Rapport. Håndtering af farligt affald i mellemstore og mindre byer samt bygder i Grønland. Dancea projekt

Transkript

1 Dancea projekt Rapport Håndtering af farligt affald i mellemstore og mindre byer samt bygder i Grønland Version : Udgave December 2009 Projekt : 127/ Side 1 af 56

2 Denne rapport med tilhørende bilag er udarbejdet til brug for Grønlands Selvstyres og de grønlandskes kommuners miljøforvaltninger. Rapporten er finansieret med støtte fra Miljøministeriet i Danmark via programmet for Miljøstøtte til Arktis. Rapportens resultater og konklusioner er forfatternes egne og afspejler ikke nødvendigvis Miljøministeriets eller de grønlandske miljømyndigheders holdning. Dette Projekt er udarbejdet af I/S Mokana. Projektet er udarbejdet af Claus Espersen og Thomas Lyngholm. I/S Mokana har undervist personalet I Uummannaq I håndtering af farligt affald og elektronikaffald som en del af projektet og ibrugtagen af containerløsningen. Projektet kan rekvireres hos Kanukoka. Kurser I håndtering af farligt affald og elektronik afholdes i Grønland se nærmere på Side 2 af 56

3 Indholdsfortegnelse Side Kap.1 Indledning Formål Læsevejledning Metode 6 Kap.2 Baggrund Eksisterende og planlagte modtagestationer for farligt affald Status for indsamling og håndtering af farligt affald i Grønland Strategi og handlingsplan Status Driftsproblematikker 9 Kap.3 Beskrivelse af lovgivningskrav Generelt lovgivningskrav Miljølovgivning Arbejdsmiljølovgivning Lovgivning set i forhold til den danske lovgivning 11 Kap.4 Beskrivelse af mulige systemer Grundlæggende indsamlingssystem Modtagelse af farligt affald Forsendelse til behandling logistiksystem Farligt affald Elektronikaffald og kølemøbler 19 Kap.5 Beskrivelse af affaldsfraktioner Miljøproblemer med farligt affald Hovedgrupper af farligt affald Miljøproblemer ved elektronikaffald Fraktioner elektronikaffald Fraktioner fra CFC-holdige kølemøbler Behandlingsteknologier 31 Kap.6 Anbefaling til løsning Bygdeløsning Mellemløsning mindre byer Stor løsning mellemstore byer Farligt affaldsfraktioner 35 Kap.7 Anlægs- og driftsudgifter Container med indretning Anlægsomkostninger til sortering af Farligt Affald 37 Side 3 af 56

4 7.3 Driftsomkostninger til sortering af Farligt Affald Anlægsomkostninger ved demontering og pakning af elektronikaffald Driftsomkostninger - elektronikaffald Anlægsomkostninger ved demontering og pakning af kølemøbler Driftsomkostninger ved demontering og pakning af kølemøbler Transportomkostninger Samlede omkostninger Finansiering af driftsudgifter 45 Kap.8 Driftsinstruktioner og undervisningsmateriale Driftsinstruktioner farligt affald Driftsinstruktioner elektronikaffald og kølemøbler Kursusmateriale 46 Kap.9 Forslag til informationsmateriale Indhold af informationer Miljøfarligt affald hvad er det? Hvorfor indsamle det separat! Hvordan afleverer jeg det? og hvor kan jeg aflevere det? Koster det noget at aflevere miljøfarligt affald? Resume af de foreslåede løsninger Prøveprojekt ved Uummannaq 52 REFERENCELISTE 56 Bilagsoversigt Bilag 1 Beskrivelse af containerløsning Bilag 2 Tegning containerløsning Bilag 3 Oversigt over værktøj til elektronik Bilag 4 Liste over fraktioner af farligt affald Bilag 5 Driftsinstruktioner farligt affald Bilag 6 Driftsinstruktioner elektronikaffald / kølemøbler Bilag 7 Notat om særlige fraktioner farligt affald Bilag 8 Notat om elektronikaffald Bilag 9 Statistik farligt affald til I/S Mokana Bilag 10 Statistik Uummannaq + bygder Side 4 af 56

5 Kap.1 Indledning 1.1 Formål Formålet med projektet er at beskrive mulige faciliteter/ indsamlingssystemer til håndtering af farligt affald i de mellemstore og mindre byer samt bygder. De foreslåede løsninger skal præsenteres under hensyntagen til miljø, arbejdsmiljø, transport samt anlægs- og driftsøkonomi. Projektet indeholder betragtninger omkring investeringer og driftsøkonomi. En del af projektet er også udarbejdelse af skriftlige instruktioner og undervisningsmateriale til lokalt driftspersonale samt informationsmateriale til befolkningen. Alt materiale udarbejdes på dansk oversættelse til grønlandsk er ikke en del af projektet men vil være en naturlig forudsætning for igangsættelse af pilotprojektet. Projektet afsluttes med praktisk implementering af en valgt løsning i en udvalgt by/bygd samtidig med uddannelse af personale og idriftsættelse. De anbefalede løsninger skal kunne praktiseres som en standard løsning på håndtering af farligt affald. Der vil kunne vælges et fleksibelt system hvor antallet af udsorterede fraktioner kan varieres dette er en helt naturlig følge af forandringer i mulighederne for bedre genanvendelse eller i det hele taget en bedre behandling af affaldet. 1.2 Læsevejledning I kapitel 2 baggrund for projektet - er der en beskrivelse af status for håndtering af farligt affald samt eksisterende strategi for affaldsområdet som har betydning for dette projekt. I kapitel 3 er der en beskrivelse af de lovgivningskrav der har indvirkning konkret på håndtering af farligt affald. Kapitel 4 indeholder en beskrivelse af mulige systemer. Man kan etablere indsamlingssystemer af forskellig størrelse alt efter størrelse af byer og bygder. Kapitel 5 indeholder beskrivelser af farligt affalds fraktioner, fraktioner fra elektronikaffald samt fraktioner fra køle-/fryseskabe. Stillingtagen til behandling af særlige fraktioner er beskrevet i to notater vedlagt som bilag 7 og bilag 8 Kapitel 6 indeholder en anbefaling til løsninger. Kapitel 7 indeholder beskrivelse af anlægs og driftsøkonomi på de udvalgte løsninger. Side 5 af 56

6 Kapitel 8 indeholder driftsinstruktioner og undervisningsmateriale Materialet vil være separat fra selve rapporten findes i bilag 4,5 og 6. Kapitel 9 indeholder forslag til informationsmateriale. Kapitlet indeholder vejledning til hvilke informationer, man kan vælge at indarbejde i informationsmateriale til borgere og virksomheder. Mulighederne for grafisk opsætning er mange og man kan overveje en samlet løsning gennem Kanukoka, som kan have et standardmateriale til brug i kommunerne. Kapitel 10 er et kort resume af de foreslåede løsninger. 1.3 Metode Projektet er udarbejdet med baggrund i erfaringer fra de eksisterende grønlandske og danske indsamlingssystemer for farligt affald, elektronikaffald samt køle- /fryseskabe. Projektet er blevet fulgt af en styregruppe bestående af repræsentanter fra: DMN (Direktoratet for Miljø og Natur) KANUKOKA (Grønlandske Kommuners Landsforening) Uummannaq Kommune (Niels Mønsted) Qeqertarsuaq Kommune I forbindelse med besøg i Grønland er der blevet afholdt interview/afklaring af problemstillinger med DMN. Side 6 af 56

7 Kap.2 Baggrund Projektet skal fremkomme med løsninger til håndtering af farligt affald fra mellemstore og mindre byer samt bygder. Der vil derfor blive peget på større løsninger til mellemstore byer og minimumsløsninger til bygder. Løsningerne kan alle resultere i at det farlige affald kan behandles på samme måde og med samme grad af sortering af affaldet det vil blot være et spørgsmål om, hvor sorteringen foregår. Enkelte fravalg af udsortering kan betyde at det økonomisk ikke kan svare sig efterfølgende at sortere affald, blandt andet fordi det ikke vil være muligt uden at bekoste mange mandetimer, analyser og lignende. Det vurderes nødvendigt med nogle praktiske løsninger, der kan fungere med eksisterende og let tilgængeligt standard udstyr og med en sortering og logistik, der kun i ringe grad påvirker mulighederne for at behandle affaldet miljømæssigt korrekt. 2.1 Eksisterende og planlagte modtagestationer for farligt affald Der er i Grønland planlagt opførelse af ca. 6 større modtagestationer i forbindelse med etablering af forbrændingsanlæg en del af disse er etableret (Qaqortoq Sisimiut Maniitsoq Aasiaat Ilulissat - Nuuk). I forbindelse med dette projekt, peges der på hvilke fraktioner, der kan behandles på de etablerede forbrændingsanlæg, dumpe og modtagestationer. Flere navngivne fraktioner har været debatteret med DMN problemstillinger er beskrevet i bilag 7 og bilag Status for indsamling og håndtering af farligt affald i Grønland Indsamlingen og håndtering af farligt affald har i mange år båret præg af oprydninger både fra virksomheder og kommuner, når det blev konstateret, at der nu stod for mange tromler eller akkumulatorer på opsamlingspladser rundt omkring. Det har været de større kommuner, der naturligt nok også har haft mest farligt affald, der periodevis har sendt affald til behandling i Danmark. Efter etablering af en opsamlingsplads eller modtagestation er det blevet mere systematiseret med indsamling af farligt affald ikke mindst på grund af debat om affald i forbindelse med: - handlingsplan for fremtid håndtering af farligt affald - ønsket om promovering af Grønland som et rent land for turister - ønsket om at beskytte naturen m.v. Side 7 af 56

8 - generel fokus på miljøområdet 2.3 Strategi og handlingsplan I Forslag til Affaldshandlingsplan for Grønland fremgår det: at det igangværende arbejde med etablering af forbrændingsanlæg og modtagestationer i byerne skal fortsættes, at pilotprojekt for de mellemstore byer skal sættes i gang, og at der skal tages stilling til løsninger i de små byer, at kommunerne skal etablere en modtagestation til håndtering af sorteret affald, uanset om der skal etableres et forbrændingsanlæg i kommunen, eller der skal leveres affald til anlæg i andre byer, at modtagestationen som minimum skal kunne modtage sorteret farligt affald, brændbart affald og ikke-brændbart affald samt være forberedt på at kunne håndtere jern og metal til genanvendelse, at der skal udarbejdes en beskrivelse af gode håndteringsløsninger for affald, der ikke egner sig til bygdeforbrændingsanlægget, og dermed forslag til kommunerne om at anskaffe containere til opbevaring og transport af bl.a. storskrald og farligt affald fra bygderne, at efterhånden som der etableres forbrændingsanlæg og modtagestationer i byerne (og bygderne), skal der sikres kildesortering, således at borgerne og virksomhederne som minimum (afhængig af behandlingsmulighederne) skal sortere affaldet i følgende fraktioner: farligt affald, elektronikaffald og freonholdige køle- /frysemøbler, brændbart affald til forbrænding samt ikkebrændbart affald til deponi eller genanvendelse. 2.4 Status De allerede etablerede modtagestationer har indført et indsamlingssystem og sorterer farligt affald i mange fraktioner, adskiller elektronik affald og demonterer farlige komponenter/ tapper miljøskadelige væsker fra køle-/frysemøbler. I bilag 9 vises en statistik for farligt affald modtaget hos I/S Mokana i perioden Projektet har løbet over mange år og statistikken viser tydeligt at kildesorteringen fungerer rigtigt mange steder. Der afleveres væsentlig flere fraktioner med baggrund i sorteringssystemerne hos modtagestationerne. De kommuner der har indført et sorteringssystem sender ofte farligt affald og antallet af forskellige fraktioner af farligt affald svarer til valget af sorteringssystem. Antallet er fraktioner d er derfor stigende i takt med udsortering af affaldet i flere fraktioner. DMN udarbejder miljøgodkendelser for modtagestationer og forbrændingsanlæg. I forbindelse med etablering af modtagestationer er det vigtigt at personalet har driftsinstruktion i at sortere affaldet korrekt. KANUKOKA har i forbindelse med sortering af batterier kørt en stor kampagne med alt materiale vedrørende sortering af batterier overfor kommunerne. Side 8 af 56

9 Batterimaterialet indgår som en del af undervisningsmaterialet. I forbindelse med sorteringen af farligt affald, har der generelt været problemstillinger til hvilke fraktioner, der kan behandles lokalt (brændes/deponeres på dump). Det har været håndteret forskelligt og DMN fastlægger i forbindelse med dette projekt nogle retningslinier til, hvad der kan brændes og deponeres lokalt. 2.5 Driftsproblematikker Det er vigtig at undgå at få fraktioner af farligt affald i eksempelvis forbrændingsanlæg, som medfører øget forurening eller giver driftstekniske problemer. Eksempler på dette kendt fra DK er for eksempel hærdet lak og lim som ved forbrænding kan smelte antændes og flyde gennem riste og smelte udstyr ved slaggeudtagning eller lignende. Neddeling af køleskabe er et andet eksempel, hvor slaggeudtagning kan stoppe til med det resultat at ovnen skal lukkes ned for at få fjernet materiale, der har sat sig fast. Ellers kan det være fraktioner der absolut ikke må ende i forbrændingsanlæg som eksempelvis kviksølv som vil gå på dampform og blive spredt med emissionen fra skorstenen eller eksempelvis cadmium eller bly som ende i slaggen og kan vaskes ud ved placering på dumpen. Der kan være miljøproblematikker med deponering af flyveaske på grund af indholdet af bl.a. tungmetaller. Der tages ikke stilling til denne problematik i denne rapport, men det kan konstateres at flyveaske sendes til DK til videre behandling. Side 9 af 56

10 Kap.3 Beskrivelse af lovgivningskrav 3.1 Generelle lovgivningskrav Lovgivningskrav i forbindelse med håndtering af farligt affald kan deles op i to hovedgrupper: Lovgivning for at begrænse/undgå forurening af jord, luft og vand. Lovgivning vedrørende arbejdsmiljø for de mennesker, der skal håndtere det farlige affald. Der vil ved valg af indsamlingssystemer samt sorteringssystemer for farligt affald som minimum være taget hensyn til den eksisterende lovgivning. Det vil afspejle sig i driftsinstruktioner for personale m.h.t. værnemidler, ventilation, forebyggelse og håndtering af uheld. Nedenstående lovgivning vurderes at gøre sig gældende for håndtering af farligt affald. 3.2 Miljølovgivning Statsministeriet, Grønlandsdepartements lov nr. 850 af 21. december 1988 Lov for Grønland om miljøforhold m.v. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 29 af 17. september 1993 om olie- og kemikalieaffald. Regulativer i de enkelte kommuner. 3.3 Arbejdsmiljølovgivning Lov om arbejdsmiljø i Grønland Arbejdsministeriets lov nr. 295 af 4. juni 1986 Bekendtgørelse for Grønland om arbejdets udførelse Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 395 af 24. juni 1986 Bekendtgørelse for Grønland om arbejdsstedets indretning m.v. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 399 af 24. juni 1986 Bekendtgørelse for Grønland om tekniske hjælpemidler Arbejdsministeriers bekendtgørelse nr. 398 af 24. juni 1986 Side 10 af 56

11 3.4 Lovgivning set i forhold til den danske lovgivning Generelt er den grønlandske lovgivning ikke på samme niveau som i Danmark. I projektet er det diskuteret, hvorvidt man skal tage højde for dansk lovgivning. Miljølovgivning Miljølovgivningen følger ikke på samme måde som i Danmark EU-lovgivningen. Dette projekt afspejler lovgivningen i Danmark vedrørende eksempelvis sortering, mærkning deklarering og til dels behandling af affaldet. Ved sortering og deklarering af affaldet bruges EAK-koder (koder fra det Europæiske Affalds Katalog) og andre koder, som bruges registreringsmæssigt til indberetning til myndigheder m.v. Det er vurderet at koderne skal bruges, da koderne er et krav ved modtagelse af affaldet i DK. Derudover kan koderne bruges ved opgørelse/sammenligning af statistikker m.v. Det må formodes at miljølovgivning som eksempelvis affaldsbekendtgørelsen ved en revision vil indfører de europæiske affaldskatalog koder (EAK). Miljømæssigt er der foretaget nogle vurderinger med hensyn til behandling af affaldet. DMN har kommenteret og vurderet behandling af særskilte affaldsfraktioner, som vurderes at kunne behandles lokalt eller krævede en stillingtagen, fordi der var viden om at disse fraktioner blev behandlet lokalt. Miljøkrav Stigende eller ændringer i miljøkrav til behandling af affaldet kan resultere i ændringer af den foreslåede sortering af affaldet. Sortering af affaldet vil løbende ændre sig som følge af ændringer i miljøkrav, bedre behandlingsmetoder og lignende. Arbejdsmiljø Det forventes at arbejdsmiljølovgivningen ved en revision vil omfatte de væsentlige dele af de ændringer der er foretaget i Danmark gennem de sidste år. Projektet har derfor taget hensyn til arbejdsmiljøproblemstillinger set i forhold til dansk lovgivning eksempelvis ved brug af værnemidler, forslag til indretning af sorteringsfaciliteter m.v. Side 11 af 56

12 Kap.4 Beskrivelse af mulige systemer 4.1 Grundlæggende indsamlingssystem Indsamlingssystemet vil grundlæggende være delt i 3 faser: Bringeordning eller indsamlingsordning til modtagefaciliteter Sortering ved modtagelsesenhed Forsendelse til behandling Bringeordning Ved bringesystem skal mindre virksomheder/ husholdninger selv bringe det farlige affald til en nærmere angivet indsamlingsenhed. Ved husstande og eller mindre virksomheder kan man vælge at stille en beholder til rådighed til at bringe affaldet i: Plastboks Fordele: Den er børnesikret, bør bestilles som UNgodkendt, tåler alt slags vejr, kan bruges til videre transport, kan genbruges mange gange Ulemper: skal rengøres efter brug. Derudover ses der også andre metoder til at indsamle farligt affald fra husstande. De kan dog ikke anbefales da de ikke lever op til kravene ved transport af farligt gods. Men da Grønland ikke er tilsluttet ADR bekendtgørelsen præsenteres de alligevel. Bærepose (plastpose) Fordele: Bæreposen har den fordel, at den er en engangsemballage og derfor ikke kræver rengøring. Posen fylder ikke meget og kan omdeles eksempelvis årligt med informationsmateriale. Ulemper: Posen er ustabil, ikke børnesikret og ikke egnet til videre transport Papkasse Fordele: Papkassen har den fordel at den er en engangsemballage Kassen fylder ikke meget og foldes ud ved ibrugtagen. Ulemper: Papkassen er ikke børnesikret - kræver indendørs opbevaring og tåler ikke at blive våd. Som en hjælp til virksomheder kan man vælge at sælge emballage eller henvise til et salgssted. Emballagetyperne ved virksomhederne vil være forskellige alt efter hvilken type affald virksomheden producerer. Typisk vil der være tale om: Side 12 af 56

13 Palletanke Tromler Fade Bure Emballager til farligt gods skal have en UN-godkendelse, hvis det kræves ved forsendelse. Lille indsamlingsbeholder Ved at introducere borgere/ mindre virksomheder for en beholder til at indsamle og aflevere affaldet i har man en mulighed for at informere og samtidigt få startet indsamlingen op ved fysisk at levere en indsamlingsbeholder. Denne bør være UN-godkendt. Logo - markedsføring Man kan samtidig gøre sig overvejelser om at indføre et landsdækkende logo for eksempelvis tag hånd om miljøet / renere grønland, eller et evt. piktogram for farligt affald. Piktogramsystemet er allerede indkøbt af Kanukoka. Løsningen med logoeffekt kan bruges gennem valg af alle løsninger uanset om det er større sorteringscontainere, transportcolli eller småemballager. Ideen kunne være at signalere det samme logo/ symbol på alt det der kan ses af indbyggere. Med tiden ville genkendelseseffekten / signalværdien komme som vi kender det fra eksempelvis genanvendelsessymbolet. Ved løsninger med småemballager i butikssystemer/ husholdninger m.v. kan løsningen klares med labels uden større omkostninger. Alternativt vil virksomheden/husholdningen selv skulle finde en egnet beholder. I informationsmaterialet er det vigtigt at fortælle hvordan affaldet kan leveres (emballering). Side 13 af 56

14 Indsamlingsordning Indsamlingsordning kan eksempelvis være at man kører ud og henter affaldet ved en virksomhed, hvis de ringer og bestiller afhentning. Forårsrengøring fungerer i praksis som en indsamlingsordning i mange byer. Affald sættes ud til vejen og samles ind af Kommunen. Man kan med fordel lave kombinationer af bringeordning og indsamlingsordning eksempelvis i boligselskaber, hvor lejerne bringer affaldet til viceværten, hvor kommunen så afhenter affaldet. 4.2 Modtagelse af farligt affald Der er en generel diskussion om affaldet må afleveres anonymt det vil sige uden nogen til at modtage det. Der er også en problemstilling relateret til dette vedrørende adgang til det afleverede farlige affald. Hvis man kan aflevere det uden nogle ansvarlige tilstede kan andre også komme og rode i det. Dette kan medføre uheldige situationer med spild af kemikalier medførende skade på personer eller miljø. Sortering og pakning ved modtagelsesenhed En modtagelsesenhed kan være mange ting. Der findes mange forskellige løsninger på opbevaringsfaciliteter til farligt affald alt efter, hvor meget der skal opbevares. Det anbefales at vælge en aflåselig løsning for at undgå eventuelle uheld. Modtagelsescontainer Modtagelsescontainere findes i et bredt udvalg. De fås fra en simpel løsning til en løsning isoleret med varme, ventilation/punktudsugning. Side 14 af 56

15 Den viste løsning er en skibscontainer som kan bygges op efter behov - indrettet som modtagelse- og sorteringsstation. En uisoleret stålcontainer med elinstallation bruges i DK som standard på en del kommunale genbrugspladser, som sorteringsenhed og modtagelsesenhed. Det foreslås, at den fuldt udbyggede løsning benytter en isoleret container med el og ventilation samt arbejdsplads for sortering og adskillelse af elektronikaffald og køleskabe. Alternativt de samme faciliteter i en bygning. Bygdecontainer - Ral-container MC container. Containeren bruges primært til transport af alle varer til og fra bygderne. Containeren kan bruges uden lejeomkostninger mellem anløb til bygderne. Alt farligt affald skal emballeres korrekt i rene og tætte emballager. Eksempel på bygdecontainer sendt med elektronik til DK. For at affaldet ikke skal flytte sig under transport er pakningen stabiliseret med paller. Nogle typer farligt affald må ikke sammenpakkes med andet gods. Opbevaringsenheder til byer og bygder palleløfter og tromlevogn. Der Findes mange forskellige typer af containere og man bør vælge en løsning, hvor man med rampe kan komme ind og ud af opsamlingsenheden med simple og billige hjælpemidler som Side 15 af 56

16 Reolcontainere findes i forskellige størrelser og typer. Standard for containerne er at de er indrettet med dobbeltbund, så der er mulighed for opsamling af eventuelt spild fra utætte tromler m.v. Alternativ kan man bygge et træskur med samme faciliteter. Standard skibscontainer (20/40 fods) Til de steder hvor man vil sende større mængder af farligt affald vil man typisk benytte en standard container på 20 eller 40 fod til opbevaring eller forsendelse. Indretning af eksisterende bygning Til modtagelse af farligt affald eller opbevaring kan man indrette en eksisterende bygning med samme funktioner som en mobil løsning. Ved valg af denne løsning lægger man sig fast på placering og mister naturligvis muligheden for at flytte enheden til en anden location. Placering af modtagelse af farligt affald Det vil være hensigtsmæssigt at placere modtagelse af farligt affald i nærhed af de steder hvor der oftest alligevel vil blive afleveret/produceret affald: Bygder ved havnen ved fælleshus Byer ved havnen ved dump/forbrænding ved materielgård ved fælleshus Problemstilling ved placering ved havnen havnearealet attraktivt - modtagelse af farligt affald kræver dagligt opsyn for oprydning. 4.3 Forsendelse til behandling logistiksystem De indsamlingssystemer, der er foreslået er baseret på eksisterende indsamlingsmateriel som er til at rekvirere i transportbranchen. Der er foreslået flere muligheder med hensyn til logistik samt flere forslag til behandling med de pt. foreliggende muligheder. Side 16 af 56

17 Behandling af affald kan ændre sig ved ændringer i krav til behandlingsanlæg, behandling af enkelte fraktioner, nye muligheder m.v. Indsamlingsudstyret skal leve op til de krav der stilles til transport af farligt gods, hvis affaldet er klassificeret som farligt gods. 4.4 Farligt affald Udgangspunktet i den overordnede målsætning er at der skal kunne vælges op til 3 niveauer af affaldsbehandling, afhængig af by/bygdestørrelse og de konkrete muligheder, der er til stede. Gældende for alle 3 niveauer for håndtering af farligt affald er: valg af emballagetyper til de forskellige affaldsfraktioner pakning af emballager på paller/pallecontainere/bure og forsendelse i skibscontainere med det affald, der skal videresendes til DK. Den løsning man vælger lokalt, handler primært om hvor mange fraktioner, man vil sortere affaldet i samt forholdende vedrørende sortering, opbevaring og forsendelse. Man skal være opmærksom på emballering af det affald, der behandles lokalt. Når eksempelvis brunstens og alkaline-batterier deponeres på dumpen, bør de være emballeret for at undgå at batterierne ligger spredt ud på dumpen det vil give en dårlig signalværdi overfor befolkningen. Nedenstående billede viser en forsendelse fra Sisimiut klargjort til forsendelse. Til venstre bruges nederst en 4-vejspalle med plads til 4 tromler/fade. Ovenpå er en RAL-palle med plads til 2 tromler/fade. Midtfor er dunke emballeret på en europa-palle med en palleramme. I baggrunden er akkumulatorer emballeret i akkumulatorkasser. Side 17 af 56

18 Emballagetyper farligt affald Plastfade UN-X godkendt: 60 ltr, 120 ltr, 200 ltr Plasttromler UN-X godkendt: 120 ltr, 200 ltr Jernfade UN-Y godkendt: 200 ltr, 60 ltr Akkumulatorkasser 850 ltr Palletanke 850 ltr /1000 ltr Dunke Emballageenhed til husstande I undervisningsmaterialet vil det fremgå, hvilke emballagetyper der skal anvendes til de enkelte affaldsfraktioner. Emballagerne skal fortrinsvis emballeres på paller og båndes med stålbånd. Europa-paller med pallerammer (80*120). Der sendes i forvejen en del paller til Grønland med varer, så europa-paller er til at få fat i. Pallerammer er ligeledes standard. RAL - paller (100*120). RAL s paller er en lidt større palle hvor der dog ikke kan stå 4 tromler/fade på 4-vejs paller (120*120) Pallen er lavet med plads til 4 tromler eller fade. Pallen bruges typisk i behandlersystemet og skal cirkulere mellem DK og Grønland og bestilles sammen med andet emballage. Side 18 af 56

19 4.5 Elektronikaffald og kølemøbler Systembeskrivelsen tager udgangspunkt i den overordnede målsætning om at der skal kunne vælges op til 3 niveauer af affaldsbehandling, afhængig af by/bygdestørrelse og de konkrete muligheder, der er til stede. For elektronikaffald og kølemøbler vurderes det imidlertid ikke at være hensigtsmæssigt at have et mellemniveau, idet en delvis adskillelse og sortering vil kræve stort set samme faciliteter til indretning af arbejdspladsen som adskillelse på højt niveau. Der skal dermed i det konkrete tilfælde tages stilling til om affaldet blot skal indsamles og videreforsendes, eller om der skal ske en adskillelse på højt niveau med lokal håndtering af nogle fraktioner og videreforsendelse af fraktioner for hvilke der ikke findes behandlingsmuligheder i Grønland. Der arbejdes videre med følgende to niveauer for håndtering af elektronikaffald og kølemøbler: Bygdeløsning niveau 1 Der sker ingen demontering/ sortering af affaldet på lokaliteten. Alt affald pakkes og sendes videre til behandling i en større by med de rette faciliteter. Stor løsning niveau 3 Fuldstændig demontering af elektronikaffald på niveau med den adskillelse, der sker i DK. Kølemøbler tømmes for cfc er. Fraktionerne sorteres, så de kan gå direkte til slutdisponering. Vi skal have lagt fast hvilket materiel, der skal være til rådighed på de tre niveauer. Det burde f.eks. ikke være nødvendigt med den dyre opvarmede container ved niveau 1. Bygdeløsning - niveau 1 Denne håndtering af affaldet benyttes typisk i bygder og mindre byer, hvor det ikke vurderes at være økonomisk fordelagtigt at foretage en højere grad af adskillelse eller sortering. Elektronikaffald pakkes i bure eller pallecontainere, som mærkes med oplysninger om afsender og indhold, strippes og henstilles i lagercontainer. Kølemøbler pakkes på paller. Typisk to køleskabe eller én fryser pr palle. Kan efterfølgende opbevares udendørs indtil afskibning. Stor løsning - niveau 3 Her udføres adskillelsen af elektronik på samme niveau som i Danmark og i de større Grønlandske kommuner, hvor systemet er implementeret på modtagestationerne. Side 19 af 56

20 CFC-holdige kølemøbler tømmes for freon, farlige komponenter afmonteres og sendes videre. Kompressorer forsegles og sendes sammen med farligt affald videre til DK til yderligere behandling. Adskillelsen foregår i specialcontaineren (beskrevet andetsteds i projektet) Emballagetyper Elektronikaffald Trådbure til paller (100*120) + paller Fade 220 l, 120 l, 60 l, 30 l Akkumulatorkasser 20 fods container Emballagetyper køle-/frysemøbler Fade 220 l, 120 l, 60 l, 30 l Akkumulatorkasser Trykflasker, Paller 20 fods container Side 20 af 56

21 Kap.5 Beskrivelse af affaldsfraktioner 5.1 Miljøproblemer med farligt affald Der er mange miljøproblemer med farligt affald og af meget forskellig karakter. Affaldet kan have egenskaber som eksplosiv, brandnærende, brandfarlig, giftig, sundhedsskadelig, ætsende, kræftfremkaldende, mutagene, reproduktionsskadende, smitsomme, miljøfarlige. De ovenfor nævnte egenskaber vil kunne påvirke fauna og flora negativt, hvilket naturlig vis er en af grundene til at der er særlig opmærksomhed om farligt affald i indsamlingen, sorteringen, transporten og behandlingen. De produkter, der kemisk fremstilles kan være komplekse og have flere af ovennævnte egenskaber. Affald kan altså eksempelvis både være brandfarligt og giftigt. Derudover kan affaldet forandre sig ved udvaskning, reaktion med andet affald og ved afbrænding i anlæg med for lave temperaturer. 5.2 Hovedgrupper af farligt affald I takt med at modtagestationer i Grønland implementeres fremkommer registreringen af farligt affald mere nuanceret, fordi der sorteres i flere fraktioner. En liste over de affaldsfraktioner der kan forekomme findes i bilag 4 listen er ikke udtømmende og ændres løbende ved I/S Mokana. Typisk vil følgende hovedgrupper af affald fremkomme: 1. Affald med høj brandværdi (opløsningsmidler, benzin, ether, styren, hærder, malingsaffald med opløsningsmidler og lignende) Der kan blive indleveret 200 ltr. tromler med benzin eller fortynderaffald. Affaldet vil typisk være i små emballager op til 25 ltr. 2. Blyakkumulatorer Fra både, biler og andre køretøjer. Større akkumulatorer fra trucks. 3. Cipelakkumulatorer (telesektor) Der kan forekomme 2 typer en type indeholdende kviksølvsforbindelser (gl.type) og en uden indhold af kviksølv. 4. Fast olieholdigt affald (opsugningsmateriale, oliefiltre, o.l.) 5. Fotovæske primært fra sygehusene Fremkalder, blegefixer, fixer, stopbade 6. Giftigt affald Bekæmpelsesmidler og andet affald som besidder giftige egenskaber. Side 21 af 56

22 7. Halogen-/svovlholdigt affald (kraftige rengøringsmidler, perchloraffald) 8. Medicinaffald 9. Organisk kemisk affald H Affedtningsmidler, eddikesyre, epoxyforbindelser, imprægneringsmidler, kølesmøremidler, kølervæske, lim, maling, polyoler, tjærer, trykfarve, rengøringsmidler, o.l. Affaldet vil typisk fremkomme i småemballager. 10. Oxiderende stoffer (-borater, -bromater, -chlorater, -chromater, peroxider m.m) Kan forekomme i garverier, laboratorier samt i forbindelse med fødevareproduktion. 11. Småbatterier udsorteret i op til 7 fraktioner (Kanukoka s batteriemateriale) Brunsten og alkalinebatterier, lithiumbatterier, knapcellebatterier (kviksølvsølvoxid m.v.), Nikkel Cadmiumbatterier, Nikkel Metal Hydridbatterier, Lithium-ion batterier, blybatterier 12. Spildolie 13. Trykflasker/beholder herunder spraydåser 14. Ætsende surt affald (småemballager/dunke: saltsyre, svovlsyre, saltpetersyre, chromsyre.m.fl.) 15. Ætsende basisk affald (småemballager/dunke: Lud, koncentrerede rengøringsmidler m.v.) 16. Kviksølvholdigt affald (amalgam fra tandlæger/termometre/kontakter m.v.) 17. Kviksølvholdige lyskilder Side 22 af 56

23 5.3 Miljøproblemer ved elektronikaffald Stigende produktion og forbrug af elektriske og elektroniske produkter bevirker et øget træk på ressourcerne. Produkterne er ofte yderst sammensatte, hvorfor ressourceudnyttelsen ved genanvendelse besværliggøres. Håndteringen af elektrisk og elektronisk skrot (EE-skrot) besværliggøres af deres indhold af miljøbelastende stoffer. Det drejer sig specielt om tungmetaller - såsom kviksølv, bly, cadmium og chrom - og halogenerede stoffer- såsom CFC, bromerede flammehæmmere, PCB og PVC. Miljøfarlige stoffer Ved forbrænding vil tungmetallerne ende i slaggen, røggassen og filterkagerne. Ved et for højt tungmetalindhold kan slaggen ikke længere genanvendes. Bromerede flammehæmmere, PCB og PVC samt andre halogener kan ved forbrænding resultere i forhøjede emissioner af dioxiner og furaner. Kobberindholdet i elektriske og elektroniske produkter kan fungere som katalysator for dioxindannelsen. Ved deponering af elektriske og elektroniske produkter vil der på sigt være risiko for udvaskning og afdampning af tungmetaller og kemikalier. De problematiske stoffer findes specielt i komponenterne: Nikkel/cadmium batterier, blyakkumulatorer, billedrør, bestykkede printkort, elektriske og elektroniske displays, kviksølvkontakter og relæer, kviksølv tørcelle batterier, PCB-holdige kondensatorer og olier, flammehæmmende plast, selentromler samt cfc-gas fra kølemøbler. Særligt problem på Grønland En lang række af de stoffer,som anses for problematiske i elektronikaffald, er samtidig stoffer, der giver anledning til særlige problemer i de arktiske egne. Det drejer sig især om tungmetallerne kviksølv, cadmium og bly samt de organiske giftstoffer pcb, dioxin. Tungmetallerne forekommer især i batterier i elektronikprodukter. PCB har været anvendt som olie i transformatorer og kondensatorer, mens dannelsen af dioxin hovedsageligt sker i forbrændingsprocesser. Tilstedeværelsen af elektronikaffald i det brændbare affald er fremmende for dannelsen af dioxin. Især fordi de polybromerede flammehæmmere ved forbrænding danner HBr, der kan medvirke til dannelsen af dioxiner og furaner. Det er dokumenteret, at forbrændingsanlæggene i Grønland i forvejen ligger meget højt mht. emission af dioxiner sammenlignet med kravene i EU-direktivet. 1 Ved deponering af elektronikaffald må det forventes at en lang række miljøfremmede stoffer, herunder de nævnte tungmetaller og bromerede flammehæmmere, vil være at finde i perkolatet. Da der ikke er perkolatopsamling Side 23 af 56

24 på deponier i Grønland, må deponierne forventes at blive kilde til forurening af de nærliggende recipienter. Bortskaffelsen af langt de fleste elektriske og elektroniske produkter foregår i dag ved selektiv indsamling og genanvendelse. Elektronikprodukter adskilles fx og fraktionerne sorteres, således at fraktioner med materialeværdi kan sendes til genanvendelse og problematiske fraktioner kan bortskaffes miljømæssigt korrekt. 5.4 Fraktioner elektronikaffald Som udgangspunkt skal elektronikaffaldet deles op i følgende fraktioner. Det kan, afhængig af mængderne og typen af affald, være relevant at adskille i yderligere fraktioner. Affaldsfraktion Emballage Bortskaffelse Brændbart affald Container Forbrændes lokalt Deponiaffald Container Deponeres lokalt Flammehæmmet plast Bigbag Billedrør. Batterikasse / DK pallerammer Metalskrot, hovedsageligt jern. Container Deponeres indtil videre lokalt Printkort, EDB ½ fad DK Prinkort, Andet ½ fad DK Afbøjningsspoler ¼ fad DK Aluminium ½ fad DK Trafoer + elmotorer ¼ fad Dk Kabler ½ fad DK Batterier til sortering Kviksølvkontakter til MOKANA Kondensatorer til MOKANA Displays til MOKANA Selentromler til MOKANA ¼ fad ¼ fad ¼ fad ¼ fad De enkelte fraktioner gennemgås nærmere i det følgende. DK (mokana) DK (mokana) DK (Mokana) DK (mokana) Brændbart affald Består af træ fra kabinetter, ikke-flammehæmmede plastdele, papir, pap, ren peplast og hele emner med meget lille indhold af metaller. Indtil videre forbrændes al plast, fordi der ikke har været mulighed for at finde miljømæssigt acceptable genanvendelsesmuligheder. Side 24 af 56

25 Flammehæmmet plast Fraktionen består typisk af bagbeklædningen fra fjernsyn og computerskærme, eller kabinetdele fra IT og hifi-udstyr. En meget stor del af denne plastfraktion er såkaldte tekniske termoplasttyper. Plasten kan i større eller mindre omfang være tilsat flammehæmmere, typisk en kombination af antimontrioxid og en bromeret organisk forbindelse. Den organiske forbindelse er ofte en penta-, octa eller decabromdiphenylether. De fleste flammehæmmede plasttyper indeholder i gennemsnit 18 vægt% bromeret flammehæmmer og 5 vægt% antimontrioxid. Forbrænding af flammehæmmet plast Ved forbrænding af flammehæmmet plast, vil de bromerede organiske forbindelser hovedsageligt blive nedbrudt til CO2, HBr m.m. HBr kan medvirke til dannelsen af dioxiner og furaner i affaldsforbrændingsanlæggets koldere dele. Dioxiner og furaner er kraftigt human og økotoksikologiske. Antimontrioxid vil for ca. halvdelens vedkommende ende i slaggen, og resten hovedsageligt i restprodukterne (flyveasken). Antimon er humantoksisk. I danmark forbrændes hovedparten af det udsorterede flammehæmmede plast, idet det antages, at dioxiner og furaner fjernes ved røggasrensningen. Der er desuden ikke fundet miljømæssigt tilfredsstillende genanvendelsesmuligheder for flammehæmmet plast. Deponering af flammehæmmet plast. De fleste tekniske termoplaster vil være svært nedbrydelige i et deponi, da molekylerne er meget store. De organiske flammehæmmeres opførsel i deponiet afhænger imidlertid af på hvilken måde de indgår i plasten. I termoplast er flammehæmmeren fyldt i plasten, så den ikke indgår i polymerkæderne. Her kan de bromerede forbindelser diffundere ud af plasten, selvom polymerkæderne ikke nedbrydes. Der vil derfor kunne findes flammehæmmere i perkolatet fra et anlæg, hvor der deponeres flammehæmmet plast. I epoxyplast, der hovedsageligt anvendes til printkort, er flammehæmmeren bundet til plasten og kan ikke diffundere ud. Anbefaling vedr flammehæmmet plast Med udgangspunkt i de miljøproblemer, der må forventes ved både forbrænding og deponering lokalt, anbefales det, at flammehæmmet plast betragtes som farligt affald og sendes til Danmark til forbrænding på anlæg, som kan håndtere denne affaldstype. Side 25 af 56

26 Figur 1 Jern og blandede metaller til deponering Jernkabinetter og andre jernholdige dele udgør ikke noget miljømæssigt problem, og kan derfor deponeres lokalt på dumpen. Deponeringen resulterer dog i et et tab af potentielt genanvendelige ressourcer. Der er imidlertid endnu ikke fundet en rentabel løsning på transporten af jern til genanvendelse via Danmark. Figur 2 Billedrør Glasset I billedrør består af to typer: Konusglas (bagsiden af billedrøret) og frontglasset. I gennemsnit vejer et billedrør kg. En tredjedel er konusglas og resten er frontglas. Hovedbestanddelene er SiO2, svarende til ca 60%. Konusglasset indeholder desuden 2% bariumoxid og 18%blyoxid, mens skærmglasset indeholder 6% bariumoxid og 2% blyoxid. Derudover indeholder billedrørsglasset en lang række metaloxider i meget lille mængde. På indersiden af frontglasset sidder et lysfølsomt stof, der tidligere bl.a. bestod af cadmiumoxid og zinkoxid, men som nu hovedsageligt indeholder f.x. yttriumsulfider, europiumoxid og ferrioxid til de røde farver og zinksulfid med kobber, guld sølv og aluminium på ppm-niveau til de blå og grønne farver. Forbrænding af billedrør Billedrør anses normalt ikke som brændbart affald. Langt hovedparten af glasset ville, hvis det blev brændt, ende i slaggen. Side 26 af 56

27 Deponering af billedrør Ved deponering af billedrør vil glasset meget langsomt gå i opløsning (over en periode på flere tusind år). Herved vil der blive udvasket barium, bly og strontium. Pigmentstoffet cadmiumoxid (fra gamle billedrør) er meget tungt opløseligt, men der vil blive udvasket små mængder cadmium. Metaller som cadmium og zink adsorberes på overfladen på metalhydroxidmineraler, hvilket forsinker udvaskningen. Billedrørsglas blev tidligere deponeret på kontrollerede lossepladser i Danmark. Men der er nu adgang til virksomheder, som kan adskille og opnå en høj grad af genanvendelse af billedrørsglas. Omkostningerne til genanvendelse er ca. kr 2000 ekskl. transport. Anbefaling vedr. billedrør at Billedrør sendes til Danmark yderligere behandling med henblik på optimal genanvendelse og forsvarlig disponering af miljøfarlige stoffer, herunder især bly. Figur 3 Bestykkede printkort Bestykkede printkort udgør kun ca. 3% af elektronikaffaldet. Til gengæld indeholder denne fraktion over halvdelen af elementerne i det periodiske system. Ud over papir, glas, plast og keramik indeholder printkort en række ædelmetaller som f.eks. guld, sølv, platin, palladium samt en række miljøfarlige tungmetaller. Desuden indeholder printkort en del elektroniske komponenter med giftige organiske forbindelser, som for eksempel gamle elektrolytkondensatorer. Side 27 af 56

28 Kvalitet 1 Er print fra computere og computerudstyr, dog ikke fra monitors. Denne printkvalitet skal være renset fuldstændig for batterier og kondensatorer for at kunne genanvendes. Printkort fra gamle mainframes er særligt værdifulde på grund af stort indhold af ædelmetaller. Hvis der indsamles store mængder mainframes, vil det kunne betale sig at holde printfraktionen herfra separat. Figur 4 Typiske printkort i kvalitet 2 Kvalitet 2 Består af alle andre typer printkort. Typisk fra fjernsyn, monitors, stereoanlæg m.v. Skal være renset for batterier. Hvis prinkortene leveres til et smelteværk med termisk forbehandling ( f.eks. Boliden i Sverige) kan kondensatorerne forblive på printene, da forbehandlingen sikrer at PCB og andre giftige forbindelser i kondensatorerne destrueres. Afbøjningsspoler Afbøjningsspolen sidder for enden af billedrøret. Dens funktion er at styre elektronstrålerne fra katodestrålerøret, såldes at der dannes et billede på skærmen. Afbøjningsspolen har et højt indhold af kobber, og afsættes som særskilt fraktion. Figur 5 Side 28 af 56

29 Transformere Der findes transformere i stort set al elektronikaffald. Transformeren omsætter lysnettets 230 volt vekselstrøm til lavere jævnspændinger, der benyttes i elektronik. Transformeren består af kobber, der er viklet om en jernkerne. Figur 6 Farligt affald Fra demonteringen af elektronik kommer der en vægtmæssigt meget lille del farligt affald. Der er til gengæld tale om en miljømæssigt betydningsfuld fraktion, idet den kan indeholde nogle af de giftigste tungmetaller og organiske forbindelser, der findes. Hovedkilderne til farligt affald i elektronik er følgende Batterier Der findes en lang række batterityper i elektronikaffald. Disse gennemgås nærmere i Mokana s vejledning om farligt affald. Kviksølvkontakter Kviksølvkontaker findes blandt andet i ældre kaffemaskiner, dampstrygejern, vippeafbrydere i pumpebrønde, elektriske hegn, kummefrysere, autoelektronik m.v. Figur 7 Eksempel på kviksølvkontakt. Side 29 af 56

30 Kondensatorer Alle kondensatorer behandles som farligt affald, og sendes særskilt til destruktion/genanvendelse. Displays Elektroniske displays indeholder kviksølv og en lang række andre miljøskadelige stoffer. Displays der ages ud af elektronikskrot skal forbrændes på et anlæg, der specifikt er godkendt hertil. I Danmark er Kommunekemi det eneste firma, der kan behandle displays. Figur 8 Eksempler på produkter, der indeholder displays. 5.5 Fraktioner fra CFC-holdige kølemøbler Fra håndteringen af kølemøbler vil der typisk opstå følgende fraktioner: Affaldsfraktion Emballage Bortskaffelse Kompressor: Kobberrør lukkes med tang.. Akkumulatorkasser Fade Kondensator: Plastfade DK Kviksølvkontakter: Småemballager i DK Red-cap glas plastfade Jern : Jerncontainer Deponeres lokalt Plastdele: Container Forbrændes Lokalt Kabinet: - Skum forbrændes lokalt, kabinet deponeres DK Side 30 af 56

31 5.6 Behandlingsteknologier Genanvendelse Der findes forskellige former af genanvendelse og nyttiggørelse. Typisk er der genanvendelse af tungmetaller, hvor metallet er en væsentlig del af affaldet akkumulatorer, batterier, printkort, PCB frie kondensatorer, rent sorterede fraktioner i metaller som f.eks. aluminium, kobber, messing. Andre affaldsfraktioner som f.eks. kølervæske kan genanvendes som glykol efter en destillationsproces, smøreolie som indeholder baseolie kan genanvendes som ny smøreolie efter tilsvarende proces og metallisk kviksølv renses ved destillation og genbruges. Derudover er der genanvendelse/nyttiggørelse af noget affald hvor eksempelvis dele af fraktionen genanvendes (f.eks. metal), det er affaldsfraktioner som oliefiltre, tømte emballager som har indeholdt farligt affald. Affaldet gennemgår en proces inden dele af det kan genanvendes eksempelvis neddeling, vaskning, frysning og forbrænding. Forbrænding Forbrænding er den mest brugte af behandlingsteknologierne. Afbrændingen foregår i anlæg, der har en godkendelse til af brændingen af de tilførte fraktioner, som sikrer at der udledes en begrænset mængde forurening. Der er med andre ord krav til udledning af røggasser og krav til evt. spildevand og flyveaske og slagger vil typisk være reguleret af bekendtgørelser. Særlig behandling Særlig behandling kan være afgiftning og neutralisering af et affaldsprodukt inden oparbejdning, forbrænding eller deponering. Der er tale om en behandling, der er et forstadie til genanvendelse, forbrænding eller deponi. Deponi En del farligt affald deponeres. Der vil i DK typisk være krav til deponeringen af farligt affald ved placering af affaldet i særlige celler, hvor udvaskning overvåges ved opsamling af perkolat med efterfølgende analyser. Det kan være affald der eksempelvis ikke er egnet til forbrænding og derfor deponeres fordi der ikke pt. er en bedre løsning. Side 31 af 56

32 Kap.6 Anbefaling til løsninger 6.1 Bygdeløsning Bygdeløsningen vil være forskellig alt efter om affaldet sendes videre til central sortering enten på en grønlandsk modtagestation eller til en dansk modtager. Hvis man vælger at sende affaldet videre til central sortering kan man sende affaldet mere blandet i langt færre fraktioner. Forslaget er baseret på de erfaringer der er med farligt affald der p.t. modtages fra bygderne. Løsningen til bygderne kan være meget forskellig alt efter hvilke forhold der er i bygderne og hvor store de er. Fraktioner Der foreslås at der som opstart til sorteres i følgende 6 fraktioner: Affaldsgruppe - beskrivelse UN-nr Kl,pakkegrp Faremærke Maling lim fortynder tjære epoxymaling , II 4.1 Ætsende stoffer , II 8 Småbatterier usorteret , III Ukendt/usorteret , II 3, 6.1, 9 Spildolie III 9 Akkumulatorer Elektronik affald Med denne opdeling sikrer man de krav der er til transport og får holdt de væsentlige fraktioner adskilt. Aflevering/ opbevaring af farligt affald Aflevering og opbevaring af affaldet kan ske i et bygget træskur eller i en særlig container til det. Det vurderes det farlige affald skal skal stå under tag elektronikaffald kan stå udendørs i et gitterbur. Indsamling af affaldet ved havneområdet eller der hvor småbådene er opankret vil være oplagt, da det er hvor størstedelen af affaldet vil fremkomme. I større bygder kan man evt. samle afleverings- og modtagefaciliteterne i en større bygning sammen med andre funktioner. Side 32 af 56

33 Bygder i forskellige størrelser Mindre bygder uden kajfaciliteter I bygder uden kajfaciliteter er det nødvendigt at håndtere alt manuelt uden hjælpemidler. Altså må man have små enheder som kan bære af en person. I de små bygder vil der også være meget små mængder af farligt affald. Mindre bygder med kajfaciliteter I bygder med kajfaciliteter kan man håndtere affaldet i større emballager. Aflevering og opbevaring af affaldet kan ske i et bygget træskur eller i en særlig container til det. Det vurderes at palleløsningen med de 4 tromler samt akkumulatorkassen og spildolie beholderen skal stå under tag elektronikaffald kan stå udendørs i gitterbur. Et eksempel på en bygdeløsning kan være følgende: Spildolie i palletank eller tromler Akkumulatorkasse En emballageløsning 4 fade på en palle med pallerammer. Elektronikaffald i bure Løsningen kunne eksempelvis være at affaldet sorteres i få fraktioner og sendes ind til sortering på en modtagestation ved en større by. 6.2 Mellemløsning mindre byer Løsningen for mindre byer vil være en mellemting af bygdeløsningen og den store løsning. De enkelte byer kan selv tage beslutning om i hvilken grad de vil sortere. Der er eventuel mulighed for samarbejde med de store byer der har modtagestation og personale til sorteringsopgaven. Side 33 af 56

34 6.3 Stor løsning mellemstore byer Den store løsning betyder sortering af alt farligt affald i nærmere definerede fraktioner. Antallet af fraktioner kan ændre sig med bedre muligheder for genanvendelse af affaldet. Samtidigt er udgifterne til behandling af affaldet set i forhold til ressourcerne med at sortere affaldet en afgørende faktor. Antallet af de fraktioner, der vælges at sortere i, kan justeres individuelt og har en økonomisk betydning for den videre behandling af affaldet. Qaqortoq Modtagestation med sortering af mange fraktioner, ventilation samt arbejdsborde. Side 34 af 56

35 6.4 Farligt affaldsfraktioner der kan fremkomme ved sortering af affaldet i fuld skala. Hovedgruppe Brugsnavn Halogenholdigt F affald i småemballager r Klorin, Perchlor, renseriaffald, methylenchlorid, chloroform, chlorothene m.fl. FA fraktioner a Elektronikaffald Kondensatorer, Transformatorer, batterier, kviksølv,displays Opløsningsmidler Terpentin, fortynder, rensebenzin, acetone H - lokal forbrænding Maling vandbaseret H - maling lim lak rengøringsmidler Maling, rengøringsmidler, lim, lak, eddikesyre, tjære H - alkaliske affedterbade Alkaliske affedterbade, motorrens, affald fra rensebar, H - Bore- Skæreolie Bore- Skæreolie H - fotovæsker Fotovæsker - fremkalder fixer blegebad stopbad H - kølervæsker Kølervæske til genanvendelse K - Kviksølvholdige batterier Batterier kviksølv K - Kviksølvholdigt affald Amalgam affald, termometre, kviksølvskontakter K - Kviksølvholdige lyskilder Kviksølvsaffald O - Reaktivt affald -borater/-chlorater/-peroxider/-manganater/-chlorider A - olie/vand blandinger Spildolie,motorolie, slopolie,smøreolie A - oliefiltre Oliefiltre A - fast olieholdigt affald kattergrus / absorbent/ klude med olie o.l. Insektmidler/ gift/ svampemidler T - bekæmpelsesmidler Gift (fungicider)/ukrudtsmidler(herbicider) Svovlsyre, saltsyre, saltpetersyre, chromsyre, flusssyre, X - Syreaffald Phosforsyre X - Basisk affald Natriumhydroxid, hærdesalte, basiske affedterbade Z - Akkumulatorer Bly/syre Bilbatterier Z - Akkumulatorer Cipel Backupbatterier indeholder kaliumhydroxid Z - Akkumulatorer NiCd Nikkel Cadmium - backupbatterier Batterier Batterier brunsten alkaline Batterier Batterier Lithium Batterier Batterier Nikkel Cadmium Batterier Batterier Nikkel Metal hydrid Batterier Batterier Lithium-ion Z - Isocynataffald Isocyanataffald Z - Medicinaffald Medicinaffald Z - Laboratorieaffald Laboratorieaffald Z - Spraydåser Spraydåser Z - Trykflasker Trykflasker Side 35 af 56