Den demokratiske samtale

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den demokratiske samtale"

Transkript

1 4a - Drejebog - - s1 Deba t o g d i a l o g Hvad GØR en aktiv medborger? Den demokratiske samtale Indhold I denne øvelsesrække bliver deltagerne introduceret til og får mulighed for at afprøve en række værktøjer til debat og dialog. Deltagerne skal altså selv eksperimentere med forskellige demokratiske samtaleformer og diskutere deres demokratiske værdi. Men de skal også arrangere en demokratisk samtale som en offentlig aktion, hvor de for eksempel inddrager andre klasser, forældre eller grupper fra lokalområdet. Øvelsesrækken består af fem øvelser: En øvelse i politisk debat En øvelse i dialogforum som fiskebowle En øvelse i Samtalesalon En øvelse i Speed-dating En aktion hvor deltagerne arrangerer en offentlig debat Øvelsesrækken kan med fordel spredes ud, så man over tid bearbejder forskellige eller samme emner med de forskellige øvelser i demokratisk samtale, hvor deltagerne som kulmination arrangerer en demokratisk samtale som offentlig aktion. Det er oplagt at arbejde videre med en tematik, som klassen arbejder med. Fra dette materiale kan man for eksempel arbejde videre med 11 - Årsager til og konsekvenser af udelukkelse (Fællesskab, Vide) eller temaet om 1 - Demokrati og deltagelse (Medborgerskab, Vide). NB. Der er i denne øvelsesrække specifikke tidsangivelser. De er lavet for at sikre, at deltagerne kommer igennem alle procesfaser inden for den tid, som I har til rådighed.

2 4a - Drejebog - - s2 Fælles Mål Formål Tid Materialer Øvelse 1 Samfundsfag Færdigheds- og vidensmål (efter 9. klassetrin) Eleven kan diskutere demokratiopfattelser og egne muligheder for deltagelse i demokratiet Eleven har viden om demokratiopfattelser Formålet med øvelsesrækken er trefoldigt. Øvelsen sigter mod: At styrke deltagernes bevidsthed om, hvordan forskellige rammer for en samtale påvirker dialogens indhold og udfald At give deltagerne et rum for internt at diskutere på nye måder At deltagerne skal arrangere en aktion sammen, som har et eksternt publikum. Gennem øvelsesrækken er deltagerne med til: 1. Fire forskellige dialogformer: Efter hver dialogform reflekterer og evaluerer deltagerne 2. At lave en offentlig aktion: Deltagerne planlægger og afvikler en offentlig samtale med en selvvalgt målgruppe 4,5-6 timer. 4b - Deltagerark - Den demokratiske samtale - forberedelse hold for (et eksemplar per gruppe) 4c - Deltagerark - Den demokratiske samtale - forberedelse hold imod (et eksemplar per gruppe) Debatklub (1,5-2 timer) I denne øvelse skal deltagerne forberede og afvikle debatter. Der kan være to eller flere hold i hver debatrunde, men denne guide er skrevet med henblik på to hold per debatrunde. Der vil være tre aktive debattører per hold. Det kan være en god idé at afvikle i hvert fald to debatrunder. På den måde får flest muligt debatteret og der er et uafhængigt publikum, som får mulighed for at observere. Denne guide er baseret på to debatrunder. Del klassen op i fire hold. Vi kan her kalde dem hold A, B, C, D. Hold A og B skal deltage i debat 1, og hold C og D deltager i debat 2. Der udstikkes nu to emner formuleret som forslag. Emnerne kan have meget forskellig karakter, men det er en god idé, hvis det er et område, deltagerne har en vis forhåndskendskab til. De følgende to eksempler på tema for debat er valgt med udgangspunkt i øvelsesrækker fra dette materiale. Temaet for den første debat er inspireret af øvelsesrækken 1 - Demokrati og deltagelse (Medborgerskab, Vide). Temaet

3 4a - Drejebog - - s3 for den anden debat er inspireret af øvelsesrækken 11 - Årsager til og konsekvenser af udelukkelse (Fællesskab, Vide). Begge debatrunder tager udgangspunkt i et udsagn, der foreslår en forandring: Debat 1: Vores klasse skal sørge for, at alle på skolen kender til skoleelevers rettigheder i Danmark Debat 2: Vi skal sørge for, at flertallet tager ansvar, når mindretalsgrupper eller individer føler sig udenfor Roller: Underviseren er ordstyrer i alle debatter. Det er ordstyrerens rolle at kalde alle debattører op, holde tiden og rækkefølgen. Det er vigtigt, at tiden holdes relativt skarpt, så deltagerne får den samme tid til at tale og forberede, og debatterne ikke trækker for langt ud. Ordstyreren annoncerer også debattens vinder, når bedømmelsen er afsluttet. Hvis vi fortsætter med debat 1: Hold A skal argumentere for, at deres klasse skal sørge for, at alle på skolen kender til skoleelevers rettigheder i Danmark. Hold B skal argumentere imod, at deres klasse skal sørge for, at alle på skolen kender til skoleelevers rettigheder i Danmark. Hold C og D er publikum og bedømmelsesudvalg. I debat 2 bytter holdene så roller. Introduktion og forberedelse: Underviseren introducerer formen, holdene og emnerne, som holdene skal arbejde med. Deltagerne får nu minutter i holdene. De skal forberede sig på emnet samt vælge og forberede de tre debattører, som skal repræsentere deres hold. Giv de to hold, som skal argumentere for en forandring: 4b - Deltagerark - Den demokratiske samtale - forberedelse hold for, og de hold der skal argumentere imod forandring: 4c - Deltagerark - Den demokratiske samtale - forberedelse hold imod. Debatlokalet stilles op, så der er to borde, hvor debattørerne fra de to hold kan sidde og et bord til ordstyreren samt en talepult, så den aktuelle debattør kan stå op og præsentere sit indlæg. De tre borde har front mod publikum/bedømmelsesudvalget, som sidder på stolerækker. NB. Husk at understrege, at bedømmelsen skal ske alene på baggrund af de argumenter og tilbagevisninger, som er fremført i debatten. Når bedømmelsesudvalgene har brugt fem minutter på at votere og er kommet til en beslutning, udråber ordstyreren et vinderhold. Herefter afvikles debatrunde 2.

4 4a - Drejebog - - s4 Debatforløb Taler Tid Talepunkter Ordstyrer 1 minut Introduktion og rammesætning af emnet Hold A (for) Præsenter argument og beviser og introducer plan for forandringen Hold B (imod) Præsenter argumenter og beviser imod forandringen og planen herfor Hold A (for) Adresser modpartens indlæg, forsvar og uddyb egen position og forsøg at imødekomme næste rundes angreb fra modparten Hold B (imod) Adresser modpartens indlæg, forsvar og uddyb egen position og forsøg at imødekomme næste rundes angreb fra modparten Pause Forbered afrunding sammen med holdet Hold A (for) Opsummer; forhold jer til modpartens argument og afrund standpunktet Hold B (imod) Opsummer; forhold jer til modpartens argument og afrund standpunktet Bedømmelse 5 minutter Bedømmelse Opfølgning Hvordan var det at debattere? Hvordan valgte I, hvem der skulle debattere? Hvordan var det at være publikum og bedømmelsesudvalg? Hvordan påvirkede formen, hvad i talte om hvordan I formulerede jer? Var det en god måde at forholde sig til emnet på?

5 4a - Drejebog - - s5 Øvelse 2 Dialogforum Fiskebowlen (30-40 min) I denne øvelse skal deltagerne prøve en anden form for dialog. En fiskebowle er bygget op af en rundkreds af stole og et antal stole i midten. Enten deles deltagerne i grupper på 7-8. De skal nu lave en cirkel af stole, og i midten heraf sættes to stole: fiskebowlen. To deltagere sætter sig i midten, og resten sætter sig på stolene rundt om. Alternativt laves to koncentriske cirkler med 4-5 stole i midten (fiskebowlen) og resten af deltagerne i cirklen omkring. Deltagerne bliver nu præsenteret for et udsagn, som deltagerne i midten starter med at diskutere. De deltagere, som sidder rundt om i cirklen, kan afløse dem, der sidder i fiskebowlen, når de gerne vil deltage i samtalen. Det kan for eksempel være, hvis de er enige/uenige, har noget udbyggende i forhold til et argument, eller hvis de synes, at samtalen bør føres på en helt ny måde. Du kan vælge at lade deltagerne afløse, dem der sidder i fiskebowlen på 3 måder: Åben fiskebowle: En stol i fiskebowlen er tom, så kan deltagere sætte sig derind, når de gerne vil til at deltage i samtalen. I den åbne fiskebowle kan enhver deltager på ethvert tidspunkt sætte sig ind på den tomme stol. Når det sker, må en af de andre deltagere i fiskebowlen forlade fiskebowlen. Idéen er, at diskussionen fortsætter, mens deltagere skifter plads i fiskebowlen, alt efter om de ønsker at deltage i diskussionen. Lukket fiskebowle: Alle stole er optaget. Deltagerne skal så bede en debattør flytte sig ved at prikke dem på skulderen for at deltage i samtalen. I en lukket fiskebowle taler deltagerne i midten i for eksempel 10 minutter, hvorefter der skiftes deltagere. Faciliteret fiskebowle: Underviseren sætter sig på en af stolene i midten (så der skal være minimum tre stole) og faciliterer processen mere aktivt med hjælpende spørgsmål og opsummeringer. Præsenter deltagerne for et udsagn, som de 2-4 deltagere, der sidder i midten af cirklen, starter med at tale om. Brug for eksempel udsagn, der ligger i forlængelse af temaer diskuteret under 1 - Historiens helte, 2 - Retten er sat (Medborgerskab, Kunne) eller 1 - Hverdagens Helte (Medborgerskab, Gøre). Et eksempel på udsagn kunne være: Det er okay at bruge vold til at fremme sine holdninger Når nogen føler sig uden for fællesskabet, er det flertallets ansvar Det er kun voksne, som bør udtale sig i den offentlige debat, fordi de har erfaring og viden til at udtale sig NB: En ulempe ved denne teknik kan være, at klassedynamikken forstærkes, således at det er de deltagere, som sædvanligvis deltager i undervisningen, der er aktive i legen.

6 4a - Drejebog - - s6 Opfølgning Var der stor udskiftning i, hvem der deltog i dialogen? Hvad betød graden af udskiftning for dialogen? Hvordan var det at deltage? Hvorfor deltog I/hvorfor deltog I ikke? Hvordan var det at være publikum? Hvordan påvirkede formen, hvad i talte om hvordan I formulerede jer? Var det en god måde at forholde sig til emnet på? Øvelse 3 Samtalesalon (ca. 2 timer) Samtalesaloner er en dialogform, som har vundet frem i Danmark de senere år. Det er et forsøg på at opdyrke og opfordre til uformel, meningsfuld samtale imellem borgere. Samfundslaboratoriet Borgerlyst har arbejdet meget med samtalesaloner og udviklet en manual til, hvordan man kan gribe det an. Hent hele manualen her: uploads/2016/01/samtalesaloner_web.pdf I motivationen for, hvorfor de har udviklet manualen, skriver Samfundslaboratoriet Borgerlyst: Dårlig borgersamvittighed Følelsen af gerne at ville deltage mere i samfundet, men ikke rigtigt kunne finde ud af, hvordan man skal komme i gang. Samtalesaloner er tænkt som et nemt første skridt til at få bugt med sin dårlige borgersamvittighed. Semi-offentlige samtaler Samtaler, der på den ene side har den private samtales tryghed og nærvær, og på den anden side rækker langt ud over privatsfæren. Som i et godt kommentarspor på Facebook, hvor folk, der ellers ikke kender hinanden, bidrager til en kommentartråd hos en fælles ven. Samtalesaloner er en fysisk ramme for denne slags semi-offentlige samtaler. Emne Udgangspunktet for en samtalesalon. Bruges som kreativt omdrejningspunkt for værterne under udviklingen, og bruges i markedsføringen af samtalesalonen til at vække gæsternes nysgerrighed. Klassisk samtalesalon Et to-timers arrangement, hvor værtens stramme styring og et mix af samtaleøvelser, får gæsterne til at tale med nogen, de ikke kender og spørgsmål, de ikke ellers ville have taget fat på. Samtalesalonens program, der veksler mellem forskellige øvelser. Det er vigtigt at sikre en vekselvirkning mellem korte og lange samtaler, og mellem intime samtaler mellem to gæster og snakke i større grupper. Borgerlyst Samfundslaboratorium startet af Andreas Lloyd og Nadja Pass i 2010 for at styrke borgernes egen handlekraft i hverdagen og tro på, at det nytter at engagere sig i samfundet. (Samtalesaloner af Andreas Lloyd og Nadja Pass).

7 4a - Drejebog - - s7 Opfølgning Hvem deltog i dialogen? Hvordan var det at deltage? Hvordan påvirkede formen, hvad I talte om hvordan I formulerede jer? Var det en god måde at forholde sig til emnet på?

8 4a - Drejebog - - s8 Øvelse 4 Speed-dating (ca. 30 minutter) I denne øvelse skal deltagerne indgå i mange korte samtaler over forskellige spørgsmål. Som udgangspunkt herfor udformes ti synes-spørgsmål omhandlende tematikkerne fra øvelsesrækkerne under Medborgerskab og Fællesskab. Det er vigtigt, at spørgsmålene ikke er fakta-afhængige. Spørgsmålene må godt bygge videre på fakta, men deltagerne skal kunne besvare dem intuitivt. For eksempel kunne et spørgsmål være: Synes du, at det er godt at deltage i aktiviteter i lokalområdet? eller Synes du, at det er vigtigt at have medbestemmelse på sit skoleliv? Det er en god idé at starte øvelsen med et par lette opvarmningsspørgsmål, for eksempel: Hvordan kom du i skole? eller Hvornår var sidste gang, du grinede mega højt? Det kan også være en god idé at veksle mellem lette og svære spørgsmål, sådan at der kommer to svære spørgsmål og to lette i løbet af øvelsen. Når selve øvelsen skal afholdes, står deltagerne i to lange rækker eller i en Cooperative Learning dobbeltcirkel (to cirkler med en indercirkel og en ydercirkel ), så de kan træde et skridt til siden og derved få en ny samtalepartner. Spørgsmålene uddeles på små sedler (gang op i forhold til antal deltagere), så alle deltagerne i den ene række/cirkel har et spørgsmål til at starte med. Det gør ikke noget, at deltagerne får det samme spørgsmål mere end én gang, da det er med en ny samtalepartner. Efter et par minutters samtale roterer både spørgsmål og deltagere. Dette gentages i det omfang, tiden tillader det. Alternativt læser læreren spørgsmålene højt for deltagerne ét af gangen, så alle diskuterer det samme spørgsmål på samme tid. Alternativt kan spørgsmålene uddeles som en to og to walk n talk-øvelse, for at give mulighed for en mere dybdegående samtale om et par af spørgsmålene og skabe et rum for mere refleksion. Opfølgning Hvordan var det at deltage? Hvordan påvirkede formen, hvad I talte om hvordan I formulerede jer? Var det en god måde at forholde sig til emnet på? Øvelse 5 Vi arrangerer en demokratisk samtale (2-5 timer) I denne øvelse skal deltagerne selv arrangere en demokratisk samtale med udgangspunkt i deres refleksioner og diskussioner i øvelse 1 til 4. Når deltagerne vælger samtaleform skal de trække på deres viden om, hvilke fordele og ulemper der er ved de forskellige former. Til afvikling af deltagernes brainstorm og valg af arrangement foreslås at bruge øvelsen 2 - Vi laver en aktion (Medborgerskab, Gøre).

9 4a - Drejebog - - s9 Opfølgning Hvordan var det at deltage som arrangør? Var der noget, der overraskede? Hvad var svært/sjovt? Opnåede I, det I ville? Hvad har I lært af det? Refleksion og opsamling Hvordan var det at være publikum, debattør og/eller dialogdeltager, arrangør? Hvad var svært, sjovt, overraskende, ligetil, lærerigt? Hvilke styrker og svagheder kan I se ved de forskellige former for offentlig samtale? Hvornår synes I, de forskellige former for samtale kan være relevante? Hvilken samtaleform, tror I, er mest effektiv i forhold til at ændre andres holdning? Hvilken samtaleform, tror I, er bedst til at fremme forståelse mellem mennesker? Kan man tale om, at nogle former for debat/dialog er mere demokratisk and andre?

10 4b - Deltagerark - - s1 Forberedelse: hold for Kære debattører, Debat og I skal nu forberede jer til at debattere. I skal vælge tre debattører, som skal repræsentere jeres hold. Debatten kommer til at forløbe efter følgende skema: Debatforløb dialog Taler Tid Talepunkter Ordstyrer 1 minut Introduktion og rammesætning af emnet Hold A (for) Præsenter argument og beviser, og introducer plan for forandringen Hold B (imod) Præsenter argumenter og beviser imod forandringen og planen herfor Hold A (for) Adresser modpartens indlæg, forsvar og uddyb egen position og forsøg at imødekomme næste rundes angreb fra modparten Hold B (imod) Adresser modpartens indlæg, forsvar og uddyb egen position og forsøg at imødekomme næste rundes angreb fra modparten Pause Forbered afrunding sammen med holdet Hold A (for) Opsummer, forhold jer til modpartens argument og afrund standpunktet Hold B (imod) Opsummer, forhold jer til modpartens argument og afrund standpunktet Bedømmelse Bedømmelse 5 minutter

11 4b - Deltagerark - - s2 Debatten afsluttes med en bedømmelse af debatten og en vinder vil blive udråbt. Bedømmelsen skal være ske alene på baggrund af de argumenter og tilbagevisninger, som er fremført i debatten. Forberedelse I har nu tid til at forberede jer på emnet samt til at vælge og forberede de tre debattører, som skal repræsentere jeres hold. Det kan være I har brug for at researche eller spørge jeres underviser. I skal argumentere for forandringen. Et sådan argument består af: 1. Afklaring af emne. Sørg for at få defineret emnet i forhold til det spørgsmål, I skal debattere. Forklar også kernebegreber, som er vigtige for at forstå emnet 2. Et argumentet for : Her skal I begrunde, hvorfor forandringen er relevant og nødvendig. Det kan I gøre ved at beskrive problemerne ved den nuværende situation, for eksempel ved at præsentere 3 behov for forandring 3. At I beviser jeres påstand: I skal begrunde jeres påstand, med logik og beviser. Her kan det være fint at researche lidt. En god opbygning for et bevis er en tretrinsraket, hvor I: præsenterer beviset, beskriver det med flere detaljer og endelig, forbinder det med jeres hovedargument 4. En plan for, hvordan forandringen skal føres ud i livet Det kan være en god ide at overveje, hvad I tror modparten vil slå på, så I kan imødekomme det. Det er vigtigt, at dem der skal debattere på jeres vegne får fem minutter til at øve sig individuelt og at de når at teste deres tale på jer andre. På den måde kan I sikre, at jeres budskab er klart og at I holder jer indenfor de I har per tale. Hvis I går over tid, vil I blive afbrudt og får ikke mulighed for at færdiggøre jeres argument.

12 4c - Deltagerark - - s1 Forberedelse: hold imod Debatforløb Kære debattører, I skal nu forberede jer til at debattere. I skal vælge tre debattører, som skal repræsentere jeres hold. Debatten kommer til at forløbe efter følgende skema: Taler Tid Talepunkter Ordstyrer 1 minut Introduktion og rammesætning af emnet Hold A (for) Præsenter argument og beviser, og introducer plan for forandringen Hold B (imod) Præsenter argument og beviser imod forandringen og planen herfor Hold A (for) Adresser modpartens indlæg, forsvar og uddyb egen position og forsøg at imødekomme næste rundes angreb fra modparten Hold B (imod) Adresser modpartens indlæg, forsvar og uddyb egen position og forsøg at imødekomme næste rundes angreb fra modparten Pause Forbered afrunding sammen med holdet Hold A (for) Opsummer og afrund standpunktet Hold B (imod) Opsummer og afrund standpunktet Bedømmelse 5 minutter Bedømmelse

13 4c - Deltagerark - - s2 Debatten afsluttes med en bedømmelse af debatten og en vinder vil blive udråbt. Bedømmelsen skal ske alene på baggrund af de argumenter og tilbagevisninger, som er fremført i debatten. Forberedelse I har nu tid til at forberede jer på emnet samt til at vælge og forberede de tre debattører, som skal repræsentere jeres hold. Det kan være, I har brug for at researche eller spørge jeres underviser. I skal argumentere imod forandringen. Et sådan argument består af: 1. Afklaring af emne: Hvis det første hold ikke får gjort det, skal I sørge for at få defineret emnet i forhold til det spørgsmål, I skal debattere. Forklar også kernebegreber, som er vigtige for at forstå emnet 2. Et argument imod forandringen: Her skal I begrunde, hvorfor forandringen ikke bør ske. Måske det vil gøre mere skade end gavn. Kan I finde nogen problemer, med beviserne og logikken, som argumentet for forandring støtter sig op af? 3. En kritik af planen: Skaber den andre og måske værre problemer? Det kan være en god idé at overveje, hvad I tror, modparten vil slå på, så I kan imødekomme dette. Det er vigtigt, at dem, der skal debattere på jeres vegne, får fem minutter til at øve sig individuelt, og at de når at teste deres tale på jer andre. På den måde kan I er sikre, at jeres budskab er klart, og at I holder jer inden for de I har per tale. Hvis I går over tid, vil I blive afbrudt og får ikke mulighed for at færdiggøre jeres argument.

Talkshow. Talkshow om medborgerskab. Hvad VED en aktiv medborger? 4a - Deltagerark - Talkshow om medborgerskab - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål.

Talkshow. Talkshow om medborgerskab. Hvad VED en aktiv medborger? 4a - Deltagerark - Talkshow om medborgerskab - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål. 4a - Deltagerark - om medborgerskab - s1 Hvad VED en aktiv medborger? om medborgerskab Indhold I denne øvelsesrække skal deltagerne afholde et talkshow, der handler om demokratisk deltagelse. Øvelsesrækken

Læs mere

1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2

1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Sæt dit aftryk session 1 Sådan gør du 1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Start med at fortælle kursisterne, at de i dag og i den kommende tid skal arbejde med at udtænke et projekt,

Læs mere

Min kulturelle rygsæk

Min kulturelle rygsæk 5a - Drejebog - Min kulturelle rygsæk - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber Min kulturelle rygsæk Indhold Fælles Mål Denne øvelsesrække består af fire øvelser, der beskæftiger sig med kultur

Læs mere

FællesskabsDiagrammer

FællesskabsDiagrammer 1a - Drejebog - Fællesskabsdiagrammer - s1 FællesskabsDiagrammer Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? Fællesskabsdiagrammer Indhold Fælles Mål Denne øvelsesrække handler om fællesskaber og deres

Læs mere

StÆrke fællesskaber. Skab stærke fællesskaber. Hvad GØR en aktiv medborger for fællesskab? 1a - Drejebog - Stærke fællesskaber - s1.

StÆrke fællesskaber. Skab stærke fællesskaber. Hvad GØR en aktiv medborger for fællesskab? 1a - Drejebog - Stærke fællesskaber - s1. 1a - Drejebog - Stærke fællesskaber - s1 StÆrke fællesskaber Hvad GØR en aktiv medborger for fællesskab? Skab stærke fællesskaber Indhold I denne øvelsesrække får deltagerne opgaven: Hvad vil I gøre for

Læs mere

Hverdagens helte. Hvad GØR en aktiv medborger? 1a - Drejebog - Hverdagens helte - s1. Indhold. Samfundsfag

Hverdagens helte. Hvad GØR en aktiv medborger? 1a - Drejebog - Hverdagens helte - s1. Indhold. Samfundsfag 1a - Drejebog - Hverdagens helte - s1 Hverda g e n s H E l t e Hvad GØR en aktiv medborger? Hverdagens helte Indhold Hvilken betydning har det, at vi som borgere tager ansvar for det samfund, vi er en

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

i fælles Færdigheder i fællesskab Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 3a - Drejebog - Færdigheder i fællesskab - s1 Indhold Fælles Mål Formål

i fælles Færdigheder i fællesskab Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 3a - Drejebog - Færdigheder i fællesskab - s1 Indhold Fælles Mål Formål 3a - Drejebog - Færdigheder i fællesskab - s1 r e d e h FÆrdig skab i fælles Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? Færdigheder i fællesskab Indhold Gennem øvelser med kropssprog, statuebygning og

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

kommunikation interpersonal Interpersonel kommunikation Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 4a - Drejebog - Interpersonel kommunikation - s1

kommunikation interpersonal Interpersonel kommunikation Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 4a - Drejebog - Interpersonel kommunikation - s1 4a - Drejebog - Interpersonel - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? Interpersonel Indhold Denne øvelsesrække består af to øvelser, der beskæftiger sig med i forhold til kulturmødet. Øvelsesrækken

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Læringsmål. Materialer

Læringsmål. Materialer I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

KulturmØde. Kulturmøde Rollespil. Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 6a - Drejebog - Kulturmøde - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål.

KulturmØde. Kulturmøde Rollespil. Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 6a - Drejebog - Kulturmøde - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål. 6a - Drejebog - Kulturmøde - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? Kulturmøde Rollespil Indhold Fælles Mål Denne øvelse er et rollespil, som beskæftiger sig med kulturmødet. Samfundsfag Færdigheds-

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

identifikation & Fa Ellesskab O M

identifikation & Fa Ellesskab O M identifikation & Fa Ellesskab D A O M K E T R I Indhold Dette er en legende vurderingsøvelse, hvor eleverne på kort og i forhold til forskellige identifikationsmarkører skal bevæge sig rundt i forskellige

Læs mere

Indfødsretsprøven. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 5a - Drejebog - Indfødsret - s1. Indhold. Fælles Mål

Indfødsretsprøven. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 5a - Drejebog - Indfødsret - s1. Indhold. Fælles Mål 5a - Drejebog - Indfødsret - s1 Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? Indfødsretsprøven Indhold Ind f Ø d s r e t Fælles Mål I denne øvelse skal I forholde jer til hvad medborgerskab og stats borgerskab

Læs mere

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS Udviklet af Ulla Hjorth Andersen (Arts Karriere), Susanne Kronborg

Læs mere

Demokrati og medborgerskab. Sidste dag i forløbet Vi opsummerer og gør klar til fremlæggelse H C Ørsted Gymnasiet Frederiksberg

Demokrati og medborgerskab. Sidste dag i forløbet Vi opsummerer og gør klar til fremlæggelse H C Ørsted Gymnasiet Frederiksberg Demokrati og medborgerskab Sidste dag i forløbet Vi opsummerer og gør klar til fremlæggelse H C Ørsted Gymnasiet Frederiksberg National identitet hvor dannes den? H C Ørsted Gymnasiet Frederiksberg 2 I

Læs mere

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,

Læs mere

HVAD ER SELV? Til forældre

HVAD ER SELV? Til forældre HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole

Læs mere

Den Gode Klasse. Hvad er Den Gode Klasse? Hvorfor? Formål

Den Gode Klasse. Hvad er Den Gode Klasse? Hvorfor? Formål Den Gode Klasse Hvad er Den Gode Klasse? Hvorfor? Formål Forældremøder Struktur og indhold Etik for møder i Den gode klasse Guide til ordstyrer Hvad er Den Gode Klasse? Den Gode Klasse er et forældrestyret

Læs mere

Ungeråd. Ungeråd. Hvad KAN en aktiv medborger? 3a - Drejebog - Ungeråd - s1. Indhold. Fælles Mål

Ungeråd. Ungeråd. Hvad KAN en aktiv medborger? 3a - Drejebog - Ungeråd - s1. Indhold. Fælles Mål 3a - Drejebog - - s1 Hvad KAN en aktiv medborger? Indhold Denne øvelsesrække handler om, hvordan man som ung kan få indflydelse. I øvelsesrækken bliver deltagerne inddelt i grupper, der skal agere ungeråd.

Læs mere

DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om depression. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm,

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om mad og måltider er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke

Læs mere

Læringsmål. Materialer

Læringsmål. Materialer I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

1. LÆRERVEJLEDNING. Hvad er mobning? Lærervejledning

1. LÆRERVEJLEDNING. Hvad er mobning? Lærervejledning Lærervejledning 1. LÆRERVEJLEDNING Hvad er mobning? Mobning - det handler om udstødelse Mobning er et dårligt mønster i en gruppe, hvor nogen bliver udstødt fra fællesskabet. Det opstår typisk i grupper,

Læs mere

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt

Læs mere

LÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald.

LÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald. TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / LÆRINGSSTILSTEST Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald. 1 LÆRINGSSTILSTEST / Når du kender dine elevers måde at lære på, kan

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet PTSD Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om PTSD. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som du finder

Læs mere

Sådan skaber du dialog

Sådan skaber du dialog Sådan skaber du dialog Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe ejerskab og engagement hos dine medarbejdere. Øge medarbejdernes forståelse for forskellige spørgsmål og sammenhænge (helhed og dele).

Læs mere

Hvad gør vi sammen, når vi kommer hjem?

Hvad gør vi sammen, når vi kommer hjem? Hvad gør vi sammen, når vi kommer hjem? DET FÆLLES BEDSTE Næste-skridt-workshops søndag d. 24. april kl. 10 14 for dit lokalområde. Forslag Fl facilitering af processen der er naturligvis metodefrihed.

Læs mere

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,

Læs mere

Barnets Bedste R D O MK A E T I

Barnets Bedste R D O MK A E T I Barnets Bedste T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse med diskussion i plenum fulgt op af kortere oplæg fra læreren. Med udgangspunkt i en fiktiv forestilling om, at eleverne skal passe en baby, konkretiseres

Læs mere

Mobning. Mobning. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 10a - Drejebog - Mobning - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål

Mobning. Mobning. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 10a - Drejebog - Mobning - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål 10a - Drejebog - - s1 Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? Indhold Denne øvelsesrække er en del af temaet om inklusion og eksklusion i forhold til fællesskaber. Ved at nuancere begrebet gennem

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Fokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer

Fokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer Fokusgrupper En metode til dialog om udvalgte temaer Oktober 009 Dansk Center for Undervisningsmiljø Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk dcum@dcum.dk tlf. + 7 00 Blommevej 0 DK - 890 Randers

Læs mere

Eleverne bliver bevidste om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.

Eleverne bliver bevidste om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag. I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der

Læs mere

Danseworkshop med MYKA: Polar Bear Facilitatorer: Mette Overgaard & Georgia Kapodistria

Danseworkshop med MYKA: Polar Bear Facilitatorer: Mette Overgaard & Georgia Kapodistria Danseworkshop med MYKA: Polar Bear Facilitatorer: Mette Overgaard & Georgia Kapodistria KORA-FORESTILLINGEN Gennem KORA får I snart besøg af danserne fra MYKA. Danserne fører jer gennem en forestilling,

Læs mere

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan

Læs mere

Modul 8 - AFSLUTNING 147 AFSLUTNING MODUL

Modul 8 - AFSLUTNING 147 AFSLUTNING MODUL Modul 8 - AFSLUTNING 147 AFSLUTNING 8 MODUL 148 Modul 8 - AFSLUTNING Modul 8 - AFSLUTNING 149 AFSLUTNING MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN: Børn har ret til at gå i skole

Læs mere

TAKEAWAY TEACHING TEMA: GRUPPEDANNELSE. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier. Udviklet af Rose Alba Broberg, CUDiM

TAKEAWAY TEACHING TEMA: GRUPPEDANNELSE. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier. Udviklet af Rose Alba Broberg, CUDiM TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier v TEMA: GRUPPEDANNELSE Udviklet af Rose Alba Broberg, CUDiM TAT undertema: Gruppedannelse, Rose Alba Broberg, CUDiM og Ekstern Lektor

Læs mere

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Skibet er ladet med rettigheder O M

Skibet er ladet med rettigheder O M Skibet er ladet med rettigheder T D A O M K E R I Indhold Dilemmaøvelse. Eleverne forestiller sig, at de skal sejle til et nyt kontinent, men for at nå frem må de vælge, hvilke nødvendige eller unødvendige

Læs mere

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn

Læs mere

MAD OG MÅLTIDER. God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole.

MAD OG MÅLTIDER. God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole. MAD OG MÅLTIDER Forløbet om mad og måltider kan du printe og lægge i Sundhedsmappen. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik faglig viden inden for mad- og måltider eller sundhed.

Læs mere

Idræt, 1. klasse længere forløb

Idræt, 1. klasse længere forløb Idræt, 1. klasse længere forløb Planlægning af tema Fag: Idræt Undring? Klasse: 1.b i april måned Forløb over 4 gange 2 lektioner Hvad er 1. maj en forandring fra og til? Hvad er det spændende ved at komme

Læs mere

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE 1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 0. 3. KLASSE 2 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Hvad er børns rettigheder? Modulet indledes med en snak om ordet rettigheder. Her arbejdes med elevernes forforståelse i forhold

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

GODE RÅD TIL MØDELEDER

GODE RÅD TIL MØDELEDER GODE RÅD TIL MØDELEDER Dette dokument er beregnet til dig som mødeleder. Dokumentet giver dig alle de nødvendige oplysninger og gode råd, så du bedst muligt kan forberede og afholde mødet. Det forventes

Læs mere

Eleverne kan fortælle om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.

Eleverne kan fortælle om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag. I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Eleverne kan tage deres egen puls og får forståelse for intensitets-forskellen mellem moderat- og højintensitet.

Eleverne kan tage deres egen puls og får forståelse for intensitets-forskellen mellem moderat- og højintensitet. I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Evalueringsresultater og inspiration

Evalueringsresultater og inspiration Evalueringsresultater og inspiration Introduktion Billund Bibliotekerne råder i dag over en ny type udlånsmateriale Maker Kits hedder materialerne og findes i forskellige versioner. Disse transportable

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Medbring bilag 1: Er du enig eller uenig // på en skala fra 1-10?. Læs øvelsen og bilag 1 igennem og overvej, om der skal stilles andre spørgsmål.

Medbring bilag 1: Er du enig eller uenig // på en skala fra 1-10?. Læs øvelsen og bilag 1 igennem og overvej, om der skal stilles andre spørgsmål. I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen, jf.

Læs mere

DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND?

DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND? DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,

Læs mere

DIALOG # 4. ForældreNE taler negativt om en elev skal man gribe ind?

DIALOG # 4. ForældreNE taler negativt om en elev skal man gribe ind? DIALOG # 4 ForældreNE taler negativt om en elev skal man gribe ind? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Forberedelse - Husk inden:

Forberedelse - Husk inden: Kære Underviser Nærværende undervisningsmateriale kan bruges som efterbearbejdelse af alle Superreals forestillinger. Det overordnede formål er at guide eleverne til at åbne op for selve teateroplevelsen

Læs mere

Borgerlyst - Mere handlekraft i hverdagen

Borgerlyst - Mere handlekraft i hverdagen Borgerlyst - Mere handlekraft i hverdagen Jeg ville ønske, jeg var en meget aktiv borger Selvfølgelig stemmer jeg Og betaler skat. Og prøver på at være et godt menneske Og sådan Ja OK. Jeg var vildt frustreret

Læs mere

Fællesskab. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 0 - Synopsis - Fællesskab - Vide - s1. 1 Fællesskabsdiagrammer

Fællesskab. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 0 - Synopsis - Fællesskab - Vide - s1. 1 Fællesskabsdiagrammer 0 - Synopsis - - Vide - s1 Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? I denne kategori har vi fokus på fællesskaber. Øvelsesforløbene er delt op i to emner: 1) Hvad ved en aktiv medborger om fællesskaber?

Læs mere

Forberedelse - Husk inden:

Forberedelse - Husk inden: Kære Underviser Nærværende undervisningsmateriale kan bruges som efterbearbejdelse af alle Superreals forestillinger. Det overordnede formål er at guide eleverne til at åbne op for selve teateroplevelsen

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

TEMA: DANNELSE AF STUDIEGRUPPER

TEMA: DANNELSE AF STUDIEGRUPPER TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier v TEMA: DANNELSE AF STUDIEGRUPPER Udviklet af Rose Alba Broberg, CUDiM TAT tema: Dannelse af Studiegrupper, Rose Alba Broberg, rose@cc.au.dk

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab; en uddannelse for demokrati-mentorer Når demokratiet er under pres, hvem skal så forsvare det? Når integration bliver til inklusion handler

Læs mere

Procesfremmende spørgsmål, refleksioner og øvelser

Procesfremmende spørgsmål, refleksioner og øvelser 1 Procesfremmende spørgsmål, refleksioner og øvelser Hvert modul begynder med et check in og afsluttes med et check ud Nedenfor findes forslag til introduktion og velkomst af deltagere ved EVARS. Når modulerne

Læs mere

Bordet rundt. Dobbeltcirkler. Sikrer at alle bidrager, og tilskynder eleverne til at tænke hurtigt. Læreren stiller en opgave, som har mange svar.

Bordet rundt. Dobbeltcirkler. Sikrer at alle bidrager, og tilskynder eleverne til at tænke hurtigt. Læreren stiller en opgave, som har mange svar. Bordet rundt Sikrer at alle bidrager, og tilskynder eleverne til at tænke hurtigt. Læreren stiller en opgave, som har mange svar. Efter tur giver eleverne deres svar på arket, og giver pen og papir videre

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

Eleverne kan i tale sætte hvilke livsstilfaktorer, der påvirker deres sundhed.

Eleverne kan i tale sætte hvilke livsstilfaktorer, der påvirker deres sundhed. Forløbet har til formål at arbejde med kompetenceområdet sundhed og trivsel. Øvelserne i forløbet tager udgangspunkt i kompetencemålet Eleven kan fremme egen og andres sundhed med udgangspunkt i demokrati

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

UU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b

UU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b UU længere forløb Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b Mål: Eleverne skal opleve, mærke og indse, at de har medansvar for og medindflydelse på at udarbejde en værdifuld løsning til en problemstilling

Læs mere

DIALOG # 1. Eleverne sladrer om en lærer skal man gribe ind?

DIALOG # 1. Eleverne sladrer om en lærer skal man gribe ind? DIALOG # 1 Eleverne sladrer om en lærer skal man gribe ind? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Fælles dannelsesmål og handleplan for Tibberupskolen klasse

Fælles dannelsesmål og handleplan for Tibberupskolen klasse Fælles dannelsesmål og handleplan for Tibberupskolen 0. 3. klasse Side 1 af 8 Ifølge Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 154 af 1. marts 2001 1 stk. 5 skal hensynet til undervisningens fremme

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

Forslag til aktiviteter i forforståelsesfasen

Forslag til aktiviteter i forforståelsesfasen Forslag til aktiviteter i forforståelsesfasen Forløbet kan introduceres med indhold og eventuelt læringsmål. Jeg kan reflektere over, hvilke typer instruerende tekster jeg kender. Jeg kan gøre mig tanker

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

Religion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark.

Religion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark. Q&A Religion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark. Resam tilvejebringer herudover fakta og viden samt understøtter

Læs mere

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK Kursus i mentorskab, interkulturel kommunikation og konfliktløsning Modul 2 August 2010 DAG 2 Mette Lindgren Helde/Bjarne Solberg CENTER FOR KONFLIKTLØSNING/MINDLIFT WWW.KONFLIKTLOESNING.DK/WWW.HELDE.DK/WWW.MI

Læs mere

Kommunalvalget 2017 er en oplagt mulighed for at påvirke rammerne for det sociale arbejde og dermed rammerne for dit arbejdsliv.

Kommunalvalget 2017 er en oplagt mulighed for at påvirke rammerne for det sociale arbejde og dermed rammerne for dit arbejdsliv. Notat Dato 17. maj 2017 MEB Side 1 af 8 Inspirationskatalog: - Sæt det sociale arbejde på dagsordenen ved kommunalvalget 2017 Kommunalvalget 2017 er en oplagt mulighed for at påvirke rammerne for det sociale

Læs mere

EN PRAKTISK GUIDE TIL EVENTS

EN PRAKTISK GUIDE TIL EVENTS EN PRAKTISK GUIDE TIL EVENTS INDHOLD OM DENNE GUIDE... 3 FØR-UNDER-EFTER... 3 DBf KAN HJÆLPE... 3 ORGANISERING: OPGAVE I DE LOKALE KLUBBER... 4 FØR EVENTET... 6 INTERNT... 6 EKSTERNT... 6 UNDER EVENTET...

Læs mere

Vores Danmark. Vores Danmark. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 4a - Drejebog - Vores Danmark - s1. Indhold

Vores Danmark. Vores Danmark. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 4a - Drejebog - Vores Danmark - s1. Indhold 4a - Drejebog - - s1 Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? Indhold Denne øvelse handler om, hvorledes forskellige mekanismer og midler kan virke ekskluderende eller inkluderende. Igennem øvelsen

Læs mere

Drejebogen - en workshopafviklers bedste ven

Drejebogen - en workshopafviklers bedste ven Drejebogen - en workshopafviklers bedste ven Workshopgruppen på Ungdommens Folkemøde 2018 har udviklet et simpelt drejebogs-format, som i stadeholdere kan bruge til planlægning og afvikling af jeres workshop.

Læs mere

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus).

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus). Elevmateriale Undervisningsforløb Undervisningsforløbet er tiltænkt elever på 5. klassetrin. Der arbejdes en uge med hver af de tre hovedpointer, i fjerde uge arbejdes der med refleksionsaktiviteter, og

Læs mere

DIALOG # 13. Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever?

DIALOG # 13. Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever? DIALOG # 13 Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating CSR Speed Dating Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating Hvem er målgruppen? Hvad går metoden ud på? Hvilke forudsætninger beror metoden på? Trin 1 Trin

Læs mere

Den Gode Klasse - på Tofthøjskolen. - om forældresamarbejde og fællesskaber for alle

Den Gode Klasse - på Tofthøjskolen. - om forældresamarbejde og fællesskaber for alle Den Gode Klasse - på Tofthøjskolen - om forældresamarbejde og fællesskaber for alle Forældre gør en forskel Sunde, stærke læringsfællesskaber for alle børn - skolen har brug for at alle voksne tager et

Læs mere

GØR DET SELV -GUIDE til kvalitative brugerundersøgelser i museer I GÆSTERNES STED. To metoder To personer To dage

GØR DET SELV -GUIDE til kvalitative brugerundersøgelser i museer I GÆSTERNES STED. To metoder To personer To dage GØR DET SELV -GUIDE til kvalitative brugerundersøgelser i museer I GÆSTERNES STED To metoder To personer To dage DET KAN I FÅ SVAR PÅ HVOR GODT IMØDEKOMMER UDSTILLINGERNE VORES MÅL? HVAD GØR INDTRYK PÅ

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

DIALOG. Tale TALE. Lærervejledning. Dialog. til BuildToExpress. Dialog. Lytte. Refleksion Tale DIA

DIALOG. Tale TALE. Lærervejledning. Dialog. til BuildToExpress. Dialog. Lytte. Refleksion Tale DIA sion sionrefleksion e Tale Refleksion le Lytte DIALOG TALE Dialog g Dialog RefleksionR TERefleksion R efleksiontale DI Dialog Refleksion Tale DIA Dialog Lærervejledning til BuildToExpress LEGOeducation.com

Læs mere

2. Håndtering af situationer i undervisningen

2. Håndtering af situationer i undervisningen 2. Håndtering af situationer i undervisningen Som instruktør kan du blive udfordret af forskellige situationer, som opstår i undervisningen. Nedenfor er nævnt nogle typiske eksempler med forslag til håndtering.

Læs mere

DIALOG # 15 SKAL MAN BRUGE FORÆLDREINTRA, NÅR DER ER KONFLIKTER?

DIALOG # 15 SKAL MAN BRUGE FORÆLDREINTRA, NÅR DER ER KONFLIKTER? DIALOG # 15 SKAL MAN BRUGE FORÆLDREINTRA, NÅR DER ER KONFLIKTER? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating CSR Speed Dating Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating Hvem er målgruppen? Hvad går metoden ud på? Hvilke forudsætninger beror metoden på? Trin 1 Trin

Læs mere

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1 Introdag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 1 Læringsmål At deltagerne får præsenteret sig selv og egne forventninger til kurset At deltagerne får viden om visionen for BOOST At deltagerne

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere