Dansk som andetsprog. Konference for DSA-lærere. Odense, 30. april 2014 Maren Mette B. Larsen, VUC Aarhus

Transkript

1 Dansk som andetsprog Konference for DSA-lærere Odense, 30. april 2014 Maren Mette B. Larsen, VUC Aarhus

2 Forsøget i dansk som andetsprog A Egen læreplan - vigtigste forskel: Mindre historisk læsning, flere sproglige forløb Egen skriftlig eksamen vigtigste forskel: Kun ét teksthæfte, færre tekster, flere gloser opgivet Egen opgavekommission lærere der underviser i forsøgsfaget En ramme for at udvikle en andetsprogsdidaktik Vi ønsker: En læreplan som er mere forskellig, mere rettet mod kursisternes forudsætninger og mere realistisk i forhold til, hvad vi reelt kan nå på den tilmålte tid. Fordi: Vi har travlt, der er trængsel af krav, en mere sprogligt funderet undervisning tager længere tid. Vi ved godt, at det måske ikke er politisk muligt.

3 Forsøget i dansk som andetsprog A Mange tosprogede har et usikkert skriftsprog Mange tosprogede har dårlig læseforståelse Mange tosprogede dumper i skriftlig dansk Mange tosprogede har dårlige studiekompe-tencer Mange tosprogede er dårligt integreret på VUCholdene Det er svært for dansklærerne at rumme de tosprogede på hold, hvor der også er mange andre problemer

4 Didaktiske overvejelser Hvem er kursisterne - eller hvem tror vi, de er (sprogligt, kulturelt, socialt)? Mit nuværende hold på VUC Aarhus: 5 arabere (Irak, Marokko, Bahrain, Danmark) 4 afghanere (2 taler pashto, 2 taler dari) 4 kurdere (Iran, Irak) 2 spansktalende fra Sydamerika 2 turkmanere (Irak) 3 tyrkere (Tyrkiet) 2 østeuropæere (Polen, Ukraine) 2 somaliere 1 kursist fra hvert af disse lande: England, Pakistan, Japan, Burma De er meget forskellige sprogligt, kulturelt, socialt!

5 Didaktiske overvejelser Møder vi dem med et mangelsyn? Sprogligt: at være tosproget er et problem Kulturelt: at være fra en ikke-sekulariseret, ikke-vestlig kultur er et problem Andre sprogkoder, skolekoder, adfærdskoder Lærerens udfordring: at møde kursisterne / eleverne, hvor de er At eksplicitere danskfagets og skolens koder

6 Didaktiske overvejelser Udfordringer for danskfagets selvforståelse: At nå vores mål ad nye veje. DSA er et sprogfag sprog fylder mere, der skal undervises i grammatik, ordforrådet skal udvides osv. osv. DSA er et kulturfag teksterne repræsenterer vigtige sider af og konflikter i - dansk, nordisk, europæisk, vestlig kultur. DSA er et dannelsesfag kursisterne får mulighed for at spejle sig selv, deres erfaringer og konflikter i tekster om og tolkninger af verden. Derfor vælger vi ofte tekster, der kan belyse kursisternes særlige sproglige og kulturelle situation (flersproget / flerkulturel)

7 Didaktiske overvejelser Samme mål ad nye veje: Færre ældre tekster (Mini-kanon) Mindre litteraturhistorisk struktureret undervisning. Mere tematisk struktureret (kærlighed og familie før og nu, eventyr og fantasy, rejsen osv.) Kortere og lettere tekster Ikke kulturelt indforståede tekster Men: Det skal stadig være A-niveau

8 Didaktiske overvejelser Alle fag er sprogfag alle lærere er sproglærere At eksplicitere vores kulturelle koder, skolekoder, adfærdskoder og sproglige koder Hvem må de være i vores klasserum? At lade kursisterne få en stemme i klasserummet At inddrage deres sproglige og kulturelle erfaringer i undervisningen

9 Faglige områder Skriftlighed - > Søren Ordforråd Forskellighed som potentiale: forløb og værker

10 Ordforråd Jørgen Gimbel: Bakker og udale, Sprogforum nr. 3 Hverdagssprog (konkret) ofte godt udviklet Skolerelevant sprog (mere abstrakt) ofte svagt udviklet Ordforråd er væsentligt for et skolerelevant sprog

11 Ordforråd Kendskab til 95 % af ordene i en tekst nødvendigt for at læse i en rimelig hastighed og med rimelig forståelse (Nation 1993) Skelne mellem fagligt, før-fagligt og ikke-fagligt ordforråd De faglige ord / begreber forklares ofte af læreren (f.eks. udale) De før-faglige er ofte fagspecifikke, men forklares ikke, fordi læreren forudsætter dem kendt (f.eks. bakker) Problem, når nyt stof skal tilegnes gennem læsning

12 Ordforråd Det hjælper At læreren læser billedbøger op (tidligt i skoleforløbet) At diskutere betydningen af ord i undervisningsmaterialet At konsolidere ordforråd ved repetition og samtale i smågrupper At lytte til lydbånd At alle lærere i alle fag opfatter sig som sproglærere

13 Ordforråd Lad ordforklaringer fylde i starten af timen det er okay at spørge Italesæt synonymer og begreber på flere sprog fx dansk/latin, dansk/engelsk (spørg til, hvem i klassen der kender ordet fra eget sprog) Understreg de dele af ord, der røber deres betydning Brug (kendte) paralleller og analogier Italesæt forkortelser Nuancer begrebsfeltet ved at understrege kernebegreber Hjælp med at skabe struktur fx over- og underbegreber eller ved at tydeliggøre teksters semantiske skemaer (dominerende grupperinger af ord og begreber i en tekst) Gør arbejde med ordforråd til en integreret del af tekstarbejdet

14 Ordforråd Problem: Hvilke ord har de brug for? Det kan vi ikke vide Opmærksomhed på, at det at arbejde med ordforrådet, at kende en ordbog og bruge tid på ord er vigtigt Opmærksomhed på kursisternes egne sproglige ressourcer at de allerede kender ord, som kan forklare de nye ord Opmærksomhed på regler for orddannelse. Hvis de kender en rod, kender de mange afledte ord

15 Forskellighed som potentiale Agnes Witzke: Forskellighed som potentiale, Sprogforum nr. 27 Om at undervise i klasser med forskellige kursister Alle skal have en stemme i klasserummet Alle skal føle, at deres bidrag har værdi og bidrager til den fælles forståelse Alle skal have mulighed for at spejle sig i teksten Det er vigtigt at argumentere for sin læsning af teksten At få viden om det danske samfund, kultur og litteratur

16 Forskellighed som potentiale Agnes Witzke Dialogisk litteraturundervisning: tænke-skrivning, understregning af centrale steder, registreringsskrivning, læsedagbog, at skygge en person, meddigtning, skyggelæsning, kopiering af stil og genre, opstilling af tolkningshypotese, etablering af forforståelse give alle en stemme og gøre enhver stemme værdig til at blive hørt Kursisternes skrivning inddrages i undervisningen, så deres viden kommer frem

17 Forskellighed som potentiale Agnes Witzke Sprogligt er de ældre tekster svære Tematisk er ældre tekster tættere på deres erfaringsbaggrund (middelalder, oplysning, romantik) Nyere tekster kan udvælges så de afspejler elevernes erfaringer: Familie, ægteskab, kvindens stilling, individets frigørelse, demokratisering af samfundet Tekster om det religiøse eller seksuelle Målet for undervisningen er viden om kulturelle forhold Målet er ikke at pådutte en holdning Fordelen ved forskellige kulturelle kompetencer: Forskellene kan synliggøres, sammenlignes og diskuteres bevidsthed om kulturelle normer og værdier

18 Forskellighed som potentiale Inddrage kursisternes erfaringer, sprog og kulturelle baggrund Værker om flerkulturelle erfaringer og temaer: Mikael Niemi: Populærmusik fra Vittula Mikael Niemi: Manden der døde som en laks Merete Pryds Helle: Oh, Romeo! Khaled Hosseini: Drageløberen (og andre titler) Zilan B: Min historie Janus Nabil Bakrawi: Rod en fighters fortælling Yahya Hassan: Yahya Hassan

19 Forskellighed som potentiale Forløb om sprogsociologi Førstesprog og andetsprog : Karen Risager: Sprogsociologi grundviden og begreber Mikael Niemi: Populærmusik fra Vittula, kap. 4 + andre tekster, der litterært formidler erfaringer om tosprogethed Ünkap & Erkan: Modermålets betydning for faglig udvikling og selvidentitet (Sprogforum 43, 2008) + andre tekster, der fortæller om forskningsresultater Pia Quist: Perkerdansk og rinkebysvensk, (Information, 3. marts 2006) + andre tekster, der fortæller om sprogholdninger Teori om forskellige sprogtyper, sprogætter og sprogfamilier (De sproglige rødder, DLF, Dansk sproglære, DLF) gruppearbejde med karakteristik af eget sprog

20 Forskellighed som potentiale Forløbet om førstesprog og andetsprog 1) Give grundviden om sprogsociologi 2) Give forskningsbaseret viden om tosprogethed 3) Læse tekster om sprogholdninger (argumentation) 4) Give og anvende viden om karakteristik af forskellige sprogtyper (rækkefølge, ordforråd, lydforhold, grammatiske og syntaktiske træk)

21 Forskellighed som potentiale Forløb om sproghandlinger, samtaleanalyse og høflighed Teori om sproghandlinger, høflighed og facebegrebet Analyse af dialoger Viden om sproglige og kulturelle konflikter og hvordan de kan opstå Fokus på sproglig op- og nedtoning af konflikter, men ikke nødvendigvis på kulturelle forskelle

22 Forskellighed som potentiale Andre idéer (som vi ikke har realiseret endnu): Forløb om oversættelse, f.eks. med udgangspunkt i fædrelandssange / nationalhymner fra kursisternes lande Forløb om rejser og kulturmøder Forløb om eventyr og magiske fortællinger fra mange lande

23 Forskellighed som potentiale Som dele af andre forløb (eller fag): Præsenter en kunstner / forfatter / videnskabsmand / kunstværk fra dit hjemland (samfundsforhold, historiske, geografiske, religiøse forhold i andre fag) Kursisterne får mulighed for at bruge de faglige værktøjer og begrebsapperat på fænomener fra deres anden kultur. De får en stemme i klassen og får mulighed for at bringe deres to verdener i forhold til hinanden.

24 Forskellighed som potentiale Giv kursister / elever mulighed for at fremstå som kompetente sprogbrugere og medlemmer af kulturen