Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr.

Transkript

1 Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i religionsvidenskab. Bacheloruddannelsen i religionsvidenskab godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder 14, stk. 1. Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 26. september 2008 behandlet Aarhus Universitets anmodning om akkreditering og godkendelse af den eksisterende bacheloruddannelse i religionsvidenskab. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 7 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrådet 10. november 2008 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Trine Jensen Telefon E-post trj@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/4 Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 27. oktober 2008 indsendt indstilling til Universitetsog Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. bacheloruddannelsens specifikke adgangskrav, 3. uddannelsens normerede studietid, 4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 7. november 2008 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til Aarhus Universitet.

2 Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Styrelsen fastlægger bacheloruddannelsens titel til følgende, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 14, stk. 1: Dansk: Engelsk: Bachelor (BA) i religionsvidenskab Bachelor of Arts (BA) in the Study of Religion Der skal gøres opmærksom på, at bacheloruddannelser, der består af ét centralt fag, skal indeholde et tilvalg på mindst 30 ECTS og højest 60 ECTS, og dette skal ligge uden for det centrale fag, jf. 17, stk. 2, i uddannelsesbekendtgørelsen. Adgangskrav Adgangskravene til bacheloruddannelsen i religionsvidenskab er, jf, bilag 1 til bekendtgørelse nr. 32 af 29. januar 2008 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen): Dansk A Engelsk B Historie B eller Idéhistorie B eller Samtidshistorie B Yderligere et sprog på A-niveau, dog kun B-niveau, hvis der er tale om et fortsættersprog. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/4 Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 13. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Bacheloruddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Evt. fastsættelse af maksimumrammer Styrelsen ønsker ikke at fastsætte maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Dette indebærer, universitetet selv bestemmer efter reglerne om frit optag, jf. adgangsbekendtgørelsens 14, hvor mange studerende det vil optage på bacheloruddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for religionsvidenskab. Godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fem ovennævnte punkter godkendes bacheloruddannelsen i religionsvidenskab jf. 3 i lovbekendtgørelse nr af 7. december 2007 (universitetsloven).

3 Akkrediteringen er gældende til og med 30. november 2014, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2, svarende til en periode på 6 år, som er den af Akkrediteringsrådet vedtagne standardperiode. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Uddannelsen er dansksproget. Akkrediteringsrådets afgørelser kan jf. akkrediteringslovens 14, stk. 1 ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog i henhold til akkrediteringslovens 14, stk. 2, indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen. Det betyder, at der kan klages til Universitets- og Bygningsstyrelsen, hvis universitetet mener, at afgørelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med de regler, som gælder for akkreditering af universitetsuddannelser. Der kan ikke klages over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets faglige vurderinger er endelige. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/4 Fristen for at klage over afgørelsen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt universitetet. En eventuel klage skal indsendes til: Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade København K Eller på ubst@ubst.dk

4 Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Jette Frederiksen på eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Jette Frederiksen Direktør ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/4 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af indstillingsbrev til Universitets- og Bygningsstyrelsen af 27. oktober 2008 Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet til orientering samt Universitets- og Bygningsstyrelsen.

5 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Akkrediteringsrådet har d. 26. september 2008 akkrediteret de 37 eksisterende uddannelser, der er en del af pilotfasen. For disse uddannelser indstillede Akkrediteringsrådet d. 3. oktober 2008 følgende 5 punkter til afgørelse i Videnskabsministeren, Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST), jf. 10 i akkrediteringsloven: 1. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering (taksameter), 2. uddannelsens titel, 3. specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser, 4. uddannelsens normerede studietid samt 5. eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. herefter: UBST-forhold. Ledelsessekretariatet 10. november 2008 Universiteterne modtog d. 8. oktober 2008 kopi af disse indstillinger. Universitets- og Bygningsstyrelsen meddelte ACE Denmark, at styrelsen ikke kunne træffe afgørelse om de ovennævnte forhold på det foreliggende grundlag. Styrelsen anser det for en nødvendighed at have oplysninger om de allerede godkendte forhold med eventuelle senere justeringer herunder bekendtgørelsesændringer til rådighed. ACE Denmark anmodede på den baggrund universiteterne om at indsende oplysninger vedr. de 5 ovennævnte UBST-forhold om - det p.t. godkendte - universitetets indstilling og - en begrundelse for eventuel forskel mellem det pt. godkendte og indstillingen. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Jette Frederiksen Telefon E-post jef@acedenmark.dk På baggrund af universiteternes oplysninger har Akkrediteringsrådet foretaget en ekstraordinær behandling af alle uddannelsernes UBST-forhold. Denne ekstraordinære behandling resulterede i fornyede indstillinger til Universitets- og Bygningsstyrelsen af 27. oktober Sagsnr Dok nr Side 1/1 Såfremt dette medfører spørgsmål eller behov for yderligere information Direktør Jette Frederiksen kontaktes på mail: jef@acedenmark.dk eller telefonnummer: Med venlig hilsen Jette Frederiksen Direktør

6 Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade København K Att. Ledelsessekretariatet Sendt pr. glu@ubst.dk ubst@ubst.dk Vedr. anmodning om akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i religionsvidenskab Aarhus Universitet har ansøgt om akkreditering og godkendelse af ovennævnte uddannelse jf. Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Uddannelsen er blevet akkrediteret positivt af Akkrediteringsrådet fredag den 26. september Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperiodens varighed for uddannelsen. Denne vil fremgå af afgørelsesbrevet. Akkrediteringsrådet indstiller uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel, specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser, normerede studietid samt evt. maksimumramme for tilgangen til afgørelse i Universitets- og Bygningsstyrelsen jf. 6, stk. 1 i Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). Uddannelsens tilknytning til censorkorps er desuden anført. Akkrediteringsrådet har imødekommet universitetets indstillinger på alle de punkter, der vedrører akkrediteringslovens 10, stk. 2 (de 5 ovennævnte forhold). Universitetet har over for Akkrediteringsrådet bekræftet, at indstillingerne er i overensstemmelse med, hvad ministeriet aktuelt har godkendt for uddannelsen. Bekendtgørelsesforhold Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) Akkrediteringsrådet 27. oktober 2008 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Trine Jensen Telefon Telefax E-post trj@acedenmark.dk Sagsnr. Dok nr. Side 1/2 Uddannelsens hovedområde Hovedvægten ligger inden for det humanistiske hovedområde. Sprog Uddannelsen udbydes på dansk. Titel/Betegnelse Dansk: Bachelor (BA) i religionsvidenskab og navnet på tilbalgsfaget Engelsk: Bachelor of Arts (BA) in the Study of Religion and navnet på tilvalgsfaget jf. 14 i uddannelsesbekendtgørelsen.

7 Universitetet har indstillet den danske titel Bachelor i religionsvidenskab. Se ACE Denmarks følgeskrivelse. Uddannelsens normerede studietid Uddannelsen er fastsat til 180 ECTS. I tilknytning til uddannelsen udbydes propædeutisk undervisning - omfang op til 30 ECTS. AU og KU oplyser overfor ACE, at KU på vegne af CBS, SDU, AU og KU den har ansøgt UBST om godkendelse af regler vedrørende propædeutisk undervisning og udvidelse af studietidsrammen for visse bacheloruddannelser, samt at de afventer svar fra styrelsen. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Uddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Adgangskrav Adgangskrav, jf. det humanistiske hovedområde i Bilag 1, Bekendtgørelse nr. 32 af 29. januar 2008 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen): Adgang til bacheloruddannelsen i Religionsvidenskab forudsætter en gymnasial adgangsgivende eksamen. Fra 2008 forudsættes desuden en række specifikke adgangskrav i form af Dansk A, Engelsk B, Historie B eller Samtidshistorie B og yderligere et fremmedsprog: Fortsættersprog B (fransk eller tysk) eller begyndersprog A (fransk, italiensk, russisk, spansk eller tysk). ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/2 Eventuel fastsættelse af maksimumramme for tilgangen til uddannelsen Der er ikke fastsat maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for religionsvidenskab. Akkrediteringsrådet imødeser Universitets- & Bygningsstyrelsens afgørelse jf. 7, stk. 1 i akkrediteringsbekendtgørelsen. Universitets- og Bygningsstyrelsen er velkommen til at kontakte fuldmægtig Trine Jensen på mail: trj@acedenmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Jette Frederiksen Direktør ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Kopi af dette brev er sendt til: Aarhus Universitet

8 Akkrediteringsrapport Eksisterende uddannelse Universitet: Aarhus Universitet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i religionsvidenskab Akkrediteringspanelets medlemmer: Ingvild Sælid Gilhus, professor, Institutt for arkeologi, historie, kultur- og religionsvitskap, Universitetet i Bergen Birthe Balleby, rektor på Risskov Gymnasium Nanna Rinaldo Andersen, studerende i historie på Københavns Universitet Akkrediteringsrapporten er udarbejdet på baggrund af det dokumentationsmateriale, universitetet har indsendt i forbindelse med akkreditering af uddannelsen. Desuden har akkrediteringspanelet haft et møde med repræsentanter for uddannelsen onsdag den 4. juni 2008, hvor udvalgte dele af dokumentationsmaterialet er blevet uddybet. Den faglige vurdering af uddannelsen er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser af 19. februar 2008 / revideret 8. april med hensyn til grundoplysninger og legalitetsforhold. Rapporten består af fire dele: - Grundoplysninger om uddannelsen - Resumé af den faglige vurdering - Faglig vurdering af uddannelsen - Oplysninger vedrørende uddannelsens legalitetsforhold Universitetet har udarbejdet grundoplysninger for uddannelsen. Akkrediteringspanelet har foretaget den faglige vurdering. Universitets- og Bygningsstyrelsen træffer afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav, uddannelsens normerede studietid og eventuel adgangsbegrænsning. ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen foretager kontrol af uddannelsens øvrige legalitetsforhold. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetet indsendte deres høringssvar den 18. august Aarhus Universitet havde ingen bemærkninger til akkrediteringsrapporten. Sagsbehandlingen er afsluttet den 23. oktober

9 Grundoplysninger om uddannelsen Universitet Uddannelsens titel Antal nye studerende opgjort som antal personer, som er indskrevne på uddannelsen 1/10 i opgørelsesåret Den samlede studenterbestand på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Antal fuldførte grader på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret (antal dimittender fra uddannelsen) Andel eller antal af tilvalgs-/sidefagsstuderende som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Aarhus Universitet Bachelor (BA) i religionsvidenskab og navnet på tilvalget 48 studerende (2007) 195 studerende (2007) 30 dimittender (2007) 139 studerende, fordelt på 111 sidefagsstuderende og 28 suppleringsfagsstuderende

10 Resumé af den faglige vurdering Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 1: Behov for uddannelsen Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dialog med aftagere og dimittender er systematisk. Det eksterne råd er en ny konstruktion, og der er endnu kun afholdt et møde. Dokumentationen sandsynliggør, at dialogen fremover vil være struktureret således, at dialog om de enkelte uddannelser er mulig. Akkrediteringspanelet vurderer, at valget af medlemmer til det eksterne råd samt metoden for rådets arbejde er begrundet og relevant. Akkrediteringspanelet ser positivt på, at der planlægges en ny dimittendundersøgelse, der kan supplere den generelle Humanistundersøgelse fra Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstilende. Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er sammenligneligt med øvrige dimittender fra samme hovedområde. Mere end 90 % fortsætter i beskæftigelse eller videreuddannelse. Det vurderes, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Langt størsteparten fortsætter på en kandidatuddannelse. Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstilende. Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret - 3 -

11 ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen giver de studerende viden, færdigheder og kompetencer baseret på teori, metode og forskning inden for det religionsvidenskabelige fagområde. VIP underviser på alle niveauer af uddannelsen og inddrager deres egne forskningsområder i undervisningen. Den religionskognitive forskning, som er særlig for AU, inddrages til eksempel tidligt i uddannelsen. Det vurderes, at kompetenceprofilen udtrykker såvel generelle som fagspecifikke kompetencer for dimittenderne. Det vurderes, at karakterer inddrages i udviklingen af uddannelsen. Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstilende. Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Det vurderes, at uddannelsen udelukkende tilrettelægges af VIP og at undervisningen primært varetages af VIP. Antallet af DVIP er generelt lavt, og DVIP søges knyttet til uddannelsen gennem lang tid. Det vurderes, at de involverede VIP er centralt placeret i forskningsmiljøet bag uddannelsen. Ratioen for studerende pr. VIP (20-25 studerende per VIP) vurderes at give de studerende mulighed for kontakt til forskningsmiljøet. De studerendes udsagn om deres kontakt og kendskab til VIP ernes individuelle forskningsområder understøtter vurderingen. Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstilende. Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Det vurderes, at forskningsområderne i det bagvedliggende forskningsmiljø er dækkende for uddannelsens faglige indhold. Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet bag uddannelsen er et stærkt miljø af god kvalitet. Miljøets størrelse og samarbejdet mellem VIP med forskellige specialiseringer vurderes frugtbart for forskningen. De studerendes udsagn understøtter vurderingen. Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstillende

12 Kriterium 6 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at der er dokumenteret sammenhæng mellem uddannelsens dele og helhed, samt at der er progression i uddannelsen. Ligeledes vurderes der at være sammenhæng mellem uddannelsens overordnede og specifikke læringsmål. Uddannelsens evalueringspraksis vurderes at være sammenhængende, og det vurderes, at evalueringerne anvendes konkret og praktisk i forbindelse med udviklingen af uddannelsen. Uddannelsen vurderes at være tilpasset adgangskravene. Særligt indførelsen af et introduktionsmodul på 1. semester har haft betydning. Det vurderes, at der er muligheder for at indgå i et internationalt studiemiljø, dog udnyttes de tilsyneladende ikke fuldt ud. Meritprocedurerne vurderes som effektive. Akkrediteringspanelet vurderer, at gennemførselstiden er inde i en negativ udvikling. Vedrørende frafald skal der tages højde for, at uddannelsen er placeret på Teologisk Fakultet, hvorfor studieskift til et andet humanistisk hovedområde tæller som frafald på Aarhus Universitet i modsætning til religionsuddannelserne på andre universiteter i Danmark. Der er ikke angivet tal for det reelle frafald. Akkrediteringspanelet vurderer, at frafaldsprocenten virker meget høj, selv om fakultetsplaceringens indflydelse tages i betragtning. Det vurderes, at gennemførselstid og frafald er et prioriteret område på uddannelsen. Det vurderes ikke sandsynliggjort, at de eksisterende tiltag til at mindske frafaldet vil kunne vende udviklingen. Kriteriet vurderes opfyldt delvist tilfredsstillende. Gennemførselstiden er inde i en negativ udvikling, og det vurderes ikke sandsynliggjort at de eksisterende tiltag til at mindske frafaldet vil kunne vende udviklingen. Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Kriterium 7 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at de pædagogiske og didaktiske metoder samt de anvendte prøveformer understøtter realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte. Det vurderes, at de studerendes evalueringer af undervisnings- og arbejdsformer anvendes af uddannelsen i forhold til udvikling af samme. Det vurderes, at underviserne har tilfredsstillende pædagogiske og didaktiske grundkompetencer, og at uddannelsen giver konkrete muligheder for at udvikle kompetencerne

13 Det vurderes, at uddannelsen med sin dimensionering, arbejdsforhold, fysiske forhold samt infrastruktur kan gennemføres i en form, der understøtter målene for læringsudbytte. Fagbiblioteket, der deles med teologi, fremhæves som særligt positivt. Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstillende. Kriterium 8 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionens og uddannelsens kvalitetssikringssystem er beskrevet. Den skitserede udvikling for systemet ser lovende ud. Det vurderes, at de studerendes evalueringer indgår i kvalitetsudviklingen af uddannelsen. Det oplyste og dokumenterede sandsynliggør, at uddannelsen vil blive kvalitetsudviklet systematisk. Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstillende. Kriterium 9 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil - 6 -

14 Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens indhold svarer til titlen, jf. bekendtgørelse 338 af 12. maj 2004, 14, stk. 1, samt at dens kompetenceprofil stemmer overens med Den Danske Kvalifikationsramme. Uddannelsens redegørelse for disse forhold vurderes fyldestgørende og velovervejet. I vurderingen er der taget højde for, at Den Danske Kvalifikationsramme endnu ikke er endeligt vedtaget. Når uddannelsen alligevel vurderes på baggrund af kvalifikationsrammen, skyldes det, at universitetet vurderes at have implementeret den. Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstillende. Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte Kriterium 10 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen foretager en systematisk indhentning af informationer om dimittendernes læringsudbytte i form af de studerendes evalueringer, kontakt til gymnasieskolerne og via censorrapporterne. Desuden planlægges en ny dimittendundersøgelse. De årlige censorrapporter er positive hvad angår dimittendernes læringsudbytte. De studerende udtrykte sig sikkert i forbindelse med spørgsmål om deres slutkompetencer. Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstillende

15 Faglig vurdering af uddannelsen Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Dokumentation Hvilken metode anvendes i den løbende dialog med aftagere, aftagerpaneler og alumner/dimittender? Det Teologiske Fakultet er i dialog med både aftagere og dimittender (alumner). I 2007 nedsattes et eksternt råd i henhold til lovbekendtgørelse nr af 7. december 2007 (universitetsloven) 13a... det eksterne råd afholder to møder om året. Det ene i forbindelse med det årlige møde sammen med censorformandskaberne for henholdsvis religionsvidenskab og teologi; det andet i forbindelse med et møde i akademisk råd. På denne måde sikres det, at det eksterne råd kan konsultere både fakultetets ledelse og repræsentanter for de studerende og VIP-ansat personale. Det eksterne råd afholdte sit første møde mandag d. 10. marts Organisering Emnet for forårets møder var og vil fremover blive uddannelse, hvilket kan omfatte emner som formidling, frafald, internationalisering eller efter- og videreuddannelse, og om uddannelsernes indhold efterlever arbejdsmarkedets behov. Om efteråret vil dagsorden være strategi, forskning mv. Det eksterne råds medlemmer er sammensat således, at medlemmerne repræsenterer både det private og det offentlige arbejdsmarked og ikke mindst alumner fra Det Teologiske Fakultet. Angående tilknytning til et arbejdsmarkedspanel, er uddannelsen inddraget i Det Humanistiske Fakultets Rådgivende Arbejdsmarkedspanel, og studielederen har desuden kontakt med aftagere gennem fx regelmæssige samtaler med Undervisningsministeriets fagkonsulent for religion ikke mindst i forbindelse med sidefagssuppleringsuddannelsen, som varetages af vores afdeling, men hun har også løbende kontakt med censorformandsskabet. Kontakt til andre aftagere - 8 -

16 studielederen for religionsvidenskab medlem af Fagligt Forum, hvor hun mødes med henholdsvis fagkonsulenten og to gymnasierepræsentanter, desuden har afdelingen et godt og tæt samarbejde med religionslærerforeningen for gymnasiet og hf Kontakt med aftagere/alumner via censorkorpset Endelig har vi en god kontakt med censorinstitutionen for Religionsvidenskab, hvor den årlige censorformandsrapport (bilag 2) er et vigtigt element i vurderingen af uddannelsernes relevans, da de eksterne censorer næsten alle er ansat i gymnasieskolen - der er en af de helt store aftagere af de religionsvidenskabelige dimittender. (dokumentationsrapporten, s. 1) Behovsanalyser Der er for nyligt offentliggjort en rapport om humanisternes arbejdsmarked (bilag 3). Denne rapport viser, at der god efterspørgsel efter fakultetets kandidater. Denne undersøgelse vil der blive fulgt op på via den fælles dimittendundersøgelse som Aarhus Universitet planlægger. Ud over denne analyse anvendes Universitets- og Bygningsstyrelsens tal for arbejdsmarkedssituationen for nyuddannede 4-19 måneder efter uddannelsens afslutning (se endvidere pkt ). (dokumentationsrapporten s. 1-2) Sammenfatning Det eksterne råd har 8 medlemmer. De repræsenterede områder er: Folkekirken, centraladministrationen, gymnasieskolen, industrien, fonde og efteruddannelse. (bilag 1) Referatet fra det eksterne råds 1. møde dokumenterer en dagsorden, der svarer til det ovenfor skitserede (bilag 1). Censorformandskabets årsrapport forholder sig til uddannelsernes kvalitet og relevans i forhold til arbejdsmarkedet. Rapporten udtrykker generel tilfredshed (bilag 2). Supplerende oplysninger fra mødet Af mødet med undervisere og øvrige fremgik det, at uddannelsen i 2000 foretog en dimittendundersøgelse. Undersøgelsens resultater var med til blandt andet at sætte fokus på dimittendernes generelle humanistkompetencer. Der planlægges en ny lignende undersøgelse. Uddannelsen følger MA s ledighedstal kvartalsvis. Ligeledes fremgik det, at UBST s tal viser en forbedret beskæftigelsessituation i gymnasieskolen

17 Akkrediteringspanelets vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dialog med aftagere og dimittender er systematisk. Det eksterne råd er en ny konstruktion, og der er endnu kun afholdt et møde. Dokumentationen sandsynliggør, at dialogen fremover vil være struktureret således, at dialog om de enkelte uddannelser er mulig. Akkrediteringspanelet vurderer, at valget af medlemmer til det eksterne råd samt metoden for rådets arbejde er begrundet og relevant. Akkrediteringspanelet ser positivt på, at der planlægges en ny dimittendundersøgelse, der kan supplere den generelle Humanistundersøgelse fra Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstilende. Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Dokumentation Hvad er ledighedsfrekvensen for nyuddannede? Hvis der ikke anvendes tal fra Videnskabsministeriet: Hvordan er tallene udarbejdet? Hvis ledighedsprocenten er mere end dobbelt så høj som på hovedområdet: Er der særlige forhold, som kan forklare ledighedsprocenten? Finder uddannelsens dimittender relevant beskæftigelse? Af tabellen fremgår: - At antallet af religionsvidenskabelige bachelorer som i perioden enten finder beskæftigelse, tager til udlandet eller fortsætter på en kandidatuddannelse ikke er under 97 % af årgangen. - At antallet af arbejdsløse religionsvidenskabelige bachelorer er mindre end tallet for humaniora totalt, med undtagelse af 2004, hvor afvigelsen udgør 1 %. (dokumentationsrapporten s. 2, tallene er fra UBST) De offentliggjorte tal over beskæftigelsessituationen 2003 til og med 2005 for de religionsvidenskabelige bachelorer viser, at mellem 94 % og 100 % fortsætter på en kandidatuddannelse. Antallet af beskæftigede udgør op til 3 % af bachelorerne hvilket svarer til ca. en studerende. Der foreligger ikke en opgørelse over, inden for hvilken branche bacheloren evt. har fundet ansættelse indenfor. (dokumentationsrapporten s. 2-3) Supplerende oplysninger fra mødet Af mødet med undervisere og øvrige fremgik det, at uddannelsen følger MA s ledighedstal kvartalsvis. Det fremgik, at UBST s tal viser en forbedret beskæftigelsessituation i gymnasieskolen. Ligeledes fremgik det, at de studerende er opmærksomme på fremtidig beskæftigelse, når de vælger side-/suppleringsfag og specialisering. Desuden er projektorienterede forløb populære

18 blandt de studerende. Af mødet med studerende fremgik det, at de er opmærksomme på både de fagspecifikke og de generelle kompetencer uddannelsen giver dem. Ligeledes gav de udtryk for, at mange studerende er opmærksomme på beskæftigelsessituationen, når de vælger side-/suppleringsfag og valgfag. I relation til uddannelsens frafald mente de studerende, at flere falder fra, fordi de er bekymrede for beskæftigelsesmulighederne. Hvor høj er andelen af bachelordimittender, der fortsætter i videreuddannelse, beskæftigelse eller i ophold i udlandet? Hvor det er relevant: Er der særlige omstændigheder, som kan forklare, at mindre end 90 % af bachelordimittenderne fortsætter i videreuddannelse, beskæftigelse eller i ophold i udlandet? For bacheloruddannelser De offentliggjorte tal over beskæftigelsessituationen 2003 til og med 2005 for de religionsvidenskabelige bachelorer viser, at mellem 94 % og 100 % fortsætter på en kandidatuddannelse. Antallet af beskæftigede udgør op til 3 % af bachelorerne hvilket svarer til ca. en studerende. Der foreligger ikke en opgørelse over, inden for hvilken branche bacheloren evt. har fundet ansættelse indenfor. (dokumentationsrapporten s. 2-3) Ikke relevant Akkrediteringspanelets vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er sammenligneligt med øvrige dimittender fra samme hovedområde. Mere end 90 % fortsætter i beskæftigelse eller videreuddannelse. Det vurderes, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Langt størsteparten fortsætter på en kandidatuddannelse. Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstilende

19 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Dokumentation Hvordan inddrages fagområdets teori, metode og forskningsresultater i uddannelsen? Hvor det er relevant: Hvordan finder interaktion mellem forskning og praksis på uddannelsens fagområder sted? 4. i studieordningen af 2007 fastsætter kompetencemålene for bacheloruddannelsen i religionsvidenskab således: Den studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder: - Religionsvidenskaben som del af universitetet i relation til humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab - Religionsvidenskabens overordnede problemstillinger, dens teorier og metoder - Religionernes historie i store træk, herunder særligt: Israelitisk religion og tidlig jødedom, kristendommens historie samt nutidige problemstillinger, islams historie samt nutidige problemstillinger og indiske religioners historie samt nutidige problemstillinger - Religionssociologi og religionspsykologi - Etiske og religionsfilosofiske problemstillinger i relation til sekularisering og modernitet - Læsning af klassiske tekster på grundsproget inden for én religion Som det fremgår af ovenstående paragraf, så inddrages fagområdets teori og metode i uddannelsen. de VIP-ansatte på afdelingen har forskellige fag- og forskningsprofiler, hvilket sikrer, at de studerende får velkvalificeret undervisning inden for samtlige områder... Som en konkret udmøntning af studieordningens krav om teori og metode kan fremhæves uddannelsens religionssociologiske grundkursus. Som led i undervisningen, skal de studerende også udføre et mindre feltprojekt. På denne måde får de studerende konkret erfaring med interaktionen mellem forskning og praksis (dokumentationsrapporten s. 3) Supplerende oplysninger fra mødet Af mødet med undervisere og øvrige fremgik det, at VIP underviser på alle niveauer af uddannelsen, samt at dette er en bevidst prioritering. Hvert fag har en fagansvarlig VIP, der er forpligtet til kontinuerligt at udvikle og opdatere faget. VIP s egen forskning inddrages systematisk i undervisningen, eksemplificeret ved AU s særlige fokus på religionskognition, der inddrages tidligt i

20 uddannelsen. Af mødet med studerende fremgik det, at de oplever en tæt kontakt til VIP og deres forskningsområder i undervisningen. De studerende oplever, at VIP er individuelt profilerede, og at de inddrager deres og andres forskning i undervisningen. Endvidere gav de studerende udtryk for kendskab til deres generelle og fagspecifikke slutkompetencer Hvilke læringsmål for fagspecifikke og almene akademiske kvalifikationer og kompetencer har uddannelsen? Hvordan indgår karaktergennemsnit eller eventuelt specialekarakterer som baggrund for eventuelle ændringer af didaktiske og pædagogiske metoder samt progression på uddannelsen med videre? Eventuelt: Indhentes de studerendes/dimittenders vurderinger af opnåede fagspecifikke og almene akademiske kvalifikationer og kompetencer via evalueringer eller på anden vis? Hvordan giver uddannelsen de studerende viden om videnskabelig teori og metode? Se ovenfor. gennemfører studienævnet obligatorisk evaluering af undervisningsforløbene. Evalueringen sammenholdt med de studerendes præstationer ved den efterfølgende eksamen, danner udgangspunkt for en drøftelse i studienævnet mhp. eventuelle ændringer af didaktiske og pædagogiske metoder, men også om det metodiske og teoretiske niveau på de enkelte discipliner er adækvat. På et overordnet niveau danner evalueringerne også det primære grundlag for studienævnets overvejelser om evt. ændringer i forhold til uddannelsens faglige progression. (dokumentationsrapporten s. 3-4) Af fagbeskrivelserne i studieordningen for bacheloruddannelsen i Religionsvidenskab af 2007 fremgår det, at følgende kurser med en samlet vægt af 55 ECTS specifikt har indarbejdet videnskabelig teori : - Religionshistorie med religionsfænomenologi - Religionssociologi - Introduktion til studiet af religionsvidenskab - Forskningshistorie - Studium Generale - Religionsfilosofi og etik - Religionspsykologi Herudover formuleres der i alle øvrige fagbeskrivelser en intention om at sætte den studerende i stand til at indskrive eller perspektivere det enkelte fags empiri og metodik til videnskabelig teori. (dokumentationsrapporten s. 4)

21 Akkrediteringspanelets vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen giver de studerende viden, færdigheder og kompetencer baseret på teori, metode og forskning inden for det religionsvidenskabelige fagområde. VIP underviser på alle niveauer af uddannelsen og inddrager deres egne forskningsområder i undervisningen. Den religionskognitive forskning, som er særlig for AU, inddrages til eksempel tidligt i uddannelsen. Det vurderes, at kompetenceprofilen udtrykker såvel generelle som fagspecifikke kompetencer for dimittenderne. Det vurderes, at karakterer inddrages i udviklingen af uddannelsen. Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstilende. Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Dokumentation Hvor stor en andel af uddannelsens tilrettelæggere er fastansat videnskabeligt personale (VIP) og hvor stor en andel af disse forsker inden for uddannelsens centrale fagområder? Studienævnet for Religionsvidenskab og Arabisk tilrettelægger uddannelsen. Studienævnets VIP medlemmer har kompetencer der dækker fagområdet bredt Samtidig er det af studienævnet prioriteret, at de enkelte faglærere som aktive forskere, bliver gjort fagansvarlige for deres område. (dokumentationsrapporten s. 4) Der er pt. ansat 12 VIP på afdeling for religionsvidenskab; derudover er der VIP tilknyttet såvel arabisk og teologi, hvis undervisning de religionsvidenskabsstuderende har mulighed for at følge. Her kan der fx peges på sprogundervisning i arabisk, undervisning i islam, undervisning i fællesfaget Studium Generale og i visse udbud af valgfag, som både kan følges af religionsvidenskabsstuderende og arabiskstuderende/teologistuderende. (dokumentationsrapporten s. 6) Sammenfatning Bilag 6-16 udgør CV, aktivitetsoversigt og publikationslister for 4 VIP er på religionsvidenskab. Oplysningerne om forskningsområder er downloadet fra AU s hjemmeside d. 28. maj Marianne Qvortrup Fibiger, lektor og studieleder, forskningsområder: - Hinduisme - Mystik og spiritualitet - Myter og ritualer - Religionsforskningens forskningshistorie - Religionsfænomenologi - Religionsmøde

22 - Ritualer - Multireligiøsitet - Anders Klostergaard Petersen, lektor og afdelingsleder, forskningsområder: - Forskningshistorie 19. og 20. århundrede, - Klassisk retorik og epistolografi - Kultur- og socialantropologiske tilgange - Religionssemiotik - Ritualteori - Den historiske Jesus - Kanoniseringsprocessen - Det Nye Testamentes tilblivelse - Ny Paulusforståelse - Diasporajødedom, Jødedom i Anden Tempelperiode, Jødisk apologetik - Qumran Dødehavsskrifter - Kristen apologetik - Kristendommens selvstændiggørelse som religion - Martyrlitteratur - Tidlig kristen askese, Tidlig kristendom, Tidlige kirkefædre - Ritualteori - Den religionshistoriske skole - Myth and Ritual School - Hvad er hellige tekster - Karisma/karismatikere - Kognitionsteoretiske tilgange - Kultur- og symbolantropologiske ritualstudier - Gudsforestillinger i nutiden, Erkendelsesbetingelser for moderne kristendom. - Hans Jørgen Lundager Jensen, professor, forskningsområder: - Deuteronomisme - Gammeltestamentlig teologi - Kult, offer - Præstelig teologi - Tempel - Antropologi - Komparativisme, strukturalisme - Myter, ritualer - Nærorientalske religioner - Religionsforskningens forskningshistorie - Irmeli Perho, adjunkt, forskningsområder: - Islam - Mamluk-periodens idehistorie og samfunds

23 forhold Derudover er følgende VIP ansat (bilag 21, listen dækker hele afdelingen for Religionsvidenskab): - Lars Ahlin, lektor - Vagn Andersen, lektor - Jørn Borup, adjunkt - Omar Dhahir, studielektor - Armin W. Geertz, professor - Jeppe Sinding Jensen, lektor - Lene Kühle, lektor - Elisabeth A. Moestrup, studielektor - Marie Vejrup Nielsen, adjunkt - Carsten Riis, lektor - Jens Peter Schjødt, professeor - Marianne Schleicher, adjunkt - Mark Sedgwick, lektor Supplerende oplysninger fra mødet Af mødet med undervisere og øvrige fremgik det, at de 4 VIP, der er vedlagt detaljerede oplysninger for, alle sidder i studienævnet. Det fremgik også, at ratioen for studerende pr. VIP er studerende per VIP (tallet udtrykker ratioen for det samlede antal studerende og VIP for bachelor- og kandidatuddannelsen tilsammen) Hvor stor en andel af uddannelsens undervisere er fastansat videnskabeligt personale (VIP) og hvor stor andel af disse forsker inden for uddannelsens centrale fagområder? Det har været en generel ambition for fakultetet som helhed, at det meste af vores undervisning foretages af fastansatte VIP. Vi har pt. tre ansatte DVIP, som hver underviser henholdsvis 4 timer på bachelor niveau pr. uge. Den ene som vikar for en VIP, der er gæsteprofessor i Oslo; den anden underviser i et valgfag, der omhandler religion og film, hvorved vores udbud til de studerende kan breddes ud; den sidste underviser i propædeutisk norrønt sprog. Således varetages undervisningen i uddannelsens centrale faglige områder af VIP, og de studerende har via undervisning og opgaveskrivning tæt kontakt til uddannelsens faglige miljøer. (dokumentationsrapporten s. 5) Samtidig er det af studienævnet prioriteret, at de enkelte faglærere som aktive forskere, bliver gjort fagansvarlige for deres område. (dokumentationsrapporten s. 4) Sammenfatning Bilag 17 viser en oversigt over fordelingen af VIP og DVIP på bacheloruddannelsens fag og i forhold til timer per uge og

24 ECTS. Bilaget dokumenterer en tydelig overvægt af VIPundervisere. Marianne Q. Fibiger, Anders Klosterggard Petersen, Hans Jørgen Lundager Jensen og Irmelin Perho varetager i alt undervisning dækkende 55 ECTS på uddannelsen. Supplerende oplysninger fra mødet Af mødet med undervisere og øvrige fremgik det, at fastansatte VIP skal undervise ml. 2-8 lektioner per uge. Det er ikke muligt at være undervisningsfri, med mindre man er på studieophold et andet sted. Dette skal sikre, at undervisning og forskning altid er bundet tæt sammen Hvordan sikrer uddannelsen forskningsbasering på de kurser, hvor undervisningen ikke varetages af fastansat videnskabeligt personale (VIP)? I det omfang undervisning varetages af DVIP, sikrer studienævnet og studielederen, at der er en løbende dialog med DVIP. Det sker via semesterteammøder, hvor såvel DVIP og VIP sammen med studielederen mødes i mindre fora mindst tre gange i semesteret. Første gang inden semestrets begyndelse, hvor undervisningsplan fremlægges og diskuteres, og evt. spørgsmål om undervisningsform kan bringes op; anden gang lige efter midtvejsevalueringen, hvor evt. kritikpunkter drøftes; og tredje gang efter slutevalueringen, hvor hele undervisningsforløbet evalueres. Forud for undervisningens begyndelse er undervisningstilbudet blevet godkendt af studienævnet. Dette indebærer en godkendelse af, at det enkelte undervisningstilbuds faglige indhold er tilpasset uddannelsens niveau. (dokumentationsrapporten s. 5) Supplerende oplysninger fra mødet Af mødet med undervisere og øvrige fremgik det, at rekrutteringen af DVIP ofte sker via anbefaling eller kendskab til den pågældende DVIP. Akkrediteringspanelets vurdering Det vurderes, at uddannelsen udelukkende tilrettelægges af VIP og at undervisningen primært varetages af VIP. Antallet af DVIP er generelt lavt, og DVIP søges knyttet til uddannelsen gennem lang tid. Det vurderes, at de involverede VIP er centralt placeret i forskningsmiljøet bag uddannelsen. Ratioen for studerende pr. VIP (20-25 studerende per VIP) vurderes at give de studerende mulighed for kontakt til forskningsmiljøet. De studerendes udsagn om deres kontakt og kendskab til VIP ernes individuelle forskningsområder understøtter vurderingen. Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstilende

25 Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Dokumentation Hvordan er kvaliteten af det/de forskningsmiljø(er), uddannelsen er knyttet til (dokumenteret ved relevante indikatorer for forskningsproduktion og -formidling)? Hvor mange VIP er er tilknyttet forskningsmiljøet/-miljøerne? Til uddannelsen i religionsvidenskab er der fortrinsvist tilknyttet VIP. Således er der p.t. kun ansat tre DVIP, som pt. underviser på bachelorniveau eller vores sprogfag og ingen på kandidatniveau. At uddannelsens forskningsmiljø er af høj kvalitet indikeres i øvrigt af de publikationsoversigter, som vores VIP indberetter i PURE. Klassifikationen og kvaliteten af disse indberetninger vurderes af dr. theol. Ole Davidsen, der er udpeget til denne opgave af fakultetet. Som det ses af publikationsoversigterne for ligger Afdelingen for Religionsvidenskab højt. Der er pt. ansat 12 VIP på afdeling for religionsvidenskab; derudover er der VIP tilknyttet såvel arabisk og teologi, hvis undervisning de religionsvidenskabsstuderende har mulighed for at følge. Her kan der fx peges på sprogundervisning i arabisk, undervisning i islam, undervisning i fællesfaget Studium Generale og i visse udbud af valgfag, som både kan følges af religionsvidenskabsstuderende og arabiskstuderende/teologistuderende. (dokumentationsrapporten s. 6) Sammenfatning De vedlagte publikationsrapporter for religionsvidenskab viser bredde i typen af publikationer (fra kronikker over anmeldelser til videnskabelige artikler og bidrag til antologier og lærebøger). Rapporterne viser også regelmæssig publiceringsaktivitet for de navngivne personer med ansvar for uddannelsen i religion (bilag 18-21). Se desuden under kriterium 4. Supplerende oplysninger fra mødet Af mødet med studerende fremgik det, at de oplever forskningsmiljøet som aktivt og det faglige niveau som højt. De gav udtryk for, at de mærker dette i undervisningen, særligt i valgfagene. Særligt i forhold til området religionspsykologi oplever de studerende, at være del af en formativ fase af et videnskabeligt område Hvilket omfang har det internationale forskningssamarbejde ved institutionen med relevans for uddannelsen? stort set al international forskningsudveksling har relevans for uddannelsen. Det er en måde, hvor den enkelte VIPmedarbejder hele tiden holder sig ajour med sit forskningsfelt og dermed det område, denne er fagansvarlig for

26 Vores VIP-medarbejdere skriver desuden løbende en lang række bidrag til internationale publikationer, udarbejdet af internationale grupper af forskere, samt arrangerer og deltager i en række internationale konferencer og symposier med højt profilerede internationale forskere (dokumentationsrapporten s. 6) Sammenfatning Dokumentationsrapporten lister en række eksempler på forskningsaktiviteter i form af udarbejdelse af internationale publikationer, netværk og forskningssamarbejde, redaktionsmedlemskab og peer-reviewer samt andet. Eksemplerne viser bredde i aktiviteterne. Der er ikke angivet navne på VIP er for de enkelte aktiviteter. (dokumentationsrapporten s. 6-8) Akkrediteringspanelets vurdering Det vurderes, at forskningsområderne i det bagvedliggende forskningsmiljø er dækkende for uddannelsens faglige indhold. Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet bag uddannelsen er et stærkt miljø af god kvalitet. Miljøets størrelse og samarbejdet mellem VIP med forskellige specialiseringer vurderes frugtbart for forskningen. De studerendes udsagn understøtter vurderingen. Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstillende

27 Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Dokumentation Hvordan er uddannelsen struktureret? Herunder: - Hvilke moduler og fagelementer består uddannelsen af? - Hvad er deres indhold og ECTS-vægt? - Hvordan er de placeret på uddannelsen? Hvordan supplerer uddannelsens moduler og fagelementer hinanden, og hvordan bygger de oven på hinanden? Hvordan indhenter uddannelsen de studerendes vurderinger af sammenhængen i uddannelsen? Bacheloruddannelsen i Religionsvidenskab er normeret til 3,5 års studier. Det ekstra halve år gives til propædeutisk sprogindlæring. Bacheloruddannelsen i Religionsvidenskab er grundlæggende opdelt i 2 linier (A- og B- linien). A-linen giver den studerende mulighed for at gennemføre uddannelsen inden for uddannelsesbekendtgørelsens rammer ved at tilbyde et centralt fag i Religionsvidenskab og enten koble det med et sidefag eller et individuelt tilrettelagt tilvalg på i alt 45 ECTS point. Denne linie giver adgang til B-linien på kandidatuddannelsen. B-linien tilbyder en bacheloruddannelse med plads til et suppleringsfag på i alt 60 ECTS point. Her skrives bachelorprojektet på suppleringsuddannelsen. Denne linie giver adgang til optagelse på A-linien på kandidatuddannelsen. (dokumentationsrapporten s. 8) A-linie: 1. semester Religionshistorie med religionsfænomænologi (10 ECTS) Religionssociologi (10 ECTS) Introduktion til studiet af religionsvidenskab (5 ECTS) Israelitisk religion og tidlig jødedom (5 ECTS) 2.semester Kristendommen (10 ECTS) Propædeutisk sprog 1 (15 ECTS) Valgfag A (5 ECTS) 3. semester Propædeutisk sprog 2 (15 ECTS) Studium generale (10 ECTS) Forskningshistorie (5 ECTS) 4. semester Religionsfilosofi og etik (10 ECTS)

28 Originalsprogsopgave (10 ECTS) Religionspsykologi (5 ECTS) Valgfag B (5 ECTS) 5. semester Moderne kristendom (5 ECTS) Valgfag C (5 ECTS) og valgfag D (5 ECTS) Sidefag (15 ECTS) 6. semester Sidefag (30 ECTS) 7. semester Islam og indisk religion (10 ECTS) Valgfag E (5 ECTS) Bachelorprojekt (15 ECTS) B- linie: 1. semester Religionshistorie med religionsfænomænologi (10 ECTS) Religionssociologi (10 ECTS) Introduktion til studiet af religionsvidenskab (5 ECTS) Israelitisk religion og tidlig jødedom (5 ECTS) 2.semester Kristendommen (10 ECTS) Propædeutisk sprog 1 (15 ECTS) Valgfag A (5 ECTS) 3. semester Propædeutisk sprog 2 (15 ECTS) Studium generale (10 ECTS) Forskningshistorie (5 ECTS) 4. semester Religionsfilosofi og etik (10 ECTS) Originalsprogsopgave (10 ECTS) Religionspsykologi (5 ECTS) Valgfag B (5 ECTS) 5. semester Suppleringsfag (30 ECTS) 6. semester Suppleringsfag (30 ECTS) 7. semester Valgfag C (5 ECTS), valgfag D (5 ECTS) og valgfag E (5 ECTS) Islam og indisk religion (10 ECTS) (bilag 22)