Føler sig snydt for sin sabbat

Transkript

1 12. JUNI 2009 UGE 24 Føler sig snydt for sin sabbat Sidsel Stubbe Schou opfordrer sine kolleger til at se sig godt for, hvis de skal skifte job i DR. De risikerer at miste deres sabbat. Jeg føler mig snydt for min optjente sabbat, så jeg synes, det er vigtigt, at andre får at vide, hvordan sabbatreglerne bliver forvaltet, når man er TBA-ansat, siger Sidsel Stubbe Schou, der opfordrer sine TBA-kolleger til at tænke sig godt om og få afklaret alle forhold, inden de skifter job internt i Huset. I visse situationer risikerer de nemlig at miste retten til at holde sabbat og få udbetalt det legat, som følger med. Det er netop, hvad der er sket for Sidsel Stubbe Schou, da hun 1. marts i år skiftede en ansættelse som webmedarbejder i DR Perspektiv ud med et job som front-end udvikler i DR Interaktiv Udvikling. Også denne gang på en tidsbegrænset kontrakt. DRåben i denne uge: Føler sig snydt for sin sabbat 1 Bliv din egen vagtplanlægger 3 Brug din DR mobil med omtanke - ellers... 6 Et godstog der braser mod dig 7 Bimmer gør dagen gladere 11 Firpotet invasion 12 Ugens debat 12 Dødsfald 14 Ugens stribe 15 Ledige stillinger 15 Sidsel Stubbe Schou I forbindelse med skiftet bad jeg min chef om at få udbetalt mit tilgodehavende. Det er jo ikke så praktisk at starte et nyt sted med at holde sabbat. Chefen bekræftede i en mail til mig 27. februar, at han har sat processen i gang, og at jeg ville få pengene udbetalt midt i marts, fortæller Sidsel Stubbe Schou. Men efterfølgende får hun en mail fra DR HR Personale om, at DR ikke vil anerkende hendes krav på at få udbetalt sit sabbattilgodehavende. Det har hun meget svært ved at se logikken i. 1

2 Hvis jeg var blevet i DR Perspektiv til min kontrakt udløb den 31. maj og derefter var startet i Interaktiv Produktion, havde jeg fået udbetalt pengene uden problemer, siger Sidsel Stubbe Schou. Med til at komplicere sagen er, at Sidsel er medlem af Dansk Journalistforbund, mens hun i DR Perspektiv var aflønnet efter AC-overenskomsten for programmedarbejder. I sin nye jobfunktion er hun ansat efter AC-overenskomst på de administrative og tekniske områder. Ifølge Sidsel Stubbe Schou forklarer HR i en mail, at hun har mistet sin optjente sabbat, fordi hun selv har sagt sit job op. Jeg er jo ikke løbet af pladsen i utide. Min chef havde i to samtaler opfordret mig til at søge andre jobs i eller uden for DR, fordi han ikke kunne sige noget om de fremtidige jobmuligheder i DR Perspektiv. Og helt ærligt! Jeg arbejder jo stadig i samme virksomhed. Når jeg kigger i Mit perspektiv, står der også bare, at jeg er rokeret. Jeg har også fortsat min anciennitet i Huset. Jeg synes, at den her situation ligger meget langt fra grundideen i ét DR, som ledelsen taler om, siger Sidsel Stubbe Schou. Heller ikke Sidsels Stubbe Schous fagforening, Dansk Journalist kan forstå argumentet om, at Sidsel har sagt sit job op. Det argument, mener jeg ikke, holder. Der er jo tale om et jobskifte her i Huset. Derfor har jeg også bedt DR HR Personale om at få lov til at se Sidsels opsigelse. Den findes naturligvis ikke, siger Journalistgruppens faglige sekretær Sussi Castellani, der ikke udelukker, at der bliver rejst en faglig sag. To årsager Til DRåben siger Benditte Skyhøj Olsen fra DR HR Personale, at der er to årsager til at sabbaten bortfalder. AC-overenskomsten for programmedarbejdere er ret klar på det her område. Man kan kun afholde sin sabbat i utide eller få kompensation for den, hvis man bliver opsagt. Desuden skifter Sidsels Stubbe Schou til en ACoverenskomst, hvor der ikke indgår sabbat. Går man fra et TBA-job til et andet på programmedarbejderoverenskomsten, så var den her situation ikke opstået, for så havde man taget sin sabbatopsparing med sig. Katja Sønder Tuxen, der er formand for magistrene i 2

3 DR, er ikke inddraget i den konkrete sag, men synes, at det er et problem, at DR flytter folk fra den ene overenskomst til den anden, uden at informere om konsekvenserne. Det er et stort problem, at vores medlemmer ikke ved, at de kan miste deres sabbat og sabbatlegat, fordi HR fortolker overenskomsterne, som de gør. Derfor har vi også meget fokus på området, når vi skal genforhandle overenskomsterne. I forhold til den konkrete sag lyder det som om, Huset opfører sig ufleksibelt. Det giver jo ikke ligefrem medarbejderne mod på mobilitet, hvis det kan være straffen, siger Katja Sønder Tuxen. Vi har ikke gjort andet i denne sag, end vi plejer. Når vi har aftalt noget i en overenskomst, skal begge parter holde fast i det. Men vi kan godt forstå, at medarbejderne undrer sig over, at regler ikke er ens omkring sabbatten for AC og Journalisterne, som jo godt kan udbetale kompensation for sabbat. Men det ligger uden for HR. Det er ved overenskomstforhandlingerne, sådan noget aftales, siger Benditte Skyhøj Olsen. Bliv din egen vagtplanlægger Medarbejderne i DR Udsendelse ønsker større indflydelse på deres egne vagter. Derfor tester de i øjeblikekt et nyt værktøj. Men al begyndelse er svær. Det virker som om, at Sidsel Stubbe Schou havde forhandlet en klar aftale med sin chef? Vores chefer er helt klare over, at HR skal ind over, når det drejer sig om overenskomststof. Men her har chefen heller ikke forhandlet med medarbejderen, men blot videresendt hendes ønske til os, siger Benditte Skyhøj Olsen. jpu - I februar eller marts måned giver du din planlægger besked om, at du gerne vil have fri i påsken. Til gengæld kan du godt arbejde Store Bededag og Kristi Himmelfartsdag. - Du hører ikke noget og tror, at sagen er i orden - og går fortrøstningsfuld i gang med at leje et sommerhus i påsken. - Da du får dit vagtskema, ser du, at du er vagtsat to dage i påsken, mens du har fri både Store Bededag og Kristi Himmelfart. - Da du frustreret spørger planlæggeren, hvorfor du fik, hvad du netop ikke bad om, får du svaret, at mange andre havde de samme ønsker, og at det var nødvendigt at fordele generne for at få regnskabet til at gå op. 3

4 Den slags oplevelser - som er en tænkt, men realistisk situation - kan snart være fortid. I hvert fald for medarbejderne i MCCP - Radio og tv-continuity og Master Control) - som er gået i gang med et forsøg med et nyt vagtplanlægningsværktøj. Klimamålingerne viste, at vi ikke følte, at vi havde tilstrækkelig indflydelse på vores arbejdstid. Vores Udsnit fra Time Care: De hvide felter under den røde linje angiver, at der stadig er brug for folk. ledelse undersøgte, hvilke muligheder der var for at gøre det bedre for os og præsenterede på et LSU-møde Time Care: Og det så rimeligt godt ud. Jeg kan gå ind selv og skrive, hvornår jeg vil på arbejde, hvilke vagter der er bedst for mig, og hvornår jeg vil holde fri. siger Lone Loop, der er den en af to tillidsfolk, der er involveret i projektet. I første omgang tager medarbejderne i MCCP hul på en forsøgsperiode på et år, hvor de får mulighed for at få hånd i hanke med deres egen arbejdstid. De sagde nemlig ja til at deltage i et pilotprojekt, hvor de afskaffer den gamle funktion som vagtplanlægger. I stedet skal den enkelte selv til fadet og sammen med sine kolleger få den kommende tids vagter til at falde i hak. Time Care er et webbaseret program, og det fungerer på den måde, at medarbejderne fem uger før en vagtuge indskriver deres ønsker til arbejdstid, vagter og fridage. Den følgende uge har man så til i fællesskab at se, om man i gruppen kan få vagtplanen til at gå op. Ellers går ledelsen ind og får fyldt ud der, hvor det ikke gik op. Det er en helt ny måde at se på vagtplanlægning på for Lone Loop og hendes kolleger. Man skal i ønskefasen tage udgangspunkt i sig selv. Hvad vil passe godt for en selv og en ens familie? Men her i mit område lider vi af hensynsbetændelse. Vi har altid været rigtigt gode kolleger, hvor vi i stor udstrækning har taget hensyn til de andres ønsker. Så det kan pludselig være svært at skulle tænke indad og i første række tænke på sig selv. Når man så kommer til fase 2, hvor vagtplanen helst skal falde på plads, skal 4

5 man til at tænke ud af. Det giver også konflikter, for her viser det sig ofte, at man ikke kan få alle sin ønsker opfyldt alligevel, fortæller Lone Loop. Startvanskeligheder Den kommende uge er den første uge, der er blevet planlagt med det nye værktøj og i den nye proces. Det gik ikke helt så glat med uge 25, som vi kunne ønske os, fordi vi havde en masse startvanskeligheder. Vi savner også nogle funktionaliteter. Fx et bedre overblik over flere uger på en gang og muligheden for at lave læsevenlig print. Det har selvfølgelig givet lidt skrammer og ridser i lakken, siger Lone Loop, der dog kan fortælle, at andet forsøg med vagtplanen for uge 26 allerede gik meget bedre. De første lidt kiksede oplevelser har fået kollegerne til at spørge om Time Care også skal bruges som rationaliseringsværktøj. Men ledelsen har sagt, at det ikke er et rationaliseringsprojekt, siger Lone Loop, der peger på, at det er meget nødvendigt, at alle parter bliver gode til at kommunikere indbyrdes om systemet, for at det bliver en succes. Det vigtigste succeskriterium for mig er, at folk får de vagter, som de ønsker sig. Ellers er det næsten bedre, at der er nogle, der vælger for en, sådan som vi har været vant til, slutter Lone Loop. Lone Loop Hvis Time Care bliver en succes, og dermed er kommet for at blive, så vil der også være nogle nye udfordringer, der skal løses. Dels er der overenskomststof i indførelsen, så der skal forhandles med organisationerne. Dels skal der tages stilling til, hvordan systemet kan integreres med DRs adminstrative værktøjer som fx Workplace. I dag skal man nemlig overføre oplysningerne manuelt fra Time Care, så medarbejderne bl.a. kan får deres ulempetillæg. jpu 5

6 Brug din DR mobil med omtanke - ellers... DRs udgifter til mobiltelefoni i udlandet stiger voldsomt. Derfor skal vi lære at bruge den med omtanke. Hvis du tankeløst bruger din DR-mobil, når du er i udlandet, overvejer at købe en togbillet eller at skænke 100 kr. til Røde Kors med den - hvad der faktisk er et eksempel på - så lad være. Det første kan let koste DR kassen, og de sidste to ting må man ifølge DRs politik på området ikke. Det er der åbenbart mange, der ikke er helt klar over. Men man risikerer at skulle ind til chefen for at forklare forbruget og i den sidste ende, at afdelingen eller man selv - hvis der er tale om privatforbrug - skal til lommerne. Derfor vil du de næste tre uger på din vej rundt i DR møde plakater, postkort og stickers, som skal skærpe din viden på området, og som samtidig opfordrer dig til at bruge mobilen med omtanke - ikke mindst når du opholder dig i udlandet. Derfor er det heller ingen tilfældighed, at kampagnen er sat i gang lige op til ferien. Vi kan se på forbruget, at vi er begyndt at få stigende udgifter til mobiltelefoni i udlandet. Især down loads er dyre. Prisen for at downloade to nyheder ligger på 200 kr., hvis man fx opholder sig i USA. Det, tror jeg, mange ikke helt er klare over. Gennem vores kampagne håber vi at få reduceret vores omkostninger på telefoni. Derfor tager vi fat på situationen, inden det for alvor bliver et problem, siger Michael Kaaber Harrit, der er arkitekturchef i TES. Hvor galt står det til? Vi har omkring abonnementer i DR og vi kan se, at det er flere og flere, der har et voksende forbrug. I dag er det omkring 50 medarbejdere, der har et stort udlandsforbrug. Er der ligefrem tale om misbrug? Ordet misbrug antyder, at folk har gjort noget forkert. Mig bekendt har der været tale om et stort forbrug i arbejdsmæssig sammenhæng, siger Michael Kaaber Harrit. Afregningen for mobiltelefonabonnementer og forbrug sker centralt. Der er dog enklete, store regninger, som er havnet i afdelingerne, hvis der har været et usædvanligt højt forbrug. Og det er da også afdelingerne, der har fulgt op over for den enkelte storforbruger. Reglerne for brugen af mobiltelefonerne kan ses på DRs 6

7 intranet Inline. Her er gode råd til, hvordan man skal forholde sig i udlandet. Fx anbefales det, at man køber taletidskort, hvis man er på opgave i udlandet i en periode, der varer mere end 14 dage. Michael Harrit understreger, at mobilen stadig er et arbejdsredskab, når man er på rejse, og det er selvfølgelig hverken et problem at sige god nat til sine børn, mens man er på job i udlandet, eller at en kollega ringer dig op for at spørge om noget arbejdsrelateret, mens du er på weekend i Sverige. Et andet punkt, som der er skærpet opmærksomhed over for, er brugen af mobilen som betalingsmiddel. Vi har set eksempler på, at medarbejdere fx har skænket 100 kr. til Røde Kors-indsamlinger via mobilen. Det er da prisværdigt, men det skal ske fra egen lomme. Mobiltelefonerne må heller ikke bruges til varekøb eller billetkøb i privat eller i arbejdsmæssig sammenhæng. Det gælder også indholdsbaserede sms er til DRs egne udsendelser, hvor der betales overpris, siger Michael Harrit. Fremover får alle nye medarbejdere som en del af deres introduktion til DR en folder, der fortæller om, hvilke regler der gælder på mobilområdet. jpu Et godstog der braser mod dig Dråben følger i en serie af artikler tilblivelsen af DRs store drama-satsning Borgen - her om seriens forfattere. Når man arbejder på en tv-serie, er det lys, som man tror, er for enden af tunnellen, i virkeligheden et godstog, der kommer brasende mod dig, nemlig selve produktionen. Masser af hurtigt tankespind som håndskrevne ord på hvide tavler i Segment 1-standardkontoret, som er forvandlet til noget meget intenst, et rum, som føder rigtigt godt. Man genkender fotos indefra Christiansborg, udefra på Ridebanen og Slotspladsen, som pryder væggen sammen med et par fotos af nogle ansigter - plus endnu flere løsrevne notater. En rød lædersofa, et Danmarkskort og en henkastet bananskræl mellem kaffekopperne hører til interiøret, som bobler med på entusiasme. Omkring arbejdsbordet sidder tre mænd og lader deres ideer smelte sammen. De to af mændene er unge, og ser seriøse og ambitiøse ud. De lytter til den lidt ældre nestor, som afslappet læner sig tilbage i en af de medbragte kantinestole fra den gamle TV-By. Det er ham, 7

8 som har erfaringen. Kigger man ud af vinduet her fra fjerdesalen, er der udsigt til den såkaldte rygergård mellem husene i DR Byen. Under Rygergårdens ovenlysvinduer arbejder snedkerne, og snart skabes der en forbindelse mellem de tre mænd og snedkerne. Snedkerne skal forvandle mændenes ord til en meget konkret virkelighed. De skal nemlig bygge kulisser til de rum, som scenografen har tegnet stregerne til. I mens har en caster brugt lang tid til at finde de skuespillere, som i disse rammer med deres ansigter og stemmer skal give de tre mænds historie et liv. Hvad er det så for en historie, de tre mænd sidder i dette rum og lige præcis ved, hvor de vil hen med? Det er tv-serien Borgen, som de tre er manuskriptforfattere til. De tre er: Adam Price, som har flere tv-serier bag sig, og Tobias Lindholm og Jeppe Gjervig Gram. De to forlod for to år siden Filmskolens manuskriptlinje en fredag. Om mandagen startede de som episodeforfattere på en anden DR 1-dramaserie, nemlig Sommer. Nu sidder de her og er medforfattere sammen med Adam Price på Borgen. Adam Price har været manuskriptforfatter på flere tv-serier som TAXA, Nikolaj og Julie, og TV2s Anna Pihl. De tre manuskriptforfattere udgør serieredaktionen, mødes i deres forfatterrum og går hjem og skriver. De to unge forfattere går hjem og skriver et afsnit, efter at hele redaktionen har aftalt, hvad der skal ske frem til et vist punkt i handlingen to afsnit frem ad gangen. Adam Price (t.v.) Tobias Lindholm og Jeppe Gjervig Gram i forfatterrummet, hvor tv-serien Borgen skabes. Bagefter trækker Adam Price de sidste linjer op i handlingen. På den måde ved alle, hvad der sker i alle afsnit hele tiden. 8

9 Men hvad sker der så i tv-serien Borgen? Borgen er en tv-serie om kampen om den politiske magt i Danmark. Det er også en serie om de sving, informationsstrømmen slår, om den politiske og journalistiske arena, om forholdet mellem politikere, spindoktorer og journalister. De kan risikere at få beklikket deres troværdighed, fordi de indimellem har et lidt for tæt forhold til hinanden. Derfor kommer Borgen i høj grad også til at handle om privatsfæren, fortæller Adam Price. Han har skrevet det oprindelige oplæg til Borgen, fordi han kunne tænke sig at lave en serie om politik, og fik ok fra fiktionschef Gabold til at stykke universet og historien sammen. Med det endelige go fra chefredaktionen i ryggen kører serieredaktionen. Mange gisninger Er det en tv-serie fuld af nøglepersoner, som seerne kan genkende? Det vil givetvis komme rigtig mange gisninger om, hvem der er hvem i serien. Søren Espersen fra Dansk Folkeparti har jo haft sine egne ideer om handlingen. Men det er tydeligt, at det er fiktion, altså et parallelt Danmark, vi skaber. Vi tager sager, der er sket i virkeligheden, vender det hele rundt og blander det sammen i en gryde. Ingen af de politiske partier i vores Folketing hedder det samme, som de hedder i virkeligheden. Kun politikere fra 70 ernes politik som Krag og Baunsgaard nævnes med deres rigtige navne, hvis det lige indgår i handlingen, siger Adam Price. Der er masser af politiske journalisthistorier at bruge løs af til sådan en serie, men et af forfatternes krav til deres egen historie er, at seriens plot skal have mere end bare et skær af realisme. En minister kan ikke få en ide til en lov om morgenen - og så er den bare vedtaget om eftermiddagen. Sådan er det jo ikke i virkeligheden, der skal første, anden og tredje behandling til, før loven er vedtaget. Det er en kendelig virkelighed, vi befinder os i i vores tv-serie. Det må godt være usædvanligt, men kan det ske, er det godt nok for os. Hvis der er en eller anden embedsmandsregel eller noget lovteknisk, som forhindrer en episode i et af vores afsnit, vil vi prøve at tage hensyn til det. Men obskure afvigelser i Folketinget er noget vi i den grad kan bruge. Fx hvis vi finder ud af, at man fraveg en eller anden regel i 1968 vil det være guf for os, siger Jeppe Gjervig Gram. 9

10 Hvordan laver I research? Vi har besøgt Christiansborg masser af gange og snakket med politikere, spindoktorer og journalister fra både tv- og radiostationer og den skrevne presse. Også embedsmænd fra ministerier, som er de sværeste til at få til at fortælle noget. Vi har en researcher, som kontakter alle relevante personer for os, som vi ikke lige har kontakt med selv. Vi har også lavet aftale med forskellige fagfolk, som læser manuskriptet igennem og kommer med kommentarer. Fx kan en af vores kommentatorer komme med et råd til os om en scene, hvor personen måske i virkeligheden ville ringe til en ministersekretær. Men hvis situationen kan ske, som vi har beskrevet det, er det godt nok for os, siger Adam Price. Men der er også særlige krav at tage til handlingen, hvor det er meningen, at hvert plot skal afsluttes indenfor hvert enkelt afsnit. Tobias Lindholm siger: Vi skal vælge historier, som også holder om halvandet år. Derfor skal vi passe på med at være alt for tidsaktuelle. Lige nu går politikerne voldsomt op i klimatopmødet i december, men det kan sagtens være glemt, hvis vi havde et afsnit om netop det emne. Det må ikke have overskredet sidste salgsdato, når det sendes. Fx et emne som fugleinfluenzaen vil ikke være med, for alle husker jo, at det ikke blev så farligt, at hele Danmark skulle lukkes ned. Højt fortælletempo Borgen bliver en serie med et højt fortælletempo, og en dialogbåret handling, hvor der stilles meget store krav til skuespillerne. Seerne skal tro på, at det er personernes verden, når de snakker om et beslutningsforslag om en vandmiljøplan, som skal afleveres i eftermiddag. Det må ikke lyde som fremmedord i deres mund, siger Adam Price. Når selve filmproduktionen af Borgen går i gang til september, bliver virkeligheden en anden for de tre forfattere. Historien er overtaget af andres hænder. Det er her godstoget kommer brasende - og laver en ny virkelighed ud af manuskriptet. Det fantastiske ved at 10

11 lave serier er, at det er helt anderledes end spillefilm. Vi kan blive klogere hele tiden. Vi kommer til at se prøver dagligt, når optagelserne går i gang. Den og den skuespiller klikker godt sammen, hvordan får vi dem til at mødes igen? Denne dekoration fungerer særlig godt, kan vi lægge flere scener ind her? I princippet udkommer vi jo hele tiden, og man kan ændre på værket undervejs. Vi kan omstrukturere universet, mens det bliver til. Vi skriver en historie, så bliver den instrueret og klippet, og det er først, når vi når hertil, vi kan se, hvad den er blevet til. Man kan jo sige, at klipperummet er den yderste konsekvens af kvajelakken, siger Adam Price og tilføjer: Vi befinder os i forfatterrummet, hvor der er en vis ro lige nu. Det vil der ikke blive ved med at være, når vi langsomt indhentes af det monster af en produktion. Den æder vores manuskriptsider hurtigere, end vi kan producere i den anden ende. Derfor er det vigtigt, at vi ved, hvor vi vil hen, siger Adam Price. eva Bimmer gør dagen gladere Kollegerne hyldede Benny Jensen, da han tirsdag eftermiddag modtog KUV-Prisen af formanden Stig Paulsen. I er da nogle værre nogle - men det var pænt af jer alligevel. Det var kommentaren fra en noget benovet KUV-prismodtager, Benny Jensen, også kaldet Bimmer, da han på trappen i Indre KUV-formand Stig Paulsen og Bimmer, alias Benny Jensen Gade tirsdag eftermiddag modtog årets KUV-pris - og mange af sine kollegers festlige hyldest. KUV-formand Stig Paulsen stod også på trappen og han holdt hyldesttale til Bimmer med eksempler fra de kolleger, som havde indstillet Bimmer til KUV-Prisen: Altid i godt humør, altid med fin tør humor, og en god kilde til information, som man måske ikke ellers havde fået, hed den fra den ene begrundelse, mens andre kolleger mener, at Bimmer gør dagen gladere, og man får aldrig et nej fra ham. Hvorfor Benny Jensen kaldes for Bimmer? Fordi han altid har arbejdet sammen med en hel masse andre, som også hed Benny... eva 11

12 Firpotet invasion Politi med hunde prægede billedet i dele af DR Byen onsdagen igennem. Ugens debat Der blev sniffet, der blev snuset, men der blev så vidt vides ikke snappet - DR Byen havde onsdag en del særlige gæster i både uniform og pels. Det var politiet, der dels skulle sikre, at kysten var klar forud for aftenens fødselsdagsfest for prins Henrik, og dels skulle øve sig forud for klimatopmødet i december. Som mange sikkert bemærkede, var det ikke barsk udseende politi-schæferhunde, der prægede billedet - men derimod nuttede labradorhunde og plettede springerspaniel er. DRåben hilste på en de sidstnævnte. En nysgerrig og kælen politi-spaniel, som var der med sin ejer, politiassistent Boye Jørgensen. Hvorfor står du her med en kæle-hund og ikke en rigtig politihund - altså en schæfer? Sådan er virkeligheden ikke. Størrelsesmæssigt er denne hund mere velegnet - den kan komme til flere steder end en schæferhund kan, svarede Boye Jørgensen. Også labradorvovserne var kælne og nysgerrige. En af dem blev ved med at snuse til DRåbens medarbejders ben og ville hele tiden hoppe op for at blive kælet med. Ikke meget at være bange for dér - måske bortset fra nærkontakt med en Boye Jørgensen med politi(!)hund. våd hundesnude... Gæstfrihed var et af de større debatemner i ugen, der gik. Anledningen var et debatindlæg, hvor der blev klaget over, at et meget stort ryk-ind af gæster i DR Byen en bestemt dag forstyrrede produktionen og ifølge forfatteren mere fik DR Byen til at ligne et museum end en arbejdsplads. Det viste sig, at gæsterne kom fra byen Thyregod i Jylland, hvor store dele af den kommende tv-julekalender er optaget. I efterfølgende debatindlæg argumenterede flere for, at gæstebesøg hos DR er et gode, også selv om de fylder op og til tider kan gøre det svært at få arbejdet fra hån- 12

13 den. En debattør opfordrede dog til, at så store besøg planlægges bedre, og at bespisning evt. kunne finde sted andre steder i DR Byen end kantinen, hvor besøget betød endog MEGET lange køer ved frokosttid - for både medarbejdere og besøgende. DRs ellers efter manges mening meget flotte Koncerthus var ikke særlig flot i søndags - i hvert fald ikke indvendig. Der var ikke blevet ryddet op efter en tv-optagelse med efterfølgende fest fredag aften, og det fik en af dem, der mødte på arbejde i KOncerthuset søndag, til at skrive et harmdirrende - og illustreret - debatindlæg. Flasker overalt, cigaretskod på klaverer, møgbeskidte gulve, henslængte flasker, glas på gulvene, væltede stole og stole sat udenfor i regnvejret, toiletter, der får en til at løbe Koncerthuset efter festen skrigende bort - er det det vi vil vise frem 6 måneder efter åbningen? blev der spurgt. Og fra ledelsesside blev episoden beklaget - rengøringen var glippet, hed det. Men dermed var den potte ikke ude: Senere på ugen blev Prins Henriks 75 års fødselsdag fejret i samme koncerthus. En medarbejder, der havde en stribe prominente gæster med sig, forsøgte at lede selskabet uden om de lange køer i pausen, men fortrød bittert - gruppen måtte nemlig forcere talrige nullermænd i maxistørrelse for at benytte genvejen, skrev hun... En medarbejder skrev i debatten, at DR Byens kantine er en hån mod medarbejderne. Maden har stået og lumret i otte timer, når man får den om aftenen, mente medarbejderen, der foreslog, at DR entrerer med McDonald om bespisningen i stedet for som nu med ISS. Kritikken blev imødegået af ledelsen, som i øvrigt oplyste, at der har været meget få mad-klager i bnc 13

14 Dødsfald Næstformand i DRs Seniorklub, journalist Jørn Damgaard er død, 73 år. Næstformand i DRs Seniorklub, journalist Jørn Damgaard er død, 73 år. Medlem af seniorklubben, pensioneret programredaktør Johs. B. Aakard skriver på klubbens vegne: Det er med dyb vemod, vi siger farvel til en god og flittig kollega, der tabte sin anden store kamp for at overvinde svære sygdomme, men trods hans jernvilje og livsmod, tog kræften livet af ham. Jørn, der i 14 år var ansat ved TV Avisen og var med til at grundlægger TV Avisen i 1965, havde en tiårig fortid i dagspressen. Efter omskoling til tv-mediet blev han en af de kendte og respekterede reportere med særlig interesse for politik, i særdeleshed arbejdsmarkedsforhold og økonomi. Han var manden, der bl.a. var i stand til at bringe stridende parter sammen. Det var lige før, han lavede forlig for åben skærm. Grønland var et af hans område, og han elskede at rejse deroppe og berette om livet og folket mod nord. Siden tog han en mangeårig tørn i Dansk Arbejdsgiverforening, i Entreprenør-foreningen Jørn Damgaard og i Europa-kommissionen. Hans virke bestod i høj grad i medietræning og som videoproduktion. Han var i mange år aktiv i fagforeningsarbejde for journalistkollegerne. Al den viden, og de forbindelser, det netværk, han havde skabt, kom DR Seniorklub til gode. Han stod for mange store arrangementer, skaffede foredragsholdere og arrangerede rejser. Han var eminent til at forudse, hvornår en person ville blive aktuel. Han havde en indre krystalkugle.selv da sygdommen havde stækket ham på det alvorligste, tumlede han til det sidste med de mange fremtidsplaner og sørgede for, at andre vil kunne fuldføre hans arbejde. En kammerat med stort "K" til det sidste. Familien, hans 900 DR-klubkammerater og alle vennerne vil savne ham dybt. 14

15 Ugens stribe Af Werner Wejp-Olsen Ledige stillinger Oracle udvikler Er du en af Danmarks bedste udviklere? Kan du arbejde selvstændigt og systematisk og er du indstillet på at dele din viden med dine kollegaer? Så er du måske den Oracle udvikler, vi søger til at indgå i et kompetent Oracle udviklingsteam. Som Oracle udvikler i DR kommer du i første omgang til at indgå i et større team, som har til opgave at vedligeholde og videreudvikle DRs Licenssystem, som bygger på Oracles E-business suiten. Du vil indgå i udvikling af støttesystemer, enten i eller rundt om Oracles E-business suite. Vi benytter os i høj grad af Oracle Apex og JDeveloper og forventer derfor et godt kendskab til begge værktøjer. Er stillingen noget for dig? Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte centerchef Peter Skovlund Larsen, eller teamleder Marianne Stub-Holm Stillinger i DR søges elektronisk ved at maile til job@ dr.dk og skrive i emnefeltet. Din ansøgning kan betragtes som modtaget i DRs systemer, når du som kvittering får et autosvar fra DR HR. Se hele opslaget 2. solotrompetist Prøvespil for et antal indkaldte ansøgere: Søndag den 6. september 2009 (1.+2. runde) samt 15

16 Mandag den 7 september 2009 (3. runde) Ansøgningsfrist: 17. august 2009 kl Se hele opslaget her Administrativ medarbejder til DR Medier Til Mediedirektørens kontor søger vi en imødekommende og superenergisk administrativ kollega, som kan hjælpe med at tage hånd om en lang række praktiske opgaver. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Lenette Bach Bøllingtoft, / lenb@ dr.dk. Stillinger i DR søges elektronisk og denne stilling søges at maile til job@dr.dk og skrive i emnefeltet senest tirsdag den 16. juni kl. 12. Webmaster/journalist til Aftenshowet på DR1 Aftenshowet søger en webmaster, der kan mere end at opdatere, udvikle og vedligeholde programmets meget besøge site dr.dk/aftenshowet. Vi leder efter en webmaster med sans for at fortælle den gode historie, da siden skal opdateres flere gange dagligt, og indeholder både artikler, små-noter og selvfølgelig omtale af dagens program. Web en spiller tæt sammen med det daglige TV-program, og vi forventer derfor, at du også i et vist omfang har lyst til også at deltage i udvikling og produktion af dette. Stillingen er tidsbegrænset til 12 måneder fra den 1. august. Arbejdstiden er 37 timer om ugen fordelt på 5 dage. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte redaktionsleder Tine Bendix, Stillinger i DR søges elektronisk og denne stilling søges ved at maile til job@dr.dk og skrive i emnefeltet senest onsdag den 24. juni kl. 12. Din ansøgning kan betragtes som modtaget i DRs systemer, når du som kvittering får et autosvar fra DR HR. Hele opslaget: Produktionsassistent til DR1 Børn og DR Ramasjang Den 1. november i år slukkes det analoge sendenet og DR går i luften med 3 helt nye kanaler på det nye digitale sendenet: kultur- & historiekanalen DR K, børnekanalen DR Ramasjang og high definition-kanalen DR HD. Vi søger derfor en produktions assistent til at arbejde på tværs af DR Ramasjang og DR1s børneflade. 16

17 Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte chef for Spot og Præsentation, Carsten Lakner, eller Stillinger i DR søges elektronisk og denne stilling søges ved at maile til job@dr.dk og skrive i emnefeltet senest mandag den 29. juni kl. 12. Din ansøgning kan betragtes som modtaget i DRs systemer, når du som kvittering får et autosvar fra DR HR. Opslaget: Kreativ producer til DR1 & DR Ramasjang Den 1. november i år slukkes det analoge sendenet og DR går i luften med 3 helt nye kanaler på det nye digitale sendenet: kultur- & historiekanalen DR K, børnekanalen DR Ramasjang og high definition-kanalen DR HD. Vi søger derfor en kreativ producer til at arbejde på tværs af DR Ramasjang og DR1s børneflade. Jobbet Den kreative producer har - i tæt samarbejde med kanalog markedsføringsredaktørerne og med reference til chefen for spot og præsentation - ansvaret for at lægge den kreative linie i spots og præsentationen på DRs børneflader og at producere elementer til disse. Idé-udvikling, udvælgelse af materiale, instruktion af speakere/værter, manuskriptskrivning og redigering fylder din hverdag og kun din tid og entusiasme sætter grænser for udviklingsmulighederne. Den kreative producer sikrer samlet set sammenhæng og kvalitet i de kreative elementer der binder DRs børneflader sammen. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte chef for Spot og Præsentation, Carsten Lakner Stillinger i DR søges elektronisk og denne stilling søges ved at maile til job@dr.dk og skrive i emnefeltet senest mandag den 29. juni kl.12. Din ansøgning kan betragtes som modtaget i DRs systemer, når du som kvittering får et autosvar fra DR HR. Se hele stillingsopslaget: Dagredaktører til DR K og DR HD Den 1. november i år slukkes det analoge sendenet og DR går i luften med 3 helt nye kanaler på det nye digitale sendenet: Kultur- & historiekanalen DR K, børnekanalen DR Ramasjang og high definition-kanalen DR HD. Vi søger derfor to dagredaktører - en til DR K og en til DR HD. 17

18 Jobbet Dagredaktørerne har - med reference til chefen for spot og præsentation - ansvaret for at planlægge og sikre den daglige præsentation af henholdsvis DR K og DR HD i tæt samarbejde med kanal- og markedsføringsredaktørerne. Dagredaktørerne står desuden for klargøring af programoversigter, fremskaffelse af billedmateriale til samme, booking af speakere og planlægning af speaks, samt lidt lettere manuskriptarbejde. Dagredaktørerne skal samlet set sikre sammenhæng og kvalitet i afviklingen af de to kanaler. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte chef for Spot & Præsentation, Carsten Lakner, eller cakn@dr.dk. Stillinger i DR søges elektronisk og denne stilling søges ved at maile til job@dr.dk og skrive i emnefeltet senest onsdag den 1. juli kl. 12. Din ansøgning kan betragtes som modtaget i DRs systemer, når du som kvittering får et autosvar fra DR HR. Hele stillingsopslaget Vært/journalist til P1 Debat Er du vild med at diskutere ved middagsbordet, og giver det dig et ekstra kick at udfordre andres holdninger og blive udfordret, og kunne du tænke dig at få kendte og mindre kendte debattører til at gå i clinch med hinanden - hver dag i radioen på P1? Så er du måske den journalist, vi søger. Som vært på P1 Debat sætter du dagsordenen sammen med to debattører i 23 minutters direkte radio, og din fornemste opgave er at skabe en engageret og engagerende debat om et aktuelt og konfliktfyldt emne, hvor lytterne bagefter ikke er i tvivl om debattørernes standpunkter og argumenter. Vi søger en vidende og skarp journalist, der med et smil kan være udfordrende uden at være flabet, som kan arbejde selvstændigt og samtidig være en holdspiller, og som fremtræder myndigt uden at virke arrogant. Vi lægger vægt på, at du har stor viden og interesse for samfundsforhold i almindelighed og indenrigspolitiske forhold i særdeleshed. At du har et skarpt blik for, hvor uenighederne ligger i ugens største begivenheder, og formår at omsætte dem til en god debat mellem to mennesker. Og vi forventer, at du har et stort kildenet. 18

19 Som vært skal du have en god fornemmelse for at skabe fremdrift og flow i programmet og have en god radiostemme. Vi går ud fra, at du har radio-erfaring, og ser gerne, at du har erfaring med værts-rollen og med selvkør. Du skal være indstillet på en værtstest. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte redaktionschef Lise Skovgård, / lsk@dr.dk. Stillinger i DR søges elektronisk og denne stilling søges ved at maile til job@dr.dk og skrive i emnefeltet senest onsdag den 24. juni kl. 12. Din ansøgning kan betragtes som modtaget i DRs systemer, når du som kvittering får et autosvar fra DR HR. Se hele opslaget: Redaktion DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C. draaben@dr.dk Redaktion: Ansvarshavende redaktør Bent Ketil Christensen , bnc@dr.dk Journalist Eva Birgitte Jensen , eje@dr.dk Journalist Kirsten Stubbe-Teglbjærg , kit@dr.dk Journalist Jørgen Poulsen , jpu@dr.dk Citater fra tekster tilladt med kildeangivelse 19