Transkript

1 Referat af borgermøde 24. april 2013 om strategisk energiplan 2013 Oplægsholdere: Borgmester Søren P. Rasmussen, Udvalgsformand Paul Knudsen, Centerchef Sidsel Poulsen og Teknik- og Energichef Per Wulf, Vestforbrænding. Til stede: Dorete Dandanel, Chritina stenberg Lillie. Begge medlem af kommunalbestyrelsen. Mødet blev afholdt onsdag d. 24. april 2013 i Lyngby Kulturhus, Kuhlausalen. Program: kl Velkomst Lyngby-Taarbæk Kommunes visioner på energiforsyningsområdet v/ Borgmester Søren P. Rasmussen og udvalgsformand Paul Knudsen kl Program, baggrund og hovedpointer i energiplan v/ Centerchef Sidsel Poulsen, Lyngby-Taarbæk Kommune Kl Energiplanen mere konkret hvor og hvornår? v/ Per Wulff, Teknik- og Energichef, Vestforbrænding kl Pause kl Holdninger og ideer til energiplanens indhold kl Den videre proces v/ Kristoffer Gottlieb, Konsulent, Lyngby-Taarbæk Kommune kl Afrunding Velkomst og introduktion Velkomst ved Søren P. Rasmussen. Herunder generel information om Strategisk Energiplan Baggrunden for planen er kommunalbestyrelsens beslutning om at satse på fjernvarme og at indgå et samarbejde med Vestforbrænding. Planen skal hjælpe til at udpege hvor der skal være fjernvarme og hvor der skal anvendes andre varmekilder. Beslutningen bygger på målsætningerne om at satse på ikke-fossile brændstoffer og reducere CO2 udslippet. Samtidig skal kommunen være testlaboratorium for nye grønne varmeforsyningskilder. Planen diskuterer således hvilke muligheder der hvor fjernvarmen ikke kommer ud på grund af samfundsøkonomi. Det omfatter varmepumper mv. Hvis man har kommentarer skal man indsende høringssvar til kommunen inden 3. maj. Det man siger i dag vil ikke formelt indgå som indsigelse. Program, baggrund og hovedpointer i energiplan Paul Knudsen fortæller lidt om aftenens program og planens baggrund: Senere fortæller Vestforbrænding om det tekniske og til sidst vil der være debat. Vi startede processen sidste år ved at vi bad Vestforbrænding om et oplæg til hvordan det kunne foregå, og holdt et møde med forskellige interessenter. Det er ikke kun et spørgsmål om fjernvarme, men også hvad der skal ske i de områder der ikke kan komme fjernvarme. Andre energiformer er mindst lige så velkomne. Det vigtigste er at vi har en plan for fremtiden Vi har fået en hjemmeside op og køre. Der er mange der allerede har været inde at besøge den. Det er fordi det påvirker alle kommunens borgere og det er et vigtig område. Det skal kobles sammen med Vidensby strategi byfortætning, LAR (lokal afledning af regnvand) projekter mv. Sidsel Poulsen præsenterer sig selv som centerchef for Miljø og Plan.

2 Kommunen har haft en varmeplanlægning fra 1980'erne. På det tidspunkt var det vigtigt at få økonomi i naturgasnettet, hvor Lyngby-Taarbæk Kommune er naturgas-kommune. Der er begrænsninger, hvorfor vi nu vil bruge andre ressourcer, bl.a. affaldsvarme : ny varmeplan. Navnet Strategisk Energiplan skyldes at den dækker andet end varme, men varmen fylder mest. Kommunalbestyrelsens mål er at så mange borgere som mulig skal tilbydes fjernvarme så billigt som muligt. CO2 reduktion, Testlaboratorium, prioritere lokale energiressourcer Der er områder i kommunen hvor man ikke i første omgang, og heller ikke på sigt, kan etablere fjernvarme. Vi kan sørge for at bruge så lidt energi som muligt Det handler om at mindske co2 udledningen, se på bymiljø og grundvand så vi ikke reducerer kvalitet. Det er en formel høring vi er i gang med. Planene er ude indtil 3. maj. Man har mulighed for at komme med høringssvar. Svar skal sendes til energiplan2013@ltk.dk. Energiplanen mere konkret: Per Wulf præsenterer sig selv som teknik- og energichef ved Vestforbrænding. Vestforbrænding har arbejdet meget med udbygningen af fjernvarmenet. Vestforbrænding prioriterer genbrug. Det der ikke kan genbruges, udnyttes til forbrænding. Essensen er udnyttelse af forskellige energiformer. Politisk mål: uafhængig af fossile brændsler opremser: geotermi, solvarme, overskuds-el mv. Stop for naturgas i nybyggeri år (2013) og stop for nye kedler i eksisterende bygninger i I arbejde m Strategisk Energiplan har vi kortlagt forbruget i Lyngby-Taarbæk Kommune. Omkring år 2030 kan hovedparten teknisk set omlægges til fjernvarme. Men der er også nogle regler. Forventer nogle lovændringer pga. Hvis man har en områdeafgrænsning skal der være samfundsøkonomiske fordele hvis man skal ændre denne afgrænsning. Der er et samfundsøkonomisk forrentningskrav på 5% i lovgivningen. Her indgår miljøomkostninger, skatter, mv. Hvis man opdeler Lyngby-Taarbæk Kommune i zoner. Man ser på zoner hvor bygningsmassen er nogenlunde ens. Ud fra samfundsøkonomien har man opdelt i fase 1, 2 og 3. Fase 1 kan samfundsøkonomisk umiddelbart konverteres til fjernvarme. På sigt vil dele af fase 2 formentlig også få fjernvarme. Fase 3 er de områder hvor det er dyrest at konvertere. Det er typisk villaområder. Fase 1 udgør lidt under halvdelen af det samlede energibehov. Fase 1 bør gennemføres snarest. Der skal lægges en masse rør. Det skal være økonomisk interessant at skifte, for at det er interessant for borgere og virksomheder. De områder i Lyngby-Taarbæk Kommune hvor det er meget dyrt, ligger på ca. 2,5 gange Vestforbrændings pris. Dele af fase 2 ligger i de områder hvor rørene kommer til at gå igennem. Det vil sige at dele af fase 2 vil også komme med i fjernvarmekonvertering. Det afhænger af en detailvurdering i forhold til de 5 %. Fase 3: Hvis fyret går i stykker i næste uge køb et nyt. Vi tror at der vil ske lovændringer, så man kan nå målene, og der vil også være en teknologisk udvikling. Der ligger en folder (Idékatalog for vedvarende energi) udarbejdet i samarbejde mellem Vestforbrænding og Lyngby-Taarbæk Kommune, som forklarer de forskellige løsninger: varmepumper, biomassekedler, solvarme, solenergi. Så der ligger tekniske løsninger. Og de kan også være økonomisk fordelagtige. Der er dog også ulemper, fx med hensyn til at man kan være nødt til at skifte centralvarmeanlæg. I nyere huse med gulvvarme, der er varmepumpeløsninger attraktive. Det videre forløb: Vi har sammen arbejdet på et projektforslag etape A. Kendetegnes ved at kunne forsynes udelukkende fra Vestforbrænding. Der er ikke behov at skulle lave biomassefyret anlæg det kommer senere. Der er et stort fokus på at komme i jorden hurtigst muligt. Etape A ca. halvdelen af fase 1. ca. 25 % af fjernvarmebehov til Lyngby-Taarbæk. Der ligger nogle varmecentraler på vejen langs hovedledningen i fase 2, som kommer på i etape A. Hovedledningen kommer til at løbe fra Gladsaxe til DTU. Planen er at starte hurtigst muligt. Spørgsmål:

3 Niels Houlund: Er transmisssons-nettet dimensioneret til det? Hvad koster det pr m rør at lægge? Hvorfor kan villaområder ikke få, når de kan i Gentofte, er det fordi de har visioner? Per Wulf: Transmissionsnettet. Allerede da hovedledningen blev påbegyndt blev det dimensioneret til forsyning til Lyngby-Taarbæk. Der vil også være lokal spids- og reservelast. Vi har aftale med bl.a. Novo Nordisk, i de perioder er ikke er affaldsvarme nok kr. meteren. Gentofte FV er lige så omfattet af varmeforsyningsloven. Dvs de har kunnet leve op til 5 %. Område 15 kan som helhed ikke leve op til 5 %. Vi starter med at tage fat på de områder hvor der ikke er komplikationer. Naturgasselskabet er høringsberettiget og kontrol beregning. Dialog m HMN. Men villaområder. Meget store, meget gamle villaer har stort varmeforbrug, det kan være medvirkende. Der vil blive screenet i område 15, ligesom 11, når vi kommer dertil. Paul Knudsen: pausen droppes Steen Nielsen: Hvis område 15 ikke kan klare 5 %, hvorfor kan fase 1? Med hensyn til område 8, der er 24 husstande, hvorfor skal den del med i fase 1? Per Wulf: De få huse i område 8 ligger tæt på kanterne, så der skal ikke mange rør til, hvorfor det kan betale sig. Kortet e lavet på baggrund af oplysninger fra BBR. Det er en grov gennemgang og bestemt ikke en detailgennemgang endnu. Det er tanken at gå ind og vurdere, blokvarmecentraler. Det er i første omgang regnet ud fra nøgletal. Janni Rosendal Olsen, LAB: Er interesseret i økonomi ift tilslutning, hvad koster det og hvad skal der til? Vi forventer i den almene sektor en form for rabat ift tilslutning da vi udgør en stor mængde kunder! Vil gerne have bedre kort. Grundprincippet er at der er sammen prisstruktur til alle. Taksten er lavere til større kunder en til små, fordi det er billigere pr MW. Men vi må ikke lave individuelle rabatsatser. Det er fordi det er fælleseje. Det er det samme princip i naturgas. Konverteringen vil medføre lukrative tilbud, så store kunder betaler ikke selv tilslutning. Hans Jørgen Henriksen, område 3: Hvordan er udsigten i områder med enfamiliehuse? Hvis man ligger lidt langt væk fra hovednettet har det lange udsigter. Kan ikke svare på hvornår det bliver. Vi gik i gang i september og har ikke detailplan på det øvrige. Hovedsystemet forventes etableret indtil De første kunder forventes på måske allerede ved udgang af Herefter vil vi se på forgrening. Forventer at være færdig med fase 1 omkring NN: Jeg vil gerne vide hvordan man kan kalde fjernvarme for grøn energi. I har for meget varme, så man må forudsætte at der er et stort forbrug, bl.a. plastik og aviser. At afbrænding er bedre end at smide væk, er en begrænset måde at se det på. I henhold til lovgivningen må man ikke smide på losseplads. Vestforbrænding arbejder på frasortering af plast. 40 % af energien stammer fra affaldsafbrænding. NN: Hvad med alt affald om sommeren.

4 Der er rigelig kapacitet til at udnytte. Varme skubbes ud i Øresund. dvs ved at skubbe affaldsvarme i områder hvor der i dag er naturgas, bliver det mere grønt. I den samlede plan for Nordsjælland ønsker man konvertering. Det er målet at få kapaciteten ned og erstatte af geotermi. Lyngby-Taarbæks plan er visionær nok til at det kan hænge sammen med den lange plan om at gå fra individuelle anlæg til vedvarende energi, hvor affaldsvarmen vil udgøre en vigende andel. I den beslutning vi traf sidste år indgår et krav om indtænkning i den regionale plan. Hvis vi ser på landkortet er der fjernvarme i Gentofte, Gladsaxe og Rudersdal. Der er mulighed for en kobling på alle 3 strenge. Lyngby-Taarbæk er selv en del af Vestforbrænding og vi har netop valgt at arbejde mod øget kildesortering, så vi ikke bare brænder det hele af. Klaus Dahl: Affaldsforbrænding har hørt at der importeres affald. Nej. Vestforbrænding anvender bl.a. affald fra genbrugsstationen. Erik Friedrichsen, Bondebyen: Jeg er ked af at det går lige uden om Bondebyen. Der er særlige forhold i Bondebyen: solfangere er forbudt og der er for lidt plads til jordvarme. Tag dog Bondebyen med. Kan man ikke bruge Mølleåen til at få varme ud af. Vi vil lave en detail samfundsøkonomisk vurdering af Bondebyen. Det vil ikke blive i etape A, men hvis det kan gøres samfundsøkonomisk vil det muligvis blive i etape B. Jan Krogsgård, zone 3 rækkehuse: I må gerne tag med tilbage til byrådet at det er rigtig fint og gerne mere af det. Udrulning af hensyn til letbanen? samfundsøkonomi 5% - Sondringen ml faser og zoner. hvornår gælder de 5%? Generelt har kommunalbestyrelsen stort fokus på området, dels klima-mål, men også sikring af billigst mulig energi, herunder at der ikke er forsyningspligt, men forsyningsønske. Letbanens linjeføring er fuldstændig afklaret. Sammenhængen er at de områder hvor letbanen skal igennem er der hvor der også er en masse mennesker, en masse kunder. Vi skal ikke lægge rør, for derefter at flytte dem når letbanen skal etableres. Zoner: zoner1 19. Opdeling anvendt til første screening. Opdelt efter at danne ensartede områder. faser: Når man tager summen af 10, 14 og 11A giver det en samfundsøkonomisk forrentning på over 5 %. Det er ikke i tråd med lovgivningen at medtage mindre rentable områder i en etape igennem udligning. Vi holder os striks til loven for at undgå forsinkelser. Poul Erik Christensen, Virum: Det er et godt initiativ at reducere CO2 aftryk. Nu er det jo mest en fjernvarmeplan. Hvad har kommunen af planer for dem der ikke får fjernvarme. I forhold til naturgasselskabet hvis man kobler sig af kan man risikere at få en regning? Et alternativ er at fortsætte på naturgas lidt endnu. Fjernvarme et stort instrument. Meningen er at der skal tænkes hele vejen rundt. Det er todelt. En ting er at være miljøvenlig, en anden er at minimere forbruget. Der er en store boligmasse af huse fra før man havde den tænkning. Der er ved at blive stablet et projekt på benene: det skal være let for den enkelte husejer at få råd og vejledning. Konvertering og afkoblingsomkostninger: Vestforbrænding og HMN laver aftale om retningslinjer. Vestforbrænding betaler HMN for at afgive den enkelte kunde.

5 Christina Stenberg Lillie: Vidensby der kommer i løbet af året nogle borgermøder i de enkelte GF om efterisolering mv. Klimastrategi regnvand, CO2. Der er mange planer. Niels Houlund: Når man ser på geotermi, hvis det allerede findes i området, må det være nemt at få godkendt? Sidsel: Det er ikke en smal sag, der er retningslinjer for hvordan det skal godkendes, det handler om at beskytte grundvandsressourcer når man borer. Det er en af grundende til at det kunne være mere hensigtsmæssigt at lave nogle centrale anlæg. Niels: Det er et problem når man er i fase 3. Udvikling går rigtig stærkt. Så man kan ikke være for kategorisk i afvisning af hvad der kan betale sig. Erik Friedrichsen, Bondebyen: Støj: alle anlæg larmer, brummer, snurrer og vibrerer. Der må bare kunne sættes nogle grænser. Det må man kunne isolere sig ud af. Kan man ikke stramme reglerne? Vi fokuserer på både estetik og støj. Så jeg tror ikke at bekymringen behøver være stor, for at at der vil blive støj som man ikke kan leve med. Erik Friedrichsen, Bondebyen: Der er sat mange kondenserende fyr-fiduser op i Bondebyen. Og det ser ikke pænt ud. NN: Teknologien udvikles hurtigt. Måske skulle man give naturgasnettet en mulighed for at overleve. Vi er ikke ude i at afskaffe naturgas i morgen. Vi kigger på hvad der hænger sammen økonomisk i dag og på hvad der kan lade sig gøre om 5 10 år. Niels Peter Astrupgaard: Jeg har lavet Varmeplanlægning i 80'erne. Er glad for de 5%, netop fordi der sker en udvikling i samfundet. Det er ikke sikkert at fjernvarme er smart om nogle år. Måske kommer der nulenergihuse, uden behov for fjernvarme. Vidensby hvordan er det tænkt ind i det her? Er ansat i virksomhed som laver stålkraftværker som godt kunne passe ind. Lokal virksomhed. Vidensbyen er en essentiel del af det. Det er en tankevækkende størrelse. Vidensby vil gerne understøtte lokale virksomheder. Når planen er vedtaget vil der blive inviteret ind der hvor det giver mening. Jørgen Bo Madsen, Hjortekær: Er glade for beslutning om fjernvarme og Vestforbrænding, som er seriøs leverandør der overholder lovgivning. Hjortekær har Danmarks dyreste varme. Vi vil gerne på aller aller først, for omkostningerne kan halveres fra påkoblingen. Det er teknisk muligt at lade Holte Fjernevarme levere varme til Hjortekær. Ønsket er fremført tidligere. Alle i kommunalbestyrelsen er klar over problemet og klar på at løse det hurtigst muligt. Der er fokus på den særlige udfordring. Det er også i fokus hos os. Der er store omkostninger ved LKV anlæg. Det er vigtig at få løst disse problemstillinger hurtigst mulig. Den videre proces: Sidsel:

6 Det her er jo kun ét af de møder der er planlagt. Dette møde ligger i høringsperioden. Det er vigtigt at vi får kommentarer mv ind inden 3.maj. Der er planlagt møder som skal handle om noget af det andet end fjernvarme. Vi skal have fokus på hvad der skal ske i de områder der ikke er fase 1 eller 2. Brochurer om energiforbruget og alternative energiformer er tilgængelige. Vi vil gerne invitere alle grundejerforeningsformænd op til sommerferien og fortælle om mulighederne i de områder der ikke foreløbigt vil blive tilbudt fjernvarme. I efteråret kan et par grundejerforeninger få besøg af "for enden af veje", hvor der konkret vil blive set på hvad man kan gøre ved bestemte huse. Og så har vi lavet en hjemmeside sammen med Vestforbrænding om hvad der sker, og man kan abonnerer på et nyhedsbrev. Endeligt kan man ringe. Tak for i aften og på gensyn.