Vejledning og handlemuligheder

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning og handlemuligheder"

Transkript

1 Vejledning og handlemuligheder på baggrund af screening med National sprogscreening af EUD-elever Indhold Tidlig testning... 2 Testens betydning... 2 Betydning for eleven... 2 Betydning for skolen... 2 Betydning for læsevejlederen... 3 Betydning for faglæreren... 3 Tolkning af testen... 3 Konkrete anvisninger... 5 Mulig henvisning til yderligere testning (SPS)... 7 Skriftens lydprincip... 7 Stavning (diktat)... 7 Side 1

2 Tidlig testning Testen bør gennemføres forud for skolestart og gerne inden vejledningssamtalen. På den måde vil resultaterne kunne få størst værdi og betydning for fx holdformering, tidlige indsatser og resultaterne vil være nyttig viden om eleverne før undervisningsstart. Testens betydning Betydning for eleven Eleven vil gennem testen opnå øget indsigt i sine læse-, lytte- og skrivekompetencer. Resultaterne kommer til at fungere som en spejling for eleven og kan danne udgangspunkt for værdifuld samtale med studievejleder, dansklærer og/eller måske læsevejleder om, hvad den enkelte kan gøre og om deltagelse i særlige forløb (studieteknik, læsekursus, lektiecafé og/eller individuel vejledning/undervisning) En del elever har en urealistisk opfattelse af egne kompetencer. Det drejer sig både elever, der undervurderer og elever, der overvurderer deres kompetencer. Det er vigtigt med en forventningsafstemning ved start på en uddannelse. Enkelte elever vil efter testen blive visiteret til SPStestning og måske test for ordblindhed. Nogle vil i kraft af score i denne test få en kompenserende hjælpemidler (it-rygsæk) til rådighed, som kan taget i brug straks ved uddannelsesstart. Det har afgørende betydning for elevens udbytte af undervisning og eget arbejde, at det kompenserende udstyr er tilgængeligt fra uddannelsesstart. Betydning for skolen Testen bør gennemføres forud for skolestart og gerne inden vejledningssamtalen. Resultaterne kan sammen med samtalen, elevens eksamensresultater, erhvervserfaring, motivation, interesser etc. udgøre grundlaget for holdplacering. Skolen kan vælge at inddele klasserne efter elevernes sproglige kompetencer og hermed opnå forholdsvist homogene klasser. Andre skoler kan vælge at fordele elever med særlige vanskeligheder. Side 2

3 Skolen kan gennem screeningsresultaterne allokere ekstra ressourcer til klasser med mange elever med særligt svage kompetencer eller klasser med meget stor spredning i elevernes forudsætninger. Det kan være i form af dobbeltlærerordninger, særlige læsevejlederindsats oma. Skolen vil ved at følge elevforudsætningerne og de forskellige tiltag (Kompenserende hjælpemidler, særligt tilrettelagte forløb mv.) over en årrække få erfaring med, hvilke indsatser der har størst værdi. Betydning for læsevejlederen Screeningsresultaterne indeholder helt central viden om samtlige nye elever. Det giver læsevejlederne et godt grundlag for at gå i dialog med fagkolleger og ledelse om en række væsentlige forhold (se nedenstående matrix) fx nødvendigt grundlag for at kunne visitere elever til yderligere testning (ordblindhed og læse-skrivevanskeligheder) rådgivning om anskaffelse af lærermidler, der lever op til krav til læseværdighed, læsbarhed og læselighed, så tilgængeligheden for eleverne bliver maksimal Særlige indsatser Læsekurser Kurser i studieteknik Lektiecafé Kurser for lærere i faglig læsning Indsats i klasserne og over for enkeltelever Betydning for faglæreren Klassens faglærere får gennem resultaterne en viden om, hvilke elever i klassen der har det største overskud, og hvilke der ikke kan eller kun med stor indsats kan få udbytte af at læse læremidlerne. Dansklæreren kan få et første indtryk af, hvordan elevernes sproglige kompetencer er. Hvor er der ressourcer, og hvor læreren skal have særlig opmærksomhed. Læreren kan ved at studere svarene få et indblik både i, hvordan den enkelses styrker og udfordringer ser ud, og hvilke vanskeligheder undervisningen bør adressere. Tolkning af testen Den samlede test består af 36 opgaver afviklet på 36 minutter (alternativt 38 afviklet på 96 minutter) fordelt på: 20 opgaver i læsning 7 opgaver i lytning 9 opgaver i skrivning Side 3

4 + dertil 2 opgaver i fri skriftlig formulering (varighed 30 minutter), som skolen kan vælge som supplement. Den samlede test giver en værdifuld indikation af elevens sproglige kompetencer, som skolen og lærerne kan handle på jfr. afsnittene om testens betydning for eleven, skolen, læsevejlederen og faglæreren. På baggrund af efterårets test af ca elever har vi fastlagt følgende vejledende grænser: Gruppe 4 Ingen sprogvanskeligheder Niveaugrænse B2 NIVEAU - score 80 % Gruppe 3 Niveaugrænse Gruppe 2 Mindre sprogvanskeligheder egen indsats på baggrund af selvindsigt og vejledning INDGANGSSPECIFIK GRÆNSE defineres af den enkelte EUD-indgang fx den merkantile: score - 65 % Væsentlige sprogvanskeligheder Behov for ekstra støtte og for lærerfokus på bl.a. gråzonesprog og på valg af lærermidler Niveaugrænse FAST GRÆNSE - score 50 % Gruppe 1 Alvorlige vanskeligheder sendes SPS og/eller ordblindetest Det er testens formål at afdække det nødvendige - bedst muligt med færrest mulige test - og at afdække det, skolen og den enkelte lærer efterfølgende kan handle på. Antallet af opgaver i hver kategori er begrænset, og tolkningen af det enkelte område må nødvendigvis indkalkulere den usikkerhed, det indebærer. Det gælder i særlig grad kategorien lytning. Vi anbefaler derfor, at læreren/læsevejlederen, der vejleder den enkelte elev, bruger scoren i underkategorierne som udgangspunkt for en samtale med eleven. Hvor det er nødvendigt kan man finde de detaljerede besvarelser frem på skærmen. Vi anbefaler, at der i vejledning af eleven er fokus på elevens ressourcer og på, hvad eleven kan gøre for at udvikle sine sproglige kompetencer og på, hvilke strategier eleven kan gøre brug af. Læsevejlederen kan i sin vejledning af sine kolleger tage udgangspunkt i nedenstående skema. Side 4

5 Konkrete anvisninger Scorer eleven lavt på et eller flere områder, er det være relevant at se på disse anbefalinger: Global læsning Lokal læsning Ordkendskab * Teksttypekendskab Skriftens lydprincip Global lytteforståelse Lokal lytteforståelse Definition/beskrivelse Læsning med henblik på at forstå hovedidéen og makrostrukturen i en tekst, herunder at kunne drage følgeslutninger/læse mellem linjerne. Læsning med henblik på at forstå mikrostrukturen i en tekst, dvs. kunne læse informationer ud af en tekst/læse på linjen. Kvantitet (at kende mange ord), kvalitet (at kende ord i dybden) og kontrol (at kunne bruge ordene). Kendskab til forskellige teksters formål, struktur og sprogbrug Det fonematiske princip indebærer, at der til hvert fonem svarer et grafem Lytning med henblik på at forstå hovedidéen og makrostrukturen i en tekst, herunder at kunne drage følgeslutninger. Lytning med henblik på at forstå mikrostrukturen i en tekst, dvs. kunne uddrage de vigtigste informationer. Anbefalinger på baggrund af lav score Gøre læseformålet klart Gøre klart, hvordan teksten læses og i hvilken rækkefølge (illustrationer, faktabokse, brødtekst) Arbejde med forforståelse, fx relatere til tidligere gennemgået stof, organisere viden i mindmap, arbejde med ordkendskabskort, aktualisere emnet i lyd og billeder, gætte på indhold ud fra overskrifter Strege nøgleord under i forhold til læseformålet Benytte organiseringsmodeller, fx procesnotater, tidslinje, mindmap, taksonomier, årsag-virkning Ordkendskabskort Udarbejdelse af ordkort, ordlister og ordforklaringer Dramatisere/illustrere ord Sorteringsspil, fx i over-underordning Skriv ny tekst med brug af nøgleord The secondhand-cloze (Fjern ord i en tekst, og lad eleven sætte dem ind igen) Quiz-og-byt Øve forskellige teksttyper/genrer: fx berettende, instruerende, informerende, forklarende og argumenterende teksttyper, så formålet er tydeligt Finde en passende organiseringsstrategi-model: fx tidslinje, trædiagram, procesnotat etc. Inddel teksten i afsnit og giv overskrifter Omskrive en teksttype til en anden, fx en informerende tekst om til en instruktion Arbejde med staveregler på baggrund af elevernes egenproduktion og ud fra den enkeltes zone for nærmeste udvikling Lytte til tekst og give en passende overskrift Lytte til oplæst tekst/dialog og gengive hovedtrækkene i et referat eller resumé Dictogloss (mellemting mellem en diktat og en genfortælling, hvor proceduren er, at to eller tre elever sammen ved hjælp af stikord (ord, ordog sætningsdele) skal rekonstruere en oplæst tekst) Dictogloss (mellemting mellem en diktat og en genfortælling, hvor proceduren er, at to eller tre elever sammen ved hjælp af stikord (ord, ordog sætningsdele) skal rekonstruere en oplæst tekst) Side 5

6 Lytte og forstå en instruktion Sætningsopbygning Stavning Fritekstopgaver (Se evt. vejledning i tildeling af score til fritekstopgaver) At kunne forstå, hvad der instrueres i, og at kunne følge den rette rækkefølge. At kende reglerne for sætningsdannelse At kende sprogets fonematiske og morfologiske principper Viden om tekster og sprogs struktur og sproglige regler. Tegne eller gennemføre små instruktioner ved at lytte til en oplæsning Skrive sin egen instruktion Puslesætninger med fokus på især omvendt ordstilling, variation af forfelt, brug af biord til optrappende og nedtonende sprog (nok, vel, ikke..) Pakke og udpakke fagsprog ved at arbejde med nominalgrupper og nominaliseringer Grammatiske øvelser i funktionelle sammenhænge, fx ud fra egne tekster Arbejde med modeltekster, dvs. tekster, der anvendes i undervisningen, med fokus på formål, struktur og sprog * Ordkendskab: Det er muligt at lade eleven tage en indgangsspecifik test, der alene tester elevens ordkendskab og særligt gråzoneord og udtryk. Henvendelse: Yderligere inspiration Faber og Mulvad, Faglig læsning vejledning til faglærere på EUD, Dansklærerforeningen 2010 Gråzonesprog og klar tale: (hæfter målrettet de enkelte indgange på EUD) Side 6

7 Mulig henvisning til yderligere testning (SPS) Registrerer man generel lav score i testen eller signifikant lav score i testdelen skriftens lydprincip eller i stavning, er det relevant at se nærmere på elevens besvarelse af nedenstående to punkter. Vær opmærksom på, at en del elever, der tidligere er blevet diagnosticeret, og som er fortrolige med de kompenserende hjælpemidler, kan være så velkompenserede, at deres score ligger højt. Skriftens lydprincip Testelementet skriftens lydprincip har hovedformål at konstatere, om den enkelte elev har basale vanskeligheder grænsende til ordblindelignende vanskeligheder. En score i dette element på 50 eller herunder indikerer således, at eleven forventeligt vil være berettiget til at modtage SPS. Vurderingen skal som tidlige nævnt tage højde for, at der er få testopgaver. I vurderingen af testresultatet er det desuden en god ide at være opmærksom på, om eleven har forsøgt at løse alle opgaver, eller om eleven har arbejdet langsomt eller evt. har sprunget dele over. Vanskelighederne vil kunne opleves både som læse, stave, og skrivevanskeligheder. Testelementet afdækker deltagerens evne til at forbinde bogstaver med deres lyde. Der er således tale om et testelement, som kan identificere deltagerens præcision og hastighed i anvendelsen af skriftens alfabetiske princip. Anvendelse af skriftens alfabetiske princip er af afgørende betydning for udvikling af en funktionel skriftsproglig kompetence. Hvis elevens fejltyper er ikke lydbevarende og således har ordblindelignende karakter, kan en lav score i delelementet skriftens lydprincip medvirke til at fastslå, hvorvidt der er tale om ordblindelignende vanskeligheder En korrekthedsprocent på 50 eller derunder indikerer, at eleven kan have basale skriftsproglige vanskeligheder. En korrekthedsprocent mellem 50 og 65 indikerer, at eleven vil kunne opleve funktionelle skriftsproglige vanskeligheder. Stavning (diktat) Testelementet afdækker deltagerens funktionelle stavekompetence. Der er således tale om et testelement, som kan identificere deltagerens anvendelse af alfabetiske og ortografiske stavemønstre, samt præcisere primære fejltyper og problemområder. En funktionel stavekompetence er en forudsætning for at kunne anvende skriftsprog i uddannelse og erhvervsmæssige sammenhænge. Hvis eleven scorer under 50 i stavning og fejltyperne er ikke-lydbevarende, kan det sammen med en lav score i skriftens lydprincip indikere ordblindelignende vanskeligheder. Dette bør undersøges i forhold til SPS. Vær igen her opmærksom på, om eleven har forsøgt at løse samtlige opgaver. Side 7

8 En korrekthedsprocent på 33 eller derunder indikerer, at eleven kan have basale stavevanskeligheder. En korrekthedsprocent mellem 35 og 88 indikerer, at eleven vil kunne opleve funktionelle vanskeligheder i forbindelse med stavning. I vurderingen af testresultatet er det imidlertid afgørende primært at være opmærksom på karakteren af de fejlstavede ord. Det er således afgørende at konstatere, om der primært er tale om manglende kendskab til stavekonventioner (eks: -erne/-ende ) eller om der er tale om basale stavevanskeligheder med ikkelydbevarende fejlstavninger. Vanskeligheder som følge af manglende kendskab til stavekonventioner kan forventeligt uproblematisk afhjælpes gennem undervisning, hvorimod vanskeligheder som følge af basale stavevanskeligheder kan nødvendiggøre brug af kompenserende strategier og hjælpemidler. Side 8

National sprogscreening af EUD-elever. Læsevejledere Birgit Faber og Mads Vesterager / evidencenter

National sprogscreening af EUD-elever. Læsevejledere Birgit Faber og Mads Vesterager / evidencenter National sprogscreening af EUD-elever Læsevejledere Birgit Faber og Mads Vesterager Madsen @ventures / evidencenter Program Formål niveauer opbygning testmål kvalitetssikring Eksempler på testens opgaver

Læs mere

National sprogscreening af EUD-elever. Læsevejleder og testudvikler Mads Vesterager / evidencenter

National sprogscreening af EUD-elever. Læsevejleder og testudvikler Mads Vesterager / evidencenter National sprogscreening af EUD-elever Læsevejleder og testudvikler Mads Vesterager Madsen @ventures / evidencenter Formål med testen Måling af den enkelte elevs læseforståelse, lytteforståelse og skriftlige

Læs mere

Screening af elever og anvendelse af resultaterne Mads Vesterager Madsen Læsevejleder og pædagogisk konsulent

Screening af elever og anvendelse af resultaterne Mads Vesterager Madsen Læsevejleder og pædagogisk konsulent FLUID Torvehallene, Vejle, 17. nov. 2016 Screening af elever og anvendelse af resultaterne Mads Vesterager Madsen Læsevejleder og pædagogisk konsulent Screeninger som pædagogisk værktøj Disponering af

Læs mere

Gymnasie screening LINU dansk

Gymnasie screening LINU dansk Gymnasie screening LINU dansk LINU Gymnasiescreening identificerer elever, hvis funktionelle skriftsproglige færdigheder er utilstrækkelige, og identificerer om der i givet fald er tale om basale eller

Læs mere

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,

Læs mere

Læsepolitik Skolen på Duevej

Læsepolitik Skolen på Duevej Læsepolitik Skolen på Duevej 1 Læsepolitik for Skolen på Duevej At læse er at leve. Det moderne samfund kræver læsekundskaber, og evnen til at læse og forstå er en forudsætning for uddannelse, stillingtagen

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven

Læs mere

IT og Ordblindhed, projektets formål

IT og Ordblindhed, projektets formål Ordblindes It støtte brug af til it støtte ordblinde elever En langtidsundersøgelse med ordblinde elever på mellemtrinnet En langtidsundersøgelse med ordblinde elever på mellemtrinnet Dorthe Klint Petersen

Læs mere

Faglig læsning - hvorfor og hvordan?

Faglig læsning - hvorfor og hvordan? Faglig læsning - hvorfor og hvordan? Birgit Faber og Mads Vesterager Madsen 24. marts 2015 Fokuspunkter Transfer mellem FVU og faglig læsning på EUD Et kig ind i hverdagen på en erhvervsskole Introduktion

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå

Læs mere

Hedensted kommunes ordblindeprocedure

Hedensted kommunes ordblindeprocedure Hedensted kommunes ordblindeprocedure Ordblindeforeningen den 21. maj 2016 Anette Høj Madsen, Læsekonsulent 1 Fakta Elever: Ca. 5810 21 folkeskoler 13 fødeskoler (0.-6. kl.) 1 skole (7.-9. kl.) 5 frie

Læs mere

Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune

Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre, at

Læs mere

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010 Social- og Sundhedsskolen Syd Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Bjergparken 6200 Aabenraa Telefon 73 33 43 00 www.sosu-syd.dk e-mail: sosu@sosu-syd.dk Indholdsfortegnelse Forord...

Læs mere

Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune

Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune Formål Set i lyset af en national indsats for ordblinde i Danmark, så har Egedal Kommune over de seneste to år iværksat

Læs mere

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Definition Hvad er ordblindhed Markante vanskeligheder med udnyttelse af skriftens lydprincip, dvs. langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger

Læs mere

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

Læseløft Syd - Et følgeforskningsprojekt

Læseløft Syd - Et følgeforskningsprojekt Læseløft Syd - Et følgeforskningsprojekt LENE ILLUM 29. MARTS 2017 Dagsorden 1. Undersøgelsens formål 2. Følgeforskning: Metode og analyse Fund 3. De første bud på anbefalinger Baggrund for undersøgelsen

Læs mere

TØNDER DISTRIKTSSKOLE

TØNDER DISTRIKTSSKOLE Sprog- og læsehandleplan 2016-17 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse, job og deltagelse

Læs mere

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014 Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål Aarhus 23. oktober 2014 Dagens tal 4004 4004 f. kr. blev jorden skabt kl. 9:00 (det var en søndag!) James Ussher, ærkebiskop i Irland (calvinist) Næsten

Læs mere

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen 18. august 2015 Skoleåret 2015-2016 1 Vejledning om ordblindhed på Hillerødsholmskolen Det mener vi, når vi taler om ordblindhed Ordblindhed er

Læs mere

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Kompetente læsere Elevernes faglige læsning bør være i fokus i hele grundskoleforløbet. Uanset fag arbejder læreren

Læs mere

TESTHANDLEPLAN 2014-2015

TESTHANDLEPLAN 2014-2015 TESTHANDLEPLAN 2014-2015 2 Testhandleplan Test og prøver på På tages der løbende læsetest, stavetest, matematiktest mv. af alle skolens elever. Brugen af test er en del af s evalueringskultur, der har

Læs mere

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse

Læs mere

Arbejdet i naturfag fagudvalget Principperne for arbejdet:

Arbejdet i naturfag fagudvalget Principperne for arbejdet: Arbejdet i naturfag fagudvalget Principperne for arbejdet: Små skridt Det vi gør skal skabe succes i undervisningen (med det samme) Det skal være fagligt centralt. I biologi skal eleverne have viden om

Læs mere

DYSLEKSI - alles ansvar

DYSLEKSI - alles ansvar DYSLEKSI - alles ansvar Strategi og handleplan for ordblinde børn i Frederikshavn Kommune Forvaltning og forældre 1 Indhold Dysleksi alles ansvar... 3 Hvad er skriftsproglige vanskeligheder?... 3 Hvad

Læs mere

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående

Læs mere

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af

Læs mere

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde

Læs mere

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Handleplan for læsning på Knudsøskolen. Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme Kortfattet overordnet teori samt en række råd til hjemmet, der bygger på seneste forskning inden for det skriftsproglige område. Det skriftsproglige

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Af Lillian Byrialsen, læsekonsulent i Norddjurs Kommune 1 At læse for at lære Indhold Indledning Hvad gør en kompetent læser i 9. kl? Beskrivelse

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats 2016

Handlingsplan for læseindsats 2016 Handlingsplan for læseindsats 2016 Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering af læseindsatsen i 2015... 3 3. Overordnet beskrivelse

Læs mere

FoU-projekt: Digital formativ sprogscreening på EUD

FoU-projekt: Digital formativ sprogscreening på EUD FoU-projekt: 135303 Digital formativ sprogscreening på EUD evidencenter Det Nationale Videncenter for e-læring Viborgvej 159A Hasle 8210 Århus V Tlf: 89 36 33 33 E-mail: info@evidencenter.dk Web: www.evidencenter.dk

Læs mere

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien

Læs mere

Handleplan for læsning Virring Skole

Handleplan for læsning Virring Skole Handleplan for læsning Virring Skole Børnehaveklasse Målet for arbejdet med læsning i børnehaveklassen er blandt andet, at elevernes færdigheder i de tre alfabeter er så gode, at undervisningen i 1. klasse

Læs mere

Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf FVU- og OBU-undervisere, Aarhus 24. marts 2015

Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf FVU- og OBU-undervisere, Aarhus 24. marts 2015 Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf FVU- og OBU-undervisere, Aarhus 24. marts 2015 Samarbejde om udvikling Ordblindetesten Undervisningsministeriet har udviklet Ordblindetesten i samarbejde med Center

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning

Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning Gråzonesprog er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce

Læs mere

Baggrundsoplysninger om prøverne i Læseevaluering på begyndertrinnet

Baggrundsoplysninger om prøverne i Læseevaluering på begyndertrinnet Baggrundsoplysninger om prøverne i Læseevaluering på begyndertrinnet Prøverne i Læseevaluering på begyndertrinnet er gennemprøvede og anvendt i forskellige undersøgelser om begynderlæsning. Mange har vist

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Status for sprog og læsning i indskolingen

Status for sprog og læsning i indskolingen Status for sprog og læsning i indskolingen Sprog og læsning Der arbejdes ud fra læsebogssystemet Tid til dansk. I 0. klasse er der fokus på det talte sprog, bogstaverne og børnestavning. Læsevejlederen

Læs mere

Ordblindeinstituttet. Specialskole for ordblinde børn Kompetencecenter for ordblindeundervisning. Ordblinde instituttet

Ordblindeinstituttet. Specialskole for ordblinde børn Kompetencecenter for ordblindeundervisning. Ordblinde instituttet Ordblindeinstituttet Specialskole for ordblinde børn Kompetencecenter for ordblindeundervisning Ordblinde instituttet Læseobservation En læseobservationsperiode strækker sig over 10 undervisningsgange.

Læs mere

ORDBLINDHED Et fokusområde på Randers Realskole

ORDBLINDHED Et fokusområde på Randers Realskole ORDBLINDHED Et fokusområde på Randers Realskole Vi arbejder målrettet med at afdække og hjælpe elever, der er ordblinde. 1 VI ER DEDIKEREDE OG MÅLRETTEDE - også med hensyn til læsevejledning og hjælp til

Læs mere

PSP screening dansk og matematik

PSP screening dansk og matematik PSP screening dansk og matematik Af Speciallærer Rasmus Hasselbalch, Taleinstituttet Region Nordjylland Indledning Som hjælp til at identificere elever med vanskeligheder i dansk eller matematik har vi

Læs mere

Om at læse (-og skrive) alle vegne. - særligt for elever i læse-skrive vanskeligheder 8.januar 2015 12:45-14:50 ved Charlotte og Majken (SLS)

Om at læse (-og skrive) alle vegne. - særligt for elever i læse-skrive vanskeligheder 8.januar 2015 12:45-14:50 ved Charlotte og Majken (SLS) Om at læse (-og skrive) alle vegne - særligt for elever i læse-skrive vanskeligheder 8.januar 2015 12:45-14:50 ved Charlotte og Majken (SLS) Det overordnede formål: - At give et praktisk indblik i, hvilke

Læs mere

Evaluering af Turbodansk

Evaluering af Turbodansk Greve Kommune Evaluering af Turbodansk Greve Kommune 2010-2011 Oktober 2011 Evaluering af Turbodansk i Greve Kommune 2010-11 Baggrund for forsøget... 2 Formål med forsøget... 2 Indhold... 2 Struktur...

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard Opdagende skrivning en vej ind i læsningen Klara Korsgaard Dagsorden 1. Baggrund for projektet 2. Opdagende skrivning 3. Søholmprojektet 4. Konsekvenserne for første klasse talesprogsfjeldet Tale Skrift

Læs mere

Brug af IT for elever i sprog-, læse- og skrivevanskeligheder.. 30

Brug af IT for elever i sprog-, læse- og skrivevanskeligheder.. 30 Handleplan Skovbyskolen Overordnet målsætning for læseområdet 2 Delmål... 2 Mål, indsats og evaluering for de enkelte årgange... 3 Rødt hold... 3 Grønt hold 5 Blåt hold 7 3.klasse 9 4.klasse.. 11 5.klasse..

Læs mere

Sammenskrivning for faglærere af rapporten Læsbare læremidler EUD, 2010

Sammenskrivning for faglærere af rapporten Læsbare læremidler EUD, 2010 Sammenskrivning for faglærere af rapporten Læsbare læremidler EUD, 2010 Rapporten Læsbare læremidler er skrevet af Kirstine Kabel, Stig Toke Gissel og Dorthe Kabel fra Videncenter for læsning og Videncenter

Læs mere

Læse- og skriveteknologi for alle

Læse- og skriveteknologi for alle Læse- og skriveteknologi for alle - En vej til inklusion af elever i læsevanskeligheder. Sofielundskolen I samarbejde med Læse- og skriveteknologi for alle - En vej til inklusion af elever i læsevanskeligheder.

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune oprettede pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Undervisning i teknologibaserede læse- og skrivestrategier Workshop på it og ordblindekonferencen

Undervisning i teknologibaserede læse- og skrivestrategier Workshop på it og ordblindekonferencen Gør tanke til handling VIA University College Undervisning i teknologibaserede læse- og skrivestrategier Workshop på it og ordblindekonferencen 28. April 2016 Helle Bundgaard Svendsen Helle Bundgaard Svendsen

Læs mere

1. Formål med udvikling af ordblindetesten

1. Formål med udvikling af ordblindetesten Notat Emne Til Kopi til Ny national ordblindetest PPR og Specialpædagogik Skoleledere Den 10. juni 2015 Aarhus Kommune Børn og Unge 1. Formål med udvikling af ordblindetesten Formålet med Undervisningsministeriets

Læs mere

Projektoplæg: Støtte til svage læsere i brobygningsforløb ( Ordblinde-projektet )

Projektoplæg: Støtte til svage læsere i brobygningsforløb ( Ordblinde-projektet ) Projektoplæg: Støtte til svage læsere i brobygningsforløb ( Ordblinde-projektet ) Evalueringen af videnpiloten Brobygning til uddannelse peger på, at en forholdsvis stor gruppe af de unge, der er i målgruppen

Læs mere

Læsevejlederen som ressourceperson

Læsevejlederen som ressourceperson Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8

Læs mere

Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf DUS-teltet, Folkemødet på Bornholm 13. juni 2015

Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf DUS-teltet, Folkemødet på Bornholm 13. juni 2015 Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf DUS-teltet, Folkemødet på Bornholm 13. juni 2015 Samarbejde om udvikling Ordblindetesten Undervisningsministeriet har udviklet Ordblindetesten i samarbejde med Center

Læs mere

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer. Skrivekompetencer Genrebevidsthed 1. Reproduktion: a. Lad elever reproducere genrer, fx i forbindelse med processkrivning. Eleverne kan bruge en eksemplarisk tekst (fx en undersøgelse, artikel etc.) som

Læs mere

Gør tanke til handling VIA University College. Læs og Lær Kursusgang 1

Gør tanke til handling VIA University College. Læs og Lær Kursusgang 1 Gør tanke til handling VIA University College Læs og Lær Kursusgang 1 Program kursusgang 1 kl. 12.00-16.00 1. Intro til forløbet 2. Hvad er læsning? 3. Eksempler på teksttyper 4. Øvelse identificer teksttype

Læs mere

Læseforståelse 3. årgang

Læseforståelse 3. årgang Læseforståelse 3. årgang Læse- og skriveudvikling Lia Sandfeld Pædagogisk afdelingsleder 0.-6. klasse Danskvejleder Lærer fra 2002 Linjefag i dansk og historie PD i læsning og skrivning Hvad er læsning?

Læs mere

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen? Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre

Læs mere

Beskrivelse af Holbæk Kommunes. indsats for ordblinde

Beskrivelse af Holbæk Kommunes. indsats for ordblinde Beskrivelse af Holbæk Kommunes indsats for ordblinde Forord Holbæk Kommune ønsker gennem denne beskrivelse at styrke indsatsen for ordblinde elever i Folkeskolen og at give et samlet overblik over tiltag.

Læs mere

Dato 1. maj Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.

Dato 1. maj Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside. Dato 1. maj 2017 Sagsbehandler Ulla Visbech Notat Ramme for ordblindindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold

Læs mere

Dansk 1960erne-70erne

Dansk 1960erne-70erne Dansk 1960erne-70erne Introduktion Dansk bliver i 1900-tallets midte lige så stille grundskolens vigtigste fag. I Den Blå betænkning er faget det første, der beskrives, og det sker med de indledende ord:

Læs mere

Læsevejlederuddannelsen

Læsevejlederuddannelsen udbyder i samarbejde med Læsevejlederuddannelsen - de gymnasiale uddannelser Nyt hold 2014-2015 i Aarhus Tid Mandage kl. 9.00-15.00 i perioden 30.09.14 til 13.04.15. Sted Aarhussalen, Skt. Knuds Torv 3,

Læs mere

Handleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Læsevejledning på ZBC

Læsevejledning på ZBC Læsevejledning på ZBC zealand business college Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 Handelsskolevej 3 4700 Næstved Tlf. 5578 8888 Chr. Richardtsvej 43 4760 Vordingborg Tlf. 5578 8888 Læsevejlederens

Læs mere

Bilag 18 - Dansk som andetsprog - Basisundervisning Kompetenceområder

Bilag 18 - Dansk som andetsprog - Basisundervisning Kompetenceområder Bilag 18 - Dansk som andetsprog - Basisundervisning Kompetencemål Kompetenceområder Basisundervisning enkle tekster Eleven kan skrive enkle ord og sætninger som middel til med forståelse til talt dansk

Læs mere

Sammenhængen mellem brug af studiematerialer og trykte materialer

Sammenhængen mellem brug af studiematerialer og trykte materialer Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for SPS og Tværgående jura Sammenhængen mellem brug af studiematerialer og trykte materialer Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00

Læs mere

Læse- og skrivevanskeligheder i skolen

Læse- og skrivevanskeligheder i skolen Læse- og skrivevanskeligheder i skolen Formålet Formålet med denne guide er at give forslag til, hvordan en elevs skriftsproglige vanskeligheder kan afdækkes med henblik på udarbejdelse af undervisningsplan.

Læs mere

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus

Læs mere

Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014

Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014 Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014 Oktober 2014. Baggrund Lokale politikker, og strategier (herunder Sprog- og Læsestrategi 0-18 år) Central lovgivning Forskning

Læs mere

Karakterer på 7-trinsskalaen

Karakterer på 7-trinsskalaen Om 7-trins-skalaen I det danske uddannelsessystem anvender vi 7-trins-skalaen. Den består af syv karakterer. Hvis der er et beståkrav, er eleven/den studerende bestået, når hun/han får karakteren 02, 4,

Læs mere

Læsning på Hurup skole. Overbygningen, 7. 9. klasse

Læsning på Hurup skole. Overbygningen, 7. 9. klasse Læsning på Hurup skole Overbygningen, 7. 9. klasse Kære forælder og elev Dit barn/du er nu så langt i skoleforløbet, at læsning er en vigtig forudsætning for at få noget ud af stort set alle skolens fag.

Læs mere

Indsatser for arbejdet med ordblinde elever klasse

Indsatser for arbejdet med ordblinde elever klasse Revideret udgave september 2017 Indsatser for arbejdet med ordblinde elever 0.-9. klasse Guide udarbejdet af Marianne Glarborg Ellingsen, Læsekonsulent i samarbejde med Nota Revideret udgave september

Læs mere

Udvikling og afprøvning af Ordblindetesten

Udvikling og afprøvning af Ordblindetesten Udvikling og afprøvning af Ordblindetesten Et samarbejde mellem Center for Læseforskning og Skoleforskningsprogrammet ved IUP og Undervisningsministeriet Dorthe Klint Petersen dkp@edu.au.dk Århus Universitet

Læs mere

Et tilbud til ordblinde elever Eleven kan få tilbud om kursus i et af kommunens to mobile kompetencecentre, hvis:

Et tilbud til ordblinde elever Eleven kan få tilbud om kursus i et af kommunens to mobile kompetencecentre, hvis: Et tilbud til ordblinde elever Eleven kan få tilbud om kursus i et af kommunens to mobile kompetencecentre, hvis: forældre og lærere skønner, at eleven er motiveret og parat til at arbejde målrettet med

Læs mere

Indhold. Indhold... 2

Indhold. Indhold... 2 Efterårskurser 2017 ... 2 Se kursusoversigt og læs om tilmelding her: (Klik på punkterne nedenfor - du kan bladre med piletaster ) Skema - dansk... 3 Skema - engelsk... 4 Velkommen til Hovedstadens Ordblindeskole...

Læs mere

Læsehandleplan for Bøgeskovskolen:

Læsehandleplan for Bøgeskovskolen: Læsehandleplan for Bøgeskovskolen: Mål At alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Når børn begynder i skolen,

Læs mere

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Horsens Kommune Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Udarbejdet januar 2012 Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Læsning er en dimension i ALLE fag, og derfor er og vil det

Læs mere

Handleplan for. læsning. Skovboskolen

Handleplan for. læsning. Skovboskolen Handleplan for læsning på Skovboskolen - 1 Handleplan for læsning på Skovboskolen 09/10 1. Indledning 1.1. Mål Målet med denne læseplan for Skovboskolen er, at: Sætte fokus på læsning og læseniveauet på

Læs mere

Handleplan for. læsning. Skovboskolen

Handleplan for. læsning. Skovboskolen Handleplan for læsning på Skovboskolen - 1 Handleplan for læsning på Skovboskolen 10/11 1. Indledning 1.1. Mål Målet med denne læseplan for Skovboskolen er, at: Sætte fokus på læsning og læseniveauet på

Læs mere

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar,

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål

Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål Temadag Tyve Samarbejdskommuner 9.april. Workshop 1 Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål Målet er at arbejde med sproglige læringsmål i udvalgte fag tegn på læring i forhold til de sproglige

Læs mere

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk Efteråret 2015 Livets Skole Dette er en samlet årsplan for 4.-5. klasse. Vi følger Undervisningsministeriets Fælles mål for faget dansk. Undervisningen vil være planlagt,

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse UNDERVISNING I LÆSNING OG MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning, gennemførelse

Læs mere

Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011

Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011 Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011 Målet for Hastrupskolens læsehandleplan er At sætte læselyst og læseglæde i fokus At eleverne udvikler gode og brugbare læse- og skrivekompetencer At minimere antallet

Læs mere

TASK på Holstebro Friskole

TASK på Holstebro Friskole TASK på Holstebro Friskole TASK står for Trivsel - Adfærd - Sociale kompetencer - Kognitive færdigheder. TASK er et special- og støtte-tilbud på Holstebro Friskole. Her kan lærere få råd og vejledning

Læs mere

Internationale læseundersøgelser og PIRLS. Programme for International Student Assessment

Internationale læseundersøgelser og PIRLS. Programme for International Student Assessment Internationale læseundersøgelser og PIRLS 1991 2000 2000 2003 2006 2006 2009 2010 2011 Programme for g International Student Assessment 1 Hvad undersøges: 2000 / 2009 2003 / 2012 2006 / 2015 Læsning Matematik

Læs mere

Udarbejdet af pædagogisk konsulent Karina Kiær. (Mailand 2007:43)

Udarbejdet af pædagogisk konsulent Karina Kiær. (Mailand 2007:43) (Mailand 2007:43) vidensopbygning selvstændig tekstkonstruktion Udvikling af genrekom- petence model- analyse fælles tekstkonstruktion Elevens tilegnelse af viden anskues som værende en cyklisk proces.

Læs mere

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 I 5. klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at

Læs mere

Jeg fatter ikke en brik!

Jeg fatter ikke en brik! Jeg fatter ikke en brik! Differentiering af læseundervisningen i folkeskolens ældste klasser Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU, Århus Universitet Dagens emner 1. Centrale komponenter

Læs mere

Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger af ord, når jeg får læst en tekst højt

Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger af ord, når jeg får læst en tekst højt Årsplan Dansk 1. klasse 2015/2016 1. Fortolkning temaer gennem samtale Oplevelse og indlevelse lege sprog, billeder og enkel poetisk sprogbrug og billeder Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere