Udviklingsplan Det selvejende dagtilbud Børnehaven Kernehuset Smedebakken Hjortshøj

Transkript

1 1 Udviklingsplan Det selvejende dagtilbud Børnehaven Kernehuset Smedebakken Hjortshøj

2 2 Lokal udviklingsplan for Indholdsfortegnelse. Præsentation og grundlag. Side 3-5 Præsentation Grundlag (dagtilbudsloven og B & U udviklingsplan) Værdigrundlag Lærings og udviklingsforståelse Dagtilbuddets mål og opgaver. Side 5-11 De pædagogiske strategier De seks læreplanstemaer Mad og måltider Rummelighed. Side Børn med særlige behov. Strategier for forældresamarbejdet. Side Status og udviklingssamtaler/forældresamtaler Bestyrelsessamarbejde Forældresamarbejde Respekt for grænser. Strukturelle rammer. Side Ledelse Personale Organisation Drift Kommunikation. Side Intern Ekstern Selvejendes netværk Dagtilbuddets aktuelle indsatsområde. Side Formidling til forældrene Venskaber/relationer/inklusion Ude liv Evaluering. Side 20-22

3 3 Præsentation og grundlag. Præsentation. Kernehuset er en selvejende institution, der har driftsoverenskomst med Århus kommune. Børnehaven blev startet den 1. april 1972, efter at have været udflytterbørnehave for børn fra Århus midtby siden Vi har til huse i Hjortshøjs gamle kommuneskole, der blev opført i Skolen fungerede frem til 1965, hvor den nye Virup skole blev bygget. Vi er normeret til 35 børn i alderen 3 år og indtil skolestart. I Kernehuset er der i alt syv medarbejdere. Vi er en leder, tre pædagoger, tre medhjælpere og 10 HK timer. (fra den til den er der desuden ansat 2 pædagoger i ekstra timer/stillinger) Vi har periodevis praktikanter, og jobtrænings personale. Kernehuset er en funktionsopdelt institution, tænkt ud fra strategiske valg, ressourcer og fysiske rammer. Det fysiske miljø spiller en væsentlig rolle for os, ud fra betragtningen om hvordan børns selvstændighed og initiativ fremmes eller hæmmes. Børn skal selv kunne nå og vælge frit, hvad der tiltaler og inspirer dem. Børns mulighed for udfoldelse i de fysiske rum på egne betingelser, er ikke kun afhængigt af rummets størrelse, placering og lysforhold, men også af selve indretningen. Dagligstuen er indrettet med spil. Havestuen er indrettet med sofa, puder og bøger, rummet skifter karakter efter hvad der interesserer børnene og efter de projekter der arbejdes med. Et rum er indrettet til gymnastik, med instrumenter, en spejlvæg samt en udklædnings væg. I den anden ende af huset er indrettet værksteder, træværksted, naturværksted, plads og legetøj til konstruktionslege. På første sal er der indrettet computer til børnene. Kernehusets legeplads giver en fantastisk mulighed og rum for en masse anderledes oplevelser end inde. Legepladsen er dejlig stor med mange gode gemmesteder, en skurvogn, skygge som solsteder og udfordringer motorisk. Vi har også en sansehave, der giver mulighed for rollelege, sanseoplevelser og mulighed for at stresse af. Børnene kommer fra parcelhus kvarterer, andelsboligforeninger (herunder det økologiske andels samfund) og fra almennyttigt boligbyggeri. Klientellet er fortrinsvis fra middelklassen med mellemuddannelser. Grundlag. Vi arbejder under dagtilbudsloven, der giver de overordnede retningslinjer for arbejdet med 0 6 års børn i daginstitutioner, herunder de seks læreplanstemaer 8. (Trådte i kraft den 1.august 2004) Dertil er vi gennem driftsoverenskomsten forpligtet til at efterleve de retningslinjer for børn og unge, der er vedtaget af Århus kommunes byråd. Kernehuset arbejder ud fra Århus kommunes udviklingsplan hvor ROYE modellen bruges som styringsredskab. ROYE = ressourcer, organisation, ydelser og effekt. Århus kommune B & U vision er. Glade, sunde børn og unge med selvværd. Personlige robuste, livsduelige og kreative børn og unge, som har et højt fagligt niveau og som er rustede til at møde fremtidens udfordringer. Børn og unge, der oplever medborgerskab og bruger det. Byrådet har vedtaget at alle ansatte i Århus kommune skal arbejde ud fra tre værdier. Troværdighed. Respekt Engagement Værdigrundlag I Kernehuset har vi derudover vores eget værdigrundlag der er vedtaget af bestyrelsen og danner

4 4 udgangspunkt for det pædagogiske arbejde. At opleve omsorg og tryghed. At få muligheder for at udvikle sig. At have selvværd, kunne rumme sig selv og andre. At kunne mærke og udtrykke egne følelser og behov. At være en del af et fællesskab. At være ansvarlig. At kunne samarbejde. At opleve og udtrykke livsglæde, sjov og humor. Det skal opleves trygt for barnet og forældrene at komme i Kernehuset. Barnet skal føle sig tryg og imødekommet. Barnet skal kunne regne med de voksne, når barnet trænger til trøst eller hjælp. Hvis trygheden tabes skal den hurtigt genskabes. Børnene skal føle sig respekteret som det unikke menneske de er og for det de hver i sær kan byde ind med til fællesskabet. Omsorg er at være nærværende, lyttende, have forståelse for det enkelte barns behov og udvikling. Børnene skal have hjælp til selv at kunne løse konflikter og være ansvarlige og derved give hinanden plads og omsorg. Lærings og udviklingsforståelse. Vores læringsforståelse bygger på erkendelsen af: At børn har forskellige måder at lære på At barnet udvikler sig, når det får nøjagtigt så meget hjælp, at det udnytter sit potentiale fuldt ud og derved klarer den stillede opgave, som skal ligge indenfor nærmest zone for udvikling.(lev S. Vygotsky) At barnet lærer gennem leg, aktiviteter og ikke mindst relationer i hverdagen. At et gensidigt forpligtende samarbejde mellem forældre og personale skaber det optimale grundlag for barnets trivsel, læring og udvikling. At vores indsats skal vurderes og evalueres med udgangspunkt i en fælles fastlæggelse af hvad barnet skal kunne på forskellige udviklings og alderstrin. (status samtaler) Menneskesyn Udgangspunkt for arbejdet i vores børnehave, er baseret på en grundlæggende respekt for det enkelte menneske. Det er vigtigt, at børnene oplever, at de voksne nyder og holder af samværet, deres kunnen, deres tænkemåde, deres lyst til at eksperimentere, udforske og fordybe sig, og at få og give opmærksomhed til hinanden. Der skal tages hensyn til forskelligheder både kulturelt, socialt og kønsmæssigt, men også til fællesskabet. Barnet skal kunne udvikle sig i sit eget tempo, da et hvert barn har sine egne behov, følelser, temperament, ønsker, valg, meninger og sin egen baggrund. Derfor er respekt, lydhørhed og indlevelsesevne meget vigtige egenskaber hos den enkelte medarbejder. Børnene har medbestemmelse i det omfang deres alder og udviklingstrin tillader det. Men det er de voksne, der har ansvaret for at vurdere, hvor og hvornår medbestemmelse og indflydelse er reelt muligt. Så det vil være naturligt at kalde det for fælles bestemmelse børn og voksne imellem. Det vigtigste for os er at udvise respekt, lytte til og være opmærksomme på børns følelser. Børn er faktisk i stand til at træffe mange kvalificerede beslutninger, dog uden altid at være i stand til at se konsekvenserne af/tage ansvar for disse. Vi tilstræber, at der er så få regler i børnehaven som muligt. Mange regler og meget moral giver for lidt plads til individuel behandling og begrænser ofte børnenes udfoldelsesmuligheder. De regler vi har, skal være naturlige og forståelige. Der skal selvfølgelig være regler for sikkerhed og etiske regler, der lærer børnene respekt for hinanden og for de ting der omgiver os.

5 5 Læringsrum Relationer mellem børn og voksne er centrale for børns udvikling. Derfor arbejder vi også med at styrke, forbedre og udvikle relationer mellem personalet og børnene. Viden og forståelse om de tre læringsrum er et vigtigt redskab i vores arbejde. De voksnes pædagogiske kompetence/mål: Voksen skabt læring: Den voksne går foran barnet. Voksen støttet læring: Den voksne går ved siden af barnet. Leg og spontanitet: Den voksne går bagved barnet. Barnets kompetence/mål: Kan ikke endnu betyder: at barnet hverken selv eller med aktiv støtte og hjælp fra en anden mestrer kompetencen. Barnet overlader initiativet til en anden eller opgiver fordi det ikke kan endnu. Der er potentiale for trivsel, læring og udvikling. Kan med hjælp betyder: barnet er afhængig af, at nogle hjælper det. Det kan være et andet barn eller en voksen, som vejleder, holder, støtter, inspirerer eller hjælper aktivt til. Kan næsten selv: betyder, at barnet i kraft af egen indsats er lige ved at beherske kompetencen. Barnet træner og øver sig og er ikke afhængig af hjælp fra andre. Kan betyder: at barnet mestrer kompetencen. Institutionens mål og opgaver. De pædagogiske overvejelser og strategier. Pædagogisk må vi hele tiden være i bevægelse/forandring i takt med det samfund vi lever i. Det gælder også de fysiske rammer, der også skal være foranderlige i forhold til de aktuelle behov for husets børn og voksne. (læringsstile) De voksne skal acceptere tingenes anvendelighed kan være til mere og andet, end det umiddelbart er skabt til. Det er vigtigt, at børnene får lov at gøre deres egne erfaringer, og at vi som voksne er i stand til at se tingene fra børnenes perspektiv. De voksne skal være engagerede, begejstrede, og være i stand til at reflektere/revurdere sig selv og den verden vi er omgivet af. Voksen rollen er: at udforske verden sammen med børnene, give dem gode oplevelser, ideer der pirrer deres nysgerrighed, sanser, følelser og fantasi. Vi skal være i dialog indbyrdes og med børnene. Vi skal være troværdige modeller, være til at stole på og mene det vi siger, altså være ærlige medspillere. Vi skal se muligheder frem for begrænsninger. Vi skal skabe grobund for gode og trygge samværsformer og tilføre leveregler som omtanke, og respekt for hinanden og dermed skabe en samhørighed, så vi ikke ender med at være os selv nok. Det er vigtigt at børnene oplever verden uden for børnehaven, naturen og det omkringliggende samfund. I Kernehuset arbejder vi med læring og udvikling i henhold til de 6 læreplanstemaer, der er fastlagt i dagtilbudsloven 8. Afsættet for de pædagogiske læreplaner skal være hensynet til børnenes interesser og kompetencer og skal samtidigt give pædagogerne mulighed for et fagligt udviklende og lærerigt arbejdsliv og skabe sammenhæng mellem et godt børneliv og pædagogliv. Læreplanerne skal kunne forstås, skal være vedkommende og give god mening for den enkelte pædagog. I vores institution skal der være en rød tråd der går igennem det pædagogiske arbejde, så læreplanerne kan ses, opleves og dokumenteres som en meningsfuld integreret del af institutionens samlede pædagogik. Personalet vil arbejde systematisk, synligt og kvalificeret med børns læring. Vi vil dokumentere skriftligt, ved at skrive logbøger, praksisfortællinger. På den måde får vi fokus på skriftligheden og vi får en dokumenteret viden, vi kan evaluere ud fra. Vi vil evaluere de enkelte forløb på personalemøderne. Personalet der er ansvarlige for de projekter der arbejdes med, har ansvaret for at skrive projektet i ROYE modellen

6 6 De seks læreplanstemaer. Sproglig udvikling, alsidig personlig udvikling, sociale kompetencer, natur og naturfænomener, kulturelle udtryksformer, krop og bevægelse. Læreplan for sproglig udvikling. Sprog er kommunikation og samvær. Det at snakke sammen, lege med sproget og at skabe nærvær, det skaber sproglig udvikling. Sproget udvikles gennem et for barnet relevant samvær. Det kan være omkring billeder, ude i naturen, over madpakkerne og ved fortællinger eller oplæsning af bøger. Det kan være at synge og lave rim og remser. Sproget giver indhold og mening når det bruges aktivt. Handleplan for sproglig udvikling. Sammenhæng og årsag for valg: Barnets sprog er afgørende i forhold til barnets udvikling og muligheder for at skabe venskaber og derved dele tanker og følelser med andre. Børnehavens indsats i forhold til sprog er væsentligt i forhold til 95% indsatsen. Ressourcer: I Kernehuset er der ansat en sprogpædagog der har fuld PD indenfor sprog høre og talevanskeligheder, samt har taget sprogvejlederuddannelsen. Sprogpædagogen har fokus på de sprogsvage børn og på at skabe et udviklende sprogmiljø. Den sproglige indsats er løbende til debat på personalemøderne for til stadighed at uddanne personalet. I alle grupper bliver der arbejdet med barnets bog Organisation: Alle børn i treårs alderen tilbydes sprogscreening. Vi dokumenterer barnets sproglige udvikling. Forældrene bliver inddraget i handleplanen. Udarbejdelsen af handleplanen sker sammen med primærpædagogen, evt. henvisning til tale-hørekonsulent. Ydelse: Børn anvender først det situationsafhængige sprog, de taler om det der er nærværende og tilstede. Denne basis er senere fundamentet for det situationsuafhængige sprog, det der ikke er til stede, det der skete i går eller som skal ske i fremtiden. Vi er nærværende voksne, der skaber ro og griber chancen for en snak med barnet. Vi vil forundre børnene med nye ord. F.eks. Peter Plys bliver læst op, pædagogen kommer til det sted i bogen hvor Peter Plys trimler ud af sengen, pædagogen standser læsningen og spørger børnene Hvad betyder trimler Vi er opmærksomme på de tavse børn Vi læser bøger (dialogisk) så børnene kommer på banen. Vi spørger ind til barnets fortællinger, holder samtalen i gang, med vores spørgsmål Vi prioriterer at snakke med børnene når vi spiser. Vi indbyder til en snak, ved selv at fortælle en sjov historie eller oplevelse Vi laver rim og remse, hvilket giver barnet sprogforståelse. Vi laver teater, rytmik, synger og spiller. Vi benytter TRAS metoden, vi skriftsprogstimulerer ved at skrive i barnets bog, og skriver børnenes historie ned på de tegninger børnene selv har produceret. Vi har traditionen med at børnene på skift har et tøjdyr med hjem og børnenes oplevelser med dyret bliver nedskrevet og læst højt for gruppen. Det har den betydning og erfaring for barnet, at barnets oplevelser bliver skriftliggjort og formidlet. Dette giver børnene skrifts sprogstimulering og stimulerer læselysten. Barnets navn står på alt hvad der vedrører barnet. Barnet lærer hurtigt at genkende og skrive sit navn. På børnenes legekasser er der beskrevet kassernes indhold F.eks. Lego, Playmobil, Blyanter. Det giver mening og børnene lærer helords læsning, der får betydning for deres evne til at læse og skrive. Barnet øver sig sprogligt ved at læse, kigge i bøger, få fortalt historier, spille spil, se teater, lege med rim og remse, ved at lytte, stille spørgsmål, få svar og give svar. Herigennem styrkes barnets evne til at udtrykke sig og kommunikere med andre. Særlig indsats i forhold til udsatte børns læring. Vi arbejder i små grupper, hvor den særlige indsats er at styrke ordforrådet gennem leg og aktiviteter. I samarbejde med forældrene laves der handleplaner og aftaler om fremtidligt indsats i

7 forhold til stimulering af sproget. Den fælles indsats mellem børnehave og hjem kan f.eks. være at vi en periode aftaler at snakke, lege og læse om bondegårdsdyr. Vi anvender specialpædagogisk materiale og specialindsats af tale-hørekonsulenten. Effekt: Målet er gennem aktiviteter at stimulere barnets sproglige kompetencer, skriftsprogs stimulere og stimulere læselysten. At barnet kan anvende sproget til at kunne formulere sig over for andre, give udtryk for følelser og løse konflikter verbalt. Når barnet spørger om et ords betydning Når barnet anvender rim og remse Når barnet fortæller om oplevelser eller fortæller historier. Når barnet skriver legeskrift. Når barnet interesserer sig for oplæsning. Når barnet kan skrive sit eget navn. Evaluering: Gennem praksisbeskrivelser, børnenes bøger, dokumentationsmaterialet der gennemgås på personalemøderne. Hvad kan forældrene gøre: Forældrene kan være lyttende, nærværende, tale med, synge, læse, sætte ord på dagligdagen som: farver, begreber og tal. At stille spørgsmål, at gentage ordet korrekt, så barnet hører den rigtige udtale af ordet Alsidig personlig udvikling. Indsats: Barnets alsidige personlige udvikling Sammenhæng og årsag for valg: Alle børn skal opleve en glæde ved at have sin hverdag i Kernehuset. Det enkelte barn skal have mulighed for at udvikle selvværd, selvtillid og have overskud til fremtidligt udvikling og læring. Barnet skal have udviklet empati og dannelse. Ressourcer: Personalet er gode rolle modeller. Forældrene bliver respekteret for deres rolle som eksperter, på deres eget barn. Organisation: Selvværd udvikles, når den voksne drager omsorg for barnet og sikrer at fundamentale behov dækkes. De voksne skal skabe et rum, hvor barnet kan få lov at give udtryk for sine følelser. Selvtillid skabes ved at barnet får aldersvarende udfordringer og opgaver, det kan mestre. (Nærmeste udviklings zone) Barnet vil tro på sig selv. Børn viser og prøver at forstå andre børns følelser, når de selv møder empatiske voksne. Ydelse: Barnet skal føle sig velkommen i børnehaven, passet på og møde nærværende, anerkendende og indlevende voksne der kan skabe tillid og tryghed. De voksne lytter og hjælper med at sætte ord på barnets følelser. De voksne stiller krav til børnene og regner med dem. Der bliver talt i respektfuld og anerkendende tone. Personalet giver knus og opmærksomhed. Barnet skal lære sine egne personlige grænser og ønsker at kende, samtidigt med at barnet føler sig som en del af fællesskabet. Barnet øver sig gennem udfoldelse, leg, i samspillet med andre og gennem relationer i tætte venskaber. Effekt: At barnet føler sig værdsat og respekteret. At barnet har tillid til sig selv og de mennesker barnet omgås. Når barnet oplever sejre, jeg vil, jeg tør, jeg kan, får barnet tillid til egen formåen og selvværdet udvikles. Barnet skal opleve sig selv som værdifuld i fællesskabet. Når barnet tør stille sig i centrum, når vi leger vis hvad du kan eller når vi spiller skuespil. Når barnet tør sige fra og til. Når barnet tør noget nyt, det før ikke turde. Når barnet trøster et andet barn. Når barnet kan udsætte egne behov til fordel for andres og tilbyde andre sin hjælp. Når barnet kan opfordrer og inviterer andre til at være med i det sociale fællesskab. Når barnet kan håndtere andre børns udfordringer og afvisninger. Hvad kan forældrene gøre: Forældrene kan lytte og respondere på deres barns emotionelle oplevelser. Forældrene kan fortælle personalet om de problemer der er i hjemmet og de problemer 7

8 8 deres barn tumler med. Sociale kompetencer. Sociale kompetencer. Sammenhæng og årsag til valg: Barnets dannelses af identitet og tilegnelse af sociale kompetencer udvikles i fællesskabet og i relationen med andre. Ressourcer: I Kernehuset har vi opdelt børnene i tre mindre grupper, for at kunne skabe nærvær og overskuelighed. Organisation. Personalet er fordelt på de tre grupper og er primær voksne for det antal børn der er i gruppen. Ydelse: De voksne skal sikre at børnene anerkendes og respekteres ved at have en anerkendende tilgang til børnene. Personalet skal give plads og rum til fordybelse, nærvær og vejlede barnet i at sætte ord på egne følelser, samt lytte til, se på og tolke andres følelser. Barnet skal have mulighed for at sige til og fra i forhold til aktiviteter og legekammerater. Personalet informerer barnet om aktiviteter og delagtiggør ér barnet i beslutninger. Personalet hjælper med at synliggøre barnets forslag til de øvrige børn. I samspil og relation til de øvrige børn lærer barnet at knytte venskaber og fungere som en del af en gruppe. Barnet øver sig i at udtrykke egne følelser og samtidigt forstå og respektere andres ideer og følelser. Barnet får gennem samspillet med andre børn, ved voksen støtte, et grundlag for at indgå i nære relationer til andre mennesker. Effekt: At barnet lærer at sætte egne grænser. At barnet kan rumme fejl, afslag og afvisning At barnet bliver aktivt skabende i den kultur vi har i huset. At barnet hjælper, er loyal, trøster og genetablerer venskaber. Barnet lytter, fortæller, svarer, spørger og deltager i fællesskabet. Hvad kan forældrene gøre: Forældrene kan støtte op om de sociale relationer, ved at invitere venner hjem. Lytte til deres barns fortællinger og informere personalet om eventuelle problemer Naturen og naturfænomener. Natur og naturfænomener Sammenhæng og årsag for valg: Barnets oplevelser og erfaringer i og med naturen er både følelsesmæssige, kognitive, krops- og sanselige. Derfor er naturen et utroligt vigtigt udviklingsrum. Ressourcer: Der er ingen omkostninger forbundet med skovbørnehaven, eller ophold i naturen. Vi prioriterer at gå i små grupper, således bliver der ro og rum til de resterende børn. Organisation: Vi arrangerer ture ud i naturen og skovbørnehave for grupperne to gange om året. Legepladsen er indrettet, så den giver rum til leg, forskellige oplevelser og sansning. De fire elementer (jord, ild, vand og luft) er en del af børnenes liv ude. Vi arrangerer forskellige tiltag der betyder at børnene bliver overrasket. Således er det aldrig kedeligt og trivielt at være ude. Vi vil give børnene æstetik for naturen, ved at vi værner om naturen, gennem kompostering, ved at samle affald op og konkret - fredags oprydning/renholdning af legepladsen. Ydelse: Vi indkøber litteratur og bruger IT, der opkvalificerer svarene på børnenes spørgsmål. Vi besøger den samme skov hele året. (Privat skov) Vi arrangerer overraskelser der inspirerer børnene.(laver kakao, pandekager på bål) eller der er en overraskelse gemt i et træ, når vi er i skovbørnehave. Vi vil at børnene skal opleve naturen med alle sanser og som et rum for leg og fantasi, hvor man kan

9 udforske verden. (fiskenet og opfangningskasser med lup, er naturligvis med i rygsækken) Børnene skal have mulighed for at fordyber sig, stille spørgsmål og få svar. Det kan være eksistentielle spørgsmål som liv og død. Børnene skal have respekt for naturen, at de ikke kun er brugere af naturen, men at det er et sted vi værner om og passer på. Barnet skal opleve og udforske naturen og forundres ved årstidernes skifte. Gennem aktiviteter i skovgruppen og ture til stranden, skal børnene have praktisk erfaring med naturen. Hvor de lærer om sammenhænge og fænomener, som ellers kan være svære at forstå, f.eks. modsætninger, tal og mængde. Børnene øver sig ved at være nysgerrige når de, planter, bruger lup, tager til skov og strand, samler materialer ind, undersøger og udstiller det indsamlede materiale. - Måske, være kloge Åge, på hvad de forskellige svampe hedder. Effekt: Barnet afprøver og udvikler egne grænser. Barnet snakker om de forskellige årstider, spørger til dyrs benævnelse og levesteder. Barnet reflekterer over naturens materialer og bruger dem i leg og eksperimenter, interesserer sig for og benytter kategorier som vægt, form, længde og antal. Barnet er glad og insisterer på at komme ud at lege. Hvad kan forældrene gøre: Forældrene kan give børnene passende tøj med. Værne om naturen og deltage i børnehavens årlige arbejdsdag. Kulturelle udtryksformer og værdier. Kulturelle udtryksformer og værdier. Sammenhæng og årsag til valg: Barnet oplever og erkender sit kulturelle ståsted og udviklingsmuligheder, i mødet med det der er forskelligt fra barnets eget. Barnet skal derfor have kendskab til såvel det danske som andre landes kulturer og traditioner. Barnet oplever også det forskellige i mødet/samværet med andre familier, når det er på besøg hos vennerne fra børnehaven. Ressourcer: Vi prioriterer de gratis arrangementer. Et årligt kulturelt arrangement i børnehaven med forældre og børn. Vi prioriterer en årligt teater oplevelse i børnehaven, i forbindelse med fastelavn Vi har forældre der gerne bidrager med arbejdskraft og musiske indslag. Vi er et personale der er kreative med en æstetisk tilgang. Organisation Personalet er skiftevis ansvarlige for det årlige arrangement. Arbejdsopgaver bliver uddelt til såvel personalet som forældrene. Børnene er medbestemmende i planlægningsfasen og medspiller i udførelsen. Ydelse: Barnet lærer om sin egen kultur gennem aktiv deltagelse i de traditioner der er forbundet med dansk kultur, jul, fastelavn og påske. Barnet skal lære sin egen historie at kende, derfor er barnets bog et vigtigt element i Kernehuset, her bliver barnets historie løbende dokumenteret med billeder og skrift. Børnene i Kernehuset sætter spor, på væggene er der udstillet, billeder, colager, relieffer og i skabe er der udstillet det børn i Kernehuset gennem årene har indsamlet. Barnet lærer at udtrykke sig og udfolde sig kreativt gennem aktiviteter som: male kulisser til årets juleteater, lave pynt til børnehavens fastelavnsris og arrangere fastelavnsfesten, lave gækkebreve til påske. Barnet lærer egne kulturelle rødder at kende, ved at opleve mange forskellige kulturelle udtryksformer. Barnets møde med en mangfoldighed af kulturelle oplevelser giver barnet en bred forståelse af verden, (teaterforestilling, museumsbesøg og kunstudstillinger) Effekt Gennem kendskab til forskellige kulturer udvikler barnet sig til et helt, tolerant og nysgerrigt menneske. Jo flere kulturelle oplevelser et barn får, desto mere intenst vil barnet erkende, forstå og 9

10 anvende den viden senere i livet. Barnet former i ler, tegner, fortæller historier, synger, danser, klæder sig ud og kombinerer nogle af disse. Hvad kan forældrene gøre: Forældrene kan vise interesse for børnenes produkter og oplevelser i børnehaven. Forældrene kan deltage i arrangementer i børnehaven. Forældrene kan invitere andre børn fra børnehaven hjem, til leg og hygge. Krop og bevægelse Handleplan for krop og bevægelse Sammenhæng og årsag til valg: Det er vigtigt at barnet i dagligdagen oplever glæde ved, accept af og forståelse for egen krop og dens muligheder, da bevægelse giver frihed, robusthed, livsglæde og mindsker risikoen for sygdomme. Ressourcer: Vi har en kompetent medarbejder, der har kursus i sansemotorik. Vi har et velrenommeret gymnastiklokale med redskaber til bevægelsesaktiviteter. Vi har en legeplads, hvor der bevægelsesmæssigt er utallige udfordringer som: Klatre, rutsje, gynge, fodbold, cykle, sjippe, hoppe i mand og balance udfordringer. Vi er en personalegruppe der er klædt på til at være ude. Vejret er aldrig en hindring, det drejer sig om at have det rigtige tøj på. Organisation: Det personale der er på legepladsen er ansvarlige for at holde opsyn, men også at være igangsætter og overraske børnene med aktiviteter og lege som: fangelege, regellege, leg med vand/sand og boldlege. Børnehavens kompetente medarbejder i motorik, tilrettelægger bevægelsesforløb i gymnastiklokalet, med børn i små grupper, da børnene ikke skal opleve at vente for længe på at det bliver deres tur. Det bliver kedeligt og giver uro.. Ydelse: Motorik og sanser er en vigtig del af barnets udvikling, og børn lærer meget om deres omverden gennem bevægelse. Barnet skal støttes i at udfolde sig fysisk og i aktivt at udforske kroppens muligheder. Barnet skal lære at mærke sine egne kropslige behov og grænser. Børnene skal møde voksne der har lyst og glæde ved bevægelse. Børnene skal udfordres motorisk gennem aktiviteter og indretningen af legepladsen. Børnene øver sig i færdigheder, når de løber, cykler, klatrer og går balance, Effekt. Vi vil se på, om vores indsats med fysisk aktivitet, får en forebyggende virkning som: bliver børnene robuste, er de mindre syge. Oplever barnet glæde ved sin egen krop og for at bevæge sig. Bliver barnet motorisk stærkere og får lyst til at bevæge sig. Er barnet aktivt deltager i bevægelsesforløbene Tager barnet initiativ til at bevæge sig og udfordrer sig selv motorisk og klarer selv af - og påklædning. Ser vi glade og trygge børn bruge deres krop i en leg de lige har opfundet. JEG VIL, JEG TØR, JEG KAN. Hvad kan forældrene gøre: De kan lade være med at bære deres barn og lade barnet selv gå, støtte barnet i at det selv kan f.eks. klæde sig på, komme op på en stol og sætte sin madkasse i køleskabet. Inddrager barnet i dagligdagens gøremål, dække bord, feje, deltage i madlavningen. Forældrene kan støtte barnet i, at det kan mange ting selv. HVER GANG DU HJÆLPER UNØDVENDIGT FRATAGER DU BARNET EN MULIGHED FOR AT UDVIKLE SIG Mad og måltider. Handleplan for mad og måltider Sammenhæng og årsag til valg: Måltiderne er vigtige, de skal foregå i en hyggelig og rar atmosfære, hvor der er lejlighed til at få en 10

11 god snak, få en vittighed eller historie. Børnene skal deltage i alt omkring måltiderne, de skal opmuntres til at smage, men respekteres for det de ikke bryder sig om. Barnet kan i en periode bruge maden som protest eller magtspil i forhold til den voksne. Som regel handler det om helt andre ting hos barnet. Det kræver indsigt i det enkelte barn og skal være en vigtig kompetence hos personalet. Ressourcer: Personalet bager brød hver dag til måltidet om eftermiddagen. Børnehaven har en indkøbsansvarlig, der bestiller det pålæg børnene får på brødet: ost, leverpostej, frugtpålæg. Forældrene medbringer frugt, hver mandag (tre styk) Børnene får et mindre måltid om formiddagen, grønsager, æble eller brød. Organisation. Børnene må selv bestemme over deres madpakke, i hvilken rækkefølge de vil spise indholdet, derfor er det vigtigt at forældrene er bevidste og tænker over hvad barnet har brug for, for at klare sin børnehavedag optimalt. Personalet støtter og vejleder de børn der ikke spiser nok eller varieret. Frokosten spises i hyggelige omgivelser i de tre grupper, det er de primær voksnes ansvarlige for. Børnene bliver siddende ved bordet til næsten alle er færdige. Samt under hensynstagen til at der er børn der spiser langsomt. Ydelse Vi har principper for måltiderne, hvad børnene skal drikke, hvad der skal deles ud til fødselsdage og festlige lejligheder. Børnene får tilbudt et morgenmåltid (havregryn/grød) fra kl til Forældrene opfordres til at give deres barn en sundt og nærende frokost madpakke med i børnehave. Vi serverer vand til frokost og mælk til morgenmad. I perioder sættes der fokus på madpakkerne via forslag, fotos af spændende og nærende mad forslag Børnene kan selv tage vand hele dagen. Der er krus til formålet i køkkenet. Nye børn i børnehaven bliver vejledt i hvordan de skaffer sig krus, af personalet eller af de ældste børn. Der bliver ofte lavet mad på bål og børnene deltager i tilberedningen af maden. Børnene skal vaske hænder før og efter måltiderne. Børnene skal lære at hygiejne er en vigtigt forebyggelse mod sygdomme. Personalet har indsigt i betydningen af kost og hygiejne og kan vejlede børn og forældre i gode vaner. Vi tager særlig hensyn til de børn der har allergi/sygdomme, der kræver specielt mad eller drikkevarer. Det er dog forældrene, der skal medbringe den specielle kost til børnehaven. Effekt. Målet er glade, nysgerrige, robuste, mætte og velfungerende børn, der får en varieret og mættende frokost. Vi vil registrere om barnet har energi, er oplagt, tolerant, glad og nysgerrig i løbet af dagen. Om indsatsen har betydning for madkassens indhold, om børnene er mætte en time efter de har spist. Hvad kan forældrene gøre: Forældrene kan give børnene en nærende madpakke med i børnehave, lytte til børnenes ønsker om indhold, hvad de kan lide, men forældrene skal også udfordre børnene smagsløg. Forældrene og personale skal tale sammen, hvis der er problemer omkring barnets måltider. Rummelighed. Sammenhæng/årsag til valg: Vi møder børn der af forskellige årsager er udsatte, det kan være psykisk, fysisk eller socialt. Børn der har et problematisk forhold til de øvrige børn, har ofte svært ved at læse de andres signaler. Disse børn reagerer ofte uforudsigeligt overfor andre børn og har svært ved at være i øjeblikket. Deres kontakt til de øvrige børn er ofte kompliceret af at de zapper fra den ene leg til den anden. Ressource: At personalet har fagligt indsigt, og til stadighed arbejder med deres rummelighed. At barnet bliver set som det er, bliver taget alvorligt som menneske, bliver mødt med anerkendelse og at det er okay. Personalet arbejder ud fra en fælles viden, arbejder ud fra fælles begreber og indsats. Personalet skal være tydelig og enige i målene og indsatsen. Kernehuset giver mulighed for ro, nærhed og 11

12 overskuelighed. Vi har i øvrigt en velfungerende børne og forældre gruppe der kan rumme svage børn og vi kan tilbyde sansemotorisk træning. Organisation Den der ser/hører problemet skal handle på det. Alle børn i Kernehuset er tilknyttet en primær voksen, der har ansvaret for at iagttagelserne diskuteres og superviseres på personalemødet. Primær pædagogen har ansvaret for at afholde møder/udarbejde tidsplan og handleplan. Ydelser De udsatte børn har i høj grad brug for pædagogisk støtte. De har brug for støtte i deres relation til de andre børn. Støtte til sociale kompetencer, således at de kan fungere sammen med de øvrige børn. De har brug for anerkendelse og at blive holdt af. De voksnes fælles ressourcefokuserende og inkluderende indsats, kan reducere de udsatte børns vanskeligheder og styrke deres kompetencer på udvalgte områder. Det handler om at de voksne møder barnet positivt og anerkendende. I Kernehuset skælder vi ikke ud, men vi giver gult/rødt kort. Vi møder børnene med en positiv tilgang og fokuserer på barnets intension bag handlingerne. Vi guider børnene i stedet for at opstille regler og forbud. Vi udarbejder handleplaner for disse børn, der indeholder løbende mål, indsats, tegn og evaluering. Vi aftaler pædagogiske strategier for de pågældende børn. Vi gennemgår iagttagelser på stuemøder og personalemøder og aftaler nye tiltag. Vi søger hjælp og supervision, for at hjælpe barnet bedst muligt. Effekt. At vi ser barnet udvikler sig positivt og bruger sine ressourcer bedst muligt. At barnet bliver inkluderet i børnegruppen og oplever sig som en del af fællesskabet. Vi ser at barnet trives, når det smiler, er glad og fungerer sammen med de andre børn. Når barnet bliver opfordret af de andre børn til at deltage i legen.(så trives barnet) Når forældrene forstår og accepterer at en speciel indsats over for barnet er nødvendigt og samarbejdet fortsat lykkes Hvad kan forældrene gøre: Forældregruppen skal have forståelse for at børnehaven er et tilbud til alle. De skal I deres egen rummelighed give plads til at udvise tolerance og forståelse for børn med særlige problemer/behov. Strategier for forældre samarbejde At være forældre i en selvejende daginstitution indebærer at forældreinddragelsen er en naturlig del af hverdagen. Selveje er en styreform, der i daglig praksis giver forældre mulighed for at gøre sine synspunkter gældende. Forældre samarbejdet. Sammenhæng og årsag: Den daglige kommunikation mellem hjemmet og børnehaven er en nødvendig forudsætning for, at kendskabet til barnets aktuelle situation formidles mellem forældre og personale, således at barnets behov og udvikling varetages bedst muligt. Ressourcer. Vi prioriterer forældre samarbejdet meget højt, da det er fundamentet for barnets trivsel. Personalet kommer omkring barnet hver dag. Organisation Ledelsen og personalet har ansvaret for tidsplaner og ydelser. Ydelser. Forældresamtaler og arrangementer. Der vil blive afholdt adskillige samtaler mellem forældre og primærpædagogen i den periode børnene er i Kernehuset. Alle samtaler tager udgangspunkt i barnet og der gøres status i barnets udvikling. Inden barnet begynder i Kernehuset får forældrene tilsendt en pjece indeholdende Kernehusets politikker og forventninger til forældrene Der afholdes opstartssamtaler inden barnet begynder i Kernehuset. 12

13 13 3. måneders samtale efter barnets start i Kernehuset. Herefter 1. gang årligt, hvoraf den sidste samtale er inden skolestart. Der bliver afholdt to forældrearrangementer, samt det årlige valg til bestyrelsen Ekstra samtaler er i tilfælde hvor barnet ikke trives, hvor handleplanen kræver det. Herudover er den daglige garderobe snak vigtigt for samarbejdet. Effekt Vi har og håber på et fortsat fantastisk godt forældre samarbejde, hvor tillid, respekt og en god atmosfære er til stede. Bestyrelsessamarbejdet. Forældre deltagelse i bestyrelsen. Sammenhæng/årsag til valg: Som selvejende daginstitution ser vi forældrenes aktive engagement gennem bestyrelsen som et stærkt demokratisk led i børnehavens drift, da forældrene har et direkte led til personalets arbejdsgiver. Bestyrelsens mål er at sikre de bedste betingelser for Kernehusets drift, sikkerhed og fortsatte virke. Det unikke for Kernehusets bestyrelse er at medlemmerne har en daglig kontakt til institutionens personale, børn og forældre. Ressourcer. Kernehuset er en lille enhed der giver stor overskuelighed og tryghed for alle. Forældrenes engagement i bestyrelsesarbejdet er frivilligt. Trods dette får børnehaven tilført en betydelig ressource både i form af forankring i forældre kredsen og i form af de timer forældre og bestyrelsesmedlemmer arbejder for at sikre de bedst mulige vilkår for deres børn. Organisation Bestyrelsen består af fem forældrerepræsentanter valgt af forældrene samt en personalerepræsentant valgt af personalet. Alle seks har stemmeret. Der vælges to suppleanter. Bestyrelsen udpeger selv formand og kasserer. Lederen deltager i alle møder uden stemmeret. Der afholdes fem til seks møder årligt. Møderne skal have en dagsorden der senest skal udsendes otte dage for mødets afholdelse. Mødereferatet skal være tilgængeligt for alle senest otte dage efter mødets afholdelse. Ydelse Bestyrelsen følger løbende budgettet og den politiske situation. Sikkerhed og miljø for børn og voksne prioriteres højt. Bestyrelsen behandler emner som: vedligeholdelse af bygninger og grund, herunder udvalgsarbejde til blandt andet arbejdslørdag, forældremøder, kvalitetsrapporter og tilfredshedsundersøgelser. På bestyrelsesmøderne vendes pædagogiske diskussioner, der planlægges valg til bestyrelsen og personalesituationen gennemgås jævnligt. Effekt Kernehuset er en god arbejdsplads for personalet, et rart sted for forældre og et optimalt udviklingsmiljø for børnene. Med samarbejde kommer man langt. Forældre undersøgelsen/kvalitetsrapport gennemgås, vurderes og evalueres. Eventuelle ændringer og nye tiltag iværksættes herefter. Respekt for grænser. Børn og unge har valgt C.H.Kempers definition. Der er tale om et seksuelt misbrug, når et barn inddrages i seksuelle aktiviteter, som det ikke kan forstå rækkevidden af, udviklingsmæssigt ikke er parat til, og derfor ikke kan give tilladelse til og/eller aktiviteter af denne karakter, der overskrider samfundets sociale og retslige normer Personalet skal have særlig opmærksomhed på udsatte børn med ustabile familieforhold. Børn med en svag kontakt til voksne. Børn der er omsorgssvigtede og børn der har en overdrevet interesse for seksualitet. Personalet skal handle ud fra den der ser/hører problemet skal handle Ved at observere barnet i en periode, nedskrive sine observationer og drøfte dem med lederen Der drøfter det med

14 områdechefen, hvis det skønnes påkrævet. Personalet har underretningspligt. Relationen mellem voksen og barn er ligeværdigt, ikke lige. Det er personalet/den voksne der skal sætte grænser og være professionelle i relationen. Kernehuset har en samværskultur der forebygger misbrug. Der skal være åbenhed overfor kollegaers handlinger overfor børn. Det kan være hvis en kollega eksempelvis: Låser døren til et rum med et eller flere børn i. Taler nedladende til et barn. Kysser eller leger voldsomt med et barn. Eller virker truende overfor et barn. Kernehusets leder indhenter straffeattest og børneattest ved ansættelser. Ved jobsamtaler bliver der observeret om ansøger har hyppigt job og boligskift, der kan være indikatorer for at ansøger har et problem. Der bliver indhentet referencer fra tidligere arbejdssteder. Kernehusets retningslinjer. Retningslinjerne for personales omgang med børnene, er udarbejdet for at sikre der ikke sker overgreb på børnene og for at beskytte personalet mod mistanke om overgreb. Retningslinjer. Døre skal være åbne til toiletterne og rum. Hvis personalet skønner, at toiletdøren grundet blufærdigheds hensyn til barnet skal lukkes, skal denne informere en kollega om det Døre skal være åbne når personalet er alene i et rum med et barn. Personalet må gerne give knus og kram til børnene, men ikke kys. Personalet skal fortælle, hvis de ser grænseoverskridende adfærd hos et barn eller en kollega. Personale, der sover til middag med børnene sidder, i stedet for at ligge ved siden af barnet. Nye medarbejdere og vikarer må ikke sove til middag med børnene Løse vikarer må ikke skifte ble på børnene. Børnene må ikke lave rytmik, afspænding og bevægelse uden undertøj på. Børnene må ikke bade uden underbukser/badetøj. Retningslinjerne må ikke overskygge pædagogikken eller børnenes behov for voksen omsorg, kram, trøst og nærhed også når det drejer sig om at deltage i børnenes leg. F.eks. en invitation til at besøge/lege i børnenes hule. Personalet skal i disse situationer huske at meddele det til en kollega. Strukturelle rammer Ledelse. Sammenhæng/årsag til valg: Lederen i Kernehuset vil arbejde på at fastholde det gode og anerkendende samarbejde og udvikle et godt miljø for børn og voksne. Kerneydelsen har første prioritet, vores mål er at børnene oplever en sammenhæng i gennem livet. Den røde tråd der giver barnet sammenhæng er f.eks. barnets bog, statussamtaler og overleveringer. Ressourcer. Det er lederen der har det overordnede ansvar. Det er lederen der har ansvaret for overblikket og for at sikre et miljø, der er i udvikling ved at skabe nye mål og fokus punkter. Organisationen Lederen skal sikre implementeringen af udviklingsplanen til de øvrige medarbejdere. Sikre at mål og virkning bliver evalueret. Ydelser Lederen er tydelig og arbejder med klare mål. Alle ansatte er bekendte med målene. Et specielt ansvar for god kommunikation ligger hos ledelsen ligesom at få afstemt diverse forventninger. 14

15 Effekt Målet er at alle medarbejdere efterlever de tre værdier, troværdighed, respekt og engagement og at Kernehuset fortsat er en velfungerende daginstitution med faglig udvikling, godt arbejdsmiljø og et højt informations niveau. Vi vil arbejde på at få et lavt sygefravær og arbejdsglæde samt et højt forældre tilfredsheds niveau. Personale. Personale Sammenhæng/årsag til valg: Tillid til hinanden i personalegruppen er vigtig i Kernehuset. Den opstår bl.a. gennem interesse for hinanden og ikke mindst respekt. Kravet er til gengæld at alle medarbejdere udviser engagement, er troværdige og har lyst til arbejdet med børnene og indgå i et forpligtende samarbejde med forældre og kollegaer. Ressourcer Det er vigtigt og nødvendigt at man i personalegruppen kan give og modtage kritik på en ærlig og ordentlig måde. Samtidigt skal man kunne bruge og lære af hinandens forskelligheder og ressourcer, med respekt for hinandens grænser og kompetencer. Personalet skal efterleve de demokratiske beslutninger, der træffes i fællesskabet, er man uenig i en beslutning, må man tage den op til fornyet debat i gruppen. Det er aldrig sjovt at være i mindretal og skulle bøje sig. Derfor har flertallet pligt til at tage hånd om en medarbejder og støtte denne i at udføre den opgaven vedkommende var uenig i. Organisation Lederen udarbejder en plan og mål for personalet. Organiseringen af arbejdet foregår gennem forskellige typer møder. Der afholdes otte til ti møder årligt, hvor der træffes overordnede beslutninger. Der afholdes en personaleweekend årligt. Der afholdes en til to stuemøder hvor vi sætter fokus på børnehavens børn, samt planlægning og evaluering af arbejdet. Ydelse Vi tilstræber en tryg, rar og humoristisk atmosfære, som gør det sjovt at komme på arbejde. At lave arrangementer sammen uden for arbejdstid er med til at styrke det sociale samvær. Personalet skal sikres indsigt og information, derfor er informationsmappen til personalet vigtigt, og alle skal kvitterer når de har læst beskeden. Det er nødvendigt og udviklende, at vi husker at stille krav til hinanden og tage ansvar for egne handlinger. Hvis vi holder op med at forbedre os, hører vi op med at være gode. Der tilbydes MUS samtaler hvert år. Effekt. At personalet føler sig anerkendt og værdsat og børnehaven er en god arbejdsplads. At der er få sygedage/lavt sygefravær. At alle udfylder APV skemaet. Organisationen Fokus på udvikling af opgaver, organisation og samarbejde Sammenhæng/årsag til valg: Vi vil skabe processer der involverer personalet og udnytte at personalet har forskellige kompetencer. Organisationen: Vi vil involvere personalet i en fælles indsats for at skabe udvikling. Der skal være en fælles forståelse for børnehavens fokus. Personalet skal kunne håndtere kompleksitet, forskellighed og arbejde med et fælles mål. Ydelse. Efteruddannelse er vigtigt for en løbende faglig udvikling af personalet og styrkelse af samarbejdet. Det at få nye input hente ny inspiration og på den måde skabe dialog, debat og få nye vinkler på tingene, er til gavn for hele personalegruppen. Børnehaven skal være aktiv med vægt på Hjortshøj 15

16 ved at deltage i møder og foredrag. Effekt Vi skal være med til at præge udviklingen af daginstitutionerne i Århus samt i lokalområdet i det omfang det er muligt, ved at indgå i samarbejdet. Samarbejdet kan være med kommunen, social og sundhedsarbejdet, ledelsesarbejdet, skoledistriktssamarbejdet, i område Grenå Vest, for at den røde tråd virker for de 0 18 år. Drift. Driften i Kernehuset. Sammenhæng/årsag til valg: Vi vil at de fleste ressourcer tildeles kerneydelsen (børnene). Det fordrer den bedste opgaveløsning sikres centralt og i børnehaven.. Ressourcer Gennem kompetenceskemaer vil vi finde den bedst kompetente til at løse opgaven. Vi vil at forudsætninger for den økonomiske styring er til stede, programmer, viden og kurser. Den HK. ansatte og lederen i Kernehuset skal have redskaber til effektivt at styre og skabe overblik over økonomien, for at kunne styre driftsbudgettet. Bestyrelsen skal have jævnligt opdaterede indsigt i driften. Organisation, Vi vil udfordre vores måde at løse opgaver på, vores vaner og rutiner, således at opgaveløsningen er effektiv og hensigtsmæssig. IT -Afdelingen skal arbejde effektivt, således at børnehaven via vejledning, rådgivning, information, hjælpemidler og problemløsninger er hurtige og effektive. Ydelse Vi forventer at Århus Kommune sørger for løbende kursusudbud, for at dygtiggøre personalet. Effekt. Et sundt, sikkert og velfungerende dagtilbud. Kommunikation. Intern kommunikation. Intern kommunikation: Sammenhæng/årsag til valg: Vi vil sikre en god og effektiv kommunikation, således at relevante oplysninger kommer ud til forældrene. Børnene skal have en reel mulighed for at fortælle om deres oplevelser i hverdagen. Forældrene og nye brugere af Kernehuset skal kunne få relevant information gennem Kernehusets hjemmeside. Ressourcer Vi har opslagstavler, hvor de aktiviteter vi er/skal i gang med er beskrevet. Vi har opstillet en fladskærm, hvor der bliver skiftet billeder ud hver 14 dag. Billederne er fra de oplevelser, ture og aktiviteter børnene har deltaget i. Kernehuset har fået en opdateret hjemmeside. Organisation. De primær voksne er ansvarlige for at skrive på tavlerne. Den ansvarlige for billeder på fladskærmen er vores Hk`er Ydelse Opslagstavlen er et vigtigt kommunikations og dokumentations redskab, når det gælder beskeder til forældrene. Her findes opslag med billeder af hvad vi skal lave og hvad vi har lavet, indkaldelser til møder, afkrydsnings lister for ferie, etc. I Kernehuset vil vi at den daglige dialog er direkte og ligeværdig. Informationer og holdninger skal udveksles med respekt for den anden part. 16

17 17 Effekt. Målet er at sikre kommunikation mellem personale, forældre og at alle får de relevante oplysninger Børnene beder forældrene om at se på fladskærmen, eller stopper op ved opslagstavlen og forklarer billedserien for forældrene. Ekstern kommunikation. Ekstern kommunikationen Sammenhæng/årsag for valg: Vi arbejder under driftsoverenskomst med Århus Kommune og er derved forpligtet til at følge de retningslinjer, for drift der vedtages af byrådet. Børn & Unge Magistraten har vedtaget at det politisk ønskede dokumentationskrav skal tilgodeses gennem udviklingsplaner. Ressourcer Vores holdning er at ressourcerne, skal bruges fortrinsvis til kerneydelse, der er vores primære funktion og opgave. Andre opgaver, som de skriftlige beskrivelser og dokumentationer tager tiden fra primære opgave, og dette vil vi i hvert tilfælde vurdere nytten af. Organisation Område chefen er børnehavens direkte chef og kontakt til forvaltningen. Bestyrelsen er arbejdsgiver og dermed øverste myndighed. De overordnede retningslinjer, mål og visioner er bestyrelsens ansvar. Personalets ansvar er hvordan retningslinjerne udformes i den pædagogiske praksis. Ydelse Diskussioner på personalemøderne gør os i stand til at vurdere om mål og praksis er i overensstemmelse og vi justerer der hvor vi skal have en ny metode eller indsats. Bestyrelsen har fået et overskueligt redskab i udviklingsplanen og ROYE modellen til at følge udviklingen på indsats områderne i børnehaven. Et redskab der også giver bestyrelsen mulighed for at stille relevante og kritiske spørgsmål til den pædagogiske praksis. Effekt Udviklingsplanen er lavet med udgangspunkt i ROYE modellen, så den overfor forvaltningen kan godtgøre at vores pædagogiske indsats honorerer de faglige krav til institutions drift. I planen er også inddraget de pædagogiske læreplaner som kræves i henhold til 8 i daginstitutionsloven. Kommunikation i netværk Indsatsområde I henhold til Børn & Unge i Århus Kommune foregår kommunikationen enten intern (børn, forældre og personale) eller ekstern (forvaltningen, politisk og tværmagistralt/områdesamarbejde). For Kernehuset, som selvejende daginstitution føjer der sig et ekstra niveau til. Kernehuset er med i et netværks samarbejde mellem kommunens selvejende daginstitutioner. (i alt 28) Sammenhæng/årsag til valg I 2006 varslede Børn & Unge Magistraten omfattende strukturændringer. Der blev en klar og betydelig forskel på styreformen i en selvejende og en kommunal daginstitution. I konsekvensen heraf indledte vi et netværkssamarbejdet med byens øvrige selvejende daginstitutioner. Ressourcer Netværket er baseret på engagement, frivillighed. Det kræver ikke ekstra personalemæssige ressourcer i Kernehuset. Lederen prioriterer at deltage i netværks aktiviteterne og oplever at have udbytte heraf. Organisation Kommunikationen i netværket foregår relativt uformelt og er sags orienteret. Netværket har en koordinationsgruppe, der er ansvarlig for at holde trådene samlet og sikre, at relevant information cirkulerer blandt deltagerne Ydelse Vi deltager i møder på såvel ledelses- som bestyrelsesniveau. Vi udveksler synspunkter med de

18 øvrige netværksdeltagere og er i dialog med forvaltningen gennem netværket, om de særlige spørgsmål der gør sig gældende for selvejende institutioner. Effekt Vores mål med samarbejdet er at støtte hinanden i at fastholde og udvikle den selvejende styreform som et stærkt nærdemokratisk supplement til de kommunale dagtilbud. Ved at indgå i netværket opnår vi en vidensdeling og en faglig sparring institutionerne imellem som støtter såvel bestyrelsen som ledelse i den løbende udviklingsproces Institutionens aktuelle indsatsområde Fokus/indsatsområde Formidling til forældrene. Sammenhæng og årsager til valg af emne At alle forældre får indsigt i den læring børnene får gennem indsats og projekter i børnehaven. Ressourcer. Personalet arbejder målrettet med læreplanerne. Personlet får indsigt i brugen af SUS materialet. At personalet kan synliggøre børnenes læring trin for trin. Organisation At der på personalemøderne bliver fremlagt i ROYE model, hvilke læreplanstemaer der er indeholdt i de tiltag og projekter, der løbende arbejdes med. At personalet der er ansvarlige for projekterne, tydeligt beskriver børnenes læring. Lederen er ansvarlig for at punktet bliver dagsordensat. Ydelse Der skal på opslagstavlerne være dokumentation for børnenes læring, gennem beskrivelser af proces og læring. Det skal fremgå tydeligt for forældrene hvilken læring der arbejdes med. Ved forældresamtalerne skal der gennemgås læring og udviklingsmål. Effekt At forældretilfredsheden med læring bliver 100% Fokus/indsatsområde Venskaber/relationer/inklusion Sammenhæng og årsag til valg. Det er vigtigt at børnene har gode legerelationer. At de mærker, de er en del af gruppen/af fællesskabet. Ressourcer Personalets opgave er at hjælpe og støtte børnene i legen, dog uden unødig indblandingen. Børnenes trivsel bliver løbende fulgt op på personalemødet, ud fra iagttagelsesskemaet. Børn der har svært ved at indgå i fællesskabet, lave aftaler og som har svært ved at finde legerelationer, skal gennem de voksnes støtte, lære om redskaber til at kunne invitere, skabe legerammer og aftaler for legen. Organisation De primære voksne har ansvaret for at se problemet for at handle. Personalet bruger virker, virker ikke skemaer for at iagttage børnenes trivsel, for at have et fælles arbejdspapir at handle ud fra. Børnene bliver delt op i mindre grupper i løbet af en uge. Børnene er i faste grupper med deres primære voksne Personalet er ansvarlige for at alle børn trives og har legevenner, at ingen bliver holdt udenfor fællesskabet. Børnene skal lære at give de børn der har det svært flere chancer, de voksne skal være der for at støtte børnene, så alle får lært de sociale koder at kende. Det øvrige personale skal respektere den kollega der bare sidder og som har nærhed, nærvær og som konstant giver barnet lyst, mod og redskaber til at bevare relationen og have det sjovt i øjeblikket det handler også om succes oplevelser, glæden ved at tingene lykkes og barnets 18

19 selvværd vokser. Ydelse Relationer bliver skabt igennem legen. Når børnene deltager i aktiviteter, hvor de skal samarbejde, lege med og gøre ting med andre børn. Børnene spiser i mindre grupper, deltager i sansemotoriske forløb og inklusions projekt. Personalet skal være igangsætter for sjove og spændende aktiviteter ude og inde. De skal tilrettelægges således at alle børns ressourcer bliver synlige. Forældrene bliver kontaktet når deres barn ikke trives, eller har det svært i en periode og der laves en fælles handleplan. For de børn der er i vaskeligheder vil vi bruge de sociale historier således at barnet kan være med i snakken om, hvad der var hårdt?, hvad der gik godt, hvad der kunne være bedre og hvornår og hvad gjorde at det var sjovt. At personalet hele tiden har overvejelser om: hvordan kunne jeg gøre det bedre, anderledes og stiller spørgsmålene: Hvad gør jeg? Hvorfor gør jeg det? Hvordan gør jeg det? Effekt Når barnet gennem indsatsen, i arbejdet med de sociale historier og inklusionsprojektet, får øje på at det kan være hårdt, men at det også var godt og sjovt. Når barnet kommer på banen og nu har følelsen af at det lykkes At børnene er trygge, glade og har selvværd. At børnene laver legeaftaler også udenfor børnehaven. Fokus/indsatsområde Udeliv/gøre børnene robuste. Sammenhæng og årsag til valg. Vi vil skærpe personalets, forældrenes og børnenes opmærksomhed på vigtigheden, mulighederne og glæden ved at lege og bevæge sig ude. Vi mener børnene får en robusthed ved at opholde sig ude, blive udfordret i leg og aktiviteter på legepladsen. Ressourcer: Personalet har erfaring i udeliv, men eftersom vi er en personalegruppe med gamle og nye i gruppen er det nødvendigt at opsamle samlet erfaringsgrundlag, give og dele viden omkring erfaringer i naturen. Ydelse. Personalet skal være gode rolle modeller og inspiratorer for børnene. Projektet skal gennemføres ved at to fra personalegruppen er initiativtagere og planlæggere af de enkelte projekter. Personalet har den holdning at børn trives når der er højt til loftet, plads, luft og de voksne er inspirerende. Personalets holdning og måde at agere på har stor betydning for børnenes glæde ved at være ude, selvom det stormer, regner, sner eller der er høj himmel over Hjortshøj. I skovbørnehaverne oplever børnene de voksnes nærvær, at alle har en fælles oplevelse, det styrker venskaber og forholdet mellem børnene og barn/voksen. Vi arrangerer forskellige tiltag og aktiviteter på legepladsen, eks: Idræts lege. Der laves ler figurer der brændes på bål. Vi laver hulebyggeri og byggelegeplads. Kreativ uge med sand og tapetklister. Bål og bålmad. En uge hvor der laves naturlegetøj. Slåskampe/rollelege. Der arbejdes med slås - kultur og våbenfremstilling. Personalet skriver logbog for dagene til den fælles videns opsamling og til den fælles evaluering. Organisation. Planlægningen af projektets første fase sker på personalemødet Der skal projekt evalueres og det videre forløb forbedres. Skovbørnehaverne gennemføres i tre grupper. Personalet skal være grundigt forberedt, således at børnene kan få svar på deres spørgsmål om dyr og planter. Primær voksne i de tre grupper har ansvaret for planlægningen. 19

20 Effekt. At børnene bliver glade for at bevæge sig og lege ude og legepladsen summer af aktivitet. At personalet er inspirerende og igangsættende så børnene får nogle lærerige og morsomme oplevelser. At personalet ser udelivet med mere fokus på muligheder end begrænsninger. At børnene laver forskellige ting på legepladsen, bliver inspireret af de voksne. Vi vil dokumentere vores fokus/indsats gennem logbøger, billeder til mapper og temaer på skærmen. Evaluering. Sommeren 2011, blev afsked med projektet mad og måltider Kernehuset havde egenproduktion og børnene var deltager i processen omkring madlavningen. Børnene var meget optaget af projektet, ville gerne deltage, ville smage, skrælle gulerødder (de blev eksperter). Børnene lærte at spise meget forskelligt mad, de lærte at samarbejde og deles om arbejdsopgaverne. De kom med forslag til menuen, lærte at sende fade og skåle rundt om bordet. Der kom nye ord og begreber, fordi processen var så håndgribelig og det var vigtigt at kommunikere, når arbejdsopgaverne skulle uddelegeres og der skulle måles, vejes og smages. Børnene var meget optaget af dagens menu, der var ophængt på køkkendøren (som alt andet meget kunstnerisk og æstetisk) og forældrene blev hevet med til køkkenet, for at læse op. Det var ofte børnene insisterede på at få en opskrift med hjem. Projektet var vellykket og tilgodeså til fulde børnenes behov, også for at være i en mindre gruppe omkring en konkret opgave, hvor alle kunne være med. Grunden til at projektet måtte opgives, var et ressourcespørgsmål. Det blev for svært at organisere og undvære personale, på de dage hvor der var frafald i personalegruppen. Samtidigt var der mange ekstra opgaver som: rengøring, egenkontrol, varer bestilling og udarbejdelse af madplaner der skulle tilgodese en varieret kost. Kort men præcist var det udelukkende et spørgsmål om personale ressourcer der betød en afsked med et velfungerende projekt. Flow i Kernehuset er ikke en naturlov, da vi ikke har vuggestuebørn, men er afhængig af at børn udefra søger det selvejende dagtilbud Kernehuset. I det kommunale dagtilbud i Hjortshøj er der tilknyttet fire vuggestuer, samt dagplejen. Solveig Grud (DTL) fra det kommunale dagtilbud og Kernehusets leder (DTL) har aftalt at dagplejens børn har fortrinsret til en plads i Kernehuset, som en hel gruppe. Aftalen skal forstås således at der skal være plads til tilflyttende ældre børn. (pladsgaranti) Vi kan derfor ikke få en garanti for en naturlig fødekæde gennem denne ordning. Vi må gøre som tidligere og håbe på at det gode rygte fortsat betyder en fyldt institution. Overleveringer fra Kernehuset til skolen har fungeret i mange år og er løbende blevet evalueret og ændret. Vi har ønsket at der ligeledes var en kutyme for overlevering fra dagpleje/vuggestue til Kernehuset. Dette er nu faldet på plads i et samarbejde med dagplejepædagogen og Kernehusets personale. Overleveringer fungerer nu tilfredsstillende for dagplejen, pædagogerne og forældrene. Forældrene er sikret at de informationer der gives videre er kendte, personalet er sikret at der ikke bliver videregivet en tavs viden. Det er trygt for såvel forældre som personale. Endnu en problematik der har været fokus på og som er lykkedes. I 2014 skal overleveringer til skolen være i SUS materialet. (status udviklings samtaler) Kernehusets personale har materialet, men skal have undervisning i brugen. Borebiller har invaderet træværket på loftet, til min store bekymring. Husets tømrer er enig i, at der burde handles straks på problemet. Problemet er, hvem skal fjerne de små biller og hvem skal betale. Der er blevet skrevet og talt med teknikker Anne Mette Skifter, B & U. der har Googlet problemet og her står at borebillernes udvikling standser ved 14 grader, at luftfugtighed og træets vandindhold er afgørende for larvernes trivsel! Der er ingen fare for at loftet falder ned over børn og voksne. Men det kan blive en dyr affære at skifte alle spær på loftet. Det er nu skrevet og fortalt til Anne Mette Skifter og Jane Foged (områdechef) Ikke alle problemer bliver løst nu og her! Udvikling af lederrollen har betydet en større viden og sikkerhed i at løse de mange administrative 20