Maskiner og planteavl nr FarmTest. Logistik ved flisfyring
|
|
- Lone Ibsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Maskiner og planteavl nr FarmTest Logistik ved flisfyring
2 Logistik ved flisfyring Af Jørgen Pedersen, AgroTech
3 Titel: Logistik ved flisfyring Forfatter: Cand.agro og ingeniør Jørgen Pedersen, AgroTech Review: Landskonsulent Kjeld Vodder Nielsen, AgroTech Layout: Lone E. Haargaard, AgroTech Illustrationer: Thomas Krogh Hansen og Jørgen Pedersen, AgroTech Tryk: Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Udgave: 1. udgave 2008 Oplag: 15 stk. Udgiver: Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Telefon Fax farmtest@landscentret.dk issn:
4 Forord Logistik, det vil sige planlagt og organiseret arbejde, er ofte et overset element i mange sammenhænge. Vejforhold, placering af bygninger, transportudstyr, styring mv. har stor indflydelse på de ressourcer et givent stykke arbejde kræver. Arbejdet kan med andre ord udføres mere eller mindre hensigtsmæssigt eller smart. Eksempelvis har virksomheder med store varestrømme normalt godt styr på de logistiske forhold. Under projekteringen har man lagt mange kræfter i at sikre, at arbejdsprocedurerne bliver rationelle og effektive. Håndtering af flis på ejendomsniveau vil ofte skulle tilpasses en række givne forhold såsom fyrrum, stuehus, ældre driftsbygninger, interne veje mv. Ikke to ejendomme er ens, og hvert sted er der individuelle forhold, der skal tages hensyn til. Det kan derfor være vanskeligt at overføre erfaringerne fra et sted til et andet, men der er næppe nogen anden måde at gøre tingene på. Med denne erkendelse i bagagen har det været formålet med FarmTesten, på grundlag af netop erfaringer fra praksis, at anvise metoder til rationel lagring og håndtering af flis til fyring på ejendomsniveau. AgroTech takker forsøgsværterne for velvilligt at have deltaget i undersøgelsen. Deres hjælp, indsigt og engagement har været afgørende for at opnå ny viden og brugbare resultater. Denne FarmTest og mange andre kan læses på FarmTesten er støttet af EU s landdistriktsprogram. Afdelingsleder Kjeld Vodder Nielsen AgroTech, Jordbrugsteknologi Skejby April 2008 FarmTest er orienterende undersøgelser af ny teknologi og nye metoder til dansk landbrug. Undersøgelserne foregår under praktiske forhold. De bliver gennemført i tæt samarbejde mellem AgroTech, Dansk Landbrugsrådgivning, maskinfabrikanter, forskningsog forsøgsinstitutioner og sidst, men ikke mindst, landmænd. Logistik ved flisfyring 4
5 Indhold Forord Sammendrag Indledning Formål Materiale og metode Resultater og diskussion Case 1 skovflis Case 2 skovflis Case 3 pileflis Case 4 pileflis Konklusioner Anvendte kilder Logistik ved flisfyring 5
6 1. Sammendrag Intern logistik i forbindelse med fyring med flis er undersøgt på fire ejendomme. To af ejendommene fyrede med skovflis, og de to andre med pileflis. Alle fire ejendomme fremstiller flis fra eget produceret træ/pil. På tre af ejendommene anvendes der teleskoplæsser, når flisen flyttes fra lagerplads til flissilo. En teleskoplæsser er praktisk at flytte flis med, da den kan nå op i stor højde og kræver mindre plads end en traktor med transportvogn. Over kortere afstande er tidsforbruget pr. rummeter ca. det samme, hvad enten flisen flyttes med teleskoplæsser eller med transportvogn. Ved flytning over større afstande, er det mest hensigtsmæssigt at anvende vogn. Ved flytning af flis, lagret på jorden, er der risiko for at forurene flisen med jord eller sten ved udtagningen. Sten kan give driftsstop. Håndtering af flis i en lukket lagerhal giver større risiko for eksponering for sundhedsskadelige svampesporer, end hvis flisen flyttes fra en udendørs lagerplads. Sporeproblematikken blev ikke tillagt stor vægt på nogen af ejendommene, selv om den var kendt. Brugerne vurderede, at førerhuset på traktoren/teleskoplæsseren ydede tilstrækkelig beskyttelse. Med lukkede vinduer og døre og med egnede filtre i førerhusets ventilationssystem er denne vurdering sandsynligvis velbegrundet. Prøver af flisen viste, at vandindholdet varierede meget fra ca. 22 % til 51 %. Forbruget af flis varierede fra ca. 200 rummeter til rummeter om året. Flisen blev flyttet fra lagerplads til flissilo med traktor eller teleskoplæsser. Pladsen i flissiloen rækkede fra ca. 1 uges til 1 måneds forbrug i vintersæsonen. De fire ejendommes lagerforhold og håndteringsrutiner i forbindelse med flisfyring beskrives her i rapporten i fire cases. Beskrivelserne er illustrerede med billeder af lagerfaciliteterne. Logistik ved flisfyring 6
7 2. Indledning Flis til energi anvendes til kraftvarme- eller varmeproduktion. En mindre del af varmeproduktionen finder sted på relativt små anlæg, der forsyner en enkelt eller nogle få boliger eller mindre erhvervsbygninger. Energiindholdet i den mængde skovflis, der blev anvendt i Danmark i 2006 er af Energistyrelsen opgjort til TJ (tera joule = 1012 joule). Heraf stammede de 825 TJ fra importeret flis. Langt hovedparten blev anvendt i centrale el- og varmeproducerende anlæg (2.876 TJ), decentrale kraftvarmeanlæg (948 TJ) og fjernvarmeværker (4.174 TJ). Kun omkring 1 %, svarende til 81 TJ, blev anvendt i ovennævnte små anlæg, der kun forsyner en enkelt eller nogle få boliger i Energistyrelsens terminologi eenfamilieshuse. Forbruget af brænde og træpiller i eenfamilieshuse var henholdsvis TJ og TJ, svarende til henholdsvis 100 % og 53 % af det nationale forbrug af disse brændsler. Der skelnes normalt mellem skovflis og flis fra pil: Skovflis fremstilles af udtyndingstræ, toppe fra gavntræ, udgåede træer, hugst af ammetræer mv. Pileflis, der laves af 3-6 meter lange pileskud, spiller kun en mindre rolle i det store billede. Energistyrelsen opererer ikke med termen pileflis. I kategorien skovflis indgår den anvendte mængde af pileflis. Forbruget af flis er stigende i Danmark, og som anført importeres der en del. Antallet af gårdbaserede flisfyrede anlæg kendes ikke, men sandsynligvis kunne der etableres mange anlæg på gårde og større ejendomme. Ifølge Energistatistik 2006 er forbruget af brænde og træpiller langt større end forbruget af flis som biobrændsel til husstandsfyr. Potentielt set er der altså store muligheder for at øge antallet af flisfyr på gårdniveau i Danmark. Lagring og håndtering af flis stiller særlige krav, fordi flis har en relativ lav rummetervægt og desuden kan indeholde store mængder af sundhedsskadelige skimmelsvampesporer. Af hensyn til at begrænse vandindholdet er det bedst at lagre flis indendørs eller i det mindste afskærmet mod regn. Vandindholdet i flis fra friskskovet træ er %. Men typisk skoves træerne i vinterperioden, hvorefter det får lov at ligge og tørre indtil sidst på sommeren, hvor de flises. Ved denne fremgangsmåde kommer vandindholdet ned på omkring %. Flis med 35 % vand har næsten 40 % højere brændværdi end flis med 50 % vand, se figur 2.1. Logistik ved flisfyring 7
8 Figur 2.1. Energiindholdet i flis (nåletræ) som funktion af vandindholdet. Kilde: Videncenter for Halm- og Flisfyring. Det relativt lave energiindhold pr. kg kombineret med en lav rummetervægt gør, at flis fylder relativt meget pr. energienhed. I fugtig flis (med mere end 35 % vand) dannes der skimmelsvampesporer, som kan være sundhedsskadelige, primært ved indånding. Svampesporerne kan blandt andet give hovedpine, træthed, hoste, ømme led, dårlig mave, og hvis man er genetisk disponeret for det, udløse astma og allergi. Håndtering og flytning af flis fra lager til flissilo kræver således opmærksomhed omkring sporeproblematikken og evt. at særlige forholdsregler følges. Døre og vinduer i traktoren eller teleskoplæsseren skal være lukkede, og filteret i ventilationsanlægget bør mindst være af såkaldt F7-kvalitet (Skov, 2005). Under ophold eller ved manuelt arbejde i rum med flis skal der anvendes en eller anden form for værnemiddel, eksempelvis tætsluttende åndedrætsværn med filter i klasse P3 (Serup et al. 1999). Under visse forhold skal der anvendes åndedrætsværn med friskluftsforsyning. Hvis der er god ventilation i lagerhallen, eksempelvis en staklade, eller fordi der kan skabes gennemtræk ved at åbne flere porte, er problemet med svampesporer næppe så stort. I sammenligning med biobrændslerne træpiller og korn stilles der større krav til lagerplads og håndteringsudstyr, når der fyres med flis. Selv om flis normalt er billigere pr. MJ, er de to nævnte forhold sandsynligvis medvirkende eller hovedårsag til, at flis ofte fravælges som brændsel. Logistik ved flisfyring 8
9 3. Formål Det er formålet at anvise metoder til rationel lagring og sikker håndtering af flis til fyring på ejendomsniveau. Logistik ved flisfyring 9
10 4. Materiale og metode Den interne logistik ved fyring med flis er undersøgt på fire ejendomme. Flisens vej fra skov eller mark til fyret er kortlagt ved interview af anlægsejerne. Ejendommene er besøgt i november-december Der er udtaget prøver af flisen på ejendommene, og prøverne er tørret i varmeskab og vandindholdet bestemt. Forholdene på ejendommene er beskrevet i fire cases og illustreret med billeder og skitsetegninger. Logistik ved flisfyring 10
11 5. Resultater og diskussion 5.1 Case 1 skovflis På denne ejendom fyres der med skovflis. Flisen laves fortrinsvis af træ fra udtynding af nåletræsbeplantninger. Udtyndingen finder sted om sommeren. Stammerne afkvistes og lægges på strøer til tørring i måneder. Træet hugges til flis efter en tør periode i august eller september. Der lejes et firma til opgaven. Flishuggeren, der er en tromlehugger, opstilles ved lagerpladsen for flisen. Træet er enten kørt til pladsen i forvejen eller flyttes samme dag som flishuggeren hugger flisen. Skovfogeden fremhæver, at det er vigtigt, at logistikken omkring tilførslen af træet fungerer optimalt, så flishuggeren ikke skal holde stille, fordi der mangler træ. Kapaciteten er op til 80 rummeter i timen, og flisen blæses direkte fra flishuggeren over i lageret. I alt laves det 600 rummeter flis på én gang, hvilket er årsforbruget på ejendommen. En bestemmelse af vandindholdet viste, at flisen indeholdt 33 % vand. Figur 5.1. Flis lavet af vejrede nåletræsstammer. Flisen lagres i en såkaldt halmkumme. Det er en silo med tre sider lavet af ca. 60 bigballer af halm. Bigballerne er sat i to lag oven på hinanden. Halmkummen er placeret omkring 200 meter fra fyret, og ved flytning af flisen til brændselssiloen passeres en mindre, offentlig vej. Logistik ved flisfyring 11
12 Figur 5.2. Såkaldt halmkumme med skovflis. Flisen er overdækket med plastdug, hvori der er lavet enkelte huller til ventilation. I alt ligger der ca. 600 rummeter flis i halmkummen. Flisen er overdækket med en plastdug, hvori der er huller til ventilation. Desuden er der lagt et drænrør under plastikken på toppen af flisdyngen for at fremme ventilationen. Bigballerne overdækkes ikke med plastik, og de holder kun tre år. Alle skiftes på engang de gamle skubbes sammen og brændes af. Selvom det fordyrer fremstillingen af flis at afkviste stammerne først, har det den fordel, at de såkaldte stikkere, der er cm lange stykker af grene og kviste næsten helt kan undgås. Erfaringen er, at stikkere kan give driftsstop i fyret, primært fordi de kiler sig fast i celleslusen. Der laves også en del flis til varmeværker træerne til denne flis afkvistes ikke. Kvistene bidrager dog ikke nævneværdigt til flismængden. Flisen flyttes fra lageret til flissiloen ved fyret med en aflæsservogn, der kan rumme 8 rummeter. Vognen læsses med traktor og frontlæsser, der kan tage 1,3 m 3 ad gangen. Læsning og aflæsning af vognen tager hver 5-6 minutter. I alt flyttes der 80 m 3 pr. gang og det tager 4-5 timer. Da der ikke er fast bund i halmkummen, er det vigtigt, at frontskovlen ikke går i jorden ved udtagningen. Sker det alligevel, læsses flisen ikke men lægges til side i en bunke for sig. Der er en mand om flytteopgaven. Logistik ved flisfyring 12
13 Figur 5.3. Aflæsservogn, der bruges til at flytte flisen fra halmkummen til flissiloen ved flisfyret. Figur 5.4. Vognen læsses med denne frontlæsser. Aflæsning sker ved at aflæsservognen bakkes ind i flisssiloen. Skovfogeden bemærker, at taget over siloen har lav højde, og at traktoren kun netop kan komme ind. Efter aflæsning skubbes flisen normalt lidt op med frontlæsseren. Figur 5.5. Flissiloen på ejendommen. Der er lagt dræn ned omkring en del af flissiloen. I bunden af siloen er der monteret et skrabesystem. Det består af tre hydraulisk stempeltrukne stænger, som trækker flisen hen til en sneglerende, der fører flisen ind til stokeren til fyret. Stængerne er U-jern, som styres af en skinne i gulvet. Figur 5.6. De tre hydraulikstempler, som trækker flisen hen til indfødningssneglen til fyret. Figur 5.7. Udtagne, defekte lister til modhold i bunden af flissiloen, se teksten. Logistik ved flisfyring 13
14 På stængerne er der svejset tværstillede lister. Listerne har lav stigning på den side, der vender væk fra sneglerenden og stor stigning den modsatte vej. Når stemplerne skubbes ud, skubbes der stort set ikke til flisen, men når de trækkes ind igen, trækkes flisen med tilbage og ned i sneglerenden. Stemplerne drives af en fælles oliepumpe, og slangeforbindelserne krydser, således at to nabostempler bevæger sig i hver sin retning frem henholdsvis tilbage. I gulvet mellem listerne på stængerne er der monteret andre lister. Disse fungerer som en slags modhold, så flisen ikke skubbes væk fra sneglerenden, når stemplerne trykkes ud. Afstanden mellem gulvlisterne er lidt større end stemplernes vandring. Det er niveauet af flis i sneglerenden, der styrer driften af skraberne i flissiloen. En fotocelle registrerer niveauet. Stikkere kan forstyrre fotocellen og medføre, at sneglerenden ikke tilføres flis, selv om der er behov for brændsel til fyret. Figur 5.8 viser en skitse af skrabesystemet i bunden af siloen som beskrevet i teksten. Figur 5.8. Skrabesystem i bunden af silo til flis. Flisfyret på ejendommen er på 250 kw og af fabrikatet Linka. Det opvarmer omkring 2000 boligkvadratmeter fordelt på flere bygninger. Der er planer om at koble det til et korntørringsanlæg. Logistik ved flisfyring 14
15 Figur kw flisfyr med flissnegl og cellesluse i baggrunden, og askesnegl med askespand i forgrunden. Figur De to ventiler (midt i billedet) til automatisk trykluftsrensning af kedelflader og konvektionsrør monteret i kedellågen. Skovfogeden bemærker, at med en større diameter på stokersneglen og med en større cellesluse, ville fyret sandsynligvis kunne håndtere flis med et vist indhold af stikkere. I lågen på fyret er der monteret to ventiler til automatisk trykluftsrensning af kedelflader og konvektionsrør i fyret. Man har selv eftermonteret en studs i bunden af fyret, så det er muligt at støvsuge under ristene til primærluften i fyret. Inden etableringen af flisfyret, blev der fyret med brænde; forbruget var da rummeter om året. Følgende er oplyst om omkostningerne ved flisfremstillingen: Fældning og udkørsel: kr. Transport: kr. Flishugning: kr. I alt kr. (alle beløb er ekskl. moms.) For 600 rummeter flis giver det en pris på kr. pr. rummeter. Hertil kommer omkostningen i forbindelse med flytning fra lagerplads til magasin. Omkostningen er ikke udspecificeret, da flyttearbejdet udføres af fastansat mandskab. Der var ikke synlig svampevækst på flisen hverken i lageret eller i siloen. Kontakt med svampesporer søges undgået/minimeret ved at holde vinduerne i læssetraktoren lukkede. Ellers er der ikke nogen forholdsregler. 5.2 Case 2 skovflis Ejendommen anvender ca rummeter skovflis om året. Flisen laves af nåletræ fra udtynding i egen skov. Træerne fældes om efteråret eller i løbet af vinteren og lægges direkte på jorden. Stammerne afkvistes ikke. I august-september hugges træet til flis. Nålene er da faldet af træerne. Ved skovning lægges træerne i bælter, hvorfra flishuggeren selv tager stammerne med indmadningskranen. Flisen blæses over i en efterspændt vogn. Når vognen er fuld, tippes læsset over i en traktor- Logistik ved flisfyring 15
16 trukket vogn med hvilken flisen køres hjem til en lagerhal på ejendommen. I lagerhallen, hvori der er fast bund, skovles flisen op i en dynge på 6-7 meters højde med teleskoplæsser. Figur Et lille udsnit af den store bunke flis i lagerhallen. Figur Lagerhallen. Vandindholdet i flisen er målt til 51 %. Man er gerne forud med flisproduktionen, således at der lige efter flishugningen (om efteråret) er til to års forbrug i lagerhallen. Flishugningen udføres af en entreprenør. Flissiloen er placeret i den ene ende af lagerhallen. Det er opbygget på samme måde som beskrevet i case 1, se figur 5.8. Flisen læsses op i siloen med en teleskoplæsser, der tager flisen direkte fra flisdyngen i lagerhallen. Håndtering af fugtig, lagret flis i en lukket lagerhal indebærer en betydelig risiko for eksponering for høje koncentrationer af skimmelsvampesporer. Figur Flissiloen. Figur Stempler, som trækker flisen i siloen hen til sneglerenden. Via en sneglerende føres flisen fra siloen over til fyret, som står i et separat hus nogle få skridt fra gavlen af lagerhallen. Låget på renden er i niveau med jordoverfladen. Fyret er et Dantrim fyr fra Det er på 500 kw. Logistik ved flisfyring 16
17 Figur Flisfyret på 500 kw. Den røde kasse er selve brændkammeret. Til højre for brændkammeret ses den cylinderformede rørkedel, hvori røggasserne afkøles. figur Fyrhuset. Fyret opvarmer ca boligkvadratmeter på ejendommen, fordelt på flere bygninger. Desuden er et korntørringsanlæg tilkoblet. Der fyres med flis hele året. I fyrrummet er der et oliefyr på 240 kw. Det kan kobles ind, hvis flisfyret sætter ud eller skal stoppes i forbindelse med rengøring. Figur Oliefyr på 240 kw. Starter, hvis flisfyret svigter eller stoppes. Ejeren fortæller, at der har været problemer med tæring i fyret. Endvidere at fyret har svært ved at håndtere relativ våd flis. Dog hjælper det at øge lufttilførslen. Brændkammerdelen af fyret rengøres ca. én gang pr. måned. Én gang om året rengøres konvektionsrørene i rørkedlen. Askeudtagningssystemet fører asken ud til en container uden for fyrhuset. Logistik ved flisfyring 17
18 Figur En mindre container til opsamling af aske er placeret udendørs. Bemærk, at containeren er koblet til en studs i soklen. Gennem studsen føres asken fra fyret ud til containeren. Der er røgsuger på skorstenen, og røgen renses for støvpartikler. En måling af fyrets elforbrug over 9 dage i december måned viste et gennemsnitligt forbrug på ca. 24 kwh pr. døgn. På spørgsmålet om, hvad man i lyset af de mange års erfaringer med flisfyring og flisfyret ville have gjort anderledes i dag, hvis man skulle starte forfra, svarer ejeren: Man ville vælge et andet fyr end det eksisterende Man ville sørge for at have kort over, hvor varmerørene ligger i jorden (Man fik på et tidspunkt behov for grave rørene op, da der opstod utætheder i systemet, men da vidste man ikke præcist, hvor rørene lå.) Desuden betones det, at det er vigtigt at have et ordentligt alarmanlæg på fyret. Omkostninger ved at lave flisen angives til kr. pr. rummeter. Træets værdi er sat til nul. En eventuel indtægt fra salg af udtyndingstræet vil ikke kunne dække køb af fyringsolie eller træpiller som erstatning for flis-brændslet. 5.3 Case 3 pileflis På ejendommen dyrkes der pil, og en del heraf anvendes til flis. Årsforbruget af pileflis er rummeter. Der fyres hele året, og døgnforbruget varierer normalt fra 0,2-1,5 rummeter. I perioden ca. 1. april til 1. juni opvarmes et kogekar med liter vand; hertil bruges der en del pileflis. Pileskuddene høstes som helskud i perioden januar til marts. Der høstes med en specialkonstrueret høstmaskine, der tager to rækker ad gangen. Tidsforbruget er opgivet til at være ca. 4 timer pr. ha. Udbyttet er ca. 60 tons (friskmasse) hvert tredje år. Logistik ved flisfyring 18
19 Figur Pileskudshøstmaskinen i aktion. Figur Pileskud lagt på strøer til tørring. Når ladet på høstmaskinen er fuldt, læsses skuddene over på en transportvogn med aflæsserladet. Transportvognen er så lang, at pileskuddene kan ligge der i to længder. Hjemme på ejendommen læsses pileskuddene af vognen med en teleskoplæsser og lægges på strøer. Strøerne er hævet ca. 40 cm over jorden for at fremme ventilationen i stakken. Figur Ladvognen, som pileskuddene køres hjem på. Figur Klo på teleskoplæsseren bruges til at håndtere pileskuddene med. Skuddene ligger sommeren over og hugges til flis i september-oktober efter en tør periode. Flishugningen finder sted ved at flishuggeren opstilles ved den staklade, hvori flis til eget forbrug lagres. Pileskuddene køres til flishuggeren med en teleskoplæsser, som er udstyret med en klo til at gribe omkring en stak pileskud. Afstanden mellem lagerpladsen til pileskuddene og stakladen er ca. 200 meter. Logistik ved flisfyring 19
20 Figur Stakladen hvori pileflisen lagres. Bemærk den opkørte jordvej hen til stakladen. Figur Pileflis. Stakladen tillader god ventilation omkring flisdyngen og afskærmer mod regnen. Andelen af stikkere i flisen var meget lav. En prøve viste, at vandindholdet var %. Der var ikke synlige svampesporer på flisen, og ejeren anførte at det normalt ikke var noget problem sandsynligvis fordi flisen laves af relativt tørre pilestokke. Ejendommen råder over egen flishugger. En del af vejen hen til stakladen er en jordvej, som kan være vanskeligt farbar i perioder med megen nedbør. I sådanne tilfælde kan der tages flis fra en lade med fast bund. Der flyttes flis fra stakladen til flissiloen ved fyret: ca. hver 14. dag om vinteren ca. en gang hver måned om sommeren (i kogekarsperioden dog noget hyppigere). Der flyttes rummeter ad gangen. Flytningen sker med en teleskoplæsser, der er udstyret med en skovl, som kan rumme 3,5 m 3. Afstanden mellem staklade og flismagasin er ca. 150 meter. Flismagasinet består af et loft ca. 3 meter over gulv. I loftsgulvet er der en kegle, som kan rumme ca. 2 m 3. Keglen er udstyret med en omrører, som får flisen til at skride ned. Keglen fyldes manuelt med en greb. Figur Flismagasin på loft. Flisen flyttes op på loftet med teleskoplæsser. Figur Kegle til flis. Den vandrette snegl fører gennem muren ind til fyrrummet. Logistik ved flisfyring 20
21 Fra bunden af keglen, ca. 1 meter over gulv, fører en snegl gennem en mur hen til en cellesluse, som føder stokersneglen til flisfyret. Fyret er fra 1996 og af fabrikatet Reka. Kedeleffekten er på 60 kw. Der er trapperist i fyret til indføring af flisen. Fremløbstemperaturen er 70 C. I kogekarsperioden hæves kedeltemperaturen til 110 C. En varmeveksler sikrer, at temperaturen til centralvarmeanlægget ikke kommer over 70 C. Shunt på kedlen er først eftermonteret i Der er skiftet kedelsten og gavl i fyret. Figur Frasorterede stikkere fra flisen på loftet. Hedeflader og konvektionsrør børstes ca. hver 14. dag om vinteren og ca. en gang om måneden om sommeren. Der opvarmes ca. 700 boligkvadratmeter på ejendommen, fordelt på flere bygninger. Ejendommen producerer og sælger årligt ca rummeter pileflis til fjernvarmeværk. Flis til varmeværk produceres og lægges i stak i marken. En prøve af vandindholdet viste %. Figur Pileflis i stak på marken. Følgende interne omkostninger ved flisproduktionen er oplyst: Høst ca. 20 kr. pr. rummeter Flisning ca. 20 kr. pr. rummeter Flytning ca. 20 kr. pr. rummeter, der køres til varmeværk. Logistik ved flisfyring 21
22 5.4 Case 4 pileflis Virksomheden dyrker pil og producerer relativt meget pileflis. Hovedparten sælges til fjernvarmeværk, mens en mindre del anvendes til opvarmning på virksomhedens to ejendomme i to separate flisfyr. Figur Mark med pil. Figur år gamle pileskud. Pilen flises direkte på roden. Det vil sige, at pileskuddene høstes og snittes med en finsnitter i én arbejdsgang. Finsnitteren har en højtipvogn på 20 m 3 efterspændt. Flisen tippes af ved enden af marken op til fast vej. Her ligger flisen i stak indtil den køres hjem eller bliver hentet til fjernvarmeværk. Ejeren fremhæver, at når flisen laves med finsnitter, er der ingen stikkere i flisen. Der høstes normalt hvert andet år på flismarken. Udbyttet er tons tørstof i en sund og veletableret kultur, siger ejeren. Høsten finder normalt sted i perioden december til februar. På bløde lavbundsarealer kan det være nødvendigt at udskyde høsten til først på sommeren. Figur Teleskoplæsser som bruges til håndtering af flisen. Flis til eget brug køres hjem fra marken med teleskoplæsser med en skovl, der kan rumme 4 m 3. Teleskoplæsseren benyttes også til fyldning af flissiloerne og til flytning af flisen mellem de to ejendomme; afstanden mellem ejendommene er ca. 1 km. Flis til eget brug lagres i en hal på den ene af ejendommene. Her er fyret på 150 kw og opstillet i et rum for enden af hallen. Flissiloen til fyret er placeret i hallen og opbygget i stil med en plansilo. Rumindholdet er vurderet til at være omkring 75 m 3. Flisen mades ind til stokersneglen med en såkaldt fjederindmader eller springfeeder som den også kaldes. Figur 5.32 er en skitse over flissiloen med fjederindmaderen. Logistik ved flisfyring 22
23 Figur Flissilo med fjederindmader eller springfeeder som den også kaldes. Figur kw flisfyr. Figur Flissiloen til 50 kw fyret. Logistik ved flisfyring 23
24 Figur kw flisfyr. Figur Flissiloen til 150 kw fyret. På den anden ejendom er fyret på 50 kw, og her opvarmes der ca. 200 boligkvadratmeter. Flissiloen er opbygget som en høj kasse, så flisen selv kan skride ned til stokersneglen. Der er varmerør i siloen for at kunne holde den frostfri om vinteren. På begge ejendomme fyres der kun med flis i vintersæsonen. Resten af året fyres der med træpiller. Begge fyr er udstyret med automatisk askeudtagning. Ved det ene fyr kan askebeholderen håndteres med en palleløfter. Figur Askecontainer flyttes med palleløfter. Forbruget af flis til opvarmning på de to ejendomme kendes ikke. Ejeren mener ikke, der er flaskehalse i logistikken omkring snitning og hjemtransport af flis. Den relativt våde flis volder ikke problemer i fyrene. Logistik ved flisfyring 24
25 Figur Flisen, der skal leveres til varmeværk, ligger udendørs. Bemærk de hvidskimlede områder med svampevækst. En prøve viste, at vandindholdet i den lagrede flis i laden var %. Ejeren var bevidst omkring risiciene ved svampesporer i forbindelse med den regelmæssige flytning af flisen fra lagret i laden til de to siloer. Umiddelbart kunne der ikke ses nogen svampevækst i flisdyngen i laden. Ejeren konstaterer, at flexsnegle ikke duer til askeudtagning i stedet skal der anvendes fast snegl. Logistik ved flisfyring 25
26 6. Konklusioner Flisen på de fire undersøgte ejendomme flyttedes fra lager til flissilo med teleskoplæsser (de tre ejendomme) eller med aflæsservogn (én ejendom). En teleskoplæsser er praktisk at flytte flis med, da den kan nå op i stor højde og kræver mindre plads end traktor med transportvogn. Over kortere afstande er tidsforbruget pr. rummeter ca. det samme, hvad enten flisen flyttes med teleskoplæsser eller med transportvogn. Ved flytning over større afstande, er det mest hensigtsmæssigt at anvende vogn. På tre af de fire ejendomme fyres der med flis hele året. Ét sted blev flisen lagret udendørs i en såkaldt halmkumme; en halmkumme er en silo med tre sider bygget af bigballer i to lag i højden. Der er intet tag over og ingen fast bund i halmkummen. For at lette den naturlige afdampning af vand fra flisen i halmkummen, var der lavet huller i plastdugen, og øverst på flisdyngen var der lagt et drænrør under plastdugen. Flis kan også lagres udendørs i en staklade dvs. en lade med tag men uden sider og fast bund. Når flisen flyttes fra et udendørs lager til en flissilo med en traktor+vogn eller en teleskoplæs ser bør der være en ordentlig vej mellem de to steder. Ellers kan vejen blive opkørt og måske ufarbar i fugtige perioder af året. Det er en fordel med fast cementbund i flislageret. Så undgås det, at der kommer jord og sten i flisen. Jord slider på de mekaniske dele i fyret og forøger mængden af aske; sten kan blokere stokeren og stoppe fyret. Flissiloen kan være opbygget som en høj, smal kasse, hvori flisen selv kan skride ned til stokeren. Flissiloen kan være et loftgulv, hvori der er placeret en tragt; i bunden af tragten fører en snegl hen til celleslusen og stokeren til flisfyret. Flissiloen kan være opbygget i stil med en plansilo. På gulvet i siloen er der monteret skrabere, som trækker flisen hen til en sneglerende, som så fører flisen ind til cellesluse og stoker. En flissilo kan kun indeholde en begrænset mængde flis og skal fyldes af og til om vinteren hyppigere end om sommeren. Den ene af de to ejendomme, der lavede skovflis, anvendte kun afkvistede stammer; dette for at undgå stikkere (grene og kviste) i flisen. Stikkerne kan give driftsforstyrrelser/blokere celleslusen på stokeren til flisfyret. Flere af forsøgsværterne udtrykker, at de på baggrund af deres erfaringer kan anbefale at man vælger en cellesluse, der er stor nok til at håndtere stikkere (afkvistning af træerne øger nemlig produktionsomkostningerne). Desuden bør diameteren på stokersneglen være stor. Vandindholdet i flisprøver (fra flis produceret i sensommer/efterår 2007) udtaget hos testværterne varierede mellem 24 % - 51 %; tørrest var pileflis lavet af vejrede pileskud; vådest var skovflis lavet af stammer, der havde ligget direkte på jorden i et halvt års tid (en prøve af skovflis lavet i 2006 havde et vandindhold på 22 %). Flis lavet ved direkte snitning af pil på roden (i vinteren ) havde et vandindhold på omkring 40 %. Der er opmærksomhed på sundhedsrisiciene (skimmelsvampesporer) ved håndteringen af flis. Forsøgsværterne anså generelt førerhuset på traktor/teleskoplæsser som tilstrækkelig beskyttelse mod eventuelle skimmelsvampesporer. Logistik ved flisfyring 26
27 7. Anvendte kilder Energistatistik Energistyrelsen. 52 sider. Serup et al. 1999: Træ til energiformål. Teknik Miljø Økonomi. Videncenter for Halm- og Flisfyring, sider. Skov, 2005: Simon Skov Flishugning og skimmelsvampe. Skoven , pp Videncenter for Halm- og Flisfyring: Videnblad nr , Brændværdi for brændselsflis til han delsafregning Logistik ved flisfyring 27
Valg af høstmetode har betydning både teknisk, økonomisk og i relation til lagring. 2. Oktober 2014 Jørgen Pedersen
Valg af høstmetode har betydning både teknisk, økonomisk og i relation til lagring 2. Oktober 2014 Jørgen Pedersen Høstmetoder Direkte flisning Helskudshøst Teknik Fordele/ulemper Økonomi Direkte flisning
Læs mereHøst og økonomi i piledyrkning. Jørgen Pedersen AgroTech A/S Plantekongres 2012
Høst og økonomi i piledyrkning Jørgen Pedersen AgroTech A/S Plantekongres 2012 Kort oversigt hvad taler vi om? Arealet med energipil i DK er nu ca. 4.800 ha Dyrkes over hele landet stort set! Typiske udbytter
Læs mereStokergården.dk. Tlf: Dansk fremstillet stokerfyr. Kvalitet og design Blandt de bedste
Stokergården.dk Tlf: 4076 5626 Dansk fremstillet stokerfyr Kvalitet og design Blandt de bedste Fås i følgende str. DB 400 LE - DB 700 LE - DB 1150 LE Alle kan leveres med omrører og programmerbar tænding.
Læs mereStokergården.dk. Tlf: Sæt pris med DB 16 H/V kedel kr.
Stokergården.dk Tlf: 4076 5626 Sæt pris med DB 16 H/V kedel 29800 kr. 0-17 kw. Nem at installere kører på 220 volt. 100% modulerende ilt styring. Kan fyre med piller / korn / mini flis. Programmerbar tænding
Læs mereFYRINGSANLÆG TIL HALM December 2008
Kilde: www.kfhalmfyr.dk FYRINGSANLÆG TIL HALM December 2008 Et halmfyr koster fra 100.000 kr. og opefter afhængigt af effektstørrelse, fabrikat, model, udstyr mv. Mindre anlæg kan placeres i en eksisterende
Læs mereANLÆG TIL TRÆPILLER OG KORN
Stokerfyr til korn og træpiller. ANLÆG TIL TRÆPILLER OG KORN December 2008 Et stokerfyret biobrændselsfyr til træpiller eller korn koster fra 50.000 kr. og opefter afhængig af effektstørrelse, fabrikat,
Læs merePrisen på halm til kraftvarme?
Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...
Læs mereBrugervenlig betjening
Træpiller er nemt Påfyldning af piller skal kun foretages 2 3 gange om ugen for en familie på fire med et almindeligt forbrug af varmt vand. Ønsker du kun at fylde træpiller på en enkelt gang om ugen,
Læs mereHalmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov
Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Køb af et halmfyringsanlæg er en stor og langsigtet investering, og det er derfor vigtigt, at man på forhånd gør sig nogle overvejelser om størrelse og type
Læs mereFASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW
FASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW INDUSTRIVARMES FASTBRÆNDSELSKEDEL Kedlen er en cylindrisk, højeffektiv, 3-træks røgrørs varmtvandskedel. Kedlen er beregnet til fyring med flis, træpiller og andre fastbrændselstyper.
Læs mereKapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå
Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå v/ Jens J. Høy, AgroTech Der er i 2010 gennemført registreringer og målinger i forbindelse med høst og opbevaring af græs fra lavbundsarealerne langs Nørreå, billede
Læs mereBiobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk
Biobrændsel - Flis, halm og træpiller... Træpiller Fuldautomatiske fyringsanlæg www.linka.dk Fyringsteknologi til biobrændsler Forbrændingsherd Forbrændingsteknik Fyringsteknologien til biobrændsler er
Læs mereDet brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler
Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften
Læs mereKC Stokerstyring. PCT 300 Uden ilt
KC Stokerstyring PCT 300 Uden ilt - Valgbar brændselstype ( Træpiller, Blandet, Flis ). - Opstartsprogram. - Driftsprogram i 3 trin. - Pauseprogram - Forsyningsspænding 3 400V / 50Hz eller 1 230V / 50Hz.
Læs mereKedlen. Fakta. Du er her
Kedlen For at varmen fra ovn (ca. 1050 ) kan blive til varme i radiatorerne derhjemme, skal røgens varme opvarme fjernvarmevandet. Det sker i kedlen, hvor vandet bliver tvunget rundt i et rørsystem på
Læs mereRENGØRINGSMANUAL GREENFIRE
RENGØRINGSMANUAL GREENFIRE RENGØRING OG VEDLIGEHOLD Ovnen behøver ikke megen rengøring, hvis de anvendte piller er af en god kvalitet. Før der foretages nogen form for rengøring og/eller vedligehold på
Læs mereBIOENERGI kort fortalt. Oliepresser. side 1. Juni 2007
Juni 2007 Det behøver ikke at koste en bondegård at komme i gang med at presse olieholdige frø. Den mindste oliepresser koster omkring 12.000 kr. men så er kapaciteten også kun ca. 5 kg frø i timen. Urenheder
Læs mereCalf-Tel De Luxe blev vurderet hos tre landmænd om sommeren og to landmænd om vinteren.
Calf-Tel De Luxe Calf-Tel De Luxe blev vurderet hos tre landmænd om sommeren og to landmænd om vinteren. Hyttetype Helstøbt enkelthytte Materiale Polyethylen plast Indkøbt 2003, 2004 Dimensioner (lxbxh),
Læs mereMaskiner og planteavl nr. 106 2009. FarmTest. Høtørring
Maskiner og planteavl nr. 106 2009 FarmTest Høtørring Titel: Høtørring Forfatter: Landskonsulent Jens Johnsen Høy, AgroTech, og kvægbrugskonsulent Kirstine Lauridsen, Økologisk Landsforening Kilde: Jørgen
Læs mere7. Distribution af træpiller
7. Distribution af træpiller I dette kapitel beskrives forskellige leveringsformer med vurdering af fordele og ulemper, samt en kort beskrivelse af distributionsforholdene i Danmark. 7.1 Leveringsformer
Læs mereHillerød Bioforgasning P/S
Hillerød Bioforgasning P/S 22. Juni 2011 Henrik Houmann Jakobsen Direktør BioSynergi Proces ApS www.biosynergi.dk 22. juni 2011 BioSynergi Proces ApS 1 CV - Henrik Houmann Jakobsen BioSynergi Proces ApS.
Læs mereFarmTest - Bygninger nr. 6-2002. Stålsiloer til korn
FarmTest - Bygninger nr. 6-2002 Stålsiloer til korn Stålsiloer til korn Af landskonsulent Jens Johnsen Høy, Landskontoret for Bygninger og Maskiner Titel: FarmTest - Bygninger nr. 6. Stålsiloer til korn
Læs mereLAGRING TØRSTOFTAB KVALITET
LAGRING TØRSTOFTAB KVALITET OMHU VED LAGRING ER VIGTIGT FOR AT MINDSKE TAB AF TØRSTOF OG SIKRE GOD FLISKVALITET Resultater fra lagringsforsøg 2013 Forsøg med lagring af pil og poppel i Tyskland Ældre danske
Læs mereFjerkræ nr. 6 2008. FarmTest. Måling af lys i konsumægsstalde
Fjerkræ nr. 6 2008 FarmTest Måling af lys i konsumægsstalde Måling af lys i konsumægs- stalde Af Palle Vinstrup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Fjerkræ Titel: Måling af lys i konsumægsstalde
Læs mereMaskiner og planteavl nr. 82 2007. FarmTest. Biobrændselsfyr med integreret oliepresser
Maskiner og planteavl nr. 82 2007 FarmTest Biobrændselsfyr med integreret oliepresser Biobrændselsfyr med integreret oliepresser Fyring med rapskage Af Jørgen Pedersen, Jordbrugsteknologi, AgroTech A/S
Læs mereOversigt over høstudstyr og de vigtigste fokuspunkter
Oversigt over høstudstyr og de vigtigste fokuspunkter Jens Bonderup Kjeldsen Forskningscenter Foulum Agenda Fokuspunkter Udvikling Høstmetoder Oversigt over høstmaskiner Lagring Hvor i Danmark sker det?
Læs mereBT Biopresser. Din Danske leverandør. af Oliepressere & Rensemaskiner
BT Biopresser Din Danske leverandør af Oliepressere & Rensemaskiner Generelt for BT Biopresser Vi stræber efter at levere produkter af bedste kvalitet, samt energi effektive. Med en BT Biopresser kan du
Læs mereENERGIPIL SOM BRÆNDSEL TIL FJERNVARME. Erfaringsindsamling fra testfyringer
ENERGIPIL SOM BRÆNDSEL TIL FJERNVARME Erfaringsindsamling fra testfyringer Af Jørgen Pedersen, AgroTech Oktober 2012 Energipil som brændsel til fjernvarme Erfaringsindsamling fra testfyringer Af Jørgen
Læs mereFlisningsdemo den 27. september 2007 hos Søren Enggaard
Flisningsdemo den 27. september 2007 hos Søren Enggaard Nordic Biomass havde den 27. september 2007 inviteret til demonstration af flishuggere til brug i energipil. Formålet var at få afprøvet nogle af
Læs mereBRÆNDE VARME I EN KOLD TID
BRÆNDE VARME I EN KOLD TID Lufttørret blandet løv i tårn Brændet leveres stablet i tårne på engangspaller. Pallerne opbevares på et udendørs lager indtil levering, brændet kan derfor være overfladevådt.
Læs mereMaskiner og planteavl nr. 102 2009. FarmTest. Stokerfyring med pilleflis i små pillefyr
Maskiner og planteavl nr. 102 2009 FarmTest Stokerfyring med pilleflis i små pillefyr Titel: Stokerfyring med pilleflis i små pillefyr Forfatter: Konsulent Jørgen Pedersen, AgroTech Review: Landskonsulent
Læs mere20. Referenceanlæg. 20.1 Den europæiske teaterhøjskole i Rødkilde. Træpillehåndbogen
20. Referenceanlæg Det bedste en kunde kan gøre for at sikre sig mod problemer med at kvalitet i anlæg, installation og service er for ringe er at kontakte referenceanlæg. Adresser på referenceanlæg kan
Læs mere1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen)
1. Om projektet Energipil har en dokumenteret god evne til at opsamle næringsstoffer, inden de bevæger sig ud af rodzonen. Et MVJdemonstrationsprojekt i Gistrup syd for Aalborg har bekræftet, at pil har
Læs mereKo m bi ke dle r TRÆPILLER TRÆPILLER TRÆ FYRINGSOLIE
TRÆPILLER TRÆPILLER TRÆ FYRINGSOLIE Ko m bi ke dle r Randersvej/Drejøvej 14 9500 Hobro Tlf. 9852 1000 Fax 9852 3500 info@titanheating.dk www. titanheating.dk Træpillefyr D15P, D20P, D30P og D45P Er bygget
Læs mereRENGØRINGSMANUAL BOX modeller
RENGØRINGSMANUAL BO modeller SARA ERIKA ALESSIA I den følgende manual vil der hovedsagelig kun være illustrationer af SARA, da ERIKA og ALESSIA ikke adskiller sig væsentligt i opbygning af ovn korpus.
Læs mereBrugervejledning DB stokerfyr
Brugervejledning DB stokerfyr Stokergården Rævehøjvej 1 6933 Kibæk Tlf. 97192017 / 40765626 MONTERING AF STOKER PÅ KEDEL Der er to ledninger som skal forbindes mellem kedel og stoker, pt 1000 vand og overkog.
Læs mereHPK. Biobrændsel. Stokerkedel til træpiller eller træflis
Biobrændsel HPK Stokerkedel til træpiller eller træflis Virkningsgrad > 9 % Opfylder kravene i EN 0.5 - klasse 5 Modulerende drift fra 0-00% Mulighed for brug af fastbrændsel Automatisk rensning af røgrør
Læs mereGode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3
April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige
Læs mereRENGØRINGSMANUAL ELENA ELENA STEEL ELENA AIR PLUS
RENGØRINGSMANUAL ELENA ELENA STEEL ELENA AIR PLUS I den følgende manual vil der hovedsagelig kun være illustrationer af ELENA, da ELENA Steel og ELENA Air plus ikke adskiller sig væsentligt i opbygning
Læs mereBIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator
Et minikraftvarmeanlæg producerer el og varme. Det fås i mange størrelser, og det koster fra 150.000 kr. og opad. Brændstoffet er dieselolie, naturgas eller planteolie. Maj 2007 I forbindelse med investering
Læs merePilehøst vinteren 2012/2013
04-04-2013/jj Pilehøst vinteren 2012/2013 Biobrændsel assens A/S Konklusion: Høsten i år var 1. rotation på kontrakttype II. Udbyttet dette år har været bedre end sidste år. Udbyttet beregnes vækstmæssigt
Læs mereFlisleveringsaftale. 1. Parter og formål. 1.1 Imellem. Læsø Varme A/S (CVR nr ) Gydensvej , Læsø (Herefter benævnt: Køber) Leverandør:
Flisleveringsaftale 1. Parter og formål 1.1 Imellem Læsø Varme A/S (CVR nr. 33063784) Gydensvej 2 9940, Læsø (Herefter benævnt: Køber) og Leverandør: CVR nr.: Adresse: Telefonnummer: Pengeinstitut: Kontonummer:
Læs mere28. januar 28. april 28. juli 28. oktober
Vejledning til indberetning af brændselspriser. Indberetningen af brændselsmængder og -priser er blevet opdateret sådan at det nu kommer til at foregå digitalt via indberetningssiden: http://braendsel.fjernvarmeindberetning.dk/.
Læs mereBT Biopresser. Din Danske leverandør. af Oliepressere & Rensemaskiner
BT Biopresser Din Danske leverandør af Oliepressere & Rensemaskiner Generelt for BT Biopresser Vi stræber efter at levere produkter af bedste kvalitet, samt energi effektive. Med en BT Biopresser kan du
Læs mereSkørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.
Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.
Læs mereNBE - Powered by nature
FIND VARMEN NBE - Powered by nature NBE blev stiftet i år 2000 og omfatter i dag 2 top moderne fabrikker i hhv. Skive og Sæby. NBE er markedsførende inden for produktion af træpillefyr/stokere og har
Læs mereStokerstyring PCT 258 ILT
Stokerstyring PCT 258 ILT - Valgbar brændselstype ( Træpiller, Blandet, Flis ). - Ilt styring. - Opstartsprogram. - Driftprogram i 3 trin. - Pauseprogram - Forsyningsspænding 3 400V / 50Hz eller 1 230V
Læs mereKonvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller.
Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Konvertering til biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret
Læs mereRåstyrke og effektivitet i særklasse TP 320 PTO K. designed. denmark. Reliable ChiPPing. nyhed
Råstyrke og effektivitet i særklasse TP 320 PTO K nyhed designed manufactu R ed denmark Reliable ChiPPing TP 320 PTO K Stærk og intelligent flishugger Den kraftfulde TP 320 PTO K med bagudvendt tragt er
Læs mereRAIS 106-90 BETJENINGSVEJLEDNING Rev. A 010404
RAIS 106-90 BETJENINGSVEJLEDNING Rev. A 010404 RAIS A/S Industrivej 20, 9900 Frederikshavn. Danmark Telefon 98 47 90 33 Telefax 98 47 92 91 E-mail: info@rais.dk Website: http://rais.dk INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereNBE - Powered by nature
FIND VARMEN NBE - Powered by nature NBE blev stiftet i år 2000 og omfatter i dag 2 top moderne fabrikker i hhv. Skive og Sæby. NBE er markedsførende inden for produktion af træpillefyr/stokere og har
Læs mereGedser Fjernvarmes gode råd om opvarmning
Gedser Fjernvarmes gode råd om opvarmning FJERNVARME ET GENBRUGSSYSTEM BOLIGENS RUM BRUG ALLE RADIATORER Princippet i en fjernvarmeforsyning er enkelt. Fra varmeværket pumper man opvarmet fjernvarmevand
Læs mereFarmTest nr. 62 2010. Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG
FarmTest nr. 62 2010 i ensilagestakke KVÆG i ensilagestakke Indhold Indledning... 3 Fotos og videosekvenser... 4 Hvilken type skal man vælge?... 4 Skrælleteknik... 4 Enklere udtagningsteknik... 5 Præcision,
Læs mereNotat 16. oktober 2006. Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 2006
Notat 16. oktober 26 Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 26 Indledning Dansk Fjernvarmes undersøgelse af fjernvarmepriserne i Danmark viser, at priserne generelt er steget i
Læs mereKONTROLPANEL ECO CLIMAX MULTI 22 DIGITAL. Display
Version A 4.01 Kopiering af denne manual er ikke tilladt KONTROLPANEL ECO CLIMAX MULTI 22 DIGITAL Snegl ON Kedel Temp Blæser Pumpe Display DRIFT Røg temp AUGER - COCLEA VENTOLA - FAN MAINT - MANTEN. POMPA
Læs mere9. Fyringsteknik 9.1 Kompaktkedler
9. Fyringsteknik Mindre træpillefyringsanlæg kan groft opdeles i følgende hovedtyper: Kompaktkedler, hvor brændselsmagasin, fyringssystem og kedel udgør en sammenbygget enhed Løse stokere med integreret
Læs mereNBE - Powered by nature
FIND VARMEN NBE - Powered by nature NBE blev stiftet i år 2000 og omfatter i dag 2 top moderne fabrikker i hhv. Skive og Sæby. NBE er markedsførende inden for produktion af træpillefyr/stokere og har
Læs mereMaskiner og planteavl nr FarmTest. Sektionsvis afblænding af bom på gyllevogn
Maskiner og planteavl nr. 89 2008 FarmTest Sektionsvis afblænding af bom på gyllevogn Sektionsvis afblænding af bom på gyllevogn Af Jørgen Pedersen, Jordbrugsteknologi, AgroTech Titel: Sektionsvis afblænding
Læs mereTræpillefyr. Hvad skal jeg vide, før jeg køber?
Træpillefyr Hvad skal jeg vide, før jeg køber? Her kan træpillefyr være en god idé Du bor i et område uden fjernvarme eller naturgas Hvis der er fjernvarme eller naturgas i dit område, er det oftest et
Læs mereRENGØRINGSMANUAL ARIANNA
RENGØRINGSMANUAL ARIANNA RENGØRING OG VEDLIGEHOLD Før der foretages nogen form for rengøring og/eller vedligehold på ovnen, kontroller følgende: - sørg for at ovnen er slukket - sørg for at hovedafbryderen
Læs mereKvæg nr. 69 2009. FarmTest. Tab ved håndtering af ensilage på bedriften
Kvæg nr. 69 2009 FarmTest Tab ved håndtering af ensilage på bedriften Titel: Tab ved håndtering af ensilage på bedriften Forfatter: Johanne Lindstrøm og Ole Green, Århus Universitet, Institut for Jordbrugsteknik,
Læs mereSkærbækværket udbygger til flisfyring information juli 2016
Skærbækværket udbygger til flisfyring information juli 2016 Der arbejdes i skift alle ugens hverdage for at blive færdig med den store ombygning af Skærbækværket til tiden, og mere end 600 personer arbejder
Læs mereSundt indeklima sådan gør du
Sundt indeklima sådan gør du Indeklimaet er vigtigt for din families sundhed Vi opholder os indendøre mange timer om dagen og derfor er indeklimaet vigtigt for vores sundhed. Rygning og fugt, men også
Læs mereRENGØRINGSMANUAL SOFIA
RENGØRINGSMANUAL SOFIA Samling og montering af kakler Sofia pille ovn uden kakler Komplet kakkel sæt Sofia Skru de 2 skruer af som holder låget til magasinet og løft dette af. Pas på data kablet Efter
Læs mereBygninger nr. 36 2007. FarmTest. Gylleseparering med Vredo tromleseparator
Bygninger nr. 36 2007 FarmTest Gylleseparering med Vredo tromleseparator Gylleseparering med Vredo tromleseparator Af Karl Jørgen Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Byggeri & Teknik I/S Titel: Gylleseparering
Læs mereRENGØRINGSMANUAL ILARIA & SERENA
RENGØRINGSMANUAL ILARIA & SERENA SERENA ILARIA Samling og montering af side beklædning ILARIA SERENA Uden side beklædning Kakkel /Glas monterings sider SERENA kakler ILARIA glas Skrue de 2 skruer af så
Læs mereSUNDT INDEKLIMA PAS GODT PÅ DIG SELV OG DIN BOLIG
SUNDT INDEKLIMA PAS GODT PÅ DIG SELV OG DIN BOLIG INDHOLD Kære beboer Hvad betyder indeklimaet for dig? Hold din bolig fri for fugt og skimmelsvamp Luft ud flere gange dagligt Luk lyset ind Undlad at ryge
Læs mereREFO FullFlex Turn-Key
REFO FullFlex Turn-Key Modulære Biomasse Varme & El Løsninger November 2013 Indhold 1. Introduktion... 3 2. REFO FullFlex Turn-Key... 3 2.1. REFO FullFlex Turn-Key 900kW Konfiguration... 4 2.2. REFO 300
Læs mereVarmekanon 55H Diesel
Brugsanvisning Varenr.: 9044864 Varmekanon 55H Diesel Sdr. Ringvej 1-6600 Vejen - Tlf. 70 21 26 26 - Fax 70 21 26 30 www.p-lindberg.dk Varmekanon Varenummer: 9044864 Beskrivelse: Transportabel, oliefyret
Læs mereBehagelig og billig varme. med træpiller og træflis
Behagelig og billig varme med træpiller og træflis CO 2 Neutral Varme Stigende priser på fossile brændsler, såsom olie og gas kræver alternative og bæredygtige varmeløsninger til decentrale opvarmning.
Læs mereProduktark for KS 10x0 - Alcon PICO Stokerkedel. Ydelse. 12 kw kw
MØD FAMILIEN ALCON Produktark for KS 10x0 - Alcon PICO Stokerkedel Alcon PICO er en unik stokerkedel, i et smart og tidsløst design, til dig der har brug for en lille og kompakt kedel. Kedlen er født med
Læs mereRAIS 86-90 BETJENINGSVEJLEDNING Rev. A 090204
RAIS 86-90 BETJENINGSVEJLEDNING Rev. A 090204 RAIS A/S Industrivej 20, 9900 Frederikshavn. Danmark Telefon 98 47 90 33 Telefax 98 47 92 91 E-mail: info@rais.dk Website: http://rais.dk INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereFrichsvej 11 DK 8464 Galten www.alcon.nu. Alcon KSM-Multistoker 275. Alcon. Alcon KSM-Multistoker 175 Alcon KSM-Multistoker-Hybren
Alcon A/S Ingeniørfirma Frichsvej 11 DK 8464 Galten www.alcon.nu Tlf. 8666 2044 Fax. 8666 2954 alcon@post6.tele.dk Medlem af DS Industri Alcon KSM-Multistoker 275 Alcon KSM-Multistoker 325 Alcon KSM-Flisstoker
Læs mereMålinger og analyser, D26
Målinger og analyser, D26 Jesper Simonsen, 1. jan. 2014 Projektet skal følge op på erfaringerne med energirenoveringsprojektet ved en række målinger (2014-2015) der kan give andre beboere og offentligheden
Læs mereKondens i moderne byggeri
Kondens i moderne byggeri Kondens er et naturligt fænomen og ikke et produktproblem. Det er tegn på høj luftfugtighed, hvilket betyder, at øget ventilation er nødvendig. En gennemsnitlig familie på fire
Læs mereHvorfor Biobrændsler?
Hvorfor Biobrændsler? CO2 neutralt brændsel Fornybar ressource Indenlandsk ressource (DK+EU) Billigt brændsel (privatøkonomisk) Billigt brændsel (samfundsøkonomisk) Miljøvenligt ved spild/udslip af brændsel
Læs mereRENGØRINGSMANUAL FRANCESCA `07
RENGØRINGSMANUAL FRANCESCA `07 Klargøring af pilleovn med side afgang Fjern de små sammenhæftninger som vist på illustrationen til venstre Afmonter venstre side panel som vist i afsnit 4.2. og fjern det
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab
Beslutningsforslag nr. B 56 Folketinget 2014-15 Fremsat den 23. januar 2015 af Per Clausen (EL), Henning Hyllested (EL), Christian Juhl (EL), Pernille Skipper (EL) og Finn Sørensen (EL) Forslag til folketingsbeslutning
Læs mereRENGØRINGSMANUAL AMALFI & VENEZIA
RENGØRINGSMANUAL RENGØRING OG VEDLIGEHOLD Før der foretages nogen form for rengøring og/eller vedligehold på ovnen, kontroller følgende: - sørg for at ovnen er slukket - sørg for at hovedafbryderen bag
Læs mereMaskiner og planteavl nr. 58 2006 FarmTest
Maskiner og planteavl nr. 58 2006 FarmTest Rensning, tørring og lagring af korn på økologiske bedrifter Rensning, tørring og lagring af korn på økologiske bedrifter Status af Jens J. Høy og Peter Mejnertsen,
Læs mere2. Markedet for træpiller
2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet
Læs mereBiobrændselsanlæg til den kvalitetsbevidste!
Biobrændselsanlæg til den kvalitetsbevidste! TWINHEAT en investering ind i fremtiden! TWINHEAT er en virksomhed, der siden 1979 udelukkende har udviklet og produceret fyringsanlæg og fuldautomatiske silosystemer
Læs mereSolvarmeanlæg til store bygninger
Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.
Læs mereKC Iltstyringstyring PCT 250 ILT
KC Iltstyringstyring PCT 250 ILT - Valgbar brændselstype ( Træpiller, Blandet, Flis ). - Programmerbar. - Fast undertemperatur funktion. - Opstartsprogram. - Driftprogram i 3 trin. - Pauseprogram - Forsyningsspænding
Læs mereSundt indeklima sådan gør du
Sundt indeklima sådan gør du Indeklimaet er vigtigt for din families sundhed Vi opholder os indendøre mange timer om dagen og derfor er indeklimaet vigtigt for vores sundhed. Rygning og fugt, men også
Læs mereTilsynsrapport. Maribo Fjernvarmeværk. C. E. Christiansens vej 40, 4930 Maribo. CVR-nr: P-nr: Tilsynsdato:
Tilsynsrapport Maribo Fjernvarmeværk C. E. Christiansens vej 40, 4930 Maribo CVR-nr: 11135617 P-nr: 1000187343 Tilsynsdato: 13.10.2016 Lolland Kommune, Teknik- og Miljømyndigheden, Jernbanegade 7, 4930
Læs merePrøveudtagning fra silotanke
Prøveudtagning fra silotanke Slutrapport September 2013 vfl.dk Indhold Forord... 4 Sammendrag og konklusion... 4 Permanent monteret prøvehane... 4 Engangskit-sæt... 5 Testens gennemførelse... 5 Silotanke
Læs mereGenbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte
Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af
Læs mereEt kig ind i lager - og fyrrum
Pillelager og fyrrum Et kig ind i lager - og fyrrum Hvordan kommer mit varmesystem til at se ud? HDG sugesystem med HDG udmadersnegl Kedlens små dimensioner gør det muligt at opstille den selv på trange
Læs mereBETJENINGSVEJLEDNING FOR PERCOSTAR KAFFEMASKINE
BETJENINGSVEJLEDNING FOR PERCOSTAR KAFFEMASKINE Dette apparat er i overensstemmelse med følgende direktiver: Fabrikanten forbeholder sig ret til ændring af maskinen eller indholdet af manualen, uden forudgående
Læs mereStoker- & Flisfyr. Kraftig kvalitet til lavpris. Kedler & Stoker Solvarmeanlæg Akkumuleringstanke Varmepumper
Januar 2019 Kraftig kvalitet til lavpris Stoker- & Flisfyr Since 1974 Ølgodvej 71 7200 DK-Grindsted Tlf. 7533 0122 www.gejs.dk Kedler & Stoker Solvarmeanlæg Akkumuleringstanke Varmepumper Profil Stoker
Læs mereTO MÆND, TO KRANER OG EN GOD PORTION ERFARING
Man tager... - en grabfuld fra værdipladsens småt brændbart container, en grabfuld knuste trærødder og en slat bleer og fylder det hele i ovnen. Ud kommer så enten varme i din radiator eller strøm i din
Læs mereER DU I TVIVL, OM HALMEN VIL BLIVE GODKENDT? Halmkvalitet på Fynsværket. Læs om kriterierne for godkendelse af halmballer
ER DU I TVIVL, OM HALMEN VIL BLIVE GODKENDT? Halmkvalitet på Fynsværket Læs om kriterierne for godkendelse af halmballer Formål og afvisningskriterier Formål Fynsværket har fyret med halm siden 2009, og
Læs mereFremtidens stokeranlæg
Fremtidens stokeranlæg Med Woody sætter Nordic Bio Energy nye standarder for træpillefyr. Her fik man idéen at skabe et produkt af højeste kvalitet i en prisklasse, hvor alle kan være med og resultatet
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august
Læs mereRåd og vejledning om brug af fjernvarme:
Råd og vejledning om brug af fjernvarme: FJERNVARME - ET GENBRUGSSYSTEM Princippet i en fjernvarmeforsyning er enkelt. Fra varmeværket pumper man opvarmet fjernvarmevand ud til forbrugerne. Hos forbrugerne
Læs mereMK TRÆ Birkevej 26-3320 Skævinge Telefon: +45 48 25 27 95 - Fax: +45 48 25 27 87 e-mail: mktrae@mktrae.dk www: www.mktrae.dk
Fakta: (Kilder: Skovforeningen, Skov og Naturstyrelsen, Bolius, Forbrugerstyrelsen, Teknologisk Institut, Miljøstyrelsen/Grøntansvar, Træ er miljø) Der bruges tre mål for brændemængder: To for stablet
Læs mereMaskiner og planteavl nr. 43 2006 FarmTest
Maskiner og planteavl nr. 43 2006 FarmTest Mindre, stokerfyrede biobrændselsfyr Mindre, stokerfyrede biobrændselsfyr af Jørgen Pedersen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Byggeri og Teknik og Karl
Læs mereDen skitserede løsning opfylder efter vor mening lokalplanen, og overstiger hverken byggefelter eller bebyggelsesprocenter.
Renoveringsplan - for maskinhus, containere, mv. Odder golfklub, 5. januar 2015 Indledning: Denne projektplan indeholder en overordnet beskrivelse af en lovliggørelse/renovering/tilbygning af Odder Golfklubs
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Jens Dall Bentzen : Optimering af biomassefyrede værker ved opfugtning af forbrændingsluft Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk
Læs mere