Leg, bevægelse, sansning og udvikling hos det lille barn
|
|
- Alma Mathiasen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Leg, bevægelse, sansning og udvikling hos det lille barn Et inspirationsmateriale til dagplejere Udarbejdet af børnefysioterapeuterne Anne Dall Thomalla og Kathrine Jürgensen Aabenraa kommune PPR Børn og Skole, januar 2008
2 Indholdsfortegnelse Hvorfor er sansning og bevægelse vigtig?... 3 Nogle milepæle i den motoriske udvikling... 3 Nogle milepæle i den motoriske udvikling... 4 De motoriske sanser... 5 Følesansen (den taktile sans)... 5 Muskel-ledsansen (den proprioceptive sans)... 5 Lodliniesansen (den vestibulære sans)... 5 Ideer til motoriske lege med det lille barn (ca. 9 mdr. til 1,5 år)... 6 Liggende på maven... 6 Liggende på ryggen... 6 At trille... 6 Fra rygliggende til siddende... 7 Siddende... 7 Kryb og kravl... 7 Rejse sig op og stå... 8 Grib og forstå... 8 Følesansen... 8 Ideer til visuel stimulering... 9 Ideer til stimulering af den auditive sans Ideer til stimulering af smags og lugte sans Ideer til lege i hverdagen til det lidt større barn (ca. 1,5 til 3 år) Ideer til forskellige sanselege Taktil sans Visuel sans Auditiv sans Smags og lugtesans Forslag til litteratur:
3 Hvorfor er sansning og bevægelse vigtig? Den motoriske udvikling i det første leveår udvikler sig med lynets hast. I ingen anden periode i barnets liv udvikler barnet så mange motoriske færdigheder som i det første år. At kunne bevæge sig, skaber muligheder for barnet til at knytte sociale kontakter, barnet bliver selvstændig og udvikler selvtillid og mulighed for at udforske og lære at forstå verden omkring sig At barnet prøver selv, er en meget vigtig del af dets sansemotoriske udvikling En travl hverdag gør, at det ofte er nemmere at gøre det for barnet end at lade barnet prøve. Derved mister barnet de små byggesten, der til sammen udgør en færdighed eller de bliver ikke tilstrækkeligt øvet af barnet. Resultatet er, at barnet er længere om at blive selvhjulpen Barnet lærer noget om dets omverden ved at sanse, idet det er naturligt nysgerrigt efter at opleve omverden. Det har en iboende motivation til at bevæge sig og for at mærke for at erobre omverdenen, så muligheden for at bevæge sig og udforske ting må ikke begrænses. Jo yngre barnet er, jo mere er barnets leg afhængig af de voksne omkring barnet (pludre, give-tage-lege, kropskontakt, øjenkontakt). Når barnet bliver ældre, vil andre jævnaldrende børn være gode og inspirerende legepartnere. 3
4 Nogle milepæle i den motoriske udvikling Nedenstående liste er vejledende angivelser og skal bruges til at holde fokus på udviklingspunkterne 7-9 måneder: Kan frit trille far mave til ryg Kan gribe målrettet med begge hænder efter genstande Vende legesager i hænderne Trække sig fra liggende op til siddende ved hjælp af en voksen Sidde lidt uden støtte Krybe, kravler evt. lidt hen over gulvet Stå med støtte måneder: Kravle Selv komme op i siddende stilling fra liggende Sidde uden støtte Trække sig op til stående ved hjælp af en voksen eller ved møbler Banke genstade mod hinanden, f.eks. to klodser Lege med at kaste ting væk Tage små ting op i pincetgreb Gå sidelæns langs møbler Gå enkelte skridt med støtte i voksens hånd Række ting målrettet til en voksen (give-tage lege) måneder: Stå og gå uden støtte Bære ting, mens man går Trække og skubbe legetøj Gå hen over små forhindringer Gå op og ned ad et enkelt trin Klatre op ad en lille stige Kravle op ad en lille trappe Rutsje på lille rutsjebane, gynge på lille gynge Bygge tårn af 3 til 4 klodser Kaste en bold, dog ikke retningsbestemt Prøver at fange en stor bold der kastes til barnet Sparke til en bold Hoppe et enkelt hop med begge fødder Gå baglæns Lege med puttekasse 25 til 36 måneder: Begynder at kunne løbe med svævefase Gå op ad trapper uden at sætte ben til 4
5 Hoppe ned fra en lav genstand/trappe Hoppe over et lille tov eller lignende på gulvet Løbe med galophop Gribe en stor bold i favngreb Stå kortvarigt på et ben Cykle på trehjulet cykel Køre på legemotorcykel og skubbe sig frem med benene De motoriske sanser Følesansen (den taktile sans) Følesansen er den første af sanserne, som udvikles allerede som foster. Vi registrerer følesanseindtryk via små nerveceller, som ligger i vores hud. Følesansen registrerer berøring, smerte og temperatur og gør os blandt andet i stand til at mærke form og overflade af de ting, vi f.eks. holder i hånden. Følesansen har derfor også en vigtig betydning for udvikling af finmotorikken, idet vi skal kunne mærke, hvad vi holder i hånden, for at kunne manipulere med genstanden Muskel-ledsansen (den proprioceptive sans) Via små følelegemer, som ligger i vores muskler og led, er vi i stand til at registrere om vores muskler er spændte eller afslappede og om f.eks. vores albue er bøjet eller strakt. Vi kan samtidig mærke, når vi bevæger os idet vi registrerer, hvilke muskler der er i aktivitet. Muskel-ledsansen hjælper os med at gøre bevægelser smidige og med at tilpasse den kraft, vi f.eks. skal bruge for at kunne hælde mælk op uden at spilde eller drible en bold uden at den flyver for langt. Ved at barnet er får erfaringer med bevægelse udvikles muskel-ledsansen og denne erfaring kan bruges, når barnet kommer i en ny situation, der ligner en tidligere. Barnet skal derfor have mulighed for at gøre så mange ting som muligt selv for at udvikle muskel-ledsansen Lodliniesansen (den vestibulære sans) Lodliniesansen er placeret i det indre øre. Her registreres, hvor hovedet er i forhold til kroppen (står man på hovedet, holdes hovedet på skrå) og om man er i bevægelse eller i ro. Alle lege, hvor barnet vugger, gynger, rutsjer, tumler med hovedet nedad eller balancerer, stimulerer lodlinjesansen. Som voksen kan vi opleve at blive svimle af at lave bare en enkelt kolbøtte. Det er fordi vi ikke så ofte udfordrer os selv i aktiviteter, der stimulerer lodlinjesansen. Børnene har behov for at få styr på disse sansestimuli og mærke kroppens reaktioner (at blive svimmel, miste balancen) hvis man f.eks. snurrer rigeligt 5
6 rundt og søger derfor mange forskellige legemuligheder, der involverer hovedet i mange forskellige stillinger. Ideer til motoriske lege med det lille barn (ca. 9 mdr. til 1,5 år) Liggende på maven Når barnet ligger på maven, får det styrket muskulaturen over ryggen, skulderen og lænden. De bevægelser, som barnet gør her, er forstadier til at kunne løfte sig fra gulvet, at komme op i siddende, komme op i stående for til sidst at kunne gå uden støtte Ideer til lege Ligge på maven på gulvet sammen med barnet, evt. bruge et spejl, så barnet kan se sig selv og den voksne Når hovedkontrol og kontrol over ryggen er der give barnet flyveture i luften Ligge på gulvet og f.eks. lave puslespil, kigge i billedbøger Liggende på ryggen Barnet skal være stærk i sine hals- og mavemuskler, idet de sammen med rygmusklerne sørger for, at kroppen bliver stabil, så barnet kan sidde, stå og gå uden støtte Ideer til lege Trække sig op ved hjælp af den voksnes hænder, f.eks. når barnet skal op fra puslebord Evt. ligge en skråkile under hovedet og øvre del af ryggen for at barnet ikke skal løfte sig for meget over tyngdepunktet og det dermed bliver lettere at løfte sig At trille At kunne trille giver barnet mulighed for at kunne komme rundt til andre steder. Rotation er en del af krydsmønster, samarbejde mellem de to kropshalvdele og vægtforskydning. Desuden er den hovedkontrol, som barnet udvikler ved at trille meget vigtig for også at få hovedkontrol i mange andre stillinger. Ideer til lege Barnet liggende på ryggen, tag fat i benet og hjælp det med at komme rundt Læg barnet på siden, og læg nogle legesager som barnet gerne vil have fat i så det skal række ud efter det 6
7 Fra rygliggende til siddende Når hovedet er stabilt, så det ikke hænger bagover, når barnet trækker sig op fra rygliggende, kan man øve, at barnet gradvist selv kan komme fra rygliggende til siddende. Ideer til lege Holde i én arm og støtte på modsat knæ, trække skråt over den ene side, lade barnet hjælpe til med den anden hånd, f.eks. når det skal op fra puslebordet Når barnet er siddemodent, dvs. selv kan komme fra liggende til siddende, kan det være en god ide at lægge barnet på maven, når man har løftet det. Derved får barnet en masse øvelse i at komme op, hvilket styrker balancen og støttefunktionen over armene, som jo skal bruges til kravl. Siddende Det er vigtigt, at barnet er muskulær stærk nok i ryggen og at det udviklingsmæssigt er så vidt, at det kan holde balancen, før man sætter barnet for meget op Ideer til lege Trille bold til barnet, lade bolden trille lidt ud til siden, så barnet skal række efter den Barnet sidder på skød af voksen, giv barnet den fornødne støtte, bevæg benet fra side til side, som om I sejler, lade barnet hoppe på skødet Kryb og kravl Barnet kommer fra siddende frem til at støtte på hænder og rokke lidt frem og tilbage for at afprøve, om armene kan bære kropsvægten. 7
8 Ideer til lege Lade barnet ligge over knæ, støtte på armene, efterhånden trækker den voksne benet væk under barnet Sidde bag ved barnet, støt barnet let ved at holde det under brystkassen, lade det rokke let frem og tilbage Lægge legetøj et stykke væk fra barnet, så det er nødt til at komme frem for at hente det, gerne legetøj, der kan rulle, så barnet selv kan sende det af sted og følge efter det (obs. for at barnet skal kunne gribe fast i legetøjet, f.eks. trærangle fra Brio) Når barnet kan kravle, kan den voksne lave en bro ved at stå på alle fire og lade barnet kravle ind under den. Rejse sig op og stå Barnet prøver nu at komme op fra siddende eller kravlestilling op til stående ved at trække sig op ved bord, stole eller personer. Ideer til lege Læg noget af barnets yndlingslegetøj på sofaen eller på et lavt bord, så barnet er motiveret for at prøve at komme op. Støt kun barnet der hvor det har brug for det Gamle faste sofahynder kan være gode at lægge ovenpå hinanden, så barnet kan kravle op i dem Sæt ting, der er spændende at røre ved op på en plade på væggen og sæt nogle håndtag fra et køkkenskab op, så barnet kan rejse sig ved dem som lille ribbe Leg med skubbevogn Grib og forstå Følesansen Udviklingen begynder for det lille barn med at røre med hænder og mund, omk. 4-6 mdr. rækker babyer ud efter legetøj med en hånd og flytter det til den anden hånd. Senere tager de med begge hænder samtidig, hvor efter legetøjet bliver vendt og drejet. 8
9 Ideer til lege Fra 6 mdr. Første gribe leg - I tynde bomulds strømper eller små stof poser puttes pasta, ærter, bønner, linser, rosiner, perler, mel, uld, vat, kokos, nødder, kastanjer, osv. This little piggi med fingre og/eller tær Fra 12 mdr. Leg med sand og evt. vand med skeer, yoghurtbægre, kopper, gryder og alm. sandlegetøj kom evt. sand i en stor spand og gem ting her i så barnet kan finde dem Tunneller lavet af lagner, tørklæder eller papir Sæt stykkerne op mellem dørkarmene, to stole, to borde eller andet. De skal lige røre ved gulvet. Børnene kan nu kravle under over brug evt. en bold Kastanje/blade bad fyld en papkasse halvt med kastanjer/blade Ideer til visuel stimulering Fra 6 mdr. Ophæng - uroer af papir, tynde bånd, glimmer, forskellige former, sort og småt Finger leg et par fingerhandsker, hvor der til hver finger på sys tynde bånde her kan også bruges små fingredukker Fra 12 mdr. Hvem er det? leg foran spejl Hvad er det? - i gennemsigtige tomme flasker/bæger m. låg kommes forskelligt materiale fx ærter, perler, papirklips, muslinger osv. 9
10 Farver flasker med skrue låg fyldes halvt med vand og forskelligt frugt farve. Der kan også kommes glimmer og perler andre farver i Ideer til stimulering af den auditive sans Fra 6 mdr. Bind små klokker på silkebånd Raslelegetøj Vindklokker/- harper Et stykke bagepapir Fra 12 mdr. Små plast/metal bøtter (ikke større end de kan have dem i hånden) med ris, linser, ærter Fingerhandsker med klokker Slå på gryder, plastbøtter, plastik flasker osv., med træ/metal/plast grydeskeer Ideer til stimulering af smags og lugte sans Fra 12 mdr. Duft balloner Smag sødt, surt osv. forskellig frugt, te, saft, mm. 10
11 Ideer til lege i hverdagen til det lidt større barn (ca. 1,5 til 3 år) Ligge på maven og få læst historier Dette fremmer styrken i musklerne på bagsiden af ryggen, som igen har betydning for, at barnet udvikler en god balance Ligge på maven på et tæppe, blive trukket rundt på tæppet, gerne af et andet barn Barnet får stimuleret lodliniesansen og muskel-ledsansen Ligge på maven, trille bold til hinanden Barnet udvikler muskulaturen på bagsiden af kroppen Hoppe i madrasser Barnet udvikler balancen og muskel-ledsansen Lægge små forhindringer på vejen, hvor barnet går til dagligt, så det oplever at skulle kravle over noget eller går på forskelligt underlag Bygge en tryllevej, hvor barnet skal kravle over forskellige forhindringer såsom nogle store oppustelige svømmedyr, en oppustet luftmadras, nogle gamle sofahynder og ind mellem disse nogle rester af tæppefliser, evt. et lille badebassin uden vand, så barnet skal kravle over kanten og hente ting 11
12 En skammelbane, hvor man lægger lagner over skamler og stole og hvor barnet skal kravle ind igennem Barnet udvikler en rumlig fornemmelse, hvor meget fylder min krop, hvordan skal jeg bevæge mig uden at støde ind i noget En bølgebane f.eks. rulle nogle yogamåtter eller sommerdyner sammen og læg nogle tæpper over lad barnet kravle hen over bølgerne Bygge en skrå bane f.eks. med skumpuder eller skråkiler, så barnet skal kravle op og ned Springe over åen lægge nogle tove ud som å og som børnene skal springe over, varierer afstanden mellem tovene Lege hotdog leg, lege vaskehal stimulerer følesansen og opmærksomhed på, hvor man bliver berørt Leg med balloner med overtræk (en stofpose, der trækkes over en ballon, så ballonen virker som en bold) Trille ballonen, kaste ballonen til hinanden, prøv at holde den i luften ved at slå til den Frøleg læg nogle små tove ud på gulvet, nogle tæppefliser og en måtte barnet skal nu hoppe som en frø fra sted til sted 12
13 Balanceleg tegn streger på fliser med kridt lige og runde. Barnet skal gå på stregerne uden at foden kommer ved siden af tegn nogle cirkler, hvor barnet kan stå med samlede fødder og evt. samle nogle ting op (ærteposer mm.), som ligger uden for cirklen og som skal bringes tilbage til udgangspunktet. Flyvende tæppe Tag en fast måtte og læg et par tennisbolde under den. Nu kan børnene sidde på den og blive trukket frem og tilbage på et flyvende tæppe og skal så holde balancen og ikke vælte blomster leg puder lægges ud på gulvet så det danner en blomst, et blad for hvert barn. Den voksne spiller elle synger, imens børnene danser rundt om hele blomsten. Når musikken stopper skal barnet finde sit blad. Hoppe bane puder, madrasser, tæpper, dyner, ringe, tæppefliser osv. Ideer til forskellige sanselege Taktil sans Berøring med forskellige materialer - barnet sidder eller ligger på maven Fx kan du bruge vat, handske, fjer, børste, lommetørklæde, vaskehandske det kan være forskellige dyr som går på ryggen/armen. Gemme leg noget af barnets favorit legetøj gemmes under en papkasse. Der klippes hul i begge sider så barnet kan nå legetøjet med begge hænder gæt hvad det er? 13
14 Visuel sans I skotøjsæsker gemmes forskellige ting ting som glitrer fx stanniol kugler, en lommelygte, forskelligt farvet papir, gavebånd. Magnet mus ½ valnødder, med hale og øjne limes på magneter, andre magneter limes på et stykke træ - kan laves med børnene det magiske stykke træ holdes hen mod musene og hvad sker der? Stor eller lille? forskellige ting i både stor og lille fx stol, dukke, bil, dyr, kop osv. Hvem ejer skoen? en sko fra alle børn i legen Parre billeder fra memory eller andet Auditiv sans Find uret et minut ur /vækkeur/dyr med musik gemmes og børnene skal finde det Trompet et paprør dekoreres. Der skæres/klippes flere små huller som til dækkes med transparent papir papiret vibrer når børnene snakker/råber i røret. Smags og lugtesans Duftdåser alt muligt, som kan være i en lille plastbeholder med låg eller små stof poser(teposer kan også bruges) Krydder have forskellige friske krydderier 14
15 Forslag til litteratur: Børn i bevægelse, hos mor, far, i dagplejen og daginstitutioner Romme, Pauline Voss Forlaget Dafolo Giv dit barn lyst til at lære! Sansning, bevægelse, sprog Dessau, Anika, Nielsen, Helle Aagaard og Nørgaard, Erna Komiteen for sundhedsoplysningen Lille Menneske, stor udvikling, 0 3 år Forlaget Skalmeje Bevægelse og udvikling Ahlmann Lise Christian Ejlers Forlag 15
16 PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) Vi udvikler kompetencer 16
Motorik. Sammenhæng. Mål
Motorik Sammenhæng Vi kan ikke forære barnet en god motorik, men vi kan tilbyde det gode rammer for at udvikle sine iboende potentialer. Motorikken er en vigtig del af barnets udvikling. Barnet lærer verden
Læs mereBarnet udvikles med kroppen i centrum
Barnet udvikles med kroppen i centrum Børn er født med en naturlig glæde ved bevægelse. Opgaven som forældre er således at stimulere til forskellig bevægelse og give barnet plads til at kunne bruge sin
Læs mereKendetegn på labyrintproblemer:
De 3 primære sanser Labyrintsansen: Denne sans er den ene af vores 3 primære sanser. Den udvikles tidligt i fosterlivet, og stimuleres ved moderens bevægelser. Det er derfor vigtigt, at bevæge sig aktivt
Læs mereMotorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne!
Motorik Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Hvis grundmotorikken er dårlig, vil barnets følgende udviklingstrin visne! (Anne Brodersen og Bente Pedersen) Børn og motorik
Læs mereGrovmotoriske udvikling - - sådan kan I hjælpe
Grovmotoriske udvikling - - sådan kan I hjælpe Nogle gange går den grovmotoriske udvikling ikke helt som ventet. Børn udvikler sig forskelligt og nogle børn har brug for, at man stimulerer dem ekstra meget
Læs mereVi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udrednin
Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udrednin 0 Den motoriske udvikling Barnet bliver ikke født med en forståelse for verden eller sig selv. Med omgivelsernes kærlige og
Læs mereLege og aktiviteter der styrker motorikken
Lege og aktiviteter der styrker motorikken 1 Ideer til at styrke indskolingsbarnets motorik Jeres barn er nu startet i 0. klasse og er ca. 6 år gammelt. Det betyder at det som oftest kan: løbe, hoppe med
Læs mereSådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling
Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling De fleste børn fødes med de rette motoriske forudsætninger og søger selv de fysiske udfordringer, der skal til for at blive motorisk velfungerende. Men
Læs mereLABYRINTSANSEN HOVEDET NED LEG MED. FORMÅL: Barnet bliver fortroligt med at få hovedet nedad VARIATIONER: LEG:
HOVEDET NED FORMÅL: Barnet bliver fortroligt med at få hovedet nedad LEG: Du bærer barnet foran dig. Barnet har maven mod din mave og benene rundt om din talje. Hold godt om barnets ryg, barnet kan evt.
Læs mereGRUNDBEVÆGELSER KROKODILLEN LEG MED. FORMÅL: Øve sig i at krybe fremad LEG: VARIATIONER:
KROKODILLEN FORMÅL: Øve sig i at krybe fremad LEG: Den voksne lægger sig på maven ved siden af barnet, der også ligger på maven. Placér en spændende ting (fx bold med lyd/lys, nøglebundt, glimmerpapir
Læs mereLABYRINTSANSEN HOVEDET NED LEG MED. FORMÅL: Barnet bliver fortroligt med at få hovedet nedad VARIATIONER: LEG:
HOVEDET NED FORMÅL: Barnet bliver fortroligt med at få hovedet nedad LEG: Du bærer barnet foran dig. Barnet har maven mod din mave og benene rundt om din talje. Hold godt om barnets ryg, barnet kan evt.
Læs mereMUSKEL-LEDSANSEN KAMPLEG LEG MED. FORMÅL: Erfaringer med at dosere kræfter og placere sig klogt i fx en dyst LEG: VARIATIONER:
KAMPLEG FORMÅL: Erfaringer med at dosere kræfter og placere sig klogt i fx en dyst LEG: I skal bruge: 2 aquaorme I har begge en aquaorm i hånden, som I skal fægte med. Først kan det gælde om at ramme hinandens
Læs mereBørne- og Ungdomsforvaltningen. SANSEMOTORISKE FOKUSPUNKTER for børn i indskolingen klasse
Børne- og Ungdomsforvaltningen SANSEMOTORISKE FOKUSPUNKTER for børn i indskolingen 0. 3. klasse KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Illustrationer Annette Carlsen Udviklet af Fysioterapeut,
Læs mereSanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema
Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)
Læs mereEn krop i balance. - støt dit barns motoriske udvikling
En krop i balance - støt dit barns motoriske udvikling 2 En krop i balance Allerede efter fødslen kan du som forælder være med til at styrke dit barns motoriske udvikling. Når du pusler, giver mad og i
Læs mereSorø Kommune BØRN OG MOTORIK I VUGGESTUEN.
Sorø Kommune BØRN OG MOTORIK I VUGGESTUEN. Dit barn er nu startet i vuggestuen, hvor det prioriteres at arbejde motorisk med dit barn. Begrundelsen for at fokusere på motorik i hverdagen, er et ønske om
Læs mereMotorikstyrkende lege
Motorikstyrkende lege Et inspirationshæfte fra Fællesrådgivningen for Børn og Unge, PPR side 1 Indhold Bage boller... 3 Lege med fokus på kropsbevidsthed... 3 Find to ens billeder... 3 Lege med fokus på
Læs mereAktivitetsanalyseskema Forløb 6
Motorikbane 1: Pomfritgrav Beskrivelse af aktiviteten Børnene skal svinge sig ud i pomfritgraven ved hjælp af tovene - et tov i hver hånd. I ringene skal børnene prøve at hænge med hovedet nedad eller
Læs mereFrilandsbørnehaven Enghøj
Sansemotorik Stimulering, af børns sanser, er en meget væsentlig faktor i barnets udvikling og indlæring. Her har vi samlet nogle ideer, som I forældre kan være opmærksomme på i dagligdagen. Hold øje med
Læs mereAt ligge på maven. Sundhedstjenesten
Hver gang dit barn ligger på maven kan det ligge i længere og længere tid, før det græder. Efter nogle dage kan dit barn ligge lidt selv, inden du behøver at lægge dig ned til det, og efterhånden vil det
Læs mereBLØDE BØRN. - Børn med overbevægelige led
BLØDE BØRN - Børn med overbevægelige led 2 Hvad er bløde børn? Alle børn er født med bløde og bevægelige led, men for nogle børn forekommer denne tilstand i mere udtalt grad. Nogle af disse børn kan have
Læs mereBane 1 (pomfritgrav):
Bane 1 (pomfritgrav): Børnene skal svinge sig ud i pomfritgraven ved hjælp af tovene - et tov i hver hånd. I ringene skal børnene prøve at hænge med hovedet nedad eller slå kolbøtter. Hoppe i mønster i
Læs mereBørn med bløde led 0-2 år
Børn med bløde led 0-2 år Fysioterapeuterne og ergoterapeuterne ved Tværfagligt center for børn og unge i Vejle Kommune. Hvad er bløde led. Alle børn er født bløde og bevægelige. Ved nogle børn ses det
Læs mereFind vej gennem tunnelen
Grundmotorisk bevægelse: Krybe Find vej gennem tunnelen Træne motoriske færdigheder som at krybe og koordinere på en sjov måde. Skabe bevægelsesglæde gennem udfoldelse og leg uden fokus på konkurrence
Læs mereForslag til sansestimulerende aktiviteter
Forslag til sansestimulerende aktiviteter Vestibulær stimulation: - gynge - snurre rundt - svingture - rullebræt - trille - rulles ind i tæpper, madrasser o.l. - ligge i vandseng, hængekøje, sovepose -
Læs mereSUSET. Hvad giver dig et sug i maven? Hvad får dig til at opleve suset?
SUSET Når det drejer sig om højder, har vi tit grænser, der skal overvindes. Overvinder vi disse grænser, kan vi få et sug i maven, fordi vi gør noget, som vi ikke troede, vi turde. Også selv om det ikke
Læs mereFØLESANSEN VASKEHAL LEG MED. FORMÅL: At mærke hvor på kroppen man bliver berørt og dermed få kropskendskab LEG: VARIATIONER:
LEG MED FØLESANSEN VASKEHAL FORMÅL: At mærke hvor på kroppen man bliver berørt og dermed få kropskendskab LEG: I skal bruge: Et rullebræt/tæppe til at blive trukket på. Et barn lægger sig på bilen (rullebræt/tæppe),
Læs mereBørn i bevægelse. Legekoncept med 14 sjove lege. Baggrund. Brug legene hver dag. Legene kan du også finde på: Idé. Sådan kommer I/du i gang.
Børn i bevægelse Legekoncept med 14 sjove lege Legene stimulerer børns motoriske udvikling og kan gøre bevægelse til det lette valg i hverdagen for professionelle, der arbejder med udvikling af børns motorik.
Læs mereSkadesforbyggende øvelser
Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)
Læs mereRumforståelse som basis for ruteindlæring
Rumforståelse som basis for ruteindlæring Mobilityinstruktør Anne Nordskov Mobility Målrettet aktivitet mod objekter i rum Objekter: Genstande og personer Definition på mobilityrute: 1. Den vej, eleven
Læs mereInformationsfolder til dagplejer og vuggestuer
Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer Indholdsfortegnelse Hvad er Hej skal vi tumle?... s. 2 Hvem står bag Hej skal vi tumle?... s. 3 Hvorfor skal vi tumle?... s. 4 Hej skal vi tumle?... s. 5
Læs mereMUSKEL-LEDSANSEN HOPPE-DANS LEG MED. FORMÅL: At bruge muskelkraft i benene VARIATIONER: LEG:
HOPPE-DANS FORMÅL: At bruge muskelkraft i benene LEG: Børnene skal fordele sig ud på gulvet Den voksne sætter musik på, og børnene hopper, mens musikken spiller. Når musikken stopper, skal børnene stå
Læs mereKLUDDER-MOR. FORMÅL: At bruge kroppen på forskellige måder og koordinere kropsdele. VARIATIONER: LEG: Man kan ændre på legen, ved at 1-2
KLUDDER-MOR FORMÅL: At bruge kroppen på forskellige måder og koordinere kropsdele VARIATIONER: LEG: Man kan ændre på legen, ved at 1-2 Børnene står i en stor rundkreds med børn ikke må se på gruppen, mens
Læs mereGrovmotorik. Jorden er giftig
Fra 5 år Grovmotorik Gå på forskellige måder på tæer/hæle/m. lange skridt/små trin forlæns/sidelæns/sidelæns Gå balance på en streg, kantsten, træstamme m.v. Stå på ét ben statueleg stå trold Løbe på forskellige
Læs mereRUL DIT BARN OM PÅ MAVEN. - og forebyg skæve kranier
RUL DIT BARN OM PÅ MAVEN - og forebyg skæve kranier Når dit barn er vågent, skal det om på maven Væn dit barn til at ligge på maven så meget som muligt, når det er vågent allerede fra første dag efter
Læs mereSamarbejdsøvelser. Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen
Samarbejdsøvelser Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen Indhold Indhold... 1 Tennisbolde og nedløbsrør... 2 Kravle igennem hulahopring... 3 Kravle igennem spindelvæv... 4 Binde knude...
Læs mere1. Forlæns kolbøtte + hop og drej
Teknikmærke 1. Forlæns kolbøtte + hop og drej Beskrivelse: Lav en almindelig forlæns kolbøtte! I det du lander laver du et hop, hvor du roterer en hel omgang rundt om dig selv. (360 grader.) Land i balance
Læs mereLæreplaner Dagplejen i Fredericia kommune
Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler
Læs mereInformationsfolder til dagplejer og vuggestuer
Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer Indholdsfortegnelse Hvad er Hej skal vi tumle?... s. 2 Hej skal vi tumle?... s. 4 Føl dig frem og se hvad der sker... s. 6 Muskler og led bliv bare ved...
Læs mereLABYRINTSANSEN LEG MED - INDHOLDSFORTEGNELSE. AKTIVITETSKORT til enkeltbørn: (11 aktiviteter + en blank) AKTIVITETSKORT til grupper: (4 aktiviteter)
- INDHOLDSFORTEGNELSE AKTIVITETSKORT til enkeltbørn: (11 aktiviteter + en blank) 1. Hovedet ned 2. Hænge vasketøj op 3. Lege med bolde 4. Leg og hop på den store bold 5. Hoppe og tumle 6. Snurretoppen
Læs mereTræn maven flad med måtten som redskab
Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet
Læs mereRigtig god læselyst! Kærlig hilsen. Rikke Nørregård Carlsen. Brug bolden 2. Motion er ikke kun et spørgsmål om sundhed.
Brug bolden 1 Brug bolden 2 I denne e-bog har jeg samlet 7 supernemme tips til, hvordan du kan bruge den store træningsbold. Du skulle gerne blive inspireret til at bruge bolden i hverdagen og til at få
Læs mereFØLESANSEN LEG MED - INDHOLDSFORTEGNELSE. AKTIVITETSKORT til grupper: (4 aktiviteter) AKTIVITETSKORT til enkeltbørn: (10 aktiviteter + en blank)
LEG MED FØLESANSEN - INDHOLDSFORTEGNELSE AKTIVITETSKORT til enkeltbørn: (10 aktiviteter + en blank) AKTIVITETSKORT til grupper: (4 aktiviteter) 1. Massage med bold 2. Pandekage 3. Sansetur 4. Leg med sand
Læs mereMASSAGE MED BOLD FORMÅL:
LEG MED FØLESANSEN MASSAGE MED BOLD FORMÅL: Fornemmelse af kroppens overflade - nyde berøring LEG: I skal bruge: En bold det kan være en blød noppebold, en hårdere massagebold eller en tennisbold. Bolden
Læs mereINDHOLD HVAD ER MOTORIK? 4 HVAD ER MOTORISK LEG? 4 HVORFOR LEGE MOTORIK? 5 HVORDAN BRUGER JEG MOTORIKSKEMAET? 6 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 1½ ÅR 7
til 1½ og 3½ år INDLEDNING Dette motorikhæfte er ment som en rettesnor for, hvad man kan forvente, at børn på 1½ år og 3½ år kan motorisk. Hæftet kan give dig en god fornemmelse for hvilke af børnene i
Læs mereTeknisk progression Diskoskast
Teknisk progression Diskoskast Diskoskast er en teknisk disciplin, hvor der skal læres en del før man mestrer en god teknik. En af de allervigtigste elementer er, at man har en god rotationsteknik. Derfor
Læs mereLeg dig til en god motorik. - motorikken kan være en forudsætning
Leg dig til en god motorik - motorikken kan være en forudsætning Leg dig til en god motorik - motorikken kan være en forudsætning Skrevet af pædagog og motorikvejleder Heidi Aasborg & Projektleder Lars
Læs mereLæringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)
Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter
Læs mereStyret af legen. Stafet, som varieres ved at udøverne løber, hopper, hopper på ét ben, løber baglæns osv.
Udholdenhedstræning UDHOLDENHEDSTRÆNING 6-13 ÅR Trin / alder Træningstype Arbejde Pause Intensitet Gentagelser FUNdamentals Lære at træne 6-13 år Lege Simple stafetter Gå, løbe, cykle, ski Styret af legen
Læs mereGRUNDBEVÆGELSER LEG MED INDHOLDSFORTEGNELSE
INDHOLDSFORTEGNELSE AKTIVITETSKORT til grupper: (10 aktiviteter) 1. Kludder-mor 2. Akrobatik 3. Balance-baser med boldkast 4. Boldtransport 5. Jungle-tur 6. Kongens efterfølger 7. Bil-bane 8. Bladkrans
Læs mereGuldsmeden en motorikinstitution
Guldsmeden en motorikinstitution Hvad er det Guldsmeden gør anderledes end andre vuggestuer og børnehaver? Guldsmedens børnehave- og vuggestue-børn bliver udfordret motorisk hver dag. Vi laver motorikbaner,
Læs mereHillerød Kommunes. nye. idrætsmærke
Hillerød Kommunes nye idrætsmærke Hillerød Kommunes nye idrætsmærke På de følgende sider kan du læse lidt om det nye idrætsmærke, som idrætskoordinatorerne i samarbejde med Hillerød Kommune og Mats Mejdevi
Læs mereJUVELERNES 5. TEMAUGE, D. 1-5/10 2012
JUVELERNES 5. TEMAUGE, D. 1-5/10 2012 KROP OG BEVÆGELSE Efter en lang pause med temaugerne sommeren over, var det nu tid til vores femte temauge, som var læreplanspunktet Krop og bevægelse. MANDAG: Vi
Læs mereTRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:
ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget inforation i KNÆleddet
Læs mereSTYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+
STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ SENIORØVELSER 60+ LET - LÅRØVELSE Sæt dig så langsomt ned på en stol som muligt uden at falde det sidste stykke Rejs dig op igen på letteste måde SENIORØVELSER 60+ LET
Læs mereLæreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp
Revideret januar 2019 Læreplanstemaer Alsidig personlig udvikling Prøver sig af i forskellige situationer gentager lyde, bevægelser og ansigtsudtryk efter andre bevæger sig mod eller rækker ud efter andre
Læs mereMotorikdagplejen. En folder om Motorikdagplejen i Dagplejen Holstebro til forældre med børn indskrevet hos en Motorikdagplejer
En folder om Motorikdagplejen i Dagplejen Holstebro til forældre med børn indskrevet hos en Motorikdagplejer Dagplejen Holstebro 2016 Motorikdagplejen Hvorfor Motorikdagplejen? Dagplejen Holstebro har
Læs mere1. Gå på hænder. 2. Gå bagover i bro + overslag. 3. Kraftsspring uden hovedet
Teknikmærke 1. Gå på hænder Beskrivelse: Hænderne sættes på madrassen, hvorefter der sættes af med fødderne fra madrassen, således at man står på sine hænder. Gå derefter mindst 3 m fremad. 2. Gå bagover
Læs mereKoordinationsøvelser uden bold
Koordinationsøvelser uden bold Det er helt afgørende at arbejde bevidst med koordination og bevægelsestræning for at give børnene det motoriske grundlag, der gør dem i stand til at udføre teknikkerne og
Læs mereBEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen
BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen Aktive børn lærer bedre og trives bedst Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt, at de hos os oplever glæden
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1
Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver
Læs mereTRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:
ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget INforation under KNÆskallen
Læs mereTrille og Trolles. terningleg. Oversigt
Trille og Trolles terningleg Før vi går i gang: Vi skal bruge 1 (stor) terning og en hulahopring, som placeres midt på gulvet. Vi udvælger 6 opgaver fra oversigten. Vi lægger de seks terningbrikker ud
Læs mereTræningsprogram. Stabilitetsøvelser for hofte og knæ
Træningsprogram Program titel: Stabilitetsøvelser for hofte og knæ Lavet af: Hospitalenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej 30 8700 Horsens Tlf: 7847800 www.terapiafdelingen.dk
Læs merenatur / teknik sjove forsøg med kroppen
Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i
Læs mereU T K N. Stole gymnastik
S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt
Læs mereTeknisk progression Kuglestød
Teknisk progression Kuglestød Kuglestød kræver først og fremmest en god fornemmelse for at holde korrekt på kuglen og lave et korrekt udstød. Herefter skal man lære at finde den fornemmelse efter at have
Læs mereBRUG BOLDEN. 7 tips til hvordan du bruger bolden sammen med dit barn
BRUG BOLDEN 7 tips til hvordan du bruger bolden sammen med dit barn I denne e-bog har jeg samlet 7 supernemme tips til, hvordan du kan bruge den store træningsbold. Du skulle gerne blive inspireret til
Læs mereTræningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h
Træningsprogram Rygklinikken PROMETHEUS h Begynd forsigtigt. Du må ikke få smerter, når du træner. Du må gerne føle at musklerne strækkes, og blive lidt muskeløm af de første træningsomgange. Lav udspændingsprogrammet
Læs mereFysisk Aktivitet. Cirkeltræningsprogrammer og Stationskort til Motivationsgrupperne
Fysisk Aktivitet Cirkeltræningsprogrammer og Stationskort til Motivationsgrupperne Indholdsfortegnelse CIRKELTRÆNINGSPROGRAMMER... 1 INSTRUKTØRKORT HELE KROPPEN... 3 INSTRUKTØRKORT PAR... 4 INSTRUKTØRKORT
Læs mere0.-1. klasse Boldtilvænning og Leg Skudbane
Skudbane En skudbane (20 x 15 meter) kan laves ud af fem-seks mindre skud- og motorikbaner sammensat ud fra forskellige fokuspunkter. Eleverne introduceres til de forskellige skud- og motorikbaner og ikke
Læs mereInformationsfolder til dagplejer og vuggestuer
Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer Indholdsfortegnelse Hvad er Hej skal vi tumle? Hvem står bag Hej skal vi tumle? Hvorfor skal vi tumle? Hej skal vi tumle? Følesansen Muskelledsansen Vestibulærsansen
Læs mereHVEM HAR SPIST HOPPELINES MAD?
HVEM HAR SPIST HOPPELINES MAD? IDEER TIL LEG OG BEVÆGELSE BILLEDE 1: Brug sangen Hoppeline og Frækkefrø på tur fra Hoppelines Hoppelopper. Leg, at I er på vej til zoo, og kom med ideer til og syng om,
Læs mereØvelsesprogram til den kirurgiske patient
Indledning Dette hæfte er til dig, der er opereret i maven. Du vil blive instrueret i hvilke øvelser du skal lave. Fysioterapeuten vil angive hvilke øvelser samt hvor mange gentagelser du skal lave. Er
Læs mereGRUNDBEVÆGELSER KROKODILLEN LEG MED - GROVMOTORIK. FORMÅL: Øve sig i at krybe fremad LEG: VARIATIONER:
KROKODILLEN FORMÅL: Øve sig i at krybe fremad LEG: Den voksne lægger sig på maven ved siden af barnet, der også ligger på maven. Placér en spændende ting (fx bold med lyd/lys, nøglebundt, glimmerpapir
Læs mereHvad har du stjålet fra dit barn i dag?
Hvad har du stjålet fra dit barn i dag? Idræt, leg og bevægelse Fie Illum & Anette Bundgaard Hvad stiller vi skarpt på? Leg & Bevægelse Hvorfor? Forudsætning for Livsduelighed & Trivsel Forudsætning for
Læs mereTRILLIUMS CIRKELTRÆNING
TRILLIUMS CIRKELTRÆNING Med Cirkeltræning kan du inden for en begrænset tid opnå effekt på både styrke, kondition og sundhed. Her får du alle redskaber, der skal til for at dit første cirkelprogram kan
Læs mereSnik og Snak Hulahop rundkreds
Snik og Snak Eleverne går sammen i par. Hvert par bliver derefter enige om hvem der er Snik, og hvem der er Snak. Det er nu lærerens opgave at give forskellige kommandoer, der bestemmer hvad Snik og Snakskal
Læs mereMusik og Idræts dagplejer Janett Larsen
Musik og Idræts dagplejer Janett Larsen Kirsebærbakken 3, 4572 Nr. Asmindrup 26216884/59311033 Jeg vil gerne give børnene en tryg og rolig hverdag i dagpleje. Der er altid tid til knus, kram og trøst.
Læs mereBørns udvikling og naturen
Børns udvikling og naturen Hvordan man som professionel voksen understøtter børnenes udvikling af sanser, krop, hjerne og følelser med naturen som løftestang 45 minutter Sanserne vores adgang til verden
Læs mereKære dagplejere i Aalborg kommune
Kære dagplejere i Aalborg kommune En lille sommerhilsen efter jeg har besøgt mange af jer ude i legestuerne og på legepladser, jeg har været ude og se hvad i laver af lege og aktiviteter og sat mine lege
Læs mereKlinik for ergo- og fysioterapi Rigshospitalet Balance og svimmelhed
Balance og svimmelhed Klinik for Ergo- og Fysioterapi Rigshopitalet Blegdamsvej 9 2100 Kbh. Ø 1 Svimmelhed Svimmelhed opstår som følge af en uligevægt mellem balanceorganet, synet og stillingssansen. Summen
Læs mereCerebral Parese / Halvsidig lammelse (Hypoton/Hyperton)
! Cerebral Parese / Halvsidig lammelse (Hypoton/Hyperton) Formål: At få den hemiplege hånd/arm/side så aktiv i brug og differentieret i funktion som muligt. Det vil give barnet flere muligheder, hvis barnet
Læs mereNicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas!
Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas! Af Lajla Kristiansen og Hanne Fosgerau, pædagoger og uddannede
Læs mereMave- og rygtræningsøvelser
Mave- og rygtræningsøvelser Rygsøjle twist Det træner du: den dynamiske stabilitet omkring lænd og bækken i samarbejder med hoftens muskler. Du bruger specielt de skrå mavemuskler til at dreje kroppen
Læs mereTræning af motorik - Kravle / krybe. Du skal bruge følgende redskaber: Denne opstilling træner motorik ved at krybe og kravle.
Træning af motorik - Kravle / krybe Træning af motorik - Kravle / krybe Denne opstilling træner motorik ved at krybe og kravle. Byg to tunneler, hvor den ene er høj og den anden er lav. Kravl under den
Læs mereForslag til lege og aktiviteter Småbørn med høretab
Forslag til lege og aktiviteter Småbørn med høretab Udarbejdet af Pia Solholt, psykolog Ninna Holst-Hansen, pædagogisk konsulent Birthe Hyldgaard Klausen, pædagogisk konsulent Tove Søby, pædagogisk konsulent
Læs mere2-8 alt efter hvor mange voksne, der danser og synger med.
Af Nanett Borre Aktiviteter med sang Titel Rekvisitter Underlag Antal deltagere Opmærksomhedspunkter En pose med hemmeligheder i form af motiver af dyr, kropsdele, hverdagsting eller andet. I den ene ende
Læs mereLæreplan for Krop og bevægelse: I hvilke situationer oplever vi at børn lærer noget om- Krop og bevægelse. Når børn: 0,5-1,5 årige:
Læreplan for Krop og bevægelse: I hvilke situationer oplever vi at børn lærer noget om- Krop og bevægelse. Når børn: Kravler op og ned af stole/borde osv. Spiser selv: bruger kniv, gaffel, fingre, drikker
Læs mereFOrside. Hej. skal vi lære?
FOrside Hej skal vi lære? sjove skum- Bogstaver Klar til skolestart? Børneulykkesfonden, DGI og bobles vil i samarbejde med børnefysioterapeut Louise Hærvig give inspiration til at lære med kroppen og
Læs mereSvømme position i floden
RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig
Læs mereInstruktioner for Skildpadden
Instruktioner for Skildpadden Vuggestilling Mave mod mave Den lette og enkle slynge! Masser af muligheder passer alle størrelser voksen og barn! Der er ikke noget dejligere end at bære sit barn! På hoften
Læs mereOpvarmningsprogram. Billede af øvelse. Antal gentagelser/ varighed. Øvelse. Variant. 8 gentagelser til hver side Sidde / stå
Træningsprogram 0 Opvarmningsprogram Øvelse Stræk dig skiftevis søger op mod loftet 8 gentagelser til hver side Sidde / stå Svaje ned strit med numsen og runde op kig ind på maven Kør skuldrene rundt -
Læs mereLinks. Brydeskole brydning for børn. Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk
Links Brydeskole brydning for børn Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk Databaser med lege: FDF legedatabasen www.fdf.dk Legepatrulje www.legepatruljen.dk/lege Instruktionshæfte udarbejdet af: Palle Nielsen,
Læs mereCopyright Caddi.dk - Øvelsesmateriale fra Træningsprogram. Terapiafdelingen,Regionshospital Horsens Side 1
Træningsprogram Programtitel: Chondromalasi Behandler: Fysioterapien Terapiafdelingen,Regionshospital Horsens Side 1 Trin 1. Styrke og stabilitet for yderside af hoften Udgangsposition: Sideliggende med
Læs mereHvor smidig vil du være? Uge 1
Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne
Læs mereDGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Op på måtten. Komme i og op ELEMENTSKIFT ELEMENTSKIFT
Nr.10376 Nr.10375 Alder: 4-6 år - Tid: 3 min. Op på måtten Elementskift: Lære at komme fra bunden og Komme i og op Lære at komme i vandet og op igen uden op på flyderedskab hjælp Måtte eller stort flydereskab
Læs mereÅndedrætsøvelse 7. Venepumpeøvelse for bækken 1
Åndedrætsøvelse 7 Rygliggende med bøjede ben. Placér hænderne på maven. Mærk efter hvor bevægelsen sker under vejrtrækningen. Koncentrér om at trække vejret ned i maven, brystkassen skal helst ikke bevæge
Læs mereDyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)
Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk
Læs mereDEL 4 TILPASNINGER TIL KOMPETENCEOMRÅDER
DEL 4 TILPASNINGER TIL TILPASNINGER TIL 71 Dette afsnit giver eksempler på overordnede, generelle tilpasninger til seks kompetenceområder: Løb, spring og kast, Kropsbasis, Boldbasis, Dans og udtryk, Redskabsaktiviteter
Læs mere