning, letklinker eller lignende. Den bedste tilgængelige teknik til overdækning af væskefraktionen svarer derfor til den bedste tilgængelige teknik til overdækning af ubehandlet gylle. Fiberfraktionen benyttes i dag hovedsageligt som en fosforholdig gødning i planteproduktionen eller som substrat til øgning af biogasproduktionen på biogasanlæg. En dansk spørgeskemaundersøgelse fandt i 2007, at lidt over halvdelen af den fiber, der blev produceret, blev udbragt til landbrugsjord, ca. 40 pct. blev leveret til biogasanlæg, mens kun en mindre andel blev forbrændt eller udnyttet på anden måde (Birkmose, 2007). Fiberfraktionen lagres normalt i kortere eller længere tid, før den udnyttes. Lagringstiden er længst for fiber, der udnyttes i planteproduktionen, da fiberfraktionen normalt udbringes før planteetablering i foråret eller efteråret, hvilket betyder, at fiberfraktionen i praksis lagres i op til et halvt år, før den udnyttes. Fiber, der leveres til biogasanlæg, lagres normalt i væsentligt kortere tid, da man ønsker så kort lagringstid som muligt (få dage) for at undgå lagringstab. Fiberfraktionen kan lagres på følgende måder: Midlertidig opbevaring i container Opbevaring på befæstet areal Opbevaring i markstak (ikke lovlig ifølge gældende lovgivning) Opbevaring i gødningshus. Midlertidig opbevaring i container Normalt sker der en løbende produktion af fiber. Efter produktionen kan fiberen lagres i container. Containeren skal opfylde de minimumskrav der er beskrevet i Landbrugets Byggeblad vedr. container til opsamling af fast gødning fra heste mink m.v. (Landbrugets Byggeblad, 2004). Når containeren er fyldt, overføres fiberen ofte til en mere permanent lagringsplads eller udnyttelsessted. Opbevaringen af fiberen i container er derfor normalt midlertidig og med daglig tilførsel, hvilket hindrer overdækning af lageret. Den midlertidige opbevaring skal ske i lukket container eller på befæstet areal med afløb til møddingssaftbeholder eller lignende. Den midlertidige opbevaring skal ved længere tids opbevaring uden daglig tilførsel overdækkes med lufttæt materiale for at begrænse ammoniakfordampningen. Opbevaring på befæstet areal Fiberfraktionen skal opbevares, så det følger Miljøministeriets regler for opbevaring af fast husdyrgødning (Husdyrgødningsbekendtgørelsen, 2006). Denne bekendtgørelse fastligger, at fast husdyrgødning kun må oplagres på møddinger, eller i lukket container, placeret på et befæstet areal med tæthed og med afløb til en møddingsaftbeholder eller lignende. Møddingen skal indrettes således, at det opfylder retningslinjerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Lageret skal overdækkes, hvis dette ikke hindres af daglig tilførsel. Ifølge gældende lovgivning skal denne overdækning bestå af kompostdug eller lufttæt materiale straks efter udlægning (Husdyrgødningsbekendtgørelsen, 2006). Da det vurderes, at der ikke er fagligt belæg og kun meget begrænset dokumentation for, at overdækning med kompostdug effektivt kan begrænse ammoniakfordampningen fra lagre af fiberfraktionen (Sommer S.G., 2001), vurderes det, at overdækning med et lufttæt materiale er en bedre teknologi til overdækning af fiberfraktionen end kompostdug. Overdækningen skal følge de anvisninger, der er beskrevet i vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning (Kjær et al., 2004). Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax:

3 Opbevaring i markstak (ikke lovlig ifølge gældende lovgivning) Ifølge den nuværende lovgivning er der mulighed for, at kompost med et tørstofindhold på mindst 30 pct. må oplagres i markstak, såfremt oplaget er overdækket med kompostdug eller lufttæt materiale (Husdyrgødningsbekendtgørelsen, 2006). Oplaget skal opfylde afstandskravene i 8, stk. 1 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug og må ikke medføre risiko for forurening af grund- eller overfladevand. Fiberfraktioner med et tørstofindhold på over 30 pct. vurderes ligesom kompost ikke at føre til afløb af møddingssaft, forudsat det er overdækket med et luft- og vandtæt materiale. Det vurderes derfor, at fiberfraktioner med et tørstofindhold på over 30 pct. kan lagres i markstak, uden at det fører til risiko for forurening af overflade- og grundvand og uden større risiko for ammoniaktab end ved opbevaring på møddingsplads, forudsat at lageret er overdækket med et vand- og lufttæt overdækning. Den nuværende lovgivning giver dog ikke mulighed for, at fiberfraktionen kan opbevares i overdækket markstak. Opbevaring i gødningshus Fiberfraktionen kan opbevares overdækket i gødningshus, forudsat at oplaget placeres på et befæstet areal med tæthed og med afløb til en møddingsaftbeholder eller lignende. Gødningshuset skal indrettes således, at det opfylder retningslinjerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen vedr. opbevaring af fast gødning (Husdyrgødningsbekendtgørelsen, 2006). Miljøpåvirkning Ammoniakfordampning Ammoniaktab ved lufttæt overdækning I forbindelse med lagring af fiberfraktioner tabes der næringsstoffer i form af ammoniakfordampning og denitrifikation. Ammoniakfordampningen påvirker det omgivende miljø, mens denitrifikationen primært fører til tab af frit kvælstof, som ikke har miljøskadelige effekter. Ammoniakfordampningen kan begrænses ved overdækning af lageret. En dansk undersøgelse fandt, at lufttæt overdækning af lagre af fiberfraktioner reducerede ammoniaktabet med 12 pct. (Hansen et al., 2006). Overdækning af andre typer af fast husdyrgødning er i gennemsnit fundet at reducere ammoniakfordampningen med ca. 50 pct. sammenlignet med ingen overdækning (tabel 1). Disse undersøgelser viser, at der fordamper ammoniak fra lageret, selvom lageret er overdækket med en lufttæt overdækning med plastfolie. Det vurderes derfor, at lufttæt overdækning af lagre af fiberfraktioner reducerer ammoniaktabet med 50 pct. Tabel 1. Ammoniakbegrænsende effekt af overdækning af faste husdyrgødningslagre. Resultaterne er vist som ammoniaktab i procent af ammoniaktabet fra lagre uden ammoniakbegrænsende foranstaltninger. Alle resultater er opnået ved storskalaforsøg under varierende klimatiske forhold i Nordeuropa. Kilder Årstid Husdyrgødningstype Lager- NH 3 tab, Behandlingsstrategi % af udækket størrelse, tons stak Webb et al., 2001 Sommer Staldgødning kvæg? Komp. a + overd. b 9 Chadwick, 2005 Sommer Dybstrøelse kvæg 5,4 Komp. + Overd. 7 Chadwick, 2005 Vinter Dybstrøelse kvæg 8,2 Komp. + overd. 33 Chadwick, 2005 Sommer Dybstrøelse kvæg 6,5 Komp. + overd. 50 Webb et al., 2001 Sommer Staldgødning svin? Komp. + overd. 6 Chadwick 2002? Staldgødning svin 3,4-5,2 Overd. 12 Rogstrand et al Efterår Staldgødning kvæg 3,9 Overd. 70 Hansen et al Vinter Sep. gyllefibre svin 6,9 Overd. 88 Sagoon et al., 2005 Sommer Dybstrøelse fjerkræ 15m3 Overd. 10 a: Komp. = Komprimering af lageret før forsøgets start b: Overd. = Overdækning af lageret med plastfolie Ammoniaktab ved opbevaring i åben gødningshus Opbevaring af fiberfraktionen i gødningshus reducerer luftudskiftningen over lageret, hvilket reducerer potentialet for ammoniaktab. Opbevaring i gødningshus betyder samtidig, at fiberen ikke tilføres regnvand, og at vindafkølingen bliver mindre. Begge forhold påvirker komposteringsprocesserne i lageret og dermed potentialet for ammoniaktab. Opbevaring af fiberfraktionen i gødningshus kan derfor have en kompleks indvirkning på ammoniakfordampningen. Undersøgelser viser da også, at opbevaring af husdyrgødning i gødningshus har variabel effekt på ammoniakfordampningen (tabel 2). Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax:

4 Tabel 2. Ammoniakbegrænsende effekt af opbevaring i åben gødningshus. Resultaterne er vist som ammoniaktab i procent af ammoniaktabet fra lagre uden ammoniakbegrænsende foranstaltninger. Kilder Årstid Husdyrgødningstype Lagerstørrelse, tons Lagringsstrategi Karlson, 1966 Sommer Staldgødning svin 3-3,5 Åben gødningshus 21 Iversen & Dorph Petersen,? Staldgødning kvæg? Åben gødningshus Iversen & Dorph Petersen, 1984? Staldgødning blandet? Åben gødningshus 80 Sagoo et al., 2005 Sommer Dybstrøelse, blandet 15 m 3 Åben gødningshus 135 NH 3 tab, % af udækket stak Det ses af tabel 2, at lagring i gødningshus har variabel effekt på ammoniaktabet, men resultaterne tyder ikke på, at opbevaring i åben gødningshus har sikker eller betydende ammoniakreducerende effekt. Det vurderes derfor, at lagre af fiberfraktioner, der opbevares i åben gødningshus skal overdækkes for at begrænse ammoniaktabet. Ammoniaktab ved opbevaring i lukket gødningshus I tabel 2 ses, at opbevaring i åben gødningshus ikke har sikker eller betydende effekt på ammoniaktabet. Opbevaring i lukket gødningshus (dvs. hvor fordampet ammoniak ikke kan forsvinde ud af bygningen via åbninger i form af åbne porte eller utætheder i loft og vægge) vurderes derimod at kunne begrænse ammoniaktabet. Effekten på ammoniaktabet er ikke kendt, men opbevaring i lukkede gødningshuse vurderes at kunne begrænse ammoniaktabet med 50 pct., svarende til den ammoniak begrænsende effekt af lufttæt overdækning. Fiberfraktioner, der lagres i lukket gødningshus, vurderes derfor at kunne lagres uden lufttæt overdækning. Oversigt over fordampning af ammoniak ved forskellige overdækningsteknologier. I tabel 3 ses en oversigt over ammoniakfordampningen fra fiberfraktioner overdækket med forskellige teknologier. Fordampningen fra referencesystemet er vurderet af Hansen et al. (2008). Tabel 3. Gennemsnitlig fordampning af ammoniak (NH 3 ) fra lagre af fiberfraktioner af separeret svine- og kvæggylle med og uden lufttæt overdækning. Alle værdier er opgivet i forhold til den totale mængde kvælstof (total N) i lageret og forudsætter, at lageret dækkes umiddelbart efter lagerets oprettelse. NH 3 tab % af fiberens totale N indhold NH 3 tab Kg/ DE 1 Overdækningsteknologi Svinefiber Kvægfiber Svinefiber Kvægfiber Ingen overdækning ,0 8,8 Møddingsplads, lufttæt overdækning 3 12,5 12,5 2,5 4,4 Åben gødningshus, lufttæt overdækning 12,5 12,5 2,5 4,4 Lukket gødningshus, ingen overdækning 2,4 12,5 12,5 2,5 4,4 Markstak, lufttæt overdækning 2 12,5 12,5 2,5 4,4 1 Ved en dyreenhed defineret til 100 kg total N ab lager og en gennemsnitlig separeringseffektivitet for total kvælstof på henholdsvis 20 og 35 pct. for svine- og kvæggylle (Møller et al., 2002; Møller et al., 2003; Møller et al., 2007; Frandsen, 2009, pers. kom.) 2 Ikke lovlig ifølge husdyrgødningsbekendtgørelsens definitioner i 3 3 Referencesystem 4 Der ligger ikke undersøgelser til grundlag for disse tal, men en begrundet vurdering. Lugt Den lugtreducerende effekt af forskellige teknologier til overdækning af separeringsprodukter er ikke undersøgt og dokumenteret. Det vurderes dog, at lufttæt overdækning potentielt kan forøge risikoen for lugtgener ved den efterfølgende håndtering og udbringning af fiberfraktionen, da overdækningen skaber iltfrie forhold i lageret, som betinger dannelsen af lugtstoffer. Drivhusgasser De omsætningsprocesser, der finder sted under lagring af fiberfraktionen, kan føre til udledning af vigtige klimagasser som metan og lattergas. Overdækning af fiberfraktionen påvirker omsætningsprocesserne og dermed også udledningen af drivhusgasser. En dansk undersøgelse fandt, at lufttæt overdækning af fiberfraktionen begrænsede udledningen af metan og lattergas med henholdsvis 88 og 99 pct. (Hansen et al., 2006). En tilsvarende engelsk undersøgelse fandt, at lufttæt overdækning og sammenpresning af Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax:

5 kvægdybstrøelse i nogle undersøgelser førte til højere udledning af lattergas og metan, mens det i andre undersøgelse reducerede udledningen af de to gasser (Chadwick et al., 2005). En anden engelsk undersøgelse fandt, at lufttæt overdækning og sammenpresning af svine- og kvægdybstrøelse enten ikke påvirkede eller begrænsede udledningen af metan og lattergas (Webb et al., 2001). Overdækningens effekt på udledning af drivhusgasser er ikke tilstrækkelig undersøgt, til at man kan kvantificere fordampningen. Energiforbrug Lufttæt overdækningslag Der skal medregnes et mindre ekstra energiforbrug i forbindelse overdækningen, ligesom der indgår et energiforbrug til produktion af overdækningsmaterialet. Udenlandske erfaringer Separering af gylle er udbredt i bl.a. Holland, men teknologien vinder i stigende grad indpas i forbindelse med intensiv husdyrproduktion overalt i verden. Overdækning af fiberfraktionen i udlandet vurderes ikke at finde sted eller i meget begrænset omfang. Fordele og ulemper Overdækning med lufttæt materiale Fordele: Overdækningen begrænser omsætningen af kulstof under lagringen. Overdækket fiber har derfor større kulstofindhold end ikke overdækket fiber, hvilket betyder, at overdækket fiber har et større energipotentiale, hvis den udnyttes til biogasproduktion. Ulemper: Plastfolie kan forurene det omgivende miljø, hvis blæst river plasten af lageret. Teknologiernes indflydelse på lugtgenen ved håndtering og udnyttelse af fiberen er reelt ikke kendt. Fiber overdækket med lufttætte materialer vil formentligt føre til større lugtgener ved håndtering og udnyttelse end fiber, der er opbevaret i lukket gødningshus. Opbevaring i lukket gødningshus Fordele: Opbevaring i gødningshus betyder, at man sparer arbejdsforbrug og omkostninger til indkøb, håndtering og bortskaffelse af lufttætte overdækningslag. Mindre arbejdsforbrug, da fiberen ikke skal overdækkes. Lavere omkostninger til indkøb af overdækningsmateriale. Ulemper: Højere omkostninger til etablering af gødningshus. Risiko for korrosion af bygningsmaterialer. Udbredelse af teknikken Lufttæt overdækning af lagre af fiberfraktioner svarer til den teknik, der benyttes fra tilsvarende overdækning af lagre af f.eks. dybstrøelse og ensilage. Der er meget begrænsede erfaringer med at opbevare fiberfraktionen eller andre typer husdyrgødning i gødningshus. Visse steder sker separeringen dog inden døre, og fiberen vil da normalt opbevares i en indendørs køresilo i en periode efter produktionen. Helhedsvurdering af teknikken Teknologien til lufttæt overdækning af fiberfraktionen er tilgængelig og velkendt, mens der er meget begrænsede erfaringer med lagring af fiberfraktioner i gødningshuse. Miljøeffekterne af teknologien, dvs. udledningen af lugt, ammoniak og drivhusgasser er mangelfuld dokumenteret for begge teknologier. Driftsøkonomiske omkostninger Ifølge lovgivningen er referencesystemet en fast plads med afløb og en lufttæt overdækning af fiberfraktionerne. Dette system er samtidig den ene beskrevne teknologi, hvilket gør, at der økonomisk ikke er nogen forskel fra referencesystemet til den beskrevne teknologi. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax:

6 Tager man derimod udgangspunkt i den økonomiske forskel fra referencesystemet til et lukket gødningshus, kan man i Tabel 4 se, at etablering af et lukket gødningshus vil resultere i en meromkostning på mellem kr./de/år. Tabel 4. Nettoomkostninger fra referencesystem til lukket gødningshus. Kr./DE/år. Driftsøkonomisk meromkostning. Kr./DE/år DE Kvæg Svin Vejledende indretnings-, drifts- og egenkontrolvilkår Opbevaring af fiberfraktioner skal overholde de regler, der er beskrevet for i husdyrgødningsbekendtgørelsen (2006). Det er derfor generelt set ikke relevant med skærpende vilkår til opbevaring af fiberfraktioner, medmindre kommunen efter en konkret og begrundet vurdering skønner det nødvendigt. Forneden følger en kort opsummering af denne generelle regulering samt øvrige relevante bemærkninger: Oplagring af fiberfraktioner må kun ske på møddinger, eller i container, placeret på et befæstet areal med afløb til en møddingsaftbeholder eller lignende. Containeren skal opfylde de minimumskrav, der er beskrevet i Landbrugets Byggeblad (Landbrugets Byggeblad, 2008). Møddinger skal indrettes således, at overfladevand fra omliggende arealer og tage ikke kan løbe ind på møddingarealet. Et eventuelt saftafløb skal bortledes gennem dertil indrettede afløb. Møddingens sidebegrænsning skal som minimum bestå af en 1 meter høj mur eller en 2 meter bred randbelægning. Møddingbund og randbelægning samt belægning ved indkørsel i møddingen skal som minimum have 3 pct. fald mod afløb. Møddingbund og sidebegrænsning skal være udført af et for fugtighed vanskeligt gennemtrængeligt materiale og skal være udført således, at de kan modstå påvirkningerne, dels fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning og dels fra den oplagrede gødning. Lagre uden daglig tilførsel skal overdækkes med presenning eller plast straks efter udlægning. En midlertidig opbevaring af fiberfraktionen på marken i op til en uge i forbindelse med udspredning betragtes dog ikke som en egentlig oplagring og er derfor ikke omfattet af krav om overdækning. Materialer egnet til overdækning I nedenstående oversigt er der nævnt en række materialer, der lever op til kravene i husdyrgødningsbekendtgørelsen, og som sikrer en lufttæt overdækning af fiberfraktioner. Materiale Plastfolie Presenning Bemærkninger Plastfolie leveres i mange forskellige kvaliteter og dimensioner. Der bør anvendes en folie med en tykkelse på mindst 0,15 mm for at sikre, at den er tilstrækkelig robust overfor mekaniske påvirkninger. Leveres i mange forskellige kvaliteter og dimensioner. Presenningen bør være UV-stabiliseret, da levetiden ellers er begrænset. Idet et af formålene med overdækningen er at reducere lufttilgangen, skal stakken overdækkes så lufttæt som muligt. Det kræver store overlap i samlinger og omhyggelighed med tildækning langs kanter og i overlap. Det er nødvendigt, at overdækningsmaterialet fastholdes på stakken. Overdækningslaget bør derfor fastholdes med for eksempel halmballer, bildæk, sandsække eller lignende. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax:

7 Litteratur Birkmose T.S Status over anvendelse af gylleseparering i Danmark, februar LandbrugInfo, Landscentret Planteproduktion. Chadwick D.R Emissions of ammonia, nitrous oxide and methane from cattle manure heaps: effect of compaction and covering. Atmospheric Environment 39: Chadwick, D.R.; Matthews, R.; Nicholson, R.J.; Chambers, B.J.; Boyles, L.O Management practises to reduce ammonia emissions from pig and cattle manure stores. Proceedings, 10th Ramiran workshop, Slovenia, pp Hansen M.N.; Sommer S.G.; Hutchings N.J.; Sørensen P. 2008: Emissionsfaktorer til beregning af ammoniakfordampning ved lagring og udbringning af husdyrgødning, DJF HUSDYRBRUG NR. 84 december 2008 Hansen M.N., Henriksen K. & Sommer S.G Observations of production and emission of greenhouse gases and ammonia during storage of solids separated from pig slurry: effects of covering. Atmospheric Environment 40:, Husdyrgødningsbekendtgørelsen Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 19. december 2006, Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. med senere ændringer. Karlsson S Measures to reduce ammonia emissions during storage of animal manure [Åtgärder för att minska ammoniakemissionerna vid lagring av stallgödsel]. JTI-rapport Lantbruk og Industri Nr 228 [Svensk] Kjær J.,; Harritsø L; Lundgaard N.H Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Landbrugets Byggeblad, Container til opsamling af fast gødning fra heste, mink m.v. Landbrugets Byggeblade, Udenomsfaciliteter, Møddingspladser. Nr Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Byggeri og Teknik. Møller H.B.; Hansen M.N.; Maahn M Separation af gylle med skruepresse, decantercentrifuge og ved kemisk fældning. Grøn Viden Markbrug nr. 286, december Møller H.B.; Sommer S.G; Ahring B.K Separation effiency and particle size distribution in relation to manure type and storage conditions. Bioresource technology 85:, Rogstrand, G.M. Rodhe, L Evaluation of three approaches to decrease ammonia emission from solid manure storage facilities. Proceedings, 11th Ramiran workshop, Spain 2004 (1), pp Sagoo E., Williams J.R., Chambers B.J., Boyles R., Matthews R., Chadwick D.R Intergrated management practices to minimize losses and maximise crop nitrogen value of broiler litter. In: Sustainable organic waste management for environmental protection and food safety. Proceedings of the 11th International RAMIRAN conference 2004, Murcia, Spain, 6 9 October 2004, (Pilar M. et al. eds). Vol 1. pp Sommer S.G Effect of composting on nutrient loss and nitrogen availability of cattle deep litter. European Journal of Agronomy, 14:, Webb J., Chadwick D., Ellis S Will storing farmyard manure in compact anaerobic heaps be a simple and effective means of reducing ammonia emissions? In: Technology Transfer, (Sangiorgi, F. Ed). Proceedings of the 9th International RAMIRAN 2000 Workshop, Gargnano, Italy, 6 9 September2000. Cemagref, France, pp Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax:

Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning

Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning 1 Titel: Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning

Læs mere

Bilag 7. Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning

Bilag 7. Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning Bilag til miljøgodkendelse af Klosterhedevej 25, Struer Kommune Bilag 1. Udspredningsarealer Bilag 2. Ejendommen ift. naboer og 3 Bilag 3. Udspredningsarealer og 7-arealer Bilag 4. Udspredningsarealer

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: 30.06.2010 Side 1 af 6. Tæt overdækning af gyllebeholdere Letklinker

Teknologiudredning Version 1 Dato: 30.06.2010 Side 1 af 6. Tæt overdækning af gyllebeholdere Letklinker Teknologiudredning Version 1 Dato: 30.06.2010 Side 1 af 6 Tæt overdækning af gyllebeholdere Letklinker Resumé Ammoniakfordampning Der forventes en reduktion på 0 % set i forhold til referencesystemet 1.

Læs mere

Klage over sagsbehandlingen omkring din møddingsplads

Klage over sagsbehandlingen omkring din møddingsplads Niels Christian Blumensaadt Valdemarsgade 43 Ørslevvej 141 Postboks 200 4760 Vordingborg 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk Sagsnr.: 12/14633 Dokumentnr.: 138498/13 Sagsbehandler: Ulla

Læs mere

Separering af gylle med kemisk fældning

Separering af gylle med kemisk fældning Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Generel Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Behandling af husdyrgødning Gylleseparering Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Separering af gylle med kemisk fældning

Læs mere

Separering af gylle med skruepresse

Separering af gylle med skruepresse Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Generel Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Behandling af husdyrgødning Gylleseparering Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 9 Separering af gylle med skruepresse Resumé

Læs mere

Teknisk notat. Odense Kommune, Husdyrbrug Vurdering af ammoniakfordampning fra fiberfraktion, Fangel Bioenergi. : Susanne Soelberg Carlsen

Teknisk notat. Odense Kommune, Husdyrbrug Vurdering af ammoniakfordampning fra fiberfraktion, Fangel Bioenergi. : Susanne Soelberg Carlsen Teknisk notat Odense Kommune, Husdyrbrug Vurdering af ammoniakfordampning fra fiberfraktion, Fangel Bioenergi 14. december 2012 Projekt: 30.5403.47 Udarbejdet : Susanne Soelberg Carlsen Kontrolleret :

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notat om test af saftafløb fra lagret fiberfraktion DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 01. november 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: susanne.elmholt@agrsci.dk

Læs mere

Vejledning for ikkeerhvervsmæssigt

Vejledning for ikkeerhvervsmæssigt 2011 Vejledning for ikkeerhvervsmæssigt dyrehold www.hillerod.dk Hillerød Kommune, Miljø, Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød 13-04-2011 Forskellen mellem et erhvervsmæssigt og et ikke-erhvervsmæssigt dyrehold

Læs mere

Separering af gylle med dekantercentrifuge

Separering af gylle med dekantercentrifuge Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Generel Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Behandling af husdyrgødning Gylleseparering Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 9 Separering af gylle med dekantercentrifuge

Læs mere

Teknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte

Teknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte Teknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte Martin N. Hansen AgroTech A/S Jegerblevetbedtomat holdeto foredrag idag 1. Spredteknikk for husdyrgjødsel i åpennåker.

Læs mere

Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer

Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer 6. februar 2012 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer Indhold Indledning... 2 Teknikker og teknologier... 2 Foder... 3 Staldteknologi... 3 Lager...

Læs mere

Tilsynsbrev Peter Refsgaard, Herning Kommune, har den 10. december 2015 været på miljøtilsyn på Krøjgårdvej 25, 7400 Herning.

Tilsynsbrev Peter Refsgaard, Herning Kommune, har den 10. december 2015 været på miljøtilsyn på Krøjgårdvej 25, 7400 Herning. TEKNIK OG MILJØ Kronholt Krøjgårdvej 25 7400 Herning Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8058 peter.refsgaard@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer: 09.17.60-K08-268-15

Læs mere

AMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE. Foto: VfL

AMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE. Foto: VfL AMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE Foto: VfL AF MARTIN NØRREGAARD HANSEN OG SØREN GUSTAV RASMUSSEN, AGROTECH NOVEMBER 2012 Ammoniakfordampning fra fiberstrøelse i kvægstalde Af Martin Nørregaard

Læs mere

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Samfundsøkonomisk værdi af biogas Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Baggrund og formål Afdække eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen på eksternaliteterne og prissætte dem hvis

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Direkte udbringning af dybstrøelse fra fjerkræbesætninger

Direkte udbringning af dybstrøelse fra fjerkræbesætninger Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Fjerkræ (slagtekyllinger) Dato: 20.08.2011 Teknologitype: Udbringning - Direkte udbringning af dybstrøelse Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Direkte udbringning

Læs mere

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral

Læs mere

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62

Læs mere

Gribskov Kommune har udarbejdet et regulativ for ikke erhvervsmæssigt dyrehold, som kan ses på kommunens hjemmeside.

Gribskov Kommune har udarbejdet et regulativ for ikke erhvervsmæssigt dyrehold, som kan ses på kommunens hjemmeside. Hvor må man holde hest? Heste hører til på landet. Det er ikke tilladt at holde heste i byzone og i sommerhusområder. I områder i landzone der ved lokalplan er udlagt til boligformål eller til blandet

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6. Gødningstørring i volieresystem

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6. Gødningstørring i volieresystem Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6 Gødningstørring i volieresystem Resumé Ammoniakfordampning Der er ikke gennemført undersøgelser på effekten af gødningstørring i voliereanlæg. Det

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Har du heste? Her er lidt om krav og miljøregler til hestehold

Har du heste? Her er lidt om krav og miljøregler til hestehold Har du heste? Her er lidt om krav og miljøregler til hestehold 2 3 Hvor må man holde hest Anmeldelse af hestehold Hvornår er et hestehold erhvervsmæssigt dyrehold? Krav til indretning af stalde, møddinger,

Læs mere

Græs er velegnet til at modtage gylle

Græs er velegnet til at modtage gylle Udbringning af husdyrgødning til græsmarker (Spredeteknikk for husdyrgjødsel i grasmark) Martin N Hansen AgroTech A/S Græs er velegnet til at modtage gylle Græs har et højt kvælstofbehov Græs har en lang

Læs mere

Vejledning om hestehold

Vejledning om hestehold Vejledning om hestehold Vejledning om heste hold. Hvor må man holde hest? Heste er sidestillet med landbrugsdyr og hører derfor til på landet. Det er ikke tilladt at holde heste i byzone og i sommerhusområder.

Læs mere

Kan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet

Kan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet Kan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet Martin Nørregaard Hansen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Billund Kommune modtog den 5. februar 2014 en ansøgning om miljøgodkendelse

Læs mere

Det lille dyrehold - og miljøet

Det lille dyrehold - og miljøet Det lille dyrehold - og miljøet Miljøregler for indretning og drift af mindre dyrehold Udgivet december 2012 Hvilke dyr må jeg have? Bor du på landet, må du have et lille dyrehold uden at anmelde det til

Læs mere

Emissionsfaktorer til beregning af ammoniakfordampning ved lagring og udbringning af

Emissionsfaktorer til beregning af ammoniakfordampning ved lagring og udbringning af Emission factors for calculation of ammonia volatilization by storage and application of animal manure A A R H US Martin Nørregaard Hansen, Sven G. Sommer, Nicholas J. Hutchings og Peter Sørensen U N I

Læs mere

Fast overdækning af gyllebeholder

Fast overdækning af gyllebeholder Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Generel Dato: 11.11.2010 Teknologitype: Opbevaring af husdyrgødning Fast overdækning af gyllebeholder Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Fast overdækning af

Læs mere

Korrektion af fejl i beregning af omkostninger ved fast overdækning af gyllebeholdere (i IFRO Rapport 221)

Korrektion af fejl i beregning af omkostninger ved fast overdækning af gyllebeholdere (i IFRO Rapport 221) Korrektion af fejl i beregning af omkostninger ved fast overdækning af gyllebeholdere (i IFRO Rapport 221) Alex Dubgaard 2013 / 13 IFRO Udredning 2013 / 13 Korrektion af fejl i beregning af omkostninger

Læs mere

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Biomasse behandling og energiproduktion Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Disposition Introduktion Mors Morsø Bioenergi Biogas på Mors historie Hvem hvorfor hvor og Hvordan

Læs mere

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet

Læs mere

Status på gylleseparering, biogas og forbrænding.

Status på gylleseparering, biogas og forbrænding. Status på gylleseparering, biogas og forbrænding. Hans Jørgen Tellerup Landsdækkende rådgiver, Biogas og gylleseparering. LRØ Horsens 70154000 Disposition Hvorfor gylleseparering Reduktion i harmoniareal

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5. Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5. Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5 Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Der er ikke dokumenteret nogen effekt

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6. Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton

Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6. Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton Resumé Ammoniakfordampning Udenlandske undersøgelser viser lavere emission af ammoniak fra svin på

Læs mere

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar

Læs mere

KILDESEPARERING I SVINESTALDE

KILDESEPARERING I SVINESTALDE INDLÆG PÅ TEMADAG OM OPTIMERING AF TØRSTOFINDHOLD I GYLLE TIL BIOGASPRODUKTION AGROTECH, ONSDAG DEN 4. MAJ 2011 INSTITUT FOR BIOSYSTEMTEKNOLOGI DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET FORSKNINGSCENTER FOULUM

Læs mere

Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Hvorfor bruge teknologi? Give indtægter eller besparelser Opnå harmoni ved at afsætte dyreenheder

Læs mere

Hvad er klima-effekten af forsuring?

Hvad er klima-effekten af forsuring? Hvad er klima-effekten af forsuring? Oversigt over eksisterende undersøgelser og nye resultater Søren O. Petersen, Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø, DJF præsen TATION Oversigt Baggrund og perspektiver

Læs mere

9. Tab fra lagre 9.1. Arbejdsgruppe Peter Kai, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet. Martin Nørregaard Hansen, AgroTech.

9. Tab fra lagre 9.1. Arbejdsgruppe Peter Kai, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet. Martin Nørregaard Hansen, AgroTech. 9. Tab fra lagre 9.1. Arbejdsgruppe Peter Kai, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet. Martin Nørregaard Hansen, AgroTech. 9.2. Sammendrag og ændringer i forhold til normer i udgivelsen fra

Læs mere

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES Biogasanlæg Affaldssektoren Landbruget Brancheforeningen for Biogas Energisektoren NY RAPPORT FRA AGROTECH OG SEGES TIL ERHVERVS- STYRELSEN

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Afbrænding af gødning

Afbrænding af gødning Teknologiudredning Version 1 Afbrænding af gødning Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Resumé Ammoniakfordampning Effekten er ikke dokumenteret. Afbrænding straks efter udmugning vil reducere ammoniaktabet fra

Læs mere

BEREGNINGSMETODER FOR AMMONIAKEMISSION

BEREGNINGSMETODER FOR AMMONIAKEMISSION BEREGNINGSMETODER FOR AMMONIAKEMISSION Professor Sven G. Sommer Institut for Kemi, Biologi og Miljø, Syddansk Universitet ATV MØDE PRINCIPPER FOR MILJØGODKENDELSER AF HUSDYRBRUG RADISSON SAS, H.C. ANDERSEN

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Køling af indblæsningsluft via kølepads

Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Køling af indblæsningsluft via kølepads Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Køling af indblæsningsluft via kølepads Resumé Ammoniakfordampning Der er ingen dokumenteret effekt på ammoniakfordampning. Lugt fra stald Der

Læs mere

Separeringsteknologier og koncepter for udnyttelse af separeringsprodukter

Separeringsteknologier og koncepter for udnyttelse af separeringsprodukter Separeringsteknologier og koncepter for udnyttelse af separeringsprodukter Konsulent Torkild Birkmose, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Der har gennem de seneste år været kraftig

Læs mere

LANDBRUGSTILSYN. Ejers adresse: Ny Lufthavnsvej 3, 8410 Rønde Dato for forrige tilsyn: 18. november Basistilsyn

LANDBRUGSTILSYN. Ejers adresse: Ny Lufthavnsvej 3, 8410 Rønde Dato for forrige tilsyn: 18. november Basistilsyn 1 of 6 LANDBRUGSTILSYN Tilsynsadresse: Ny Lufthavnsvej 3, 8410 Rønde Dato for tilsyn: 12.5.2016 Ejer: Jørgen Aaby Rasmussen Tidsforbrug på ejd.: 30 min Ejers adresse: Ny Lufthavnsvej 3, 8410 Rønde Dato

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)

Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013) Miljøkonsulenten Aps Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 5. Tilsætning af ureaseinhibitorer til gødningsmåtte

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 5. Tilsætning af ureaseinhibitorer til gødningsmåtte Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Tilsætning af ureaseinhibitorer til gødningsmåtte Resumé Ammoniakfordampning Der er ikke dokumenteret ammoniakreducerende effekt ved tilsætningen

Læs mere

Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse

Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse Årstal og startdato for denne logbog....

Læs mere

VEJLEDNING OM HESTEHOLD

VEJLEDNING OM HESTEHOLD VEJLEDNING OM HESTEHOLD - til dig, der har mere end fire heste mest Miljøregler for indretning og drift af hestehold. Vejledningen er lavet af: Odder Kommune Miljøregler Når du har mere end fire heste

Læs mere

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem

Læs mere

Dato 1. juni 2017 Side 1 af 5

Dato 1. juni 2017 Side 1 af 5 Dato 1. juni 2017 Side 1 af 5 Bilag 2: Kommentarer til Udkast til Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål samt Notat om udkast til ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse og ændring af slambekendtgørelsen

Læs mere

Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle

Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle Institut for Plante- og Miljøvidkab (PLEN) Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle Lars Stoumann Jen, professor, KU Wibke Christel & Kun Zhu, PhD stud., KU Renata Wnetrzak, PhD stud., Univ.

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5. Kombineret kemisk og biologisk luftrensning

Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5. Kombineret kemisk og biologisk luftrensning Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5 Kombineret kemisk og biologisk luftrensning Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Kombinerede kemiske og biologiske luftrensere har potentiale

Læs mere

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af husdyrbruget på Ravlundvej 5, 7200 Grindsted

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af husdyrbruget på Ravlundvej 5, 7200 Grindsted Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af husdyrbruget på Ravlundvej 5, 7200 Grindsted Dato: 22. september 2017 Billund Kommune modtog den 12. juli 2017 en ansøgning

Læs mere

UDKAST. Forslag. til. Bekendtgørelse om miljøforhold for mindre affaldsbehandlingsanlæg 1

UDKAST. Forslag. til. Bekendtgørelse om miljøforhold for mindre affaldsbehandlingsanlæg 1 UDKAST Forslag til Bekendtgørelse om miljøforhold for mindre affaldsbehandlingsanlæg 1 I medfør af 7, stk. 1, nr. 1-3, 7 a, stk. 1, 16, 44, stk. 1, og 92, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Statusrapport. (Statusrapporten skal være kortfattet)

Statusrapport. (Statusrapporten skal være kortfattet) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Udviklings- og Forskningskontoret DATO: 19. januar 2005 Statusrapport for udviklings- og forskningsprojekter under Vandmiljøplan

Læs mere

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark?

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Faglig aften: Biogasanlæg på Djursland - hvilken betydning kan det få for din bedrift? v. Henrik Høegh viceformand, Dansk Landbrug formand, Hvorfor skal

Læs mere

I forbindelse med tilsynet blev der registreret en række oplysninger, som fremgår af vedlagte tilsynsrapport.

I forbindelse med tilsynet blev der registreret en række oplysninger, som fremgår af vedlagte tilsynsrapport. 1 - - tilsynsbrev 2015 POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 STRUER E: STRUER@STRUER.DK BJARNE JENSEN Miljøtilsyn på, Kommune har d. 14. juli 2015 gennemført et miljøtilsyn

Læs mere

Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Ægproduktion, økologiske høner

Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Ægproduktion, økologiske høner Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Ægproduktion, økologiske høner Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer 1000 frilandshøne (årshøne) har en ammoniakemission

Læs mere

Hans Juel Nielsen Holstebrovej Spøttrup. Den 13. februar 2017

Hans Juel Nielsen Holstebrovej Spøttrup. Den 13. februar 2017 Hans Juel Nielsen Holstebrovej 440 7860 Spøttrup Den 13. februar 2017 Afgørelse om ikke-vvm-pligt ved udbringning af biofiber på arealer tilhørende Holstebrovej 440, 7860 Spøttrup Ansøgt projekt Skive

Læs mere

Kampagnetilsyn 2016 på Landbrug Opbevaring af ensilage og foder

Kampagnetilsyn 2016 på Landbrug Opbevaring af ensilage og foder Peter Torp Jepsen Hydevadvej 34 Hønkys 6230 Rødekro Miljø Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf.: 73767676 Dato: 24-02-2016 Sagsnr.: 07/51992 Dokumentnr.: 37 Kontakt: Jørn Nissen Petersen Direkte tlf.: 73767283

Læs mere

Informationsfolder om anvendelse af affald til jordbrugsformål

Informationsfolder om anvendelse af affald til jordbrugsformål Krav Opbevaring Udbringning Informationsfolder om anvendelse af affald til jordbrugsformål I folderen kan du læse mere om hvilke krav og anbefalinger der er, når du får leveret, opbevarer og udbringer

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

Program. Fordele ved gylleseparering v/chefkonsulent Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab

Program. Fordele ved gylleseparering v/chefkonsulent Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab Program 8.00 8.0 8.30 9.0 9.30 0.0 0.5 0.50 Indledning/velkomst v/miljøkonsulent Henrik Jørgensen, Patriotisk Selskab Fordele ved gylleseparering v/chefkonsulent Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab

Læs mere

NR. 01 FAGINSTRUKS STALDINDRETNING OG HUSDYRGØDNING

NR. 01 FAGINSTRUKS STALDINDRETNING OG HUSDYRGØDNING FAGINSTRUKS NR. 01 Krav 1.7, 1.8, 1.9, 1.10, 1.11, 1.12, 1.13, 1.14, 1.15, 1.31, 1.32 Kontrolordning 5050_15 (Centralstøvsuger) Version juli, 2015 STALDINDRETNING OG HUSDYRGØDNING INDHOLD Faginstruks nr.

Læs mere

Miljøgodkendelse. Miljøgodkendt landbrug har listebetegnelsen I 101D. jf. godkendelsesbekendtgørelsen

Miljøgodkendelse. Miljøgodkendt landbrug har listebetegnelsen I 101D. jf. godkendelsesbekendtgørelsen 4. november 2005 JKR/htk 190283 Miljøgodkendelse af slagtesvineproduktion omfattende 249 DE på ejendommen matrikel nr. 4A, Ravnebjerg by, Sanderum Ravnebjerggyden 75, 5491 Blommenslyst (CVR-nr.: 15777990)

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø)

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Krav til affaldet Hvilke typer affald kan anlægget håndtere? Har affaldets beskaffenhed nogen betydning (f.eks. tørt, vådt, urenheder, sammenblanding,

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår. Dialogmøder marts 2010

Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår. Dialogmøder marts 2010 Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår Dialogmøder marts 2010 1 Dagens emner Husdyraftalen BAT - Standardvilkår Metode til fastlæggelse af emissionsgrænseværdier Proportionalitet BAT- standardvilkår for slagtesvin

Læs mere

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/12-2016 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne og sætte pris på dem

Læs mere

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Energistyrelsens arbejde med biogas Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Odense 3. september 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen BIOGAS TASKFORCE Energiaftalen

Læs mere

BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Gødningsmængder ab lager

BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Gødningsmængder ab lager BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Landbrugets Byggeblade Bygninger Teknik Miljø Love og vedtægter Beregning af tilstrækkelig

Læs mere

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen Biogas Taskforce - aktørgruppe 2. oktober 2014, Energistyrelsen Dagsorden 1. Præsentationsrunde 2. Siden sidst 3. Den politiske drøftelse om biogas i 2014 4. Aktørgruppens fremtid 5. Statsstøttegodkendelse

Læs mere

Miljøtilsyn på Landbrug

Miljøtilsyn på Landbrug Jørgen P. Felstedt Vestergade 51 6330 Padborg Miljøtilsyn på Landbrug 1. Baggrunden for tilsynet Baggrunden for dette tilsyn er Aabenraa Kommunes miljøtilsynsplan for virksomheder og husdyrbrug 2013-2017,

Læs mere

Metanemission fra danske biogasanlæg. Klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg RAPPORT

Metanemission fra danske biogasanlæg. Klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg RAPPORT Metanemission fra danske biogasanlæg Klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg RAPPORT AF Martin Nørregaard Hansen, Kasper Stefanek og Søren Rasmussen, AGROTECH Maj 2015 Metanemission fra danske biogasanlæg

Læs mere

DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG

DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG - anbefalinger til miljøteknologi Hans Nielsen Biogas Luftvasker GPS-styring Gylleforsuring Selektiv bekæmpelse fremtidens miljø skabes i dag INDLEDNING Selv om landbrugets

Læs mere

Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 5. Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion

Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 5. Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer Staldsystemet med 100 % dybstrøelse,

Læs mere

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Salgschef Indhold præsentationen Lidt om mig Infarms historie Infarms produkter Svinebrugenes miljø udfordringer Infarms løsning på ammoniak ved svin Fakta om NH4+ anlægget

Læs mere

Erfaringer med gylleseparering i Danmark Status og perspektiver

Erfaringer med gylleseparering i Danmark Status og perspektiver Erfaringer med gylleseparering i Danmark Status og perspektiver Gödselsepareringsdag Onsdag den 8 oktober 2014 kl. 9.30 15.30 Hushållningsselskapet Kalmar Præsentation ved Thorkild Frandsen, AgroTech Indhold

Læs mere

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gylletilsætningsstoffer

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gylletilsætningsstoffer Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Gylletilsætningsstoffer Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Gylletilsætningsstoffer (gylleadditiver) kan have et ammoniakbegrænsende potentiale,

Læs mere

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Ansøgnings nr.: 54975 Claus Vinther-Nielsen Langagervej 6 4780 Stege Dato: 22. juli 2013. Opdateret

Læs mere

BAT-redegørelse til IT - ansøgning nr.: 3211, Flemming Thomsen, Bygballevej 4, 8530 Hjortshøj

BAT-redegørelse til IT - ansøgning nr.: 3211, Flemming Thomsen, Bygballevej 4, 8530 Hjortshøj BAT-redegørelse til IT - ansøgning nr.: 3211, Flemming Thomsen, Bygballevej 4, 8530 Hjortshøj Management Bedriften drives ud fra et højt fagligt niveau. Ejer deltager således i ERFA-gruppe med andre svineproducenter.

Læs mere

Optimering af miljø, dyrevelfærd og klima på samme tid

Optimering af miljø, dyrevelfærd og klima på samme tid Tema 12: Driv kvægbrug i en miljøtid Dansk Kvægs Kongres 2009 Optimering af miljø, dyrevelfærd og klima på samme tid Kvægpolitisk chef, Arne Munk Disposition Miljøgodkendelse af husdyrbrug Kvægbrugerens

Læs mere

Grøn Viden Markbrug Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi

Grøn Viden Markbrug Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi Grøn Viden Markbrug Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi Martin Nørregaard Hansen og Torkild S. Birkmose En stor del af kvælstofindholdet i husdyrgødning

Læs mere

Biogasdating for fjerkræproducenter. - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden

Biogasdating for fjerkræproducenter. - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Biogasdating for fjerkræproducenter - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Forfattere: studentermedhjælper Tina Clausen og konsulent Simon Bahrndorff

Læs mere

OVERDÆKNING AF GYLLE. Redegørelse, opdatering og vurdering af videnskabelig dokumentation RAPPORT

OVERDÆKNING AF GYLLE. Redegørelse, opdatering og vurdering af videnskabelig dokumentation RAPPORT OVERDÆKNING AF GYLLE Redegørelse, opdatering og vurdering af videnskabelig dokumentation RAPPORT AF MARTIN NØRREGAARD HANSEN AGROTECH FEBRUAR 2014 Overdækning af gylle Redegørelse, opdatering og vurdering

Læs mere

Tilsynsrapport til offentliggørelse efter tilsyn på ejendom med kvægdrift udført den Bjarne Andersen, Overbæksvej 15, 6500 Vojens

Tilsynsrapport til offentliggørelse efter tilsyn på ejendom med kvægdrift udført den Bjarne Andersen, Overbæksvej 15, 6500 Vojens Haderslev Kommune Teknik og Miljø Natur og Landbrug Simmerstedvej 1A, 1 6100 Haderslev Tlf 74 34 34 34 Fax 74 34 23 34 landbrugssager@haderslev.dk www.haderslev.dk Tilsynsrapport til offentliggørelse efter

Læs mere

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009 v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus 1 Disposition Husdyraftalen - Rejseholdene Husdyraftalen BAT-sekretariat

Læs mere

Restprodukter ved afbrænding og afgasning

Restprodukter ved afbrænding og afgasning Restprodukter ved afbrænding og afgasning - Optimering af husdyrgødnings næringsstofs effekt Henrik B. Møller, Gitte H. Rubæk og Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Kan teknologi producere produkter

Læs mere

Svovlsyrebehandling af gylle

Svovlsyrebehandling af gylle Teknologiblad Version: 2. udgave Dyretype: Slagtesvin Dato: 19.05.2009 Teknologitype: Staldindretning svovlsyrebehandling af gylle Revideret: 23.05.2011 Kode: TB Side 1 af 10 Svovlsyrebehandling af gylle

Læs mere

I det følgende gennemgås de væsentligste kommentarer, der er grupperet i forhold til de ovennævnte punkter og Miljøstyrelsens bemærkninger hertil.

I det følgende gennemgås de væsentligste kommentarer, der er grupperet i forhold til de ovennævnte punkter og Miljøstyrelsens bemærkninger hertil. J.nr. MST-1240-00710 Bilag til høringsnotat om: Ændring af bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål Høringssvarene har berørt følgende punkter: 1. Generelle bemærkninger 2. Sondringen

Læs mere

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning

Læs mere

Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro

Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro Transport F.eks. Transport- hvem gør det og på hvilke betingelser Gylle Fast gødning Grønne biomasser

Læs mere