Agenda DANSK TV-DRAMATIK - INTERNATIONALISERINGEN AF DRS TV-SERIER. Aarhus Universitet

Transkript

1 DANSK TV-DRAMATIK - INTERNATIONALISERINGEN AF DRS TV-SERIER Aarhus Universitet Agenda introducere projektet What Makes Danish Tv Series Travel? (FKK, ) tegne dernæst udviklingslinjerne i DRs serier siden 1994 med særligt fokus på de dilemmaer, som knytter sig til DRs rolle og DRs serier i lyset af denne såkaldte internationaliseringsproces (fx koproduktion/kofinansiering fra udenlandske distributører og broadcastere) 1

2 PROJECT TEAM Project coordinator: Anne Marit Waade, Associate Professor, Arts/Media Studies, AU Senior researchers: Gunhild Agger, Professor, Culture and Global Studies, AAU Jakob Isak Nielsen, Associate Professor, Arts/Media Studies, AU Pia Majbritt Jensen, Associate Professor, Arts/Media Studies, AU Eva Redvall, Associate Professor, Film and Media, KU (2 years) Junior researchers: Susanne Eichner, Lecturer, HFF, Potsdam (1 year postdoc) Ushma C. Jacobsen, Asst. Prof. Global Communication/ BSS, AU Kim T. Hansen, Asst. Professor, Culture and Global Studies, AAU PhD project: Lynge Agger Gemzøe, MA, Arts/Media Studies, AU (3 years) What Makes Danish TV Drama Series Travel? Forklaringer kan koble sig til: - TV-æstetiske forklaringer (genre, stil, fortællemæssige forhold) - Mediesystemiske og produktionelle forhold - Markedsførings- og salgs - Eksportmarkederne - indkøbere - seere - kritikere - Mediefag, B-niveau Analysen af film og tv-produktioner anlægger tre overordnede synsvinkler pa materialet: En æstetisk synsvinkel (hvilket formsprog anvendes, og hvilket forma l tjener den valgte æstetik?), en kommunikativ synsvinkel (hvem henvender produktionen sig til, og hvilken betydning har det?) og en kulturel synsvinkel (hvilken samfundsmæssig, historisk og kunstnerisk sammenhæng indga r værket i?). Analysearbejdet skal ikke nødvendigvis indeholde alle 3 synsvinkler hver gang. Vejledningen (Stx-bekendtgørelsen, Mediefag B, 2013): (tilgået ) 2

3 FRA GØNGEHØVDINGEN (1992) TIL 1864 (2014) Og det tror jeg er en af de meget store og mærkelige hemmeligheder om DR-fiktion i forhold resten af verdens fiktion. Der bliver arbejdet utroligt bevidst med udtrykssiden. (Ingolf Gabold i Nielsen 2012) Titelsekvens fra Gøngehøvdingen (tilgængelig via Bonanza eller Mediastream, Statsbiblioteket) 3

4 Gøngehøvdingen (DR 1992) Charlotte Sieling, Sophie Amalie konceptuerende instruktør Broen Episodeinstruktør: The Americans, Homeland, The Strain, White Collar, Graceland, The Bridge Søren Pilmark Stig Hoffmeyer Henning Jensen Bag kameraet Sven Clausen (producer) Peter Eszterhás (instruktør) Bjarne O. Henriksen og Gert Henriksen (manuskriptforfattere) Tv-filmen Eddie Holms andet liv (1985) Situationskomedien Bill og Daphne (1987) [kun Gert] Julekalenderen Den hemmelige tunnel (1997) Henrik Heger (fotograf) Gyda Rasmussen (scenograf) Aase Holm (klipper) Sebastian (komponist) Titelsekvensen fra

5 Vilhelm Jacob Rosenstad: Fra forposterne i 1864 (1896) Hvordan er DR kommet fra Gøngehøvdingen til 1864? Forklaringer kan koble sig til: - TV-æstetiske forklaringer - Mediesystemiske og produktionelle forhold - Markedsførings- og salgs - Eksportmarkederne - indkøbere - seere - kritikere - Hvordan er DR kommet fra Gøngehøvdingen til 1864? a) Internationale politisk kontekst b) Internationale mediekredsløb c) Teknologisk udvikling d) Kulturpolitiske kontekst i DK e) Institutionshistorie (DR) - Organisatorisk udvikling i DR - DRs produktionskultur (dogmer, best practice-idealer, referencepunkter, work flow og kreative processer) - Budget- og finansieringsmæssige udvikling inden for DR: a) TID b) FOLK c) UDSTYR - Salg og markedsføring 5

6 Teknologihistorie Det var ikke tidligere teknisk muligt at lave store krigsfilm i Danmark, men det kan vi nu, fordi vi kan bruge computer-teknik [sic] og forhåbentlig får et tilstrækkeligt stort budget. (Ole Bornedal i Blüdnikow 2010) DR produktionssetup og produktionsdogmer: to spor Miniserier (typisk 3-8 afsnit) Riget (Zentropa), Den serbiske dansker (Thura Film), Edderkoppen (Metronome), Album (Fine and Mellow), Forestillinger (Zentropa) De lange serier (10+): pejlemærke Taxa ( ) Adam Price, Per Fly, Ole Christian Madsen, Niels Arden Oplev, Søren Sveistrup mv. trådte deres barnesko her. Gerd Tjur om Taxa og Riget Kilde: Pernille Nordstrøm: Fra Riget til Bella: bag om tv-seriens golden age (Søborg: DR (Nørhaven Book, Viborg, 2004), p Der skete et kæmpespring med stilen fra Landsbyens første halvdel til Taxa. Taxa var totalt epokegørende i forhold til, hvad vi nogensinde havde lavet før i de brede serier. Selvfølgelig skete det store ryk med Riget, men der var ikke helt så mange mennesker, der så den [ ] Den billedstil, der kom med det håndholdte kamera og steadicam gav et dokumentar-agtigt præg, som blev understreget i den måde, der blev klippet på. Det skulle ikke være så pænt og statisk, så der kom mange klip, og alle de konventioner om, at man måtte lave centerlinje-overspring og have uro i billedet gjaldt ikke mere. Det gjorde ikke noget, at det var grimt. Og det fungerede alligevel, nok fordi der var så meget knald på historien. Ex: Taxa (1:56):

7 Fra miniserie til de lange serier Anders Refn om Taxa: Senere i mit samarbejde med Trier på Breaking the Waves kom jeg endnu mere ud i hjørnerne af, hvor radikalt man kan bryde de regler. Alligevel synes jeg, at det på trods af de her ting, som man ikke kunne gøre, lykkedes os at få en meget høj emotionel temperatur ind i filmen. Så brugte jeg selvfølgelig mange af de samme principper, da vi skulle til at lave Taxa. I de første afsnit, som jeg lavede, var det første gang, at man brugte den form for klipning på Danmarks Radio. Der var mange af de klippere, der var ansat der, der synes, at det var noget forfærdeligt noget. Der var ballade, for det var man ikke vant til, og det havde de lært, man ikke måtte. Men det gav et sæt i det gamle, pæne TV-drama, at det pludselig begyndte at bevæge sig på en anden, dynamisk måde. Kilde: Bølgebryder DRs finansieringskilder 1) Licensmidler 2) Koproduktion/kofinansiering 3) Canned program -salg 4) Presale 5) Fonde (Nordvision, Nordisk Film og TV Fond mv.) 6) Andre: fx DVD-salg Tak for opmærksomheden! 7