Folkeuniversitetet i København. Program FORÅR Undervisning i København Side Undervisning i Nordsjælland Side

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folkeuniversitetet i København. Program FORÅR 2009. Undervisning i København Side 12-135 Undervisning i Nordsjælland Side 136-138"

Transkript

1 Folkeuniversitetet i København Program FORÅR 2009 Undervisning i København Side Undervisning i Nordsjælland Side

2 Tilmelding til forelæsninger og kurser Der er flere måder at tilmelde sig på. Uanset fremgangsmåde så er din tilmelding på plads, når du har modtaget dit tilmeldingsbevis. Du kan gøre brug af følgende muligheder: 1 Vores hjemmeside giver det bedste overblik og her betaler du med Dankort. Indtast holdnummeret i Lynbestilling og følg vejledningen videre frem. Du modtager dit tilmeldingsbevis kort tid efter. Du er ALTID garanteret plads på holdet ved tilmelding direkte via hjemmesiden! 2 På telefon (åben januar-marts og august-oktober alle hverdage kl. 8-17). Oplys Dankortnummer, udløbsdato, kontrolcifre og holdnummer til call centret, så tilmelder de dig via vores hjemmeside og sender dig Dankortkvittering og tilmeldingsbevis få dage efter. 3 Udfyld kuponen i det trykte program og vedlæg enten check eller Dankortoplysninger. 4 Personlig henvendelse på vores kontor mandag-torsdag kl Betaling med girokort på giro , som findes i det trykte program. Hvis du bruger netbank ved betalingen, skal du i stedet for kortets kode 82 anføre kode 01 og skrive holdnummer og dit private telefonnummer i feltet Besked til modtager. Bemærk, at der går indtil 7 dage, før vi modtager din giroindbetaling på kontoret. Husk at indbetale kursusgebyret tidligst muligt, da nogle hold hurtigt bliver overtegnet. Der kan ikke betales på holdene. Afmelding Hvis du fortryder en tilmelding, kan du få din betaling refunderet indtil 14 dage før kursusstart, med fradrag af et ekspeditionsgebyr på 100 kr. Bemærk venligst at indtegning til studieture og ekskursioner er bindende, og at afmelding med hel eller delvis tilbagebetaling ikke kan ske. Forbehold Vi forbeholder os mulighed for ændring af underviser samt lokale, og en sådan ændring giver ikke adgang til refundering af betaling, hverken helt eller delvist. Hvis en lærer må aflyse, prøver vi at finde en vikar eller giver en erstatningsgang i forlængelse af forløbet. Rabatter Gives i forbindelse med tilmelding og kan ikke opnås efterfølgende. Rabatten er 50 kr. for forelæsningsrækker og 100 kr. for kurser: Aldersrabat for ældre født i 1943 og tidligere. Ungdomsrabat for unge født i 1984 og senere. Er du førstegangsdeltager, skal du dokumentere din alder, når du tilmelder dig. Hvis du tidligere har været tilmeldt et hold og dengang fået rabat, har vi registreret dig i systemet, og du skal ikke dokumentere din alder igen. Ved tilmelding pr. brev kan dokumentationen vedlægges som kopi af dit sygesikringsbevis. Ved elektronisk tilmelding, telefontilmelding eller betaling pr. giro må dokumentationen indsendes særskilt senest den følgende dag. Du modregner selv rabatten i kursusprisen, når du betaler. Folkeuniversitetets kontor skifter adresse i foråret Frem til 29. marts 2009 er vores adresse: Folkeuniversitetet i København Købmagergade 52 DK-1150 København K Telefon Telefax fu@fu.ku.dk Hjemmeside: Efter 30. marts 2009 er vores adresse: Folkeuniversitetet i København Københavns Universitet Njalsgade 76, trappe 10 DK-2300 København S Telefon Telefax fu@fu.ku.dk Hjemmeside: Åbningstider Kontoret har åbent mandag-torsdag kl Vi holder lukket pga. flytning i uge 13: marts begge dage inkl. Undervisningen gennemføres uændret, og vi kan kontaktes pr. . Der er undervisningsfri april samt 1. maj, hvor kontoret også er lukket. Program for efteråret 2009 Det trykte program udsendes i dagene omkring 1. august til alle, der har deltaget i undervisning inden for de sidste fem semestre. Programmet kan også hentes på alle biblioteker på Sjælland og Lolland- Falster. Hold øje med vores hjemmeside www. fukbh.dk. Her starter vi forsalg af holdpladser allerede fra midten af juli. Fra samme tidspunkt kan du downloade programmet som PDF-fil. Du finder det under Praktiske oplysninger.

3 Foråret 2009 en ny epoke i Folkeuniversitetets historie Filmvidenskab, familiedynamik eller forhistorisk DNA - hvad du end foretrækker, så har Folkeuniversitetet tilbud om undervisning for alle uanset uddannelse og alder. Her får du mulighed for at udvikle dig personligt, blive mere kompetent og gå i dybden med både kunst og videnskab. Vores katalog bliver stadigt større, emnerne stadigt flere og viften stadigt bredere. Flere og flere læser på Folkeuniversitetet i København. Vi bruger universiteterne, vi bruger museerne og vi bruger kulturinstitutioner over hele byen til vores undervisning. Kontoret i Købmagergade er blevet for trangt, og i slutningen af marts åbner vi op i nye velindrettede lokaler i Københavns Universitet på Amager. Universitetet bygger en ny indgang, så vi ligger direkte ud for Metrostationen Islands Brygge. Dermed begynder en ny epoke i Folkeuniversitetets historie. Vi bliver en del af det faglige miljø på universitetet til glæde og gavn for vore mange kursister og vi glæder os! Dette program er nr. 221 i rækken fordi vore deltagere kommer igen. Velkommen til alle! Gitte Meltofte Rektor

4 Indholdsoversigt Forelæsningsrækker Indledning... side 12 Teologi, religion, filosofi og idéhistorie: Hold 1002 De bibelsk fortællinger i senere tiders genskrivninger...side 12 Hold 1003 Kerstin Ekman - profeti over menneskeheden...side 13 Hold 1004 Myten om straf... side 13 Hold 1005 Danskernes mentalitet og religion...side 13 Hold 1006 At forstå Afrika - islam i Afrika... side 14 Hold 1007 Berlin som prisme for Europa - en idéhistorisk rejse fra 1800-tallet til i dag... side 15 Pædagogik og psykologi: Hold 1009 Et kritisk blik på moderne pædagogik...side 16 Hold 1010 Mønsterbrydere - at leve trods barndommens traumer...side 16 Samfundsvidenskab: Hold 1011 Historiske danske retssager... side 17 Hold 1012 Medieansvar og de presseetiske regler...side 17 Hold 1013 Økonomiske kriser gennem tiderne...side 17 Hold 1014 Kinas økonomiske udvikling side 18 Hold 1015 International handel - fra anden verdenskrig til i dag...side 18 Hold 1016 Virker bistanden til Afrika?... side 18 Hold 1017 Organisationsteori - fra Webers bureaukratier til etisk ledelse...side 19 Hold 1018 Demokratisering i Mellemøsten...side 20 Hold 1019 Den virkeliggjorte socialisme i Kina, Rusland og Korea...side 20 Hold 1020 En by i Rusland - verdens største land set fra provinsen...side 21 Hold 1021 Tegningesagen - chancer for forsoning?...side 21 Hold 1022 International terrorisme og kontraterrorisme...side 21 Hold 1023 Shamanisme og trolddomskunst i Danmark - eksempler fra oldtid og renæssance...side 22 Historie, kulturhistorie og arkæologi: Hold 1024 Mission, spionage og handel europæiske rejser i Orienten i middelalderen...side 22 Hold 1025 Kvinderne bag Bayeuxtapetets hovedpersoner...side 22 Hold 1026 Korstogene - myte og realiteter...side 23 Hold 1027 Spaniens historiske og moderne mangfoldighed...side 23 Hold 1028 Rumi i Rum - det første Tyrkiet og den største sufi-digter...side 24 Hold 1029 Marsk Stig-skikkelsen - et stykke dansk mentalitetshistorie...side 24 Hold 1030 Magtens huse i Europa... side 24 Hold 1031 Gader og mennesker i København - historiske byvandringer...side 25 Hold 1033 Retten til våbenskjold... side 25 Hold 1034 Vesterbros historie... side 26 Hold 1036 Mellem demokrati og diktatur - mellemkrigstidens Europa-debat...side 26 Hold 1037 Livsstil, skønhed, krop og seksualitet i oldtidens Nærorient...side 27 Hold 1038 Den romerske kejser Nero - i ny kulturhistorisk fortolkning...side 28 2 INDHOLDSOVERSIGT

5 Sprog, kommunikation og litteratur: Hold 1039 Runernes brug i oldtid og middelalder...side 28 Hold 1040 Når det danske sprog forandrer sig hvordan og hvorfor?...side 28 Hold 1041 Bag om den danske politiske debat...side 29 Hold 1042 Store danske taler... side 29 Hold 1043 Hvad er særligt ved litteraturen?...side 30 Hold 1044 Engelsk syge? Om engelsk påvirkning af dansk og andre sprog...side 30 Hold 1045 Mord i antikkens Rom... side 30 Hold 1046 Satirens anatomi en rejse i Lukians satiriske univers...side 31 Hold 1047 Nyt syn på Grundtvig om visdomsdimensionen i Grundtvigs forfatterskab...side 31 Hold 1048 De antimoderne kampen mod de moderne tider fra Joseph de Maistre til Michel Houellebecq...side 31 Hold 1049 Det selvskabende menneske nye identitetsforestillinger i den senmoderne litteratur... side 32 Hold 1050 Shakespeare og Danmark... side 33 Hold 1051 Marcel Proust og På sporet af den tabte tid...side 33 Teater, film og musik: Hold 1052 Fra Matador til Krøniken tv-serier i Danmark...side 36 Hold 1053 Vendepunkter i filmhistorien...side 36 Hold 1054 Sangkredse fra Schubert til Britten og lidt længere...side 38 Kunst og arkitektur: Hold 1055 Kunsten i Grønland det grønlandske i kunsten...side 38 Hold 1056 Mellemitalien i middelalderen og renæssancen specielt Ravenna, Assisi og Firenze...side 39 Hold 1057 Maurerne i Spanien... side 39 Hold 1058 Wilhelm Freddie genlæst... side 40 Hold 1059 Nutidskunst i København - gallerivandinger...side 40 Hold 1062 Billedkunst i bevægelse om samtidens kunstvideo...side 41 Hold 1063 Dansk glasdesign og glaskunst...side 41 Hold 1064 Den æstetiske opfattelse af arkitektur...side 41 Hold 1065 Magtens ø bygninger på Slotsholmen...side 42 Hold 1066 Kvinder i arkitekturen... side 42 Naturvidenskab: Hold 1067 Hvad rummer verdensrummet?...side 43 Hold 1068 Det 20. århundredes astrofysik fra Ejnar Hertzsprung til Bengt Strømgren...side 44 Hold 1069 Udforskning af Solsystemet... side 44 Hold 1070 Den kosmiske forbindelse fra Kvarker til Kosmos...side 44 Hold 1071 Forhistorisk DNA, iskerner og klimaændringer...side 45 Hold 1072 Den nyeste klimaforskning Københavns Universitets klimapanel..side 45 Hold 1073 Klima, overlevelse og produktion på Stillehavsøer resultater fra Galathea 3... side 45 Lægevidenskab: Hold 1074 Knogleskørhed (osteoporose)... side 46 Hold 1075 Immunologi... side 46 INDHOLDSOVERSIGT 3

6 Specialkurser Indledning... side 12 Teologi, religion og filosofi: Hold 2001 Den post-paulinske Paulus... side 12 Hold 2002 Dalai Lama i Danmark side 14 Hold 2004 At leve med eller dø af angsten begrebet angst hos Kierkegaard og Lacan...side 15 Hold 2005 Nietzsches stil og hans kritik af metafysikken...side 15 Samfundsvidenskab: Hold 2006 USA et land af immigranter... side 19 Hold 2007 Mellemøsten efter side 20 Historie og kulturhistorie: Hold 2008 Ridderens mentalitetshistorie...side 26 Hold 2009 Berlin en kulturhistorisk rejse gennem byens historie...side 27 Hold 2011 Barcelona og Catalonien en kulturhistorisk rejse i Nordøstspanien...side 27 Litteratur: Hold 2012 Vildskab og kultur i Karen Blixens forfatterskab...side 32 Hold 2014 Grænser for identitet om Siri Hustvedts forfatterskab...side 33 Hold 2015 Proust og Kierkegaard dæmoni, lidenskab og personlighed...side 34 Hold 2016 Engelsk litteratur tekstlæsning: Love and Death in Three Contemporary Novels... side 34 Hold 2017 Tysk litteratur tekstlæsning: Kærlighedsforræderi: de troløse i litteraturen...side 34 Hold 2018 Fransk litteratur tekstlæsning: Hvad rører der sig i fransk litteratur lige nu?...side 35 Hold 2020 Italiensk litteratur tekstlæsning: Hvad morer italienerne?...side 35 Hold 2021 Spansk litteratur tekstlæsning: Márquez Cien años de soledad...side 35 Teater, film og musik: Hold 2022 Klassikere og ny dramatik fra Grækenland til Blekingegade...side 36 Hold 2023 Sherlock Holmes på filmlærredet...side 37 Hold 2024 Den tyske filmbølge... side 37 Hold 2025 Tibet på film myte og virkelighed...side 37 Hold 2026 Den franske sangskat fra Piaf til vore dage...side 38 Kunst og arkitektur: Hold 2027 Skriget og Kysset billeder om individet og moderniteten hos Edvard Munch og Gustav Klimt...side 43 Hold 2028 Dansk design og kunsthåndværk i det 20. og 21. århundrede...side 43 4 INDHOLDSOVERSIGT

7 Linjestudier: grundmoduler og emnekurser Indledning... side 48 Antikken: Hold 4001 Det antikke Grækenland... side 49 Hold 4002 Det antikke Rom... side 49 Hold 5001 Antikken i dag: arven fra antikken...side 49 Hold 5002 Danmark og Romerriget... side 50 Hold 5003 Kend dig selv: Sokrates og Platon i Athen og deres efterliv...side 50 Hold 5004 Sandal, lagen og lærred: forlæg og film...side 50 Hold 5005 Ifigenia: myte og teater på Sicilien i antikken og på Kongens Nytorv i dag... side 51 Antropologi og etnografi: Hold 4004 Kulturel mangfoldighed... side 51 Hold 5006 Indianske civilisationer i Andesområdet og Mesoamerika...side 52 Hold 5007 Antropologi i dag... side 52 Hold 5008 Ægypten: hvor Afrika møder Arabien...side 52 Arkitektur og design: Hold 4005 Europæisk arkitekturhistorie side 53 Hold 4006 Det 20. århundredes arkitekturhistorie...side 53 Hold 5009 Boligindretning: fra antikken til i dag.....side 54 Hold 5010 Fra nationalromantik til funktionalisme: dansk arkitektur side 54 Hold 5011 Byer og byplanlægning: fra romersk befæstning til postmoderne satellitby... side 54 Hold 5012 Engelsk middelalder og Gothic Revival: to epokers herregårdsarkitektur og livsstil...side 55 Hold 5013 Berlin og Potsdam: arkitekturen og historien...side 55 Hold 5014 Roma Instaurata: arkitektur og udsmykning i højrenæssancens Rom... side 55 Hold 5015 Herregården i kulturlandskabet: landadelens boliger side 56 Hold 5016 Romersk ingeniørkunst... side 56 Astronomi: Hold 4008 Galakser og kosmologi... side 56 Hold 5017 Kosmiske katastrofer... side 57 Hold 5018 Arkæoastronomi: europæiske megalitgrave...side 57 Hold 5019 Orientering på stjernehimlen og observation fra Rundetårn...side 57 Hold 5020 Astrobiologi: krav til en beboelig planet...side 58 Hold 5021 Det levende Univers... side 58 Hold 5022 Stjernenætter i Brorfelde... side 58 INDHOLDSOVERSIGT 5

8 Botanik: Hold 5024 Tørvemoser... side 59 Hold 5025 Vigtige botaniske lokaliteter i hovedstadsområdet...side 59 Hold 5026 Elementær plantebestemmelse...side 60 Hold 5027 Plantesamfund og plantebestemmelse i Skåne...side 60 Hold 5028 Bestemmelse af vilde planter, især starer i Midtsjælland...side 60 Dansk sprog: Hold 4009 Sproget i brug... side 61 Hold 5029 Erindringsskrivning... side 61 Filmvidenskab: Hold 4010 Filmanalyse og filmteori... side 61 Hold 4012 Filmens virkemidler og historie...side 62 Hold 5030 Hollywood-renæssancen: den amerikanske film i 1970 erne...side 62 Hold 5031 Fra Katharine Hepburn til Cate Blanchett: kvinder i filmen...side 62 Hold 5033 Den franske nybølge: Erik Rohmer...side 63 Hold ernes væbnede politiske aktivisme: moderne filmbilleder af en historisk epoke...side 63 Hold 5035 Ingmar Bergmans vandmærke...side 63 Hold 5036 Hemmelige agenter: fra James Bond til Jason Bourne...side 64 Hold 5037 Den amerikanske sitcoms historie: Fra I Love Lucy til Sex and the City...side 64 Hold 5038 Tro og videnskab i science fiction-film...side 64 Hold 5039 Zhang Yimou: Kinas store billedfortæller...side 65 Hold 5040 Flammen og Citronen: og de der kom før...side 65 Hold 5041 Paul Newman: Rebel with a Cause!...side 65 Filosofi: Hold 4013 Fra Platon til Giordano Bruno: oldtidens filosofi...side 66 Hold 4014 Den nyere tids filosofi... side 66 Hold 4015 Metafysik... side 67 Hold 4016 Etik og politisk filosofi... side 67 Hold 4017 Hvad er filosofi?... side 67 Hold 5042 Frankfurterskolen: fra ideologikritik til anerkendelse...side 67 Hold 5043 Danskhed, indvandring og multikulturalisme...side 68 Hold 5044 Etik og værdier... side 68 Hold 5045 Ondskabens banalitet... side 68 Forhistorisk arkæologi Hold 4018 Fantastiske forfædre... side 69 Hold 5046 Danmarks oldtid i nyt lys... side 69 Geologi: Hold 4019 Bjergarter og mineraler: deres dannelse og udbredelse...side 69 Hold 5047 Solsystemets og Jordens dannelse: et geologisk-fysisk verdensbillede... side 70 Hold 5048 Skånes geologi: specielt de fossilførende lag...side 70 Hold 5049 Hvirveldyrenes evolution... side 70 Hold 5050 Geologisk feltkursus i Skåne...side 71 6 INDHOLDSOVERSIGT

9 Historie: Hold 4020 Fagets metode, teori og kildekritik...side 71 Hold 5051 Reformationen i Danmark: Hans Tausen, Danmarks Luther...side 72 Hold 5052 Danmark fra revolution til genforening side 72 Hold 5053 Enevældens Danmark side 73 Hold 5054 Dagligliv i det klassiske Grækenland....side 73 Hold 5055 Fra koloni til uafhængighed: USA s historie side 73 Hold 5056 En nation finder sig selv: USA s historie side 74 Hold 5057 De politiske ideers historie... side 74 Hold 5058 Magtstrukturen i principatet: Roms historie 44 f.kr.-68 e.kr...side 74 Hold 5059 Naboer i strid: Danmark og Sverige ca ca side 75 Hold 5060 Politik og krig: internationale relationer side 75 Hold 5061 Historiens mægtigste riger... side 75 Idéhistorie: Hold 4021 Fra Homer til Aristoteles: antikkens idéhistorie...side 76 Hold 4023 Mellem Athen og Jerusalem: europæisk idéhistorie fra Aristoteles til Augustin...side 76 Hold 4025 Fra Augustin til Luther og Machiavelli: middelalderens, renæssancens og reformationens idéhistorie...side 76 Hold 4027 Fra Descartes til Kant: europæisk idéhistorie fra reformationen til oplysningstiden... side 77 Hold 4029 Fornuftstroen til debat: europæisk idéhistorie fra romantikken og Hegel til Nietzsche og Freud... side 77 Hold 5062 Det tragiske menneske: om de græske tragedier... side 78 Hold 5063 Kærlighedens metafysik: Platons Symposion...side 78 Hold 5064 Menneskets vilkår: Hannah Arendts filosofi om mennesket...side 78 Hold 5065 Krig er alles far, alles konge : krigens idéhistorie...side 79 Hold 5066 Pagten med djævelen: Thomas Manns roman Doktor Faustus...side 79 Hold 5067 Nihilisme som problem hos Nietzsche og Heidegger...side 79 Hold 5068 Pengene eller livet? Træk af økonomiens idéhistorie...side 80 Hold 5069 Hvad er demokrati? I anledning af den nye demokrati-kanon...side 80 Hold 5070 Romantik og realiteter: Jane Austens Fornuft og følelse...side 80 Hold 5071 Herman Hesses Glasperlespillet...side 81 Hold 5072 Wagner og Nietzsche: fra venskab til fjendskab, et drama i fem dele... side 81 Jura: Hold 4030 Introduktion til jura... side 81 Hold 5074 Familie- og arveret... side 82 Hold 5075 Forbrugerens retsstilling... side 82 Kunsthistorie: Hold 4031 Fra antikken til renæssancen...side 82 Hold 4035 Fra den italienske renæssance til postimpressionismen...side 83 Hold 4040 Det 20. århundredes kunst... side 84 Hold 4045 Hvad er kunsthistorie?... side 84 Hold 5076 Den europæiske symbolisme og jugendkunst omkring wienermalerne Klimt, Schiele og Kokosckha...side 84 Hold 5077 Skagen og Skagensmalerne i nyt perspektiv...side 85 Hold 5078 Klædedragtens historie ca : belyst gennem et udvalg af malerier fra Rubens til Renoir...side 85 INDHOLDSOVERSIGT 7

10 Hold 5079 Spansk kunst omkring El Greco, Velázques, Zurbaran og Goya...side 86 Hold 5080 Skriget og Kysset: billeder om individet og moderniteten Hos Edvard Munch og Gustav Klimt...side 86 Hold 5082 Modernismens tidsalder: amerikansk billedkunst og arkitektur side 86 Hold 5083 Æstetik og kunstoplevelse: om kunstens og kunstoplevelsens filosofi... side 87 Hold 5084 Dansk guldalderkunst : idealitet og idealisme...side 87 Hold 5085 Van Gogh og postimpressionismen...side 87 Hold 5086 Danske kalkmalerier: side 88 Hold 5087 Kongelige tapeter: fra middelalderens vægtæpper til Margrethe II s gobeliner... side 88 Hold 5088 De venetianske renæssanceinspirationer, malere og arkitekter omkring Giorgione, Tizian, Veronese og Palladio...side 88 Hold 5089 Jugend, Art Nouveau, Skønvirke: fokus på en dekorativ stil...side 89 Hold 5090 Billedkunst og filmkunst... side 89 Hold 5091 Billedanalyse... side 89 Hold 5092 Perspektiv, farvelære og det gyldne snit...side 90 Hold 5093 Kunstnere ved Middelhavet: Cezanne, Matisse, Picasso og Chagall... side 90 Hold 5094 Det moderne maleris ikoniske væsen: fra Ingres til Francis Bacon...side 90 Hold 5095 Skulpturen: fra hellenisme til Hein Heinsen... side 90 Hold 5096 Mesterværker på Statens Museum for Kunst i kunst- og kulturhistorisk kontekst... side 91 Hold 5097 Paris som verdens kunstmetropol ca side 91 Hold 5098 Stormfulde højder: romantikken set gennem Ærtebjergs og Abildgaards optik... side 91 Hold 5099 Nordisk kunst side 92 Hold 5100 Emil Nolde og grænselandet: kunsten og den dansk-tyske forbindelse... side 92 Hold 5101 Abstrakt malerkunst fra Kandinsky til i dag...side 92 Hold 5102 Ny Testamentes beretninger i billedkunsten: Apostlenes Gerninger og Johannes Åbenbaring...side 93 Hold 5103 Fra Hogarth til Constable: engelsk malerkunst ca side 93 Hold 5104 Fynsk forår: fynske kunstnere med hovedvægt på perioden side 93 Hold 5105 Den europæiske symbolisme og jugendkunst omkring wienermalerne Klimt, Schiele og Kokosckha...side 94 Hold 5106 Impressionismen og det moderne liv...side 94 Hold 5107 Fra art decó til streamline: kunsthåndværk og arkitektur ca side 94 Hold 5108 Tysk-tysk kunst fra 1949 til i dag...side 94 Hold 5109 Internationalt modefotografi...side 95 Hold 5110 Manierismen: italiensk billedkunst i 1500-tallet mellem renæssance og barok...side 95 Hold 5111 Skagen og Skagensmalerne i nyt perspektiv...side 95 Hold 5112 Pluralisme, kommercialisering og globalisering: tendenser i dansk malerkunst og arkitektur side 96 Hold 5113 Dansk kunst ca side 96 Hold 5114 Spansk kunst omkring El Greco, Velázquez, Zurbaran og Goya...side 96 Hold 5115 Narrative aspekter i dansk kunst fra 1900 til i dag...side 96 Hold 5116 Billedanalyse... side 97 Hold 5117 Kunstnere ved Middelhavet: Matisse, Picasso og Chagall...side 97 Hold 5118 Lys og farve i et kunsthistorisk og et videnskabeligt perspektiv...side 97 Hold 5119 Dansk guldalderkunst : idealitet og idealisme...side 97 8 INDHOLDSOVERSIGT

11 Hold 5120 Impressionismen og det moderne liv...side 97 Hold 5121 Se på verdenskunsten i København...side 97 Hold 5122 Venezia: porten til Orienten... side 98 Hold 5123 Havekunstens historie fra renæssancen til romantikken: form, filosofi og figurverden... side 98 Litteraturvidenskab: Hold 4048 Litterær analyse... side 98 Hold 4049 Teksten i historien, historien i teksten...side 99 Hold 4050 Litterær analyse: novellen... side 99 Hold 5124 Fra Helle Helle til Maja Elverkilde: årtusindskiftets danske novellekunst... side 99 Hold 5125 Kollektivromanen: individ og fællesskab i danske romaner...side 100 Hold 5126 Den græske tragedie... side 100 Hold 5127 Den modernistiske fortælling... side 100 Hold 5128 Bogen i filmen... side 101 Hold 5129 Moderne britiske romaner... side 101 Hold 5130 Teksten i billedet, billedet i teksten...side 101 Hold 5131 Romanen i verden, en verden i romanen...side 102 Hold 5132 Kunsten at skrive: når fortællingen fungerer...side 102 Musikvidenskab: Hold 4051 Elementær musikforståelse... side 102 Hold 4052 Nodekendskab og rytmelære: introduktion...side 103 Hold 4053 Veje til forståelse af den nyere tids musik: fra Wagner til Cage...side 103 Hold 4054 Operaens historie... side 103 Hold 5133 Kendte dirigenter og deres indspilninger...side 104 Hold 5134 Med Wien som centrum: musikken i det østrig-ungarske rige...side 104 Hold 5135 Brahms symfonier... side 104 Hold 5136 Richard Strauss operaer... side 105 Hold 5137 Den modne Verdi: hans sene operaer...side 105 Hold 5138 Guldske og galskab: om Mendelssohn og Schumann...side 105 Hold 5139 Den store franske opera: grand opera...side 106 Hold 5140 Richard Wagners store operacyklus Nibelungens Ring...side 106 Hold 5141 Engle og dæmoner i kunst og musik side 106 Hold 5142 Beethoven: en musikalsk titan...side 107 Hold 5143 Kammermusikalske mesterværker...side 107 Hold 5144 Nicolaj Malko, Malko-konkurrencen og de legendariske dirigenter...side 107 Hold 5145 Musikkens mesterværker... side 108 Hold 5146 Lady Day: den rigtige historie om Billie Holiday...side 108 Hold 5147 Brittens Lucretia i forbindelse med premieren på Det Kongelige Teater... side 108 Hold 5148 Mozarts mindre spillede operaer...side 108 Hold 5149 Danske operaer: i forbindelse med uropførelsen af Bo Holtens Livlægens besøg på Operaen...side 109 Hold 5150 Mahlers 8. symfoni forud for koncerten i DR Koncerthuset...side 109 Hold 5151 Richard Wagners Tristan og Isolde i forbindelse med nyopsætningen på Det Kongelige Teater...side 109 Hold 5153 Rossinis Tyrken i Italien i forbindelse med opsætningen på Det Kongelige Teater...side 110 INDHOLDSOVERSIGT 9

12 Nærorienten: Hold 4055 Ægypten i Oldtiden... side 110 Hold 4056 Iraks oldtid... side 111 Hold 5154 Store imperier: fra de første stater til de osmanniske sultaners rige..side 111 Hold 5155 Transport og rejser i oldtidens Ægypten...side 111 Hold 5156 Islam og politik... side 111 Hold 5157 Kolonier, karavanehandel og kulturmøder: verdenshandel og dagligliv f.v.t....side 112 Hold 5158 Det koptiske Ægypten... side 112 Politologi: Hold 4057 International politik og dansk udenrigspolitik...side 113 Hold 5159 Demokrati i klassiske og moderne betydninger...side 113 Psykologi: Hold 4058 Personlighedspsykologi... side 113 Hold 4060 Kognitionspsykologi... side 114 Hold 4062 Socialpsykologi... side 114 Hold 4065 Udviklingspsykologi... side 115 Hold 5160 Psykologiens undersøgelsesmetoder...side 115 Hold 5161 Ære og skam: familie, samfund og individ...side 115 Hold 5162 Den menneskelige hukommelse og mnemoteknikker...side 116 Hold 5163 Den tredje alders muligheder... side 116 Hold 5164 Arbejds-, organisations- og ledelsespsykologi. side 116 Hold 5165 Kreativitet og stress... side 116 Hold 5166 Ondskabens psykologi... side 117 Hold 5167 Psykologiske perspektiver på arbejdslivet...side 117 Religionshistorie: Hold 4066 Asien... side 118 Hold 5168 Efter præsidentvalget 2008: hvilken rolle spiller religion i amerikansk politik?......side 118 Hold 5169 Tilbage til rødderne: fundamentalisme i jødedom, kristendom og islam...side 118 Hold 5170 Guldalderens religion... side 119 Hold 5171 Oplysningens uregerlige datter: det danske missionsprojekt i Trankebar...side 119 Retorik og kommunikation: Hold 4068 Mundtlig formidling... side 120 Hold 4069 Skriftlig formidling... side 120 Hold 5172 Billedets retorik i fotografiets perspektiv...side 120 Hold 5173 Mundtlig argumentation... side 120 Hold 5174 Den personlige fortælling i retorisk perspektiv...side 121 Sociologi: Hold 4071 Sociologiens moderne klassikere...side INDHOLDSOVERSIGT

13 Teologi: Hold 4072 Bibelfagene... side 122 Hold 4073 Kirkehistorie og systematik... side 122 Hold 5175 To mesterværker af Kierkegaard: Frygt og Bæven og Gjentagelsen...side 123 Hold 5176 Lykke: fra psykologi til teologi...side 123 Hold 5177 Markusevangeliet: overblik, indblik, udblik...side 123 Hold 5178 Gud mærker verden: en indføring i procesteologi...side 123 Hold 5179 Kroppens teologi... side 124 Verden i naturvidenskabeligt perspektiv: Hold 4074 Det fysiske grundlag... side 124 Økonomi: Hold 4075 Indledende økonomi... side 125 Hold 5180 Miljø, klima og skattereform... side 125 Hold 5181 Integrations- og indvandringsøkonomi...side 126 Ugekurser i juni og juli...side 127 Tilbud i Nordsjælland...side 136 Studierejser...side 139 Send os dine programforslag Dette program er resultatet af et omfattende arbejde udført af programrådets medlemmer og linjestudiernes ledere. De har overvejet, gennemgået og udvalgt de emner, som behandles i de nye forelæsningsrækker og kurser. Savner du som deltager i undervisningen emner blandt de forelæsningsrækker og kurser, der har været udbudt de seneste semestre, er du meget velkommen til at indsende forslag. Alle indsendte programforslag indgår i programdrøftelserne. Disse finder sted hvert år i marts og oktober med henblik på programmet det følgende semester. Send dine forslag til Folkeuniversitetets kontor i god tid! INDHOLDSOVERSIGT 11

14 Forelæsningsrækker og specialkurser Forelæsningsrækkerne og specialkurserne giver en alment tilgængelig, afrundet fremstilling af et videnskabeligt emne. Der kræves ingen særlige forkundskaber. Forelæsningsrækkerne omfatter normalt 5 dobbelttimer. I forbindelse med de enkelte forelæsninger får deltagerne lejlighed til at stille spørgsmål, og der henvises til egnet litteratur for videre orientering i emnet. Specialkurserne gennemføres over 7 eller 12 dobbelttimer, hvilket giver mulighed for en mere dybtgående undervisning end forelæsningsrækkerne. Deltagertallet er begrænset, så der kan finde samtale sted mellem deltagere og lærer, og tekstmateriale inddrages i det omfang, det er muligt. DE BIBELSKE FORTÆLLINGER I SENERE TIDERS GENSKRIVNINGER (forelæsningsrække) Hold 1002: 5 torsdage (5/3-2/4) Ved ph.d.-studerende, cand.theol. Finn Damgaard, adjunkt, cand.theol. & ph.d. Iben Damgaard, lektor, cand.theol. & ph.d. Bodil Ejrnæs og ph.d.-studerende, cand. mag. Trine Bjørnung Hasselbalch. Tilrettelæggelse: Ph.d.-studerende, cand.theol. Finn Damgaard. Bibelske genskrivninger betegner det fænomen, at man gennem tiderne har skrevet videre på de bibelske fortællinger. Personer, steder og begivenheder fra den kanoniserede bibeltekst danner udgangspunktet. Nogle fortællinger uddybes ved væsentlige tilføjelser, andre har huller, der udfyldes, nogle præges af gennemgribende omskrivning, andre af iøjnefaldende udeladelser. Tekstnær tolkning erstattes af friere fabulering, så nye vinkler, der kan tjene senere tiders formål, bliver mulige. Forelæsningsrækken vil demonstrere, hvorledes de bibelske genskrivninger har udgjort et dynamisk korrektiv til den traditionelle forståelse af Bibelen og endog til tider selv er blevet en del af traditionen. 1. Patriarken, hans kone og den fremmede konge bibelske genskrivninger i Det Gamle Testamente (BE). 2. Den endnu flydende Bibel bibelske genskrivninger i Dødehavsteksterne (TBH). 3. Moses på trods bibelske genskrivninger i Det Nye Testamente (FD). 4. To mærkelige historier om Moses bibelske genskrivninger i middelalderens bibelværker (BE). 5. Kristus på Amagertorv bibelske genskrivninger hos Søren Kierkegaard (ID). 395 kr. DEN POST-PAULINSKE PAULUS (specialkursus) Hold 2001: 12 mandage (2/2-4/5) Ved lektor, cand.theol. Lone Fatum. En del breve i Det Nye Testamente tilskrives traditionelt Paulus. De afspejler imidlertid ikke alene en senere tid og en helt anden menighedssituation end Paulus egne breve, men illustrerer tillige, at der er ikke-paulinske eller ligefrem anti-paulinske interesser i spil. Disse vedrører teologisk fortolkning, opfattelsen af kristnes levevis og tanker om menighedens organisering. Med udgangspunkt i Apostlenes Gerninger vil kurset først se nærmere på legendariseringen af Paulus som Kristus-troende og hedningeapostel. Dernæst vil udvalgte afsnit af de post- eller pseudo-paulinske breve (2 Thessalonikerbrev, Kolosserbrevet, Efeserbrevet, 1 og 2 Timotheusbrev samt Titusbrevet) blive gennemgået og diskuteret. Hvordan og til hvilke teologiske, socialmoralske og kønspolitiske formål bruges Pau- 12 FORELÆSNINGSRÆKKER OG SPECIALKURSER

15 lus som legendarisk autoritetsfigur i disse breve? KERSTIN EKMAN profeti over menneskeheden (forelæsningsrække) Hold 1003: 5 torsdage (5/3-2/4) Ved cand.mag. Birgitte S. Ivertsen. I sit brev til menigheden i Filippi i Makedonien formaner Paulus menigheden til at holde fast i et åndens fællesskab på trods af verdens ufred. Brevet lovpriser desuden Kristus som det levende bevis på Guds skaberord og på, at der med ham forudskikkes et samfund, hvori mennesker kan forvente at blive frelst fra synden. I Kerstin Ekmans roman Gør mig levende igen (1996) er et sådant samfund stadig kun en illusion. En ung pige myrdes i et stockholmsk villakvarter, og på Balkan raser krigen. For den aldrende Oda Arpman fjernes verdens ondskab ikke gennem guddommelig frelse, men ved at ræsonnere sig frem til noget bedre. Hun samler syv kvinder, alle med tilknytning til det sted, den unge pige blev myrdet, for at bringe klarhed over pigens skæbne og for at genopdage væsentlige humanistiske værdier. Samtalen skaber et åndelig fællesskab, men afdækker også ukendte sider af det menneskelige. Romanen gennemgås i relation til følgende emner: 1. Ondskaben kriminalroman og samfundskarakteristik. 2. Samtalen Eyvind Johnsons trilogi Krilon ( ). 3. Fornuften G.E. Lessings drama Nathan den Vise (1779). 4. Frelsen Henry Purcells opera Dido og Aeneas (1689). 5. Eskatologisk perspektiv. 395 kr. MYTEN OM STRAF (forelæsningsrække) Hold 1004: 5 torsdage (5/3-2/4) Ved cand.theol. Ingrid Ank, forskningslektor, cand.theol. & ph.d. Pernille Carstens, politidirektør, cand.jur. Hanne Bech Hansen, professor, lic.jur. Jørn Vestergaard og fængselspræst, cand.theol. Dorte Ørtved. Tilrettelæggelse: Cand.theol. Ingrid Ank. Diskussionen af straffens betydning er af aktuel vigtighed, fordi det i dag i højere grad er blevet legitimt at kræve hårdere straffe uden at skulle begrunde straffens funktion. Forelæsningsrækken udgør fem indgangsvinkler til spørgsmålet om straf: en filosofisk, en religionsvidenskabelig, en socialetisk, en juridisk og en politimæssig vinkel. Titlen Myten om straf er taget fra et essay af filosoffen Paul Ricoeur. Ricoeur finder, at der i enhver form for straf er indeholdt den myte, at forbrydelsen kan fjernes gennem straffen. Straf er altså noget, der renser det onde væk, så det gjorte bliver ugjort. Påstanden er, at denne mytiske forestilling om det onde som en plet, man kan fjerne, stadig eksisterer i moderne retsinstitutioner. Straf må derfor afmytologiseres, hvis vi vil forstå, hvad samfundet gør, når det straffer. 1. Straffens filosofi straffens funktion og betydning i et Ricoeursk lys (IA). 2. Lov, straf og Gud lov og straf, rent og urent i Det Gamle Testamente (PC). 3. Fængslets virkelighed om effekten af straffen og om de indsattes syn på forbrydelse, skyld og straf (DØ). 4. Lovgivning og straf straffelovgivning i Danmark med et historisk tilbageblik (JV). 5. Lovens lange arm overvejelser over politiets funktion og rolle i Danmark (HBH). 395 kr. DANSKERNES MENTALITET OG RELIGION (forelæsningsrække) Hold 1005: 5 tirsdage (3/3-31/3) Ved professor, mag.scient.soc. Peter Gundelach, lektor, cand.theol. Hans Raun Iversen og professor, dr.phil. Margit Warburg. Tilrettelæggelse: Lektor, cand.theol. Hans Raun Iversen. Danskernes mentalitet er præget af glæde over Danmark, tryghed, tillid, lykke og (selv) tilfredshed, kollektivt orienteret individualisme, vægtning af lighed, frihed og lav magtdistance, forskellighedernes indordning under fællesskabet, ønsket om at være sig selv og adgangen til at være dansk på mange måder. Mentaliteten reproduceres gennem FORELÆSNINGSRÆKKER OG SPECIALKURSER 13

16 samfundets bærende institutioner: familien, skolen, flexicurity-ordningen, dagliglivet og civilsamfundet. Som et bagtæppe med mange stærke tråde til mentaliteten finder vi danskernes religion: den forbeholdne gudstro, den gyldne middelvej og sansen for, at der sgu da må være en mening med det hele. Tæt sammenvævet med religionen finder vi nationen, som danskerne er knyttet til gennem bestemte handlinger, meget lidt gennem en særlig viden, men ganske stærkt gennem en følelse af identifikation. Det er alt sammen meget godt, men også noget af en udfordring, teologisk som politisk. 1. Fra danskernes gudstro til danskernes mentalitet (HRI). 2. Danske institutioner og mentaliteter (PG). 3. Religionen, folkekirken og civilreligionen i Danmark (MW). 4. Sekulariseringens baggrund og betydning i Danmark (HRI). 5. Dansk mentalitet og religion som teologisk og politisk udfordring (HRI). Købmagergade kr. DALAI LAMA I DANMARK 2009 (specialkursus) Hold 2002: 1 lør-søndag (7/3-8/3) Hold 2003: 1 lør-søndag (28/3-29/3) Ved forskningsbibliotekar, ekstern lektor, cand.mag. Anne Burchardi. Dalai Lama vil undervise i Bella Centret maj 2009 (se De to tekster, han vil benytte, Bhavanakrama 2. del. og Bodhicittavivarana, er skrevet af henholdsvis Kamalashila (ca ) og Nagarjuna (ca. 2. årh.). Den første tekst drejer sig om, hvorledes motivation danner grundlag for den buddhistiske vej; dette kaldes også relativ bodhicitta eller det relativt opvågnede sind. Den anden tekst omhandler sindets transformation gennem forståelse af fænomeners ultimative natur; denne proces kulminerer i såkaldt ultimativ bodhicitta eller det ultimativt opvågnede sind. Kombinationen af den korrekte motivation, dvs. omsorg for andre, og indsigt anses i buddhismen for at være altafgørende for udviklingen af menneskets højere egenskaber og spirituelle evolution. Det er disse buddhistiske egenskaber, Dalai Lama personificerer, og som han vil forklare under sit besøg. Vi vil i kurset gennemgå og diskutere udvalgte vers fra begge tekster. KUA, Njalsgade (ved metrostation Islands Brygge). 515 kr. AT FORSTÅ AFRIKA islam i Afrika (forelæsningsrække) Hold 1006: 5 onsdage (4/3-1/4) Ved centerleder, cand.mag. Niels Kastfelt, seniorforsker, cand.mag. & ph.d. Bjørn Møller, konsulent, ph.d. Trine Paludan, forskningsassistent, cand.mag. Gina Gertrud Smith og konsulent, cand.polit. Klaus Winkel. Tilrettelæggelse: Cand.scient. Isabelle Grignon. Religion optager en vigtig plads i de fleste afrikaneres liv. En stor del af Afrika har islam som religion. Hvad betyder at være muslim i Afrika? Hvilke roller spiller islam i forskellige afrikanske kontekster? Vi ser på, hvordan islam bidrager til afrikansk identitetsdannelse, og hvordan islam er med til at fremme sammenhæng og social retfærdighed i samfund med mange fattige og analfabeter. Men vi spørger også til den vækkelsesbevægelse og radikalisering, der spores inden for islam i disse år - også i Afrika, og undersøger faktorer med indflydelse på dette fænomen. Holder påstanden om det fattige Afrika som potentielt arnested for terror, som USA bygger sin politik på? Der vil blive sat spørgsmålstegn ved vaneforestillinger og anlagt utraditionelle vinkler. Udfordringen er at vise det, som vi ikke umiddelbart kan se i det store kontinent. 1. Afrika og islam et overblik (KW). 2. Islam og traditionen om tro og overtro i Vestafrika (TP). 3. Islam som nødvendighed perspektiver fra Afrikas horn (BM). 4. Islam og socialisering om koranskoler i Senegal (GGS). 5. Når muslimer og kristne støder sammen radikalisering i Nigeria (NK). 395 kr. Forårsprogrammet findes også på 14 FORELÆSNINGSRÆKKER OG SPECIALKURSER

17 AT LEVE MED ELLER DØ AF ANGSTEN begrebet angst hos Kierkegaard og Lacan (specialkursus) Hold 2004: 1 lør-søndag (21/3-22/3) Ved cand.phil. Trine Byrckel og mag.art. Kirsten Klercke. At angst er en lidelse, har entydigt engageret psykiatrien i at bekæmpe den. Men dermed undertrykkes, hvad angsten kan fortælle os. Søren Kierkegaards banebrydende værk Begrebet Angest (1844) skelner mellem frygt (for noget) og angst (for intet). For Kierkegaard åbner angstens intet op for frihedens mulighed og menneskets eksistens. Psykoanalytikeren Jacques Lacan følger Kierkegaard i Om angst (1962). Angst er ganske rigtigt ikke angst for noget, vi kan finde ord for. Men Lacan påstår alligevel, at angsten midt i sit intet har en slags genstand. En genstand, som i sidste instans er drivkraften i vort begær, når vi idet vi træder ind i sproget - bliver til subjekter. Angsten bedrager aldrig, den udgør en slags sandhedsdimension i psykiske processer, fordi den uden om sproget beretter, hvorledes vi fandt ind i sproget og blev mennesker. Vi vil sætte de to tænkeres indsigter op imod tidens medicinske tilgang til angst, der i Kierkegaards og Lacans perspektiv overser noget af det mest grundlæggende i dette overhovedet at være et menneske. KUA, Njalsgade (ved metrostation Islands Brygge). 515 kr. NIETZSCHES STIL OG HANS KRITIK AF METAFYSIKKEN (specialkursus) Hold 2005: 12 mandage (2/2-4/5) Ved ekstern lektor, cand.mag. Lars Östman. Kursets omdrejningspunkt er Nietzsches opgør med filosofiens traditionelle stil. Her tager hans metafysikkritik sit udgangspunkt, idet han gør opmærksom på, at da filosofien hos fx Platon, Kant og Hegel blev til metafysik og system, indførtes en bestemt filosofisk stil, dvs. en måde at bedrive og skrive filosofi på. Nietzsches opgør med metafysikken blev således et opgør med den filosofiske stil, der karakteriserer den filosofiske systemtænkning. Nietzsche synes at kunne stå inde for Wittgensteins senere formulering om, at filosofi burde man egentlig kun digte. Det efterlader den filosofiske tradition i en krise. Filosofien risikerer at forvandle sig til litteratur, til fiktion. Men kan filosofien tabe sin genstand? Har filosofien efter Nietzsche en genstand? Med begrebet om stilen åbnes for en bredere forståelse for Nietzsches kritik af metafysikken med mulighed for orientering på tværs af de mange traditionelle temaer: fra Guds død og opgøret med æstetikken til det selvbiografiske element. Deltagerne bedes købe eller låne: Jørgen Hass: Illusionens filosofi. Studier i Nietzsches firser-manuskripter (Nyt Nordisk, 2002 eller tidligere) og Rudiger Safranski: Nietzsche. En biografi om hans tænkning (Gyldendal, 2002). Desuden sælges en tekstsamling på holdet. CSS, Øster Farimagsgade 5. BERLIN SOM PRISME FOR EUROPA en idéhistorisk rejse fra 1800-tallet til i dag (forelæsningsrække) Hold 1007: 5 mandage (2/3-30/3) Hold 1008: 5 mandage (2/3-30/3) Ved vicedirektør, cand.mag. Kirsten Flagstad, cand.mag. Ulrik Goos Iversen, specialkonsulent, ph.d. Henrik Stampe Lund, forskningsadjunkt, cand.mag. Esther Oluffa Pedersen og ph.d. Hermann Schmid. Tilrettelæggelse: Vicedirektør, cand.mag. Kirsten Flagstad. Byen svarer til sit Ry som kiedelig. Sådan skrev Georg Brandes, da han første gang besøgte Berlin, men snart ændredes hans forhold til byen. Fra Oehlenschläger over Kierkegaard og Asta Nielsen til Rifbjerg har Berlin været porten til det europæiske åndsliv. Gennem de sidste 200 år har Berlin fungeret som en seismograf for de kulturelle bevægelser i Europa, og vi vil gennem en række nedslag følge den europæiske idéhistorie, som den folder sig ud i dette centrum for tanke og åndsliv. I begyndelsen af 1800-tallet kommer Berlin for alvor på Europakortet med tænkere som Fichte, Humboldt og Hegel. Senere bliver byen centrum i Kejserriget: Bismarcks - men også industrialiseringens og den frembrydende arbejderbevægelses Berlin. I det 20. århundrede er Berlin først avantgardens by i de brølende 20 re for umiddel- FORELÆSNINGSRÆKKER OG SPECIALKURSER 15

18 bart efter at blive hovedstad i Det Tredje Rige og med nazismens nederlag brændpunktet i øst-vest-konflikten. Med genforeningen har Berlin atter indtaget sin rolle som Europas kulturelle centrum og avantgardeby. 1. Folk og dannelse - Humboldts Berlin (EOP). 2. Kejsertidens Berlin - storhed og fald (UGI) rnes Berlin - storby og avantgarde (KF). 4. Det 3. Riges Berlin - ideologi og arkitektur (HS). 5. Berlin i dag - fra delt by til europæisk hovedstad (HSL). 395 kr. ET KRITISK BLIK PÅ MODERNE PÆDAGOGIK (forelæsningsrække) Hold 1009: 5 torsdage (5/3-2/4) Ved lektor, cand.mag. Gerd Christensen, ph.d.-studerende, cand.mag. Maja Plum, seminarieadjunkt, cand.mag. Maria Ringmose og adjunkt, ph.d. Trine Øland. Tilrettelæggelse: Lektor, cand.mag. Gerd Christensen. Hensigten med forelæsningsrækken er at kaste et kritisk blik på nogle af de tiltag, der aktuelt er indført inden for det danske pædagogiske felt fra universitetet over gymnasiet til folkeskolen og daginstitutionen. Projektpædagogikken, sådan som den praktiseres på universitetsniveau, belyses, og der gives et indblik i gymnasiet efter den meget omtalte reform. På folkeskoleniveauet gøres der rede for, hvordan nye pædagogikformer som bl.a. projekt- og gruppearbejde her har fået en placering, og for den måde, hvorpå den amerikanske psykolog Howard Gardners forståelses af de mange intelligenser er en særlig inspirationskilde for ikke alene pædagogikken, men også om- og nybygning af folkeskolerne i mange af landets kommuner. Endelig behandles daginstitutionsområdet og de læreplaner, der her er indført igennem de seneste år. Fælles for forelæsningerne er, at de vil omfatte både beskrivelser af aktuelle forhold og diskussioner af deres effekter. 1. Introduktion til forelæsningsrækken. Projektarbejde på universitetet (GC). 2. Det senmoderne gymnasium (GC). 3. Nye pædagogikformer i folkeskolen (TØ). 4. Gardner og de mange læringsstile i folkeskolen (MR). 5. Læreplaner i daginstitutioner (MP). CSS, Øster Farimagsgade kr. MØNSTERBRYDERE at leve trods barndommens traumer (forelæsningsrække) Hold 1010: 5 tirsdage (3/3-31/3) Ved lektor, mag.art. Jesper Mogensen og ph.d.-studerende, cand.psych. Vibeke Svane. Et barn, der udsættes for traumatiserende omsorgssvigt i opvæksten, vil ofte gennem den sociale arv som voksen udsætte sine børn for tilsvarende forhold - og selv være præget af destruktive livsmønstre. Dog ses til tider en situation, hvor en person trods en belastende barndom tilsyneladende ikke viderefører den sociale arv, men bliver en omsorgsfuld mor eller far. En sådan person kaldes en mønsterbryder. Fokus for forelæsningsrækken er mønsterbryderen. Det belyses, hvad en traumatiserende barndom medfører på både det mentale og hjernemæssige plan. Psykiske traumer kan give ændringer af hjernen - en form for hjerneskade. Udgangspunktet er altså den såkaldte udviklingsmæssige traumatologi. Hvordan formår en mønsterbryder at få et tilsyneladende normalt liv? Vi søger forklaringer i viden om rehabilitering efter mere traditionelle hjerneskader, fx hjerneblødninger og trafikskader. Ud fra hjernens dynamik og muligheder for reorganisering forklarer vi mønsterbryderens proces som brug af kompenserende strategier. 1. Barndomstraumer og mønsterbryderen (VS). 2. Den dynamiske, men sårbare hjerne (JM). 3. Udviklingsmæssig traumatologi (VS). 4. Rehabilitering efter hjerneskade (JM). 5. Mønsterbryderens liv med og på trods af den skadede hjerne (VS). CSS, Øster Farimagsgade kr. 16 FORELÆSNINGSRÆKKER OG SPECIALKURSER

19 HISTORISKE DANSKE RETSSAGER (forelæsningsrække) Hold 1011: 5 tirsdage (3/3-31/3) Ved fhv. kriminaldommer, cand.jur. Peter Garde. I det 19. og tidlige 20. århundrede er mange af de største konflikter, der ofte involverede samfundets ledende mænd helt op til kongen, blevet afgjort i retssalen. Dette gælder fx det ofte modsætningsfyldte forhold mellem dansk og tysk, hvor to alvorlige nederlag i krigene og 1864 fik et ikke uværdigt efterspil i form af krigsretssager mod de ansvarlige officerer. Mens den prøjsiske administrative øvrighed i Sønderjylland efter 1864 ofte begik grove overgreb mod den dansksindede befolkning, var denne ikke uden muligheder ved domstolene. Den store sag i 1903 om pastor Ifversen, der nægtede at vie en fraskilt murer, affødte den stadig gældende regel om præstens ret til at nægte at vie fraskilte. Kampen mellem Højre og Venstre afspejledes ikke blot i Rigsdagen, men også i retten. Injuriesager er ikke blot underholdende, men ofte af vital betydning for parterne. Sagernes alder giver enestående muligheder for at se dommerne i kortene, særlig ved læsning af Højesterets voteringsprotokoller. 1. Indledning. Sager fra Det Kongelige Teater. 2. Krigsretssager fra de sønderjyske krige. 3. Prøjsiske dommere og danske sønderjyder. 4. Kirkens mænd. 5. Injuriesager. CSS, Øster Farimagsgade kr. MEDIEANSVAR OG DE PRESSEETISKE REGLER (forelæsningsrække) Hold 1012: 5 mandage (9/3-27/4) Ved advokat, lektor, cand.jur. & art. Sonny Kristoffersen. Medieansvarsloven fastslår, hvem der har ansvaret, når folk krænkes ved offentliggørelse i medierne. Pressenævnet er et uafhængigt offentligt nævn, der er oprettet i medfør af medieansvarsloven. Nævnet behandler klager over pressen, dvs. radio, tv, dagblade, ugeblade, magasiner og andre massemedier. Pressenævnet tager bl.a. stilling til, om medierne har overtrådt den retlige standard for god presseskik, og om medierne skal tillade et genmæle. For at forstå nærmere, hvad der er god presseskik, vil der blive foretaget en systematisk gennemgang af Pressenævnets fortolkning af de Vejledende Regler for God Presseskik; herunder vil de processuelle og materielle regler for Pressenævnets virksomhed blive gennemgået. 1. Medieansvarslovens ansvarsordning. 2. Pressenævnets virksomhed. 3. Pressenævnets praksis for adgangen til genmæle, skjulte optagelser mv Nævnets fortolkning af begrebet god presseskik på udvalgte områder. CSS, Øster Farimagsgade kr. ØKONOMISKE KRISER GENNEM TIDERNE (forelæsningsrække) Hold 1013: 5 tirsdage (3/3-31/3) Ved lektor, cand.polit. Ingrid Henriksen, professor, dr.scient.adm. Jesper Jespersen og professor, dr.polit. Niels Kærgård. Tilrettelæggelse: Professor, dr.polit. Niels Kærgård. Bankkrak og massive kursfald har i de seneste måneder fået folk til at sammenligne den aktuelle økonomiske situation med 1930 ernes store depression. Der er langt igen, men kan vi være sikre på, at det ikke går den vej? I forelæsningsrækken gennemgås en række af de store økonomiske kriser gennem tiderne: mellemkrigstidens kriser kulminerende med den store depression, oliekrisen i 1970 erne og en række tilbagevendende finansielle og valutariske kriser. Der ses samtidigt på, hvordan økonomerne har forklaret disse kriser. Det store navn inden for den del af den økonomiske teori er englænderen John Maynard Keynes, hvis hovedværk The General Theory of Employment, Interest & Money kom i 1936 og var et nybrud i den økonomiske kriseforklaring. I lyset af dels den økonomiske historie, dels økonomisk teori diskuteres det, hvordan man kan tænke sig, at den nuværende krise vil udvikle sig. 1. Danske bankkriser gennem tiderne (IH) ernes store depression årsager og forløb (IH). FORELÆSNINGSRÆKKER OG SPECIALKURSER 17

20 3. Keynes og hans synspunkter i The General Theory samt deres aktuelle relevans (JJ) ernes oliekrise og hvad der fulgte (NK). 5. Dagens krise internationalt og i Danmark (NK). CSS, Øster Farimagsgade kr. KINAS ØKONOMISKE UDVIKLING (forelæsningsrække) Hold 1014: 5 onsdage (4/3-1/4) Ved professor Søren Kjeldsen-Kragh. I løbet af de sidste 60 år har Kina bevæget sig fra at være en isoleret socialistisk stat med lave indkomster og stor fattigdom til en åben markedsorienteret økonomi, som hører med til middelindkomstlandene i verden. Efter introduktion af en traditionel socialistisk udviklingsmodel efterfulgt af forskellige radikale strategier under Mao indleder Kina i 1978 en gradvis reformproces. Denne transformation hen imod markedsøkonomi er foregået med få større konflikter og med relativt få sociale omkostninger. Samtidig har Kina formået at opnå den højeste økonomiske vækst pr. år over en 30-årig periode, som man nogensinde har set. Trods succeserne står Kina over for store udfordringer i fremtiden. Transformationen er endnu ikke tilendebragt, og udviklingsmæssigt er der lang vej, inden Kina er et højindkomstland uden økonomiske spændinger imellem regioner og grupperinger. Forelæsningsrækken beskriver, hvilke ændringer der har fundet sted, og forklarer, hvordan denne udvikling er kommet i stand. 1. Forskellige udviklingsstrategier i perioden Overgang fra socialisme til kontrolleret markedsøkonomi: de første reformer Videreudvikling hen imod markedsøkonomi: efterfølgende reformer Kinas placering i verdensøkonomien. 5. Kinas fremtidige økonomiske udfordringer. 395 kr. INTERNATIONAL HANDEL fra anden verdenskrig til i dag (forelæsningsrække) Hold 1015: 5 mandage (2/3-30/3) Ved adjunkt, ph.d. Laura Nielsen. Verdenshandelssystemet, som vi kender det i dag, har sine rødder tilbage i tiden omkring afslutningen af anden verdenskrig. Siden da er verdenshandelen blevet åbnet for industrivarer, hvorimod landbruget halter bagud hvorfor? Hvilke udfordringer giver dette for de fattige lande? Hvorfor ser EU s landbrugsområde ud, som det gør? Hvad gør WTO (World Trade Organization) for at liberalisere landbruget? Hvad er WTO, og hvilken rolle spiller WTO? Hvad er Danmarks rolle i WTO? Hjælper vi miljøet i de fattige lande, når vi insisterer på at købe økologiske produkter fra deres lande? Og hvad med den store klimaudfordring? Kan den bevidste forbruger spille en rolle her? Kan landene gennemføre mere klimavenlig handelspolitik? I forelæsningsrækken vil disse og en række andre spørgsmål blive besvaret og diskuteret. 1. Begyndelsen fra Bretton Woods -institutionerne til det moderne WTOsystem. 2. Landbrug før og nu med specielt fokus på EU s landbrugspolitik. 3. Udviklingslandene eksport til de rige lande, udfordringer og syd-syd handel. 4. Handel og miljømærker en hjælp eller en pind i hjulet for de fattige lande? 5. Handel og klima hvordan kan handelsinstrumenter hjælpe klimaet? 395 kr. VIRKER BISTANDEN TIL AFRIKA? (forelæsningsrække) Hold 1016: 5 torsdage (5/3-2/4) Ved international chef, ph.d. Christian Friis Bach, domprovst, cand.theol. Anders Gadegaard, projektkonsulent, cand.mag. Thomas Køhler, professor Martin Paldam og lektor, ph.d. Jan Pedersen. Tilrettelæggelse: Projektkonsulent, cand.mag. Thomas Køhler. U-landsbistanden til Afrika er blevet analyseret og evalueret på mange forskellige måder siden starten for et halvt århundrede si- 18 FORELÆSNINGSRÆKKER OG SPECIALKURSER

Renæssancen i Norditalien

Renæssancen i Norditalien Kulturspillets weekendkurser 2014 Renæssancen i Norditalien Tid: Lørdag den 1. feb. 2014 Sted: Århus, nærmere adresse følger Norditalien blev arnested for den historiske epoke, der trak Europa ud af Middelalderens

Læs mere

Program for overbygningen - Forår 2016

Program for overbygningen - Forår 2016 TEOLOGI FOR LÆGFOLK Program for overbygningen - Forår 2016 Evangelierne læst som litteratur/ Hvad gør vi!? - Etik i teori og praksis/ De gnostiske evangelier/ Litteratur og teologi/ Johannesbrevene og

Læs mere

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen.

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Idéhistorie Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Vor opfattelse af os selv og vore omgivelser er i vid udstrækning historisk betinget. Uden at vi altid ved af det,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2017 Institution HF og VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1m Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Signaturer & klassifikation Den Slesvigske Samling

Signaturer & klassifikation Den Slesvigske Samling Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Norderstrasse 59, D-24939 Flensburg Signaturer & klassifikation Den Slesvigske Samling 08.001 08.1 08.001 Bøger og boghåndværk 08.01 Bibliografier 08.02 Biblioteker

Læs mere

Kirkehøjskole i Aalborg

Kirkehøjskole i Aalborg Kirkehøjskole i Aalborg 2019-2020 Velkommen til Kirkehøjskole Aalborg 2019-20 I dybden med den kristne tro Kirkehøjskole i Aalborg er et tilbud til alle, der gerne vil fordybe sig i den kristne tro. Det

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2018 Skive-

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse HTX Valgfag09 Idehistorie B Termin Efterår 2011 forår 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Gymnasiet HTX Skjern HTX Idehistorie B Niels-Arne Hansen HTXValgfag09

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

Kristendoms kundskab Livsoplysning. lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl

Kristendoms kundskab Livsoplysning. lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl Kristendoms kundskab Livsoplysning lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl Kristendomskundskab/livsoplysning Kristendomskundskab/ livsoplysning Lars-Henrik

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/Juni 2018 Institution Marie Kruse Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Historie A Jens Christensen

Læs mere

KS konference 17. marts 2011. Lene Jeppesen Fagkonsulent i historie

KS konference 17. marts 2011. Lene Jeppesen Fagkonsulent i historie KS konference 17. marts 2011 Lene Jeppesen Fagkonsulent i historie Disposition Faggruppens identitet Faglighed og fagligt samspil Lærerplansændringerne: Slankning af fællesfagligt indhold og kernestof

Læs mere

Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov. År: 2010/11 Hold: 22

Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov. År: 2010/11 Hold: 22 Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov År: 2010/11 Hold: 22 Fagets målsætning: Faget forholder sig selvfølgelig til bekendtgørelsen, som jeg ikke vil uddybe her. Derudover er det målet, at faget bidrager

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1b Termin: Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløboversigt (8): 1

Læs mere

Category. 20.80 Kristendom kristendom mystik gamle_teologisk_litteratur 20.90 Kristendom helgener historie biografie middelalder

Category. 20.80 Kristendom kristendom mystik gamle_teologisk_litteratur 20.90 Kristendom helgener historie biografie middelalder Decimal classification 01.56 Forfatter Leksikoner Danmark 01.62 Aszetische Literatur 03.00 Leksikoner og ordbøger 03.50 Leksikoner og ordbøger Teologiske Lexsika 03.81 Leksikoner og ordbøger Græske og

Læs mere

Folkeuniversitetet i København. Kundeundersøgelse

Folkeuniversitetet i København. Kundeundersøgelse Folkeuniversitetet i København Kundeundersøgelse Overordnet konklusion Stor tilfredshed i en relativt smal målgruppe Folkeuniversitetets kundeundersøgelse tegner et meget klart billede af en organisation,

Læs mere

Projektforløb i oldtidskundskab

Projektforløb i oldtidskundskab Projektforløb i oldtidskundskab Læreplanen om projektforløb 3.2 Arbejdsformer 2017 Desuden indgår der mindst et projektpræget forløb, hvor eleverne arbejder med bestemte problemstillinger og perspektiver

Læs mere

Bemærk at position 52-53 kan indeholde koderne 90-98, hvis betydning er forskellig afhængig af position 50.

Bemærk at position 52-53 kan indeholde koderne 90-98, hvis betydning er forskellig afhængig af position 50. Bilag 2: Emnekoder Bemærk at position 52-53 kan indeholde koderne 90-98, hvis betydning er forskellig afhængig af position 50. Position 52-53 for S Fuld liste over position 52-53 for S som position 50

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1hib15e 0814 Hi

Undervisningsbeskrivelse for: 1hib15e 0814 Hi Undervisningsbeskrivelse for: 1hib15e 0814 Hi Fag: Historie B, HFE Niveau: B Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Historie B enkeltfag koncentreret Termin: Juni 2015 Uddannelse: HF-enkeltfag

Læs mere

Hellas Byzans Grækenland

Hellas Byzans Grækenland Hellas Byzans Grækenland Fra tankens til troens lys og fra det athenske til det moderne demokrati Syv foredrag i Elsted, Lystrup og Elev Vinteren 2016 Akropolis i Athen med Areopagos i forgrunden En foredragsrække

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin 2017-2018 Institution Det Naturvidenskabelige Gymnasium på HRS Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Idéhistorie B Trine Korp Skovgaard 3. x/y vf3 Oversigt over gennemførte

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2009/2011 Institution HTX Vibenhus Københavns Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Kirkelig Aftenundervisning i Esbjerg

Kirkelig Aftenundervisning i Esbjerg Kirkelig Aftenundervisning i Esbjerg 2018-2019 Velkommen til et nyt initiativ! Kirkelig Aftenundervisning i Esbjerg er et tilbud til dem, der gerne vil gå i dybden med den kristne tro. Det er teologi for

Læs mere

Haslev Folkeuniversitet

Haslev Folkeuniversitet Haslev Folkeuniversitet Vestervang 2 Tlf.: 5631 1452 Mail: jepsenknud@gmail.com Tidligere sæsoner 2013 2013-2014 Efterår: Søren Kierkegaard og vor tid: Søren Kierkegaard 08-10- 2013 Tirsdage 8.okt. - 15.okt.

Læs mere

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger.

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger. Religion Der undervises i religion på 2.- 8. klassetrin. Fra 5.- 8. klasse afholdes en ugentlig fagtime, hvor det i 2.- 4. klasse er integreret i den øvrige undervisning. Kompetencemål efter 9. klasse

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Fredericia HF-e Historie niveau B Gregers

Læs mere

ÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

ÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 ÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 Eleverne i 8.-9.klasse har religion to lektioner om ugen. Undervisningen i religionsfaget tager udgangspunkt i nedenstående temaer, som er bygget op omkring

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Religion

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2016 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt

Læs mere

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B STX - MENNESKET I DEN GLOBALE VERDEN SAMMENHÆNGEN MELLEM MENNESKE OG NATUR Studieretningen sætter fokus på menneskets biologi og sundhed. I biologi og kemi

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Menighedsfakultetets tilbud om. foredrag

Menighedsfakultetets tilbud om. foredrag Menighedsfakultetets tilbud om foredrag 1 Bestil en taler fra Menighedsfakultetet Menighedsfakultetet uddanner teologer for kirkens skyld. Derfor stiller vore lærere, så langt tid og ressourcer rækker,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2016 Forår 2017 Institution Gymnasiet HTX Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Idehistorie

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1s Termin: Juni 2014 Uddannelse: STX Lærer(e): Anders Lytzen Lassen (AL) Forløboversigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 15-Juni 17 Institution Hansenberg Uddannelse Fag og niveau HTX Idehistorie B - 150 timer Lærer(e) Hold

Læs mere

BUDDHISTISK UNIVERSITET

BUDDHISTISK UNIVERSITET BUDDHISTISK UNIVERSITET 2010-2011 2011 Studieprogram i Phendeling Center for Tibetansk Buddhisme LAM RIM og GOM RIM Metode og visdom 5. semester, efteråret 2010 LAM RIM, DEN TRINVISE VEJ TIL OPLYSNING,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Christine Madeleine Léturgie (CL) Forløbsoversigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2016 HF & VUC

Læs mere

Gymnasiet. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

Gymnasiet. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2013. Institution Teknisk Gymnasium Skive Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Idehistorie

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2009/2010 Institution HTX Vibenhus Københavns Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx

Læs mere

Martin Luther. Et kursus om Martin Luther marts Liselund Møde- og Kursussted i samarbejde med Folkeuniversitetet i Slagelse

Martin Luther. Et kursus om Martin Luther marts Liselund Møde- og Kursussted i samarbejde med Folkeuniversitetet i Slagelse Folkeuniversitetet Slagelse Martin Luther Et kursus om Martin Luther 24. 26. marts 2017 Liselund Møde- og Kursussted i samarbejde med Folkeuniversitetet i Slagelse Liselund Møde-og Kursussted, Slotsalléen

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

STUDIERETNINGER PÅ RIBE KATEDRALSKOLE

STUDIERETNINGER PÅ RIBE KATEDRALSKOLE STUDIERETNINGER PÅ RIBE KATEDRALSKOLE På Ribe Katedralskole er grundforløbet tilrettelagt ens for alle elever, så eleverne uden problemer kan ændre deres foreløbige ønske om studieretning, når der til

Læs mere

Spørgsmål reflektion og fordybelse

Spørgsmål reflektion og fordybelse I dag kender stort set alle Grækenland for den dybe økonomiske krise, som landet nu befinder sig i. Mange har også viden om Grækenland fra ferierejser. Grækenland er et forholdsvis nyt land. Grækenland

Læs mere

VELKOMMEN TIL FOLKEUNIVERSITETET I SLAGELSE. Du behøver ikke at have 12 i snit for at komme på Universitetet PROGRAM EFTERÅR 2016

VELKOMMEN TIL FOLKEUNIVERSITETET I SLAGELSE. Du behøver ikke at have 12 i snit for at komme på Universitetet PROGRAM EFTERÅR 2016 VELKOMMEN TIL FOLKEUNIVERSITETET I SLAGELSE Du behøver ikke at have 12 i snit for at komme på Universitetet PROGRAM EFTERÅR 2016 FÆLLES OM FORDYBELSE Har du lyst til at lære noget nyt om et emne, så gå

Læs mere

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Der arbejdes primært med bogen Historie 7 fra Gyldendal samt www.historiefaget.dk. Hertil kommer brug af film og andre medier. Uge 33-41

Læs mere

Skovgaard Museet. Formidling 2013/2014

Skovgaard Museet. Formidling 2013/2014 Skovgaard Museet Formidling 2013/2014 Kalender 2013/2014 SÆRUdstillinger 30. maj - 1. september 2013 De ved, hvad de gør! Jørgen Haugen Sørensen Bidske hunde, ansigtsgrimasser og en grædende gris. Oplev

Læs mere

V. Eksaminer. 7. Kandidateksamen i samfundsfag (cand.mag.; cand.phil.): 1. Teologisk kandidateksamen (cand.teol.):

V. Eksaminer. 7. Kandidateksamen i samfundsfag (cand.mag.; cand.phil.): 1. Teologisk kandidateksamen (cand.teol.): V. Eksaminer. Teologisk kandidateksamen (cand.teol.): Vinteren 98-8: (97-ordningen): 0 kandidater. (975-ordningen): 0 kandidater. Sommeren 98: (97-ordningen):. (975-ordningen): kandidater.. Juridisk kandidateksamen

Læs mere

HELSINGØR STIFT KURSER OG INSPIRATIONSMØDER

HELSINGØR STIFT KURSER OG INSPIRATIONSMØDER HELSINGØR STIFT KURSER OG INSPIRATIONSMØDER FORÅR 2018 Teologisk Salon: Hvad brænder troen for? Vi har lige fejret 500 året for Martin Luther og Reformationen, der satte spor ned i alle led af samfundet,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2014/15 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag

Læs mere

Side 1 af 13. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin maj-juni 2019

Side 1 af 13. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin maj-juni 2019 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2019 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Gymnasiet HHX Ringkøbing, Uddannelsescenter

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være TPL-skema USH6 kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) Eleven kan, i skrift og tale, udtrykke sig nuanceret om grundlæggende tilværelsesspørgsmål i relation til den religiøse dimensions betydning

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 13-14 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF &VUC Vestegnen Hf 2. år Kulturfag (religionsfagligt

Læs mere

Hermed fremsendes et eksemplar af Herrens Mark Nr. 4 med undertitlen Nettet og Synden, som netop er udkommet.

Hermed fremsendes et eksemplar af Herrens Mark Nr. 4 med undertitlen Nettet og Synden, som netop er udkommet. Kirkeudvalget 2010-11 KIU alm. del Bilag 16 Offentligt PRESSEMEDDELELSE / FØLGESKRIVELSE Hermed fremsendes et eksemplar af Herrens Mark Nr. 4 med undertitlen Nettet og Synden, som netop er udkommet. Herrens

Læs mere

EFTERÅRSPROGRAM Find os og følg med på

EFTERÅRSPROGRAM Find os og følg med på EFTERÅRSPROGRAM 2017 Find os og følg med på www.facebook.com/teologiskforening Skabelsesteologi i Aarhus: Vigtig historie aktuel berettigelse? Seminar i anledning 75-årsjubileet for Teologi ved Aarhus

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2011-2012 Institution VUC Holstebro Lemvig - Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Psykologi

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Forslag til spørgeark:

Forslag til spørgeark: Forslag til spørgeark: Tekst 1 : FAIDON linieangivelse 1. Hvad er dialogens situation? 2. Hvad er det for en holdning til døden, Sokrates vil forsvare? 3. Mener han, det går alle mennesker ens efter døden?

Læs mere

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Forord Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Vækkelserne i 1800-tallet er et af de mest fascinerende kapitler i den danske kirkes historie. Kirkerne var blevet alt for tomme, og oplysningstidens

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Studieplan for 3. b 2010/2011

Studieplan for 3. b 2010/2011 Studieplan for 3. b 2010/2011 Titel 8 Fokusområde : litteraturhistorisk fokusområde (fokusområde 7) Indhold Romantikken: universalromantik, nationalromantik, Biedermeier, romantisme Adam Oehlenschläger:

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

TÅRNBY GYMNASIUM & HF STX

TÅRNBY GYMNASIUM & HF STX 2018 STX 13 VELKOMMEN TIL TG Tårnby Gymnasium & HF er et dejligt sted at være. Skolens godt 900 elever og 125 ansatte bidrager i fællesskab til at skabe den særlige TG-atmosfære, der er på skolen. TG lægger

Læs mere

Årsplan for projekt på 9.årgang

Årsplan for projekt på 9.årgang 1 Årsplan for projekt på 9.årgang - Den alternative Skole 2014/15 Årsprojektet på 9. årgang: Danmark i verden - Samfundsopbygning - Rettigheder og pligter i Danmark (ytringsfrihed, religionsfrihed, stemmeret,

Læs mere

Studieplan (HFE-hold) Faglige mål, fagligt indhold, fokuspunkter. Gennemgang af fagets nye læreplan. Begrebet Religion. - Herunder Smarts model

Studieplan (HFE-hold) Faglige mål, fagligt indhold, fokuspunkter. Gennemgang af fagets nye læreplan. Begrebet Religion. - Herunder Smarts model Studieplan (HFE-hold) Hold og skoleår: rreced17 (religion efterår 2017) Underviser: RHT/Hanne Toftager Periode Forløb Fag Progression Skriftligt (Uger) Faglige mål, fagligt indhold, fokuspunkter Arbejdsformer

Læs mere

Grindsted Privatskole Kristendom 8. Kl. 17/18

Grindsted Privatskole Kristendom 8. Kl. 17/18 Vi arbejder, ligesom folkeskolen, hen imod nye Fælles Mål for kristendom efter 9. Klasse, som kan ses via dette link: http://www.emu.dk/sites/default/files/kristendomskundskab%20 %20januar%202016.pdf Vi

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2017 Skive-

Læs mere

Forord... 7 Første del... 10

Forord... 7 Første del... 10 Indhold Forord... 7 Første del... 10 Videnskaben - om verden... 11 Universets skabelse... 11 Big Bang teorien... 13 Alternative teorier... 15 Universets skæbne?... 19 Galakserne... 20 Stjernerne... 22

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Dec. 2016 Institution HF & VUC Nordsjælland, Hillerød afdelingen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf-enkeltfag

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Enkeltfag Psykologi

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

Barndommens skygger introduktion til udviklingspsykologisk synsvinkel. Barndommen som forklaring på voksenlivets reaktionsmønster og personlighed

Barndommens skygger introduktion til udviklingspsykologisk synsvinkel. Barndommen som forklaring på voksenlivets reaktionsmønster og personlighed Undervisningsbeskrivelse Termin Maj-juni 13 Institution IBC Kolding Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Psykologi C Teddy Barrett Kt2hhpsyc213 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel

Læs mere

Kategori / Category Hoved kategori / Category Underkategori 1 / Subcategory 1 Underkategori 1 / Subcategory 1

Kategori / Category Hoved kategori / Category Underkategori 1 / Subcategory 1 Underkategori 1 / Subcategory 1 decimal Klasser /Decimal Classfication DK5 Hoved kategori / Category 01.56 Forfatter Leksikoner Danmark 01.62 Aszetische Literatur 02.90 Leksikoner i almindelighed 03.00 Leksikoner og ordbøger 03.50 Leksikoner

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 VUC Skive-Viborg,

Læs mere

Den litterære Kierkegaard Askov højskole

Den litterære Kierkegaard Askov højskole Den litterære Kierkegaard 28.10.18-03.11.18 Askov højskole Kierkegaard var filosof og teolog men hans form var litterær. Ikke alene kan meget af hans produktion læses som skønlitterære værker (fx Enten-Eller,

Læs mere

Årsplan for kristendom 2011/2012

Årsplan for kristendom 2011/2012 33-41 Kort introforløb om faget kristendom og prøven i faget Eleverne gøres bekendte med trinmålene for faget samt vejledningen til den mundtlige prøve i kristendom Livsfilosofi og etik Sokres, Plon og

Læs mere

V. Eksaminer. 12. De humanistiske eksaminer (cand.mag., cand. phil., exam. art., cand. psyk.); 1. Teologisk kandidateksamen (cand.teol.

V. Eksaminer. 12. De humanistiske eksaminer (cand.mag., cand. phil., exam. art., cand. psyk.); 1. Teologisk kandidateksamen (cand.teol. V. Eksaminer. Teologisk kandidateksamen (cand.teol.): Vinteren 98-8: (97-ordningen): kandidater. (975-ordningen): kandidater. Sommeren 98: (97-ordningen): 8 kandidater. (975-ordningen): kandidater.. Juridisk

Læs mere

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution HF & VUC København Syd Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold hfe Historie B Nina

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Religion

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb.

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer e-mailadresse Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni,

Læs mere

TEOLOGI FOR LÆGFOLK. Program for OVERBYGNINGEN

TEOLOGI FOR LÆGFOLK. Program for OVERBYGNINGEN TEOLOGI FOR LÆGFOLK Program for OVERBYGNINGEN Efteråret 2011 TEOLOGI FOR LÆGFOLKs OVERBYGNING OVERBYGNINGEN forudsætter kendskab til eller interesse for teologiske emner og begreber, samt lyst til at ville

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

Religion på Rygaards skole

Religion på Rygaards skole Religion på Rygaards skole FAGFORMÅL: Formålet med undervisningen i religion er: At eleven opnår forståelse for den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution VUC Skive-Viborg, Viborg afdl. Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Filosofi

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Dec 2016 Institution HF & VUC Nordsjælland, Hillerød-afdelingen Uddannelse

Læs mere

Hvad er dit næste skridt?

Hvad er dit næste skridt? Hvad er dit næste skridt? KURSER I EFTERÅRET September - November 2014 kursus-hæfte-a5.indd 1 21/06/14 18.39 Efterårskurser VEJLE PINSEKIRKE INVITERER TIL EN RÆKKE SPÆNDENDE EFTERÅRSKURSER. KURSERNE ER

Læs mere

Fra årsplan til emneudtrækning

Fra årsplan til emneudtrækning Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?

Læs mere