Forandringsarbejde i udfordrende rammer erfaringer med implementeringen af RNR i KiF

Transkript

1 Forandringsarbejde i udfordrende rammer erfaringer med implementeringen af RNR i KiF Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncern Resocialisering Analyse og Evaluering Anita Rönneling og Nadja Lund-Sørensen Juni 2017

2 RESUMÉ 4 INDLEDNING 6 BAGGRUND 6 FORMÅL 6 UNDERSØGELSESFELTET 7 LÆSEVEJLEDNING 8 KAPITEL 1 - HVAD ER RNR? 9 TEORETISK BAGGRUND 9 RNR PRINCIPPERNE 9 Risikoprincippet 10 Behovsprincippet 10 Modtagelighedsprincippet 10 Forudsigelse af kriminel adfærd 11 RNR I KRIMINALFORSORGEN 12 LS/RNR 12 MOSAIK 13 Opsummering 15 Implementeringen 16 KAPITEL 2 - RESULTATER OG ANALYSE 19 SKEMATISK PRÆSENTATION AF FORHOLD DER OPLEVES AT UNDERSTØTTE HENHOLDSVIS HÆMME IMPLEMENTERINGEN 19 OVERSIGTSSKEMAET TÆT PÅ 20 Indledende bemærkninger 20 Det organisatoriske spor 21 Stor begejstring, men 22 Tidsrøver 24 Mangel på fleksibilitet 25 RNR som et paradigmeskifte? 27 Paradigmeskifte i et presset implementeringsmiljø 30 Kattelemme og pragmatik 32 Opsummering 34 Rådgiversporet 36 Tilsynsarbejdet ændrer karakter 36 Forandring tager tid 39 Forandret selvforståelse? 40 Mangel på praktisk erfaring med MOSAIK 41 Feedback 42 Opsummering 43 Klientsporet 45 Det bliver konkret 45 du skal sgu da ikke sige, at min familie er elefanter 46 Opsummering 48 KAPITEL 3 - SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVERING 49 EMPIRISKE OG ANALYTISKE AFTRYK I UNDERSØGELSEN 49 PERSPEKTIVERING - RAMMERNE OM DET SOCIALFAGLIGE ARBEJDE I KIF 52 Indledende bemærkninger 52 Tendenser og paradokser i nutidens velfærdsarbejde 52 2

3 Ransagelse af myndighedsudøvelsen 53 Fra ekspert til facilitator 54 Nyt og gammelt side om side 55 RNR one size fits all? 57 EFTERSPIL PROJEKTMÆSSIGT 59 EFTERSPIL EVALUERINGSMÆSSIGT 60 LITTERATURFORTEGNELSE 62 BILAG 1: METODE 63 INDLEDENDE BEMÆRKNINGER 63 OVERSIGT OVER EMPIRISKE KILDER I PROCESEVALUERINGEN 64 RATIONALER FOR VALG AF EMPIRI OG METODER 65 Procesevalueringens overordnede formål 65 De overordnede formål omsat til praktisk dataindsamling 66 ET DYK NED I ENKELTE METODEVALG 67 Telefoninterviews hvorfor og hvordan? 67 Den konkrete fremgangsmåde 68 Fokusgruppeinterviews hvorfor og hvordan? 68 Den konkrete fremgangsmåde 69 Observationer hvorfor og hvordan? 69 Den konkrete fremgangsmåde 70 AFGRÆNSNINGER I DATAINDSAMLINGSPROCESSEN 71 ETISKE OVERVEJELSER OM DATAINDSAMLING OG ANALYSE 72 3

4 Resumé I forbindelse med Kriminalforsorgens flerårsaftale for blev der indgået aftale om at implementere RNR principperne i Kriminalforsorgen i Frihed. Projektet RNR i KiF består af to dele, hvoraf den ene er indførelsen af et risiko- og behovsvurderingsredskab LS/RNR, og den anden er indførelsen af en tilsynsmodel MOSAIK. Projektet har været genstand for en bredtfavnende evaluering, der dels undersøger, om brugen af de nye redskaber mindsker klienternes recidiv (effektevaluering), dels belyser, hvordan processen med at implementere de nye principper har fundet sted (procesevaluering). Denne rapport indgår i afrapporteringen af procesevalueringen og skal betragtes som en redegørelse af de erfaringer, projektet har ført med sig i løbet af udrulningsperioden - dvs. årene Procesevalueringen bygger på flere empiriske kilder, der er indsamlet ved forskellige tidspunkter, siden projektet startede op. Der er bl.a. gennemført fokusgruppeinterviews med rådgivere fra forskellige KiF-afdelinger, interviews med ledelsespersonale, observationer af tilsynssamtaler og af en række forskellige faglige fora, hvor RNR har været på dagsordenen. Empirien er analyseret ved hjælp af tre analytiske spor; Det organisatoriske spor, rådgiversporet og klientsporet, der hver især er delt op i forhold, som henholdsvis fremmer og hæmmer implementeringen. Nedenstående skema sammenfatter evalueringens hovedfund: FORHOLD DER UNDERSTØTTER IMPLEMENTERINGEN ORGANISATORISK SPOR RÅDGIVERSPOR KLIENTSPOR Indførelsen af RNR repræsenterer en fornuftig udvikling af tilsynsarbejdet i faglig forstand RNR tilgodeser behovet for en ensartet praksis på tværs af afdelinger og tilsynsførende Udrulningen af projektet har været kendetegnet af en høj grad af professionalitet RNR tilgodeser behovet for tydelige rammer omkring rollen som tilsynsførende og giver en eksplicit reference til, hvad tilsynsarbejdet skal bestå af RNR tilgodeser behovet for et fælles fagligt sprog for de tilsynsførende RNR tilgodeser behovet for en metode, der sætter tydeligt fokus på kriminalitet som problem- og indsatsområde i arbejdet med klienterne RNR giver indhold i tilsynssamtalerne udover støtte og kontrol RNR skaber ønskværdig gennemsigtighed i de vurderinger og indsatser, klienterne gøres til genstand for RNR sikrer et ensartet indhold i tilsynssamtalen uafhængigt af, hvilken tilsynsførende klienten bliver tildelt 4

5 FORHOLD DER HÆMMER IMPLEMENTERINGEN ORGANISATORISK SPOR RÅDGIVERSPOR KLIENTSPOR RNR som et paradigmeskifte - et paradigmeskifte tager tid og tid er en mangelvare Et presset implementeringsmiljø herunder central og lokal styring, arbejdspres mv. Forståelsen af hvad det vil sige at være socialrådgiver i KiF er under forandring Mangel på tid (ressourcer) til at forberede MOSAIK øvelser og oparbejde erfaring i metoden Ustabilt fremmøde og kognitive udfordringer hos målgruppen for MOSAIK Behov for brugerdefineret støtte/hjælp og generelt fleksible rammer i tilsynet Rådgiverne og ledelsens positive holdning til RNR er overordnet set det forhold, der er mest fremmende for implementeringen af de nye arbejdsredskaber LS/RNR og MOSAIK. Der er fra rådgivernes side kun minimal faglig modstand mod de nye redskaber, og langt de fleste mener, at brugen af LS/RNR og MOSAIK er positivt i forhold til at definere og skabe indhold i tilsynet, skabe en ensartet og gennemskuelig praksis og i forhold til samarbejdet internt og på tværs af afdelinger. De forhold, der hæmmer implementeringen, centrerer sig særligt omkring de organisatoriske rammer, tilsynsarbejdet udføres indenfor, herunder manglen på tid og ressourcer og oplevelsen af et til tider omfattende og stramt styringspres med et hav af mere eller mindre meningsfulde administrative opgaver til følge. Rådgiverne oplever med indførelsen af LS/RNR og MOSAIK en øget arbejdsbyrde, som sammenholdt med målstyringstal, tidsfrister og et højt caseload giver store udfordringer i forhold til at løse arbejdsopgaverne på tilfredsstillende vis. Overordnet viser undersøgelsen, at erfaringerne med udrulningen af RNR er præget af forskellige spændinger. På den ene side er der blandt KiFs medarbejdere stor begejstring for RNR og de nye arbejdsredskaber LS/RNR og MOSAIK. På den anden side oplever medarbejderne, at rammerne omkring implementeringen ikke er understøttende, og dette gør, at projektet i sin helhed ikke bliver opfattet som optimalt. Rådgiverne vil rigtig gerne arbejde efter de nye principper, men de oplever, dels at hverdagens pres konstant spænder ben og udfordrer deres engagement, dels at det forandringsarbejde, som indførelsen af RNR repræsenterer, ikke får tilstrækkeligt med tid og ressourcer til at kunne udfolde sig fuldt ud. Begejstringen for RNR balancerer derfor på en knivsæg, hvor de knappe ressourcer og det store pres i hverdagens tilsynsarbejde kan risikere at medføre en manglende interesse for den nye måde at udføre tilsynsarbejde på. 5

6 Indledning Baggrund I forbindelse med Kriminalforsorgens flerårsaftale for blev der indgået aftale om at implementere de såkaldte RNR 1 principper i Kriminalforsorgen i Frihed 2 (KiF). Projektet RNR i KiF består af to dele, hvoraf den ene er indførelsen af et risiko- og behovsvurderingsredskab LS/RNR, og den anden er indførelsen af en tilsynsmodel MOSAIK. Implementeringen er afsluttet ved udgangen af 2016, hvorefter projektet er overgået til forankring og drift (Kriminalforsorgen 2011). Projektet har allerede siden starten - været genstand for en bredtfavnende evaluering, der dels undersøger, om brugen af de nye redskaber mindsker klienternes recidiv, dels belyser, hvordan processen med at implementere de nye principper har fundet sted, herunder hvordan de tilsynsførende 3 tager imod de nye arbejdsredskaber, og hvordan de oplever at arbejde efter en ny tilgang i KiF. De to dele af evalueringen varetages af forskellige medarbejdere i Kriminalforsorgens evalueringsteam, og særskilte afsnit af de to dele afrapporteres også hver for sig. Denne rapport indgår i afrapporteringen af procesevalueringen og skal betragtes som en redegørelse af de erfaringer, som projektet har ført med sig i løbet af udrulningsperioden - dvs. årene Formål Det overordnede formål med procesevalueringen er at studere implementeringsforløbet undervejs. Hensigten med at følge processen på vej har dels været at kunne tilføre viden kontinuerligt til det medarbejderteam, der har været ansvarlige for udrulningen af projektet, så de har haft mulighed for at justere processen undervejs. En anden hensigt er at kunne understøtte effektevalueringen ved at bidrage med viden om de forskellige udfordringer, som implementeringen af de nye redskaber har mødt og møder undervejs, og som kan hjælpe til at forklare den effekt, der opnås af tiltaget. Procesevalueringen bygger på flere empiriske kilder, der er indsamlet ved forskellige tidspunkter, siden projektet startede op. Beskrivelsen af kilderne og af de metoder, som er brugt til dataindsamlingen, fremgår af rapportens metodebilag. Procesevalueringen fortsættes, også selv om udrulningen af de nye redskaber LS/RNR og MOSAIK er tilendebragt ved udgangen af Dette gøres, fordi det dels er vigtigt at følge op på, hvordan det går for rådgiverne i et lidt længere perspektiv med at tage redskaberne i brug og gøre dem til en naturlig del af tilsynsarbejdet, dels fordi denne viden skal bruges til at understøtte effektevalueringen, som forventes at blive afsluttet i RNR står for Risk, Need og Responsivity, der på dansk kan oversættes til risiko, behov og modtagelighed. I rapportens kapitel 1 kan man læse mere om, hvad projektet og RNR principperne drejer sig om. 2 Kriminalforsorgen i Frihed (KiF) er den del af Kriminalforsorgen, der fører tilsyn med prøveløsladte, betingede dømte m.m. KiF består af 13 afdelinger med tilhørende lokalafdelinger. Der er i gennemsnit ca klienter tilknyttet KiF, der har ca. 300 socialrådgivere ansat. 3 I rapporten bruges begreberne tilsynsførende, rådgivere og socialrådgivere synonymt, og i forbindelse med metode beskrivelser bruges også begreberne informanter, respondenter og interviewpersoner synonymt om denne faggruppe. Der ligger ikke nogen vurdering til baggrund for brugen af de forskellige begreber. Det er udelukkende af hensyn til den sproglige variation, og da vi i forbindelse med andre analyser f.eks. jævnligt har hørt begrebet tilsynsførende, så virker det til at være lige så dækkende for rollen som begrebet rådgiver. 6

7 Omdrejningspunktet for de vinkler, vi har studeret i løbet af selve udrulningsperioden, er, hvordan de tilsynsførende oplever at skulle arbejde på en ny måde i tilsynsarbejdet, og hvilke erfaringer de høster i at bruge de nye redskaber i det konkrete tilsynsarbejde. Dermed har det handlet om at forstå, hvordan de medarbejdere, der skal praktisere og/eller lede den nye måde at tænke, tilrettelægge og udføre tilsynsarbejde på, oplever forandringerne, og hvilke udfordringer og glæder de er stødt på undervejs i denne proces. Undersøgelsesfeltet Projektet RNR i KiF omfatter samtlige KiF-afdelinger, og af den grund kan det betegnes som et omfattende projekt. Som nævnt ovenfor indebærer projektet, at der er indført et risiko- og behovsvurderingsredskab, og en ny tilsynsmodel, og af den grund kan projektet betegnes som væsentligt for det arbejde, der udføres i KiF. Samtlige tilsynsførende i samtlige KiF-afdelinger har siden projektets opstart været på uddannelse i brugen af de nye redskaber, og de forventes alle at tage de nye redskaber i brug i det konkrete tilsynsarbejde, og også af den grund kan RNR i KiF betegnes som et omfattende projekt. Udrulningen af de nye redskaber og den nye tilgang er derudover sket på et tidspunkt, hvor Kriminalforsorgens organisation har været igennem en reorganisering, der for KiFs vedkommende bl.a. har indebåret institutionssammenlægninger og indførelsen af en ny ledelsesstruktur. Procesevalueringen har med andre ord haft til opgave at studere implementeringen af et omfattende projekt i en tid med store forandringer i Kriminalforsorgens struktur udover de faglige, organisatoriske og økonomiske udfordringer, som (formentlig) er et grundvilkår i enhver offentlig organisation. Umiddelbart kan det lyde som en nærmest umulig opgave at gennemføre en stringent procesevaluering indenfor disse rammer, men det er ikke derfor, forholdene nævnes her. De nævnes, fordi de har betydning for evalueringen som opgave, men også for evalueringens genstandsfelt. I rapportens metodebilag er det beskrevet, hvilke begrænsninger disse rammer har haft for evalueringen som opgave, men når det gælder evalueringens genstandsfelt dvs. de tilsynsførendes erfaringer med udrulningen og den nye måde at tænke og udføre tilsynsarbejde på så er ovenstående forhold betydningsfulde at nævne, fordi de så at sige sætter scenen for de analyser, som præsenteres i nærværende rapport. Eksempelvis har gennemførelsen af fokusgruppeinterviews tydeliggjort, at det ikke er tilstrækkeligt at sætte fokus på f.eks. de tilsynsførendes erfaringer med brugen af de nye redskaber for at forstå implementeringsprocessen fuldt ud. Udrulningen af RNR har ikke været en strømlinet og forudsigelig proces, der er foregået i et stabilt og velbeskrevet landskab. Og for majoriteten af de tilsynsførende har flerårsaftaleprojektet RNR i KiF tilsyneladende handlet ligeså meget om at vænne sig til og acceptere den forandring, der finder sted i måden at tænke tilsynsarbejde på, som det har handlet om at lære de nye redskaber at kende og at tage dem i brug. Dette afspejler sig i den indsamlede empiri, og det afspejler sig derfor også i de analyser, som præsenteres i nærværende rapport. Læseren skal f.eks. være opmærksom på, at undersøgelsens empiri hovedsageligt stammer fra 2014 og Da undersøgelsens genstandsfelt er en dynamisk størrelse, betyder det, at rapporten ikke afspejler implementeringsprocessens aftryk i praksis, som det ser ud aktuelt. De positive forskydninger, der - efter RNR-teamets egen vurdering er sket det sidste års tid i rådgivernes og ledelsens erfaringer med, læring om og perspektiver på RNR, afspejles med andre ord ikke i nærværende rapport. Udrulningen af RNR har som nævnt - været et omfattende projekt, der medfører en række forandringer i den måde, tilsynsarbejdet organiseres og udføres på. Det er velbeskrevet, at grundlæggende forandringer 7

8 tager lang tid at implementere fuldt ud. Det skal derfor understreges, at resultaterne i nærværende rapport ikke kan bruges til at konkludere noget om implementeringsprocessens præg på praksis i et længere perspektiv. I anden halvdel af 2017 igangsættes anden etape af procesevalueringen, hvor implementeringsgraden bl.a. skal afdækkes. Det skal med andre ord undersøges, i hvor høj grad rådgiverne gør brug af redskaberne LS/RNR og MOSAIK konkret. Det kan sagtens tænkes, at denne afdækning vil vise, at rådgivernes brug af redskaberne er langt mere automatiseret og også omgærdet af langt mindre pres og udfordringer, end hvad nærværende undersøgelse vidner om, dels fordi tiden i sig selv kan virke understøttende på den fortsatte forankringsproces, dels fordi der i det forløbne år er gennemført en række centrale justeringer af og tilpasninger i projektet RNR i KiF. 4 Læsevejledning Rapporten indledes med en beskrivelse af, hvad RNR er såvel teoretisk som praktisk. Kapitel 1 redegør med andre ord for, hvor RNR principperne stammer fra, hvad principperne betyder, og hvilke initiativer indførelsen af RNR i Kriminalforsorgen har indebåret konkret. I kapitel 2 præsenteres procesevalueringens resultater, og fremstillingen er delt op i tre analytiske spor det organisatoriske spor, rådgiversporet og klientsporet. Rapporten afrundes med en sammenfatning af de empiriske og analytiske aftryk og en kort perspektivering, der lægger op til at forstå undersøgelsens resultater i et bredere socialfagligt og velfærdsstatsligt perspektiv. Perspektiveringskapitlet indeholder også en beskrivelse af udrulningsperiodens efterspil, dvs. hvilke nye tiltag, der vil præge projektet fremadrettet. I rapportens bilag 1 er det beskrevet, hvilke metoder og hvilken empiri procesevalueringen har gjort brug af. Den læser, der ikke har interesse for en detaljeret gennemgang af undersøgelsens metoder, kan således nøjes med at læse rapportens hoveddele. 4 Herunder f.eks. udarbejdelse af en opdateret version af den mappe, der beskriver MOSAIK, og som henvender sig til rådgiverne samt en række justeringer i forhold til målgruppen for LS/RNR og MOSAIK. Endvidere er projektperioden forlænget med fire år, der primært skal bruges til at skabe yderligere forankring blandt rådgivere og ledelse. 8

9 KAPITEL 1 - Hvad er RNR? Teoretisk baggrund Teorien bag RNR principperne blev udviklet af en gruppe canadiske forskere, heriblandt James Bonta, Donald Andrews og Robert Hoge. Gennem metaanalyser af eksisterende resocialiserende tiltag forsøgte forskerne at indkredse, hvilke faktorer der kan forudsige, påvirke og forklare kriminel adfærd. Målet var at fastlægge, hvilke former for intervention der er effektive i forhold til at begrænse kriminel adfærd. I 1990 offentliggjorde Andrews og Bonta første version af RNR-modellen, som siden da er blevet videreudviklet og tilrettet flere gange. I 1994 udkom den første udgave af hovedværket i RNR-litteraturen The Psychology of Criminal Conduct, der bl.a. beskriver det teoretiske grundlag for RNR-modellen 5 (Ronen 2016, s.62). Helt kort sigter The Psychology of Criminal Conduct (herefter forkortet PCC) mod at beskrive psykologien bag kriminel adfærd. PCC undersøger variationerne i kriminel adfærd blandt individer; hvorfor begår nogle kun kriminalitet en gang og andre flere? hvorfor starter nogle i en ung alder, mens andre starter senere osv.? (Bonta m.fl. 2017, s.6). Det essentielle at bemærke er, at PCC har sit udspring i psykologien og netop har fokus på individuelle forklaringsmodeller. Dette adskiller sig fra mere klassiske sociologiske og kriminologiske forklaringsmodeller, hvor fokus er på sociale strukturer i samfundet. Ifølge Bonta og Andrews er sammenhængen mellem placering i det sociale hierarki og kriminalitet kun mindre, og de er i stedet interesseret i socialpsykologiske forklaringer og anser kriminel adfærd som tillært. På den baggrund har de udviklet, hvad de kalder A General Personality and Cognitive Social Learning Theory (herefter forkortet GPCSL). GPCSL teorien identificerer de otte risiko- og behovsfaktorer, der ifølge Bonta og hans kollegaer har den største forklaringskraft på kriminel adfærd (Ibid., s. 55). Ud over at GPCSL sætter en ramme for, hvad der har forklaringskraft i forhold til kriminel adfærd, giver teorien også et bud på, hvordan indsatser i forhold til at ændre kriminel adfærd bedst muligt kan iværksættes. Allerede tilbage i 1990 identificerede Bonta og hans kollegaer tre principper for effektiv intervention; Risk, Need, Responsivity. Siden da er flere principper tilføjet, og på nuværende tidspunkt er der listet 15 principper, der bl.a. omhandler organisatoriske principper for arbejdet med RNR tiltag (Ibid., s. 183). Vi vil dog i det følgende kun beskæftige os med de tre hovedprincipper Risk (R), Need (N), Responsivity (R) der har givet navn til RNR-modellen. RNR principperne RNR-modellen henviser som sagt til de tre principper, Risk, Need og Responsivity, der kan oversættes til risiko, behov og modtagelighed. De tre principper anses som værende kernen i en effektiv indsats mod at mindske recidiv. I de følgende afsnit vil principperne blive beskrevet kort. 5 Bogen The psychology of criminal conduct er siden 1994 blevet opdateret flere gange. 6. udgave af bogen udkom i

10 Risikoprincippet Risikoprincippet omhandler overordnet, hvem der skal behandles og har herunder to aspekter. Det første aspekt er, at kriminalitet kan forudsiges, og det andet aspekt er, at behandlingsintensiteten bør tilpasses til forskellige risikogrupper. Kriminalitet kan forudsiges ved en såkaldt risikovurdering af den enkelte. Risikovurderingen skal ifølge Bonta og kollegaer foregå ved hjælp af systematiske og standardiserede redskaber, hvor der både tages højde for statiske risikofaktorer (f.eks. tidligere begået kriminalitet) og dynamiske risikofaktorer. Dynamiske risikofaktorer kaldes også kriminogene risikofaktorer, og de kan, modsat de statiske faktorer, forandre sig over tid. Risiko- og behovsvurderingen er essentiel, da den foreskriver med hvilken intensitet, den enkelte skal behandles. For at opnå effekt med den resocialiserende indsats skal klienter med høj risiko for at begå kriminalitet igen tilbydes en intensiv indsats, hvorimod klienter med lav risiko for at begå kriminalitet igen skal tilbydes en mindre intensiv indsats, hvis overhovedet nogen (Bonta m.fl. 2017, s.178 f). Behovsprincippet Behovsprincippet retter sig mod, hvad der skal behandles. Der skelnes i dette princip mellem kriminogene og ikke-kriminogene risikofaktorer. De kriminogene risikofaktorer er relateret til kriminel adfærd, hvorimod de ikke-kriminogene risikofaktorer har meget lidt eller ingen sammenhæng til kriminel adfærd. Behovsprincippet foreskriver, at for at arbejde med at mindske recidiv skal man arbejde med de kriminogene faktorer (Bonta m.fl. 2017, s.180). Modtagelighedsprincippet Det tredje princip omhandler, hvordan der skal interveneres. Der er to aspekter af modtagelighedsprincippet generel og specifik modtagelighed. Generel modtagelighed omhandler valget af strategi for interventionen. I RNR-modellen peges der på, at kognitive adfærdsstrategier og sociale læringsstrategier er de mest effektive metoder. Ifølge Bonta og kollegaer gælder dette uanset, hvilket problem man ønsker at arbejde med. De kognitive strategier omhandler bl.a. modificering af tanker og følelser gennem kognitiv restrukturering (Bonta m.fl. 2017, s.182). Specifik modtagelighed henviser til, at behandlingen skal målrettes den enkeltes særlige behov (f.eks. alder, køn, robusthed og grad af motivation). Essensen af dette princip er, at behandlingen kan forbedres, hvis man er opmærksom på personlige faktorer, der kan fremme læring. Det kan eksempelvis være nødvendigt først at behandle en persons invaliderende angst eller mentale lidelse, førend den enkelte kan deltage fuldt ud i et program eller intervention rettet mod de kriminogene risikofaktorer (Ibid., s.182). 10

11 Forudsigelse af kriminel adfærd Som nævnt indledningsvist fremfører GPCSL, at særligt otte faktorer har særlig indflydelse på kriminel adfærd, også kaldet The Central Eight 6. Det er graden af tilstedeværelse af disse otte faktorer, der kan informere om den enkeltes risiko for at begå kriminalitet igen (Risk), og det er disse otte faktorer, der skal arbejdes med for at undgå recidiv (Need). De otte risikofaktorer er følgende: 1. Historik med antisocial adfærd 2. Antisocialt personlighedsmønster 3. Antisocial kognition 4. Antisocial omgangskreds 5. Problemer i forhold til familie/partner 6. Problemer i forhold til uddannelse og arbejde 7. Fritidsaktiviteter 8. Alkohol- eller stofmisbrug. Historik med antisocial adfærd er den eneste af de oplistede risikofaktorer, som er statisk. Den omhandler den enkeltes deltagelse i kriminalitet. Teorien påskriver, at jo tidligere i livet man er startet med at begå kriminalitet, og jo flere gange man har begået det, des større er risikoen for recidiv. Alvoren af kriminaliteten er dog ikke en risikofaktor. Antisocialt personlighedsmønster knytter sig til forskellige faktorer som impulsivitet, stor risikovillighed, lystorienteret adfærd, aggressivitet, lav selvkontrol og manglende empati. Jo flere af disse personlighedsmønstre, man finder hos den enkelte, des større er risikoen for at personen begår kriminalitet igen. Visse personlighedsfaktorer kan derimod ikke udpeges som risikofaktorer (eksempelvis lav selvtillid eller generel psykisk sygdom). Antisocial kognition (eller tænkning) har stor betydning for kriminel adfærd. Risikoen for at en person begår kriminalitet er større, hvis personens tænkning er præget af holdninger og værdier, der understøtter antisocial adfærd det kan f.eks. være negative holdninger til loven eller andre autoriteter. Antisocial omgangskreds handler om, at jo mere den enkelte omgås andre mennesker med kriminel baggrund, jo større bliver risikoen for kriminel adfærd. Problemer i forhold til familie/partner knytter sig til den enkeltes relation til familien. For unge er det i høj grad relationen til forældrene, der har størst betydning, mens det for voksne særligt er kvaliteten af relationen til partner og egne børn. Problemer i forhold til skole/arbejde knytter sig til, at risikoen for kriminel adfærd øges, hvis tilknytningen til skole og arbejde er svag. 6 Da vi påbegyndte procesevalueringen, var de første fire faktorer benævnt the big four, da forskningen viste, at disse var de mest prædiktive for, om en person begår kriminalitet. Yderligere undersøgelser har dog vist, at der ikke længere er belæg for at fremhæve de fire første som mere prædiktive, og derfor skal alle otte faktorer ses lige (Bonta m.fl. 2017, s.47). 11

12 Også graden af involvering i prosociale fritidsaktiviteter har betydning for kriminel adfærd jo mindre en person deltager i den slags fritidsaktiviteter, jo større er risikoen for kriminel adfærd. Endelig er der risikofaktoren alkohol- eller stofmisbrug, som også øger risikoen for kriminalitet (Bonta m.fl. 2017, s.45f). RNR i Kriminalforsorgen Som nævnt indledningsvist blev der med flerårsaftalen indgået aftale om, at RNR skulle implementeres i KiF. 7 Forud for flerårsaftalen havde en arbejdsgruppe i Kriminalforsorgen undersøgt RNRmodellen og indstillet til, at modellen blev afprøvet i enkelte afdelinger i Kriminalforsorgen i Frihed som et pilotprojekt. Fra politisk hold var der dog ønske om en større udrulning af RNR, og dermed blev det besluttet, at RNR skulle indføres i hele KiF. RNR-modellen i KiF skulle bestå af indførelsen af det strukturerede og standardiserede risiko- og behovsvurderingsredskab LS/RNR og indførelsen af en struktureret samtaleindsats, som senere blev døbt MOSAIK (motiverende samtaleintervention i Kriminalforsorgen). Til at udvikle redskaberne, og implementere dem i afdelingerne, blev der i løbet af 2013 ansat tre medarbejdere 8 i Direktoratet for Kriminalforsorgen (herefter RNR-teamet). RNR-teamet har stået for oversættelsen af LS/RNR skemaet fra engelsk og for udarbejdelsen af den strukturerede samtaleindsats samt for udarbejdelsen af diverse håndbøger og manualer til disse. Deruover har RNR-teamet haft ansvaret for uddannelse af rådgivere, opfølgning på uddannelse og alle andre forhold vedrørende implementeringen. Før udrulningsprocessen beskrives nærmere, skal der kort redegøres for, hvad LS/RNR og MOSAIK er. LS/RNR LS/RNR står for Level of Service Risk, Need, Responsivity, og det er et risiko- og behovsvurderingsredskab, der er udviklet af den canadiske psykolog James Bonta og kollegaer. Redskabet består af otte sektioner, der hver især rummer en række delelementer med tilhørende spørgsmål. Sektion 1 beskæftiger sig med de otte centrale risiko- og behovsfaktorer, og sektion 2 omhandler personlige forhold, der kan have indflydelse på den enkeltes risikoprofil som eksempelvis seksuelt krænkende adfærd. Sektion 3 har fokus på erfaringer fra tidligere eller nuværende frihedsberøvelse herunder bl.a. antal disciplinærsager. I sektion 4 spørges der ind til klientens sociale forhold samt fysisk og psykisk helbred, og sektion 5 omhandler overvejelser i forhold til klientens modtagelighed som eksempelvis mental lidelse og kulturelle problemstillinger. I sektion 6 i skemaet regnes risiko- og behovsvurderingen ud ved hjælp af en score, der dannes på baggrund af de oplysninger, der er indtastet i sektion 1-5. Scoren munder ud i en risiko- og behovsprofil (sektion 7) og endelig en beslutning om indsats (sektion 8) (Kriminalforsorgen 2017, s.15ff). Scoren i LS/RNR siger noget om klientens risiko for at begå kriminalitet igen og er derfor afgørende for, hvilken intensitet den resocialiserende indsats skal have. Der skelnes mellem meget lav, lav, mellem, høj og meget høj risiko for recidiv. Derudover giver risiko- og behovsprofilen viden om, hvilke områder der skal 7 I samme flerårsaftale blev det ligeledes besluttet, at der i forbindelse med etablering af modtagelsesafdelinger på alle fængsler også skulle indføres LS/RNR i fængslerne. Og i primo 2016 blev der igangsat et pilotprojekt med en RNR-baseret indsats; Move. Dine mål din fremtid. Move er et gruppebaseret program á otte sessioner. 8 Antallet af medarbejdere er løbende steget, og i december 2016 bestod teamet af fem medarbejdere. 12

13 være fokus på i den resocialiserende indsats. I nedenstående figur er vist en risiko og behovsprofil for en klient, der samlet set bliver vurderet som havende lav risiko for at recidivere. Profilen er delt op på de otte centrale risikofaktorer (øverste række) og giver dermed et billede af, hvordan klienten scorer på hvert enkelt område. I dette eksempel scorer klienten højest på alkohol- eller stofproblemer, familie og parforhold samt fritid (tal fremhævet med fed skrift), og det er altså disse områder, der i særdeleshed skal arbejdes med i den resocialiserende indsats. Figur 1: Risiko- og behovsprofil Opsummerende identificerer den samlede score i LS/RNR, hvilken gruppe klienten skal placeres i, og behovsprofilen identificerer, hvilke områder der skal have særligt fokus i den resocialiserende indsats. Hvis klienten kan kategoriseres som høj eller meget høj 9, skal vedkommende indgå i et MOSAIK forløb. MOSAIK MOSAIK står for motiverende samtaleintervention i Kriminalforsorgen og er udarbejdet med inspiration fra den canadiske model STICS. MOSAIK tager udgangspunkt i RNR principperne, og ideen med MOSAIK er, at rådgiverne skal bruge nogle særlige samtalefærdigheder i tilsynsindsatsen (Bergstedt, Fuglestved, Krogh, Mørk og Thorsen, 2016, s.6). 10 Konkret består MOSAIK i en grundstruktur for samtalen og en række øvelser, der skal være med til at skabe forandring hos klienten. Der er tale om en trinvis læringsmodel, hvor der er en bestemt rækkefølge for forløbet. Nedenstående figur optegner et MOSAIK forløb. 9 MOSAIK er målrettet klienter med mellem til meget højt risiko- og behovsniveau. For ikke at overbebyrde rådgiverne i udrulningsfasen, har man valgt at have fokus på grupperne høj og meget høj til at starte med. 10 Beskrivelsen af MOSAIK i denne rapport er udarbejdet med udgangspunkt i 2. version af rådgivermappen. Der vil derfor være elementer, som er uddybet og præciseret i forhold til 1. version, som dannede baggrund for uddannelsen af vores informanter. 13

14 Figur 2: Illustration af den trinvise opbygning af et MOSAIK forløb (Bergstedt, Fuglestved, Krogh, Mørk og Thorsen, 2016, s.12) I trin 1 skal klienten gennemgå en LS/RNR vurdering, der skal danne baggrund for udarbejdelse af handleplanen. I trin 2 skal der aktivt arbejdes med relationen og rollefordelingen mellem klient og rådgiver, og der skal i overensstemmelse med de kriminogene behov sættes mål for selve tilsynsforløbet. Under trin 3 arbejdes der specifikt med de kriminogene behov ved hjælp af interventionsøvelser, og endelig skal læring fra øvelserne omsættes til praksis i trin 4. MOSAIKs trinvise læringsmodel kaldes også huset, der illustrer, at det er nødvendigt at bygge fundamentet før selve huset og taget for at opnå den bedste læring (Bergstedt, Fuglestved, Krogh, Mørk og Thorsen, 2016, s.11ff). MOSAIK samtalerne skal, udover at følge den trinvise læring, også opbygges af den samme struktur hver gang. Dette kaldes grundstrukturen. Grundstrukturen består af et check-in, hvor der skabes kontakt, og forventningerne til dagens samtale bliver afstemt. Derefter følger en opsummering af sidste samtale samt en introduktion til dagens tema. Efter check-in og opsummering følger temabearbejdning, hvor der skal arbejdes struktureret med de kriminogene behov ved brug af øvelser. En temabearbejdning kan dog også bestå af handleplansarbejde, håndtering af akutte problemstillinger mv.. Til sidst slutter samtalen med en afrunding, hvor samtalen opsummeres og evalueres, og hvor der gives hjemmearbejde til næste samtale (Bergstedt, Fuglestved, Krogh, Mørk og Thorsen, 2016, s.14ff). 14

15 Øvelserne i MOSAIK er baseret på kognitiv adfærdsterapi, og der arbejdes bl.a. med koblingen mellem tanker-følelser-adfærd og adfærdsøvelser (Bergstedt, Fuglestved, Krogh, Mørk og Thorsen, 2016, s.51 og 69). Opsummering RNR-modellen i KiF består af to konkrete arbejdsredskaber, LS/RNR og MOSAIK. Begge redskaber er udarbejdet i overensstemmelse med de tre RNR principper. Alle klienter i KiF skal have udarbejdet en risiko og behovsvurdering, som skal være igangsat senest ved 2. tilsynssamtale. Hvis den enkelte klients vurdering viser høj eller meget høj risiko for at recidivere, skal han eller hun tilbydes et MOSAIK forløb. Forløbets længde følger tilsynets længde. Hvis klienten har lav eller mellem risiko for at recidivere, skal vedkommende i almindeligt tilsyn. I et almindeligt tilsyn føres tilsynet som før indførelsen af RNR. Dog indgår den strukturerede LS/RNR vurdering i planlægningen af tilsynets indhold, og det kan heller ikke udelukkes, at enkelte sagsbehandlere anvender elementer fra MOSAIK i det almindelige tilsyn. Figur 3: Illustration af RNR i Kriminalforsorgen. RNR-modellen Risk-Need-Responsivity LS/RNR Alle klienter risiko og behovsvurderes Almindeligt tilsyn Klienter i lav og mellemrisikogruppen indgår i et mindre intensivt forløb MOSAIK Klienter i højrisikogruppen indgår i et intensivt forløb 15

16 Implementeringen Som det er nævnt, blev der - forud for flerårstalen i nedsat en arbejdsgruppe i Direktoratet for Kriminalforsorgen. Gruppen havde til opgave at undersøge RNR-modellen nærmere, herunder hvilke fordele og ulemper der kunne være forbundet med at brugen modellen i dansk sammenhæng. Arbejdsgruppens arbejde dannede udgangspunkt for en senere plan for implementeringen, der blev igangsat i andet halvår af Implementeringen blev tilrettelagt af en projektgruppe bestående af medarbejdere fra direktoratets daværende straffuldbyrdelseskontor, en kriminalforsorgsleder og medarbejdere fra KiF. Projektgruppen har løbende afrapporteret på projektets fremdrift og udfordringer til flerårsaftaleorganisationen og Kriminalforsorgens øverste ledelse. Både i planlægningsfasen og efterfølgende har RNR-teamet haft tæt samarbejde med flere af de canadiske forskere bag RNR-modellen, herunder James Bonta og Guy Bourgon samt med den svenske Kriminalforsorg, der, ligesom Danmark, er i færd med at implementere RNR. På den måde er erfaringer fra lignende implementeringer af RNR inddraget i, hvordan processen er tilrettelagt i den danske kriminalforsorg. Implementeringen af RNR foregår overordnet i tre faser: Fase 1 Fase 2 Fase Udvikling og uddannelse Stabilitet og forankring Bæredygtig drift Denne rapport omhandler udelukkende fase 1, hvor fokus har været på udvikling af RNR-uddannelsesmaterialet, uddannelse af rådgiverne i KiF og dermed udrulningen af de to redskaber LS/RNR og MOSAIK (jf. Kriminalforsorgen 2016). Implementeringen er igangsat i andet halvår af 2013, og implementeringen har overordnet set bestået af følgende aktiviteter: Udpegning af superbrugere og afholdelse af superbrugerdage o I løbet af 2013 blev der udpeget en leder og en medarbejder som superbruger i hver afdeling. Superbrugerne skulle fungere som videnspersoner og ambassadører for RNRprojektet i den lokale KiF-afdeling. Superbrugerne blev uddannet i LS/RNR og MOSAIK før deres kollegaer. Informationsmøde om LS/RNR og MOSAIK o Et par måneder forud for uddannelsesaktiviteten afholdt RNR-teamet et informationsmøde i hver enkelt KiF-afdeling. Formålet med møderne var at skabe ledelsesmæssig og organisatorisk forankring for projektet og fremme potentialet for forandring af den måde, tilsynsarbejdet skal foregå på. 4-dages grunduddannelse i LS/RNR med afsluttende certificering (prøve) 16

17 o Uddannelsen blev varetaget af konsulenterne i RNR-teamet og foregik afdelingsvis. 1-dags follow-up på LS/RNR o Follow-up på LS/RNR blev først udbudt i 2016, da der viste sig at være behov for opfølgning på LS/RNR. 5-dages grunduddannelse i MOSAIK o Uddannelsen blev varetaget af konsulenterne i RNR-teamet og foregik afdelingsvis. 2-dages follow-up på MOSAIK o General opfølgning på grunduddannelsen i MOSAIK særligt med fokus på rådgiverfærdigheder, grundstruktur og de indledende øvelser i MOSAIK. 3 gange brush-up på MOSAIK 11 o Tre halvdags møder med general opfølgning på grunduddannelsen i MOSAIK og med særligt fokus på interventionsøvelserne i MOSAIK. Indsendelse af tre videooptagelser med MOSAIK o I løbet af det første år efter grunduddannelsen i MOSAIK har alle rådgivere skulle indsende tre videooptagelser af MOSAIK samtaler til RNR-teamet eller til uddannet videokoder, der efter gennemgangen af videoen - er kommet med skriftlig feedback. 12 Øvegrupper i afdelingen om LS/RNR og MOSAIK o Hver afdeling blev bedt om at nedsætte øvegrupper, der først havde til formål at øve LS/RNR og senere MOSAIK internt i den enkelte afdeling. RNR-teamet bidrog med materiale til de første øvegrupper. Øvergrupperne skal planmæssigt mødes en gang månedligt. RNR-postkasse o RNR-teamet har oprettet en elektronisk postkasse, hvor rådgiverne har mulighed for direkte sparring med RNR-teamet om både konkrete sager og generelle spørgsmål. Ovenstående aktiviteter er udbudt forskudt i perioden , da ikke alle afdelinger er uddannet på samme tid. Uddannelsen af afdelingerne er sket i fire intervaller eller såkaldte uddannelsesbølger, som blev tilrettelagt systematisk for at understøtte effektevalueringen af RNR (jf. Clausen 2016). 13 De fire uddannelsesbølger blev igangsat med cirka et halvt års mellemrum, og i hver bølge er der tilknyttet tre KiFafdelinger. For hver enkelt bølge har der været følgende forløb: 11 Denne praksis blev først iværksat sidste halvdel af Før dette var det tanken, at RNR-teamet skulle deltage i afdelingens øvegrupper tre gange, men det var grundet ressourcemæssige årsager ikke muligt. 12 Oprindeligt var tanken, at de tre videooptagelser skulle afspejle forskellige dele af et MOSAIK forløb, men da det i praksis har været svært at gennemføre, har man fraveget dette princip. 13 De fire uddannelsesbølger er planlagt efter den såkaldte stepped wedge cluster randomiserede forsøgsdesign. For yderligere information om designet se Clausen

18 0. måned Grunduddannelse i LS/RNR + 6 mdr. Followup på LS/RNR +1 år Grunduddannelse i MOSAiK +2 år 3 video optagelser indsendt + 2 år 3 gange brush-up Som figuren viser, er uddannelsen i LS/RNR og MOSAIK foregået trinvis, hvor der er gået et år mellem grunduddannelsen i LS/RNR og MOSAIK. Efter grunduddannelserne har RNR-teamet besøgt samtlige afdelinger til follow-up og brush-up, og afdelingerne har løbende holdt øvegrupper for først LS/RNR og sidenhen ligeledes for MOSAIK. Til at understøtte udrulningen fik hver afdeling, ved opstarten af MOSAIK, tilført et halvt årsværk i en etårig periode. Det er forskelligt, hvordan de enkelte afdelinger har forvaltet denne ressource. I nogle afdelinger er superbrugeren blevet fritaget for et antal sager, således at disse har haft tid til at understøtte brugen af MOSAIK. Udover det halve årsværk er der ikke tilført særskilte midler til afdelingerne til udrulning og drift. Dette valg er truffet dels ud fra et økonomisk hensyn, dels ud fra den kendsgerning at der ikke er tilført midler i hverken det svenske eller canadiske projekt. 18

19 KAPITEL 2 - Resultater og analyse I dette kapitel redegøres der for undersøgelsens empiri. Fremstillingen vil både være af deskriptiv og analytisk karakter. Det vil med andre ord dels blive beskrevet, hvad de empiriske aftryk fortæller om praksisfeltets erfaringer med RNR og udrulningen af de nye arbejdsredskaber, men derudover indeholder kapitlet også fortolkninger og perspektiveringer af denne empiri. Kapitlet indledes med en skematisk præsentation, der sammenfatter de væsentligste mønstre i den bredtfavnende empiri efter forhold, der opleves at understøtte henholdsvis hæmme implementeringen af RNR. Efter den skematiske præsentation følger en nærmere beskrivelse af, hvad skemaets indhold repræsenterer, og hvordan dette indhold skal forstås. Herefter følger en længere fremstilling, hvor de tre analytiske spor det organisatoriske, rådgiver- og klientsporet - uddybes med henvisning til konkret empiri. Kapitlet afsluttes med en sammenfatning af de forskellige empiriske aftryk. Skematisk præsentation af forhold der opleves at understøtte henholdsvis hæmme implementeringen FORHOLD DER UNDERSTØTTER IMPLEMENTERINGEN ORGANISATORISK SPOR RÅDGIVERSPOR KLIENTSPOR Indførelsen af RNR repræsenterer en fornuftig udvikling af tilsynsarbejdet i faglig forstand RNR tilgodeser behovet for en ensartet praksis på tværs af afdelinger og tilsynsførende Organiseringen af projektet har været kendetegnet af en høj grad af professionalitet og engagement RNR tilgodeser behovet for tydelige rammer omkring rollen som tilsynsførende og giver en eksplicit reference til, hvad tilsynsarbejdet skal bestå af RNR tilgodeser behovet for et fælles fagligt sprog for de tilsynsførende RNR tilgodeser behovet for en metode, der sætter tydeligt fokus på kriminalitet som problem- og indsatsområde i arbejdet med klienterne RNR giver indhold i tilsynssamtalerne udover støtte og kontrol RNR skaber ønskværdig gennemsigtighed i de vurderinger og indsatser, klienterne gøres til genstand for RNR sikrer et ensartet indhold i tilsynssamtalen uafhængigt af, hvilken tilsynsførende klienten bliver tildelt 19

20 FORHOLD DER HÆMMER IMPLEMENTERINGEN ORGANISATORISK SPOR RÅDGIVERSPOR KLIENTSPOR RNR som et paradigmeskifte - et paradigmeskifte tager tid, og tid er en mangelvare Et presset implementeringsmiljø herunder central og lokal styring, arbejdspres mv. Forståelsen af hvad det vil sige at være socialrådgiver i KiF er under forandring Mangel på tid (ressourcer) til at forberede MOSAIK øvelser og oparbejde erfaring i metoden Ustabilt fremmøde og kognitive udfordringer hos målgruppen for MOSAIK Behov for brugerdefineret støtte/hjælp og generelt fleksible rammer i tilsynet Oversigtsskemaet tæt på Indledende bemærkninger Skemaet rummer dels et koncentrat af rådgivernes og ledernes erfaringer med og forståelser af RNR og udrulningen af projektet, dels vores fortolkninger af den samlede empiri. Skemaets indhold er med andre ord resultatet af en analytisk proces, der har haft til formål at sammenfatte empiriens mange aftryk ved at se på tværs af de forskellige typer empiri og tænke i overordnede temaer. I nogen tilfælde har interviewpersoners udtalelser kunne omformes nærmest direkte til et mere overordnet tema. I andre tilfælde har det krævet eftertanke at finde frem til, hvordan de interviewedes udtalelser kunne tematiseres og dermed opnå en mere generel karakter. I de gennemførte interviews har vi f.eks. ikke spurgt direkte, om den centrale styring i Kriminalforsorgen er med til at understøtte eller hæmme implementeringen af RNR, mens vi derimod har spurgt direkte, hvordan rådgivere og ledelse oplever, at implementeringsprocessen har været organiseret på direktoratsniveau. Der er ikke nogen garanti for, at de beskrevne forhold virker enten netop understøttende eller hæmmende. Skemaet anskueliggør ekstraktet i de erfaringer og forståelser, der er til stede hos praksisfeltet - når vi har bedt rådgivere og ledelsespersonale reflektere over RNR - samt vores fortolkninger af disse erfaringer og forståelser. Erfaringer og forståelser er ikke det samme som objektive forhold. Det i skemaet nævnte forhold - Indførelsen af RNR repræsenterer en fornuftig udvikling af tilsynsarbejdet i faglig forstand - skal med andre ord ikke forstås sådan, at indførelsen af RNR er en faglig fornuftig udvikling i den forstand, at redskaberne har en positiv effekt på klienternes recidiv. Derimod er det forståelsen hos langt de fleste interviewede i KiF, at indførelsen af RNR er en hensigtsmæssig udvikling fagligt set. Dette har vi efterfølgende fortolket således, at det organisatoriske fokus på RNR også virker understøttende på implementeringen af de nye arbejdsredskaber, fordi det organisatoriske fokus repræsenterer en retning i tilsynsarbejdet, der opleves som meningsfuld af rådgivere og ledelse. I det aktuelle projekt er der således overvejende god overensstemmelse mellem den organisatoriske satsning og det, som rådgiverne og ledelsen i KiF mener, de rent fagligt har brug for i opgaveløsningen. 20

21 Skemaet foroven er ikke udtømmende for de mange aftryk, som empirien indeholder samlet set og således heller ikke for vores fortolkninger. Skemaet er tænkt at give et overblik i de mange erfaringer, holdninger og forståelser, der er til stede blandt praksisfeltet. Det er ikke muligt at gengive samtlige nuancer i det bredtfavnende empiriske materiale. Det ville heller ikke være en formålstjenlig strategi, da analysen sigter på at betragte empirien fra et helikopterperspektiv, så de mere overordnede og tværgående tendenser i materialet løftes frem. I den efterfølgende redegørelse vil hovedparten af skemaets indhold blive uddybet ved hjælp af henvisninger til konkret empiri, så det forhåbentlig bliver tydeligt, hvor de overordnede og tværgående temaer stammer fra. Der er stiplede linjer mellem alle celler i skemaet, fordi der ikke er vandtætte skodder mellem de enkelte forhold. Dels påvirker og overlapper de forskellige forhold hinanden, dels kan det diskuteres, hvor de enkelte forhold hører hjemme. Under rådgiversporet har vi f.eks. nævnt forholdet, at RNR opfylder behovet for et fælles fagligt sprog for de tilsynsførende. Det er placeret netop her, fordi flere rådgivere har sagt, at RNR bl.a. giver mening, fordi det skaber et fælles fagligt sprog, og et fælles fagligt sprog skaber en større grad af afklaring for den enkelte rådgiver i det konkrete tilsynsarbejde. I kolonnen organisatorisk spor har vi nævnt forholdet, at RNR tilgodeser behovet for en ensartet praksis på tværs af afdelinger og tilsynsførende. Det er placeret netop her, fordi det er udtryk for interviewpersonernes forståelser og holdninger, når de betragter tilsynsarbejdet og dets rammer ud fra et mere overordnet blik. Placeringen af de forskellige forhold under henholdsvis det organisatoriske, rådgiver eller klientsporet er således ikke resultatet af en objektiv proces, ligesom den øvrige fremstilling af empiri heller ikke er det. Vi har efterstræbt at gøre fremstillingen overskuelig og konsistent, men da den bygger på et kvalitativt materiale, har det indimellem været svært at udvise fuld loyalitet overfor opdelingen i de tre spor. I rapporten har vi på lidt utraditionel vis valgt at placere metodebeskrivelsen som bilag. Inden præsentationen af de tre analytiske spor og tilhørende empiriske fund, er det imidlertid vigtigt at tydeliggøre, at evalueringens empiriske kilder har delvis forskellige vinkler på det omfattende projekt RNR i KiF. Eksempelvis er der gennemført fokusgruppeinterviews med rådgivere af to omgange. Første omgang blev gennemført med rådgivere fra samtlige tre afdelinger i bølge 1 (jf. afsnittet om implementering i kapitel 1) med det formål at følge op på rådgivernes erfaringer med brugen af LS/RNR. Anden omgang fokusgruppeinterviews blev gennemført med rådgivere fra samtlige tre afdelinger i bølge 2, og disse interviews havde til formål at følge op på rådgivernes erfaringer med brugen af MOSAIK. Når vi gør brug af citater fra de gennemførte fokusgruppeinterviews, indebærer det med andre ord, at udsagnene kan referere til forskellige dele af RNR. I nogle tilfælde kan udsagnet referere til erfaringer med risiko- og behovsvurderingsredskabet LS/RNR specifikt, mens det andre gange refererer til erfaringer med tilsynsindsatsen MOSAIK specifikt eller til erfaringer med RNR i bred (og mere uspecifik) forstand. Det organisatoriske spor Forholdene i denne del af skemaet forsøger at rumme alle de udsagn, som rådgivere og ledelse er kommet med, der enten direkte eller indirekte knytter an til de rammer og vilkår, som tilsynsarbejdet udføres under. Det gælder f.eks. regelsæt, ledelse, styring efter og opfølgning på diverse organisatoriske måltal, case load, arbejdspres, bemanding samt tidsmæssige deadlines i udførelsen af tilsynsarbejdet. I interviewene med ledelsespersonale har vi bl.a. talt om, hvordan implementeringsprocessen og de nye redskaber betragtes fra et ledelsesperspektiv, og dette er også placeret under det organisatoriske spor. I forbindelse med observationer af diverse faglige fora og konkrete tilsynssamtaler er der også nævnt en række forhold, som i 21

22 henhold til vores fortolkning hører hjemme her. Endelig rummer det organisatoriske spor en række vilkår, som er bragt på banen af medarbejdere fra direktoratets RNR-team i forbindelse med jævnlige projektmøder eller interviews. Det organisatoriske spor henviser af den grund både til de mere overordnede vilkår, der gælder for hele Kriminalforsorgen, men også til de organisatoriske rammer og styringsrationaler, som eksisterer for hele KiF eller lokalt for enkelte KiF-afdelinger. Stor begejstring, men Helt overordnet anskueliggør det indledende oversigtsskema den vægtning, der også har været til stede i de mange interviews, når rådgivere og ledelse har reflekteret over fordele ved RNR og udfordringer ved udrulningen af de nye arbejdsredskaber. Der er tilsyneladende en overvægt af forhold, som opleves at virke understøttende for implementeringen, og det afspejler, at vi overvejende blev mødt af en positiv holdning til RNR og en forståelse af, at det på mange måder er en gevinst for tilsynsarbejdet, at rådgiverne skal arbejde med afsæt i LS/RNR og MOSAIK. Kragelund (2016) er kommet frem til et lignende fund i sit speciale i socialt arbejde, hvor hun bl.a. konkluderer, dels at rådgiverne umiddelbart har modtaget RNR positivt, dels udviser den holdning, at metoderne i RNR (dvs. LS/RNR og MOSAIK) på flere områder er i god overensstemmelse med rådgivernes tilgange til det sociale arbejde (Ibid., s. 90). I vores dataindsamling blev det imidlertid i høj grad tydeligt, at ovennævnte vægtning ikke er entydig gunstig, fordi de forhold, der opleves at hæmme implementeringen, vejer tungt i mere kvalitativ forstand, da det er forhold, som f.eks. har med styring, arbejdspres og personaleressourcer at gøre. Ved indsamlingen af empiri var det også mærkbart, at fortællingen om de forhold, der opleves at virke hæmmende, fylder rigtig meget i de interviewedes bevidsthed og derfor også fylder forholdsvis meget i de gennemførte interviews. De interviewedes oplevelse af RNR og udrulningen af de nye arbejdsredskaber LS/RNR og MOSAIK har med andre ord karakter af et grundlæggende paradoks. Begejstringen for projektet er stor, og det har været let for rådgivere og ledelse at pege på en række fordele ved RNR, som gør, at implementeringen af de nye arbejdsredskaber og den nye tilgang understøttes. Samtidig fylder udfordringerne ved projektet meget i de interviewedes bevidsthed, og det betyder, at fortællingerne om de vilkår, der opleves at hæmme implementeringen, har en forholdsvis stor tyngde i de gennemførte interviews. På den udtalt positive side er det forhold, at organisationens satsning på indførelsen af RNR tilsyneladende har en understøttende funktion i sig selv for implementeringen af redskaberne LS/RNR og MOSAIK. Som nævnt ovenfor er langt de fleste interviewpersoner begejstrede for projektet, og der er øjensynlig god overensstemmelse mellem den organisatoriske satsning på RNR og det, som rådgiverne og ledelsen i KiF mener, de fagligt har brug for i opgaveløsningen. En leder siger f.eks., at selv om han i høj grad synes, det er gammel lærdom på nye flasker, så er RNR stadig rigtig godt, fordi det sætter tilsynsarbejdet i system, ikke fordi man ikke har kunnet det hele tiden [sætte tilsynsarbejdet i system], men nu bliver man tvunget til at arbejde systematisk. Det, synes jeg, er fremragende. Jeg synes, det er glimrende. En anden leder mener, at rådgivernes velvillige indstilling overfor RNR også kan ses som udtryk for, at de har været parate til faglige forandringer: Interviewer: Er der noget, der har overrasket dig positivt i implementeringsprocessen? Noget som du tænker, hold da op, det havde jeg ikke lige 22