Udviklingen i sektoren for den kollektive trafik - 1. halvår 2013

Transkript

1 Udviklingen i sektoren for den - 1. halvår juni 2013

2

3 3 Udviklingen i sektoren for den Forord Forord Nedenstående udgør Trafikstyrelsens afrapportering i første halvår 2013 vedrørende udviklingen i den. Afrapporteringen leveres efter aftale til Transportministeriets departement hvert halve år. Formålet med disse rapporter er at holde departementet underrettet om den overordnede udvikling om den kollektive trafiks takster, indtægter, passagertal mv. Rapporten giver en status på den seneste udvikling for passagertakster inden for offentlig servicetrafik med bus og tog og herudover indtægter og passagertal for bustrafikken. Det overordnede billede er, at de fleste trafikselskaber med taksterne for 2013 udnytter takststigningsloftet fuldt ud. I 2013 udrulles takstnedsættelserne fra trafik-milliarden, som er vedtaget i aftalen om Takstnedsættelser og investeringer til forbedring af den mellem regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre), Dansk Folkeparti og Enhedslisten. I alt er afsat 500 mio. kr. til takstnedsættelser med aftalen, hvilket svarer til 662 mio. kr., da kollektiv trafik er momsfri. Et af tiltagene er nedsættelsen af taksten for rejser uden for myldretid (i såkaldte off peak perioder) med ca. 20 pct. Off peak er defineret som hele aftenen om natten fra kl samt kl midt på dagen, lørdage, søndage og helligdage. Takstnedsættelsen implementeres på rejsekort i de områder, hvor det er muligt. Dette understøttes samtidig af, at prisen på rejsekort i 2013 og 2014 er sat til 0 kr. for op til 1 mio. personlige rejsekort. Der er afsat en ramme på 300 mio. kr. årligt til takstnedsættelser, hvori finansieringen af gratis rejsekort også er inkluderet. Som en anden del af aftalen erstattes det midlertidige HyperCard af et permanent Ungdomskort per 1. august HyperCard har været en stor succes for unge på ungdomsuddannelser og tilbuddene fra HyperCard videreføres med Ungdomskort. Kundekredsen udvides til også at omfatte studerende på videregående uddannelser og 16 til 19-årige, som er uden for uddannelse. Der er også her afsat en ramme på 300 mio. kr. årligt. Trafikstyrelsen har i 2012/2013 foretaget en midtvejsevaluering af HyperCard og hovedresultaterne er opridset i afsnit 1.6.

4

5 5 Udviklingen i sektoren for den Indhold Indhold 1 Takstudvikling Trafikselskabernes takststigninger Udviklingen i taksterne hos trafikselskaberne DSB, DSB Øresund og Arrivas takster Udfordring ved overgang til rejsekort Takstnedsættelsen uden for myldretid HyperCard og Ungdomskort Takster i

6

7 7 Udviklingen i sektoren for den Takstudvikling Takstudvikling 2013 Samlet set nedsættes taksterne gennemsnitligt med 2-3 pct. i Det skyldes, at takstnedsættelsen uden for myldretid svarer til en generel takstnedsættelse på 5-6 pct., mens de almindelige takster generelt er forhøjet med 3,5 pct. i de fleste selskaber. Trafikselskabernes takster på billetter og kort må i gennemsnit ikke stige udover prisudviklingen, som fastsættes i henhold til bekendtgørelse nr. 251 af 22. marts 2010 om takststigning i offentlig servicetrafik i trafikselskaberne m.v. 1 Trafikstyrelsen udmeldte i foråret 2012 et takststigningsloft på 3,5 pct. for På baggrund af indberetninger fra trafikselskaberne vedr. takststigningsloftet for 2013 har Trafikstyrelsen konstateret, at der er behov for at præcisere detaljer i bekendtgørelsen, herunder hvordan HyperCard/Ungdomskort, takstnedsættelsen uden for myldretid samt udrulning af rejsekortet skal indregnes, samt hvorledes den gennemsnitlige takststigning præcis skal opgøres. Trafikstyrelsen har derfor udarbejdet en vejledning, som klarlægger, hvilke krav trafikselskaber og togoperatører har til at levere en dokumentation for, at takststigningsloftet er overholdt. De krav Trafikstyrelsen stiller er konsistente med bekendtgørelse nr. 251, jf. ovenfor. Rejsekortet er fuldt udrullet i Nordjyllands Trafikselskab (NT) og i hele Movias område, mens Sydtrafik forventer at afslutte udrulningen i løbet af Prissætningen på rejsekort sker efter forskellige metoder, enten med en fast pris svarende til den eksisterende/tidligere klippekortpris i Movia H og V eller med mulighed for at opnå en rabat afhængigt af antallet af rejser i NT og i Movia S. Takstnedsættelserne uden for myldretid blev indført per 20. januar 2013 og gælder inden for de enkelte trafikselskabers takstområder i tidsrum, som er defineret som uden for myldretiden. Takstnedsættelsen på 300 mio. kr. svarer til en gennemsnitlig takstnedsættelse på ca. 5-6 pct. for den samlede. Hvis takstnedsættelsen udmøntes fuldt ud i 2013, vil der således ske en netto takstnedsættelse på ca. 2-3 pct. i den i Trafikstyrelsen forventer dog ikke, at hele rammen bruges i 2013, da rejsekortet stadig er ved at blive udrullet rundt om i trafikselskaberne. 1.1 Trafikselskabernes takststigninger Hovedparten af trafikselskaberne bruger takstloftet fuldt ud for 2013, og typisk har trafikselskaberne valgt en ikke-lineær takststigning, hvor taksten for én produktgruppe holdes i ro, mens de øvrige produktgrupper stiger mere end takststigningsloftet. Trafikselskaberne har indberettet oplysninger om de gennemsnitlige takststigninger for 2013 til Trafikstyrelsen, jf. tabel 1. Såvel takststigningsloftet som takststigningerne i de enkelte trafikselskaber er opgjort eksklusive virkningen af takstnedsættelsen uden for myldretid, hvor taksterne nedsættes med 20 pct. 1 Tidligere har bekendtgørelse nr af 2. oktober 2007 reguleret området.

8 8 Udviklingen i sektoren for den Takstudvikling 2013 Tabel 1. Trafikselskabernes taksstigninger for 2013 samt opsparet takststigning. Endvidere antal påstigere, passagerindtægter og drifttilskud til offentlig buskørsel i 2011 Trafikselskab Opsparet fra tidl. år (pct.point) Takststigning (pct.) Opsparet takststigning (pct.point) Påstigere (mio.) Passagerindtægter (mio. kr.) Tilskud (mio. kr.) Movia hovedstaden* Movia vest Movia syd 0,0 0,0 0,0 3,5 3,5 3,5 0,0 0,0 0,0 205, , ,8 Nordjyllands Trafikselskab 0,0 3,5 0,0 27,8 286,7 406,3 Midttrafik 0,0 3,5 0,0 76,4 679,8 846,9 Sydtrafik 0,1 3,5 0,1 24,0 259,7 365,8 FynBus 0,0 3,2 0,3 16,3 215,9 334,0 BAT (Bornholm) 2,6 2,5 3,6 1,6 26,7 51,1 I alt 351, , ,2 *) Selskaberne i Hovedstaden lider grundet overgangen til Rejsekortet et provenutab i 2012 og I 2012 er provenutabet opgjort til 0,1 pct., som kan indgå i fastsættelse af takster for 2014 Kilde: Tal indberettet af trafikselskaberne til Trafikstyrelsen Takster i Hovedstadsområdet Taksterne i hovedstadsområdet er per 20. januar 2013 steget med i gennemsnit 3,5 pct., jf. tabel 1. Prisen på kontantbilletter fastholdes fra 2012 til 2013 og er således på niveau med 2011 priserne. Prisen på periodekort og klippekort (og dermed også rejsekort) er forhøjet med omkring 4 pct. Tabel 2. Takststigning i 2013 i hovestadsområdet fordelt på hovedprodukter samt rejsefordeling 2012 Hovedprodukter Takststigning Rejsefordeling Periodekort* 3,9 pct. 56,0 pct. Klippekort/rejsekort 4,2 pct. 36,0 pct. Kontantbilletter 0,0 pct. 7,6 pct. Andet** 4,0 pct. 0,4 pct. Gennemsnitlig stigning 3,5 pct. 100,0 pct. *Periodekort indeholder rejser på voksenperiodekort, børneperiodekort, SU-kort, Uddannelseskort, HyperCard, FlexCard og pensionistkort samt kombinerede periodekort og kontantbillet/klippekort rejser. **Andet indeholder bl.a. Copenhagen Card, Citypass og 24-timers billetter. Over en 10-årig periode er prisen på kontantbilletter og klippekort vokset med omkring 60 pct. for en 2-zoners rejse i løbende priser, jf. figur 1, mens prisen for at rejse på periodekort er vokset med ca. 35 pct.

9 9 Udviklingen i sektoren for den Takstudvikling 2013 Figur 1. Udvikling i periode i prisen pr. rejse for henholdsvis kontantbilletter, klippekort og periodekort opgjort i løbende priser Kr per 2-zoners rejse Kontantbillet Klippekort 9,5 10,5 11,0 11,5 12,0 12,5 13,0 13,5 14,0 14,5 15,0 Periodekort 6,5 7,3 7,5 7,6 7,8 7,8 8,0 8,0 8,0 8,4 8, opgørelsen er det forudsat, at der månedligt gennemføres 40 rejser på et periodekort Takster i øvrige trafikselskaber Movia Vest I Movia Vest er rejsekortet indført i 2011, og klippekortet er udfaset i april Den eksisterende takststruktur er opretholdt, da rejsekortet har overtaget klippekorttaksterne. Den gennemsnitlige takststigning i 2013 er på 3,5 pct. Prisen på kontantbilletter er fastholdt fra 2012 til 2013, mens prisen på periodekort er steget 3-9 pct. og prisen for rejser på rejsekort er steget mellem 0 og 9 pct. Movia Syd I Movia Syd er den samlede takststigning ligeledes på 3,5 pct. Også her fastholdes prisen på kontantbilletter, mens prisen på rejser med rejsekort stiger 7 til 9 pct. Der eksisterer ikke noget fastprisprodukt (periodekort) i Movia Syd. Nordjyllands Trafikselskab Nordjyllands Trafikselskab hæver taksterne med 3,5 pct., hvilket svarer til takststigningsloftet for Taksterne på kontantbilletter holdes i ro. Ligeledes fastholdes priserne på klippekort, da NT udfaser klippekortet i første halvår af Prisen på periodekort stiger gennemsnitligt med 6,3 pct. NT har valgt at hæve rejsekorttaksterne med 14,3 pct. i gennemsnit på normalpriskurven (svarende til rabattrin 0, hvor der ikke opnås mængderabat), og samtidig øge rabatsatsen på rabattrin 1-7 (hvor der opnås mængderabat). NT får fra 20. januar 2013 en ny zonestruktur, hvilket betyder, at mange relationer vil få færre zoner end før ændringen. Midttrafik I Midttrafik eksisterer to prissystemer. Det ene omfatter Midttrafik Øst, Syd og Midt og det andet Midttrafik Vest. Takststigningerne i de to prissystemer er omtrent lige store, og er for begges vedkommende især placeret på kontantbilletter og til dels klippekort. Prisen på periodekort forhøjes en smule. Gennemsnitligt er Midttrafiks takststigning i 2013 på 3,5 pct. svarende til takststigningsloftet. Sydtrafik

10 10 Udviklingen i sektoren for den Takstudvikling 2013 Sydtrafik har i 2013 en takststigning på 3,5 pct., svarende til takststigningsloftet. Sydtrafik overfører 0,1 pct.point til 2014, som de har opsparet i I 2013 fjerner Sydtrafik kontantrabatten for pensionister samt muligheden for at købe 1-zoners rejser. I 2012 er der gennemført en harmonisering af takststrukturerne for samtlige takstområder i hele Sydtrafik, hvormed Sydtrafik lever op til målet i trafikselskabsloven om at tilstræbe ensartede og overskuelige takstsystemer for passagererne. FynBus FynBus hæver gennemsnitlig priserne på rejsehjemler med 3,2 pct. i Dermed opsparer FynBus 0,3 pct.point til brug i 2014 eller Prisen for kontantbilletter og SMS-billetter er harmoniseret og hæves med ca. 4,5 pct. for 1- og 2-zoners rejser, mens prisen fastholdes for længere rejser. Det svarer til en gennemsnitlig stigning på 2,5 pct. Prisen på klippekort, Kvik-kort og periodekort hæves med ca. 3,5 pct. BAT BAT udnytter i 2013 kun delvist takststigningsloftet. Således ses en gennemsnitlig takststigning på 2,5 pct., hvorved BAT samlet har opsparet 3,6 pct. De 2,6 pct.point skal dog benyttes i 2014, da de er opsparet i 2011, mens den sidste procent kan gemmes til Takststigningerne på Bornholm ses på kontantbilletter samt periodekort, hvorimod klippekortene falder med 20 pct. som følge af aftalen om takstnedsættelser. 1.2 Udviklingen i taksterne hos trafikselskaberne Det vægtede landsgennemsnit for takststigningerne i perioden svinger fra 1,5 til godt 3 pct., jf. tabel 3. I 2011 er takststigningerne markant lavere end i de øvrige år, hvilket skal ses i lyset af, at der ved fastsættelsen af takststigningsloftet blev foretaget efterkorrektioner (niveaukorrektion) for fejlskøn i 2009 og 2010, hvor den økonomiske krise havde større indvirkning på økonomien end forventet. Dvs. at skønnet for især lønudviklingen i 2009 og 2010 var højere end den faktiske lønudvikling i de to år, hvilket medfører det relativt lave takststigningsloft for At takststigningsloftet er på 3,5 pct. for 2013 skyldes især en større niveaukorrektion for Tabel 3. Trafikselskabernes gennemsnitlige procentvis takstudvikling i perioden samt den summerede udvikling over perioden Trafikselskab Udvikling Movia hovedstaden Movia vest Movia syd 3,0 3,0 3,0 2,7 3,1 3,1 2,8 3,5 3,1 2,0 1,3 1,7 3,1 3,1 3,1 3,5 3,5 3,5 42,6 43,1 43,1 Nordjyllands Trafikselskab 2,9 3,1 3,9 0,0 4,0 3,5 38,8 Midttrafik 3,0 3,1 3,1 1,7 3,1 3,5 40,4 Sydtrafik 2,9 2,9 4,0 0,0 3,8 3,5 42,0 FynBus 3,0 3,1 3,0 1,8 3,1 3,2 39,9 BAT 0,0 3,1 3,1 0,0 2,2 2,5 29,9 Vægtet landsgennemsnit 3,0 2,9 3,1 1,5 3,2 3,5 41,7 Noter: De vægtede landsgennemsnit for takstudviklingen er beregnet på baggrund af trafikselskabernes indberettede regnskabs- og budgettal for passagerindtægter. Kilde: Tal indberettet af trafikselskaberne til Trafikstyrelsen. I figur 2 nedenfor ses de gennemsnitlige takststigninger (vægtet landsgennemsnit) i forhold til stigningerne i forbrugerprisen for perioden 2000 til Den for 2013

11 11 Udviklingen i sektoren for den Takstudvikling 2013 benyttede stigning i forbrugerprisen er den af Finansministeriet skønnede værdi, jf. Økonomi- og Indenrigsministeriets Økonomisk Redegørelse fra december Det ses, at takststigningerne var store i 2004 og årene før. Udviklingen omkring 2004 skal ses i lyset af, at den statslige kompensationsordning for nedsættelse af taksterne i den lokale og regionale bortfaldt i netop Det ses endvidere, at taksterne er holdt nogenlunde i ro i de senere år, hvor takststigningsloftet har været gældende. Det indeks, som fastsætter takststigningsloftet, afspejler omkostningsudviklingen i branchen, og afviger derfor fra forbrugerprisindekset. Takststigningerne har været lidt højere end forbrugerpriserne, hvilket bl.a. skyldes kraftige stigninger i brændstofpriserne. Figur 2. Trafikselskabernes gennemsnitlige takststigning angivet som et vægtet landsgennemsnit og stigning i forbrugerpriserne, Procent Procent Takststigninger Stigning i forbrugerprisindeks Kilde: For perioden : Analyse af amters og kommuners administration af det statslige tilskud til takstnedsættelser i den lokale og regionale , rapport udgivet af Trafikministeriet, For perioden : Passager udvikling , rapport udgivet af Danske Regioner og trafikselskaberne. For perioden : Data indberettet af trafikselskaberne til Trafikstyrelsen. Danmarks Statistik og Økonomi- og Indenrigsministeriets Økonomisk Redegørelse, dec. 12. I nedenstående figur 3 ses den reelle udviklingen af trafikselskabernes takster i perioden , dvs. taksterne deflateret med den årlig stigning i forbrugerprisindekset. Siden 2000 er taksterne steget med næsten 30 pct. mere end udviklingen i forbrugerprisindekset. Siden 2005 har takstudviklingen dog været moderat.

12 12 Udviklingen i sektoren for den Takstudvikling 2013 Figur 3. Trafikselskabernes takstudvikling deflateret med forbrugerprisindekset (2000=100) Takster deflateret med fpi Kilde: For perioden : Analyse af amters og kommuners administration af det statslige tilskud til takstnedsættelser i den lokale og regionale , rapport udgivet af Trafikministeriet, For perioden : Passager udvikling , rapport udgivet af Danske Regioner og trafikselskaberne. For perioden : Data indberettet af trafikselskaberne til Trafikstyrelsen. Danmarks Statistik og Økonomi- og Indenrigsministeriets Økonomisk Redegørelse, dec DSB, DSB Øresund og Arrivas takster DSB, DSB Øresund og Arrivas takster er gældende for rejser ud og ind af hovedstadsområdet og mellem de øvrige takstområder i landets trafikselskaber. Siden 2009 har disse takster i gennemsnit ikke måtte overstige det samme takststigningsloftet, som gælder for trafikselskaberne. DSB, DSB Øresund og Arrivas takster er i 2013 i gennemsnit steget med 3,5 pct. Den gennemsnitlige takststigning på papirbilletter er på 4,4 pct. Med papirbilletter menes normalprisbilletter, 10-turskort og pendlerkort. Rejsekorttaksten stiger med 3,5 pct. På grund af kundeoverflytning fra dyrere rejsehjemler ( papirbilletterne ) til det billigere rejsekort er det skønnet, at prisen for den gennemsnitlige rejsende fra 2012 til 2013 øges med 3,5 pct., hvilket svarer til takststigningsloftet. Den særlige Øresundstakst for rejser over Øresund er fra 2012 til 2013 i gennemsnit steget med ca. 3,5 pct. Det er værd at bemærke, at denne gennemsnitlige takst er følsom over for udsving i forholdet mellem den svenske og danske krone, samt overfor prisændringer på den svenske side, som ikke følger den danske model med prisjusteringer 3. søndag i januar. Disse forhold medfører, at kunder på forskellige tidspunkter kan have økonomisk interesse i at købe fx periodekort i enten Danmark eller Sverige. 1.4 Udfordring ved overgang til rejsekort Rejsekort giver mulighed for at lave et helt nyt takstsystem. Rejsekort er fuldt implementeret hos NT, DSB, Arriva og hos Movia, mens Sydtrafik er i færd med at udrulle det. Midttrafik har besluttet at tilslutte sig rejsekortet og forventes at udrulle det i løbet af de næste 2-3 år. FynBus har ikke på nuværende tidspunkt truffet beslutning om at overgå til rejsekort, mens BAT på Bornholm forventes at stå uden for pga. dets relativt lille omfang af rejser, og Bornholms geografiske placering. Det er relativt kompliceret at opgøre den gennemsnitlige takstændring i de år, hvor en stor del af kunderne flytter over på rejsekort. Derfor bygger selskabernes beregninger

13 13 Udviklingen i sektoren for den Takstudvikling 2013 af den gennemsnitlige takstændring på en antagelse om den hastighed, hvormed kunderne skifter fra andre rejsehjemler og over på rejsekort. På denne baggrund har Trafikstyrelsen fremadrettet, gældende fra takst 2013, bedt selskaberne om at gentage deres takstberegninger, når året er omme. På den måde kan det verificeres, om selskabernes antagelser om kundernes overflytning til rejsekort er realistiske. Genberegningen skal laves første gang primo 2014 gældende for taksterne i Hvis antagelserne viser sig ikke at være opfyldt, vil differencen skulle medregnes i det kommende års takstberegninger. En evt. difference såvel positivt som negativt mellem den først antagne taksteffekt for 2013 og den realiserede taksteffekt for 2013 skal medtages i takstberegningen for 2015 (som udarbejdes primo 2014). 1.5 Takstnedsættelsen uden for myldretid Takstnedsættelsen uden for myldretid blev indført med takstskiftet d. 20. januar Den såkaldte off peak rabat gives som udgangspunkt til lav- og mellemfrekvente rejsende via rejsekortet eller tilsvarende (Kvikkort hos FynBus) i tidsrummene og på hverdage samt lørdage, søndage og helligdage. Anskaffelsen af et personligt rejsekort er gjort gratis for op til 1 mio. kunder, hvilket sammen med off peak rabatten bidrager til at øge udbredelseshastigheden for rejsekortet. Hos BAT på Bornholm gives rabatten som en generel nedsættelse af prisen på klippekort, da BAT ikke formodes at tilslutte sig rejsekortet. Midttrafik har indført et særligt off-peak klippekort, da Midttrafik primo 2013 ikke er tilsluttet rejsekortet. Det er dog muligt at opnå off peak rabatten i Midttrafiks område med rejsekort, hvis man kører i tog med Arriva eller DSB inden for ét takstområde. Midttrafik har per 12. april 2013 meddelt, at de tilslutter sig rejsekortet. 1.6 HyperCard og Ungdomskort Når den toårige HyperCard-forsøgsordning udløber 31. juli 2013 afløses den af et nyt rabatkort til kollektiv transport, nemlig det såkaldte Ungdomskort. Ungdomskort er en den af den såkaldte trafik-milliard, og bag aftalen står regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale Vestre), Dansk Folkeparti og Enhedslisten. Ungdomskort er en permanet ordning, der viderefører de fordelagtige tilbud fra HyperCard til unge på ungdomsuddannelser. Den nye ordning inkluderer ligeledes studerende på videregående uddannelser, så de også får glæde af de funktionaliteter, som HyperCard tilbyder. Hidtil har studerende på videregående uddannelser udelukkende kunne købe et Uddannelseskort til transport mellem bolig og uddannelse. Ungdomskortet tilbydes også til en helt ny gruppe, som ikke tidligere har kunnet købe rabatterede kort til kollektiv trafik. Fra 1. august 2013 kan unge 16 til 19-årige, som ikke er i uddannelse ligeledes købe Ungdomskortet. Den samlede gruppe, som tilbydes billig og nem kollektiv transport, er dermed udvidet betragteligt i forhold til HyperCard. Der er med aftalen mellem partierne i Folketinget afsat 300 mio. kr. (2012-PL) til Ungdomskort. Evaluering af HyperCard-forsøgsordningen Baggrunden for HyperCard-ordningen var et politisk ønske om at påvirke unges fremtidige transportvaner i retning af at se kollektiv transport som et godt alternativ til

14 14 Udviklingen i sektoren for den Takstudvikling 2013 at rejse med bil. HyperCard giver unge på ungdomsuddannelser nem og billig adgang til den. Som en del af aftalen har Trafikstyrelsen foretaget en midtvejsevaluering af HyperCard-forsøgsordningen i samarbejde med selskaberne. Midtvejsevalueringen viser, at det med HyperCard ordningen er det lykkedes at tiltrække en stor andel af unge på ungdomsuddannelser til den. Ikke mindst uden for de store byområder har de unge været hurtige til at tage HyperCard til sig (dvs. fra ordningens begyndelse 1. august 2011) og udnytte mulighederne for en øget mobilitet til en billig pris. I løbet 2012 har HyperCard i højere grad bredt sig i områderne tættere på de større byer, jf. Figur 4. Blandt alle 16 til 19-årige har 36,7 pct. købt et gyldigt HyperCard i løbet af andet halvår Det er en stigning på ca. 18 pct. svarende til godt flere personer i forhold til samme periode i 2011 umiddelbart efter forsøgsordningens start. Figur 4. Udbredelse af HyperCard i 2012 Antal HyperCard-brugere ift. alle 16 til 19 årige fordelt på postnummer Kilde: Trafikstyrelsens midtvejsevaluering om HyperCard. HyperCard er mest udbredt i yderområderne og uden for de større byer. Der er således i Jylland store områder rundt om Aalborg, nord og vest for Aarhus, vest for Vejle samt øst for Esbjerg, hvor HyperCard er udbredt til mere end 60 pct. af de 16 til 19-årige. Kortet er relativt mindre udbredt i Midtjylland og Sønderjylland. På Fyn og Langeland er udbredelse af HyperCard blandt 16 til 19-årige over 60 pct. i mange områder med undtagelse af meget tæt på Odense. På Sjælland er HyperCard særligt udbredt i et område vest for Roskilde og syd for Køge samt på Møn. Endelig har

15 15 Udviklingen i sektoren for den Takstudvikling 2013 bornholmske unge taget rigtig godt imod produktet, som kan transportere unge til uddannelser i Rønne samt give fri adgang til transport på hele øen og rabat på rejser til Sjælland. Som forventet efterspørger unge, som bor midt i de større byer i mindre grad HyperCard. Det forekommer rimeligt, da det alt andet lige er mere udbredt at cykle eller gå til uddannelsesstedet blandt de personer, som bor i de store byer afstanden er som regel kortere. Derudover byder de større byer som regel på flere kulturelle tilbud, hvorfor unge udenfor byerne kan have et ønske om at rejse til de store byer i fritiden med bus eller tog. Unge i de større byer skal med andre ord vægte de andre funktioner i HyperCard fri rejse i takstområdet og rabat i det øvrige land relativt højere, da de i mindre grad har glæde af fri rejse mellem bolig og uddannelsessted. Væksten fra 2011 til 2012 ses især i umiddelbar nærhed af de største byer. Særligt området mellem Aalborg og Aarhus samt Midt- og Nordsjælland har oplevet en stor vækst i udbredelsen af HyperCard som tidligere nævnt. Udbredelsen af rabatkort til kollektiv trafik har ikke tidligere været stor for unge i umiddelbar nærhed af de større byer i forhold til unge, som bor i yderområderne. Derfor er det forventet, at det største potentiale fra 2011 til 2012 netop ses tættere på de større byer, da HyperCard brugerne har skullet lære at benytte produktet og kende dets fordele. De unges tilfredshed med forsøgsordningen er helt i top, og det ser ud til, at det særligt er muligheden for at rejse frit i eget takstområde, som tiltrækker de unge. Muligheden med HyperCard for frit at rejse i eget takstområde for 300 kr. om måneden giver unge en nem og bekvem måde at rejse på lige ved døren. På baggrund af evalueringen vurderes det, at målet om, at HyperCard skal påvirke de unges transportvaner i retning af mere kollektiv trafik, er mere end nået. I forhold til en oprindelig forventning om, at ca unge ville benytte HyperCard viser det sig nu at der ved indgang til 2013 udstedes op mod HyperCard om måneden, jf. Figur 5. Forventningen til HyperCard var, at aktiviteten ville stige fra ca rabatkort om måneden (rød streg) til omkring kort om måneden (blå streg).

16

17 Figur 5. Gyldige HyperCards per måned, august 2011-marts Forventning til HyperCard Aktivitet før HyperCard Aug 11 Sep Okt Nov Dec Jan 12 Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan 13 Feb Mar Note: Opgjort i antal kortmåneder. Kilde: Trafikstyrelsens midtvejsevaluering om HyperCard. Rejserne foretaget med HyperCard udgør omkring 10 pct. af alle de rejser, som foretages i kollektiv trafik med bus, tog og metro. HyperCard er dermed blevet et produkt, som fylder rigtig meget i den med anslået daglige rejser. Såfremt det antages at halvdelen af fritidsturene og 10 pct. af stamturene (dvs. rejser mellem bolig og uddannelsessted) er mertrafik, som de unge foretager efter de har fået et HyperCard, svarer det til, at ca. 17 pct. af HyperCard turene er nyskabt trafik. Det svarer det til, at mervæksten i HyperCard-ordningen udgør i størrelsesordenen 1½-2 pct. af den samlede. Der er i alt afsat 405 mio. kr. til HyperCard-forsøgsordningen. I 2011 var Trafikstyrelsens forbrug marginalt højere end bevillingen, men dog med en opadgående trend, som er fortsat i hele 2012, med undtagelse af juli måned. Det har bevirket, at forbruget til HyperCard har været 85,7 mio. kr. højere end den ramme, som blev vedtaget i forbindelse med aftalen, jf. Tabel 4. Tabel 4. Bevilling og forbrug for HyperCard , mio. kr I alt Bevilling 100,0 201,5 301,5 103,5 405,0 Forbrug 100,2 287,2 387, Ca. 550 Difference 0,2 85,7 85,9 36,5-56,5 Ca. 145 Note: Tal for 2013 er behæftede med usikkerhed. Forventningen er, at det samlede forbrug for Trafikstyrelsen vil være i intervallet 140 til 160 mio. kr. Kilde: Trafikstyrelsens evaluering af HyperCard. Den samlede ramme overskrides med ca. 145 mio. kr. som følge af ordningens store succes. Et bredt flertal i Folketinget (regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) har i aftale om Storstrømsbro mv. afsat 150 mio. kr. til de øgede udgifter til HyperCard. I 2013 forventer Trafikstyrelsen, som tidligere nævnt, at det høje niveau fra 2012 fortsætter.

18 1.7 Takster i 2014 Takststigningsloftet for 2014 er på 1,3 pct. og er offentliggjort på Trafikstyrelsens hjemmeside. Med udgangspunkt i vejledningen omtalt i starten af rapporten vil Trafikstyrelsen bede alle trafikselskaber om en genberegning af dokumentationen for overholdelse af takststigningsloftet for 2013 med udgangspunkt i vejledningens krav. Dokumentationen skal være Trafikstyrelsen i hænde senest med udgangen af 2. kvartal Mindre overskridelser af takstloftet for 2013 på op til 0,2 pct.point ved en tilpasning af selskabernes metode til Trafikstyrelsens vejledning vil ikke resultere i yderligere tiltag. Afviger genberegningen markant fra takstloftet for 2013 (dvs. med mere end +/- 0,2 pct.point), skal det indgå som en opsparing ved takstfastsættelsen i Opsparingen kan således være negativ, hvis takstloftet overskrides med mere end 0,2 pct.point. Fremadrettet ændring i proceduren Fremadrettet vil Trafikstyrelsen som udgangspunkt efterspørge en genberegning af dokumentationen for overholdelse af takststigningsloftet, hvilket også er nævnt i afsnit 1.4. Genberegningen skal for et givet år ske primo det følgende år, og forskellen mellem den initiale beregning og genberegningen skal indgå i fastsættelsen af taksterne for år x+2. Fx vil dokumentationen for takst 2013 skulle genberegnes primo 2014 og indregnes i takstfastsættelsen for Bagatelgrænsen på +/- 0,2 pct.point vil ikke gælde ikke i den fremadrettede procedure.

19 Trafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 DK-2300 København S info@trafikstyrelsen.dk Udviklingen i sektoren for den